{"id":28746,"date":"2012-10-24T15:03:54","date_gmt":"2012-10-24T13:03:54","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28746"},"modified":"2012-10-24T15:03:54","modified_gmt":"2012-10-24T13:03:54","slug":"h-c-andersen-i-spanien-1863-v-diligence-fart-over-elche-til-murcia","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28746","title":{"rendered":"H.C. Andersen: I Spanien (1863) V. Diligence-Fart over Elche til Murcia."},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Spanien (1863)\u00a0V. Diligence-Fart over Elche til Murcia.<\/strong><\/p>\n

Alicante er en af Hovedstationerne for Dampskibsfarten langs den spanske Kyst*.<\/p>\n

* De spanske Dampskibe anl\u00f8be Barcelona, Alicante, Malaga og Algeciras; de franske Skibe mellem Marseille og Algier ber\u00f8re kun Alicante.<\/p>\n

Herfra var det os meest beqvemt at indskibes til Malaga, og derfra over Land at naae Granada, men rigtignok maatte vi da opgive Murcia, der var skildret os som en af de interessanteste Byer; der skulde vi see mauriske Minder, der skulde vi see Zigeunere og der fandtes de meest maleriske Dragter i Spanien ; paa Veien kom vi igjennem den meest tropiske Deel af Landet, fik Elches ber\u00f8mte Palmeskov at see, den st\u00f8rste i Europa. Alt det kunde vi ikke opgive! Rigtignok knyttede sig til den Vei de allerforf\u00e6rdeligste Historier om Overfald og Plyndring. Egnen fra Alicante til Murcia og derfra videre til Cartagena var jo berygtet som Sjerra Morenas Bjerge. Imidlertid forsikkrede vor Consul og hver Spanier, vi her talte med, at vi havde Intet at befrygte; Vei-Politiet var fortr\u00e6ffeligt og alle Veie sikkre, man kunde reise med aaben Pengepung i Haanden, Ingen vilde tage en D\u00f8it.<\/p>\n

\u00c6gte spansk Diligencekj\u00f8rsel maatte vi dog ogsaa pr\u00f8ve. Vi fik Plads. Tartanen holdt allerede Klokken To om Natten for D\u00f8ren og rumlede med os i Mulm og M\u00f8rke hen til den store Pakhuusbygning, hvor Diligencen holdt; man kunde indtil Afreisen opholde sig her i den snevre, skumle Gade, eller ogsaa tr\u00e6de indenfor, hvor en Lampe og et halvt Lys meget sparsommeligt belyste de allern\u00e6rmeste Gjenstande. Den meest Bestraalede var en halvpaakl\u00e6dt, gammel Herre, der sad i Contoret, det vil sige i en stor Rosinkiste, hans Cigar dampede voldsomt, han udf\u00f8rte Skriverforretninger og tog mod Penge af Passagererne, som endnu ikke havde betalt. To bev\u00e6bnede Karle laae og strakte sig paa den bare Jord, og et gammelt Fruentimmer med en pjaltet Manta over sig sov paa nogle hensl\u00e6ngte fyldte S\u00e6kke. Kasser, Kister, Selet\u00f8i og Riisknipper laae hverandre iveien i det store Rum, der gjorde sig st\u00f8rre i M\u00f8rket; et Par gl\u00f8dende Cigarer, langt tilbage, viste, at her var Plads, Dybde og flere Mennesker, end dem man saae.<\/p>\n

Klokken slog Fire, f\u00f8r Gods og Reisende vare stuvede i den snevre, tunge, st\u00f8dende Kasse, der nu knagende bev\u00e6gede sig, trukken af ti bj\u00e6ldebesatte Muuldyr. Jeg maa ikke sige at vi foer afsted, som vi tidligere vare vante til i Spanien, vi kom sindigt, Skridt for Skridt, Kudsken syntes n\u00f8digt at vilde forlade Alicantes st\u00f8vede Gader. Hist og her st\u00f8dte vi mod en Stump Brol\u00e6gning, man maatte troe, at den var lagt ene for at give Vognen og os et Oplivelsens Skub; vort Hoved kom i n\u00e6r Ber\u00f8relse med Laaget paa den rumlende Kasse. Vi kj\u00f8rte forbi Alameda, Lygterne vare slukkede; vi kj\u00f8rte forbi vort Hotel, det syntes igjen at sove, min tykke, spanske Nabo sov allerede f\u00f8r vi vare ude af Alicantes st\u00f8vede Landeveis-Gade, hvor i Tusm\u00f8rket Husene saae ud som store, hvidkalkede Vandbeholdninger i Vandmangelens By.<\/p>\n

Alt som Luften lysnede og Landskabet kom frem, udfoldede dette sig i Skikkelse af en graa Papiirstegning. Veien var uendelig bred, ti Vogne kunde kj\u00f8re ved Siden af hverandre, snart var her stenet og j\u00e6vnt, snart dybt og opkj\u00f8rt. Synskredsen laae begr\u00e6ndset af m\u00f8rke, skaldede Bjerge. Den hele Egn var som indrettet til R\u00f8veri og Overfald; her var ikke en levende Skabning at see; sparsomt laae henkastet en enkelt Bygning, stor og udstrakt, med murede Cisterner for Regnvandet; det blev solgt glasviis, var lunkent og graahvidt; blandet med Anisette smagte det dog som Medicin, og det er altid godt at vide hvad det smager af.<\/p>\n

Veien blev v\u00e6rre og v\u00e6rre, svarede aldeles til de meest forf\u00e6rdelige Beskrivelser, der l\u00e6ses om spanske Landeveie. Det var, som om man kj\u00f8rte over et milevidt udt\u00f8rret Gadekj\u00e6r. Mayoralen pidskede paa Muuldyrene, Zagalen hujede, hvinede Thiah! og tordnede ud en Ramse af Navne, der maatte gaae i en Fart! den tunge, st\u00e6rktbel\u00e6ssede Vogn, vi sad i, slingrede voldsomt til H\u00f8ire, men kom igjen i Balance ved pludseligt at synke med Hjulene ned i et Hul til Venstre, og fik ikke Tid til at v\u00e6lte, dertil var den for st\u00e6rkt i Fart. Det maa for Himlens Fugle have seet ud som et Fart\u00f8i i st\u00e6rk D\u00f8nning. Ikke sjelden gav Vognen et Hop over en Jordknold, saa Ens Indvolde var ved at komme i Uorden. Snart kj\u00f8rte vi i udstrakte, stillestaaende Vandpytter, med hemmelighedsfulde Hjulspor-Dybder, snart over steenhaarde Skrenter, der havde forvildet sig ud paa Landeveien, bare for at vi skulde v\u00e6lte, men vi v\u00e6ltede ikke, vi hastede saaledes afsted, at det nok var Centrifugalkraften, der holdt Vognen i Skranke. Og denne af Guder og Veiv\u00e6sen forladte Vei f\u00f8rte til den meest paradisiske Egn, en Skj\u00f8nheds-Oase, som Armidas fortryllende Have; vi n\u00e6rmede os Elche, vi saae den frugtbugnende Dal og dens vidtudstrakte Palmeskov, den st\u00f8rste og skj\u00f8nneste i Europa, det meest Paradisiske i hele Spanien. M\u00e6gtige Palmer strakte her deres skj\u00e6ldannede, lagformede Stammer, overraskende i Tykkelse og dog i deres H\u00f8ide slanke. Dadlerne hang i store, tunge Klaser paa Stilk ved Stilk under den gr\u00f8nne Bladeskjerm; hele Underskoven var Granattr\u00e6er, hvor den ildr\u00f8de Frugt skinnede frem mellem de m\u00f8rke Blade; store, pr\u00e6gtige Granat\u00e6bler sv\u00e6vede i lange, lange gr\u00f8nne Traadstilke, hist og her stod et Citrontr\u00e6, Frugten var blegguul imod de ildfulde Granat\u00e6bler. Her var et Yppighedens Hjem, en Omgivelse for den solstraalende Sakuntala.<\/p>\n

\u201cDer er kun eet Elche i Spanien!\u201d Hele Reisen denne Dag havde oprullet for os en Omgivelse, en Natur, som den udmales os i Skildringer af det hellige Land. Vi havde kj\u00f8rt over udbr\u00e6ndte Steenstepper, l\u00e6dsket os ved Cisternernes lunkne Vand; Solstraalerne havde br\u00e6ndt som de br\u00e6nde i Pal\u00e6stinas Dale; vi havde i den hede Luft nydt Palmernes Skygge, som Kong David n\u00f8d den og som Disciplene kjendte den paa deres Vandring.<\/p>\n

Valencias rige Campagne kan kaldes en Kj\u00f8kkenhave, Elches Omegn er en \u00f8sterlandsk Park, den er Spaniens Palmebouquet, og det en Bouquet mileviid i Omkreds. Byen selv har omtrent to tusinde Huse og var i Romernes Tid st\u00f8rre og mere betydelig, da gik Havet herop og Elche havde en Havn. Vi kj\u00f8rte et Stykke Vei langs de guulbrune Mure, de bare et Draperie af Slyngplanter i rig, frisk Fylde. I den lille Venta hvor Diligencen holdt, drak vi vor Chocolade, og efter en Times Hvile rystede paany Muuldyrene deres klingende Messingzirater, vi pressedes igjen sammen i Diligencen, der nu foer videre mod Orihuela, hvis frugtbare Campagne staaer i det Ry hos Spanierne, at de sige: \u201com det regner eller ikke, saa groer dog Kornet om Orihuela\u201d.*<\/p>\n

* \u201cLlueva o no Llueva, trigo \u00e0 Orihuela\u201d.<\/p>\n

Byens Pragtbygninger, den storartede Cavallerie-Caserne, det erkebiskoppelige Palads og Domkirken, har jeg ganske vist seet, men jeg husker det ikke, derimod Vertshuset her, hvor vi toge vor Middag, husker jeg, det var ikke til at glemme. Gaarden, Stuerne, Kj\u00f8kkenet, den hele Befolkning var saa \u00e6gte gammel spansk, som Nogen vil forlange. Fra Gaden kom man gjennem en Gaard, overfyldt med alle Slags for\u00e6ldede Kj\u00f8ret\u00f8ier, Gigger og Tartaner, Vogne fra h\u00f8isalig Ridder Don Quixotes Tider; Diligencen kneisede her som en veldresseret Elephant mellem det \u00f8vrige Menageri af Vogne. Kalkunske H\u00f8ns, Katte og andet levende Kr\u00e6 fyldte den krinkelkrogede Vei til Husets Indgang, der prangede med et st\u00f8vet, halvtudgaaet Viintr\u00e6, beh\u00e6ngt med Laser og hensl\u00e6ngte Frugtskr\u00e6llinger. Den portbrede Indgang havde hverken D\u00f8r eller T\u00e6ppe, Stuerne vare overfyldte af Mennesker ved d\u00e6kkede Borde, Fluerne susede i store Sv\u00e6rme, som vaiede her et stort, sort Flor. Ikke en ledig Stol eller B\u00e6nk var at finde, man maatte s\u00f8ge udenfor, finde en Steen eller en B\u00f8tte, s\u00e6tte sig der under Paraply i Solskinnet. Kj\u00f8kkenet var Foreningspunktet for alle Stuerne; Blus ved Blus br\u00e6ndte paa Skorstenen; der stegtes og brasedes; Fruentimmerne, det ene mindre kj\u00f8nt end det andet, unge og gamle, vare i stor Travlhed med at skrabe R\u00f8dder, sk\u00e6re Kj\u00f8d itu, koge, stege og varte op, og dog gik Alt med en Langsommelighed, en S\u00f8vnighed, en Ligegyldighed, der for en hungrig Mave havde noget h\u00f8ist Opr\u00f8rende. Vertinden, et ungt, blondt Fruentimmer, opsvulmet fed, forresten hvid og r\u00f8d, f\u00f8rte med dyb Basstemme Commandoen; hun saae ud til at have gode Kr\u00e6fter, og kunde vistnok b\u00f8ie en Karl i Kn\u00e6. Hun var en \u00e6gte Typus for en ung R\u00f8verkj\u00e6lling. Det syntes slet ikke at komme hende ved, at et nyt Hold af Reisende var indtruffet, og at Diligencen kun havde sin bestemte Tid at holde her; vi vare Alle tr\u00e6ngende til at faae Noget at leve af. Flere Gange blev hun anmodet om at s\u00f8rge for os, hun svarede ikke, det var som om hun Ingen saae, Ingen h\u00f8rte, sin Lystighed lod hun flagre, sin Pr\u00e6k f\u00f8rte hun h\u00f8it og uafbrudt med et Par begunstigede Gjester, der sad og fik deres Foder. Da jeg, efter at have ventet n\u00e6sten over en Time, tog hende i Armen og bad om idetmindste et Glas Viin, saae hun med forundret Mine paa mig, gav et halvt naadigt Nik og sagde: \u201cVent til Tiden kommer!\u201d og jeg maatte vente, vi maatte Alle vente til Diligencen igjen holdt forsp\u00e6ndt med de klingende Muuldyr og Majoralen sm\u00e6ldede med Pidsken, saa stavrede paa hendes Vink et Par gamle Koner hen, lagde Dug paa Bordet og stillede den ene Steg frem efter den anden. Madamen stod midt paa Gulvet med de laskede Arme i Siden og satte et saa bydende, villiehavende Ansigt op, at det blev morsomt, hun burde have v\u00e6ret malet til Vertshuusskilt.<\/p>\n

Vi kom i Vognen og ud paa en Vei, der var, om muligt, endnu v\u00e6rre, end den, vi allerede havde pr\u00f8vet; Hul paa Hul, en Fart over det Convexe og det Concave, vi foer hen over Jordklumper og Knolde, som Regnvand, Solvarme og Kj\u00f8rsel havde skabt; det var ingen Tr\u00f8st, at faa Skridt fra os glattede og banede man en god Kj\u00f8revei, der om nogle Uger vilde v\u00e6re f\u00e6rdig, behagelig at befare. Dronningen af Spanien var for \u00d8ieblikket i Sevilla; hun bes\u00f8gte for f\u00f8rste Gang Landets sydlige Provindser, ogsaa her til Murcia ventedes hun, og derfor havde Autoriteterne travlt med at Hendes Majest\u00e6t kunde see, hvor fortr\u00e6ffelig Landeveien var; hun kunde tilvisse kun rose den, vi Stakler fornam tydeligere, hvorledes det stod til med Veiens Herlighed.<\/p>\n

De n\u00f8gne, sorte Bjerge droge sig mere tilbage mod Horizonten; Agaver med deres tr\u00e6h\u00f8ie blomstrende St\u00e6ngel stode som Landeveis Veibred; Markerne vare overgroede med colossale Cacteer, besatte med deres modne, r\u00f8dgule Frugt; og hen over H\u00f8iene laae den blendende r\u00f8de Pimiento, spansk Peber; den ildfarvede Frugtskal spredtes ud i Solen for at t\u00f8rres.<\/p>\n

Et Par hundrede Mennesker arbeidede travl paa den nye Jernbane; vi sad og gispede efter luft, sm\u00e6gtede efter en Draabe Vand, man bragte det i stor Leerkrukke, der havde ligget skjult under de skyggende Cacteer, Vandet var lunkent og ildesmagende. Solstraalerne gave os et vedvarende Ildbad, jeg syntes, vi vare ikke langt fra Kogepunktet; Tartanerne holdt stille paa Veien, Hestene foran sov bestemt, Kudsken sov, Herskabet derinde strakte sig paa de udstoppede Hynder, og havde det i dette \u00d8ieblik Tankerne i Bibelen, saa var det der om M\u00e6ndene i den gloende Ovn. Ikke en Fugl fl\u00f8i gjennem den gl\u00f8dende, t\u00f8rre Luft, og al den Ild og al den Gl\u00f8d, ja den syntes at samle sig i to store, lysende \u00d8ine, som saae paa mig, idet jeg traadte ind i det lave, fladtagede Huus mellem de st\u00f8vede, elephantklodsede Cacteer. En tolvaars, tilfulde udvoxet Pige, en \u00e6gte Murillo-Skj\u00f8nhed, meget lidet kl\u00e6dt paa, det var den voldsomme Varme Skyld i, sad her med en tung, saftfuld Drueklase i Haanden, Ild og L\u00e6dskedrik kunde v\u00e6re Omskriften for dette bacchantiske Billede. Jo, her var man i de varme Lande!<\/p>\n

Ikke en Vind pustede, St\u00f8vet selv havde ikke Kraft til at l\u00f8fte sig fra Veien, og nede i Flodleiet var ikke en Draabe Vand. Floden bliver nu ogsaa, som Spanieren kalder det, aareladt, og det i den Grad, at den nok kan synes livl\u00f8s. Her, som om Valencia, er ved konstig Vanding en Udtapning af Floden ledet om i Campagnen , som derved forvandles til en frugtbar Have; Viin, Mais, B\u00f8nner og Kj\u00e6rligheds-\u00c6bler groe i Bede, mellem Morb\u00e6r og Granattr\u00e6er. Vi kj\u00f8rte ned i den vandl\u00f8se Flodseng, langs med h\u00f8ie Bambusr\u00f8r, Broen, vi skulde have kj\u00f8rt over, l\u00f8ftede sig hen over os, som var den en gammel Triumphbue.<\/p>\n

Foran os, midt i den store Frugthave, saae vi Murcia; Domkirkens slanke Taarn kneisede h\u00f8it over de andre Bygninger, som om det havde reist sig for at sige Velkommen.<\/p>\n

Afsnit:\u00a0<\/strong>\u00a01<\/a>\u00a02<\/a>\u00a03<\/a>\u00a04<\/a>\u00a05<\/a>\u00a06<\/a>\u00a07<\/a>\u00a08<\/a>\u00a09<\/a>\u00a010<\/a>\u00a011<\/a>\u00a012<\/a>\u00a013<\/a>\u00a014<\/a>\u00a015<\/a>\u00a016<\/a>\u00a017<\/a>\u00a018<\/a>\u00a019<\/a><\/p>\n

Kilde: I Spanien (1863). H.C. Andersens Samlede Skrifter Ottende Bind, Anden Udgave, Kj\u00f8benhavn C.A. Reitzels Forlag 1878, Bianco Lunos Bogtrykkeri.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Spanien (1863)\u00a0V. Diligence-Fart over Elche til Murcia. Alicante er en af Hovedstationerne for Dampskibsfarten langs den spanske Kyst*. * De spanske Dampskibe anl\u00f8be Barcelona, Alicante, Malaga og Algeciras; de franske Skibe mellem Marseille og Algier ber\u00f8re kun Alicante. Herfra var det os meest beqvemt at indskibes til Malaga, og derfra over Land … L\u00e6s mere H.C. Andersen: I Spanien (1863) V. Diligence-Fart over Elche til Murcia.<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":28667,"menu_order":21,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-28746","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28746","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28746"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28746\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28667"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28746"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}