{"id":28744,"date":"2012-10-24T15:02:22","date_gmt":"2012-10-24T13:02:22","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28744"},"modified":"2012-10-24T15:02:22","modified_gmt":"2012-10-24T13:02:22","slug":"h-c-andersen-i-spanien-1863-iv-almansa-og-alicante","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28744","title":{"rendered":"H.C. Andersen: I Spanien (1863) IV. Almansa og Alicante."},"content":{"rendered":"<p style=\"text-align: center;\"><strong>H.C. Andersen: I Spanien (1863)\u00a0IV. Almansa og Alicante.<\/strong><\/p>\n<p>Reise vilde vi. Det var endnu Nat, da Tartanen holdt for D\u00f8ren for at bringe os til Banegaarden; i Daggry afgik Toget. Ikke en Lygte lyste, men Stjernerne funklede i deres fulde Pragt. De snevre, krogede Gader vare mulmm\u00f8rke, ikke et Menneske var at see, f\u00f8r vi efter en langsommelig Fart naaede den tarvelige Banegaard. Udenfor, paa den bare Jord, blussede Lys og Lamper, her var smaa Kaffeskjenkerier, her blev solgt Drikkevand, Anisette og deilig Frugt. Vi kom i Tr\u00e6ngsel, Folk med Gods og uden Gods fyldte op; B\u00f8nder, sv\u00f8bte i burnuslignende Manta, dampede med Cigarer; Piger og Madamer, med stort Paah\u00e6ng af B\u00f8rn, sad som paa Forundringsstol. Man blev opl\u00e6rt i Venten og N\u00f8len, det var langt over den rette Afgangstid f\u00f8r man lukkede Vognene op for os, men da vi sad her, sad vi godt, i f\u00f8rste Classe, der var en rummelig Stue med Sophaer og bl\u00f8de Hynder.<\/p>\n<p>Nu kj\u00f8rte vi! Dagen lysnede, Skyerne r\u00f8dmede, Luften blev straalende klar! det gik Altsammen i en Flugt, som den vi foer med. Vi fl\u00f8i i et Solskins Land, hvori store Palmetr\u00e6er holdt deres gr\u00f8nne Vifte i den lysende Luft; hvidkalkede, venlige Bygninger laae mellem frugtfyldte Orangetr\u00e6er. Vinen voxte som en V\u00e6vning hen over Jorden, rislende Canaler dannede Isl\u00e6tten; det hele Landskab maa i Fugleperspectiv see ud, t\u00e6nkte jeg mig, som et uhyre T\u00e6ppe, sammensyet af alle de Frugtstykker, Malerne have bragt paa L\u00e6rredet. Opholdet paa hver Station var ualmindeligt langt, men saa havde man Leilighed til at see de broget kl\u00e6dte Mennesker.<\/p>\n<p>Ved den gamle mauriske Stad Jativa*,<\/p>\n<p>* Bogstavet J udtales som K, saaledes Jativa: Kativa, Loja: Lokka, Tajo: Takko<\/p>\n<p>der med sit Citadel er af stor malerisk Virkning, slipper Valencias Have. Man kommer fra den frugtsvulmende Oase ud i Steen\u00f8rkenen. Solen br\u00e6ndte voldsomt, og det var som om den stenede Grund, der gjemte endnu Solvarmen fra igaar, lod denne str\u00f8mme ud af sig i den allerede altfor hede Luft. I uendelig Afstand fra hverandre laae faa eensomt udstrakte Gaarde med f\u00e6stningsagtige Mure, Forskandsninger mod vilde Dyr og onde Mennesker; ikke et Tr\u00e6 var at opdage; det eneste Gr\u00f8nne, man saae var nogle store Cacteer, som i Fjeldkl\u00f8fter eller bag forfaldne Mure svulmede svampagtigt frem. Tungt l\u00e6ssede Pakvogne, trukne af sex til otte Muuldyr, det ene sp\u00e6ndt foran det andet, gav noget Liv i den ellers kun d\u00f8de, udbr\u00e6ndte \u00d8rken; det var, som om et \u00e6dende Vand havde overskyllet det hele Landskab, som den br\u00e6ndende Luft havde afsviet hvert Gr\u00e6sstraa og ikke engang ladet Asken deraf blive tilbage.<\/p>\n<p>Pludselig holdt vi foran en stor Banegaard. Skinnerne forgrenede sig i to Veie, den ene f\u00f8rte til Madrid, derhen gik Toget uden Ophold, den anden f\u00f8rte til Alicante, Maalet for vor Dagsreise. Klokken var nu Ti om Formiddagen, vi havde at vente til Sex om Aftenen, f\u00f8r kom ikke Madrid-Toget, som vi skulde med. Vi maatte altsaa spise, sove, see os om, eller alle disse tre Ting, saa gik nok Tiden. Her var ved Banegaarden en meget god Restauration, bestyret af en Franskmand, og lige t\u00e6t ved var til de Reisendes Beqvemmelighed opf\u00f8rt en orientalsk, skyggefuld Gaard med h\u00f8ie, k\u00f8lige Stuer, hvor man kunde tr\u00e6kke Veiret, ja overnatte, om man vilde, og hvad M\u00e6rkv\u00e6rdigheder angik, saa havde man kun et kort Stykke at gaae og var da i den aabne Landsby Almansa, bekjendt fra Krigshistorien.<\/p>\n<p>Gaderne str\u00e6kke sig lige ud, ere meget brede og uden Brol\u00e6gning, Husene lave, med hvidkalkede, heldende V\u00e6gge, et Hul til Vindue, hist og her en Tr\u00e6luge at lukke for, men ikke en Glasrude at opdage i hele den lange Gade. Den brede D\u00f8raabning skjules ved et R\u00f8rt\u00e6ppe; hvor dette var l\u00f8ftet tilside, saae man ind i en fattig, halvdunkel Stue; der sad Beboerne og arbeidede, udenfor kunde de det ikke, Solen br\u00e6ndte for st\u00e6rkt. Hver Stue eiede Udgang til en lille gr\u00f8n Plet, hvor et Viintr\u00e6 skyggede eller der idetmindste stod en blomstrende Busk. Sorte \u00d8ine, sort Haar og bruungule Lemmer havde de faa Mennesker, jeg m\u00f8dte i Gaden, der skraanede ned mod en steil Klippe, hvor der \u00f8verst oppe laae Ruinerne af et bef\u00e6stet Slot; nedenfor hvor jeg stod, i et Solskin som var det Skj\u00e6rsildens Flammer, ligger Kirken og et Par Bygninger, af sv\u00e6re, hugne Steen, med Vaaben over Indgangen. Adelige Sl\u00e6gter have engang boet derinde, nu staae Salene \u00f8de, V\u00e6ggene ere revnede, Br\u00e6der spigede hen over de itubrudte Vinduer. I denne Forladthed og Eensomhed ved h\u00f8ilys Dag, kommer man til et Monument, en Pyramide med en udhugget L\u00f8ve: Minde om Slaget ved Almansa, da Byen fik H\u00e6dersnavnet fidelissima*.<\/p>\n<p>* Den 25de April 1707.<\/p>\n<p>Da var denne gl\u00f8dende Steenslette en blodig Valplads, flere Tusinde laae her saarede, endnu flere Tusinde laae dr\u00e6bte, men Seierherren bortbar hundrede og tolv Faner. Alt det er nu forl\u00e6ngst glemt og gjemt i Sagn og Sange. Sol og Vind er med \u00e6tsende Finger faren hen over dette uhyre Steenbord, hvori, som et Mosaik, Almansa er indlagt; Kampen og Seirens Blod-Indskrift er udvisket.<\/p>\n<p>Byens M\u00e6rkv\u00e6rdigheder havde jeg nu seet og skulde tilbage gjennem den brede, solskinsfyldte Gade, altid opad mellem blendende hvide Huse; de lyste og varmede paa begge Sider, det var en Vandring gjennem et Hindubaal, en langsommelig Auto da F\u00e9, og da jeg endelig naaede min Stue med de tillukkede Vinduesaabninger, det k\u00f8lende R\u00f8rt\u00e6ppe hen over Gulvet, havde jeg Fornemmelsen af at komme fra Saharas hede Sand ind i Oasens Skygge, sank hen, drog mit Veir og var det muligt at t\u00e6nke, da var Tanken: Jeg er i Solens Land, mit Blod er gjennemvarmet til at undv\u00e6re Kakkelovnen en heel Vinter hjemme i Norden. Hvilket Gode! hvilken Besparelse! Spaniens varme Solkys var ved den solhede Luft gaaet mig ind i Lungerne, ind i Blodet, jeg t\u00e6nkte paa Solskin, jeg dr\u00f8mte om Solskin og saa maa man blive klimatiseret. Blodfarvede Skyer lyste som et Fakkeltog ved Afreisen fra Almansa.<\/p>\n<p>Toget foer afsted, dog kom vi neppe f\u00f8r mod Midnat til Alicante. Rundt om var ganske m\u00f8rkt, kun ved de forskjellige Stationer lyste et Par Gasflammer, Folk stege ud og ind af Vognene, overalt var Tummel og Tr\u00e6ngsel; jeg t\u00e6nkte med nogen Forskr\u00e6kkelse paa Ankomsten til Alicantes Banegaard, der havde vi Ingen, som i Barcelona, til at tage imod os. Hvorledes vilde det gaae? Dog vor gode Stjerne skinnede, vi fik atter Beviis paa det spanske Folks elskv\u00e6rdige Opm\u00e6rksomhed og Velvillie mod den Fremmede. En ung Spanier fra Sevilla var i Vognen; paa en af Stationerne kom ind til ham en Ven, en ung Officeer, der h\u00f8rte hjemme i Alicante; han var Livligheden selv, maatte derfor ogsaa tale med os og vi med ham, det var en Sprog-Arabesk af Fransk og Spansk, holdt sammen ved gjensidig Gjetning. Vi talte om Reiselivet, om det gode Vei-Politie, om Livet i Alicante; han vilde vide min Stand og mit Embede, og da jeg sagde, at jeg var Poet, og at et af mine f\u00f8rste dramatiske Arbeider var Spanierne i Danmark under Zamora, og han vidste om dette Tog og om Spaniernes Flugt, saa vare vi n\u00e6sten som gamle Venner; jeg udtalte min Gl\u00e6de over hans skj\u00f8nne Land og al den Venlighed og Velvillie, man m\u00f8dte. Vi kom nu til Banegaarden ved Alicante; der var frygtelig Tr\u00e6ngsel, men vor unge Ven kaldte paa tre opstillede Skildvagter; de vare under Gev\u00e6r, men desuagtet tog den Ene Kofferten, den Anden Nats\u00e6kken og den Tredie gjorde Plads for os ud til Tartanen, som Officeren selv hentede; Folkestimlen veg til Side, den antog os vistnok for et fornemt Herskab eller ogsaa for Fanger, der transporteredes. Det var nu det Samme, vi kom vel i Vognen, vore to spanske Venner trykkede vor Haand, sagde os, hvad vi havde at betale Kudsken, og Denne kj\u00f8rte afsted til Fonda del Bossio , der laae i en af de brede Hovedgader n\u00e6r ved Alameda de la Reina.<\/p>\n<p>I den m\u00f8rke Gade straalede et blendende Lampelys ud fra Fondaen, brede Trapper f\u00f8rte op til luftige Stuer, belagte med R\u00f8rmaatter, alle Vinduer stode aabne, der var ikke et Vindpust at fornemme; man frembar magel\u00f8s Frugt, faste, saftige Muskateldruer og funklende Viin, \u00e6gte Alicante. Havets Br\u00e6nding gav Taffelmusik, Stjernehimlen Illumination, det var en Sommernat, som jeg aldrig f\u00f8r havde kjendt den, og n\u00e6ste Dag, vidste jeg, begyndte igjen en Sommerdag med Sommernat og saaledes endnu mange i det solvarme Spanien.<\/p>\n<p>N\u00e6ste Morgen, \u2013 ja nu skulde man see Alicante! Hvidkalkede, fladtagede Huse, med fremspringende Altaner, er Physiognomiet; et Par af Gaderne ere brolagte, Alameda seer ud som en Stump, klippet fra en af Boulevarderne i Paris, og man vilde ikke savne der et saa lille afklippet Stykke; dens Tr\u00e6er give ikke megen Skygge, men dog sidde Folk her i R\u00e6kker paa Steenb\u00e6nkene og see paa de mange Spadserende. Her kom et Par svenske Matroser, de talte freidigt og frit, de talte deres eget Tungemaal, de vidste jo, at Ingen forstod dem. Der gik, i Silke og med Kniplings-Mantille, en nydelig ung Dame forbi, hun sv\u00e6vede paa de smaa F\u00f8dder, bev\u00e6gede med Ynde sin glimrende Vifte, bev\u00e6gede \u00d8inene, ganske naturlige Bev\u00e6gelser; det var en Dame af Stand. \u201cSee T\u00f8sen! see T\u00f8sen!\u201d sagde Matroserne. \u201cDet er en deilig Fregat!\u201d udbr\u00f8d den Ene. \u201cHun skyder Signalskud!\u201d sagde den Anden.<\/p>\n<p>N\u00e6r Alameda kommer man, ud mod Havnen, til en lav, men udstrakt Bygning, et Slags Bazar for Slagtere, Fiskere og Frugthandlere. Paa V\u00e6ggen hang bl\u00f8dende Harer og Kaniner samt Kj\u00f8d til store og smaa Huusholdninger. I Fiskehandlernes Halle laae paa Disk og i Baller, Fisk og Vanddyr af alle Farver, Former og St\u00f8rrelser, fladbugede Aal, klodsede, kasseformede sorte Fiske. Her summede og surrede det ved idelig Snakken af Handlende og Kj\u00f8bende. Fra Kj\u00f8d og Fisk kom man ind til Gem\u00fcse; Oranger laae her hensl\u00e6ngte som hos os Kartofler; colossale L\u00f8g og Druer hang paa Bjelkes\u00f8ilerne og syntes at v\u00e6lde ud af det t\u00f8rre Tr\u00e6. Udenfor strakte sig Byens Hovedgade, med anseelige Bygninger, blandt hvilke is\u00e6r Raadhuset tager sig ud med Taarne i alle fire Hj\u00f8rner; Domkirken ligger kun nogle Skridt herfra, skjult inde i det smalle Str\u00e6de. Veien gaaer gjennem en fugtig Hv\u00e6lving og halvdunkle Buegange, der omslutte nogle sygelige Buske og Tr\u00e6er. Kirkens Hv\u00e6lvinger trykke; altfor sparsomt falder Lyset herind i den tunge, skimlede Luft. Hvorofte har jeg ikke i Spaniens til Andagt l\u00f8ftende Kirker f\u00f8lt Trang til med Menigheden at kn\u00e6le for den usynlige Gud; her aandede jeg en Luft der ikke var Guds Aande, jeg gik i et Halvm\u00f8rke, der var Menneskev\u00e6rk. Herinde gjemmes i et Skab, bag Laas og Lukke, det Kl\u00e6de, hvormed den hellige Veronica aft\u00f8rrede Frelserens Ansigt, da han gik Korsets Vei til Golgatha.<\/p>\n<p>Fra Kirken skyndte jeg mig ud i Vor Herres friske, solbelyste Luft, saae glade Mennesker omkring mig; fornam Liv og Larm. Piger, Koner og B\u00f8rn stode paa Altanerne og i Huusd\u00f8rene; her var for en Maler Motiver til Billeder.<\/p>\n<p>Solstraalerne naaede ikke ned imellem de h\u00f8ie Huse, Altanerne m\u00f8dtes, Gjenbo kunde r\u00e6kke Gjenbo Haanden fra Huus til Huus. Mere voldelig br\u00e6ndte Solens Straaler ude paa den aabne Plads, det var, som om de sugede st\u00f8rre Kraft i sig fra Husenes hvide Mure, fra Gadens gule St\u00f8vbund og fra de t\u00f8rre Klippev\u00e6gge rundt om Byen; der fandtes ikke et Tr\u00e6, ikke en Busk; Luften var saa t\u00f8r, at Mund og Hals tabte sin naturlige Fugtighed; og vilde man nu hen over den solbagte Havneplads til et af de aabne Badehuse ved Stranden, saa maatte man f\u00f8rst samle alle sine Kr\u00e6fter og da under Paraplyens Skygge afsted, instinktm\u00e6ssigt gjorde man det, thi kun i Havet, hvor S\u00f8erne rullede, kunde man igjen blive elastisk i de dorske, halvkogte Lemmer.<\/p>\n<p>Langs Stranden, hen under de v\u00e6xtl\u00f8se, flammegule Fjeldskraaninger, stode store Tr\u00e6skuur, hvori forevistes L\u00f8ver og Hy\u00e6ner; vare de slupne ud, her havde de troet sig endnu i deres solgl\u00f8dende Afrika. Hen ad Veien kj\u00f8rte den ene Vogn efter den anden, med Herrer og Damer i nationale Landbodragter af Fl\u00f8iel og Silke; de sloge med Castagnetter, de spillede paa Mandolin og underlige langhalsede Str\u00e6ngespil.<\/p>\n<p>F\u00f8rst n\u00e6ste Dag h\u00f8rte vi af den danske Consul, at en Miilsvei udenfor Byen feiredes en Folkefest; Damer og Herrer, i forfinet folkelig Dragt, havde ved Fakkelskin, paa den aabne Plads ved Havet, dandset til langt ud paa Natten. Skade at vi ikke betids vidste det. I Byen selv var ikke at m\u00e6rke denne store Udvandring; det var S\u00f8ndag Aften, Alameda fremb\u00f8d en Vrimmel af Spadserende, Militaire, Civile, Damer i sorte Mantiller og med den straalende Vifte, Piger og Koner i brogede T\u00f8rkl\u00e6der. Regimentsmusiken spillede til hen imod Midnat, B\u00f8rneflokken dandsede i Kreds, midt i Vrimlen; alle B\u00e6nke vare opfyldte af sladdrende Grupper, det var, som om man gik i en folkelig Balsal. Gaslygterne lyste festligt under de m\u00f8rke Tr\u00e6er. Nede ved Havnen var derimod tomt og eensomt, ingen Lygter br\u00e6ndte, Stjerner saae jeg store og klare, Havets Br\u00e6nding h\u00f8rte jeg, Musiken fra Alameda naaede herhen. Tanker om Hjemmet udfoldede sig, med Erindringer om danske Sommern\u00e6tter, om Skovbal under B\u00f8gene ved den aabne Strandbred; det var ikke Hjemvee, jeg f\u00f8lte, jeg var glad, Hjemmet var hos mig i Tanker og i Toner.<\/p>\n<p><strong>Afsnit:\u00a0<\/strong><a href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=1411\">\u00a01<\/a>\u00a0<a title=\"H.C. Andersen: I Spanien (1863) II. Barcelona.\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28740\">2<\/a>\u00a0<a title=\"H.C. Andersen: I Spanien (1863) III. Valencia.\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28742\">3<\/a>\u00a0<a title=\"H.C. Andersen: I Spanien (1863) IV. Almansa og Alicante.\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28744\">4<\/a>\u00a0<a title=\"H.C. Andersen: I Spanien (1863) V. Diligence-Fart over Elche til Murcia.\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28746\">5<\/a>\u00a0<a title=\"H.C. Andersen: I Spanien (1863) VI. Murcia.\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28748\">6<\/a>\u00a0<a title=\"H.C. Andersen: I Spanien (1863) VII. Cartagena.\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28759\">7<\/a>\u00a0<a title=\"H.C. Andersen: I Spanien (1863) VIII. Malaga.\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28750\">8<\/a>\u00a0<a title=\"H.C. Andersen: I Spanien (1863) IX. Granada.\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28763\">9<\/a>\u00a0<a title=\"H.C. Andersen: I Spanien (1863) X. Fra Granada til Gibraltar.\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28752\">10<\/a>\u00a0<a title=\"H.C. Andersen: I Spanien (1863)  XI. Et Bes\u00f8g i Afrika.\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28761\">11<\/a>\u00a0<a title=\"H.C. Andersen: I Spanien (1863) XII. Cadiz.\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28754\">12<\/a>\u00a0<a title=\"H.C. Andersen: I Spanien (1863) XIII. Sevilla.\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28765\">13<\/a>\u00a0<a title=\"H.C. Andersen: I Spanien (1863) XIV. Cordoba.*\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28767\">14<\/a>\u00a0<a title=\"H.C. Andersen: I Spanien (1863) XV. Over Santa Cruz de Mudela til Madrid.\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28769\">15<\/a>\u00a0<a title=\"H.C. Andersen: I Spanien (1863) XVI. Madrid.\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28778\">16<\/a>\u00a0<a title=\"H.C. Andersen: I Spanien (1863) XVII. Toledo.\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28771\">17<\/a>\u00a0<a title=\"H.C. Andersen: I Spanien (1863) XVIII. Burgos.\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28774\">18<\/a>\u00a0<a title=\"H.C. Andersen: I Spanien (1863) XIX. Over Pyren\u00e6erne til Biarrits.\" href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28776\">19<\/a><\/p>\n<p>Kilde: I Spanien (1863). H.C. Andersens Samlede Skrifter Ottende Bind, Anden Udgave, Kj\u00f8benhavn C.A. Reitzels Forlag 1878, Bianco Lunos Bogtrykkeri.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>H.C. Andersen: I Spanien (1863)\u00a0IV. Almansa og Alicante. Reise vilde vi. Det var endnu Nat, da Tartanen holdt for D\u00f8ren for at bringe os til Banegaarden; i Daggry afgik Toget. Ikke en Lygte lyste, men Stjernerne funklede i deres fulde Pragt. De snevre, krogede Gader vare mulmm\u00f8rke, ikke et Menneske var at see, f\u00f8r vi &hellip; <a href=\"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28744\" class=\"more-link\">L\u00e6s mere <span class=\"screen-reader-text\">H.C. Andersen: I Spanien (1863) IV. Almansa og Alicante.<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":28667,"menu_order":20,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-28744","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28744","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28744"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28744\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28667"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28744"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}