{"id":28742,"date":"2012-10-24T15:00:56","date_gmt":"2012-10-24T13:00:56","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28742"},"modified":"2012-10-24T15:00:56","modified_gmt":"2012-10-24T13:00:56","slug":"h-c-andersen-i-spanien-1863-iii-valencia","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28742","title":{"rendered":"H.C. Andersen: I Spanien (1863) III. Valencia."},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Spanien (1863)\u00a0III. Valencia.<\/strong><\/p>\n

\u201cJeg elsker Havet!\u201d det vil sige, er jeg paa det, maa det forholde sig roligt, str\u00e6kke sig blankt og blaat, v\u00e6re et Speil for Himlen og for mig med. Jeg elsker det, \u201cnaar det stormer vildt!\u201d det vil sige, jeg maa staae paa Landjorden og elske det, ellers er jeg h\u00f8ist generet af det. Nu stormede det ikke, men det var heller ikke blankt og stille; Vinden kulede, Skibet slingrede, jeg vovede mig ikke ned i Kahytten til det d\u00e6kkede Middagsbord. Min Reisekammerat, Collin, havde det bedre, ja, efter Maaltidet kunde han ryge sin Cigar og tr\u00f8stig l\u00e6gge sig i sin K\u00f8ie, jeg sad oppe paa D\u00e6kket i den susende Vind, sad som i en Gynge, og jeg er slet ikke for den Bev\u00e6gelse, men der er Meget, man ikke er for og dog maa finde sig i.<\/p>\n

Ude i Horizonten l\u00f8ftede sig Skyer, de havde skarpe Bjergformer og fik ved Aftensolen en blendende r\u00f8dguul Farve; snart blinkede en Stjerne i den h\u00f8ie, rene Luft, fleer og fleer tindrede frem; Aftenen var smuk; hele det bjergrige Kystland var at see, sortblaat stod det mod det lyse Vand. Jeg sad ikke alene, en ung Tydsker fra Mannheim var ombord, han vilde til Madrid og havde valgt S\u00f8veien over Valencia, da Jernbanen var \u00f8delagt mellem Barcelona og Saragossa. Der var saa meget Ungdomssind i ham; han var glad ved Havet, det, han ikke f\u00f8r kjendte, glad ved Skuet af det skj\u00f8nne Kystland; han udtalte saa naturligt og aabent sin Gl\u00e6de, og da han h\u00f8rte hvem jeg var og kjendte mine Skrifter, havde jeg med Eet en ung, jublende Reiseven, der var Opm\u00e6rksomheden selv imod mig, puslede om mig, vilde ret gj\u00f8re mig det hyggeligt, bandt mig sit uldne Shawl om Halsen, og lagde sin Kappe over mine F\u00f8dder, thi Vinden bl\u00e6ste koldt, og Skibets Slingren forb\u00f8d mig at hente mine indpakkede Sager nede i Kahytten.<\/p>\n

Sympathie er en forunderlig Ting, den kan ikke kj\u00f8bes for Penge, ikke tilbyttes for Ens hele varme Hjertelag, den maa gives; den falder som \u00d8rkenens Manna fra Himlen. Her faldt virkelig denne Manna; om Frugten kunde holde sig i Uger og Dage, ved l\u00e6ngere Samliv, ja det har jeg ikke Ret til at betvivle, men nok til ikke at stole paa.<\/p>\n

Vinden begyndte at l\u00e6gge sig, S\u00f8en blev roligere; deiligt var det at see ned i det m\u00f8rkeblaae Vand; dernede blinkede som \u00c6delstene eller henflyvende Ildtunger de skinnende Fiske; det var, som Blinket af et Knivsblad i Solskin. Det s\u00f8lvhvide Skum paa S\u00f8erne lysnede; Skyerne i Luften dannede Skikkelser ned mod Horizonten, det saae ud, som om vi havde Land t\u00e6t ved. De fjerne, skumhvide S\u00f8er syntes lange, hvide Bygninger, der kom og svandt. Klokken var over Ti, da jeg steg ned i Kahytten og sov i halve Nattevagter; Havet var temmeligt roligt.<\/p>\n

Ved Daggry stod jeg igjen paa D\u00e6kket. Tykke Regnskyer hang Nord paa over Havet. Spaniens Kyst var h\u00f8i, n\u00f8gen og vild, de fjernere Bjerge \u00f8de og m\u00f8rke at see. Nu stod Solen op, den gjennemstraalede Skyerne med Guld og Purpur, den g\u00f8d et violblaat Skj\u00e6r over de sorte Bjerge og forvandlede Havet til en blodfarvet Olie, saa reen, saa skinnende, det var, som om vi glede hen over et vatret, transparent Silket\u00e6ppe, og da Sollyset virkede i hele sin Kraft, laae det store Hav blikstille og udstrakt, det var, som om vi seilede gjennem Luftrummet.<\/p>\n

En M\u00e6ngde skinnende hvide Huse paa Kysten tydede paa, at vi n\u00e6rmede os en st\u00f8rre Stad; man viste os paa Bjergsiden det romerske Sagunt; nu er der af dens uhyre Mure, Taarne og Amphitheater kun lave Ruiner, overgroede med et Vildnis af Cacteer. Murviedro kaldes Byen, der er reist paa al den gamle Herlig hed; Soldater ere indqvarterede i Fortet deroppe. Jernbanen fra Madrid til Valencia er i sin Forl\u00e6ngelse til Barcelona kun f\u00e6rdig herud til. Vi kunde fra Skibet see Locomotivet med sit lange Dampsl\u00f8r bev\u00e6ge sig med Vognr\u00e6kken langs Strandbredden, det vilde endnu vare noget f\u00f8r vi naaede Valencia; nu vare vi ved dens Forstad, Landsbyen Grao, der ligger en halv Miils Vei fra Staden; derhen kunde vi komme med et senere Tog, eller strax med en af de mange Tartaner, her holde; det er tohjulede Vogne med et Solseil over, de ere st\u00f8rre end Droschker, mindre end vore Br\u00f8dvogne, men h\u00f8iere end disse og have udbredte Hynder. Ved Landingsstedet bleve vi som overfaldne af pjaltede, sortbrune Drenge og vildtudseende Lastdragere, de puffede og st\u00f8dte hverandre, v\u00e6ltede sig heelt ind paa os for at b\u00e6re vort T\u00f8i til Douanen. En medreisende Spanier, vi kjendte fra Dampskibet, tog sig af os, fik vort T\u00f8i paa en Tartan og os ind i en anden, og nu gik det afsted til Valencia. Et fladt, frugtbart Land foer vi igjennem, her var Noget saa hjemligt dansk, vi kj\u00f8rte hen ad en indgr\u00f8ftet Landevei, hvor knudrede Olietr\u00e6er, ganske som det var vore Pile, heldede sig frem mellem h\u00f8ie R\u00f8r, her var det Bambusr\u00f8r; de hvidkalkede B\u00f8nderhuse ved Veien havde R\u00f8r- eller Straatag, ligesom hjemme hos os, kun det lange, brogede T\u00e6ppe, der var h\u00e6ngt for den aabne Indgang, tydede paa det sydlige Land.<\/p>\n

Mellem Sagunts Ruiner og Sjerra de Santa Ana, det sydlige Punkt af Landet, str\u00e6kker sig fra de stenede Bjerge ned mod Havet, \u201cLa huerta\u201d, Haven, som man kalder hele den med Frugt og Viin svulmende Slette om Valencia, et overordenligt veldyrket Land, der fra Maurernes Tid er gjennemvandet ved et Net af teglsteensatte Gr\u00f8fter; store Br\u00f8nde seer man, hvor en Hest dreier Hjulet, der helder de vandfyldte Krukker ud i Gr\u00f8fterne; lave, tykke Viinstokke voxe hen over den varme, r\u00f8dlige Jordbund. Citron- og Appelsintr\u00e6er danne smaa Lunde, hvor slanke Palmer l\u00f8fte deres Solskjerm.<\/p>\n

En m\u00e6gtig Bro, et udt\u00f8rret Flodleie, gamle Mure og en Qvadersteens Byport var det F\u00f8rste, vi saae af Valencia; snevre, ubrolagte Gader, med Solseil fra Huus til Huus, f\u00f8rte til en lille Plads, hvor der holdt et Par tomme Diligencer, og vi vare i Fonda del Cid.<\/p>\n

De m\u00f8rke, vinklede Trapper og Gange, de lofth\u00f8ie, kun lidet meublerede Stuer, hele Opvartningsv\u00e6senet tydede paa, at vi ikke l\u00e6nger vare i det halvfranske Barcelona, men et godt Stykke inde i Spanien. Frokostbordet stod d\u00e6kket, Maden var kraftig og god, Druerne store som Blommer, faste og krydrede i Smagen; Melonerne smeltede paa Tungen som Snee, Vinen var gl\u00f8dende st\u00e6rk og Luften varm til at gjennembage os; det hjalp kun lidt at der ud over de aabne Balcond\u00f8re vare h\u00e6ngte store R\u00f8rt\u00e6pper for at lukke Solstraalerne ude, de f\u00f8rte dog Regimentet; man sad paa Altanen og greb efter Luftdrag, Damerne s\u00f8gte at fange det med deres Vifte. Paa hver Altan sad en heel lufttr\u00e6ngende Familie; man var strax i stort Selskab ved at tr\u00e6de udenfor Vinduet; Selskabslivet blomstrede der op ad V\u00e6ggene, gjennem alle Etager. Nede paa Pladsen var \u00f8de og stille, Solskinnet havde her br\u00e6ndt sig fast, man f\u00f8lte ingen Lyst til at gaae ned og give Skygge.<\/p>\n

Nu ringede Hotellets Klokke til Middag, og Bordet bugnede igjen med Retter; der var Sneglesuppe, hele Tallerkenen med vore smaa Snegle, de laae i deres Huus, og det var is\u00e6r det, der i den brunlige Suppe var saa uappetitlig; derpaa fulgte Bl\u00e6ksprutter, stegte i Olie, men saa kom der ogsaa spiselig, ja god og udm\u00e6rket Mad.<\/p>\n

Overgangen fra Dag til Aften var som en Forvandling; et \u00d8ieblik skinnede Skyerne r\u00f8de, pludselig slukkedes Farverne, Stjernerne sprang frem, det blev m\u00f8rkt nede paa Pladsen, fra Gjenboens Huus skinnede en Lygte lige ind i et blankt Barbeerskilt; en ung Kn\u00f8s kom klimprende paa sin Guitar, han forsvandt i det snevre Str\u00e6de; l\u00e6nge endnu h\u00f8rte jeg Guitaren, den satte mig i spansk Stemning, men nu begyndte en Hund at gj\u00f8e, nu en anden, og snart var her i hele Qvarteret en Gj\u00f8en, som jeg troede man kun kunde h\u00f8re hjemme i Nyhavn, naar een K\u00f8ter begynder, og alle Skibshundene slutte sig til den, for at bidrage til Concerten. Det var den f\u00f8rste Dag i Valencia<\/p>\n

Min Vandring ud i Byen begyndte tidlig n\u00e6ste Morgen. Allerede vare Solstraalerne br\u00e6ndende, det vilde blive varmt op ad Dagen, jeg kjendte Solheden her fra igaar. Vi vare midt i September, Varmen knap til at udholde, hvorledes maatte her da v\u00e6re i den st\u00e6rke Sommertid? Det havde regnet om Natten; de ubrolagte Gader stode med store Vandpytter og dyndet Grund. Pladsen udenfor Fonda, hvor ogsaa Erkebispens Palads ligger, fremb\u00f8d kun S\u00f8le; med store Spring satte man over og ind i en lille Gyde, hvor Domkirken ligger indkneben mellem Huse. Helten Cid, da han havde erobret Valencia, tog fra dens h\u00f8ie Taarn Staden og Omegnen i \u00d8iesyn, det samme Skue begynde her de fleste Reisende deres Bes\u00f8g med, jeg foretr\u00e6kker f\u00f8rst at blive hjemme paa Stedet og da senere fra H\u00f8iden at samle de bekjendte Punkter; nu gik jeg gjennem Kirken og kom fra den ud i en bef\u00e6rdet Gade, der f\u00f8rte til en udstrakt Plads, overfyldt af Mennesker tilfods og paa Muuldyr. Det var meest B\u00f8nder, kraftige Skikkelser i malerisk Dragt, de bare et Slags Plumbuxer, Zuragnelles, der naae dem til deres n\u00f8gne Kn\u00e6e; L\u00e6dersandaler ere sn\u00f8rede om de blaae Str\u00f8mper; r\u00f8dt B\u00e6lte og gr\u00e6sgr\u00f8n Tr\u00f8ie med Snore b\u00e6re de, Brystet n\u00f8gent og henover Skulderen malerisk kastet den stribede Manta; et Kl\u00e6de, lagt som Turban om Hovedet og ovenpaa det den bredskyggede Hat, seer just pr\u00e6gtigt ud; i\u00f8vrigt staaer dette Folkef\u00e6rd ikke i godt Ry; Kniven, siger man, sidder temmelig l\u00f8s hos dem; tidligere laae de altid i Strid med Byens Folk, der ogsaa synes at v\u00e6re af en anden Sl\u00e6gt, Noget, deres lyse Haar tyder paa. De hyppige Overfald og Mord, der for ikke mange Aar siden fandt Sted i Byen og dens Omegn, tilskrives Landboerne, nu derimod har det spanske Gensdarmeri bragt Orden og Sikkerhed, man gaaer i den m\u00f8rke Nat uden al Fare i Valencias mest afsides Gader. Fruentimmerne, jeg saae, vare ikke saa smukke som i Barcelona ; Enkelte bare den lange, sorte Mantille, de Fleste sv\u00f8bte sig i blendende gule eller ildfarvede Shawler, i det Hele var her en straalende Farvevexel, hver lille Bod bredte frem det meest Brogede, den havde, og selv hen ad Jorden var stadseligt lagt og opstillet Varer og Kj\u00f8kkenurter, is\u00e6r k\u00e6mpestore L\u00f8g og gr\u00e6sgr\u00f8nne Meloner. Kurve, fulde af smaa, almindelige Snegle, det Slags, vi Dagen forud havde faaet i Suppe, prangede foran La Lonja de la seda, Silke-B\u00f8rsen, en h\u00f8ist eiendommelig Bygning med to colossale Vinduer, store som Byporte; de give Lysning ind i en m\u00e6gtig Sal, hvis Loft b\u00e6res af spiralformede S\u00f8iler, h\u00f8ie og slanke, som Palmetr\u00e6er. Skinnende guul Silke laae i store Bundter paa Gulv og paa Disk.<\/p>\n

Fra den livlige Deel af Byen kom jeg ind i et mere stille Qvarteer, hvor en halv Snees Karle gik og feiede med blomstrende Myrteqviste; paa begge Sider af Gaden laae paladsm\u00e6ssige Gaarde med Springvand og blomstrende Rosenh\u00e6kker, stribede Solseil hang ud over Balconerne, og fra en af disse tittede frem to unge Piger, de smukkeste jeg endnu havde seet i Spanien; deres \u00d8ine vare som sorte Flammer, deres Mund sagde ved et eneste Smiil mere, end nogen Digter kan sige i et langt Digt, Byron og Petrarca tilgive mig! Jeg kom til en stor Plads med indhegnede Haveanl\u00e6g; pragtfulde Blomster, Palmer, Gummitr\u00e6er, et tropisk Lands skj\u00f8nneste V\u00e6xter. Solen br\u00e6ndte ogsaa tropisk; Tartaner var her nok af, men man sidder derinde under Laag, seer Ingenting, derfor gik jeg helst, ja naaede i Solheden ud af Porten, over Broen til Alameda, Valencias Promenade; den str\u00e6kker sig mellem Guadalaviars udt\u00f8rrede Flodleie og en M\u00e6ngde gr\u00f8nne Orangehaver, hvor Plataner og Palmer omskygge hvidkalkede Landhuse. Her var Veie og Stier nok, men kun faa Mennesker, Solstraalerne faldt saa gl\u00f8dende, man fristedes til at hule sig en Hue af det friske, k\u00f8lende Gr\u00e6skar og b\u00e6re det paa Hovedet istedetfor Hat. Jeg kastede mig tilsidst i en Tartan, og under dens Seildugstag, str\u00e6kkende mig paa de stoppede Hynder, jog jeg afsted til min luftige Stue i Fonda del Cid.<\/p>\n

Her kom i det Samme Diligencen fra Barcelona, den, vi skulde have kj\u00f8rt med; den var saa overst\u00e6nket, overst\u00f8vet, et Sp\u00f8gelse kun af det Kj\u00f8ret\u00f8i, vi havde seet for to Dage siden; Hestene dreve af Vand, Vognen var macadamiseret af St\u00f8v, Passagererne stege ud som Hospitalslemmer, Nogle med T\u00f8fler paa, thi ved den lange Kj\u00f8rsel svulmede F\u00f8dderne i St\u00f8vlerne, Andre uden Kjole, den hang dem over Armen, St\u00f8vet hang dem i Haaret og de Magre hang det i Kj\u00e6verne; saaledes saae Herskabet ud; den ulykkelige Centaur, den til Hesten sammenvoxede Forrider, var anderledes lidende. For fire Dage siden satte han sig til Hest her i Valencia, og derpaa i Galop, altid i Galop, i St\u00f8v og Hede maatte han afsted, altid samme Stilling, kun at han paa Stationerne skr\u00e6vede over paa et nyt Dyr og igjen paa et nyt Dyr, til han naaede Barcelona, trak saa Veiret der en Time eller to, og da igjen til Hest, \u201ctil Valencia!\u201d br\u00e6ndt af Solen, halvqvalt af St\u00f8v, afsted, uden Hvile, \u2013 og nu var han her, stod igjen paa Jorden, gik, men Gangen var stiv, Ansigtet mumiestramt, Smilet den Syges Smiil, naar man siger: \u201cDe seer i Dag bedre ud!\u201d men han veed, det er kun l\u00f8s Tale.<\/p>\n

Til Valencia knytter sig flere af de gamle spanske Romancer om Cid, han, som i alle Kampe og Miskjendelser blev sin Gud, sit Folk og sig selv tro, han, som i sin Tid stod i Rang med Spaniens Konger og indtil vor Tid er Folkets Stolthed. Som Seierherre drog han ind i Valencia, her levede han i huuslig Lykke med sin \u00e6dle, heltemodige Hustru Ximene og sine D\u00f8ttre Donna Sol og Donna Elvira; her stod om ham ved D\u00f8dsleiet alle hans Kj\u00e6re; ogsaa hans Stridshest, Babieca, havde han ladet kalde hid. R\u00f8rende klinger det i Sangen: Hesten stod from som et Lam og saae med store \u00d8ine paa sin Herre, der ikke kunde tale til den og den ikke til ham. \u2013 Gjennem Valencias Gader drog i Natten det forunderlige Tog:<\/p>\n

\u201cTil San Peder de Cordo\u00f1a\u201d,<\/p>\n

som den d\u00f8de Herre havde forlangt. Cids seirende Fane blev baaren foran, firehundrede Riddere v\u00e6rnede om den; nu kom Liget. Opreist paa sin Stridshest sad den D\u00f8de, if\u00f8rt sin Rustning, og med Hjelm og Skjold, det lange, hvide Skj\u00e6g b\u00f8lgede ned over Brystet. Gil Diaz og Bispen Jeronymo gik paa hver Side, saa fulgte Donna Ximene med tre hundrede \u00e6dle M\u00e6nd. Valencias Port ud mod Castilien aabnedes, og Toget gik taus og langsomt ud i Marken, hvor Maurernes H\u00e6re havde leiret sig. En sort, maurisk Qvinde sk\u00f8d paa dem sine giftige Pile, men hun og hundrede af hendes S\u00f8stre maatte med Livet b\u00f8de derfor. Sex og tredive mauriske Konger laae i Leiren, Forf\u00e6rdelse greb dem, da de saae den d\u00f8de Helt paa sin hvide Hest, og –<\/p>\n

\u201cFlugt de tog til deres Skibe,
\nMange styrted\u2019 sig i Havet.
\nVist ti Tusinde der vare,
\nSom ei kom ombord derude,
\nMen blev\u2019 slugt\u2019 af Havets B\u00f8lger.\u201d<\/p>\n

Og Cid vandt saaledes, selv efter sin D\u00f8d, Rigdom, Telte, Guld og S\u00f8lv; den Fattigste blev rig! saa lyder det i Sangen om Cid i Valencia.<\/p>\n

Endnu staaer af m\u00e6gtige Qvadersteen og med takket Muurkam den gamle Port, gjennem hvilken den D\u00f8de red i hin for Maurerne Angestens og D\u00f8dens Nat; jeg stod i Portens Skygge, t\u00e6nkte paa Helten og hans Stridshest, og underlig nok, hvor Mods\u00e6tningen tidt spiller en Rolle: netop idet jeg stod her, kom en lystig jublende Dreng paa det elendigste \u00d8g, jeg endnu har seet, Skind og Been, Hungerens Symbol mellem de fiirf\u00f8ddede Dyr, og Tanken vendtes fra Cids \u00e6dle Stridshest til Don Quixotes Rosinante, begge lige ud\u00f8delige i Sangens Verden, Mods\u00e6tningerne Babieca og Rosinante.<\/p>\n

I den tidlige Morgenstund paa den tredie Dag vi vare her, tog Collin med Banetoget til Murviedro, jeg drev om i Valencias Gader, uden at opdage noget Nyt eller Eiendommeligt. Jeg s\u00f8gte just derefter og havde i den Anledning Papir og Blyant med, men jeg fandt Intet. Jo Eet fandt jeg, men det kunde jeg ogsaa have fundet hjemme i Kj\u00f8benhavn og i hver stor By.<\/p>\n

Foran en Boutikaabning, der indtog hele Husets Brede, hang et stort Kl\u00e6dningsstykke; det saae ud som en Stormklokke, men af Linned, sp\u00e6ndt ud med Staaltraad eller Spanskr\u00f8r. Det var det Kl\u00e6dningsstykke, man nu tildags kalder Crinolinen og hvori Fruentimmerne blive alle lige tykke, saavel de unge Piger, som de gamle Koner; det er, som om de have Paraply om Tyndlivet, Noget, der ikke har med Naturen eller Vor Herre at gj\u00f8re. Dette store Strutud hang der, og da det bredte sig saa forf\u00e6rdeligt vidt foran den hele Boutik, saa havde man beh\u00e6ngt det med alt det Nips af Kl\u00e6dningsstykker, man kunde finde i Boden: B\u00f8rnestr\u00f8mper, Halskl\u00e6der, Baand og Vifter. Crinolinen var Skilt for Boutiken, Stormklokken, der ringede til Huset, Klokken uden Knevl; Se\u00f1ora maa krybe i Klokken, hun er da selv Knevlen i Crinolinen. Jeg faldt ordenlig i Tanker ved det Syn, jeg t\u00e6nkte fremad. Ja, om tusinde Aar, da gaae Fruentimmerne ikke med Crinoline, man n\u00e6vner ikke det Navn; det staaer da kun i gamle Skrifter, og l\u00e6ses disse, og Menneskene da see i Billeder, hvorledes saadan en Crinoline saae ud og vor Tids Damer saae ud med den paa, saa raabe de ganske h\u00f8it: \u201cDu forbarmende Gud!\u201d de lee, de more sig. \u201cDet var dog en latterlig Dragt!\u201d De l\u00e6se om dens Oprindelse, det er da et Sagn; de l\u00e6se om Keiserinden, ung og smuk, der i qvindelig Blyhed opfandt denne Kl\u00e6dning, som skjulte for Verden at hun var Moder; og Kl\u00e6dningen kl\u00e6dte; kl\u00f8gtig var hun, hun var klog, hun var smuk, og det vilde de Alle v\u00e6re, og saa fik de Alle Crinoline, de Tykke og de Tynde, de Lange og de Korte; det saae r\u00e6dsomt ud! hvor maa hun have leet, den smukke, den unge, den kl\u00f8gtige Opfinderinde, hun, som havde en Tanke derved. Og saa gik de om i Aaringer, i hendes Land, i Nabolandet, i alle Lande; Knevelen ringede ud: \u201cdet er skj\u00f8nt! det er behageligt, det er saa uendeligt k\u00f8ligt!\u201d Det var anno crinoline, Cholerine, Plage og Pine! Her foran Valencias Boutik klokkede den Kj\u00f8bere; jeg tegnede den af, her er den i sin St\u00f8rrelse, saa stor, at den skjuler al videre Beskrivelse af Valencia.<\/p>\n

Afsnit:\u00a0<\/strong>\u00a01<\/a>\u00a02<\/a>\u00a03<\/a>\u00a04<\/a>\u00a05<\/a>\u00a06<\/a>\u00a07<\/a>\u00a08<\/a>\u00a09<\/a>\u00a010<\/a>\u00a011<\/a>\u00a012<\/a>\u00a013<\/a>\u00a014<\/a>\u00a015<\/a>\u00a016<\/a>\u00a017<\/a>\u00a018<\/a>\u00a019<\/a><\/p>\n

Kilde: I Spanien (1863). H.C. Andersens Samlede Skrifter Ottende Bind, Anden Udgave, Kj\u00f8benhavn C.A. Reitzels Forlag 1878, Bianco Lunos Bogtrykkeri.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Spanien (1863)\u00a0III. Valencia. \u201cJeg elsker Havet!\u201d det vil sige, er jeg paa det, maa det forholde sig roligt, str\u00e6kke sig blankt og blaat, v\u00e6re et Speil for Himlen og for mig med. Jeg elsker det, \u201cnaar det stormer vildt!\u201d det vil sige, jeg maa staae paa Landjorden og elske det, ellers er … L\u00e6s mere H.C. Andersen: I Spanien (1863) III. Valencia.<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":28667,"menu_order":19,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-28742","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28742","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28742"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28742\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28667"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28742"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}