{"id":28740,"date":"2012-10-24T14:59:18","date_gmt":"2012-10-24T12:59:18","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28740"},"modified":"2012-10-24T14:59:18","modified_gmt":"2012-10-24T12:59:18","slug":"h-c-andersen-i-spanien-1863-ii-barcelona","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28740","title":{"rendered":"H.C. Andersen: I Spanien (1863) II. Barcelona."},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Spanien (1863)\u00a0II. Barcelona.<\/strong><\/p>\n

I den tidlige Morgen blev jeg v\u00e6kket ved Musik; et Regiment Soldater bredte sig vidt fra hverandre i Marsch op ad Rambla. Snart var jeg nede paa den lange Promenade, der deler Byen i to Dele fra Puerta del Mar, Muur-Promenaden langs Havnen, indtil Puerta Isabel Segunda, udenfor hvilken Banegaarden til Pamplona ligger. Det var endnu ikke Spadseretid, det var snarere Forretningstid, her var Travlhed af Folk fra Byen og Folk fra Landet, Contor-Mennesker til Fods, B\u00f8nder paa deres Muuldyr, tunge Vogne med stort L\u00e6s, lette Vogne med Ingenting, Karrer og Omnibusser, Raab og Skrig, Sm\u00e6lden med Pidske, Klingren med Bj\u00e6lder og Messingzirater paa Heste og Muuldyr, Alt krydsende, larmende, st\u00f8iende mellem hverandre, man fornam, at man var i en stor By. Store, glimrende Caf\u00e9er laae saa broutende der, Bordene udenfor vare allerede alle besatte. Pyntelige Barbeerstuer med portbrede D\u00f8re paa viid Gab traadte i R\u00e6kke med Caf\u00e9erne; der s\u00e6bedes, ragedes og friseredes. Tr\u00e6boder med Oranger, Gr\u00e6skar og Meloner traadte et Skridt mere ud paa Fortoget, her hvor et Huus, der en Kirkemuur var beh\u00e6ngt med Skillingsbilleder, R\u00f8verhistorier, Viser og Vers, \u201ctrykte i dette Aar.\u201d Her var Meget at see, hvor skal jeg begynde, hvor skal jeg ende paa Rambla , Barcelonas Boulevard.<\/p>\n

Da jeg forrige Aar f\u00f8rste Gang bes\u00f8gte Turin, havde jeg Fornemmelsen af, at jeg da var i Italiens Paris, her fornam jeg, at Barcelona er Spaniens Paris, det har i Alt en Luftning fra Frankrig. En af de snevre, n\u00e6rmeste Sidegader var s\u00e6rlig opfyldt med Mennesker, her var Boutik ved Boutik, med brogede Sager; Manta, Mantiller, Vifter af Papir og af Baand prangede, gloede og lokkede, der maatte jeg om, jeg lod Tilf\u00e6ldet f\u00f8re mig. Sidegaderne bleve endnu mere snevre, Husene mere solsky, de holde ikke af mange Vinduer, men tykke Mure og Solseil over Gaarden. Nu kom jeg paa en lille Plads, en Trompet klang, Folk stimlede sammen, nogle Gj\u00f8glere, kl\u00e6dte i Tricot, brogede Sv\u00f8mmebuxer og deres Bevidsthed, at de vare Konstnere, f\u00f8dte til at gj\u00f8gle under Tag og ikke paa Gaden, bredte et stort T\u00e6ppe ud over Brostenene, for her at vise deres Konster. En lille, sort\u00f8iet Unge, en Mignon af det spanske Land dandsede og slog Tambourin, lod sig endevende og slaae i Knude af sin halvn\u00f8gne Papa. Jeg var, for at see det, traadt et Par Trin op ved Indgangen til en gammel Gaard med et eneste stort Vindue i maurisk Stiil; to hesteskoformede Buer st\u00f8ttedes af slanke Marmors\u00f8iler; bag ved mig stod Porten halv aaben, jeg saae derind, store Geraniumh\u00e6kker voxede om et st\u00f8vt\u00f8rt Vandbassin, et m\u00e6gtigt Viintr\u00e6 overskyggede den halve Gaard, der syntes forladt og udd\u00f8d, Tr\u00e6skodderne hang faldef\u00e6rdige paa deres ene H\u00e6ngsel i de vinduel\u00f8se Karme; indenfor var det, som om der kun boede Tusm\u00f8rket med dets Flaggermuus.<\/p>\n

Jeg gik videre, drev ind i en Gade, der var endnu mere snever og med endnu flere Folk, end den, jeg kom fra. Kirkeg\u00e6ngernes Gade vil jeg kalde den. Her, indkneben mellem de h\u00f8ie Huse, ligger Barcelonas Domkirke, den ligger uden Virkning, uden Storhed, man kan gaae den forbi, \u00e6ndser den ikke, man maa f\u00f8rst, ligesom ved mange m\u00e6rkelige Personligheder, st\u00f8des paa Armen og v\u00e6kkes til Opm\u00e6rksomhed. Tr\u00e6ngselen st\u00f8dte mig paa Armen og fik mig med ind gjennem den lille Port, ind i den aabne Buegang, der med en R\u00e6kke Altre st\u00f8der op til Kirken og omslutter en Orangegaard, plantet da her stod en Moskee. Endnu pladsker Vandet i de store Marmorbassiner, hvor Muselm\u00e6ndene vaskede deres Ansigt f\u00f8r og efter B\u00f8nnen. Nydeligt gjort er her den lille Broncestatuet, en Rytter paa sin Hest; den staaer frit paa et Metalr\u00f8r ude i Bassinet, Vandet straaler ud for og bag af Hesten. T\u00e6t ved sv\u00f8mme Guldfiske mellem saftige Vandplanter og der bag ved det h\u00f8ie Gitter sv\u00f8mmede G\u00e6s, heller havde jeg sagt Svaner, men man maa jo holde sig til Sandheden, vil man v\u00e6re original som Reisebeskriver. Springvandsrytter og levende G\u00e6s h\u00f8re ikke til for at stemme til Andagt, men her var saa meget andet Kirkeligt overveiende. Foran Altrene i Buegangen kn\u00e6lede Folk and\u00e6gtigt, og ud fra Kirkens store, aabne Port duftede R\u00f8gelsen, klang Orgelet og Kirkesangen. Jeg traadte ind under de m\u00e6gtige Hv\u00e6lvinger, her var Alvor og Storhed, men Guds Sol kunde ikke tr\u00e6nge gjennem de malede Vinduer, et Halvm\u00f8rke, forst\u00e6rket ved R\u00f8gelsen, rugede herinde, min Tanke mod Gud f\u00f8lte sig for betynget. Jeg f\u00f8lte Trang efter den aabne Kirkehal, hvor Himlen er Loft, hvor Solstraalerne skinnede mellem Orangetr\u00e6er og de rislende Vande; derude, hvor Fromme b\u00f8iede Kn\u00e6, bar Orgelets bl\u00f8de, fyldige Toner min Tanke mod Gud; der var min f\u00f8rste Kirkegang i Spanien.<\/p>\n

Fra Kirken kom jeg gjennem den snevre Gade ind i en anden ligesaa snever, men straalende af Guld og S\u00f8lv. I Barcelona og flere spanske Byer er endnu den middelalderlige Indretning, at de forskjellige Laug, saaledes Skomagerne, have deres Gade for sig, med deres Udsalg, Metalarbeiderne deres Gade, og saaledes fremdeles, man har da strax det hele Udvalg for sig; jeg gik nu i Guldsmedenes Gade; her var Boutik ved Boutik med gyldne Kj\u00e6der og skj\u00f8nne Smykker.<\/p>\n

I en af Sidegaderne rev man et stort, gammelt Huus ned, Steentrappen hang sv\u00e6vende hen ad Muursiden gjennem flere Etager, en stor Br\u00f8nd med underlige Forsiringer ragede frem imellem Gruus og Stene; det var Storinqvisitorens Huus, som nu forsvandt; l\u00e6ngst er Inqvisitionen her forsvunden, som i vore Dage Munkene; deres Klostre staae \u00f8de.<\/p>\n

Fra den aabne Plads ved Dronningens Palais og de smukke Bygninger der med Buegange kommer man op paa Muurpromenaden langs Havnen; Udsigten her er viid og stor, man seer det gamle Mons Jovis; \u00d8iet kan f\u00f8lge den gule Zikzakstribe af Veien til Fortet Monjuich, der l\u00f8fter sig stolt hugget og reist i Klippen; man seer det aabne Hav, de mange Skibe i Havnen, hele Forstaden Barcelonetta, og kommer man derud, ja, da hvilken Tummel.<\/p>\n

Gaderne ere retvinklede, lange, og har kun fattigtudseende, lave Huse; Boder med Kl\u00e6dningsstykker, Diske med Madvarer, Skrimmel og Skrammel rundt om; Pakvogne, Droschker og Muuldyr bev\u00e6ge sig mellem hverandre; halvn\u00f8gne Unger ryge deres Cigar, Arbeidsfolk, Matroser, B\u00f8nder og Byfolk tumle sig her i Solskin og St\u00f8v, man kommer i Tr\u00e6ngsel, men man kan ogsaa her, om man vil, faae sig et forfriskende Bad, komme ud i Stranden, her ligge Badehusene.<\/p>\n

I hvor varmt end Veir og Vand endnu var, rev man dog allerede de store Tr\u00e6skuur ned, der stod endnu kun et beskjermende Plankev\u00e6rk ud mod den bef\u00e6rdede Landevei, og saa havde man det dybe Sand at vade igjennem, f\u00f8r man naaede Br\u00e6ndingen og fik sig et Bad, men hvor salt, hvor forfriskende! man stod op derfra som forynget og kom med Ungdoms Appetit til Hotellet, hvor et stort, fortr\u00e6ffeligt Maaltid ventede. Det var som om Verten havde lagt an paa at vise, at det er en usandf\u00e6rdig Paastand, at man i Spanien ikke kjender til et godt Kj\u00f8kken.<\/p>\n

Fra Middagsbordet begave vi os i den smukke Aften ud paa den med Spadserende opfyldte Rambla. Herrerne vare saa friserede, saa elegante og med dampende Cigar, en Enkelt gik med Lorgnet i \u00d8iet og syntes heel og holden at v\u00e6re klippet ud af en fransk Modejournal, Damerne bare i Almindelighed Spanierindernes kl\u00e6delige Mantille, det lange, sorte Kniplingssl\u00f8r heftet i Haaret, h\u00e6ngende ud over Kammen, ned om Skuldrene; deres fine Haand bev\u00e6gede med en ganske egen Ynde den sorte, pallietbesatte Vifte. Enkelte Damer gik franskkl\u00e6dt med Hat og Shawl. Folk sad paa begge Sider i R\u00e6kke paa Steenb\u00e6nke og Stole hen under Tr\u00e6erne, de sad heelt ud paa Gaden ved de opstillede Borde foran de store Caf\u00e9er. Alle Pladser vare optagne, ude og inde.<\/p>\n

I intet Land som i Spanien har jeg seet saa glimrende Caf\u00e9er, en saadan Pragt og Smagfuldhed, Paris selv staaer i den Henseende langt tilbage. Een af de Smukkeste, hvor jeg med Vennerne daglig kom paa Rambla, belystes af flere hundrede Gasflammer, det smagfuldt malede Loft l\u00f8ftede sig paa slanke S\u00f8iler, i V\u00e6ggene vare gode Malerier og Speile, hvert vurderedes til tusinde Rigsdaler. Hen under Loftet l\u00f8b Galerier, der f\u00f8rte til smaa Gemakker og Billarder; udover Haven, der prangede med Springvand og blomstrende Buske, var sp\u00e6ndt et stort Telttag, der om Aftenen aabnedes, saa at den blaagr\u00f8nne, klare Himmel var at see. Det var tidt ikke muligt, hverken ude eller inde, oppe eller nede, at finde et ledigt Bord, alle Pladser vare optagne; Folk af de meest forskjellige Klasser saae man her, elegante Herrer og Damer, h\u00f8iere- og laverestaaende Militaire, B\u00f8nder i Fl\u00f8iel og broget Manta, l\u00f8st sl\u00e6ngt over Armen. En Mand af den ringere Klasse saae jeg komme med sine fire smaa Pigeb\u00f8rn, de beskuede med Nysgjerrighed, n\u00e6sten Andagt, al den Pragt og Herlighed rundt om. Bes\u00f8get i Caf\u00e9en var vist for dem af samme Betydning, som det er for mange B\u00f8rn f\u00f8rste Gang at komme paa Komedie. Uagtet den store Menneskevrimmels livlige Talen, blev denne dog aldrig st\u00f8iende; man fornam kun en egen Susen, accompagneret af et Claveer. I alle spanske st\u00f8rre Caf\u00e9er sidder hele Aftenen en Mand ved et Claveer og spiller det ene Musikstykke efter det andet, men Ingen l\u00e6gger M\u00e6rke dertil, det er som en Klang, der h\u00f8rer til det store Maskineri.<\/p>\n

Paa Rambla blev det mere og mere levende, den uendelig lange Gade forvandledes til en menneskeopfyldt Festsalon.<\/p>\n

Familielivets gjensidige Selskabelighed kjender man ikke til. Paa Promenaden, i den smukke Aften, stiftes Bekjendtskab; man kommer paa Rambla til at sidde sammen, tale med hinanden, finde Behag i hinanden, og aftaler da at m\u00f8des n\u00e6ste Aften igjen, Tiln\u00e6rmelsen begynder, de unge Folk s\u00e6tte hinanden St\u00e6vne, men f\u00f8r Forlovelsen er declareret, komme de ikke i Huset til hinanden. Paa Rambla finder saaledes den unge Mand sin Tilkommende.<\/p>\n

Den f\u00f8rste Dag i Barcelona var rig og broget, de efterf\u00f8lgende ikke mindre; her var saa meget Nyt at see, saa meget Eiendommeligt og \u00e6gte Spansk, uagtet man nok fornam det franske Lands Indvirkning her saa n\u00e6r Gr\u00e6ndsen.<\/p>\n

Under mit Ophold i Barcelona vare dets to store Theatre Principal og del Liceo lukkede, de ligge begge paa Rambla. Teatro del Liceo angives som det st\u00f8rste i hele Spanien; jeg saae det ved Dagen. Scenen er overordenlig stor, dyb og h\u00f8i. Jeg kom her just under Pr\u00f8ven paa en Operette med en klingende Lirumlarum-Musik; Theatrets Elever og Chorister vilde om Aftenen give den paa et af Forstadstheatrene.<\/p>\n

Tilskuerpladsen er storartet og smagfuld, Logerne rigt forgyldte, og hver har sit Forv\u00e6relse med fl\u00f8ielsbetrukne Sophaer og Stole. Midt for Scenen er Directeurernes Loge, hvorfra der gaaer skjulte Telegraphtraade ned til Scenen, ved et Tryk kunne de forskjellige Ordrer lynsnart naae ned til Regisseur, Maskinmester og Enhver af de Medvirkende. I Vestibulen foran den smukke Marmortrappe staaer Dronningens Buste, Publikums Foyer overgaaer i Pragt Alt hvad Paris af den Art har at frembyde. Fra Theatrets Balcontag er en storartet Udsigt over Barcelona og det udstrakte Hav.<\/p>\n

Et italiensk Selskab gav Forestillinger i Theatro del Circo, men ogsaa der, som paa de fleste spanske Skuepladse, blev man kun forundt Overs\u00e6ttelser fra Fransk; Scribes Navn stod oftest paa Plakaten. Jeg saae ogsaa et langt, kjedeligt Melodrama: Slotshunden. Slottets Eier er under Revolutionen dr\u00e6bt, S\u00f8nnen jagen bort, efter at han f\u00f8rst ved et Hug i Hovedet er slaaet til Idiot; Instinktet f\u00f8rer ham til sit Hjem, Ingen af de tidligere her Levende er tilbage, selv L\u00e6nkehunden er dr\u00e6bt, dens Huus staaer tomt, og ind i det kryber nu han, som er Slottets egenlige Eier; hans fornemme, rige Sl\u00e6gtninge have rundtom forgj\u00e6ves s\u00f8gt og spurgt efter ham. Ikke veed han Noget om disse, ikke veed han, at de Papirer, som han instinktm\u00e6ssigt gjemmer paa sit Bryst, kunne gjengive ham den hele Eiendom. En Eventyrer, der tidligere har v\u00e6ret Haarsk\u00e6rer, kommer her i Egnen, m\u00f8der den stakkels Idiot, l\u00e6ser hans Papirer og afkj\u00f8ber ham disse for en blank, ny Femfrank, denne Person tr\u00e6der nu op som Slottets Eier; han behager slet ikke den unge Pige, der af den fornemme Sl\u00e6gt er bestemt til hans Gemalinde, ideligt r\u00f8ber han sit Ubekjendtskab med Alt her i Hjemmet. Den stakkels Idiot derimod, saasnart han tr\u00e6der ind i Slottet, overv\u00e6ldes af Erindringer; han kjender igjen fra sin Barndom hvert Stykke Leget\u00f8i, den chinesiske Dukke l\u00f8fter han ned paa Gulvet, den maa igjen nikke, som i gamle Dage, ogsaa veed han og kan vise dem, hvor Faderens Kaarde er gjemt, han alene kjender Skjulestedet. Sandheden gj\u00f8res gj\u00e6ldende; protegeret af Kammerpigen kommer han til sine Rettigheder, men ikke til sin Forstand.<\/p>\n

Idiotens Rolle blev fortr\u00e6ffeligt, n\u00e6sten altfor naturlig givet; der lyste en saadan Sandhed i Fremstillingen, at den blev rystende at holde ud. Stykket var i\u00f8vrigt underligt styltet op, r\u00f8rende opr\u00f8rende, Komedie for B\u00f8rn og Madamer, der skulle have Nerve-Snaps. Forestillingen endte med en Overs\u00e6ttelse af den bekjendte Vaudeville: \u201cEn Herre og en Dame.\u201d<\/p>\n

Den Folkeforlystelse i Spanien, som meest tiltaler alle Klasser, er Tyrefegtningerne; hver nogenlunde stor Stad har derfor sin Plaza de Toros; st\u00f8rst troer jeg den er i Valencia. De ni Maaneder af Aaret er dette Skuespil en stadig S\u00f8ndagsforlystelse. I Barcelona skulde vi den kommende S\u00f8ndag faae en Tyref\u00e6gtning at see, rigtignok var det kun et Par unge Tyre og egenlig ingen \u00e6gte Kamp, vi fik, sagde man, men den vilde dog altid give os et Begreb om, hvorledes dette Skuespil kunde v\u00e6re.<\/p>\n

Paa Rambla satte man sig i Omnibus eller Fjaker og jog den lange Vei ud til Plaza de Toros, en stor, cirkelrund Steenbygning, ikke langt fra Jernbanen til Gerona. Den store Kampplads derinde er bed\u00e6kket med Sand, og rundt om den h\u00e6ver sig en tre Alen h\u00f8i Br\u00e6dev\u00e6g, bag hvilken er en lang, aaben Gang for staaende Tilskuere; finder nu Tyren paa at s\u00e6tte over Skranken til dem, da have de ikke anden Udvei end at springe ud paa Arenaen, og naar Tyren igjen kommer derud, da at s\u00f8ge tilbage paa deres Plads. H\u00f8iere bag denne l\u00f8fte sig rundt om amphitheatralske Steenafsatser for Publikum, ovenover er endnu et Par Tr\u00e6galerier, Loger med B\u00e6nke eller Stole. Vi toge en Plads nede for ret at v\u00e6re midt i Folkelivet. Solen skinnede hen over den halve Arena; pailletbesatte Vifter blinkede, blendede, og saae ud som Fugle, der sloge med deres glimrende Vinger. Bygningen rummer omtrent femten tusinde Mennesker, saa mange var her nu ikke, men godt besat. Man havde forud fortalt os om den Frihed og Folkevillie, her raader, og sagt, at man i sin Paakl\u00e6dning maatte vogte sig for at v\u00e6kke Opm\u00e6rksomhed, thi ellers kunde man let blive Gjenstand for Folkehumoren; det kunde falde En ind at raabe: v\u00e6k med Glacehandskerne! v\u00e6k med den hvide Stadshat! og fulgte en Vittighed med, da var Spillet gaaende, da taaltes ingen N\u00f8len, Stemmerne voxte, Folkevillien gjorde sig gj\u00e6ldende, Handsker og Hat maatte af, skete det ikke godvilligt, saa skete det med Magt.<\/p>\n

\u00d8red\u00f8vende og forf\u00e6rdeligt klang Musiken, idet vi traadte ind, Folk raabte og skrege; det var som et vildt Carneval. Herrerne kastede hverandre over med Meel i Kr\u00e6mmerhuse og P\u00f8lsetarme, der streifede Damerne om \u00d8rene; her fl\u00f8i Oranger, der en Handske eller en gammel Hat, Alt under lystige Raab. De blinkende Vifter, de brogede Manta og det blendende Solskin virkede paa \u00d8inene, som Larmen paa \u00d8rene, man f\u00f8lte sig i en Malstr\u00f8m af Livlighed. Nu bl\u00e6ste Trompeterne Fanfare, en af Portene ud til Arenaen aabnedes og Tyrefegtertoget kom. Forrest rede to sortkl\u00e6dte M\u00e6nd med store, hvide Halskraver og i Haanden en Stav. Dem fulgte paa gamle, magre Heste fire Picadores, vel udstoppede i hele Underdelen, at de ikke skulde lide Skade, naar Tyren tr\u00e6ngte ind paa dem; de f\u00f8rte en Landse til Forsvar, men var i deres Udstopning aldeles hjelpel\u00f8se, naar de faldt med Hesten; nu kom en halv Snees Banderilleros, unge smukke, figarokl\u00e6dte Kn\u00f8se, i Fl\u00f8iel og Guld. Efter dem gik i Silkekl\u00e6der, straalende af Guld og S\u00f8lv, Espada; sin blodr\u00f8de Kappe bar han sl\u00e6ngt over Armen, det velsmedede Sv\u00e6rd, hvormed han skulde give Dyret D\u00f8dsst\u00f8det, holdt han i Haanden. Toget sluttedes af fire Muuldyr, pyntede med Fjertoppe, Messingplader, brogede Qvaster og klingende Bj\u00e6lder, de skulde i Galop, under klingende Spil, sl\u00e6be den dr\u00e6bte Tyr og de ihjelstangede Heste ud af Arenaen.<\/p>\n

Toget gik hele Pladsen rundt, standsede derpaa foran Balconen, hvor den h\u00f8ie Magistrat sad; een af de to sortkl\u00e6dte Forridere, jeg troer, de kaldes Alguaziler, red frem og bad om Tilladelse til at begynde Skuespillet. N\u00f8glen, der aabner Porten til Tyrestalden, blev nu kastet ned til ham. Lige under en Deel af Tilskuerpladsen ere de stakkels Tyre lukkede inde og have der uden \u00c6de eller Drikke tilbragt Natten og hele Formiddagen. Ude fra Bjergene blive de ved to afrettede, tamme Tyre lokkede og ledte ind til Byen; godtroende f\u00f8lge de med for at dr\u00e6be og dr\u00e6bes paa Arenaen, idag skulde de nu selv ingen blodig Fortr\u00e6d gj\u00f8re, de vare gjorte ufarlige, deres Horn vare omviklede, kun to skulde falde for Espadas Kaardest\u00f8d, det Hele idag var, som sagt, en Leg, som ingen \u00e6gte Ynder af Tyrefegtning br\u00f8d sig stort om at overv\u00e6re; derfor begyndte det ogsaa med en komisk Scene, en Kamp mellem Maurere og Spaniere, i hvilken naturligviis de f\u00f8rste gave den latterlige Rolle, Spanierne den mandhaftige. En Tyr blev sluppen ind, dens Horn vare omvundne saaledes, at den ikke kunde dr\u00e6be, men i det v\u00e6rste Tilf\u00e6lde kun kn\u00e6kke Ribbenene paa En; der blev Flugt og Spring, L\u00f8ier og Latter. Nu fulgte den egenlige Tyrefegtning; en ganske ung Tyr styrtede frem, den stod strax med Eet stille paa Kamppladsen; Sollyset, de brogede Manta, den bev\u00e6gelige Vrimmel blendede den; de vilde Skrig, Trompetst\u00f8dene og den skingrende Musik kom saa uventet, at den bestemt sagde som Jeppe, da han vaagnede i Baronens Seng, \u201chvad er dog Dette! hvad er dog Dette!\u201d men den gr\u00e6d ikke som Jeppe, den satte Hornene ned i Sandet; ogsaa Bagbenene viste Kraftpr\u00f8ve, Sandet hvirvlede i Veiret, men dermed var det Hele gjort; Dyret blev ved al den vilde Larm og Skrig aldeles forknyt og vilde igjen ud; forgj\u00e6ves tirrede Banderilleros den med deres r\u00f8de Kapper, forgj\u00e6ves holdt Picadores deres h\u00e6vede Landse, den, de ikke t\u00f8r bruge, f\u00f8r Dyret anfalder dem; dette skeer ved de \u00e6gte Tyrefegtninger \u00f8iebliklig, hvorom senere skal fort\u00e6lles, da kan Tyren l\u00f8fte Hest og Rytter, saa de styrte sammen, og da maae Banderilleros see til at drive det rasende Dyr til en anden Side af Arenaen, medens Rytter og Hest igjen blive reiste til et nyt Angreb; Hestens ene \u00d8ie er tilbunden, den kan stilles saaledes, at den ikke seer sin Modstander og forskr\u00e6kkes; ofte jager Tyren ved f\u00f8rste Sammenst\u00f8d sine spidse Horn ind i Hesten, saa Tarmene v\u00e6lte ud, de stoppes ind igjen, Fl\u00e6ngen syes sammen og det elendige Dyr kan endnu et Par Minuter b\u00e6re sin Rytter. Idag vilde Tyren slet ikke i Kamp, tusinde Stemmer raabte: \u201cel ferro!\u201d Banderilleros kom med store Pile, besatte med flagrende Baand og Raketter, og idet Tyren vilde ind paa dem, gjorde de et Spring, og med en egen Ynde og Lethed vidste de at stikke hver Piil i Halsen paa Dyret; Raketten knaldede af, Pilen br\u00e6ndte, Dyret blev vildt og rystede forgj\u00e6ves Hals og Hoved; Blodet fl\u00f8d ud af Saarene. Nu kom Espada for at give D\u00f8dsst\u00f8det, men paa et bestemt Sted i Halsen skulde Kaarden tr\u00e6nge ind. Der blev flere Gange gjort feilagtige eller for lette St\u00f8d, Tyren l\u00f8b om med Kaarden i Nakken, et nyt St\u00f8d fulgte; Blodet stod Dyret ud af Munden; Publikum peb af den keitede Espada. Endelig tr\u00e6ngte Kaarden ind paa det d\u00f8delige Sted, og \u00f8iebliklig sank Tyren til Jorden og laae der som en Klud; et skingrende Viva l\u00f8d fra tusinde Munde i Klang med Fanfare og Paukeslag. Muuldyrene med Bj\u00e6lder, Fane og Fjertop foer i vild Galop Arenaen rundt, sl\u00e6bende den dr\u00e6bte Tyr efter sig; det flydte Blod blev skjult med frisk Sand, og en ny, lige saa ung Tyr, som den forrige, blev indladt, efter f\u00f8rst i Afmarschen at have faaet et ophidsende Stik af en skarp Jernpique. Denne Tyr var i Begyndelsen modigere, end den f\u00f8rste, men snart blev ogsaa den frygtsom, Folket forlangte, at der skulde Ild paa den, Raketpilene bleve stukne den paa Halsen, og efter en kort Kamp faldt den for Espadas Kaarde.<\/p>\n

\u201cBetragt ikke Dette som nogen rigtig spansk Tyrefegtning!\u201d sagde vore Naboer til os, \u201cdet er kun Lystighed!\u201d Med Lystighed skulde det Hele ende. Man lod Publikum, hvem der vilde, springe over Barrieren ind paa Arenaen; \u00c6ldre og Yngre saae man tage Deel i denne Forn\u00f8ielse; nu bleve to Tyre med velomviklede Horn slupne ind. Der blev en L\u00f8ben og Springen; selv Tyrene satte med Publikum over den forreste Skranke til de der staaende Tilskuere; der var en Latter, en Raaben, et Hurraskrig, indtil Empressario , Forstanderen for denne Dags Tyrefegtning, fandt, at det var nok af disse L\u00f8ier og lod de to tamme Tyre tr\u00e6de ind, de to angribende fulgte strax disse tilbage i Stalden. Ikke een Hest var bleven dr\u00e6bt, kun to Tyres Blod havde flydt, det var efter Begreberne Intet, men vi havde seet hele den s\u00e6dvanlige Anordning og fornummet Folkets Livlighed, der var stegen til Lidenskab.<\/p>\n

Her i Arenaen var det 1833, at de revolutionaire Bev\u00e6gelser i Barcelona udbr\u00f8d, efter at man i Saragossa havde begyndt at myrde Munkene og br\u00e6nde deres Klostre. Folkemassen i Arenaen sk\u00f8d paa Soldaterne, disse sk\u00f8de igjen paa Folket; Bev\u00e6gelsen gik med Ild og \u00d8del\u00e6ggelse gjennem Landet.<\/p>\n

N\u00e6r ved Plaza de Toros ligger Barcelonas Kirkegaard, kun et kort Stykke Vei fra det aabne Hav. Favnh\u00f8ie Aloer voxe til Gjerde, h\u00f8ie Mure omslutte her en By, beboet kun af D\u00f8de. En Portnerfamilie, indqvarteret ved den store Portal, er de eneste levende Mennesker, her boe. Indenfor str\u00e6kke sig lange, eensomme Gader med sex Etages kaserneagtige Huse, i hvilke Side om Side, over og under hinanden, er muret Celler, og i hver af disse ligger Liget i sin Kiste; en sort Plade med Navn og Indskrift lukker for Aabningen. Bygningerne have Udseende af store Pakhuse med Laage ved Laage. Et stort Gravkapel med S\u00f8rgealtre er Kathedral i denne D\u00f8dningeby, en Gr\u00e6splads med h\u00f8ie, sorte Cypresser og et enkelt fritstaaende Gravmonument giver nogen Afvexling i disse Gader, hvor Barcelonas Beboere, Sl\u00e6gt paa Sl\u00e6gt, som stumme, tause Beboere drage ind i deres Gravkamre.<\/p>\n

Solen br\u00e6ndte trykkende mellem de hvide Mure, her var saa stille, saa eensomt, man blev saa beklemt, vilde igjen ud i det levende Liv; f\u00f8rst i den aabne Port ud mod Landeveien klang et Livstegn, Locomotivets Pibe. Jernbanetoget bruste afsted, og da denne Lyd svandt, h\u00f8rtes Br\u00e6ndingen fra det n\u00e6re Hav; derhen gik jeg.<\/p>\n

En Skare Fiskere drog just deres Dr\u00e6t i Land, forunderlige Fiske, r\u00f8de, gule og blaagr\u00f8nne spillede i Garnet; n\u00f8gne, sortbrune Unger l\u00f8b i Sandet; skidne Qvinder, som jeg t\u00e6nkte mig Zigeunere, sad og flikkede gamle Kl\u00e6dningsstykker; Haarene vare fidtede sorte, \u00d8inene endnu mere sorte; den Yngste havde en stor, r\u00f8d Blomst i Haaret, hendes T\u00e6nder skinnede saa hvide som paa en Morian. Det var Grupper til at male paa L\u00e6rredet. D\u00f8dningebyen var til at photographeres, og eet Billede blev nok, thi fra hvilken Side man kommer, Charakteren forandrer sig ikke, D\u00f8dninge-Caserner, udstrakte, eensartede; hist og her nogle Cypresser som floromvundne, sammenrullede Faner.<\/p>\n

En af de sidste Dage jeg var i Barcelona, havde det regnet st\u00e6rkt om Natten, det vedblev endnu, da jeg i Morgenstunden gik til min Banquier. Vandet havde ikke Afl\u00f8b nok, det stod op over Galocherne; dyngvaad kom jeg hjem, og idet jeg var if\u00e6rd med at kl\u00e6de mig om, blev meldt, at paa Rambla var Oversv\u00f8mmelse og at den tog til. Der var en Skrigen og L\u00f8ben; jeg saae fra Balconen, at de lagde Gruusdynger foran Hotellet, og at oppe paa hver Side af den h\u00f8iere liggende Spadseregang b\u00f8lgede en kaffeguul Str\u00f8m frem; de brolagte Dele af Rambla var et skyllende, stigende Vand. Jeg skyndte mig ned. Regnen var saa godt som holdt op, men Ulykken var i Tiltagende; jeg saae et forskr\u00e6kkeligt Skuespil, Vandets frygtelige Magt.<\/p>\n

Ude i Bjergene var Regnen falden saa voldsomt, at dens rivende Str\u00f8mme snart havde fyldt den lille Flod, som l\u00f8ber langs Kj\u00f8reveien og Jernbanen; tidligere var her foruden Udl\u00f8bet i Havet, endnu et Afl\u00f8b; det svulmende Vand l\u00f8b ud i Barcelonas Voldgrav, men denne var i de sidste Aar bleven fyldt med Gruus og Steen, idet man vilde have Byggeplads for Byen, der skulde udvides. Nu var dette Afl\u00f8b stoppet, Vandet str\u00f8mmede til, Floden steg og steg, fl\u00f8d over og gjennembr\u00f8d hver Hindring; snart stod Jernbanen under Vand, Kj\u00f8reveien blev som gjennemgravet, hvert Hegn brudt, Tr\u00e6er og Aloer revne med af den voldsomme Flod, der tr\u00e6ngte ind af Byens Port og brusede som en M\u00f8llestr\u00f8m, kaffeguul, frem paa hver Side af Spadseregangen; den tog med sig Tr\u00e6boder, Varer, Karrer og T\u00f8nder, Alt hvad den fandt paa sin Vei; Gr\u00e6skar, Oranger, Borde og B\u00e6nke seilede afsted, ja en frasp\u00e6ndt Vogn, bepakket med Porcellain, blev f\u00f8rt af Str\u00f8mmen flere Alen bort. Inde i Boutikerne gik Folk i Vand op til Hofterne; de St\u00e6rkeste derinde sp\u00e6ndte Snore ud derfra hen over Vandet til Tr\u00e6erne paa den h\u00f8iere Deel af Rambla, for at Fruentimmerne kunde holde sig ved disse, idet de gik gjennem den rivende Str\u00f8m; een Kone saae jeg dog blev reven med, to Karle sprang ud efter hende, hun kom i Land i bevidstl\u00f8s Tilstand. Der var et Skrig, en Jamren, og som det var paa Rambla, var det i de tilst\u00f8dende snevre Gader, der heldede nedad; Vandet tog Fart, brusede som fra en brudt D\u00e6mning, h\u00e6vede sig i h\u00f8ie B\u00f8lger, de sloge op mod Husenes nederste Altaner; Bj\u00e6lker og gamle D\u00f8re bleve stillede foran Indgang og Vinduer, for at Vandet kunde brydes og da med mindre Voldsomhed styrte ind i Stuen, hvor det ellers knuste Alt. Man havde fors\u00f8gt at l\u00f8fte i Steenbroen de store D\u00e6kstene over Cloakerne, at Vandet kunde faae Afl\u00f8b derned, det hjalp ikke stort, det blev derimod Skyld i st\u00f8rre Ulykke; jeg h\u00f8rte derom senere, flere Mennesker vare revne med af disse Strudler og forsvundne i Afgrunden. Aldrig har jeg saaledes seet Vandets Magt, det var forf\u00e6rdeligt! allerede skyllede det hen over den h\u00f8itliggende Promenade, Folk flygtede, jamrede og raabte. Altaner og Tage vare fyldte med Mennesker. Paa Gaden seilede Tr\u00e6er og Bohave; Gensdarmerne vare overordenligt virksomme i at hjelpe og holde Orden. Vandet syntes endnu at stige. Man fortalte, at inde i Kirken ved Rambla stode Pr\u00e6sterne i Vand til midt paa Livet og sang Messe.<\/p>\n

Efter en Times Forl\u00f8b tog Oversv\u00f8mmelsen af, Vandet sank, Folk tr\u00e6ngte om i Sidegaderne for at see \u00d8del\u00e6ggelsen der; jeg fulgte med gjennem et tykt, guult Dynd, det var besv\u00e6rligt at slippe frem. Der blev \u00f8st Vand ud af Vinduer og D\u00f8re, man blev tils\u00f8let og overst\u00e6nket. Endelig naaede jeg Pladsen, hvor Hr. Schierbeck boede; han havde ikke Anelse om den Ulykke, der var skeet; i de mange Aar han levede her, havde Regnen tidt skyllet, men aldrig bragt en saadan Oversv\u00f8mmelse og Forstyrrelse. Vi fulgtes ad gjennem de dybe, dyndede Str\u00e6der, de saae ud som Cloaker. Paa Rambla laae endnu omstyrtede Boder, v\u00e6ltede Vogne, Borde og Karrer. Udenfor Porten antog Forstyrrelsen en langt st\u00f8rre Charakteer. Veien var paa flere Steder gjennemskaaren, Vandet str\u00f8mmede her og dannede Fald paa Fald. Vogne med Folk fra Landet holdt i R\u00e6kke, de maatte stige af, vilde de ind i Byen. Bjelker fra en n\u00e6rliggende T\u00f8mmerplads laae kastede hen over Marken, som man kaster et Skrabn\u00e6se-Spil. Ad store Omveie, klattrende paa omstyrtede Tr\u00e6er og hensl\u00e6ngte Bjelker, naaede vi Banegaarden, den saae ud som B\u00e6verens Bolig, halv i Vand og halv paa Land; her stod en heel S\u00f8 under Tag; et langt Stykke Vei skjultes Skinnerne af det gule Vand. Hjemveien var os ligesaa besv\u00e6rlig, som Udveien; vi maatte springe ned i Dybder, kravle op af den vaade Jord; Vei og Sti vare gjennemskaarne med nye Str\u00f8mleier; vi gik i dybt Dynd og kom som oversaucede af det tilbage til Barcelona.<\/p>\n

Aldrig f\u00f8r havde jeg Forestilling om en saadan Bjergflods Magt. Jeg t\u00e6nkte paa Kj\u00f8lebr\u00f8nd i Eventyret Undine. Jeg t\u00e6nkte paa det Eventyr der maatte kunde fort\u00e6lles fra denne lille Bjergstr\u00f8m, s\u00e6dvanlig kun en B\u00e6k, indgjerdet af Aloer og Cacteer, dens Nymphe var et legende Barn, men sandt nok, Spaniens Pigeb\u00f8rn blive i et Nu til voxne Jomfruer, og her var Jomfruen, villiefuld og kj\u00e6k, tagen til den store By for at gjeste den og Menneskene, see ind i deres Huse og Kirker, bes\u00f8ge dem paa Promenaden, hvor jo alle Fremmede s\u00f8ge hen; jeg havde idag v\u00e6ret Vidne til hendes Indtog.<\/p>\n

Det var allerede paa anden Uge jeg var i Barcelona og f\u00f8lte mig hjemme i dens Gader og Str\u00e6der; \u201cTil Valencia!\u201d sagde jeg, og Tanken om det skj\u00f8nne Land var som en webersk Musik. Jeg vilde reise med Diligencen; man havde skildret Dampskibsfarten langs den spanske Kyst saa h\u00f8ist ubehagelig, Skibene smudsige og ikke indrettede til de Reisendes Beqvemmelighed; fik man dertil uroligt Veir, da var det forbundet med stor Besv\u00e6rlighed at s\u00e6ttes i Land; Fart\u00f8ierne lagde ikke ind i Havnen, man maatte i aaben S\u00f8 springe ned i de gyngende Baade, og Veiret kunde v\u00e6re saa haardt, at disse ikke engang kom ud at hente En; vi vare allerede midt i September, med det stille Veir var det forbi; i de sidste Dage havde Vinden bl\u00e6st st\u00e6rkt; der stod ind i Barcelonas Havn en S\u00f8, der spr\u00f8itede Br\u00e6nding op mod Murene. Ved at gaae med Diligencen fik man dog Noget af Landet at see, denne Reisemaade forekom mig bedst, men vor Landsmand Schierbeck og Enhver jeg talte med derom, raadede paa det Bestemteste derfra; det var en lang, besv\u00e6rlig Tour, og Varmen qv\u00e6lende i den fuldtpakkede Diligence, Veiene vare dertil i en aldeles opl\u00f8st Tilstand; man var udsat for at standses paa flere Steder hvor der ikke var Spor af Vertshuus, ja maaskee ikke engang Tag til at ligge under. Diligencen fra Madrid var udebleven to Dage over Tiden; allerede kjendte jeg jo hvorledes her i Landet Broerne manglede, hvor man skulde over en Flod; nylig havde jeg i Barcelona selv seet en Bjergstr\u00f8ms Magt og \u00d8del\u00e6ggen; at reise med Diligencen var for \u00d8ieblikket at uds\u00e6tte sig for de st\u00f8rste Besv\u00e6rligheder, ja for Livsfare. Netop paa Veien mellem Barcelona og Valencia var oftere paa et bestemt Sted, hvor Bjergstr\u00f8mmene raadede, flere Gange indtruffen Ulykke; det var kun faa Aar siden, at en overfyldt Diligence var der aldeles forsvunden, man antog, at Str\u00f8mmen havde revet den med sig ud i det aabne Middelhav.<\/p>\n

Endnu faa Timer f\u00f8r Dampskibets Afgang var jeg vaklende i min Bestemmelse, om jeg skulde gaae med det eller tage over Land. Alle raadede til S\u00f8touren; Dampskibet Catalan, der afgik, rostes som et af de bedste og hurtigste; Maskineriet skulde v\u00e6re godt og Capitainen dygtig. Jeg bestemte mig da til S\u00f8reisen. Hr. Schierbeck og vor Ven Hr. Buchheister fra Hamborg fulgte os ombord. Det blev over Middag f\u00f8r Fart\u00f8iet lettede Anker, gyngende foer det afsted ud i det aabne Hav.<\/p>\n

Over en Miil derude var Vandet endnu kaffeguult fra Flod-Oversv\u00f8mmelsen, pludseligt stod det skarpt begr\u00e6ndset af den klare, gr\u00f8nne S\u00f8. I deiligt Sollys laae det vidtstrakte Barcelona; Fortet Monjuich med dets gule Zikzak-Fjeldvei traadte mere frem; Bjergene h\u00f8inede sig, og over dem alle l\u00f8ftede sig eet endnu h\u00f8iere, underlig takket som en Fiskerygs Finner, det var det hellige Mont Serrat, hvorfra Loyola gik ud.<\/p>\n

Afsnit:\u00a0<\/strong>\u00a01<\/a>\u00a02<\/a>\u00a03<\/a>\u00a04<\/a>\u00a05<\/a>\u00a06<\/a>\u00a07<\/a>\u00a08<\/a>\u00a09<\/a>\u00a010<\/a>\u00a011<\/a>\u00a012<\/a>\u00a013<\/a>\u00a014<\/a>\u00a015<\/a>\u00a016<\/a>\u00a017<\/a>\u00a018<\/a>\u00a019<\/a><\/p>\n

Kilde: I Spanien (1863). H.C. Andersens Samlede Skrifter Ottende Bind, Anden Udgave, Kj\u00f8benhavn C.A. Reitzels Forlag 1878, Bianco Lunos Bogtrykkeri.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Spanien (1863)\u00a0II. Barcelona. I den tidlige Morgen blev jeg v\u00e6kket ved Musik; et Regiment Soldater bredte sig vidt fra hverandre i Marsch op ad Rambla. Snart var jeg nede paa den lange Promenade, der deler Byen i to Dele fra Puerta del Mar, Muur-Promenaden langs Havnen, indtil Puerta Isabel Segunda, udenfor hvilken … L\u00e6s mere H.C. Andersen: I Spanien (1863) II. Barcelona.<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":28667,"menu_order":18,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-28740","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28740","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28740"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28740\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28667"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28740"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}