{"id":28713,"date":"2012-10-24T13:23:26","date_gmt":"2012-10-24T11:23:26","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28713"},"modified":"2017-12-29T11:42:32","modified_gmt":"2017-12-29T10:42:32","slug":"h-c-andersen-i-sverrig-xxx-poesiens-californien","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28713","title":{"rendered":"H.C. Andersen: I Sverrig – XXX. Poesiens Californien"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Sverrig –\u00a0XXX. Poesiens Californien<\/strong><\/p>\n

Naturskattene afsl\u00f8res os som oftest ved et Tilf\u00e6lde, en Hund farvedes om Snuden ved den knuste Purpur-Snekke, og den \u00e6gte Purpurfarve var opdaget; et Par vilde B\u00f8fler stangedes paa Amerikas guldrige Grund, og deres Horn bortskr\u00e6llede Gr\u00f8nsv\u00e6ret, der d\u00e6kkede den rige Guldaare.<\/p>\n

\u00bbJa, i gamle Dage,\u00ab siger M\u00e6ngden, \u00bbda kom Alting anderledes af sig selv! vor Tid har ikke slige Aabenbarelser, nu maa man slide og sl\u00e6be, vil man have Noget, man maa grave ned i de dybe Schachter efter Metallerne, der mere og mere tage af!\u00ab \u2013 og pludselig r\u00e6kker Jorden sin Guldfinger frem fra Californiens Halv\u00f8, og vi see der virkeliggjort Monte-Christo\u2019s taabeligt digtede Rigdomme, vi see Aladdins-Hulen med dens rige Skatte. Verdens Skatkammer er saa uendeligt rigt; vi have, for ret at tale jevnt og ligefremt, i det H\u00f8ieste str\u00f8get Toppen af Maalet, men Skjeppen er endnu fuld, hele det egentlige Maal er endnu fyldt tilbage. Ogsaa i Videnskaben ligger en saadan Verden aaben for Menneskeaandens Opdagelser -!<\/p>\n

\u00bbMen i Poesien er alt det St\u00f8rste og Herligste fundet og vundet!\u00ab siger den sygnende Poet. \u00bbLykkelig hver, der f\u00f8dtes i tidligere Tider! da var der endnu mangt et Land at opdage, Poesiens rige Guld laae som \u00c6rtset, der skinner frem af Jordfladen!\u00ab<\/p>\n

Tal ikke saa! lykkelig er Du, Digter, der f\u00f8dtes i vor Tid! Du arver alle de herlige Skatte, som dine Forg\u00e6ngere gav Verden, Du l\u00e6rer af dem, at kun det Sande er evigt, det Sande i Naturen og Mennesket.<\/p>\n

Vor Tid er Opdagelsernes Tid, \u2013 ogsaa Poesien har sit nye Californien.<\/p>\n

\u00bbHvor ligger det?\u00ab sp\u00f8rger Du.<\/p>\n

\u00bbKysten er saa n\u00e6r, at Du ikke t\u00e6nker paa, atderer den nye Verden. Som en kj\u00e6k Leander sv\u00f8m med mig over Str\u00f8mmen, de sorte Ord paa det hvide Papir b\u00e6re Dig, hvert Punktum er et B\u00f8lgeslag.<\/p>\n

Det var i Bibliotheks-Salen -, for Peer og Poul stod der rundt om Reoler med mange B\u00f8ger, gamle og nye; Manuskripter laae i Bunke, der var Landkort og Glober \u2013 der sad flittige Folk ved smaa Borde og skrev ud og skrev ind, og det var intet let Arbeide, men pludseligen \u2013 der skete en stor Forvandling \u2013 Hylderne bleve til Terrasser for de herligste Tr\u00e6er, med Blomster og Frugt; tunge Druer hang mellem l\u00f8vfulde Ranker, og Liv og Bev\u00e6gelse var der rundt om. Til blomstrende Kj\u00e6mpegrave l\u00f8ftede sig de gamle Folianter og st\u00f8vede Manuskripter, der sprang frem harniskkl\u00e6dte Riddere og Konger med Guldkrone paa, og Harperne klang, og Skjoldene klang, Historien fik Poesiens Liv og Fylde, thi en Digter var traadt derind; han saae de levende Syner, aandede Blomsternes Duft, krystede Druerne og drak den hellige Saft; men selv vidste han endnu ikke, at han var en Digter, Lysb\u00e6reren for Tider og Sl\u00e6gter.<\/p>\n

Det var i den friske, duftende Skov, i Afskedens sidste Time; Kj\u00e6rligheds Kys til Levvel blev Indvielsens Daab for det kommende Digterliv; og Skovens friske Duft blev rigere, Fuglenes Qviddren blev Melodier, der kom Sollys og kj\u00f8lende Luftstr\u00f8mme. Naturen bliver dobbelt deilig hvor en Digter gaaer.<\/p>\n

Og som en Herkules paa Skilleveien stod han her; thi foran ham viste sig to Skikkelser, beredte at f\u00f8re og tjene ham, den ene en gammel Moerlille, den anden en Yngling, smuk som Engelen, der f\u00f8rte Bibelens unge Tobias. I den Gamles Kjortel var virket Blomster, Dyr og Mennesker arabeskagtig i hverandre, hun havde store Briller, og holdt foruden sin L\u00f8gte en Pose, fyldt med gamle, forgyldte Kort, Hexe-Apparater og alle Overtroens Amuletter; st\u00f8ttende sig paa sin Krykkestok, rynket og skj\u00e6lvende, var hun dog sv\u00e6vende som Engens Taage:<\/p>\n

\u00bbKom med mig, skal Du see Verden, som en Digter kan have Gavn deraf!\u00ab sagde hun. \u00bbJeg t\u00e6nder min L\u00f8gte, den er bedre end den Diogenes bar, jeg skal lyse op for Dig!\u00ab Og Lyset skinnede; den Gamle l\u00f8ftede sit Hoved og stod kraftig og h\u00f8i, en m\u00e6gtig Qvinde-Skikkelse, Overtroenvar det. \u00bbJeg er den St\u00e6rkeste i Romantikens Rige!\u00ab sagde hun, og selv troede hun det. Og L\u00f8gtens Lys havde Fuldmaanens Glands ud over den hele Jord, ja Jorden selv blev gjennemskinnelig som Havdybets stille Vand, eller Glasbjergene i Eventyret. \u00bbMit Rige er dit! syng hvad Du seer, syng som om ingen Skjald f\u00f8r havde sunget derom!\u00ab<\/p>\n

Og det var som om Scenen idelig skiftedes; pr\u00e6gtige gothiske Kirker med billedmalede Ruder glede forbi, og Midnatsklokken slog, og de D\u00f8de stege fra Gravene; der, under den h\u00e6ldende Hyld, sad den d\u00f8de Moder og sv\u00f8bte sit uf\u00f8dte Barn; gamle, sjunkne Ridderborge l\u00f8ftede sig igjen fra Mosegrunden, Vindelbroen faldt, og de saae ind i de billedsmykkede, tomme Haller, hvor ned af Galleriets skumle Trappe den d\u00f8dsforkyndendehvide Konekom med raslende N\u00f8gleknippe. I den dybe Kj\u00e6lder rugede Basilisken, Uhyret, f\u00f8dt af et Hane\u00e6g, usaarlig for hvert Vaaben, kun ei for Synet af sin egen gruelige Skikkelse, ved dens Speilbilled brister den som Staalormen brister ved K\u00f8lleslag. Og ved Alt hvad der viste sig, fra Altarbordets Guldkalk, engang Troldenes Drikkeb\u00e6ger, til det nikkende Hoved paa Galgebakken, nynnede den Gamle sine Sange, og Faarekyllingen peb og Kragen skreg fra Gjenboens Tag, og H\u00f8vlspaanen kr\u00f8llede sig fra Lyset. \u00bbD\u00f8den! D\u00f8den!\u00ab klang det gjennem den hele Sp\u00f8gelseverden.<\/p>\n

\u00bbF\u00f8lg med mig til Liv og Sandhed!\u00ab raabte den anden Skikkelse, Ynglingen, der var deilig som en Cherub; en Flamme lyste fra hans Pande, et Cherubsv\u00e6rd blinkede i hans Haand. \u00bbJeg er Videnskaben!\u00ab sagde han, \u00bbmin Verden er st\u00f8rre, den str\u00e6ber efter Sandhed!\u00ab<\/p>\n

Og der blev en Klarhed rundt om. Sp\u00f8gelsebillederne blegnede; det var ikke ud over Verden, der var seet, Overtroens L\u00f8gte havde kun viistLaterna magicaBilleder paa den gamle Muur-Ruin, og Vinden havde drevet vaade Dunster i Skikkelser forbi.<\/p>\n

\u00bbJeg giver Dig en rig Erstatning! Sandhed i det Skabte, Sandhed i Gud!\u00ab<\/p>\n

Og gjennem den stillestaaende S\u00f8, hvorfra Taagesp\u00f8gelserne steg, mens Klokkerne klang fra den sjunkne Borg, faldt Lyset ned paa en gyngende Planteverden; een Draabe af Sumpvandet, l\u00f8ftet mod Lysets Straale, blev en levende Verden med Dyr i s\u00e6lsomme Skikkelser, kj\u00e6mpende og nydende, en Verden i en Vanddraabe. Og Videnskabens skarpe Sv\u00e6rd kl\u00f8vede den dybe Hv\u00e6lving og lyste derind, hvor Basilisken dr\u00e6bte, og Dyrets Krop opl\u00f8ste sig i en d\u00f8dbringende Dunst, dens Klo strakte sig fra det gj\u00e6rende Viinfad, dens \u00d8ine var en Luft som br\u00e6ndte, naar den friske Vind ber\u00f8rte den. Og i Sv\u00e6rdet laae et Krafttryk, saa Guldgranet smededes til en Flade, tynd som det Taagelag vi aande paa Glasruden, og i Sv\u00e6rdodden lyste det, saa at den tynde Spindelv\u00e6vstraad syntes at svulme til Ankertoug, thi man saae de st\u00e6rke Sammensnoninger af tall\u00f8se finere Traade. Og ud over Jorden selv l\u00f8d Videnskabens R\u00f8st, saa Miraklernes Tid syntes vendt tilbage; henover Jorden bleve tynde Jernbaand lagte, og henad disse paa Dampens Vinger fl\u00f8i med Svaleflugt de tungt bel\u00e6ssede Vogne, Bjergene maatte aabne sig for Tidsalderens Kl\u00f8gt, Sletterne maatte l\u00f8fte sig. Og gjennem tynde Metaltraade fl\u00f8i med Lynets Hurtighed Tanken i Ord til fjerne Byer. \u00bbLivet! Livet!\u00ab klang det gjennem den hele Natur. \u00bbDet er vor Tid! Digter, Du eier den, syng den i Aand og Sandhed!\u00ab<\/p>\n

Og Videnskabens Genius l\u00f8ftede Sv\u00e6rdet, det lysende, l\u00f8ftede det saa vidt ud i Rummet, og da \u2013 hvilket Syn! Det var, som naar gjennem Muurspr\u00e6kken en Solstraale lyser ind i et m\u00f8rkt Rum, og viser sig for os som en dreiende Colonne af Myriader St\u00f8vgran; men hvert St\u00f8vgran her var en Verden! det var vor Stjernehimmel, det Syn han saae.<\/p>\n

\u00bbEt Punkt kun, et St\u00f8vgran her er din Jord, hvis Undre forbause Dig! et St\u00f8vgran kun, og dog en Stjerne mellem Stjerner. Som de Myriader St\u00f8vgran, synligt sv\u00e6vende i Solstraalens dreiende S\u00f8ile fra Muurrevnen ind i det m\u00f8rke Rum, dreier sig den lange Colonne Verdener, Du kalder din Stjernehimmel, men endnu fjernere staaer Melkeveiens hvidlige Taage, en ny Stjernehimmel, en anden Colonne, begge to Radier kun i Hjulet! men hvor stort er dette selv, hvor mange Radier gaae saaledes ud fra det store Midtpunkt,Gud.<\/p>\n

Saa vidt naaer dit \u00d8ie, saa klar er din Tidsalders Horizont! S\u00f8n af Tiden, v\u00e6lg, hvo skal v\u00e6re din Ledsager. Her er din nye Bane! med din Tids St\u00f8rste, foran din Tids Sl\u00e6gter flyve Du! Som den blinkende Lucifer lyse Du i Tidens Morgenr\u00f8de.<\/p>\n

Ja i Videnskaben ligger Poesiens Californien! Hver den, som kun seer tilbage og ikke klart fremad, vil, ihvor h\u00f8it og h\u00e6derligt han staaer, sige, at laae der en saadan Rigdom i Videnskaben, den var for l\u00e6nge siden benyttet af store, ud\u00f8delige Skjalde, der havde aabent Blik for Kundskaben; men lad os huske, da Thespis talte fra sin K\u00e6rre havde Verden ogsaa Vise; Homer havde sjunget sin ud\u00f8delige Sang, og der fremtraadte dog nye Arter, f\u00f8dte af en Sophokles og Aristophanes; Nordens Sagaer og Mythologi var saa godt som en ukjendt Skat for Scenen, da \u00d8hlenschl\u00e6ger viste, hvilke m\u00e6gtige Skikkelser herfra kunde skride os forbi.<\/p>\n

Det er ikke vor Tanke, at Digteren skal versificere de videnskabelige Opdagelser, L\u00e6redigtet er og bliver i sin bedste Form dog altid en mekanisk Dukke kun, der ikke har det friske Liv. Videnskabens Sollys skal gjennemtr\u00e6nge Digteren, med klart \u00d8ie skal han opfatte Sandheden og Harmonien i det Smaa og i det uendelige Store, det skal luttre og berige Forstanden og Phantasien, vise ham nye Former, der endmere levendegj\u00f8r Ordet. Selv de enkelte Opdagelser ville give en saadan ny Flugt. Hvilken Eventyr-Verden kan ikke oprulle under Mikroskopet, naar vi deri overf\u00f8re vor Menneskeverden; Electromagnetismen kan blive en Livsenstraad i nye Lystspil og Romaner, og hvormangen humoristisk Digtning vil ikke voxe frem, idet vi fra vor st\u00f8vgranlille Jord med dens smaa, hovmodige Mennesker see ud i det uendelige Verdens-Alt fra Melkevei til Melkevei. Et Exempel paa hvad vi her mene springer frem i hiin gamle h\u00f8iadelige Dames Ord: \u00bbEr hver Stjerne en Klode som vor Jord, og har Kongeriger og Hoffer \u2013 hvor uendelig mange Hoffer! \u2013 Mennesket maa svimle!\u00ab<\/p>\n

Vi sige ikke som hiin franske Forfatterinde: \u00bblad mig nu kun d\u00f8e, Verden har ingen Opdagelser flere!\u00ab o der er saa uendeligt Meget i Hav, i Luft og i Jord, Underv\u00e6rker, som Videnskaben skal h\u00e6ve, Underv\u00e6rker, st\u00f8rre end Digterens Phantasi kan skabe.<\/p>\n

En Skjald vil komme, der med Barnesind, som en ny Aladdin, tr\u00e6der ind i Videnskabens Hule, med Barnesind sige vi, thi ellers ville Naturkr\u00e6fternes st\u00e6rke Aander gribe ham og gj\u00f8re ham til deres Tjener, medens han med Poesiens Lampe, der altid er og bliver det menneskelige Hjerte, staaer som Hersker, og bringer underfulde Frugter fra de dunkle Gange, og m\u00e6gter at bygge Poesiens nye Slot, skabt i een Nat af tjenende Aander.<\/p>\n

I Verden selv gjentage Begivenhederne sig, Menneskecharactererne vare og blive i Aartusinder altid de samme, og som de r\u00f8re sig i de gamle Skrifter, maae de r\u00f8re sig i de nye, Videnskaben alene opruller altid noget Nyt! Lys og Sandhed i Alt hvad skabt er straaler ud herfra med altid guddommeligere Klarhed.<\/p>\n

M\u00e6gtige Billede af Gud, bestraal Menneskeheden! Og naar dens sj\u00e6lelige \u00d8ie v\u00e6nnes til Glandsen, vil den nye Aladdin komme, og Du skal med ham, der kort, klart og rigt synger Skj\u00f8nheden i det Sande, gjennemvandrePoesiens Californien.<\/p>\n

Afsnit:\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0 \u00a02<\/a>\u00a0 \u00a03<\/a>\u00a0 \u00a04<\/a>\u00a0 \u00a05<\/a>\u00a0 \u00a06<\/a>\u00a0 \u00a07<\/a>\u00a0 \u00a08<\/a>\u00a0 \u00a09<\/a>\u00a0 \u00a010<\/a>\u00a0 \u00a011<\/a>\u00a0 \u00a012<\/a>\u00a0 \u00a013<\/a>\u00a0 \u00a014<\/a>\u00a0 \u00a015<\/a>\u00a0 \u00a016<\/a>\u00a0 \u00a017<\/a>\u00a0 \u00a018<\/a>\u00a0 \u00a019<\/a>\u00a0 \u00a020<\/a>\u00a0 \u00a021<\/a>\u00a0 \u00a022<\/a>\u00a0\u00a0\u00a023<\/a>\u00a0 \u00a024<\/a>\u00a0 \u00a025<\/a>\u00a0 \u00a026<\/a>\u00a0 \u00a027<\/a>\u00a0 \u00a028<\/a>\u00a0 \u00a029<\/a>\u00a0 \u00a030<\/a><\/strong><\/p>\n

Kilde: H.C. Andersens Samlede Skrifter, Ottende Bind, Anden udgave, Kj\u00f8benhavn C. A. Reitzels Forlag 1878.<\/em><\/p>\n

Lars Bj\u00f8rnsten Odense<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Sverrig –\u00a0XXX. Poesiens Californien Naturskattene afsl\u00f8res os som oftest ved et Tilf\u00e6lde, en Hund farvedes om Snuden ved den knuste Purpur-Snekke, og den \u00e6gte Purpurfarve var opdaget; et Par vilde B\u00f8fler stangedes paa Amerikas guldrige Grund, og deres Horn bortskr\u00e6llede Gr\u00f8nsv\u00e6ret, der d\u00e6kkede den rige Guldaare. \u00bbJa, i gamle Dage,\u00ab siger M\u00e6ngden, … L\u00e6s mere H.C. Andersen: I Sverrig – XXX. Poesiens Californien<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":28667,"menu_order":16,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-28713","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28713","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28713"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28713\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":92356,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28713\/revisions\/92356"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28667"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28713"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}