{"id":28710,"date":"2012-10-24T13:21:19","date_gmt":"2012-10-24T11:21:19","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28710"},"modified":"2017-12-29T11:41:34","modified_gmt":"2017-12-29T10:41:34","slug":"h-c-andersen-i-sverrig-xxix-svinene","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28710","title":{"rendered":"H.C. Andersen: I Sverrig – XXIX. Svinene"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Sverrig –\u00a0XXIX. Svinene<\/strong><\/p>\n

Den kj\u00e6re Charles Dickens har fortalt os om Svinet, og siden den Tid komme vi i Humeur ved blot at h\u00f8re det grynte. Helgenen Sanct Antonius har taget det under sin Glorie, og t\u00e6nker man paa \u00bbden forlorne S\u00f8n\u00ab, saa er man midt i Svinestien, og foran en saadan var det netop at vor Vogn holdt stille ovre i Sverrig. Ved Landeveien der, t\u00e6t op til sit Huus, havde Bonden Svinesti, og det en, som der neppe findes flere af i Verden, det var en gammel Stads-Karreet; S\u00e6derne vare tagne ud af den, Hjulene skaffede bort, og saaledes uden videre stod den paa Maven, og fire Sviin vare lukkede ind i den; om disse vare de f\u00f8rste der havde v\u00e6ret der, kunde man ikke see, men at den var f\u00f8dt til Stads-Karreet vidnede Alt om, lige til den Saffians Las, som hang fra Loftet og vidnede om bedre Dage. Det er sandt hvert evige Ord.<\/p>\n

\u00bb\u00d8h!\u00ab sagde det derinde, og Karreten klagede og knagede, det var jo en s\u00f8rgelig Ende den havde taget. \u00bbDet er forbi med det Skj\u00f8nne!\u00ab det sukkede den, det sagde den, eller det kunde den have sagt.<\/p>\n

Vi kom her igjen om Efteraaret, Karreten stod her, men Svinene vare borte, de vare Herrer i Skoven. Regn og Rusk regjerede, Bl\u00e6sten rev af Tr\u00e6erne alle Blade, og undte dem ikke Ro eller Hvile. Tr\u00e6kfuglene vare borte. \u00bbDet er forbi med det Skj\u00f8nne!\u00ab sagde Karreten, og gjennem Naturen gik samme Suk, og fra Menneske-Hjertet klang det:<\/p>\n

\u00bbDet er forbi med det Skj\u00f8nne! med den deilige gr\u00f8nne Skov, med det varme Solskin og Fuglenes Sang, forbi! forbi!\u00ab<\/p>\n

Det sagde det, og det knagede i Stammerne af de h\u00f8ie Tr\u00e6er, og der h\u00f8rtes et Suk, saa inderligt dybt, et Suk, lige fra Hjertet af den vilde Rosenbusk, og den der sad der, det var Rosenkongen; kjender Du ham! han er bare Skj\u00e6g, det deiligste r\u00f8dgr\u00f8nne Skj\u00e6g; han er god at kjende. Gaae hen til de vilde Rosenh\u00e6kker, og naar i H\u00f8sten alle Blomster ere borte, og kun de r\u00f8de Hyben staae tilbage, see man tidt mellem disse en stor r\u00f8dgr\u00f8n Mosblomst, det er Rosenkongen; der groer ham et lille gr\u00f8nt Blad ud af Toppen, det er hans Fjer, han er paa Rosenbusken det eneste Mandfolk af sin Slags, og ham var det der sukkede.<\/p>\n

\u00bbForbi! forbi! \u2013 det Skj\u00f8nne er forbi! Roserne ere borte, Tr\u00e6ernes Blade falde af! her er vaadt, her er raat! Fuglene, som sang, tie stille, Svinene gaae paa Olden, Svinene ere Herrer i Skoven!\u00ab<\/p>\n

Det var kolde N\u00e6tter, det var graa Dage, men Ravnen sad paa Grenen og sang alligevel: \u00bbbra\u2019, bra\u2019!\u00ab Ravn og Krage sad paa den h\u00f8ie Green; de have stor Familie, og alle sagde de \u00bbbra\u2019, bra\u2019!\u00ab og M\u00e6ngden har jo altid Ret.<\/p>\n

Under de h\u00f8ie Tr\u00e6er i Huulveien var der stor S\u00f8le, og her laae Svineflokken, Store og Smaa, de fandt Stedet saa magel\u00f8st;\u00bboui! oui!\u00absagde de; mere Fransk kunde de ikke, men det var jo altid noget. De vare saa kloge og saa fede!<\/p>\n

De Gamle laae stille, for de t\u00e6nkte; de Unge derimod vare saa vimse, de havde ingen Ro paa sig; een lille Griis havde Kr\u00f8lle paa Halen, den Kr\u00f8lle var Moderens Gl\u00e6de, hun troede, at Alle saae paa Kr\u00f8llen og t\u00e6nkte kun paa Kr\u00f8llen, men det gjorde de ikke, de t\u00e6nkte paa sig selv og paa det Nyttige, og paa hvad Skoven var til. Altid havde de h\u00f8rt, at den Olden, som de aad, voxte paa Roden af Tr\u00e6erne, og altid havde de derfor rodet der, men nu kom en lille Een, for det er altid de Unge der komme med det Nye, han paastod, at Olden faldt ned fra Grenene, han havde selv faaet een lige paa Hovedet, og det havde givet ham Ideen, saa havde han gjort Iagttagelser, og nu var han ganske vis i sin Sag. De<\/p>\n

Gamle stak Hovederne sammen, \u00bb\u00f8h!\u00ab sagde Svinene, \u00bb\u00f8h! Stadseriet er forbi! Qvidderiet af Fugle er forbi! Frugter vil vi have! hvad der kan \u00e6des, det duer, og vi \u00e6de Alting!\u00ab<\/p>\n

\u00bbOui! oui!\u00absagde de Allesammen.<\/p>\n

Men Svinemoderen saae paa sin lille Griis med Kr\u00f8llen paa Halen. \u00bbMan maa ikke glemme det Skj\u00f8nne!\u00ab sagde hun.<\/p>\n

\u00bbBra\u2019, bra\u2019!\u00ab skreg Kragen, og fl\u00f8i ned for at blive ansat som Nattergal; een skulde der jo v\u00e6re, og saa blev Kragen strax ansat.\u00ab<\/p>\n

Der var vaadt, der var graat, der var Kulde og Bl\u00e6st, og gjennem Skoven og hen over Marken pidskede Regnen som lange Vandtaager. Hvor ere Fuglene, som sang, hvor ere Blomsterne paa Engen og de s\u00f8de B\u00e6r i Skoven? Forbi, forbi!<\/p>\n

Da skinnede der et Lys fra Skovhuset, som en Stjerne t\u00e6ndtes det og kastede sin lange Straale ud mellem Tr\u00e6erne; der l\u00f8d en Sang derinde fra; deilige B\u00f8rn legede der om den gamle Bedstefader, han sad med Bibelen paa Skj\u00f8det og l\u00e6ste om Gud og det evige Liv, og talte om Vaaren, der atter vilde komme, talte om Skoven, der skulde gr\u00f8nnes paany, Roserne, der vilde blomstre, Nattergalene, der vilde synge, og det Skj\u00f8nne der igjen skulde sidde paa H\u00f8is\u00e6det!\u00ab<\/p>\n

Men Rosenkongen h\u00f8rte det ikke, han sad i det vaade, kolde Veir og sukkede: \u00bbforbi, forbi!\u00ab \u2013 –<\/p>\n

Og Svinene vare Herrer i Skoven, og Svinemoder saae paa sin lille Griis og hans Kr\u00f8lle.<\/p>\n

\u00bbDer bliver altid Nogen, som har Sands for det Skj\u00f8nne!\u00ab sagde Svinemoder.<\/p>\n

Afsnit:\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0 \u00a02<\/a>\u00a0 \u00a03<\/a>\u00a0 \u00a04<\/a>\u00a0 \u00a05<\/a>\u00a0 \u00a06<\/a>\u00a0 \u00a07<\/a>\u00a0 \u00a08<\/a>\u00a0 \u00a09<\/a>\u00a0 \u00a010<\/a>\u00a0 \u00a011<\/a>\u00a0 \u00a012<\/a>\u00a0 \u00a013<\/a>\u00a0 \u00a014<\/a>\u00a0 \u00a015<\/a>\u00a0 \u00a016<\/a>\u00a0 \u00a017<\/a>\u00a0 \u00a018<\/a>\u00a0 \u00a019<\/a>\u00a0 \u00a020<\/a>\u00a0 \u00a021<\/a>\u00a0 \u00a022<\/a>\u00a0\u00a0\u00a023<\/a>\u00a0 \u00a024<\/a>\u00a0 \u00a025<\/a>\u00a0 \u00a026<\/a>\u00a0 \u00a027<\/a>\u00a0 \u00a028<\/a>\u00a0 \u00a029<\/a>\u00a0 \u00a030<\/a><\/strong><\/p>\n

Kilde: H.C. Andersens Samlede Skrifter, Ottende Bind, Anden udgave, Kj\u00f8benhavn C. A. Reitzels Forlag 1878.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Sverrig –\u00a0XXIX. Svinene Den kj\u00e6re Charles Dickens har fortalt os om Svinet, og siden den Tid komme vi i Humeur ved blot at h\u00f8re det grynte. Helgenen Sanct Antonius har taget det under sin Glorie, og t\u00e6nker man paa \u00bbden forlorne S\u00f8n\u00ab, saa er man midt i Svinestien, og foran en saadan … L\u00e6s mere H.C. Andersen: I Sverrig – XXIX. Svinene<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":28667,"menu_order":15,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-28710","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28710","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28710"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28710\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":92355,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28710\/revisions\/92355"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28667"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28710"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}