{"id":28708,"date":"2012-10-24T13:19:45","date_gmt":"2012-10-24T11:19:45","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28708"},"modified":"2017-12-29T11:40:54","modified_gmt":"2017-12-29T10:40:54","slug":"h-c-andersen-i-sverrig-xxviii-ved-dannemora","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28708","title":{"rendered":"H.C. Andersen: I Sverrig XXVIII. Ved Dannemora"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Sverrig \u00a0XXVIII. Ved Dannemora<\/strong><\/p>\n

Kjender Du Svimmel! Bed, at hun ikke griber Dig, denne H\u00f8idernes m\u00e6gtige Lore-Ley, den onde Troldhex fra Sylphidernes Land! hun omsuser sit Offer og hvirvler det i Dybet. Hun sidder paa den smalle Fjeldsti, t\u00e6t ved den bratte Skr\u00e6nt, hvor intet Tr\u00e6, ingen Ranke findes, hvor Vandreren maa knuge sig ind til Fjeldv\u00e6ggen og roligt see fremad. Hun staaer paa Kirkens Spiir og nikker til Blyt\u00e6kkeren, der sidder paa sit sv\u00e6vende Stillads; hun lister sig ind i den oplyste Sal, hen til den nerveuse, eensomt Staaende, midt paa det blanke, bonede Gulv, og det sv\u00e6ver under ham, V\u00e6ggene tr\u00e6de tilbage. Hendes Finger ber\u00f8rer et af vore Hovedhaar, og det er som Luften veg tilside og vi stod i et lufttomt Rum. Saaledes er hun efter vort Bekjendtskab.<\/p>\n

Sidst m\u00f8dtes vi med hende ved Dannemoras uhyre Sv\u00e6lg, hvorhen vi kom ad en bred, jevn, pr\u00e6gtig Landevei gjennem den friske Skov. Hun sad paa Fjeldv\u00e6ggens yderste Kant. Hun st\u00f8dte med sine sylespinkle Been til T\u00f8nden, der paa sv\u00e6re Bj\u00e6lker h\u00e6nger i Jernkj\u00e6der ud fra den taarnh\u00f8ie Brokant ved Afgrunden. Den Reisende l\u00f8ftede ud over Dybet sin Fod, satte den paa T\u00f8nden, hvor en af Arbeiderne modtog ham og holdt ved ham, og Kj\u00e6derne raslede, Tridserne dreiede, T\u00f8nden sank langsomt sv\u00e6vende gjennem Luften, men han f\u00f8lte Farten, f\u00f8lte den gjennem Marv og Been, gjennem alle Nerver. I Nakken, ned af Rygraden bl\u00e6ste ham hendes isnende Aande, og Luften selv blev mere og mere kold, det var som Klippev\u00e6ggen voxte over hans Hoved, altid h\u00f8iere og h\u00f8iere. T\u00f8nden gjorde en let Svingning, han f\u00f8lte den som et Fald, et Fald i S\u00f8vne, dette Puf i Blodet \u2013 men Farten blev ved; gik det opad igjen eller nedad? Det var ikke at skj\u00e6lne i Fornemmelsen. T\u00f8nden ber\u00f8rte Jorden, eller rettere Sneen, den smudsig-traadte, evige Snee, som ingen Solstraale naaer ned til, ingen Sommervarme ovenfra smelter. Der l\u00f8d et Dr\u00f8n inde fra den gabende m\u00f8rke Hule, en tyk Damp v\u00e6ltede ud i den friske Luft. Den Fremmede traadte ind i de sorte Huler, det syntes at knage over ham \u2013 og Ilden br\u00e6ndte, Spr\u00e6ngningerne tordnede, Vanddampene dryppede ned, Hammerslagene l\u00f8d \u2013 og atter steg han i T\u00f8nden, der h\u00e6vedes i Veiret. Med lukkede \u00d8ine sad han, men Svimmelen aandede paa hans Hoved og paa hans Bryst; hans indadvendte \u00d8ie maalte gjennem Tanken det sv\u00e6lgende Dyb, \u2013 det var r\u00e6dsomt!<\/p>\n

\u00bbR\u00e6dsomt!\u00ab sagde han ogsaa, den brave, agtbare Fremmede, vi traf der ved Dannemoras store Sv\u00e6lg. Det var en Mand fra Skaane, altsaa fra samme Gade, som Sjell\u00e6nderen, naar Sundet kaldes Gaden. \u00bbHavde man dog v\u00e6ret dernede!\u00ab sagde han og pegede paa Sv\u00e6lget, \u00bbrigtig nede, og var saa oppe igjen. Det er aldeles ingen Forn\u00f8ielse!\u00ab<\/p>\n

\u00bbMen, saa lad v\u00e6re at stige ned!\u00ab sagde jeg, \u00bbhvorfor vil De det?\u00ab<\/p>\n

\u00bbMan maa jo, naar man f\u00f8rst er her!\u00ab sagde han. \u00bbDet er det Kjedelige ved at reise, at man skal see Alting; man kan jo ikke v\u00e6re andet bekjendt! det er jo en Skam for En, naar man kommer hjem, og da ikke har seet Alting, hvad de Andre sp\u00f8rge om!\u00ab<\/p>\n

\u00bbHar De ikke Lyst, saa lad v\u00e6re! see paa Reisen hvad der forn\u00f8ier Dem! \u2013 Gaae De her to Skridt n\u00e6rmere end De nu staaer, og bliv rigtig svimmel, saa har De fornummet Farten. Jeg skal holde paa Dem, jeg skal beskrive Dem alt det \u00d8vrige!\u00ab<\/p>\n

Og det gjorde jeg, og Sveden sprang ham ud af Panden.<\/p>\n

\u00bbJa, saadan er det!\u00ab sagde han, \u00bbjeg kan tydeligt fornemme det!\u00ab<\/p>\n

Jeg beskrev det smudsig-graa Sneelag, som Sol-Varmen aldrig t\u00f8er op, Kulden dernede og Hulerne og Ilden og Arbeiderne o.s.v. o.s.v.<\/p>\n

\u00bbJa saaledes skulde man kunne tale om det!\u00ab sagde han. \u00bbDet kan De, for De har seet det!\u00ab<\/p>\n

\u00bbIkke mere end De!\u00ab sagde jeg. \u00bbHen til Sv\u00e6lget kom jeg, Dybden saae jeg, Sneen dernede, R\u00f8gen, der v\u00e6ltede ud af Hullerne, men da jeg skulde skr\u00e6ve ud i T\u00f8nden, \u2013 tak! Svimmelen kildrede mig med sit sylelange Been, og saa blev jeg hvor jeg var. Farten ned har jeg f\u00f8lt gjennem Rygrad og Fodsaaler, og det saa godt som Nogen. Farten er det Piquante. Jeg har v\u00e6ret i Harzen inde under Rammelsberg, rutschet ved Hallein gjennem Bjerget fra Toppen ned til Saltkogeriet, vandret om i Roms og Malthas Katakomber. Hvad seer man i de dybe Gange? Mulm! Hvad f\u00f8ler man? Kulde og Tryk, L\u00e6ngsel efter Luft og Lys! \u2013 det er det Bedste, og det har vi nu!\u00ab<\/p>\n

\u00bbMen det er dog saa m\u00e6rkeligt!\u00ab sagde Manden, og tog frem sin\u00bbHandbok f\u00f6r Resande i Sverige\u00ab, hvoraf han l\u00e6ste: \u00bbDannemora-Jerngruber ere de \u00e6ldste, st\u00f8rste og rigeste i Sverrig, de bedste i Europa, have ni og halvfjerdsindstyve Aabninger, sytten ere kun under Arbeide; Maskingruben er tre og halvfemsindstyve Favne!\u00ab<\/p>\n

I det samme l\u00f8d nede fra Dybet Klokkerne; det var til Tegn paa, at Arbeidstiden for i Dag var endt; Aftenr\u00f8den skinnede endnu heroppe paa Tr\u00e6ernes Toppe, men nede i det dybe langt udbredte Sv\u00e6lg var det Tusm\u00f8rke, derfra og ud af de sorte Huller mylrede Arbeiderne frem; de saae ud som Fluer, bitte smaa, de klattrede op ad de lange Stiger, der i delte Afsatser hang op af den steile Klippev\u00e6g; h\u00f8iere og h\u00f8iere gik det, opad, opad, og altid bleve de st\u00f8rre. Jernkj\u00e6derne peb i Bj\u00e6lkestilladset, og T\u00f8nden heisedes i Veiret; tre, fire unge Karle stode med Tr\u00e6sko paa T\u00f8ndens Kant, sladdrede lystigt og st\u00f8dte med Foden mod Klippev\u00e6ggen, saa de slingrede fra den; og dybt nede blev det m\u00f8rkere og m\u00f8rkere, det var som om Afgrunden blev dybere endnu dernede.<\/p>\n

\u00bbDet er r\u00e6dsomt!\u00ab sagde Manden fra Skaane. \u00bbMan burde dog have v\u00e6ret dernede! bare for at man kunde bande paa, man havde v\u00e6ret der! De har dog vist v\u00e6ret dernede!\u00ab sagde han igjen til mig.<\/p>\n

\u00bbTro hvad De vil!\u00ab svarede jeg, og det samme siger jeg til L\u00e6seren.<\/p>\n

Afsnit:\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0 \u00a02<\/a>\u00a0 \u00a03<\/a>\u00a0 \u00a04<\/a>\u00a0 \u00a05<\/a>\u00a0 \u00a06<\/a>\u00a0 \u00a07<\/a>\u00a0 \u00a08<\/a>\u00a0 \u00a09<\/a>\u00a0 \u00a010<\/a>\u00a0 \u00a011<\/a>\u00a0 \u00a012<\/a>\u00a0 \u00a013<\/a>\u00a0 \u00a014<\/a>\u00a0 \u00a015<\/a>\u00a0 \u00a016<\/a>\u00a0 \u00a017<\/a>\u00a0 \u00a018<\/a>\u00a0 \u00a019<\/a>\u00a0 \u00a020<\/a>\u00a0 \u00a021<\/a>\u00a0 \u00a022<\/a>\u00a0\u00a0\u00a023<\/a>\u00a0 \u00a024<\/a>\u00a0 \u00a025<\/a>\u00a0 \u00a026<\/a>\u00a0 \u00a027<\/a>\u00a0 \u00a028<\/a>\u00a0 \u00a029<\/a>\u00a0 \u00a030<\/a><\/strong><\/p>\n

Kilde: H.C. Andersens Samlede Skrifter, Ottende Bind, Anden udgave, Kj\u00f8benhavn C. A. Reitzels Forlag 1878.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Sverrig \u00a0XXVIII. Ved Dannemora Kjender Du Svimmel! Bed, at hun ikke griber Dig, denne H\u00f8idernes m\u00e6gtige Lore-Ley, den onde Troldhex fra Sylphidernes Land! hun omsuser sit Offer og hvirvler det i Dybet. Hun sidder paa den smalle Fjeldsti, t\u00e6t ved den bratte Skr\u00e6nt, hvor intet Tr\u00e6, ingen Ranke findes, hvor Vandreren maa … L\u00e6s mere H.C. Andersen: I Sverrig XXVIII. Ved Dannemora<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":28667,"menu_order":14,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-28708","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28708","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28708"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28708\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":92354,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28708\/revisions\/92354"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28667"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28708"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}