{"id":28705,"date":"2012-10-24T13:17:35","date_gmt":"2012-10-24T11:17:35","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28705"},"modified":"2017-12-29T11:40:20","modified_gmt":"2017-12-29T10:40:20","slug":"h-c-andersen-i-sverrig-xxvii-billeder-i-det-uendelige","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28705","title":{"rendered":"H.C. Andersen: I Sverrig – XXVII. Billeder i det Uendelige"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Sverrig –\u00a0XXVII. Billeder i det Uendelige<\/strong><\/p>\n

Ja, Billeder i det Uendelige, en Rigdom af Skj\u00f8nhed er der i Verden om os, og det selv i det Smaa, i det \u00f8ieblikkeligt Forsvindende,det, som M\u00e6ngden slet ikke agter paa.<\/p>\n

Vanddraaben fra den stillestaaende Vandpyt har en heel levende Verden i sig, men D\u00f8gnets Draabe af Hverdagslivet har ogsaa i sig en Verden af Billeder i Skj\u00f8nhed og Poesi, luk bare dit \u00d8ie op for den.<\/p>\n

Seeren, Digteren skal pege hen herpaa, og ligesom synliggj\u00f8re den med Mikroskopets Klarhed og Bestemthed, og da vil ogsaa M\u00e6ngden see den, og siden paa sin egen Livsvandring selv blive den vaer, og som Seende gl\u00e6de sig, thi Livet er ligesom blevet rigere \u2013 rigere paa Skj\u00f8nhed.<\/p>\n

Det stillestaaende Huusliv har sin Billed-Rigdom, hvad maa da ikke Reiselivet have den! selv der, hvor det kaldes trivielt, Billed ved Billed i det Uendelige opruller dog, om endogsaa Alt kun i det Smaa, i det meget Smaa, manglende alle store Momenter, dem man kalder Begivenheder, Landskaber, historiske Grupper, kort Blomsterne i Reise-Guirlanden; men denne selv er der dog \u2013 og af den ville vi give lidt, af dette Bladgr\u00f8nne, disse i hinanden glidende Smaabilleder, der komme og forsvinde, poetisk hver, malende hver, og dog ikke nok til at stilles ene paa Staffeliet for at beskues.<\/p>\n

En Times Tid fra Reisen give vi, een af de Timer, hvor, det kan der ogsaa siges, der egentligt ikke passerede noget, ingen<\/p>\n

Ting var at see, til at fort\u00e6lle om, det var \u2013 ligesom gjennem Skoven hen ad Landeveien.<\/p>\n

Intet at fort\u00e6lle og dog saa meget.<\/p>\n

T\u00e6t ved Veien var en h\u00f8i Banke, overgroet med Eneb\u00e6rbuske; de ligne i deres friske Tilstand Cypressen, men her vare de alle visne, og havde aldeles Farve som Mephistopheles\u2019s Haar; forneden myldrede der med Sviin, magre og fede, smaa og store; midt paa Banken stod Svinehyrden, laset og barfodet, men med en Bog i Haanden, han var saa fordybet i L\u00e6sningen, at han ikke engang saae op da vi kj\u00f8rte forbi; maaskee en kommende L\u00e6rd, for de kommende Tider.<\/p>\n

Vi kj\u00f8rte forbi en Bondegaard, og netop idet vi kom forbi den aabne Port og saae ind til Hovedbygningen, hvis Tag var af Gr\u00e6st\u00f8rv, og hvor en Mand laae ovenpaa og pudsede af, blev et lille Tr\u00e6, som vist i et Par Aar havde voxet paa Taget, hugget om; vi fore forbi lige i det at \u00d8xen blinkede i Solen, og det lille gr\u00f8nne Tr\u00e6 faldt.<\/p>\n

I Skoven var hele Jorden overvoxet med Lilieconvaller, der blomstrede og duftede, det var n\u00e6sten bed\u00f8vende. Solstraalerne faldt st\u00e6rkt mellem nogle h\u00f8ie Fyrretr\u00e6er, netop ned paa en \u00c6dderkops colossalt udsp\u00e6ndte V\u00e6v, hvori alle Traadene, der paa langs og paa tv\u00e6rs med mathematisk N\u00f8iagtighed n\u00e6rmede sig hverandre, glindsede som fine Prismer; midt i sit sv\u00e6vende Slot sad, fed og f\u00e6l, \u00c6dderkoppen selv. Hexen i Skoven var det, skulde vi s\u00e6tte det i et Eventyr.<\/p>\n

Vi kom til Vertshuset; der var uordentligt inde og ude, Alt var paa urette Plads. I Stuen havde Fluerne saaledes gj\u00f8det de hvidkalkede V\u00e6gge, at de kunde gj\u00e6lde for malede; Meublerne vare invalide og med St\u00f8v, tykt nok til Overtr\u00e6k. Landeveien udenfor gik op i bare M\u00f8dding og over den l\u00f8b Husets Datter, ung og velskabt, hvid og r\u00f8d og paa bare Been, men med store Guldringe i \u00d8rene; Guldet skinnede i Solen mod de blomstrende r\u00f8de Kinder; hendes h\u00f8rgule Haar havde l\u00f8st sig og hang om den smukke Skulder. Havde hun vidst sin egen Deilighed, saa havde hun bestemt vadsket sig!<\/p>\n

Vi gik hen af Veien, der laae et Huus, hvidtet og venligt, ganske Mods\u00e6tning til Gaarden. D\u00f8ren stod aaben; derinde sad en ung Moder og gr\u00e6d ved sit d\u00f8de Barn; der stod en ganske lille Dreng ved Siden af hende, den Lille saae med kloge, sp\u00f8rgende \u00d8ine paa Moderen, aabnede de smaa H\u00e6nder, i hvis Huulhed han skjulte en lille Sommerfugl, han havde fanget og bragt; og Sommerfuglen fl\u00f8i hen over det lille Liig; Moderen saae paa den og smiilte, hun forstod vist Tilf\u00e6ldets Poesi. Og Hestene vare sp\u00e6ndte for og Vognen rullede med os, og Billed paa Billed rullede op, i Skoven, paa Veien, og i Tanken med, Billeder i det Uendelige!<\/p>\n

Afsnit:\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0 \u00a02<\/a>\u00a0 \u00a03<\/a>\u00a0 \u00a04<\/a>\u00a0 \u00a05<\/a>\u00a0 \u00a06<\/a>\u00a0 \u00a07<\/a>\u00a0 \u00a08<\/a>\u00a0 \u00a09<\/a>\u00a0 \u00a010<\/a>\u00a0 \u00a011<\/a>\u00a0 \u00a012<\/a>\u00a0 \u00a013<\/a>\u00a0 \u00a014<\/a>\u00a0 \u00a015<\/a>\u00a0 \u00a016<\/a>\u00a0 \u00a017<\/a>\u00a0 \u00a018<\/a>\u00a0 \u00a019<\/a>\u00a0 \u00a020<\/a>\u00a0 \u00a021<\/a>\u00a0 \u00a022<\/a>\u00a0\u00a0\u00a023<\/a>\u00a0 \u00a024<\/a>\u00a0 \u00a025<\/a>\u00a0 \u00a026<\/a>\u00a0 \u00a027<\/a>\u00a0 \u00a028<\/a>\u00a0 \u00a029<\/a>\u00a0 \u00a030<\/a><\/strong><\/p>\n

Kilde: H.C. Andersens Samlede Skrifter, Ottende Bind, Anden udgave, Kj\u00f8benhavn C. A. Reitzels Forlag 1878.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Sverrig –\u00a0XXVII. Billeder i det Uendelige Ja, Billeder i det Uendelige, en Rigdom af Skj\u00f8nhed er der i Verden om os, og det selv i det Smaa, i det \u00f8ieblikkeligt Forsvindende,det, som M\u00e6ngden slet ikke agter paa. Vanddraaben fra den stillestaaende Vandpyt har en heel levende Verden i sig, men D\u00f8gnets Draabe … L\u00e6s mere H.C. Andersen: I Sverrig – XXVII. Billeder i det Uendelige<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":28667,"menu_order":13,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-28705","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28705","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28705"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28705\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":92353,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28705\/revisions\/92353"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28667"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28705"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}