{"id":28703,"date":"2012-10-24T13:16:12","date_gmt":"2012-10-24T11:16:12","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28703"},"modified":"2017-12-29T11:39:50","modified_gmt":"2017-12-29T10:39:50","slug":"h-c-andersen-i-sverrig-xxvi-dal-elven","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28703","title":{"rendered":"H.C. Andersen: I Sverrig – XXVI. Dal-Elven"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Sverrig –\u00a0XXVI. Dal-Elven<\/strong><\/p>\n

F\u00f8r Homers Heltetid var der ogsaa Helte, men de kjendes ikke, ingen Digter gav dem Navnkundighed; det er ligesaa med Natur-Skj\u00f8nheder, de maae gjennem Ord og Billeder f\u00f8res ud i Verden for M\u00e6ngdens \u00d8ie, faae et Slags Verdens-Patent paa hvad de ere, og da f\u00f8rst blive de levendegjorte. Nordens Elve bruse tusindaarige i ukjendt Skj\u00f8nhed. Verdens store Landevei l\u00f8ber ikke herop; intet Dampskib f\u00f8rer beqvemt den Reisende ad Dal-Elvens Str\u00f8mning, Fald paa Fald gj\u00f8r et ubetaleligt Slusev\u00e6rk n\u00f8dvendigt. Saa vidt vi vide er Schubert den eneste Fremmede, der har skrevet og talt om Dalarnes vilde Pragt og sydlandske Skj\u00f8nhed, og fremh\u00e6vet is\u00e6r Dal-Elven og dens majest\u00e6tiske Elfkarleby Fald.<\/p>\n

Klar som et Havs B\u00f8lger str\u00f8mmer den m\u00e6gtige Elv, i uendelige Bugter, gjennem Skov\u00f8rkener og vexlende Sletter, snart udvidende sit dybe Leie, snart indtr\u00e6ngt, afspeilende de h\u00e6ldende Tr\u00e6er og eensomme Byers r\u00f8de Bj\u00e6lkehuse, snart styrtende som Fos over m\u00e6gtige Klippeblokke. Milevidt fra hinanden, ud af Bjergryggen mellem Sverrig og Norge, kommer \u00d8ster- og Vester-Dalelven, der f\u00f8rst oven for B\u00e5lstad flyde sammen i eet Leie. Elve og S\u00f8er have de optaget i deres Vande.<\/p>\n

S\u00f8g herop! her er en Billed-Rigdom at finde, i det Du f\u00f8lger fra det piblende V\u00e6ld ovenfor Finnens Hytte, og speider i hver Forgrening af Str\u00f8mmene de optage. Ved den norske Gr\u00e6ndse, i Sernasogn, sees det f\u00f8rste m\u00e6gtige Fald, Njupesk\u00e4rs Vandfald.<\/p>\n

Bjergstr\u00f8mmen styrter lodret fra Fjeldet i et Dyb af halvfjersindstyve Favne.<\/p>\n

Vi dv\u00e6le ved den m\u00f8rke Skov\u00f8rk, hvor Elven synes at samle i sig Naturens hele dybe Alvor; Str\u00f8mmen v\u00e6lter sit klare Vand over Porphyrgrund, hvor M\u00f8llehjulet drives, og de kj\u00e6mpestore Porphyr-Vaser og Sarkophager slibes.<\/p>\n

Vi f\u00f8lge Str\u00f8mmen gjennem Siljan-S\u00f8en, hvor Overtroen seer N\u00f8kken sv\u00f8mme som Flodhest med tanggr\u00f8n Manke, og hvor Luftspeiling viser Trolddoms-Syner paa den varme Sommerdag.<\/p>\n

Vi seile paa Str\u00f8mmen fra Siljan-S\u00f8en ind under Pr\u00e6stegaardens h\u00e6ngende Pile, hvor Svanerne samles i Flokke. Vi glide langsomt med Heste og Vogn paa den store F\u00e6rge hen over den dybe, stride Str\u00f8m under B\u00e5lstads maleriske Kyst, her breder Elven sig og ruller majest\u00e6tisk gjennem et Skovlandskab, udstrakt og stort, som Nord-Amerika eier det.<\/p>\n

Vi see den rivende Str\u00f8m underAvesta\u2019sgule Leerskr\u00e6nter; som et flydende, flyvende Rav styrter det gule Vand i maleriske Fald ud for Kobberv\u00e6rket, hvor regnbuefarvede Ildtunger l\u00f8fte sig og Hammerslag paa Kobberpladerne runge til Elvfossernes eensformigt brusende Dr\u00f8n.<\/p>\n

Og nu som Slutnings-Pragtbillede i Dalelvens Liv, f\u00f8r det taber sig i \u00d8sters\u00f8ens Vande, viser sig Elfkarlebyfaldet.<\/p>\n

Schubert sammenligner det med Faldet ved Schaffhausen, men vi maae huske, at Rhinen har ikke der slig Vandmasse, som den der styrter sig ved Elfkarleby.<\/p>\n

Halvtredie svenske Miil fra Gefle, hvor Hovedlandeveien til Upsala gaaer over Dal-Elven, seer man fra den murede h\u00f8ie Bro, man skal over, hele det m\u00e6gtige Fald. T\u00e6t op til Broen er et Huus, hvor Bropenge betales, derinde kan den Fremmede overnatte, og fra sit lille Vindue see ud over de styrtende Vande, see dem i det klare Maaneskin, naar M\u00f8rket har lagt sig ind i Granens og Egens Tykning, og al Lysvirkning er i det skummende, flyvende Vand, see dem, naar Morgensolen sp\u00e6nder, i det zittrende Vandst\u00f8v, sin Regnbue som en luftig Farvebro fra Bredden til den skovgroede Klippe-\u00d8 midt i Faldet.<\/p>\n

Vi kom hertil fra Gefle, og saae allerede langt borte paa Veien de blaa Skyer af det knuste stigende Vandst\u00f8v l\u00f8fte sig over de m\u00f8rkegr\u00f8nne Tr\u00e6toppe. Vognen holdt n\u00e6r ved Broen, vi traadte ud, og t\u00e6t foran os styrtede den hele, fulde Elv.<\/p>\n

Maleren kan ikke give os paa L\u00e6rredet det sande levende Billede af et Vandfald, Bev\u00e6gelsen deri mangler. Hvorledes vil man kunne beskrive det med Ord, udtale denne majest\u00e6tiske Storhed, Farve-Skj\u00f8nhed og piilsnare Fart, \u2013 man kan ikke, men man pr\u00f8ver dog derpaa, s\u00e6tter stykkeviis med Ordene et Omrids sammen af det Speilbilled, vort \u00d8ie gav os, og som selv den st\u00e6rkeste Erindring dog kun har i usikkre Streger.<\/p>\n

Ovenfor Faldet deler Dal-Elven sig i tre Arme, de to omslutte en skovgroet Klippe-\u00d8, og styrte sig ned om dens glat afskaarne Steenv\u00e6gge; det h\u00f8iere Fald af disse er det rigeste; den tredie Arm gj\u00f8r en Omvei, og kommer til Hovedstr\u00f8mmen igjen f\u00f8rst nedenfor de forenede Fald, der styrter sig ud, for ligesom at standse de to st\u00f8rre, og rives nu i kogende Hvirvler bort med den piilsnare Str\u00f8m, der jager afsted, skummende mod de murede Piller, som b\u00e6re Broen, som maatte de rives med. Landskabet, da vi saae det, oplivedes til Venstre ved en M\u00e6ngde Geder, der gr\u00e6ssede mellem N\u00f8ddebuskene, de vovede sig heelt ud til den yderste Skr\u00e6nt, opf\u00f8dte her og vante til Vandets dumpe Tordendr\u00f8n; til H\u00f8ire fl\u00f8i en Skare skrigende Fugle hen over de pr\u00e6gtige Egetr\u00e6er. K\u00e6rrer, hver med een Hest for, og hvor Kj\u00f8rekarlen stod opreist med T\u00f8mmen i Haanden, kom paa den brede Skovvei fra \u00bb\u00d8ens Bruk\u00ab.<\/p>\n

Derhen ville vi, for at tage Afsked med Dal-Elven paa et af dens mest deilige Steder, en Plet, der levende henflytter den Fremmede ligesom i et langt sydligere Land, i en langt rigere Natur, end han anede den fandtes heroppe. Veien er smuk, Egen voxer her frodig og st\u00e6rk med m\u00e6gtig Bladkrone.<\/p>\n

\u00bb\u00d8ens Bruk\u00ab ligger saa idyllisk deilig.<\/p>\n

Vi kom derhen; der var Liv og R\u00f8re! M\u00f8llehjulene gik, sv\u00e6re Bj\u00e6lker bleve gjennemsavede, Jern smedet paa Ambolten, og Alt ved Vandets Kraft. Arbeidernes Huse danne en heel By; det er en lang Gade med r\u00f8dmalede Tr\u00e6huse, under maleriske Ege og Birke.<\/p>\n

Gr\u00f8nsv\u00e6ret var saa fl\u00f8ielsbl\u00f8dt at see, og oppe paa Herregaarden, der foran Haven reiser sig som et lille Slot, var i Stuer og Sale Alt hvad Engl\u00e6nderen kalder comfort.<\/p>\n

Vi traf ikke Verten hjemme, men Gj\u00e6stfrihed er altid Huus-Alf her. Vi fik det hjemligt og godt. Fisk og Fuglevildt blev fremsat dampende og duftende, som i de skj\u00f8nne, fortryllede Slotte. Haven selv var en Fortryllelse; her stod tre henplantede B\u00f8getr\u00e6er, og de trivedes. Alleen af de vilde Castanier havde den st\u00e6rke Nordenvind underligt rundet i Kronerne, de saae ud som om de havde v\u00e6ret under Gartnerens Sax; i Drivhuset hang de guldgule Oranger; de pr\u00e6gtige Syd-Blomster havde i Dag faaet Vinduerne halvt op, saa at den kunstige Varme m\u00f8dte den friske Solluft i Nordens Sommer.<\/p>\n

Den Arm af Dal-Elven, som gaaer uden om Haven, er bestr\u00f8et med Holme, hvor deilige H\u00e6ngebirke og Fyrretr\u00e6er voxe i nordisk Pragt. Der er Smaa-\u00d8er med stille, gr\u00f8nne Lunde, der er Smaa-Holme med rigt Gr\u00e6s, h\u00f8ie Bregner, brogede Klokker og Kodriver; intet tyrkisk T\u00e6ppe har friskere Farver; Str\u00f8mmen mellem disse \u00d8er og Holme er snart hurtigtrindende, dyb og klar, snart som en bred Aa med silkegr\u00f8nne Siv, Aakander og brunfjedrede R\u00f8r; snart er den en B\u00e6k med stenet Grund, og nu breder den sig ud i en stor, stille M\u00f8lledam.<\/p>\n

Det er her et Landskab i Midsommer for N\u00f8kkens Leeg og Elverpigernes Dandse. Her i Fuldmaanens Glands maa Dryaden fort\u00e6lle Eventyr, N\u00f8kken gribe Guldharpen, og troe at man kan blive salig, i det mindste en eneste saadan Nat.<\/p>\n

Paa den anden Side af \u00d8ens Bruk bruser Hovedstr\u00f8mmen, den fulde Dal-Elv. H\u00f8rer Du de eenstonende Dr\u00f8n! det er ikke fra Elfkarlebyfaldet det naaer herhid, det er t\u00e6t herved, det er Laa-Fossen, hvori Ask\u00f8en ligger; Elven skummer og bruser over de springende Lax.<\/p>\n

Lad os her mellem Klippestenene ved Bredden sidde i den r\u00f8de Aftensol, der str\u00f8er Guldglands paa Dal-Elvens Vande. Herlige Flod! Kun et Par Secunders Arbeide har Du i M\u00f8llerne derhenne, og Du styrter Dig skummende over Elfkarlebyklipperne ned i dit dybe Flodleie, der f\u00f8rer Dig til \u00d8sters\u00f8en, din Evighed.<\/p>\n

Afsnit:\u00a0<\/a>\u00a01<\/a>\u00a0 \u00a0<\/a>2<\/a>\u00a0 \u00a0<\/a>3<\/a>\u00a0 \u00a0<\/a>4<\/a>\u00a0 \u00a0<\/a>5<\/a>\u00a0 \u00a0<\/a>6<\/a>\u00a0 \u00a0<\/a>7<\/a>\u00a0 \u00a0<\/a>8<\/a>\u00a0 \u00a0<\/a>9<\/a>\u00a0 \u00a0<\/a>10<\/a>\u00a0 \u00a0<\/a>11<\/a>\u00a0 \u00a0<\/a>12<\/a>\u00a0 \u00a0<\/a>13<\/a>\u00a0 \u00a0<\/a>14<\/a>\u00a0 \u00a0<\/a>15<\/a>\u00a0 \u00a0<\/a>16<\/a>\u00a0 \u00a0<\/a>17<\/a>\u00a0 \u00a0<\/a>18<\/a>\u00a0 \u00a0<\/a>19<\/a>\u00a0 \u00a0<\/a>20<\/a>\u00a0 \u00a0<\/a>21<\/a>\u00a0 \u00a0<\/a>22<\/a>\u00a0\u00a0\u00a0<\/a>23<\/a>\u00a0 \u00a0<\/a>24<\/a>\u00a0 \u00a0<\/a>25<\/a>\u00a0 \u00a0<\/a>26<\/a>\u00a0 \u00a0<\/a>27<\/a>\u00a0 \u00a0<\/a>28<\/a>\u00a0 \u00a0<\/a>29<\/a>\u00a0 \u00a0<\/a>30<\/a><\/strong><\/p>\n

Kilde: H.C. Andersens Samlede Skrifter, Ottende Bind, Anden udgave, Kj\u00f8benhavn C. A. Reitzels Forlag 1878.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Sverrig –\u00a0XXVI. Dal-Elven F\u00f8r Homers Heltetid var der ogsaa Helte, men de kjendes ikke, ingen Digter gav dem Navnkundighed; det er ligesaa med Natur-Skj\u00f8nheder, de maae gjennem Ord og Billeder f\u00f8res ud i Verden for M\u00e6ngdens \u00d8ie, faae et Slags Verdens-Patent paa hvad de ere, og da f\u00f8rst blive de levendegjorte. Nordens … L\u00e6s mere H.C. Andersen: I Sverrig – XXVI. Dal-Elven<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":28667,"menu_order":12,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-28703","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28703","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28703"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28703\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":92352,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28703\/revisions\/92352"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28667"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28703"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}