{"id":28695,"date":"2012-10-24T13:10:15","date_gmt":"2012-10-24T11:10:15","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28695"},"modified":"2017-12-29T11:26:35","modified_gmt":"2017-12-29T10:26:35","slug":"h-c-andersen-i-sverrig-xxii-i-skoven-2","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28695","title":{"rendered":"H.C. Andersen: I Sverrig – XXI. I Skoven"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Sverrig –\u00a0XXI. I Skoven<\/strong><\/p>\n

Vi ere et langt Stykke over Elven, vi have forladt Kornmarkerne og ere netop komne ind i Skoven, hvor vi holde ved det lille Vertshuus, som til Midsommersfest er pyntet over D\u00f8r og Vinduer med gr\u00f8nne Grene. Hele Kj\u00f8kkenet er pyntet med Birk og blomstrende R\u00f8nneb\u00e6rgrene; Kn\u00e6kkebr\u00f8det h\u00e6nger paa lange St\u00e6nger under Loftet, Skov\u00f8rkenens Manna sv\u00e6ver over Hovedet paa den Gamle, som just staaer og skurer sin Messingkjedel blank. Skj\u00e6nkestuen, hvor B\u00f8nder sidde og svire, er ligesaa stadselig pyntet med Gr\u00f8nt. Midsommer reiser overalt sin L\u00f8vhytte, dog st\u00f8rst er den i Skoven selv; milevidt str\u00e6kker den sig, milevidt gaaer vor Vei der, uden at vi \u00f8ine et Huus eller mueligt m\u00f8der Kj\u00f8rende, Ridende eller Gaaende. Kom! Holdkarlen sp\u00e6nder friske Heste for Vognen, kom med ind i den store Skov-\u00d8rk, vi have jevn, banet Vei at fare, Luften er sommervarm, og Duft af Birk og Linn\u00e9a. Det gaaer Bakke op og ned, altid i Bugter og derved i Afvexling, men dog altid Skoven, den t\u00e6tte, tykke Skov; vi komme forbi smaa S\u00f8er, de ligge saa dybe og stille, som om de gjemte Natten og S\u00f8vnen bag deres m\u00f8rke Glasflade. Nu ere vi ved en Skovslette, hvor rundt omkring kun staae forkullede Tr\u00e6stubbe oven over Roden; sort, afbr\u00e6ndt og \u00f8de er den lange Str\u00e6kning, ikke en Fugl sees flyve hen derover. Nu hilses vi igjen af h\u00f8ie H\u00e6nge-Birke; et Egern springer legende over Veien og op ad Tr\u00e6et; vort \u00d8ie speider hen over den skovgroede Bjergside, der saa langt, langt, skraaner opad, men der \u00f8ines endnu intet Huus, intetsteds stiger den blaalige R\u00f8gsky, der viser, at her findes Mennesker. Solen skinner varm, Fluerne dandse om Hestene, s\u00e6tte sig paa disse, flyve igjen op, dandse for paany at hvile og sidde stille, de t\u00e6nke maaskee da: \u00bbnu gaaer det ikke mere fremad, der er ingen Bev\u00e6gelse, vi sidde jo stille!\u00ab de t\u00e6nke som mange Mennesker t\u00e6nke, og huske ikke, at Tidens Heste altid flyve frem med os! Hvor her er eensomt! velsignet eensomt! man er saa deiligt ene med Gud og sig selv. Som Sollyset str\u00f8mmer hen over Jorden og over de udstrakte, eensomme Skove, saaledes str\u00f8mmer Guds Aand over Mennesket og ind i Mennesket. Ideer og Tanker udfolde sig fra Sj\u00e6lens Dyb, det uendelige, uudt\u00f8mmelige, som han er det, som Magneten, der tildeler Jernet af sine Kr\u00e6fter, og selv ingen mister derved. I Skovnaturen her, paa den lange, eensomme Vei gjennem den bliver der just F\u00e6rdsel paa Tankens Landevei gjennem vort Hoved. Underlige, rige Caravaner drage forbi fra Digternes V\u00e6rker, fra Erindringens Hjem, og nye, som \u00d8ieblikkets Omgivelse f\u00f8der. Der komme fromme Barneprocessioner med vaiende Faner og glade Sange; der komme dandsende M\u00e6nader, Blodets vilde Bacchanter. Solen br\u00e6nder hedt her i den aabne Skov, det er som om Sydens Sommer havde lagt sig her op i nordisk Skov-Eensomhed, uds\u00f8gt sig en Skovdal, hvor den hviler paa Solens hede Straaler og sover; derfor denne Stilhed, som var det Nat, ingen Fugl h\u00f8res, ingen Green r\u00f8rer sig? Hvad dr\u00f8mmer Sydens Sommer her oppe i Nord mellem Graner og duftende Birke? I Oldtids-Skrifter fra Sydens classiske Jordbund meldes der Sagn om m\u00e6gtige Feer, som i Svaneham fl\u00f8i op mod Norden, til Hyperboreernes Land, \u00bboven om Nordenvinden,\u00ab deroppe i de stille, dybe S\u00f8er badede de sig og vandt forynget Skikkelse. Vi ere i Skoven her ved disse dybe S\u00f8er, vi see Svaner i Flok flyve hen over os, sv\u00f8mme paa de stride Elve og paa de stille Vande. Mod Vest og mod Nord str\u00e6kker sig Skoven, altid st\u00f8rre, altid t\u00e6ttere; Kj\u00f8reveiene slippe, og kun til Hest kommer man didhen ad den eensomme Sti til Gr\u00e6ndsen. \u2013 Sagn om \u00bbDigerd\u00f8dens Tid\u00ab rinder her i Tanken*,<\/p>\n

* 1350.<\/p>\n

da Pesten drog gjennem Landene, og forvandlede dyrkede Marker og Byer, hele Sogn til Vildmark og Skov. Forladt og glemt, overvoxet med Mos, Gr\u00e6s og Buske stode, i Aaringer, Kirker dybt i Skoven, Ingen vidste om dem meer, indtil i et nyt Aarhundred en J\u00e6ger forvildede sig hid, hans afskudte Piil faldt tilbage fra den gr\u00f8nne Muur, hvis Mos han l\u00f8snede, \u2013 og Kirken var fundet. Skovhuggeren f\u00e6ldede Ved, hans \u00d8xe slog mod den overgroede Klippev\u00e6g, og den gav efter for Slaget; Fyrreplankerne faldt, og en Kirke fra \u00bbDigerd\u00f8den\u00ab var fundet, atter skinnede Solen klart gjennem D\u00f8r og Vindues-Aabning ind paa Messingkronen og Alteret; hvor Nadverkalken endnu stod. Gj\u00f8gen kom og satte sig og kukkede: mange, mange Aar skal Du leve.<\/p>\n

Skovensomhed, saadanne Billeder opruller Du her for Tanken. Skovensomhed, gjennem dine hv\u00e6lvede Sale drager Folket med Qv\u00e6g og Huusgeraad, nu ved Sommertid; B\u00f8rn og Gamle drage til den eensomme Gr\u00e6sgang, hvor Echoet boer, hvor Folkesangen springer frem, som den vilde Bjergblomst.<\/p>\n

Lifligt de synge:
\nKlang! sade bj\u00e4lla
\nL\u00e5ngt bort i fjella;
\nDer gal g\u00f6ken,
\nDer vexer l\u00f6ken,
\nDer springer svala,
\nDer \u00e4r godt att vara,
\nDit ska\u2019 vi fara!*<\/p>\n

* Melodien til denne og flere Sange fra Dalarne findes iSvenska vallvisar och hornlatar, utgifna af Richard Dybeck 1846.<\/p>\n

Seer Du Toget! mal det om Du kan. Den brede Pindevogn, h\u00f8it bel\u00e6sset med Kister og T\u00f8nder, med Stol og med Krukke; den blanke Kobberkjedel og Tinfadet skinner i Solen. \u00d8verst paa det hele L\u00e6s sidder den gamle Mormo\u2019er og holder paa sin Spinderok, der slutter Pyramiden. Fader kj\u00f8rer Hesten, Moder b\u00e6rer paa Ryggen det mindste Barn, syet ind i et Skind; Skridt for Skridt gaaer Toget; Qv\u00e6get drives af de halvvoxne B\u00f8rn, de have stukket een af K\u00f8erne en Birkegreen mellem Hornene, men den synes ikke stolt af denne Pynt, den gaaer i samme stille Gang som de Andre, og slaaer med Halen efter de n\u00e6svise Fluer. Bliver Natten kold paa den eensomme Gr\u00e6sgang, da er her Ved nok, Tr\u00e6et falder af sig selv, det falder af \u00c6lde og ligger og raadner derinde. Men vogt Baalet vel, frygt Ildaanden i Skov\u00f8rkenen; han kommer fra det ikke slukkede Baal, han kommer fra Tordenskyen, ridende paa den blaa Lynstraale, der t\u00e6nder Jordens tykke t\u00f8rre Mos; Tr\u00e6er og Buske t\u00e6ndes, Flammen slaaer fra Tr\u00e6 til Tr\u00e6, det er som et Snefog af Ild, Luen flyver op i Toppen af Tr\u00e6erne, hvilken Knagen og Brusen, som var det Havet i sin Gang. Fuglene flyve i Skarer op og synke ned qvalt af R\u00f8gen; Dyrene flygte, eller br\u00e6ndes op omsp\u00e6ndte af Ilden. H\u00f8r deres Skrig! Ulvens og Bj\u00f8rnens Skrig, kan Du kjende det. Kun Vindstille, Regndage og Skovsletterne selv m\u00e6gte at begr\u00e6ndse Ildhavet; den br\u00e6ndte Skov staaer da forkullet i sorte Stammer og sorte Stubbe, som vi saae det her i Skoven ved den brede Hovedvei; paa denne holde vi os, men slettere og slettere bliver den, og er egentlig slet ikke Vei, den bliver f\u00f8rst til nu; store Stene ligge halv udgravede hvor vi kj\u00f8re, store Tr\u00e6er ere omkastede og netop faldne hvor vi skulle frem; vi maae af Vognen, Hestene sp\u00e6ndes fra; B\u00f8nderne hj\u00e6lpe med at l\u00f8fte og skyde Vognen over Gr\u00f8fter og ubanet Sti. Solen skinner ikke mere, der falder enkelte Regndraaber, og snart er det en jevn Regn, \u2013 men hvor Birken dufter derved! Der er i Afstand reist Hytter af l\u00f8se Tr\u00e6stammer og friske, gr\u00f8nne Grene, og inde i hver br\u00e6nder en stor Ild; see, hvor den blaa R\u00f8g hvirvler gjennem det gr\u00f8nne L\u00f8vtag, B\u00f8nder staae derinde i Arbeide, hamre og smede; der synges iblandt:<\/p>\n

\u00bbStackars du min gosse,
\nSom uti skogen st\u00e5r!
\n\u00c5h, utan skor och tofflor!
\nDet g\u00e5r v\u00e4l, som det g\u00e5r.\u00ab<\/p>\n

Hist holdes Maaltid, her er man if\u00e6rd med at l\u00e6gge en Mine for at spr\u00e6nge Klippestykket; \u2013 – og st\u00e6rkere og st\u00e6rkere falder Regnen, og pr\u00e6gtigere dufter Gran og Birk.<\/p>\n

Det er deiligt i Skoven!<\/p>\n

Afsnit:\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0 \u00a02<\/a>\u00a0 \u00a03<\/a>\u00a0 \u00a04<\/a>\u00a0 \u00a05<\/a>\u00a0 \u00a06<\/a>\u00a0 \u00a07<\/a>\u00a0 \u00a08<\/a>\u00a0 \u00a09<\/a>\u00a0 \u00a010<\/a>\u00a0 \u00a011<\/a>\u00a0 \u00a012<\/a>\u00a0 \u00a013<\/a>\u00a0 \u00a014<\/a>\u00a0 \u00a015<\/a>\u00a0 \u00a016<\/a>\u00a0 \u00a017<\/a>\u00a0 \u00a018<\/a>\u00a0 \u00a019<\/a>\u00a0 \u00a020<\/a>\u00a0 \u00a021<\/a>\u00a0 \u00a022<\/a>\u00a0\u00a0\u00a023<\/a>\u00a0 \u00a024<\/a>\u00a0\u00a025<\/a>\u00a0 \u00a026<\/a>\u00a0 \u00a027<\/a>\u00a0 \u00a028<\/a>\u00a0 \u00a029<\/a>\u00a0 \u00a030<\/a><\/strong><\/p>\n

Kilde: H.C. Andersens Samlede Skrifter, Ottende Bind, Anden udgave, Kj\u00f8benhavn C. A. Reitzels Forlag 1878.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Sverrig –\u00a0XXI. I Skoven Vi ere et langt Stykke over Elven, vi have forladt Kornmarkerne og ere netop komne ind i Skoven, hvor vi holde ved det lille Vertshuus, som til Midsommersfest er pyntet over D\u00f8r og Vinduer med gr\u00f8nne Grene. Hele Kj\u00f8kkenet er pyntet med Birk og blomstrende R\u00f8nneb\u00e6rgrene; Kn\u00e6kkebr\u00f8det h\u00e6nger … L\u00e6s mere H.C. Andersen: I Sverrig – XXI. I Skoven<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":28667,"menu_order":9,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-28695","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28695","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28695"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28695\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":92347,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28695\/revisions\/92347"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28667"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28695"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}