{"id":28693,"date":"2012-10-24T13:06:07","date_gmt":"2012-10-24T11:06:07","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28693"},"modified":"2017-12-29T11:37:09","modified_gmt":"2017-12-29T10:37:09","slug":"h-c-andersen-i-sverrig-xxiii-fahlun","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28693","title":{"rendered":"H.C. Andersen: I Sverrig – XXIII. Fahlun"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Sverrig –\u00a0XXIII. Fahlun<\/strong><\/p>\n

Vi vare endelig ude af Skoven, og saae foran os en By i tyk R\u00f8g-Omhylling, som de fleste engelske Fabrikbyer vise sig, men her var R\u00f8gen gr\u00f8nlig, det var Staden Fahlun. Veien gik nedad mellem store Banker, blevne til af det fra Smelteovnene bortkastede Affald, der seer ud som udbr\u00e6ndt st\u00f8rknet Lava; ingen Spire var at see, intet Gr\u00e6sstraa pippede frem ved Veikanten, ingen Fugl fl\u00f8i forbi, en st\u00e6rk Svovllugt, som mellem Kraterne i Solfatara, fyldte Luften. Kirkens Kobbertag skinnede med irret Gr\u00f8nt; lange, lige Gader aabnede sig, d\u00f8dsstille var her, som om Sot og Syge laae inde i disse m\u00f8rke Tr\u00e6huse, og skr\u00e6mmede Beboerne fra at komme ud; dog Sot og Syge komme her kun til enkelt Mand. Da Pesten rasede i det svenske Land, tyede de Rige og M\u00e6gtige just her til Fahlun, hvis svovlfyldte Luft var den eneste sunde. Et okkerguult Vand l\u00f8ber som B\u00e6k mellem Husene, der af R\u00f8gen fra Gruber og Smelteovne have faaet en egen Farvetinte, selv ind i Kirken er Kobberr\u00f8gen tr\u00e6ngt; de slanke Kirkepiller ere m\u00f8rke af den. Det var tilf\u00e6ldigviis Tordenveir, da vi kom; men dette Bulder og disse Lyn passe just til ByenFahlun, der viser sig, som om den var reist paa Randen af et Krater.<\/p>\n

Vi gik ud til Kobbergruben, der giver hele Egnen Navn af\u00bbstora Kopparberget\u00ab; dets Rigdom blev efter Sagnet opdaget ved, at to Geder, der stangedes, st\u00f8dte mod Jorden med Hornene, og fik da Kobber\u00e6rts paa dem. Fra den eensomme okkerr\u00f8de Gade kom vi derud mellem de h\u00f8ie Dynger af udbr\u00e6ndt Affald og Steenbrokker, der ere voxede til hele Volde og H\u00f8ie. Fra Smelteovnene skinnede Ilden i gr\u00f8nne, gule og r\u00f8de Tunger under en blaagr\u00f8n R\u00f8g; halvn\u00f8gne, sortsmurte Karle v\u00e6ltede store, gl\u00f8dende Ildmasser, saa Gnisterne fygede rundt om. Man kom til at t\u00e6nke paa Schillers \u00bbGangen til Jernv\u00e6rket\u00ab. Fra de opkastede Dynger, hvor Ilden nedenfra var i fuld Virken, v\u00e6ltede den tykke Svovlr\u00f8g; Vinden drev den tvers over Veien hvor vi skulde frem. I R\u00f8g, og gjennemtrukket af R\u00f8g, ligger Bygning ved Bygning, men underligt kastede mellem hverandre; Jord- og Steendynger, som var det ufuldf\u00f8rte Forskandsninger, str\u00e6kke sig rundtom, Stilladser og lange pludseligt afbrudte Tr\u00e6broer, vare reiste der. Store Hjul dreiede sig, lange Toug og Jernkj\u00e6der vare i en bestandig Bev\u00e6gelse. Og vi stode foran et uhyre Sv\u00e6lg,\u00bbstora St\u00f6ten\u00abkaldet; f\u00f8r var det i tre Dele, men det styrtede sammen; nu seer denne m\u00e6gtige S\u00e6nkning ud, som en stor Dal; de mange Aabninger dernede ind til Schachterne see ovenfra ud som Jordsvalens sorte Redehuller i Leerskr\u00e6nterne. Der laae et Par Tr\u00e6hytter dernede. Nogle Fremmede i Bjergmandsdragten med deres F\u00f8rer kom frem paa Bunden, hver med den t\u00e6ndte Fyrrespaan, og forsvandt igjen i et af de sorte Huller. Inde i m\u00f8rke Tr\u00e6huse, hvor t\u00e6tved store Vandhjul dreiede, kom fra svimlende Sv\u00e6lg, fra smalle, dybe Br\u00f8nde nogle af Arbeidsfolkene; de stode i deres Tr\u00e6sko, to og to, paa Randen af T\u00f8nden, der, h\u00e6ngende i st\u00e6rke Jernkj\u00e6der, heisedes op. Syngende og svingende T\u00f8nden til alle Sider kom de nok saa lysteligt. Vanen gj\u00f8r forvoven. Man fortalte, hvorledes tidt een og anden, under Opfarten, traadte af Kaadhed ud af T\u00f8nden og satte sig mellem de l\u00f8se Stene paa det fremspringende Klippestykke, medens der dybt dernede blev skudt og spr\u00e6ngt saa det rystede efter, og Stenene rundt om ham ramlede ned; varede man da den Forvovne, da havde han til Svar den s\u00e6dvanlige Vittighed her: \u00bbJeg har jo aldrig slaaet mig ihjel f\u00f8r!\u00ab<\/p>\n

I enkelte Schachter stiger man ned ved et Maskineri, bestaaende af to lige for hinanden stillede Jerntrapper, der vexelviis bev\u00e6ge sig op og ned, saa at man ved at tr\u00e6de over paa det opadstigende Trin til den ene Side og derpaa over paa det andet idet det gaaer i Veiret, bestandig l\u00f8ftes opad; ved at gaae paa de nedad synkende kommer man saaledes ogsaa efterhaanden til Bunden. Det er meget let, blev der sagt, man maa kun stige rask til, at ikke Foden kommer imellem og bliver knust, og saa maa man huske paa, at her ikke er R\u00e6kv\u00e6rk, og lige udenfor er den dybe Afgrund, som man kan styrte i. \u2013 Den dybeste Schacht har lodret Dyb af over hundrede og halvfemsindstyve Favne; her er i\u00f8vrigt slet ingen Fare, siges der, man maa kun ikke v\u00e6re svindel, og ikke v\u00e6re angest. Med en br\u00e6ndende Fakkel steg en af Stigerne ned, Flammen belyste den m\u00f8rke Fjeldv\u00e6g, og blev lidt efter lidt et svagere Skj\u00e6r kun, der snart forsvandt. Man fortalte os, at et Par Dage forud havde fem, sex Skoledrenge listet sig herind, og fundet Morskab ved, i B\u00e6lm\u00f8rke at stige fra Trin til Trin paa disse ligesom levendegjorte Stiger; men tilsidst vidste de ikke ret op eller ned, og havde da begyndt at raabe og skrige om Hjelp; de slap da lykkeligt den Gang.<\/p>\n

Ved en af de store Aabninger, \u00bbFedt Mads\u00ab kaldet, findes rige Kobberminer, men som endnu ikke ere r\u00f8rte; en stor Bygning staaer der ovenpaa; her i Sv\u00e6lget var det, 1719, at man fandt Liget af en ung Bjergmand, der syntes at v\u00e6re faldet ned samme Dag, saa uforandret saae han ud, men Ingen kjendte ham; da traadte en gammel Kone til, og brast i Graad; den D\u00f8de var hendes Brudgom, som for ni og fyrgetyve Aar siden var forsvundet; hun stod rynket og gammel, han var ung, som da de sidste Gang m\u00f8dtes*.<\/p>\n

* I en anden Grube fandt man 1635 en D\u00f8d, af friskt Udseende, n\u00e6sten som en Sovende, men hans Kl\u00e6dning og de gamle Kobberm\u00f8nter, der fandtes hos ham, vidnede om, at det var 200 Aar siden han her omkom.<\/p>\n

Vi gik til\u00bbV\u00e6xthuset\u00ab, som det kaldes, hvor Vitriolen s\u00e6ttes. Som lange Stykker gr\u00e6sgr\u00f8nt Sukker voxte den om lange Pinde, der staae ned i det kogende Vand. Dampen var \u00e6tsende st\u00e6rk, Luften herinde lagde sig paa vor Tunge, det var ligesom om man gik med en irret Skee i Munden. Det var ordentlig en Forfriskning at komme ud igjen i den fortyndede Kobberr\u00f8g under aaben Himmel.<\/p>\n

Ligesaa dampende, udbr\u00e6ndt og v\u00e6xtl\u00f8s som Grube-Egnen er paa denne Side Byen, ligesaa forfriskende, gr\u00f8nt og frodigt er det paa den modsatte Side af Fahlun; h\u00f8ie l\u00f8vfulde Tr\u00e6er voxe t\u00e6t op til de yderste Huse. Man er strax i den friske Gran- og Birkeskov ud til S\u00f8en og til de fjerne, blaanende Bjergh\u00f8ider vedS\u00e4ther. OmEngelbrechtog hans Dalkarles Daad, omGustav Wasaseventyrlige Vandring kunde Folket der fort\u00e6lle dig og vise dig Minder. Men vi blive her i den r\u00f8gindhyllede By, med de stille Gaders m\u00f8rke Huse. Det var n\u00e6sten Midnat, da vi endnu gik her og kom over Torvet; der var Bryllupsfest i et Huus, og en stor Skare Mennesker stod udenfor, Qvinderne n\u00e6rmest, M\u00e6ndene lidt mere tilbage. Efter gammel svensk Skik raabte de Brud og Brudgom frem, og de kom, de turde ikke andet; Brudepigerne med Lys i H\u00e6nderne stode paa hver Side. Det var et heelt Tableau: Bruden med nedslagne \u00d8ine, Brudgommen smilende, og de unge Brudeterner leende over hele Ansigtet, og Folket talte: \u00bbvend jer lidt! nu Ryggen! nu Ansigtet! Brudgommen heelt om, Bruden lidt n\u00e6rmere!\u00ab Og Brudeparret vendte sig, og Kritiken manglede ikke; her var den imidlertid til Roes og H\u00e6der, men det er den ikke altid; det kan blive en piinlig, frygtelig Time for de to; behage de ikke Publicum, eller dette har Noget imod Partiet eller Personerne, da faae de det at vide; de h\u00f8re maaskee ogsaa en og anden raa Sp\u00f8g, ledsaget af Folkets Latter. Man har fortalt os, at selv i Stockholm, for nogle Aar tilbage, var endnu den samme Skik blandt de ringere Klasser, saa at et Brudepar, der, for at undgaae denne Udstilling, kj\u00f8rte bort, blev standset af M\u00e6ngden, Karreetd\u00f8ren aabnet paa hver Side, og nu spadserede det hele Publicum igjennem Vognen, de vilde see Brud og Brudgom, det var deres Ret.<\/p>\n

Her i Fahlun var Skuet gemytligt. Brudeparret smilte, Brudeternerne ligesaa, og Forsamlingen loe og raabte Hurra; paa den \u00f8vrige Deel af Torvet og i Gaderne rundt om var d\u00f8dsstille og eensomt. Aftenr\u00f8den skinnede endnu, den gik over i Morgenr\u00f8den, det var Midsommertiden.<\/p>\n

Afsnit:\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0 \u00a02<\/a>\u00a0 \u00a03<\/a>\u00a0 \u00a04<\/a>\u00a0 \u00a05<\/a>\u00a0 \u00a06<\/a>\u00a0 \u00a07<\/a>\u00a0 \u00a08<\/a>\u00a0 \u00a09<\/a>\u00a0 \u00a010<\/a>\u00a0 \u00a011<\/a>\u00a0 \u00a012<\/a>\u00a0 \u00a013<\/a>\u00a0 \u00a014<\/a>\u00a0 \u00a015<\/a>\u00a0 \u00a016<\/a>\u00a0 \u00a017<\/a>\u00a0 \u00a018<\/a>\u00a0 \u00a019<\/a>\u00a0 \u00a020<\/a>\u00a0 \u00a021<\/a>\u00a0 \u00a022<\/a>\u00a0\u00a0\u00a023<\/a>\u00a0 \u00a024<\/a>\u00a0\u00a025<\/a>\u00a0 \u00a026<\/a>\u00a0 \u00a027<\/a>\u00a0 \u00a028<\/a>\u00a0 \u00a029<\/a>\u00a0 \u00a030<\/a><\/strong><\/p>\n

Kilde: H.C. Andersens Samlede Skrifter, Ottende Bind, Anden udgave, Kj\u00f8benhavn C. A. Reitzels Forlag 1878.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Sverrig –\u00a0XXIII. Fahlun Vi vare endelig ude af Skoven, og saae foran os en By i tyk R\u00f8g-Omhylling, som de fleste engelske Fabrikbyer vise sig, men her var R\u00f8gen gr\u00f8nlig, det var Staden Fahlun. Veien gik nedad mellem store Banker, blevne til af det fra Smelteovnene bortkastede Affald, der seer ud som … L\u00e6s mere H.C. Andersen: I Sverrig – XXIII. Fahlun<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":28667,"menu_order":8,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-28693","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28693","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28693"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28693\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":92349,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28693\/revisions\/92349"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28667"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28693"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}