{"id":28688,"date":"2012-10-24T13:00:24","date_gmt":"2012-10-24T11:00:24","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28688"},"modified":"2017-12-29T11:25:52","modified_gmt":"2017-12-29T10:25:52","slug":"h-c-andersen-i-sverrig-xx-tro-og-videnskab-praediken-i-naturen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28688","title":{"rendered":"H.C. Andersen: I Sverrig – XX. Tro og Videnskab (Pr\u00e6diken i Naturen)"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Sverrig –\u00a0XX. Tro og Videnskab (Pr\u00e6diken i Naturen)<\/strong><\/p>\n

Sandhed kan aldrig stride mod Sandhed, Videnskaben aldrig stride mod Troen, vi tale naturligviis om dem begge i deres Reenhed; de m\u00f8des og de bestyrke Menneskets herligste Tanke:Ud\u00f8delighed.Og dog siger Du: jeg var roligere, jeg var tryggere, da jeg som Barn lukkede mit \u00d8ie ved min Moders Bryst og sov ind, uden Grublen, rullende mig ene ind i Troen. Denne Forudvidenhed, denne Forstands Sammens\u00e6tning i Alt, det ene Leds Griben ind i det andet, fra Evighed til Evighed, river en St\u00f8tte fra mig, min Tillid til B\u00f8nnen, den, som er Vingerne til min Gud! l\u00f8snes de, da falder jeg afm\u00e6gtig i St\u00f8vet, uden Tr\u00f8st og Haab. Vel b\u00f8ier jeg mig for Kundskabens Lys, stort og herligt, men jeg synes deri er en Menneske-Hovmod, at ville v\u00e6re kloge som Gud. \u00bbDet skulle I blive!\u00ab sagde Slangen til Menneskene, da den vilde forf\u00f8re dem til at \u00e6de af Kundskabens Tr\u00e6. Gjennem min Forstand maa jeg erkjende Sandheden af hvad Astronomen l\u00e6rer og beviser; jeg seer den forunderlige, uendelige Guds Forstand i Verdens hele Bygning, i det Smaa og det Store, hvor det slutter sig til hinanden, griber ind i hinanden til en uendelig harmonisk Heelhed, \u2013 og jeg skj\u00e6lver i min h\u00f8ieste N\u00f8d og Sorg, hvad kan min B\u00f8n forandre, der hvor Alt er Love fra Evighed til Evighed.<\/p>\n

Du skj\u00e6lver idet Du seer Almagten, der aabenbarer sig i Alkj\u00e6rligheden, det V\u00e6sen, hvor, efter Menneske-Udtryk \u2013 Forstand og Hjerte er eet; Du skj\u00e6lver idet Du veed, athanhar kaaret Dig til Ud\u00f8delighed.<\/p>\n

Jeg veed det i Troen, i Bibelens hellige, evige Ord. Videnskaben l\u00e6gger sig som en Steen over min Grav, men min Tro er det, som spr\u00e6nger den.<\/p>\n

Det er ikke saa! den mindste lille Blomst pr\u00e6diker fra sin gr\u00f8nne Stilk, i Videnskabens Navn: Ud\u00f8delighed, h\u00f8r den! ogsaa det Skj\u00f8nne f\u00f8rer Beviset for Ud\u00f8delighed og med den Forvisning fra Tro og Videnskab, vil den Ud\u00f8delige ikke skj\u00e6lve i sin h\u00f8ieste N\u00f8d, B\u00f8nnens Vinger vil ikke l\u00f8snes, Du vil troe paa Kj\u00e6rlighedens evige Love, som Du troer paa Forstandens Love.<\/p>\n

Naar Barnet river Blomster af Marken og bringer os den hele Haandfuld, hvor een sidder op, een ned, kastede mellem hverandre, da er det i hver enkelt vi see Skj\u00f8nheden, denne Harmoni i Farver og i Former, som gj\u00f8r vort \u00d8ie saa vel. Instinktm\u00e6ssigt ordne vi, og hver enkelt Blomst sm\u00e6lter sammen i en Skj\u00f8nheds Heelhed, saa at vi see ikke paa den, men paa den hele Bouquet. Opfattelsen af Skj\u00f8nheds-Harmonien er et Instinkt i os, den ligger i vort \u00d8ie og i vort \u00d8re, disse Broer mellem vor Sj\u00e6l og det Skabte om os. I alle vore Sandser er en saadan guddommelig Gjennemstr\u00f8mning i vort hele V\u00e6sen, en Str\u00e6ben efter det Harmoniske, som det viser sig i alt det Skabte, selv i Luftens Pulseslag, synliggjorte i Klangfigurer.<\/p>\n

I Bibelen staaer det Udtryk: \u00bbGud i Aand og Sandhed\u00ab og herfra kunne vi mest betegnende finde Udtryk for den Erkjendelse, vi kalde F\u00f8lelsen af det Skj\u00f8nne; hvad andet er vel den, end \u00bbAand og Sandhed\u00ab, denne Aabenbarelse af Gud, og ligesom vor egen Sj\u00e6l lyser ud af \u00d8iet og i den fine Bev\u00e6gelse omkring vor Mund, saaledes lyser, i det Skabte, Billedet frem af Gud i Aand og Sandhed. Der er Harmoni-Skj\u00f8nhed fra det mindste Blad og Blomst, til den store, fyldige Bouquet, fra vor Jord selv, til de tall\u00f8se Kloder i Himmel-Rummet; saavidt som \u00d8iet seer, saa langt Videnskaben naaer, er Alt, \u2013 Smaat og Stort, \u2013 Skj\u00f8nhed ved Harmonien.<\/p>\n

Men see vi nu til Mennesket, for hvem vi have det h\u00f8ieste, det helligste Udtryk: \u00bbskabt i Guds Billede\u00ab, Mennesket, der formaaer at opfatte og optage i sig al Guds Skabning, da synes Harmonien i det Skabte her at v\u00e6re brudt. Idet vi f\u00f8des ere vi Alle lige! som Skabninger staae vi lige i: \u00bbintet at kunne fordre som Ret.\u00ab Hvor forskjelligt tildeler Gud os Evner! Enkelte faae saa uendelig store, Andre saa ringe; i Hjem og Forhold stiller Gud os ved F\u00f8dselen, og hvor uendeligt mange af os tildeles ikke de haardeste Kampe; vi blivedersatte,derindf\u00f8rte; hvor Mange kunde ikke med Ret sige: \u00bbdet var mig bedre, om jeg aldrig var f\u00f8dt!\u00ab<\/p>\n

Menneskelivet, det H\u00f8ieste her paa Jorden, kom altsaa ikke under Harmoniens Skj\u00f8nheds Love! det er ut\u00e6nkeligt, det er en Uret, og kan saaledes ikke finde Sted.<\/p>\n

Livets Disharmoni ligger i, at vi kun see en lille Deel af vor Tilv\u00e6relse, nemlig den her paa Jorden; der maa v\u00e6re et fortsat Liv, en Ud\u00f8delighed.<\/p>\n

Det pr\u00e6diker Du for os, Du mindste Blomst, som Alt hvad skabt er i Skj\u00f8nhed og Harmoni. H\u00f8rte vor Tilv\u00e6relse op i D\u00f8den her, da var det Fuldkomneste af Gud ikke fuldkomment, Gud ikke Retf\u00e6rdighed og Kj\u00e6rlighed, som Alt i Naturen og Aabenbaringen besegler det; og peger man os hen paa den hele Menneskehed, som den, hvori Harmonien vil aabenbare sig, da synker al vor Str\u00e6ben og Virken hen til Coraldyrets Virksomhed; Menneskeheden bliver da kun et Storheds Monument for Skaberen, han viser da kun sinHerlighed, men ikke sin h\u00f8iesteKj\u00e6rlighed. Alkj\u00e6rlighed er ei Selvkj\u00e6rlighed! \u2013 Ud\u00f8delighed eie vi!<\/p>\n

I denne rige Bevidsthed l\u00f8ftes vi mod Gud, grundsikkre i, at hvad der skeer med os, skeer til vort Bedste! vort jordiske \u00d8ie formaaer kun at see til en vis Gr\u00e6ndse ind i Rummet, vort sj\u00e6lelige Blik naaer ogsaa kun til et vist Maal, men hiin Sidedetmaa de samme Alkj\u00e6rlighedens Love herske, som her. Den evige Forstands Forudviden kan ikke \u00e6ngste os; vi Mennesker kunne i os selv fatte et Begreb om den. Vi vide fuldkomment, hvad Udvikling der i de forskjellige Aarstider maa finde Sted, vi vide Tiden for Blomsterne og for Frugterne, hvilke Arter der ville fremkomme og trives, Modenhedens Tid, naar Stormene maa herske og naar det er de visse Regntider. Gud maa, og det i en uendelig h\u00f8iere Grad, have samme Kundskab til sit Skabte: Universets Kloder, som vor Jord, og Menneskesl\u00e6gten her; han maa vide: \u2013 og her blive Aartusinder for ham, som en Dag for os, -damaa den Udvikling, den Blomstren i Menneskesl\u00e6gten finde Sted,davil de Lidenskabens, de Udviklingens Storme herske og under disse Characterer komme til Udvikling, Personer blive m\u00e6gtige Drivhjul, hver v\u00e6re et f\u00f8dt Guds Menneske. Historien viser os dette, Led griber ind i Led, i Aandens Verden som i det materiel Skabte; Viisdoms-\u00d8iet, Fader-\u00d8iet omfatter det Hele! \u2013 og skulle vi da ikke kunne, i Hjertets N\u00f8d hernede, bede med Fortr\u00f8stning til denne Fader, bede som Frelseren bad:tag denne Kalk fra mig, dog skee ikke min, men din Villie!- disse sidste Ord glemme vi ikke! og vor B\u00f8n vil opfyldes, er den til vort Vel, og er den ikke det, da lad os, som Barnet her, der i sin Sorg kommer til sin jordiske Fader, og hos ham ikke faaer \u00d8nsket opfyldt, dog vederqv\u00e6ges ved milde Ord og Fornuftens kj\u00e6rlige Tale, saa at \u00d8iet gr\u00e6der Sorgen bl\u00f8d og Barnesmerten mildnes.Detvil ogsaa i B\u00f8nnen skj\u00e6nkes os! \u00d8iet vil faae Taarer, Hjertet Fortr\u00f8stning! og hvo er vel tr\u00e6ngt saa dybt ind i Sj\u00e6lenes Veie, at han t\u00f8r benegte, at B\u00f8nnen er Vingen, der h\u00e6ver os til den Indflydelsens Sph\u00e6re, hvorfra Gud vil r\u00e6kke os Hj\u00e6lpens og Naadens Oliegreen.<\/p>\n

Just ved at vandre med aabne \u00d8ine paa Videnskabens Vei see vi Forkyndelsens Herlighed. Menneskesl\u00e6gtens Viisdom er kun et Spand paa Aabenbarelsens h\u00f8ie S\u00f8ile, der b\u00e6rer Gud, men dette korte Spand vil voxe gjennem Evigheden, i Troen og med Troen. Videnskaben er som en chemisk Pr\u00f8ve, der siger at Guldet er \u00e6gte.<\/p>\n

Afsnit:\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0 \u00a02<\/a>\u00a0 \u00a03<\/a>\u00a0 \u00a04<\/a>\u00a0 \u00a05<\/a>\u00a0 \u00a06<\/a>\u00a0 \u00a07<\/a>\u00a0 \u00a08<\/a>\u00a0 \u00a09<\/a>\u00a0 \u00a010<\/a>\u00a0 \u00a011<\/a>\u00a0 \u00a012<\/a>\u00a0 \u00a013<\/a>\u00a0 \u00a014<\/a>\u00a0 \u00a015<\/a>\u00a0 \u00a016<\/a>\u00a0 \u00a017<\/a>\u00a0 \u00a018<\/a>\u00a0 \u00a019<\/a>\u00a0 \u00a020<\/a>\u00a0 \u00a021<\/a>\u00a0 \u00a022<\/a>\u00a0\u00a0\u00a023<\/a>\u00a0 \u00a024<\/a>\u00a0\u00a025<\/a>\u00a0 \u00a026<\/a>\u00a0 \u00a027<\/a>\u00a0 \u00a028<\/a>\u00a0 \u00a029<\/a>\u00a0 \u00a030<\/a><\/strong><\/p>\n

Kilde: H.C. Andersens Samlede Skrifter, Ottende Bind, Anden udgave, Kj\u00f8benhavn C. A. Reitzels Forlag 1878.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Sverrig –\u00a0XX. Tro og Videnskab (Pr\u00e6diken i Naturen) Sandhed kan aldrig stride mod Sandhed, Videnskaben aldrig stride mod Troen, vi tale naturligviis om dem begge i deres Reenhed; de m\u00f8des og de bestyrke Menneskets herligste Tanke:Ud\u00f8delighed.Og dog siger Du: jeg var roligere, jeg var tryggere, da jeg som Barn lukkede mit \u00d8ie … L\u00e6s mere H.C. Andersen: I Sverrig – XX. Tro og Videnskab (Pr\u00e6diken i Naturen)<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":28667,"menu_order":6,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-28688","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28688","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28688"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28688\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":92346,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28688\/revisions\/92346"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28667"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28688"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}