{"id":28686,"date":"2012-10-24T12:58:36","date_gmt":"2012-10-24T10:58:36","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28686"},"modified":"2017-12-29T00:20:53","modified_gmt":"2017-12-28T23:20:53","slug":"h-c-andersen-i-sverrig-xix-ved-siljan-soen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28686","title":{"rendered":"H.C. Andersen: I Sverrig – XIX. Ved Siljan-S\u00f8en"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Sverrig –\u00a0XIX. Ved Siljan-S\u00f8en<\/strong><\/p>\n

Vi ere h\u00f8it oppe i Dalarne, vi ere ved Siljans\u00f8en,\u00bbDalarnes \u00d8ie\u00ab, hvori Soller-\u00d8en med sin skinnende hvide Kirke danner \u00d8iestenen.<\/p>\n

Deiligt er her ved Midsommertid. De fjerne Bjerge fortone sig saa reent blaa, Sollyset str\u00f8mmer ud over den klare, blanke Vandflade, hvor stundom \u00d8rkenens Fee, Middelhavets Troldhex, Fata Morgana, kommer og reiser sit Luftslot. Gjennem Siljans\u00f8en, Dalbonden siger det, sv\u00f8mmer N\u00f8kken som Flodhest med sivgr\u00f8n Manke. See ud over Vandet, hvor Baadene komme med Brudefolk og Gj\u00e6ster, med Sang og med Spil, see op ad de n\u00e6rmeste Skovskr\u00e6nter, hvor de r\u00f8dmalede Tr\u00e6huse prange i Solskinnet, hvor Klokkerne paa Gederne klinge og Sangen lyder fuld og st\u00e6rk, som bl\u00e6st gjennem Luren: \u00bbHuja! Huja!\u00ab<\/p>\n

Deiligt er her en Sommerdag, deiligt er her ved Vintertid, om end Qviks\u00f8lvet fryser i den st\u00e6rke Kulde. Himlen her er da dobbelt h\u00f8i og blaa; Granskoven staaer gr\u00f8n i den hvide Snee. Kulbr\u00e6nderens Ild skinner derinde; den raske J\u00e6ger f\u00e6lder Ulv og Bj\u00f8rn, og paa Siljans Iisspeil glide hundredviis Sl\u00e6der hen over det dybe Vand; Riimfrosten h\u00e6nger i den Kj\u00f8rendes Pels, i hans Hue og Skj\u00e6g. See det ved Fuldmaanens Glands og ved Nordlysenes r\u00f8de og blaagr\u00f8nne Flammer. Tr\u00e6d ind i Stuen her, naar Ilden knittrer i Ovnen, og Familien sidder i Kreds foran den. Her er hjemligt godt at v\u00e6re. Sp\u00f8rg kun Dalfolket! ihvor de end komme i Verden, og ihvor godt de endogsaa faae det, altid l\u00e6nges de hjem til det fattige Bo: \u00bbthi\u00ab \u2013 sige de \u2013 \u00bbvi leve saa kj\u00e6rligt derhjemme.\u00ab<\/p>\n

Sundhed, Arbeidslyst og forn\u00f8iet Sind er Dalbondens Rigdom; selv f\u00f8ler han sig fra gammel Tid \u00e6delf\u00f8dt, han er \u00bbHusdrott\u00ab; til Kongen selv siger han Du.<\/p>\n

Da under KongCarl Johanen af dennes S\u00f8nnes\u00f8nner kom op i Dalarne, traadte en gammel Bonde hen til ham, trykkede hans Haand og bad:\u00bbVil Du ogsaa hilse din gamle Farfaer i Stockholm!\u00ab<\/p>\n

Dalfolket elsker Sang og Dands: \u00bbNyckel-Harpen\u00ab og \u00bbBockhornet\u00ab, S\u00e6kkepiben og Violinen. Et Digter-Hjerte sidder i dette Folk, og Digter-Hjertet elsker sin Konge. Dalfolket bar l\u00e6ngst den Vold og de Plager, som gjerrige og onde Fogeder her \u00f8vede i Kongens Navn. Det var under Danskens Herred\u00f8mme; Dansken har i gammel Tid handlet ilde i Svenskens Land; det havde den svenske Soldat i Minde, da han under Carl den Tiende foer haardt og ondt afsted mod Bonden i Danmark.<\/p>\n

Velsignet v\u00e6re de Harper, som klang, de Stemmer, som sang Forsoning! velsignet v\u00e6re den nye Tid! Lad os alt i denne Verden forstaae og elske hverandre! det er saa godt, at Naboer og Br\u00f8dre boe i Enighed og Venskab. Fredens Sollys i Gud straale over Landene!<\/p>\n

Dalarnes historiske Minder vende vort Blik tilbage til hine blodige Tider; \u2013 fra Dalarne opgik Sverrigs Eenhedsstjerne.<\/p>\n

Skandinaviens Dronning Margareta var ingen kj\u00e6rlig Moder for sit svenske Land. KongErik af Pommern, hvem en kommende Digter vil f\u00f8re for Nationernes Domstol, var endnu haardere mod det; hans Navn l\u00f8d i Forbandelse under raa Fogeders Grusomhed;\u00bbSwenska Folkets sago-H\u00e4fder\u00abmelde om \u00bbF\u00e6ngselsstenen\u00ab ved den aabne S\u00f8, hvor Bonden sattes n\u00f8gen ud i Frost og Kulde, melde om, hvordan han blev oph\u00e6ngt i R\u00f8g, og tidt qvaltes i den; der skete ham hans Ret, sagde de, han kunde ikke, eller vilde ikke betale. D\u00f8de det sidste Krik, han eiede, saa sp\u00e6ndtes han selv for Ploven, og Hustruen for H\u00f8l\u00e6sset. En dansk Foged,J\u00f8sse Erikson, grum som SveitzerlandetsGe\u00dfler, \u00f8vede alt Ondt og Vold mod det brave Dalfolk; den bittre Skaal l\u00f8b over, og Dalboerne undsagde J\u00f8sse Erikson og bad ham vogte sig for at lade sig see blandt dem. Pilene bleve hv\u00e6ssede, Staalbuerne tagne frem, og til F\u00f8rer kaaredesEngelbrecht Engelbrechtsson, der boede ved \u00bbKopparberget\u00ab, hvor nuFahlunligger, han var i sin bedste Alder, fribaaren og \u00e6del; han havde tjent i fremmed Land, og var \u00f8vet i Vaaben og ridderlige S\u00e6der. Opr\u00f8r mod Fogeden er dog Opr\u00f8r mod Kongen, meente han, bad dem derfor holde ud, til han havde gjort den lange Reise til Kj\u00f8benhavn og talt med Kongen, og det gjorde han. Den lille, fiirskaarne Dalkarl med de klare \u00d8ine, den stolte Pande og Haaret ned om H\u00e6rderne, traadte ind i Kong Eriks Sal, og udtalte med klar, lydelig Stemme Folkets Klager. Gode L\u00f8fter bleve givne ham, men ikke holdte, og Engelbrecht drog anden Gang til Kongen, men fandt ikke Adgang hos ham; da reiste Dalfolket sig under Engelbrecht, bortjog de onde Fogeder og \u00f8delagde deres Gaarde; Dal-\u00d8xen overhug Baandet mellem Kong Erik og Sverrigs Rige.<\/p>\n

Historien kaster en Glands over Dalarne. Fra Historiens Blade synger det for dine \u00d8rer, naar Du bes\u00f8ger disse Egne.<\/p>\n

Ved Siljan-S\u00f8en, hvor R\u00e4ttvik ogMora Kirketaarne speile sig i Vandfladen, og i de m\u00f8rke Skove heroppe var det, atGustav Wasa, forladt og forfulgt, drog om i sin Ungdoms bittre Tid, nu rigt Stof til Billeder og Sange. Det var paaChristjernsKongebud, at de Bedste af den \u00e6dle Sture Sl\u00e6gt, og mellem disse den unge Gustav Erikson Wasa, f\u00f8rtes som Gidsler til Kj\u00f8benhavn og der hensattes i detblaa Taarn. Snart efter f\u00f8rtes dog Gustav til et mildere F\u00e6ngsel paa Kal\u00f8 Slot i Jylland; hans Ungdom og Skj\u00f8nhed indtog for ham, han fik Lov at gaae om med ringe Bevogtning; den saae ham tidt sidde halv dr\u00f8mmende og med de store blaa \u00d8ine sorgfuld see over Kattegattet mod Sverrigs Kyst. Man var tryg for ham, \u2013 og under denne Tryghed slap han bort, l\u00f8b gjennem Skove og over Heder, og standsede f\u00f8rst, da han var tolv Mile fra sit F\u00e6ngsel. Jydsk Qv\u00e6g blev drevet til Tydskland, og Gustav Wasa blev Qv\u00e6gdriver; saaledes naaede han L\u00fcbeck, hvor han for Borgemester og Raad talte sin Sag saa vel, at de gave ham Beskyttelse, og skaffede ham paa et Skib, der gik til Sverrig. Paa Steens\u00f8-N\u00e6s ved Calmar steg han iland, og da M\u00e6ngden rundt om endnu troede paa Kong Christjerns L\u00f8fter om Mildhed og Naade, maatteGustavi natlige Farter snige sig gjennem sit F\u00e6drelands t\u00e6tte skove; Sturernes bedste M\u00e6nd gik her som Fredl\u00f8se, og efter dem, dog mest efter Gustav, speidede de danske Fogeder. Alt Krigsfolk drog op mod Stockholm, der stod Blodbadet; ved Rygtet herom flygtede Gustav til Dalarne. I Dalkarle-Dragt, med \u00d8xe paa Skulderen, kom han til \u00bbRankhyttan\u00ab, to Miil fra Fahlun, og her hos sin fordums Skolekammerat, den rige Bergsmand Anders Pehrsson, tog han Tjeneste og t\u00e6rskede for Dagl\u00f8n. Pigen i Huset kom til at see den guldstukne Silkekrave, han havde under sin grove Kl\u00e6dning, og hun fortalte det til sin Husbond, der da hemmelig kaldteGustavfor sig, og af ham h\u00f8rte om Blodbadet i Stockholm, om Gustavs Moder, der holdtes fangen i Kj\u00f8benhavn, og om al den N\u00f8d, der overgik Sverrig, og at Liv og Blod nu maatte voves, men det blev spildte Ord, og Gustav maatte drage fra\u00bbRankhyttan\u00abop i Skovene. Det var Vintertid, Isen paa Lill-Aaenbrast under ham; i Glottorp F\u00e6rgestue t\u00f8rrede han ved Ilden sine vaade Kl\u00e6der, og vandrede saa til \u00d8rn\u00e6s, hvor Arendt Pehrsson boede; men denne var ham en falsk Ven, der forraadte ham og lod Fogeden komme med syv af sine M\u00e6nd. De vare allerede i Gaarden, men Arendts Hustru, den brave Barbro Stigsdotter havde advaret Gustav, der, f\u00f8r de naaede ind i Stuen, heisede sig fra Loftslugen ned til Drengen, der paa Barbros Ordre holdt med den forsp\u00e6ndte Sl\u00e6de, og jog saa afsted til Korsn\u00e6s, til Sandwiks-Hyttorna og til Svardsj\u00f8, altid jaget og skr\u00e6mmet af Speidere og Forf\u00f8lgere. Hos Ungdoms-Vennen fra Skoletid, Sognepr\u00e6sten Hr.Jonn, blev han vel optaget, i otte Dage talte de sammen, stille og hjerteligt, om Sverrig; men da Arendt fra Orn\u00e6s og Fogeden der stadig sendte Speidere og Vagter, maatte Gustav atter flygte, og neppe var han traadt ind i den varme Stue hos Hr.Swen i Isala, f\u00f8r Fogedens Folk ogsaa vare her; men snildelig sprang Swens Hustru hen til Gustav, gav ham et Slag over Ryggen og skj\u00e6ndte som i Vrede: \u00bbHvad staaer Du der og gaber efter paa de Fremmede, som om Du aldrig havde seet Folk f\u00f8r! Pak Dig ud i Laden at t\u00e6rske!\u00ab Og Gustav anstillede sig dum og gik at t\u00e6rske. Det faldt ikke Fogedens Folk ind, at den pryglede Kn\u00f8s just var ham de skulde fange. Paa alle Veie vrimlede det med Speidere og v\u00e6bnede Folk overalt i Dalarne, de s\u00f8gte efter de Fredl\u00f8se, dog meest efter Gustav Erikson Wasa.<\/p>\n

Dalfolket vidste, at han var deroppe, det vidste, at han havde givet sig hen til dem, og hver og een svor i sit Hjerte, at han, som alle Dalkarles Gj\u00e6st, skulde v\u00e6re tryg hos ham, Ingen vilde vorde en Forr\u00e6der, som Arendt paa Orn\u00e6s.<\/p>\n

Swen i Isala troede ikke Gustav sikker hos sig, og \u00f8nskede at have ham h\u00f8iere op i Skoven til Marn\u00e4s By; her boede to redelige M\u00e6nd, Br\u00f8drene Maths og Pehr Olofsson; men paa alle Veie derhen stode Vagter, ved hvert Led og ved hver Bro; derfor gjemtes Gustav i et L\u00e6s Halm, som Swen selv kj\u00f8rte, og det lige midt ind imellem Fogedernes Udsendinge; Een af disse stak sit lange Spyd ind i Halmen og traf Gustav i det ene Been. Saaret var let, men Blodet dryppede dog ud fra Halmen, og da Swen saae det, skar han i Smug sin Hest i Foden, saa at den bl\u00f8dte, og Ingen fattede Mistanke. I Leksands Skove, ved Liungs\u00f8-Aaen under et stort, omfaldet Tr\u00e6, hvis vidtudstrakte Grene d\u00e6kkede et vidt Rum, skjulte Br\u00f8drene i tre N\u00e6tter og Dage den Flygtende, og bragte ham her sin F\u00f8de. En Nat endnu var hans Skjul og Hvile her under en stor nedh\u00e6ngende Birk; her vaktes Beslutningen hos ham at tale til det forsamlede Folk, og han vovede sig hen til R\u00e4ttvik. Paa Kirkegaarden der talte han til Menigheden om Blodbadet i Stockholm og alt hvad Ondt Svensken maatte lide; M\u00e6ngden blev bestyrtet, og svor at tage H\u00e6vn, men vendte strax igjen om til den Forsigtighed, f\u00f8rst at h\u00f8re, hvad der sagdes om den Ting i Nabosognene.<\/p>\n

Og Gustav drog over Mor atil Ulmelands By, hvor Maths Larssons Hustru gjemte ham i sin Kjelder, og satte det store \u00d8lkar over Lemmen, for at ikke Fogdens Folk, der kom, skulde finde ham. Han gjemtes her til ind i Julen, og paa en af Helligdagene traadte han da frem paa en H\u00f8i ved Mora, og talte med h\u00f8i og klangfuld R\u00f8st til Dalkarlene, som kom fra Kirke. Han mindede dem om deres F\u00e6dres Kj\u00e6rlighed til Frihed og F\u00e6dreland, hvorledes de havde kj\u00e6mpet underEngelbrechtogSturerne, han talte om Blodbadet i Stockholm og om Christjerns Grumhed mod Stures Enke og B\u00f8rn. Den hele Forsamling blev opfyldt heraf, Nogle gr\u00e6d, Andre raabte h\u00f8it, at de vilde gribe Vaaben, men der traadte ogsaa snart Mange frem og talte imod Gustav; de sagde, at Christjerns Blodbad gjaldt kun Herrerne og ikke B\u00f8nderne; og de kunde have troet dette med Ret, thi Christjern, Adelens Tyran, var fattig Mands Ven, hans menneskekj\u00e6rlige Love til V\u00e6rn for den da som Dyret behandlede Bonde ere Vidnesbyrd for ham i Nutiden.<\/p>\n

Mora-Karlene vaklede i deres Fors\u00e6t, de fleste raadede Gustav til at drage l\u00e6ngere bort, ud over den norske Gr\u00e6ndse, og modl\u00f8s drog han afsted, han opgav sit F\u00e6dreneland.<\/p>\n

Allerede \u00f8inede han de norske Fjelde; dybt bedr\u00f8vet standsede han; sulten og t\u00f8rstig var han; Klokkerne klang fra Lima Kirke, derind gik han og holdt sin Andagt. I br\u00e6ndende B\u00f8nner l\u00f8ftede sig hans dybtbedr\u00f8vede Hjerte til Gud, der gav ham Mod, Ild og Kraft til engang endnu at tale til B\u00f8nderne; de h\u00f8rte ham, de forstode ham, men vovede ikke at gj\u00f8re noget, og han drog afsted igjen og kom til S\u00e4lens By, den sidste ved Norges Gr\u00e6ndse. Endnu engang, den allersidste, vendte han sig mod Dal-Landet, og saae tilbage ud over dets Granskove, Iis og Snee. \u2013 Da kom, med Dampens Fart paa deres Skier l\u00f8bende over Iis og frossen Snee, to M\u00e6nd, gode Skil\u00f8bere, udsendte fra Folket i Mora, for at s\u00f8geGustav, og kalde ham tilbage som deres H\u00f8vding. Vor Herre havde villet det saa, at netop daGustavdrog fra Mora, kom der som Fredl\u00f8s den navnkundige KrigsmandLars Olofsson; han talte om Blodbadet og at Christjern rundt om i Landet reiste Galger, at det samme ogsaa snart vilde skee i Dalarne, at Skatter og Plager vilde komme over dem for deres Troskab mod Sturerne, og det fortr\u00f8d dem, at de havde givet slip paa Gustav; da reiste sig der en gammel Mand og sagde, at hver Gang Gustav talte her, havde det bl\u00e6st en frisk Nordenvind, det huskede de; og da efter gammel Tro heroppe hvert Foretagende, der begyndtes i Nordenvind, lykkedes, saa reiste de sig Alle, Alle som Een; de vilde vove Liv og Gods for F\u00e6drelandet og for Gustav Erikson Wasa.<\/p>\n

I Mora hyldedes han, og drog saa med 1000 Mand til store Kopparberget og fangede Bergsfogeden ogChristjerns andre M\u00e6nd. De Fredl\u00f8se s\u00f8gte ham, alt Folket, hvor han kom, sluttede sig til ham, hans H\u00e6r var voxet til 15000 Mand, da den ved Brunb\u00e4ck F\u00e6rge m\u00f8dte sine v\u00e6bnede Fjender.<\/p>\n

\u00bbOch flera Dalpilar i luften der samm,<\/p>\n

\u00c4n haglet nedfaller ur skyn,\u00ab<\/p>\n

staaer der i den gamle Sang. Dal-Pilene susede hen over Dal-Elvens Str\u00f8mme.<\/p>\n

\u00bbEt Folk, som \u00e6der Bark og drikker kun Vand, kan Fanden selv ikke betvinge,\u00ab sagde den danske Biskop Beldenack, som var der og raadede sine Landsm\u00e6nd: at see til de kom bort; men Dalkarlene tr\u00e6ngte paa, Liig laae ved Liig, med Staalpilen gjennem Brystet ud af Ryggen. Stort var Danskens Tab, Dalfolket synger endnu:<\/p>\n

\u00bbBrunb\u00e4cka \u00e4lf \u00e4r w\u00e4l diup och s\u00e5 bred,<\/p>\n

Der s\u00e4nkte de s\u00e5 m\u00e5nga Jutar ned.<\/p>\n

S\u00e5 k\u00f6rdes de Danska ur Swerige.\u00ab<\/p>\n

Og Gustav med sine Dalkarle drog fremad til Upsala, frem til Kamp ved Brunkeberg og Seiersindtog i Stockholm, hvor han da, som Visen lyder, kunde sige til sine Dalkarle:<\/p>\n

\u00bbI hafwen med mig st\u00e5ndit som trogna Swenska m\u00e4n,<\/p>\n

Will Gud mig lifwet unna, jag g\u00f6r Eder godt igen.\u00ab<\/p>\n

Til Dalarne, hvor Gustav vandrede vildsom og forfulgt! til Dalarne, hvor Folket er n\u00f8isomt og glad, hvor de gamle Staalpile og Buer ere oph\u00e6ngte over Ovnen, hvor Dandsen gaaer rundt om Maistangen i Skj\u00e6rsommer, ville vi komme, Maler og Digter! lidt af de to ere vi dog allesammen, thi ellers forstod vi dem ikke.<\/p>\n

Vognen er forsp\u00e6ndt, Holdkarlen venter. Fra Leksand kj\u00f8re vi langs S\u00f8en ad R\u00e4ttvik og Mora. Karlen vil fort\u00e6lle dig om Kong Gustav, hvert Barn her kjender ham; og er Du dansk og Bonden fornemmer det, da vil han med venligt Smiil tale til Dig om de gamle, fjendtlige Tider, og hvor godt det nu er! vi kjende hinanden, og ere hinanden saa lige! Dansken kommer herop i Bes\u00f8g, og Svensken gaaer ned til de Danske; de svenske Krigsfolk have skrevet hjem og fortalt, hvor godt og vel de fandt det som Venner i Danskens Land; han vil fort\u00e6lle Dig, hvor brav de forstode hinanden, hvor lig de ere i Skik og Brug, i Tro og Tanke. Du faaer ogsaa at vide, hvor rigt og vel i de sidste Aar Kornet trives iSverrig, selv oppe iDalarne; det er kun Aaringer tilbage, da var her Hungersn\u00f8den saa stor, at en Bonde kom til Provsten for at kj\u00f8be et Knippe Halm, der skulde skj\u00e6res smaat og blandes i Barkbr\u00f8det, til at spises. \u00bbNu er det gode Tider!\u00ab siger han, og viser dig sit sorte, haarde Kn\u00e6kkebr\u00f8d, som han bryder med de hvide, st\u00e6rke T\u00e6nder.<\/p>\n

Solen skinner klart over de m\u00f8rke, skovgroede Bjergaase og over S\u00f8ens stille Flade. Fra Veien ved Bergs\u00e4nger Udsigten meest udstrakt over Siljan; man seer herfra Mora Kirkes Kobberspiir, og bag ved det de blaa Bjerge i dobbelt R\u00e6kke. Til Bergs\u00e4ng, s\u00e6dvanligviis ikke l\u00e6nger, kommer den Reisende, her vender han om, han har da seet det Smukkeste af Dalarne, men dog ikke seet Landet i al dets Afvexling. Under os, t\u00e6t herved ligger R\u00e4ttvik Kirke, skinnende hvid som en Svane ude paa det gr\u00f8nne N\u00e6s; derhen ville vi til et venligt Hjem, til Provstegaarden, til glade, godmodige Mennesker. Skoven dufter saa st\u00e6rk, rundt om voxe vilde Ripsbuske, rundtom blomstrer med sine r\u00f8de Blade Midsommer-Blomsten: primula farinosa.<\/p>\n

\u00bbVelkommen til os!\u00ab lyder det, og vi f\u00f8res ind i Provstegaardens store Havesal; her er vinterkoldt, skj\u00f8ndt det dog er Midsommer, men snart lunes her godt; store Tr\u00e6stykker stilles paa Kant i begge Kaminerne, Ilden knittrer og l\u00f8fter sin Flamme h\u00f8it op i Skorstenen. Kj\u00e6re Naboer, Pr\u00e6sten, L\u00e6gen, Venner fra Nabolavet samles, Punschebollen damper og Samtalen bliver levende, sund og frisk, som Naturen heroppe.<\/p>\n

Efter Bordet gj\u00f8re vi en Vandring ned til Kirken, de brogede, malede Billeder herinde beskinnes just af det st\u00e6rke Sollys. Udenfor Kirkens D\u00f8r staaer Fattigb\u00f8ssen, Lazarus kaldet, et underligt Tr\u00e6billed, der forestiller en Tigger. Nu komme M\u00e6nd, Qvinder og B\u00f8rn; et Liig f\u00f8res til Graven, M\u00e6ndene tage til Hatten for den D\u00f8de, det er saa Skik her, som i de catholske Lande.<\/p>\n

Vi vandre gjennem Skoven forbi en lille Kornmark. \u00bbHer kom jeg ifjor,\u00ab fortalte os en af vore Ledsagere. \u00bbMidt paa Marken gik en Person, jeg troede det var Pr\u00e6sten, og vilde til at raabe god Dag, men betids saae jeg at det var Nalle, som vi kalde ham.<\/p>\n

Det var en stor Bj\u00f8rn, der gik paa Bagbenene i godt Humeur, gnavede paa en Havrekj\u00e6rv og brummede saa smaat. Jeg sagde ikke mit god Dag, jeg skj\u00f8ttede mig selv, og det gjorde ogsaa han.\u00ab<\/p>\n

Fra Skoven komme vi ud paa den brede Kj\u00f8revei, hvorfra R\u00e4ttvik Kirke, S\u00f8en og de fjerne Bjerge danne et deiligt Billed; vi ere ved den nye Bade-Anstalt; beqvemt og vel indrettet staaer den med hyggelige V\u00e6relser, L\u00e6sestue og Badekamre. Derinde kan du see Dal-Mumier, \u2013 levende, friskblomstrende, r\u00f8dkindede M\u00e6nd, indsv\u00f8bte i T\u00e6pper, kun Hovedet er frit; det er Badegj\u00e6sterne, som lige ere komne op af det kolde Bad. Vandanstalten ved R\u00e4ttvik er ganske som den i Gr\u00e4fenberg i Schlesien. Paa Bordet i L\u00e6sestuen ligge B\u00f8ger og Aviser; Du har igjen fat her i Traadene til den levende, urolige Verden, Du fornemmer gjennem det trykte Ords electromagnetiske Str\u00f8m, hvad der r\u00f8rer sig og skeer ude, og springer saa igjen ud i Naturen, i Solskinnet, i Birkeduften ved den aabne Siljan-S\u00f8.<\/p>\n

Endnu en Vandring til Pr\u00e6stens Huus under de h\u00f8ie Tr\u00e6er med Udsigt til S\u00f8en. I de smaa Stuer er saa hyggeligt og smukt; fra de store Bogreoler skinne bekjendte Navne; hele Skandinaviens nye Literatur venter her paa Vintertiden for at aabne sin Tryllehave, naar Iis og Snee ligger udenfor, og Dalarne er som lagt udenfor Europa. Poesi og Videnskab sprudler med evige Kilder, medens Naturen maa blunde sin Vinters\u00f8vn.<\/p>\n

Fra R\u00e4ttvik drage vi tilMora, hvor Gustav talte til Menigheden; vi drage op til Porphyr-V\u00e6rket, hvor de pr\u00e6gtige Skaale slibes; vi ride paa den eensomme, smalle Skovvei op til Finnernes Hytter. Eensomt og helligt, broget og herligt er det i Dalarne, deiligst dog ved Siljan.<\/p>\n

Maler, tag Skizzebog og Farver, drag op i Dalarne, Billed ved Billed vil aabenbare sig for dig.<\/p>\n

Kom her i Foraarstid, naar de unge Karle drage i Leir til Vaaben\u00f8velse, stil Dig ved Veien, lidt fra hvor Ledet aabnes, og hele Stimmelen kommer med Spillemanden foran. B\u00f8rn og Gamle staae paa H\u00f8ien under den h\u00e6ngende Birk og vinke Levvel.<\/p>\n

Tr\u00e6d ind i \u00bbKl\u00e4dstugan\u00ab, rigere Farvepragt end her frembyder ingen Stue i Tyrkernes farvebrogede Hjem. Kl\u00e6dningsstuen er s\u00e6dvanligviis et fritstaaende Tr\u00e6huus, der opbevarer Formuen af Kl\u00e6dningsstykker, det er reist paa h\u00f8ie P\u00e6le, for at ikke Rotter eller slige Dyr skulle slippe derop, Trappen stilles op til D\u00f8ren og Du kommer ind. Under Loftet og hen ad V\u00e6ggene h\u00e6nge, udsp\u00e6ndt paa T\u00f8ndebaand, Fruentimmernes Skj\u00f8rter og Kjortler af alle Farver, en M\u00e6ngde i det utrolige, hver Person i Familien eier tidt sytten, atten Stykker. Her h\u00e6nge Forkl\u00e6der og Livstykker, her h\u00e6nge Karlenes Kjoler, Veste og Buxer; Str\u00f8mperne synes at mylre frem, saa mange ere der; Lint\u00f8iet, baade det \u00e6rmel\u00f8se og Overstykket hertil har sin bestemte Plads herinde. Gulvet er som oversv\u00f8mmet af Sko, saa klodsede, kunstige, pukkelryggede og tr\u00e6skoformede, at det synes en heel Opfindelse at lave dem saaledes. Psalmeb\u00f8gerne staae i R\u00e6kke paa den blomstermalede Hylde; V\u00e6ggen selv, hvor man kan see den for Kl\u00e6dningsstykker, er ogsaa malet. Der f. Ex. sv\u00e6ver Propheten Elias paa sin Ildvogn, trukket af Solheste, der i Tegningen temmeligt see ud som Grise; ogsaaJakob, der brydes medJehova, kan man see, ogJehovahar Livkjole, Skindbuxer og lange St\u00f8vler. Henover Vinduerne staae Bibelsprog og Navne; Tulipaner og Roser blomstre der, som de aldrig blomstre i Naturen. Giv os et Billed af Kl\u00e6dningsstuen idet at unge Piger hente der deres Pynt, eller h\u00e6nge den op igjen.<\/p>\n

\u00bbDet er ikke noget at male!\u00ab siger Du maaskee, naa, saa er det noget at see, kom kun.<\/p>\n

Maler og Digter, tag hinanden i Haanden, kom op til Dalarne, det fattige Land er rigt paa Skj\u00f8nhed og Poesie, rigest dog ved Siljan-S\u00f8en.<\/p>\n

Afsnit:\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0 \u00a02<\/a>\u00a0 \u00a03<\/a>\u00a0 \u00a04<\/a>\u00a0 \u00a05<\/a>\u00a0 \u00a06<\/a>\u00a0 \u00a07<\/a>\u00a0 \u00a08<\/a>\u00a0 \u00a09<\/a>\u00a0 \u00a010<\/a>\u00a0 \u00a011<\/a>\u00a0 \u00a012<\/a>\u00a0 \u00a013<\/a>\u00a0 \u00a014<\/a>\u00a0 \u00a015<\/a>\u00a0 \u00a016<\/a>\u00a0 \u00a017<\/a>\u00a0 \u00a018<\/a>\u00a0 \u00a019<\/a>\u00a0 \u00a020<\/a>\u00a0 \u00a021<\/a>\u00a0 \u00a022<\/a>\u00a0\u00a0\u00a023<\/a>\u00a0 \u00a024<\/a>\u00a0 25<\/a>\u00a0 \u00a026<\/a>\u00a0 \u00a027<\/a>\u00a0 \u00a028<\/a>\u00a0 \u00a029<\/a>\u00a0 \u00a030<\/a><\/strong><\/p>\n

Kilde: H.C. Andersens Samlede Skrifter, Ottende Bind, Anden udgave, Kj\u00f8benhavn C. A. Reitzels Forlag 1878.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Sverrig –\u00a0XIX. Ved Siljan-S\u00f8en Vi ere h\u00f8it oppe i Dalarne, vi ere ved Siljans\u00f8en,\u00bbDalarnes \u00d8ie\u00ab, hvori Soller-\u00d8en med sin skinnende hvide Kirke danner \u00d8iestenen. Deiligt er her ved Midsommertid. De fjerne Bjerge fortone sig saa reent blaa, Sollyset str\u00f8mmer ud over den klare, blanke Vandflade, hvor stundom \u00d8rkenens Fee, Middelhavets Troldhex, Fata … L\u00e6s mere H.C. Andersen: I Sverrig – XIX. Ved Siljan-S\u00f8en<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":28667,"menu_order":5,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-28686","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28686","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28686"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28686\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":92310,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28686\/revisions\/92310"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28667"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28686"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}