{"id":28683,"date":"2012-10-24T12:56:31","date_gmt":"2012-10-24T10:56:31","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28683"},"modified":"2012-10-24T12:56:31","modified_gmt":"2012-10-24T10:56:31","slug":"h-c-andersen-i-sverrig-xviii-midsommerfesten-i-leksand","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28683","title":{"rendered":"H.C. Andersen: I Sverrig – XVIII. Midsommerfesten i Leksand"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Sverrig –\u00a0XVIII. Midsommerfesten i Leksand<\/strong><\/p>\n

Paa den anden Side Dal-Elven, som Veien nu tredie eller fjerde Gang igjen f\u00f8rte os over, laae Leksand. Det et Stykke fra Kirken reiste maleriske Klokketaarn af r\u00f8dmalede Bj\u00e6lker l\u00f8ftede sig over de h\u00f8ie Tr\u00e6er paa den lerede Skr\u00e6nt; gamle Pile h\u00e6ldede sig smukt ud over den st\u00e6rke Str\u00f8m. Flydebroen gyngede under os, ja den sank endogsaa lidt, saa Vandet slog om Hestenes F\u00f8dder, men den Natur har de Slags Broer; Jernkj\u00e6derne, som holdt den, peb og raslede, Plankerne knagede, Br\u00e6dderne svuppede, Vandet piblede, rislede og bruste, \u2013 og saa kom vi over, hvor Veien skraaner opad mod Byen; t\u00e6t herovenfor stod fra ifjor endnu Maistangen, med visne Blomster; hvor mange H\u00e6nder, der bandt disse, ere vel nu visne i Graven.<\/p>\n

Smukkere, end at f\u00f8lge den lige Kj\u00f8revei ind i Byen, er det at gaae heroppe paa Skr\u00e6nten langs Elven; Stien f\u00f8rer mellem Gr\u00e6smark og L\u00f8vtr\u00e6er hen til Pr\u00e6stegaarden. Derinde blev Aftenen tilbragt, hos den venlige Pr\u00e6stefamilie; Huusfaderen var nylig d\u00f8d, de gik Alle i Sorg. Den unge Datter havde noget, jeg veed ikke selv hvori det var, men jeg maatte t\u00e6nke paa H\u00f8rrens fine Blomst, der synes for fiin for Nordens korte Sommer. De talte om Midsommerfesten imorgen og om Vintertiden heroppe, naar Svanerne, tidt over tredive Stykker, laae udenfor paa Elven, og udst\u00f8dte underlige, s\u00f8rgelige Toner; altid kom de parviis, to og to, og saaledes fl\u00f8i de ogsaa igjen; d\u00f8de een af dem, saa blev Magen her, l\u00e6nge efter at alle de andre vare borte, ventede, klagede og fl\u00f8i saa tilsidst eensom afsted.<\/p>\n

Da jeg om Aftenen gik fra Pr\u00e6stegaarden, Nyet var t\u00e6ndt, reistes Maistangen. Hen over Siljans S\u00f8en ind i Elven kom det lille Dampskib Prinds August med Fart\u00f8ier paa Sl\u00e6betoug; der steg en Spillemand iland, han bl\u00e6ste til Dands under den bekrandsede, h\u00f8ie Maistang, og rundtom den gik det i lystig Kreds, saa gl\u00e6deligt, som var hele Livet en deilig Sommernat.<\/p>\n

N\u00e6ste Morgen var Midsommerfesten, det var S\u00f8ndag, det var den 24de Juni, en deilig, solklar Dag. Det mest maleriske Skue ved Festen er, at see Folkene fra de forskjellige Sogne komme skareviis i store Baade over Siljans S\u00f8en og stige iland.<\/p>\n

Vi kj\u00f8rte ud til Landingsstedet Barkedalen, og m\u00f8dte allerede, f\u00f8r vi endnu kom ud af Byen, hele Skarer, der kom derfra, ligesom ogsaa fra Bjergene. T\u00e6t ved Leksand selv er paa begge Sider af Veien en R\u00e6kke lave Tr\u00e6boder, der indvendig faae deres Belysning kun gjennem D\u00f8ren, de danne en heel Gade, og tjene til Stald for Sognefolkenes Heste, men ogsaa, hvad is\u00e6r var Tilf\u00e6ldet denne Morgen, til at gaae ind i og s\u00e6tte sin Stads ilave. N\u00e6sten de fleste Boder vare fyldte med B\u00f8nderfruentimmer, der l\u00f8snede og bandt paa Kl\u00e6derne, for at faae dem i de rigtige Folder, og imidlertid ideligt skottede ud af den lave D\u00f8r, for at see, hvem der kom forbi. M\u00e6ngden af de kommende Kirkeg\u00e6ngere tog til; M\u00e6nd, Qvinder og B\u00f8rn, Gamle og Unge, selv Patteb\u00f8rn, thi ved Midsommerfest bliver Ingen hjemme til at passe dem, og saa maa de jo med; Alle skulle til Kirke.<\/p>\n

Hvilken skj\u00e6rende Farvepragt! ildr\u00f8de og gr\u00e6sgr\u00f8nne Forkl\u00e6der skinne os im\u00f8de. Qvindernes Kl\u00e6dning er i\u00f8vrigt et sort Skj\u00f8rt, r\u00f8dt Livstykke og hvide \u00c6rmer. Alle bare Psalmebogen sv\u00f8bt i deres sammenlagte Silke-Lommet\u00f8rkl\u00e6de, de smaa Pigeb\u00f8rn aldeles i Guult og med r\u00f8de Forkl\u00e6der, de allermindste ganske i gurkemeieguul Kl\u00e6dning. Mandfolkene havde sorte Kjoler, som vore Paletots, med Broderi af r\u00f8dt Uldgarn; et r\u00f8dt Baand med Qvast hang ned fra den store, sorte Hat; m\u00f8rke Buxer og blaa Str\u00f8mper med r\u00f8de L\u00e6der-Str\u00f8mpebaand; kort sagt, det var en skrigende Farve-Rigdom, og det i den klare Solskins-Morgen inde paa Skovveien! denne f\u00f8rte steilt ned til S\u00f8en, der laae blank og blaa. Tolv til fjorten lange Baade, af Form som Gondoler, laae allerede trukket op paa den flade Strandbred, der her er oversaaet med store Steen; disse selv tjente de Landstigende til Bro; hen til disse lagde Baadene, og Folkene klattrede, gik og bar hinanden gjensidig iland. Der stode vist henved tusinde Mennesker paa Strandbredden, og langt ude paa S\u00f8en kom en ti \u00e0 tolv Baade endnu, nogle paa sexten Aarer, andre paa tyve, ja fire og tyve, roede af Mandfolk og Fruentimmer, og hver Baad pyntet med gr\u00f8nne Grene. Disse og de brogede Kl\u00e6dninger gav det Hele noget saa festligt, saa phantastisk rigt, som man ikke skulde troe Norden eier det. Baadene kom n\u00e6rmere, alle propfulde af Mennesker; men stille, uden St\u00f8i og Tale kom de og balancerede op til Skovskr\u00e6nten; Baadene bleve trukne op paa Sandet; det var til at male, is\u00e6r eet Punkt, nemlig Veien op ad Skr\u00e6nten, hvor den hele Skare bev\u00e6gede sig mellem Tr\u00e6er og Buske; mest fremtr\u00e6dende der vare to lasede Unger, ganske kl\u00e6dte i brandguult, hver med en Skindbylt paa Nakken; de h\u00f8rte hjemme i det fattigste Sogn i Dalarne; der gik ogsaa en halt Mand med sin blinde Kone, jeg t\u00e6nkte paa Abc-Verset fra Barndomstid:<\/p>\n

\u00bbDen Halte seer, den Blinde gaaer,<\/p>\n

Ved f\u00e6lleds Hj\u00e6lp de Byen naaer.\u00ab<\/p>\n

Og vi naaede ogsaa Byen og Kirken, derhen str\u00f8mmede de Alle; man sagde, at der var over femtusinde Mennesker samlede. Klokken ni begyndte Gudstjenesten. Orgel og Pr\u00e6dikestol vare pyntede med blomstrende Sirener; B\u00f8rnene sad med Siren-Blomster og Birkegrene; de ganske Smaa havde hver et Stykke Kn\u00e6kkebr\u00f8d, som de forn\u00f8iede sig med at spise. Der var Altergang for de unge Confirmander, der var Orgelklang og Psalmesang, men der var ogsaa frygteligt Barneskrig og Lyden af tunge Fodtrin; de klodsede, jernbeslaaede Dalsko st\u00f8dte haardt mod Steengulvet. Alle Kirkestole, Pulpiturer og Hovedgangen vare ganske opfyldte med Folk; i Sidegangen saae man forskjellige Grupper, legende B\u00f8rn og and\u00e6gtige gamle Folk; ved Sakristiet sad en ung Kone og gav sit lille Barn Die, det var et levende, deiligt Billede af Madonna selv.<\/p>\n

Det f\u00f8rste Indtryk af det Hele var gribende, men kun det f\u00f8rste; her var altformeget, der forstyrrede; gjennem Sangen l\u00f8d Barneskrig og Larm af Gaaende; og dertil kom en utaalelig Lugt af L\u00f8g; n\u00e6sten Alle f\u00f8rte de med sig smaa L\u00f8g-Knipper, som de sad og spiste af; jeg kunde ikke udholde det, og gik ud paa Kirkegaarden; her, som altid i Naturen, var det gribende, det var helligt. Kirkeportene stode aabne, Orgelklangen og Psalmesangen l\u00f8d herud i Guds Solskin ved den aabne S\u00f8. De Mange, der ikke kunde faae Plads inde i Kirken, stode her udenfor og sang med af Psalmebogen; rundtom paa Gravstederne, der n\u00e6sten alle ere af st\u00f8bt Jern, sad M\u00f8dre og gav deres Smaa Die; Livets Kilde sprang over D\u00f8d og Grav. En ganske ung Bonde, han var saa smuk, stod og l\u00e6ste Indskriften paa en Grav:<\/p>\n

\u00bbAch hur s\u00f6dt att hafve lefvet,<\/p>\n

ach hur sk\u00f6nt att kunne d\u00f6e!\u00ab<\/p>\n

Kristelige skj\u00f8nne Tankesprog, Vers, vistnok af Psalmebogen, l\u00e6stes rundt om paa Gravene, og de bleve alle l\u00e6ste, thi Kirketjenesten varede flere Timer, Noget, der imidlertid aldrig kan v\u00e6re godt for Andagten.<\/p>\n

Endelig str\u00f8mmede Skaren fra Kirken. De ildr\u00f8de og gr\u00e6sgr\u00f8nne Forkl\u00e6der skinnede; mere og mere blev Menneskemassen t\u00e6ttere, og tr\u00e6ngte fremad; de hvide Hovedt\u00f8ier, Lin og hvide \u00c6rmer var Farvestyrken, det saae ud som en heel Procession i de catholske Lande. Der blev igjen Liv og R\u00f8re paa Veien med Gaaende og med Kj\u00f8rende, og hen over S\u00f8en roede igjen de overfyldte Baade bort. Men dog var der endnu Folk tilbage. Karle og M\u00e6nd stode i Grupper i Leksands brede Gade, fra Kirken og op til Vertshuset. Jeg boede her og maa bekjende, at mit danske Maal klang dem alle saare fremmed; jeg br\u00f8d da paa det Svenske, og Pigen i Vertshuset forsikkrede, at hun forstod mig bedre, end hun ifjor havde forstaaet Franskmanden, der talte Frans\u00f8sisk til hende.<\/p>\n

Som jeg sidder i min Stue, kommer Vertindens lille Datterdatter ind, et net lille Barn, der var lykkelig ved at see min brogede Nats\u00e6k, min skotske Plaid og det r\u00f8de Saffian i Kufferten; jeg klippede i Hast til hende, af et Ark Papir, en tyrkisk Moskee med Minareter og aabne Vinduer, og hun styrtede lyksalig afsted. Lidt efter h\u00f8rer jeg megen Talen h\u00f8it ude i Gaarden, jeg havde en Anelse om at det gjaldt min Udklipning; jeg traadte sagte ud paa Tr\u00e6-Altanen, og saae nede i Gaarden Mormoer staae og l\u00f8fte med straalende Ansigt min Udklipning h\u00f8it i Veiret. En heel Skare Dalkarle og Dalkuller stode rundt om, alle i Kunstextase over mit V\u00e6rk, men Ungen \u2013 den lille, velsignede Unge \u2013 skreg og rakte H\u00e6nderne op efter sin lovlige Eiendom, som hun ikke maatte beholde, da den var altfor deilig. Jeg listede mig, h\u00f8ist smigret og opmuntret, ind igjen, men et \u00d8ieblik efter bankede det paa D\u00f8ren, det var Mormoer; hun kom med en heel Tallerken fuld af Pebern\u00f8dder.<\/p>\n

\u00bbJeg bager de bedste Pebern\u00f8dder i Dalarne\u00ab, sagde hun, \u00bbmen de have de gamle Faconer fra min Mormoers Tid; Herren klipper nu saa vel, skulde han ikke kunne klippe os nogle nye Faconer!\u00ab<\/p>\n

Og jeg sad den hele Midsommeraften og klippede Faconer til Peberkager: N\u00f8ddekn\u00e6kkere med Ridderst\u00f8vler, Veirm\u00f8ller, der var baade Mand og M\u00f8lle, men i T\u00f8fler og med D\u00f8r paa Maven, og Dandserinder, der med det ene Been pegede mod Syvstjernen. Mormoer fik dem, men Dandserinderne vendte hun op og ned paa, Benene gik hende for h\u00f8it, hun troede at de vare eenbenede og trearmede.<\/p>\n

\u00bbDet skal blive nye Faconer!\u00ab sagde hun, \u00bbmen de ere sv\u00e6re.\u00ab<\/p>\n

Jeg haaber, at jeg i Dalarne lever i nye Faconer af Peberkager.<\/p>\n

Afsnit:\u00a0\u00a01<\/a>\u00a02<\/a>\u00a03<\/a>\u00a04<\/a>\u00a05<\/a>\u00a06<\/a>\u00a07<\/a>\u00a08<\/a>\u00a09<\/a>\u00a010<\/a>\u00a011<\/a>\u00a012<\/a>\u00a013<\/a>\u00a014<\/a>\u00a015<\/a>\u00a016<\/a>\u00a017<\/a>\u00a018<\/a>\u00a019<\/a>\u00a020<\/a>\u00a021<\/a>\u00a022<\/a>\u00a023<\/a>\u00a024<\/a>\u00a025<\/a>\u00a026<\/a>\u00a027<\/a>\u00a028<\/a>\u00a029<\/a>\u00a030<\/a><\/strong><\/p>\n

Kilde: H.C. Andersens Samlede Skrifter, Ottende Bind, Anden udgave, Kj\u00f8benhavn C. A. Reitzels Forlag 1878.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Sverrig –\u00a0XVIII. Midsommerfesten i Leksand Paa den anden Side Dal-Elven, som Veien nu tredie eller fjerde Gang igjen f\u00f8rte os over, laae Leksand. Det et Stykke fra Kirken reiste maleriske Klokketaarn af r\u00f8dmalede Bj\u00e6lker l\u00f8ftede sig over de h\u00f8ie Tr\u00e6er paa den lerede Skr\u00e6nt; gamle Pile h\u00e6ldede sig smukt ud over den … L\u00e6s mere H.C. Andersen: I Sverrig – XVIII. Midsommerfesten i Leksand<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":28667,"menu_order":29,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-28683","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28683","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28683"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28683\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28667"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28683"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}