{"id":28677,"date":"2012-10-24T12:47:23","date_gmt":"2012-10-24T10:47:23","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28677"},"modified":"2017-12-29T11:22:58","modified_gmt":"2017-12-29T10:22:58","slug":"h-c-andersen-i-sverrig-xiv-upsala","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28677","title":{"rendered":"H.C. Andersen: I Sverrig – XIV. Upsala"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Sverrig –\u00a0XIV. Upsala<\/strong><\/p>\n

Der siges almindeligviis: Erindringen er en ung Pige med lyseblaa \u00d8ine, de fleste Digtere sige det, men vi ere ikke altid enige med de fleste Digtere; til os kommer Erindringen i ganske forskjellige Skikkelser, alt efter det Land eller den By, hvor hun h\u00f8rer hjemme. Italien sender hende som en yndig Mignon, med sorte \u00d8ine og veemodigt Smiil, syngende Bellinis bl\u00f8de, r\u00f8rende Sange; fra Skotland viser sig Erindringsalfen som en kraftig Kn\u00f8s med n\u00f8gne Kn\u00e6, Plaiden h\u00e6nger over Skulderen, Tidselblomsten er h\u00e6ftet paa Huen, Burns Sange fylde da Luften, som Hedel\u00e6rkens Sang, og Skotlands vilde Tidsel blomstrer og dufter deilig som den friske Rose. Men nu Erindringsalfen fra Sverrig, fra Upsala. Derfra kommer han i Studenter-Skikkelse, idetmindste b\u00e6rer han Upsala-Studentens hvide Hue med den sorte Rand, den betegner os Hjemstavnen, som den phrygiske Hue betegner den for Ganymed. Det var 1843, de danske Studenter gjorde Reisen op til Upsala, unge Hjerter m\u00f8dtes, \u00d8ine lyste, man loe, man sang, unge Hjerter er Fremtid, den seirende Fremtid i det Skj\u00f8nne, Sande og Gode; det er saa godt, at Br\u00f8dre kjende og elske hinanden. Aarlig endnu, i Upsala Slotsgaard foran Gustav Wasas Monument mindes Venskabs-M\u00f8det i et Hurra for Danmark. To Sommere derefter blev Bes\u00f8get gjengjeldt, de svenske Studenter kom til Kj\u00f8benhavn, og for der at kjendes mellem M\u00e6ngden, bare Upsalenserne en hvid Hue med en sort Kant; denne er saaledes et Minde, den er Tegnet paa Venskabs-Broen over den Blod-Elv, der engang fl\u00f8d mellem besl\u00e6gtede Nationer. Naar man m\u00f8des i Aand og Hjerte, da nedl\u00e6gges en Velsignelsens S\u00e6d. Erindrings Alf kom til os, vi kjende dig paa Huen: fra Upsala; du v\u00e6re vor F\u00f8rer, og fra vort sydligere Hjem, efter Aar og Dag, gj\u00f8re vi Reisen om igjen, hurtigere end om vi fl\u00f8i paa Doctor Fausts Tryllekappe. Vi ere i Stockholm, vi staae paa Riddarholmen, hvor Dampskibene ligge op til Bolv\u00e6rket; eet af dem sender tykke R\u00f8gskyer fra sin Skorsteen, D\u00e6kket er opfyldt med Reisende, og de hvide Huer med den sorte Kant mangle ikke; vi reise til Upsala. Skovlerne slaae M\u00e4larens Vande, vi skyde afsted fra det maleriske Stockholm. Den hele Fart lige til Upsala er et Caleidoskop i det Store, vel ruller her ikke Glasbjerge i kolossale Stjerner, Rosetter og architektoniske Figurer, men Landskab vexler med Landskab, og Skyer og Solskin forfriske Farverne. M\u00e4laren bugter sig, kniber sig sammen og udvider sig igjen, det er som kom man fra S\u00f8 til S\u00f8 gjennem snevre Canaler og brede Floder. Snart seer det ud, som S\u00f8en endte i en smal Aa mellem m\u00f8rke Graner og Klippeblokke, og pludseligt aabner sig da en endnu st\u00f8rre S\u00f8, omgivet af Enge og Kornmarker; de nysudsprungne lysegr\u00f8nne Linde skinne frem foran de sortgraa Klipper, vi glide dem forbi ind i en ny S\u00f8 med Holme, Tr\u00e6er og r\u00f8dmalede Huse, og under hele denne Fart er der med Passagererne en levende Kommen til og Gaaen fra, og det i fladbundede Baade, der ere ved at v\u00e6lte i det b\u00f8lgende Kj\u00f8lvand. Meest farligt synes det udenfor Sigtuna, Sverrigs gamle Kongestad; S\u00f8en er bred, B\u00f8lgerne l\u00f8fte sig, som var det Havets Vande, Baadene slingre, det er \u00e6ngsteligt at see. Havblik skal her v\u00e6re, saa speiler sig i VandetSigtuna, den lille r\u00f8dtagede By, hvor de gamle Taarne staae i Ruiner, som Forposter hen ad Klipperne. Vi flyve forbi, og nu ere vi i Fyrisaa. Et Stykke Eng er oversv\u00f8mmet, en Flok Heste blive sky ved Skibets Brusen, de springe gjennem Engvandet, der st\u00e6nker op omkring dem. Paa Skr\u00e6nten mellem Tr\u00e6erne blinker det, Upsalas Studenter ligge i Leir og \u00f8ve sig i Vaaben. Aaen slaaer en Bugt og H\u00f8isletten breder sig ud, vi see gamle Upsalas H\u00f8ie, vi see Upsala By med sin Kirke, der somNotre-Dame\u00bbl\u00f8fter Steen-Armene mod Himlen;\u00ab Universitetet viser sig, halv Slot, halv Caserne i sit Udseende, og h\u00f8it paa den gr\u00f8nsv\u00e6rkl\u00e6dte Banke staaer det gamle, r\u00f8dmalede, store Slot med sine Taarne.<\/p>\n

Vi l\u00e6gge ind til Bolv\u00e6rket n\u00e6r ved den hv\u00e6lvede Bro, og stige saa iland. Hvorhen bringer Du os f\u00f8rst, Du vor F\u00f8rer med den sorthvide Studenterhue? Gaae vi op til Slottet, eller til Linn\u00e9s Have? Gaae vi til Kirkegaarden, hvor Nelderne voxe over T\u00f8rneros\u2019s og Geijers Grave? Nei, til det unge, friske Liv, Upsals Liv, Studenterne. Du fort\u00e6ller os om dem, vi h\u00f8re Hjerteslaget, og vort Hjerte slaaer st\u00e6rkt mod dem igjen.<\/p>\n

Det f\u00f8rste Aar under Danmarks Krig mod Insurgenterne forlod mangen brav upsalsk Student sit stille, hyggelige Hjem, og stillede sig i de danske Br\u00f8dres R\u00e6kke; Upsalas Studenter opgave deres gladeste Fest, Maidagen, og de Penge, de ellers aarligt anvendte til at feire denne, sendte de til Danmark, efter at Summen var forh\u00f8iet ved Indt\u00e6gten af Concerter i Stokholm og Westeraas; det skal ikke glemmes i Danskens Land. Upsala Student, Du er os kj\u00e6r ved dit Hjertelag, Du er os kj\u00e6r i din muntre Sp\u00f8g, vi n\u00e6vne et Tr\u00e6k af den. Det var ogsaa i Upsala bleven Mode at v\u00e6re Hegelianer, det vil da sige, altid at have hegelske Kunstord indv\u00e6vet i sin Tale; for nu at fordrive dette V\u00e6sen gav et Par gode Hoveder sig if\u00e6rd med at faae de meest besv\u00e6rlige Kunstord indpr\u00e6gede i en jevnlig drukken, komisk Kromand, hos hvem tidt mangen Sexa blev holdt; det lykkedes og Manden talte hegeliansk i sin lystige Time, og det Komiske i at gaae med philosophiske Klude paa sin Tale blev udleet, begrebet \u2013 og opgivet. Deilig Sang lyder os im\u00f8de, svensk, norsk og dansk Text h\u00f8re vi. Melodiernes klingende Baun forkynder os, hvor Upsalas Studenter ere samlede; Sangen lyder fra Forsamlings-Stuen, fra Gj\u00e6stgiverens Sal, og som Serenade i den stille Aften, naar en af de unge Venner drager bort, eller en kj\u00e6r Gj\u00e6st skal h\u00e6dres.<\/p>\n

Herlige Melodier, I holde os fast, saa vi glemme, at Solen gaaer ned og Maanen op.<\/p>\n

\u00bbHerre min Gud, hvad den m\u00e5nen lyser<\/p>\n

Se, hvilken Glans ut\u00f6fver land och stad!\u00ab<\/p>\n

synges der, og vi see:<\/p>\n

\u00bbH\u00f6gt opp i Slottet hvarenda ruta<\/p>\n

Blixtrar, som vore den en \u00e4delsten.\u00ab*<\/p>\n

* \u00bbGluntarne,\u00ab Duetter af Gunnar Wennerberg.<\/p>\n

Did op gaaer da vor Vei, f\u00f8r os, Erindrings-Alf, ind i Slottet, Landsh\u00f8vdingens Bolig! milde \u00d8ine hilse os, kj\u00e6re Mennesker see vi i en lykkelig Kreds, og alle Upsalas Notabiliteter. Vi see igjen ham, hvis Snille aabnede \u00d8iet for Plantelivet, saa at Paddehatten selv afsl\u00f8res os som en Bygning, kunstigere end Oldtids-Labyrinthen. Vi see \u00bbBlomsternes\u00ab Sanger, ham der f\u00f8rte os til \u00bbLyksalighedens \u00d8\u00ab; vi m\u00f8des med ham, hvis folkelige Qvad b\u00e6res paa Melodier ud i Verden; Hustruen ved hans Side, den stille, milde Qvinde med de trofaste \u00d8ine, er Datter af Frithiofs vidtber\u00f8mte Skjald; vi see \u00e6dle M\u00e6nd og Qvinder, Fruer af den h\u00f8ie Adel, med disse hieroglyphisk klingende Familie-Navne med S\u00f8lver og Lillier, Stjerner og Sv\u00e6rd i dristig Sammens\u00e6tning.<\/p>\n

Stille, h\u00f8r den livlige Sang!Gunnar Wennerberg, \u00bbGluntarnes\u00abDigter og Componist, synger medBeroniussine Sange, og giver dem Dramaets Liv og Virkelighed.<\/p>\n

Her er aandfuldt og hyggeligt, man bliver i godt Humeur herinde, man f\u00f8ler sig glad i sin Tid, lykkelig fjern fra de R\u00e6dselsminder, Historien m\u00e6ler om indenfor disse Mure.<\/p>\n

Vi kunne f\u00f8rst h\u00f8re herom, naar Melodierne tie, naar de venlige Skikkelser forsvinde og de festlige Lys slukkes herinde; fra Historiens Blade bruser det da saa, at man gyser af R\u00e6dsel. Det var i hiin Tid, som M\u00e6ngden endnu kalder poetisk, den romantiske Middelalder; Skjalde besang dens Glandspunkter, og d\u00e6kkede med Straalerne fra disse de blodige Sv\u00e6lg, hiin Tids Raahed og Overtro. Forf\u00e6rdelse griber os i Upsals Slot; vi staae i den hv\u00e6lvede Hal, Voxfakkelen br\u00e6nder ved Muren, KongErik den Fjortendesidder med Sauls m\u00f8rke Mismod, med Kains vilde Blik, Niels Sture er i hans Tanke, Mindet om Uretten imod ham pidsker med Sv\u00f8ber og Skorpioner, blodigt, som det drypper fra Historiens Blad.<\/p>\n

Kong Erik den Fjortende, hvis m\u00f8rke Mistro tidt steg til Vanvid, troede, at Adelen stod ham efter Livet; hans Yndling G\u00f8ran Persson fandt sin Fordeel ved at styrke ham heri; meest hadede han den folkeyndede Sture-Sl\u00e6gt, og i denne is\u00e6r den blonde Niels Sture, thi Erik troede at have l\u00e6st i Stjernerne, at en Mand med lyse Haar skulde st\u00f8de ham fra Tronen. Da nu den svenske H\u00e6rf\u00f8rer efter det tabte Slag ved Svarteaa gav Niels Sture Skylden, troede Erik det strax, men vovede endnu ikke at fare frem som han lystede, ja han gav endogsaa Niels Sture kongelige Gaver; men da denne snart igjen af enkelt Mand beskyldtes for at have h\u00e6mmet de svenske Vaabens Fremgang ved Bohus, kaldte Erik ham vel til sig paa Svartsj\u00f8 Kongegaard, og gav ham venlig Plads ved sit kongelige Taffel, ja lod ham i god Tro drage til Stockholm; men idet han kom der, l\u00f8d Heroldernes Raab gjennem Gaderne: \u00bbNiels Sture er en Landsforr\u00e6der!\u00ab der greb G\u00f8ran Persson og de tydske Svende ham, smed ham med Magt op paa Rakkerens elendigste \u00d8g, slog ham i Ansigtet, saa Blodet str\u00f8mmede, satte ham en tj\u00e6ret Straakrone paa Hovedet, klinede foran paa Sadelen et Papir med skrevne Spotteord, lod leiede Tiggerdrenge og gamle Kj\u00e6rlinger gaae parviis foran i R\u00e6kke, og saa binde til Hestens Hale to Fyrretr\u00e6er, hvis R\u00f8dder sl\u00e6bte hen ad Gaden og feiede den efter Landsforr\u00e6deren. \u00bbDet har jeg ikke fortjent af Kongen!\u00ab raabte Niels Sture, og b\u00f8d Krigskn\u00e6gtene, der gik ved hans Side og havde tjent ham i Marken, at tale som \u00e6rlige Vidner, og de raabte Alle h\u00f8it, at han led uskyldig, og havde viist sig som \u00e6gte Svensk. Men Toget blev drevet ustandseligt frem gjennem Gaderne, og ved Nattetid bragtes Niels Sture i F\u00e6ngsel.<\/p>\n

Kong Erik sidder paa Kongestol, han lader t\u00e6nde Fakler og Lys, det hj\u00e6lper ikke, der er m\u00f8rkt inden i ham og Tankernes Skorpioner stikke hans Sj\u00e6l. \u00bbJeg har jo igjen frigivet Niels Sture,\u00ab mumler han, \u00bbjeg har ladet opslaae paa alle Gadehj\u00f8rner og udraabe ved Herolder, at Ingen t\u00f8r tale andet end Godt om Niels Sture. Jeg har i h\u00e6drende Hverv sendt ham til et fremmed Hof, for at beile for mig! \u2013 han har Opreisning nok \u2013 men aldrig glemmer han eller hans m\u00e6gtige Sl\u00e6gt den Spot og Spee, jeg lod ham lide. Alle ville de forraade mig, dr\u00e6be mig!\u00ab Og Kong Erik byder, at hele Stures Sl\u00e6gt skal bringes hid som Fanger.<\/p>\n

Kong Erik sidder paa Kongestol, Solen skinner, men ikke ind i Kongens Hjerte. Niels Sture tr\u00e6der ind med Jaord fra den kongelige Brud, og Kongen trykker hans Haand, lover ham vel \u2013 og Aftenen efter er Niels Sture Fange med paa Upsals Slot.<\/p>\n

Kong Erik ruller sig i sit m\u00f8rke Sind, han har ikke Hvile, han har ingen Ro, mellem Angst og Mistro jages han afsted til Upsala Slot. Alt vil han gj\u00f8re godt igjen ved at \u00e6gte Niels Stures S\u00f8ster; kn\u00e6lende beder han hendes fangne Fader om Ja, og faaer det, men i samme Nu er Mistroens Aand atter over ham, og han raaber i Vanvid: \u00bbI tilgive mig dog ikke den Skj\u00e6ndsel, jeg har bragt over Niels!\u00ab<\/p>\n

I samme Stund kom G\u00f8ran Persson; han meldte, at Kong Eriks Broder Johan var sluppet af sit F\u00e6ngsel, og at Opr\u00f8ret br\u00f8d l\u00f8s. Og Erik l\u00f8b med den skarpe Dolk ind til Niels Sture. \u00bbEr Du der, Rigsforr\u00e6dder!\u00ab raabte han, og st\u00f8dte den i Stures Arm. Sture drog Dolken ud igjen, t\u00f8rrede Blodet af, kyssede paa Haandtaget, gav den igjen til Kongen og bad: \u00bbSkaan mig Herre, jeg har ikke fortjent Eders Unaade!\u00ab Og Erik lo h\u00f8it: \u00bbho! h\u00f8r kun den Skjelm, hvor han kan bede for sig!\u00ab Og Kongens Landsekn\u00e6gt st\u00f8dte sit Spyd gjennem Niels Stures \u00d8ie, og gav ham saa D\u00f8dshug. Stures Blod kl\u00e6ber paa Upsala Slot \u2013 paa Kong Erik evig og altid. Ingen Messe i Kirken har kunnet l\u00f8se den -! Vi gaae til Kirken.<\/p>\n

I Sidegangen her f\u00f8rer en lille Trappe op til et hv\u00e6lvet Kammer, hvor i Tr\u00e6-Skabe gjemmes Konge-Kroner og Spiir, tagne fra de D\u00f8des Kister; i Krogen h\u00e6nger Niels Stures blodige Kl\u00e6dning og Ridderhat, en lille Silkehandske er heftet fast i den, det var hans F\u00e6stem\u00f8es fine Handske, den han altid ridderlig bar. M\u00f8rke, h\u00f8it besjungne Tid, tr\u00e6d som Uveirsskyen tilbage, og v\u00e6r poetisk skj\u00f8n for hver som ikke seer dig n\u00e6r i din Sandhed.<\/p>\n

Vi stige ned fra det lille Kammer, fra de D\u00f8des Guld og S\u00f8lv, og vandre i Kirkens Gange; de kolde Marmor-Sarkophager med Skjoldm\u00e6rker og Navne v\u00e6kke andre, mildere Tanker.<\/p>\n

Lys og broget skinne V\u00e6ggene i det store Capel bag H\u00f8ialteret; i Fresco give Billederne de meest fremtr\u00e6dende Momenter af Gustav Wasas Liv; her smuldrer hans St\u00f8v, her mellem hans tre Gemalinders. Hist kalder os et Marmorv\u00e6rk afSergell; det smykker det de Geerske Gravcapel, og her i Hovedgangen under den flade Steen hviler Linn\u00e9; i Sidecapellet er hans Monument reist af\u00bbamici\u00abog\u00bbdiscipuli\u00ab.En rigelig Sum kom ihast sammen til det, Kong Gustav den Tredie bragte selv sin kongelige Gave; Indbyderne gjorde ham opm\u00e6rksom paa, at Indskriften skulde lyde, at det var reist kun af Venner og Disciple, og Kong Gustav svarede dem: \u00bbog er da ikke ogsaa jeg een af Linn\u00e9s Disciple!\u00ab<\/p>\n

Monumentet stod der, og i den botaniske Have byggedes en Hal under pr\u00e6gtige L\u00f8vtr\u00e6er, hans Buste sattes der, men Mindet om ham selv, hans Hjem, hans egen lille Have, hvor trives den? F\u00f8r os derhen.<\/p>\n

Hiin Side Fyrisaa, hvor Gaden skraaner nedad, hvor r\u00f8dmalede Tr\u00e6huse prange med levende Gr\u00e6stag, saa frisk, som var det ogsaa en Plante-Terrasse, ligger Linn\u00e9s Have. Vi staae derinde; hvor eensomt, hvor vildt bevoxet; h\u00f8ie Nelder skyde op mellem gamle opl\u00f8bne H\u00e6kker. Ingen Vandplanter trives mere i det lille, hent\u00f8rrede Vandbasin; de f\u00f8r beskaarne H\u00e6kker s\u00e6tte friske Skud, uden at standses ved Gartnerens Sax. Mellem disse H\u00e6kker var det, at Linn\u00e9 stundom saae sin Dobbeltgj\u00e6nger, dette \u00d8iets Sygdoms-Phantom, der ogsaa fordobler Garderoben og det lige fra Hue til St\u00f8vler.<\/p>\n

Hvor en stor Mand har levet og virket, bliver Stedet selv som en Deel af ham; det Hele som det Enkelte har afspeilet sig i hans \u00d8ie, det er gaaet ind i hans Sj\u00e6l og blevet et Led med den og Verden.<\/p>\n

Vi tr\u00e6de ind i Orangerierne, der nu ere forvandlede til Forsamlingsstuer; den blomstrende Vinterhave er forsvundet, men V\u00e6ggene vise dog et Slags Herbarium, de ere beh\u00e6ngte med Portraiter af svenske L\u00e6rde, et Herbarium fra Videnskabens Have. Ubekjendte Ansigter, og for den Fremmede forst\u00f8rstedelen ubekjendte Navne m\u00f8de os. Eet Portrait mellem de mange tiltr\u00e6kker sig vor Opm\u00e6rksomhed, det seer ganske s\u00e6regent ud, det er Brystbilledet af en gammel Mand i Skjorte, liggende i sin Seng. Det er den l\u00e6rde Theolog \u00d8dman, som, efterat han i en Feber var bragt tilsengs, fandt sig saa vel her, at han siden sin \u00f8vrige lange Levetid blev liggende, og var ikke at bringe til at staae op; selv da Nabohuset br\u00e6ndte, maatte man i Dynerne f\u00f8re ham ud paa Gaden. D\u00f8den og Kulden vare hans to Bussem\u00e6nd; Kulden vilde dr\u00e6be ham, meente han; derfor, naar Studenterne kom med deres Pr\u00e6dikener, blev Manuskriptet f\u00f8rst ophedet paa Kakkelovnen. Vinduerne kom aldrig op, der var en qv\u00e6lende, ureen Luft inde hos ham. Sin Skrivepult havde han paa Sengen, B\u00f8ger og Manuskripter laae her forputtede rundt om; Madkar, Potter og Fade stode her, som de bedst kunde. Hans eneste Selskab var en d\u00f8vstum Datter. Stille sad hun i Vindueskrogen, lukket inde i sig selv, stirrende hen for sig, som var hun Skikkelsen, der var steget ud af Rammen paa det sortskimlede L\u00e6rred, som engang havde viist et Billede paa V\u00e6ggen.<\/p>\n

I Stuen her, i denne Henstinken levede den Gamle lykkeligt, og opnaaede en meget h\u00f8i Alder, beskj\u00e6ftiget med at overs\u00e6tte Reiser i Africa. Ureenlighedens Rede, hvor han laae, blev, under hans T\u00e6nken, til Dromedarens h\u00f8ie Ryg, der l\u00f8ftede ham h\u00f8it i den br\u00e6ndende Sol; de lange, nedh\u00e6ngende Spindelv\u00e6v bleve Palmens vaiende Faner, og Caravanen gik over Floder til vilde Buskm\u00e6nd. Gamle\u00d8dmanvar med paa Elephantjagt midt inde i de tykke R\u00f8r; den smidige Tigerkat sprang forbi, og Slangen skinnede som Guirlande om Tr\u00e6grenen; der var Sp\u00e6nding, der var Farer \u2013 og saa laae man dog saa trygt i sin gode Seng i Upsala. En Vinterdag traf det sig, at en Dalbonde gik feil, og i sin oversneede Skindpels og med Haar og Skj\u00e6g fuld af Iis kom ind i \u00d8dmans Stue. \u00d8dman skreg h\u00f8it, at han skulde gaae; Bonden var d\u00f8v og traadte heelt hen til Sengen, det var den personificerede Vinter selv \u2013 og \u00d8dman blev syg af det Bes\u00f8g. Det var hans eneste Sygdom i de mange Aar han, som Polypen, her laae voxet fast, og hvor han blev malet, som vi see hans Billed i Forsamlingsstuen.<\/p>\n

Fra L\u00e6rdommens Hule ville vi gaae til dens Begravelse, det vil da sige dens aabne Begravelse: det store Bibliothek; vi gaae fra Sal til Sal, op ad Trappe og ned ad Trappe, langs med Hylderne og bag ved dem; og rundt om staae B\u00f8gerne, disse Aandens Forsteninger, der igjen kunne levendegj\u00f8res ved Aand. Hjertensgod og mild, det levende Menneskehjerte midt imellem det Forstenede, gaaer her en venlig gammel Mand, Bibliothekaren Professor Schr\u00f8der; han smiler, han nikker, idet han h\u00f8rer, hvorledes Erindringsalfen her tager hans Plads som F\u00f8rer, og her fort\u00e6ller og viser frem. Vi see Tegn\u00e9rs Afskrift og Overs\u00e6ttelse af Oehlenschl\u00e6gers Hakon Jarl og Palnatoke, vi see Wadstena Klosterbibliothek, de tykke Svineskinds Bind, og t\u00e6nke paa de fine Nonneh\u00e6nder, der have baaret dem, de fromme, milde \u00d8ine, der have l\u00f8st Aanden i de d\u00f8de Bogstaver. Her ligger den ber\u00f8mteCodex argenteus*<\/p>\n

* Gothisk Overs\u00e6ttelse af de fire Evangelier, og tilskrives den ber\u00f8mte Erkebisp Ulfilas.<\/p>\n

, Overs\u00e6ttelsen af de fire Evangelier. Guld- og S\u00f8lv-Bogstaver blinke fra de r\u00f8de Pergamentblade. Vi see gamle, islandske Manuskripter fra de la Gardies franskforfinede Salon, Thunbergs japanske Manuskripter, \u2013 man bliver tilsidst ved denne blotte Skuen paa B\u00f8gers Bind og B\u00f8gers Navne ganske som m\u00f8l\u00e6dt i Aanden, og vil ud i det Frie \u2013 og snart ere vi der, ved Upsals gamle H\u00f8ie! derud f\u00f8re Du os, Erindringsalf! ud af Byen, ud paa den udstrakte Slette, hvor Danmarks Kirke staaer, Kirken, der reistes for det Bytte, Svenskerne vandt i Krig mod de Danske! Vi f\u00f8lge den brede Landevei, den f\u00f8rer t\u00e6t forbi Upsals gamle H\u00f8ie: Odins, Thors og Freyrs Grave, som de kaldes.<\/p>\n

Her laae det gamleUpsala, nu er her kun et Par B\u00f8ndergaarde. Den lave Kirke, af store Kampesteen, er fra \u00e6ldgammel Tid, den staaer paa Resterne af det hedenske Tempel. Hver af H\u00f8iene er et lille Bjerg, og dog reist af Menneskeh\u00e6nder. I det tynde Gr\u00f8nsv\u00e6r er indskaaret alenlange Bogstaver og hele Navne, som det nye, fremspringende Gr\u00e6s lidt efter lidt igjen udfylder. Den gamle Hustru fra Bondehuset t\u00e6t ved H\u00f8ien bringer, fyldt med Mj\u00f8d, det s\u00f8lvringede Horn, en Gave afCarl Johan.De Vandrende t\u00f8mme Hornet for Oldtids-Minder, for Sverrig og for Hjertets stadige Tanke: Ung Elskov! ja, din Skaal er t\u00f8mt her! mangen Skj\u00f8nheds-Rose bragtes her et Leve, og Aaringer efter, naar den samme Vandrer stod her, var hun, hiin blomstrende Rose, lagt i Jorden, Vaarens Roser havde str\u00f8et deres Blade hen over hendes Kiste; hendes L\u00e6bers s\u00f8de Musik klang kun i Mindet, Smilet i hendes \u00d8ine og om hendes Mund var borte, som de Solstraaler, der da belyste Upsalas H\u00f8ie; hendes Navn i Gr\u00f8nsv\u00e6ret var groet til, hun selv i Jorden, den lukket oven over, men H\u00f8ien her, den tusindaarige lukkede, var aabnet.<\/p>\n

Gjennem den dybe Gang, gravet dybt herind i H\u00f8ien, komme vi til Askekrukkerne, som gjemme Ynglingesl\u00e6gtens Been, St\u00f8vet af Konger, Jordens Guder. Den gamle Hustru fra Bondehuset har t\u00e6ndt halvhundrede Voxlys, og stillet dem i R\u00e6kke i den ellers natsorte, steensatte Gang; her straaler saa festligt inde over de askebr\u00e6ndte, forkullede Been af Oldtids M\u00e6gtige. Og hvo var disse? Du Jordens Magt og Herlighed, Du Jordens Efterm\u00e6le \u2013 St\u00f8v, St\u00f8v, som Skj\u00f8nhedsrosen lagt i den m\u00f8rke Jord, hvor ingen Lys t\u00e6ndes! Minderne blive et Navn kun, Navnet en Klang kun \u2013 -! bort herfra, ud og op paa H\u00f8ien hvor Vinden lufter, Solen skinner og \u00d8iet seer over den gr\u00f8nne Slette til det solbelyste, kj\u00e6re Upsala, Studenterbyen.<\/p>\n

Afsnit:\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0 \u00a02<\/a>\u00a0 \u00a03<\/a>\u00a0 \u00a04<\/a>\u00a0 \u00a05<\/a>\u00a0 \u00a06<\/a>\u00a0 \u00a07<\/a>\u00a0 \u00a08<\/a>\u00a0 \u00a09<\/a>\u00a0 \u00a010<\/a>\u00a0 \u00a011<\/a>\u00a0 \u00a012<\/a>\u00a0 \u00a013<\/a>\u00a0 \u00a014<\/a>\u00a0 \u00a015<\/a>\u00a0 \u00a016<\/a>\u00a0 \u00a017<\/a>\u00a0 \u00a018<\/a>\u00a0 \u00a019<\/a>\u00a0 \u00a020<\/a>\u00a0 \u00a021<\/a>\u00a0 \u00a022<\/a>\u00a0\u00a0\u00a023<\/a>\u00a0 \u00a024<\/a>\u00a0\u00a025<\/a>\u00a0 \u00a026<\/a>\u00a0 \u00a027<\/a>\u00a0 \u00a028<\/a>\u00a0 \u00a029<\/a>\u00a0 \u00a030<\/a><\/strong><\/p>\n

Kilde: H.C. Andersens Samlede Skrifter, Ottende Bind, Anden udgave, Kj\u00f8benhavn C. A. Reitzels Forlag 1878.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Sverrig –\u00a0XIV. Upsala Der siges almindeligviis: Erindringen er en ung Pige med lyseblaa \u00d8ine, de fleste Digtere sige det, men vi ere ikke altid enige med de fleste Digtere; til os kommer Erindringen i ganske forskjellige Skikkelser, alt efter det Land eller den By, hvor hun h\u00f8rer hjemme. Italien sender hende som … L\u00e6s mere H.C. Andersen: I Sverrig – XIV. Upsala<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":28667,"menu_order":2,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-28677","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28677","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28677"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28677\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":92342,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28677\/revisions\/92342"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28667"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28677"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}