{"id":28667,"date":"2012-10-24T12:35:34","date_gmt":"2012-10-24T10:35:34","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28667"},"modified":"2017-12-29T11:23:44","modified_gmt":"2017-12-29T10:23:44","slug":"h-c-andersen-i-sverrig-xv-sala","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28667","title":{"rendered":"H.C. Andersen: I Sverrig – XV. Sala"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Sverrig –\u00a0XV. Sala<\/strong><\/p>\n

Sverrigs store Konge, Tydsklands Redningsmand,Gustav Adolph, anlagde Sala; den lille Skov n\u00e6r herved fredes endnu ved Sagn om Heltekongens Ungdoms-Kj\u00e6rlighed, hans M\u00f8de her med Ebba Brahe. Sala S\u00f8lvgruber ere de st\u00f8rste, de dybeste og \u00e6ldste i Sverrig, de naae ned til hundred og halvfjerdsindstyve Favne, altsaa n\u00e6sten til \u00d8sters\u00f8ens Dybde. Dette er allerede en Deel til at v\u00e6kke Interesse for en lille By; hvorledes seer den nu ud.\u00bbSala,\u00absiger Reisebogen,\u00bbligger i en d\u00e4ld, uti en flack och f\u00f6ga angen\u00e4m nejd.\u00abOg saaledes er det ogsaa. Der var ikke videre yndeligt ad den Kant, og Landeveien f\u00f8rte lige ind i Byen, der er en By uden al Physiognomi. Den bestaaer af en lang Gade med Knude paa og saa nogle Trevler; Knuden er Torvet, og Trevlerne er de Par Str\u00e6der, som h\u00e6nge ved. Den lange Gade, det vil da sige lang i en lille By, var aldeles mennesketom, Ingen traadte ud fra D\u00f8rene, Ingen saaes i Vinduerne. Det var derfor en Gl\u00e6de endelig, ved en Isenbod, hvor der i Vinduet hang et Brev Knappenaale, et T\u00f8rkl\u00e6de og to Theepotter, at see et Menneske, en eensom, stillestaaende Boutikdreng, som h\u00e6ldede sig over Disken hen imod den aabne D\u00f8r og saae ud. Visselig skrev han til Aften i sin Dagbog, havde han en: \u00bbi Dag kj\u00f8rte her en Reisende igjennem Byen, vor Herre kjendte ham, jeg ikke!\u00ab ja det sagde Boutikdrengens Ansigt, og det var et \u00e6rligt Ansigt.<\/p>\n

I Vertshuset hvor jeg kom var samme Gravstilhed som paa Gaden; Porten var vel lukket, men inde stode alle D\u00f8re paa viid Gab, Gaardhanen gik midt i Stuen og galede, for dog at vise, at der var Nogen hjemme; i\u00f8vrigt var Huset ganske malerisk, det havde aaben Altan ud til Gaarden, ud til Gaden havde v\u00e6ret altfor livligt. Der hang det gamle Skildt og knagede i Bl\u00e6sten, det var ligesom det var levende. Jeg saae det fra mit Vindue, jeg saae ogsaa, hvor Gr\u00e6sset paa Gaden havde faaet Magt over Brol\u00e6gningen. Solen skinnede klart, men som i Pebersvendens eensomme Stue og paa den gamle Jomfrues Balsamine i Urtepotten; det var stille, som paa en skotsk S\u00f8ndag, og det var en Tirsdag; man blev stemt for Youngs Nattetanker.<\/p>\n

Fra Altanen saae jeg ind i Naboens Gaard; der var ikke en Sj\u00e6l at see, men der havde leget B\u00f8rn derinde; der var lavet en lille Have af bare t\u00f8rre Pinde, de vare stukne ned i den bl\u00f8de Jord og vandede; Potteskaaret, der vist havde v\u00e6ret Vandkande, laae der endnu. Pindene bet\u00f8d Rose og Geranium. Det havde v\u00e6ret en deilig Have! ak ja! vi store voxne Mennesker vi lege jo ligesaadan, lave os en Have med Kj\u00e6rlighedens Rose og Venskabets Geranium, vi vande dem med vore Taarer og med vort Hjerteblod \u2013 og dog er og bliver det t\u00f8rre Pinde, uden Rod. Det var en trist Tanke, jeg f\u00f8lte det, og for at faae de t\u00f8rre Pinde i min Tanke til at blive blomstrende Aronstave, gik jeg ud; jeg gik i Trevlerne og i den lange Traad, det vil sige i de smaa Str\u00e6der og i den store Gade, og her var mere Liv end jeg turde vente; jeg m\u00f8dte en Flok K\u00f8er, som kom hjem eller gik ud, det veed jeg ikke, de gik uden F\u00f8rer. Boutikdrengen stod bag Disken endnu, heldede sig ud over den og hilsede, den Fremmede tog Hatten af igjen; det var den Dags Begivenhed i Sala. Tilgiv, du stille By, som Gustav Adolph byggede, hvor hans unge Hjerte f\u00f8lte den f\u00f8rste Kj\u00e6rlighed, og hvor S\u00f8lvet ligger i de dybe Schachter, det vil sige udenfor Byen,\u00bbuti en flack och f\u00f6ga angen\u00e4m nejd!\u00ab<\/p>\n

Jeg kjendte Ingen her i Byen, Ingen f\u00f8rte mig, saa gik jeg med K\u00f8erne, og kom til Kirkegaarden; K\u00f8erne gik forbi, jeg steg over Stenten, og stod mellem Gravene, hvor Gr\u00e6sset voxte h\u00f8it, og n\u00e6sten alle Liigstene laae med udslettede Indskrifter, kun paa en og anden var l\u00e6seligt, \u00bbAnno -\u00ab ja hvad da? Og hvem hvilede her? Alt var udslettet paa Stenen, udslettet som Jordlivet af den, der nu her var Jord i Jorden. Hvilket Livsdrama have I D\u00f8de spillet i det stille Sala? Den nedgaaende Sol skinnede hen over Gravene; intet Blad r\u00f8rte sig paa Tr\u00e6erne; Alt var stille, d\u00f8dsstille i S\u00f8lvminernes Stad, der for den Reisendes Erindring kun er Ramme om Boutikdrengen, der heldte sig ud over Disken.<\/p>\n

Afsnit:\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0 \u00a02<\/a>\u00a0 \u00a03<\/a>\u00a0 \u00a04<\/a>\u00a0 \u00a05<\/a>\u00a0 \u00a06<\/a>\u00a0 \u00a07<\/a>\u00a0 \u00a08<\/a>\u00a0 \u00a09<\/a>\u00a0 \u00a010<\/a>\u00a0 \u00a011<\/a>\u00a0 \u00a012<\/a>\u00a0 \u00a013<\/a>\u00a0 \u00a014<\/a>\u00a0 \u00a015<\/a>\u00a0 \u00a016<\/a>\u00a0 \u00a017<\/a>\u00a0 \u00a018<\/a>\u00a0 \u00a019<\/a>\u00a0 \u00a020<\/a>\u00a0 \u00a021<\/a>\u00a0 \u00a022<\/a>\u00a0\u00a0\u00a023<\/a>\u00a0 \u00a024<\/a>\u00a0\u00a025<\/a>\u00a0 \u00a026<\/a>\u00a0 \u00a027<\/a>\u00a0 \u00a028<\/a>\u00a0 \u00a029<\/a>\u00a0 \u00a030<\/a><\/strong><\/p>\n

Kilde: H.C. Andersens Samlede Skrifter, Ottende Bind, Anden udgave, Kj\u00f8benhavn C. A. Reitzels Forlag 1878.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Sverrig –\u00a0XV. Sala Sverrigs store Konge, Tydsklands Redningsmand,Gustav Adolph, anlagde Sala; den lille Skov n\u00e6r herved fredes endnu ved Sagn om Heltekongens Ungdoms-Kj\u00e6rlighed, hans M\u00f8de her med Ebba Brahe. Sala S\u00f8lvgruber ere de st\u00f8rste, de dybeste og \u00e6ldste i Sverrig, de naae ned til hundred og halvfjerdsindstyve Favne, altsaa n\u00e6sten til \u00d8sters\u00f8ens … L\u00e6s mere H.C. Andersen: I Sverrig – XV. Sala<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":11356,"menu_order":97,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-28667","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28667","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28667"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28667\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":92343,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28667\/revisions\/92343"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/11356"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28667"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}