{"id":28661,"date":"2012-10-24T12:30:56","date_gmt":"2012-10-24T10:30:56","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28661"},"modified":"2017-12-29T11:19:17","modified_gmt":"2017-12-29T10:19:17","slug":"h-c-andersen-i-sverrig-xi-stockholm","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28661","title":{"rendered":"H.C. Andersen: I Sverrig – XI. Stockholm"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Sverrig –\u00a0XI. Stockholm<\/strong><\/p>\n

Vi kaste Runer her paa Bladet, og fra den hvide Grund h\u00e6ver sig for dig Billedet afBirger Jarlssexhundredaarige Stad.<\/p>\n

Runerne trille! seer Du. I den hvidgraa Morgentaage komme skovgroede Klipper tilsyne; tall\u00f8se Skarer af vilde Fugle bygge trygt deres Rede her, hvor M\u00e4larens s\u00f8de Vande styrte sig i Salts\u00f8en. Vikinge-Skibet kommer; i Stavnen staaer KongAgne, han bringer som Bytte den finske Kongedatter. Egetr\u00e6et hv\u00e6lver sig her over deres Brudekammer; Egetr\u00e6et b\u00e6rer ved Daggry Kong Agne, h\u00e6ngt i sin lange Guldkj\u00e6de; det er Brudens V\u00e6rk, og Skibet seiler bort igjen med hende og de frelste Finl\u00e6ndere.<\/p>\n

Skyerne jage forbi, Aarene som de.<\/p>\n

J\u00e6ger og Fisker reiser sig en Hytte; \u2013 den staaer igjen forladt her, hvor kun S\u00f8efuglene have hjemme; hvad skr\u00e6mmer saa disse tall\u00f8se Flokke? Maage og Vildand flyve skrigende om, der hamres og p\u00e6les,Olof Skj\u00f8dkonning lader store Bj\u00e6lkestokke bore ned i Grunden, st\u00e6rke Jernkj\u00e6der f\u00e6stes hen over Str\u00f8mmen: \u00bbfangen est Du Olof Haraldsson *, fangen med Skibe og Mandskab, hvormed Du h\u00e6rgede Kongestaden Sigtuna, ei slipper Du ud fra den tillukte M\u00e4lars\u00f8e!\u00ab Det er een Nats V\u00e6rk kun; den samme Nat, da Olof Haraldssonmed Jern og med Ild spr\u00e6nger sig Vei i den haarde Grund; f\u00f8r Dagen gryer v\u00e6lter sig der M\u00e4larens Vande; gjennem det skaarne Kongedyb i \u00d8st seilede den norske Prinds Olof bort. Bj\u00e6lkestokkene, hvor Jernkj\u00e6derne h\u00e6nge, maa b\u00e6re<\/p>\n

* Siden kaldet Oluf den Hellige.<\/p>\n

Forskandsninger; Borgerne fra det nedbr\u00e6ndteSigtunareise sig et Bolv\u00e6rk her, og paa Stok-Holmenbygge de sig deres ny, lille By.<\/p>\n

Skyerne gaae, Aarene gaae. Seer Du, hvor Gavlene voxe, der kommer Castel og \u00bbK\u00e4rna\u00ab.Birger Jarlgj\u00f8r Stockholm-Byen til F\u00e6stning, Vagten staaer med Piil og Bue deroppe paa Muren, speider over S\u00f8 og Fjord, overBrunkebergSand-Aas. Derhenne, hvor Aasen skraaner fra R\u00f8rstrands-S\u00f8en bygges ClaraKloster, og mellem det og Byen voxer der en Gade, der voxe flere, en udstrakt Stad, snart Partiernes Kampplads, hvor Ladul\u00e5s\u2019s S\u00f8nner plante Banneret, og hvor tydske Albrechts Svende br\u00e6nde Svenskerne levende inde. Stockholm er dog Rigets Hjerte, det veed de Danske nok, det veed de Svenske, og der er Strid og blodig Kamp. Blod flyder for B\u00f8ddelhaand, Danmarks Christian den Anden, Sverrigs B\u00f8ddel, staaer paa Torvet \u2013 -! ruller I Runer! see, hvor paa Brunkebergs Sandaas, hvor den svenske Almue beseirede den danske H\u00e6r, Maistangen reises, det er Midsommer-Aften, Gustav Wasa holder sit Indtog i Stockholm. Om Maistangen voxer op Frugt- og Kaal-Haver, Huse og Gader, de svinde i Flammer, de reise sig igjen; det skumle Castel med \u00bbK\u00e4rnan\u00ab forvandles til et Slot, og Staden staaer pr\u00e6gtig med Taarne og Vindelbroer; paa Sandaasen voxer en By for sig, paa Klipperne mod Syd voxer frem en tredie; de gamle Mure falde paa Gustav Adolfs Bud, de tre Byer ere een, udstrakt og stor, malerisk broget med gamle Steenhuse, Tr\u00e6boder og gr\u00e6stagede Hytter, Solen skinner paa Taarnenes Messingkupler; en Skov af Master ligger i den sikkre Havn.<\/p>\n

Fra Versailles sminkede Guddom gaae Skj\u00f8nheds-Straaler ud i Verden, de naae til M\u00e4larens Strande ind i Tessins Slot, hvor Kunst og Videnskab bydes til Gj\u00e6st hos Kongen,Gustav den Tredie; st\u00f8bt i Malm staaer hans Billed ved Stranden foran det pr\u00e6gtige Slot. Det er i vore Dage, Akasien skygger over Slottets h\u00f8ie Terrasse, paa hvis brede R\u00e6kv\u00e6rk Blomster prange i saxisk Porcellain; brogede Silkegardiner h\u00e6nge halv ned for de store Glasvinduer, Gulvene ere bonede glatte som et Speil, og under Buen hist, hvor Roserne voxe mod Muren, lever evig i Marmor Gr\u00e6kenlands Endymion; som \u00c6resvagt staaer her Fogelbergs Odin, Sergells Amor og Psyche.<\/p>\n

Vi stige ned af den brede Kongetrappe; foran den, hvor fordum Olof Skj\u00f8dkonning sp\u00e6ndte Jernkj\u00e6der over M\u00e4larens L\u00f8b, er nu en pr\u00e6gtig Bro med Boutiker foroven og \u00bbStr\u00f8mparterren\u00ab forneden; just derhen styrer det lille Dampskib \u00bbNecken\u00ab, opfyldt med Passagerer fra Djurg\u00e5rden til \u00bbStr\u00f8mparterren.\u00ab Og hvad er \u00bbStr\u00f8mparterren?\u00ab Det er i Smaat, i meget Smaat, Stockholmernes Villa reale, vil Neapolitaneren sige; det er i Smaat, i meget Smaat, Stockholmernes \u00bbJungfernstieg,\u00ab vil Hamborgeren fort\u00e6lle. Det er en ganske lille, halvcirklet \u00d8, hvorpaa Broen st\u00f8tter sine Buer, en Have fuld af Blomster og Tr\u00e6er; man seer fra Broens h\u00f8ie Brystv\u00e6rn ned over den. Damer og Herrer spadsere om dernede; Musikanter spille, Familier sidde i Grupper og nyde Forfriskninger i de hv\u00e6lvede Haller under Broen, og see mellem det Gr\u00f8nne ud over det aabne Vand, til Huse og Gaarde, men ogsaa til Skov og Klipper; man glemmer, man er midt inde i Byen.<\/p>\n

Det er Broen her, som forbinder Stockholm med Norrmalm, hvor st\u00f8rste Delen af den fornemme Verden boer i to lange, berlineragtige Gader; dog af alle de store Huse ville vi kun bes\u00f8ge eet, og det er Theatret.<\/p>\n

Vi gaae ind paa Scenen selv, den har historisk Betydning. Her ved f\u00f8rste Coulisse fra Lamper\u00e6kken tilh\u00f8ire, idet vi see ned mod Tilskuerpladsen, blevGustav den Trediemyrdet paa Maskeraden; der over i det lille V\u00e6relse, t\u00e6t ved Scenen, blev han bragt, medens alle Udgange besattes, og de brogede Skikkelser, Harleqviner, Polichineller, Vildm\u00e6nd, Guder og Gudinder, med aftaget Maske, blege og forf\u00e6rdede knugede sig sammen; den dandsende Ballet-Farce var blevet en virkelig Tragedie.<\/p>\n

Dette Theater varJenny LindsBarndomshjem; her har hun, som lille Pige, sunget med i Choret, her er hun f\u00f8rst fremtraadt og opmuntrende hilset som Barn; her har hun fattig og sorrigfuld, da Stemmen forlod hende, udgydt Taarer, opsendt fromme B\u00f8nner til sin Gud; herfra fl\u00f8i Nordens Nattergal ud over Landene og forkyndte Kunstens Reenhed og Hellighed. Hvor det er smukt, fra Vinduet heroppe at see ud over Vandet til Str\u00f8mparterren, til det store, pr\u00e6gtige Slot, til Ladug\u00e5rdslandet med de store Caserner, til Skibsholmen og Klipperne, der stige steilt op af Vandet med S\u00f8dermalms Haver, Landsteder, Gader og Kirkekupler mellem gr\u00f8nne Tr\u00e6er. Skibene ligge derhenne, saa mange og saa t\u00e6tte, med vaiende Flag. Det Skj\u00f8nne, som en Digters \u00d8ie seer, maa Verden ogsaa see; ruller I Runer! Der staaer den hele brogede Udsigt, en Regnbue sp\u00e6nder sig som Ramme derom. See dog! det er Solnedgang, det graaner over S\u00f8dermalm, det Graa bliver mere og mere m\u00f8rkt, en beegsort Grund, og paa den staaer en dobbelt Regnbue; Husene ere bestraalede af et saa st\u00e6rkt Sollys, at V\u00e6ggene synes et Transparent; de nys udsprungne Linde i Haverne tr\u00e6de frem som frisk, ung Skov; fra de gothiske Bygninger paa \u00d8en skinne de lange, smalle Vinduer, som ved en festlig Illumination, og mellem de m\u00f8rke Graner falder fra Ruderne bagved et Skin, i tusinde Flammer, som om Tr\u00e6erne stode med blussende Julelys; st\u00e6rkere og st\u00e6rkere blive Regnbuens Farver, Grunden mere og mere sort, og de hvide Maager flyve solbelyste forbi. Regnbuen s\u00e6tter sin ene Fod h\u00f8it oppe paa S\u00f8dermalms Kirkegaard. Hvor Regnbuen ber\u00f8rer Jorden ligge Skatte begravne, siger Folketroen. Regnbuen st\u00f8tter sig paa en Grav deroppe, Stagnelius hviler her, Sverrigs herligste Sanger, saa ung og saa ulykkelig; og i samme Grav er Nicander lagt, han som sang om Kong Enzioog om\u00bbLejonet i \u00f6knen\u00ab*,<\/p>\n

* \u00bbL\u00f8ven i \u00d8rkenen\u00ab.<\/p>\n

sang med bl\u00f8dende Hjerte; det friske Drueblad kj\u00f8lede Vunden og dr\u00e6bte Sangeren. Fred med St\u00f8vet, Sangene leve evigt! Vi gaae til Eders Grav, hvor Regnbuen peger. Herligt er Skuet deroppe. Terrasseformigt l\u00f8fte sig Husene i de brolagte, steile Gader; gjennem smalle Gyder, op ad Bj\u00e6lketrapper, kan Fodgj\u00e6ngeren forkorte sig Veien, og altid Nedsigt og Udsigt til Vand, Klipper og Gr\u00f8nt. Her er smukt at boe, her er sundt at boe, men det er ikke fornemt, som ved Brunkebergs Sandaas; dog det bliver det nok! paa S\u00f8dermalms Klippegrund skal engang Stockholms\u00bbStrada Balbi\u00abrejse sig.<\/p>\n

Vi staae heroppe. Hvilken anden Verdens By har en bedre Udsigt over den salte Fjord, over den friske S\u00f8, over Taarne, Kupler, sammendyngede Huse og et Slot, som Kong Enzio selv kunde have bygget det, og rundt derom de sorte, alvorlige Skove med Ege, Gran og Fyr, saa nordisk, dr\u00f8mmende i den synkende Sol. Det er D\u00e6mring, det bliver Nat, Lysene t\u00e6ndes i Byen dernede, Stjernerne t\u00e6ndes paa Himlen deroppe, og h\u00f8it mod Stjernegrunden l\u00f8fter sig Taarnet fra Ridderholms-Kirken, Stjernerne skinne derigjennem; det er som af Kniplinger, men hver Traad er af st\u00f8bt Jern og bj\u00e6lketyk.<\/p>\n

Derned, derind gaae vi i den stille Aften. En Aandeverden hersker herinde. See, i de hv\u00e6lvede Gange sidde paa tr\u00e6udhugne Heste Rustninger, der engang bares af Magnus Ladul\u00e5s, Christian den Anden, Carl den Niende. Tusinde Faner, der engang vaiede under Spil og Klang, under Pilekast og Kanontorden, smuldre her; i lange Laser h\u00e6nge de fra Stangen, og St\u00e6nger ligge henkastede hvor Fanerne l\u00e6ngst ere blevne St\u00f8v. Indenfor disse Mure blunde i S\u00f8lv- og Kobberkister n\u00e6sten alle Sverrigs Konger. Fra Alterets Gang sees gjennem den aabne Gitterd\u00f8r ind imellem opstablede Trommer og oph\u00e6ngte Faner; her gjemmes en blodig Kjortel, og i Kisten smuldrer Gustav Adolph. Hvo er den d\u00f8de Gjenboe i Capellet tvers ovre i Kirkens anden Sidegang? Der bag Glaslaag ligger en gjennemskudt Kl\u00e6dning, paa Gulvet et Par tunge, tykke St\u00f8vler, \u2013 de tilh\u00f8rte Heltekongen, Vandreren, hvis Rige nu er denne snevre Kiste, Carl den Tolvte.<\/p>\n

Hvor her er helligt under disse Hv\u00e6lvinger! Aarhundreders M\u00e6gtige samledes her, forgj\u00e6ngelige som de m\u00f8l\u00e6dte Faner, stumme og dog saa talende. Og udenfor r\u00f8rer sig Livet; Verden gaaer sin gamle Gang; Sl\u00e6gter skifte i de gamle Huse, Husene skifte, men altid er dog Stockholm Sverrigs Hjerte, Birgers Stad, hvis Aasyn bestandig forynges, bestandig forskj\u00f8nnes.<\/p>\n

Afsnit:\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0 \u00a02<\/a>\u00a0 \u00a03<\/a>\u00a0 \u00a04<\/a>\u00a0 \u00a05<\/a>\u00a0 \u00a06<\/a>\u00a0 \u00a07<\/a>\u00a0 \u00a08<\/a>\u00a0 \u00a09<\/a>\u00a0 \u00a010<\/a>\u00a0 \u00a011<\/a>\u00a0 \u00a012<\/a>\u00a0 \u00a013<\/a>\u00a0 \u00a014<\/a>\u00a0 \u00a015<\/a>\u00a0 \u00a016<\/a>\u00a0 \u00a017<\/a>\u00a0 \u00a018<\/a>\u00a0 \u00a019<\/a>\u00a0 \u00a020<\/a>\u00a0 \u00a021<\/a>\u00a0 \u00a022<\/a>\u00a0\u00a0\u00a023<\/a>\u00a0 \u00a024<\/a>\u00a0\u00a025<\/a>\u00a0 \u00a026<\/a>\u00a0 \u00a027<\/a>\u00a0 \u00a028<\/a>\u00a0 \u00a029<\/a>\u00a0 \u00a030<\/a><\/strong><\/p>\n

Kilde: H.C. Andersens Samlede Skrifter, Ottende Bind, Anden udgave, Kj\u00f8benhavn C. A. Reitzels Forlag 1878.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Sverrig –\u00a0XI. Stockholm Vi kaste Runer her paa Bladet, og fra den hvide Grund h\u00e6ver sig for dig Billedet afBirger Jarlssexhundredaarige Stad. Runerne trille! seer Du. I den hvidgraa Morgentaage komme skovgroede Klipper tilsyne; tall\u00f8se Skarer af vilde Fugle bygge trygt deres Rede her, hvor M\u00e4larens s\u00f8de Vande styrte sig i Salts\u00f8en. … L\u00e6s mere H.C. Andersen: I Sverrig – XI. Stockholm<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":27856,"menu_order":64,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-28661","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28661","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28661"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28661\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":92339,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28661\/revisions\/92339"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27856"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28661"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}