{"id":28659,"date":"2012-10-24T12:29:08","date_gmt":"2012-10-24T10:29:08","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28659"},"modified":"2017-12-29T00:28:39","modified_gmt":"2017-12-28T23:28:39","slug":"h-c-andersen-i-sverrig-x-skjaergaardene","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28659","title":{"rendered":"H.C. Andersen: I Sverrig – X. Skj\u00e6rgaardene"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Sverrig \u00a0– \u00a0X. Skj\u00e6rgaardene<\/strong><\/p>\n

Canalreisen gjennem Sverrig gaaer f\u00f8rst bestandig opad, gjennem Elve og S\u00f8er, Skov og Klippeland; fra H\u00f8iden seer man ud over Skovstr\u00e6kninger og Vande, og lidt efter lidt synker Fart\u00f8iet igjen ned af Bjergterrassen; vedMemer man igjen nede ved den salte Fjord; et eensomt Taarn l\u00f8fter sig mellem lave, tykke Muurrester, det er Stegeborgs Ruiner. Kystlandet str\u00e6kker sig med melankolske sorte Skove, der omslutte smaa gr\u00e6sgroede Dale; skrigende Maager omflyve vort Fart\u00f8i, vi ere ved \u00d8sters\u00f8en, vi m\u00e6rke den friske S\u00f8vind, den lufter som i de gamle Heltetider, da Vikingerne, h\u00f8ibyrdede F\u00e6dres S\u00f8nner, her \u00f8vede deres Daad. For os, som for dem, viser sig Havfladen, den samme, med sine tall\u00f8se \u00d8er; i tusindviis ligge Klippe-\u00d8er og Steenblokke her str\u00f8ede i Vandet langs den hele Kyst; Dybet mellem disse og Fastlandet er det vi kalde \u00bbSkj\u00e6rgaarde,\u00ab de flyde i hinanden med vexlende Pragt. Vi see dem i Solskin og Havblik, og det er som et stort engelsk Have-Anl\u00e6g, men Gr\u00f8nsv\u00e6rs-Gulvet er her det dybe Hav, Blomsterbedene deri ere Klipper og Skj\u00e6r, der prange med Fyr og Gran, med Egetr\u00e6er og L\u00f8vbuske; see det, naar Vinden kuler fra \u00d8st og S\u00f8en brydes over blinde Skj\u00e6r og spr\u00f8iter tilbage fra Klipperne; gjennem Skibet selv f\u00f8le dine Lemmer S\u00f8ens Magt, du l\u00f8ftes som af overnaturlige H\u00e6nder.<\/p>\n

Vi flyve mod Vind og S\u00f8, som var det Havgudens egen fnysende Hest der bar os, fra Skj\u00e6rgaard til Skj\u00e6rgaard; Signalskud skydes, og fra det eensomme Tr\u00e6huus kommer Lodsen. Snart see vi den aabne S\u00f8, snart glide vi igjen ind imellem sorte Steen\u00f8er; de ligge som Kj\u00e6mpe-Uhyrer i Vandet, een har Form af Skilpaddens buede Skal, en anden har Elephantens Ryg og skruppede graa Farve. Smuldrende hvidgraa Klipper forkynde, at Aartusinders Vind og Veir pidskede hen over dem. Vi n\u00e6rme os st\u00f8rre Fjeld\u00f8er og Fastlandets graa, brokkede Urklipper, hvor forkuede Granskove voxe under idelig Kamp med Bl\u00e6sten; snart er Skj\u00e6rgaarden en snever Kanal kun, snart en udvidet S\u00f8, bestr\u00f8et med Smaaholme, alle af Steen, tidt kun en ringe Steenblok, hvor et enkelt lille Fyrretr\u00e6 klamrer sig fast; skrigende Maager omflagre de opstillede S\u00f8m\u00e6rker. Nu sees en enkelt Gaard, hvis r\u00f8de Malning skinner frem fra den m\u00f8rke Grund; en Gruppe K\u00f8er ligger og soler sig paa Steenfladen n\u00e6r en lille, smilende Gr\u00e6sgang, der synes opelsket her, eller skaaret ud af en Eng i Skaane. Hvor eensomt maa det ikke v\u00e6re at leve paa denne lille \u00d8. Sp\u00f8rg Drengen, som sidder ved Qv\u00e6get, han vil kunne fort\u00e6lle. \u00bbHer er levende og lysteligt!\u00ab siger han.<\/p>\n

\u00bbDagen er saa lang og lys, S\u00e6lhunden sidder derude paa Stenen og g\u00f8er i den tidlige Morgen, og alle Dampskibene fra Canalen maa her forbi! jeg kjender dem allesammen! og naar saa om Aftenen Solen gaaer ned, er det en heel Historie at see ind i Skyerne over Landet; i S\u00f8lv og i Guld, i R\u00f8dt og i Blaat staae Bjerge med Slotte, seilende Drager, der have Guldkam, eller en gammel Kj\u00e6mpe med Skj\u00e6g til Maven, altsammen af Skyer, og altid skifte de. Ved Efteraarstid kommer Stormveiret, da er det nu tidt en Angest, naar Fader er ude at hj\u00e6lpe Skibe i Havsn\u00f8d, men man bliver ligesom et nyt Menneske derved. Om Vinteren ligger Isen fast, og man kj\u00f8rer fra \u00d8 til \u00d8 og til det faste Land; og faae vi Bes\u00f8g af Bj\u00f8rnen og Ulven, saa tage vi hans Skind til Vinterpels! varmt er der i Stuen, og der l\u00e6ses og fort\u00e6lles om gammel Tid!\u00ab<\/p>\n

Ja gamle Tid, hvor ruller du op med Erindringer just her i disse Skj\u00e6rgaarde. Gamle Tid, da Alt tilh\u00f8rte den Tappre. Disse Vande, disse Klippe\u00f8er og Strande saae Helte, mere storvirkende end godvirkende, de svingede, til Banehug, \u00d8xen, den hvinende Jetteqvinde, som den kaldes. Her kom Vikingerne med deres Skibe; paa N\u00e6sset hist \u00f8vede de Strandhug, det gr\u00e6ssende Qv\u00e6g blev slagtet og sl\u00e6bt bort; smuldrende Klipper, havde I M\u00e6le, I fortalte om Holmgangen og om Kj\u00e6mpernes F\u00e6rd. I saae Helten hugge med Sv\u00e6rd og kaste med Spyd, hans venstre Haand forstod det saa godt som hans h\u00f8ire. Sv\u00e6rdet r\u00f8rte sig i Luften, saa at det syntes at v\u00e6re tre. I saae ham, naar han i sine H\u00e6rkl\u00e6der sprang forl\u00e6nds og bagl\u00e6nds, h\u00f8iere end han selv var h\u00f8i, og sprang han i S\u00f8en, sv\u00f8mmede han som en Hval. I saae de kj\u00e6mpende To; den ene kastede sit Spyd, den anden greb det i Luften og drev det tilbage, saa at det fl\u00f8i gjennem Skjold og Mand ned i Jorden. Kj\u00e6mper med skarpe Sv\u00e6rd og vrede Hjerter saae I! Sv\u00e6rdet hug ned for at ramme ved Kn\u00e6et, men Manden sprang i Veiret, saa Sv\u00e6rdet susede under hans Fodsaaler. M\u00e6gtige Sagn fra gamle Dage! smuldrende Klipper, kunde I m\u00e6le derom.<\/p>\n

Disse dybe Vande bar Vikingens Skib, og naar den St\u00e6rke i Kampen l\u00f8ftede Jernankeret og kastede det mod Fjendens Fart\u00f8i, saa Planken gik itu, styrtede I eders m\u00f8rke, tunge S\u00f8er ind i Rummet, saa Skuden sank. Den vilde Berserk, der med Brystet n\u00f8gent stod imod Fjendehug, galen som en Hund, hylende som Bj\u00f8rnen, s\u00f8nderslidende sit Skjold, styrtede sig mod Havbunden her og hentede Steen, som M\u00e6nd ikke kunde l\u00f8fte. Historien befolker os disse Vande, disse Klippe\u00f8er, en kommende Digter vil mane dem fast til dette nordiske Archipel, meisle de sande Skikkelser ud af de gamle Sagaer, det Dj\u00e6rve, det Raae, Tidens Storhed og Br\u00f8st i dens meest fremtr\u00e6dende \u00d8ieblikke.<\/p>\n

Da h\u00e6ver sig for os igjen paa \u00d8en derhenne, hvor Vinden nu suser i den unge Fyrreskov, Huset af Bj\u00e6lker, Taget med Bark; gjennem Lufthullet hvirvler R\u00f8gen fra Ilden paa den brede Steen i Hallen, hvor t\u00e6tved Mj\u00f8dkarret staaer, Hynderne ligge paa B\u00e6nken foran de lukkede Sengesteder, Dyrhuder h\u00e6nge over Bj\u00e6lkev\u00e6ggen, smykkede med Skjolde, Hjelme og Brynier. Gudebilleder, snittede paa S\u00e6tstokkene, staae foran H\u00f8is\u00e6det, hvor den \u00e6dle Viking sidder, en h\u00f8ibyrdet Faders yngste S\u00f8n, stor i Rygte, men st\u00f8rre i Gjerning; Skjalde og Fostbr\u00f8dre sidde ham n\u00e6rmest. De beskj\u00e6rmede Landsm\u00e6ndenes Kyster og den fromme Qvinde, de hentede fraEnglandHvede og Honning, de gik tildet hvide Havefter Zobel og Pelsv\u00e6rk; Sangen fort\u00e6ller deres Eventyr. Vi see Gubben ride i H\u00e6derskl\u00e6dning med gulds\u00f8mmede Handsker og med Hat fra Garderike; vi see Ungdommen med guldknudet Pandebaand, vi see dem paa Thinge, vi see dem i Kamp og i Leeg: det gj\u00e6lder at kunne hugge \u00d8ienbrynene af hverandre uden at ridse Huden eller blinke med \u00d8inene, ellers er Straffen at r\u00f8mme Gaarden og miste sin L\u00f8nning. I Bj\u00e6lkehuset sidder Qvinden ved V\u00e6ven, og i de silde, maaneklare Aftener komme Gjengangerne af de Faldne og s\u00e6tte sig om Ilden, hvor de ryste de vaade, dryppende Kl\u00e6der; men Tr\u00e6llen sover i Aften og paa Stegersets B\u00e6nk, og dr\u00f8mmer at han dypper sit Br\u00f8d i den fede Sod og slikker Fingrene.<\/p>\n

Du kommende Sanger, Du meisle af Sagnene de forsvundne Skikkelser, Du befolke disse \u00d8er, og lade os ved Aandens Kraft glide forbi Oldtidsminder, klare og sande, som vi ved Dampens Magt nu flyve forbi det faststaaende Sceneri, det svulmende Hav, Klipper og Skj\u00e6r, Fastland og skovgroede \u00d8er.<\/p>\n

Vi ere alt Braavigen forbi, hvor de tall\u00f8se Skibe laae fra Nordens Riger, da Upsals Konge Sigurd Ringm\u00f8dte, \u00e6sket af Harald Hildetand, der gammel og graa frygtede Straad\u00f8den og vilde falde i et Slag; og Fastlandet dundrede under Hestehov, somMarathons Slette under Kampen. Skjolde og Skjoldm\u00f8er omgav Dannerkongen; h\u00f8it paa sin Vogn reiste sig den blinde Olding, hans s\u00f8lvhvide Haar og Skj\u00e6g fl\u00f8i for Vinden, Hestene gav han frit L\u00f8b, og huggede ind; -Odin selv var Hildetands Kj\u00f8resvend og \u2013 Bane; Baalet t\u00e6ndtes, Kongen lagdes paa det, og Sigurd opmanede Alle at kaste Guld og Vaaben, det Kostbareste de eiede, ind i Ilden, og Skjaldene sang dertil og Skjoldm\u00f8erne sloge med Spyd paa de blanke Skjolde, men Upsals DrotSigurd Ringblev Konge over Svithiot ogDanmark, saa lyder Sagaen, der klang over Land og Vand fra disse Kyster.<\/p>\n

Oldtids-Minder gjennemflyve Tanken! Oldtids Skueplads for Idr\u00e6t og Stordaad flyve vi forbi! fra Skj\u00e6rgaard til Skj\u00e6rgaard kl\u00f8ver Skibet med Jernskovler de st\u00e6rke Vande.<\/p>\n

Afsnit:\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0 \u00a02<\/a>\u00a0 \u00a03<\/a>\u00a0 \u00a04<\/a>\u00a0 \u00a05<\/a>\u00a0 \u00a06<\/a>\u00a0 \u00a07<\/a>\u00a0 \u00a08<\/a>\u00a0 \u00a09<\/a>\u00a0 \u00a010<\/a>\u00a0 \u00a011<\/a>\u00a0 \u00a012<\/a>\u00a0 \u00a013<\/a>\u00a0 \u00a014<\/a>\u00a0 \u00a015<\/a>\u00a0 \u00a016<\/a>\u00a0 \u00a017<\/a>\u00a0 \u00a018<\/a>\u00a0 \u00a019<\/a>\u00a0 \u00a020<\/a>\u00a0 \u00a021<\/a>\u00a0 \u00a022<\/a>\u00a0\u00a0\u00a023<\/a>\u00a0 \u00a024<\/a>\u00a0\u00a025<\/a>\u00a0 \u00a026<\/a>\u00a0 \u00a027<\/a>\u00a0 \u00a028<\/a>\u00a0 \u00a029<\/a>\u00a0 \u00a030<\/a><\/strong><\/p>\n

Kilde: H.C. Andersens Samlede Skrifter, Ottende Bind, Anden udgave, Kj\u00f8benhavn C. A. Reitzels Forlag 1878.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Sverrig \u00a0– \u00a0X. Skj\u00e6rgaardene Canalreisen gjennem Sverrig gaaer f\u00f8rst bestandig opad, gjennem Elve og S\u00f8er, Skov og Klippeland; fra H\u00f8iden seer man ud over Skovstr\u00e6kninger og Vande, og lidt efter lidt synker Fart\u00f8iet igjen ned af Bjergterrassen; vedMemer man igjen nede ved den salte Fjord; et eensomt Taarn l\u00f8fter sig mellem lave, … L\u00e6s mere H.C. Andersen: I Sverrig – X. Skj\u00e6rgaardene<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":27856,"menu_order":63,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-28659","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28659","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28659"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28659\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":92319,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28659\/revisions\/92319"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27856"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28659"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}