{"id":28654,"date":"2012-10-24T12:25:43","date_gmt":"2012-10-24T10:25:43","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28654"},"modified":"2017-12-29T00:27:24","modified_gmt":"2017-12-28T23:27:24","slug":"h-c-andersen-i-sverrig-viii-wadstena","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28654","title":{"rendered":"H.C. Andersen: I Sverrig – VIII. Wadstena"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Sverrig \u00a0– \u00a0VIII. Wadstena<\/strong><\/p>\n

Ovre i Sverrig er det ikke blot paa Landet, men selv i flere af Kj\u00f8bst\u00e6derne der, at man seer hele Huse af Gr\u00e6st\u00f8rv eller med Gr\u00e6st\u00f8rvs Tag, ja enkelte ere saa lave, at man let kan springe derop og sidde paa det friske Gr\u00f8nsv\u00e6r. I det tidlige Foraar, naar endnu Markerne ligge med Snee, men denne derimod er sm\u00e6ltet paa Taget, frembringer dette den f\u00f8rste Foraars Forkyndelse, det unge, spirende Gr\u00e6s, hvor Spurven qviddrer: \u00bbVaaren kommer!\u00ab<\/p>\n

Mellem Motala og Wadstena, t\u00e6t ved Landeveien, er et Gr\u00e6st\u00f8rvs Huus, et af de meest maleriske; det har kun eet eneste Vindue, mere bredt end h\u00f8it, en vild Rosengreen danner et Gardin udenfor; vi see det i Foraaret, Taget er saa deiligt med Gr\u00e6s, det har ganske Sk\u00e6r af Fl\u00f8iel, og t\u00e6t ved den lave Skorsteen, ja ud af Siden paa den, voxer et Kirseb\u00e6rtr\u00e6, der staaer fuldt af Blomster; Vinden ryster Bladene ned paa et lille levende Lam, der er t\u00f8iret til Skorstenen. Det er Husets eneste Lam; den gamle Moerlille, som boer her, l\u00f8fter det selv derop i Morgenstunden, og l\u00f8fter det ned igjen om Aftenen, for at give det Plads i Stuen. Taget kan netop b\u00e6re det lille Lam, men heller ikke mere, det er en Erfaring og Vished. Sidste H\u00f8st \u2013 og paa den Tid staae Gr\u00e6st\u00f8rvs-Tagene med Blomster, meest blaae og gule, Sverrigs Farver \u2013 voxte her en Blomst af en sjelden Slags, den skinnede i \u00d8iet paa den gamle Professor, der botaniserende kom her forbi; hurtig var Professoren paa Taget, og ligesaa hurtig var f\u00f8rst det ene af hans best\u00f8vlede Been igjennem det, og saa det andet Been, og derpaa den halve Professor, den Deel hvor ikke Hovedet sidder, og da Huset ikke havde Loft, sv\u00e6vede Benene lige over Moerlilles Hoved, og det i meget n\u00e6r Ber\u00f8relse. Men nu er Taget atter helet, det friske Gr\u00e6s voxer hvor L\u00e6rdommen sank, det lille Lam br\u00e6ger deroppe og Moerlille staaer nedenunder i den lave D\u00f8r, med foldede H\u00e6nder, med Smiil om Munden, riig paa Erindringer, Sagn og Sange, riig ved sit eneste Lam, som Kirkeb\u00e6rtr\u00e6et str\u00f8er sine Blomsterblade paa i den varme Foraarssol.<\/p>\n

Til Baggrund for dette Billede ligger Wettern, den efter Folketroen bundl\u00f8se S\u00f8, med sit gjennemsigtige Vand, sine havstore B\u00f8lger, og i Stille med Luft-Syn paa den staalblanke Flade. Vi see Wadstena Slot og By, \u00bbde D\u00f8des Stad\u00ab, som en svensk Forfatter har kaldt den, \u00bbSverrigs Herculanum,\u00ab Mindernes By. \u2013 Gr\u00e6st\u00f8rvs-Huset v\u00e6re vor Loge, hvorfra vi see de rige Minder sv\u00e6ve os forbi, Minder fra Helgenkr\u00f8niken, Kongebogen og Elskovsvisen, der endnu lever hos Moerlille, som staaer i sin lave Huusd\u00f8r, hvor Faaret gr\u00e6sser paa Taget. \u2013 Vi h\u00f8re hende og vi see med hende, vi gaae fra Gr\u00e6st\u00f8rvs-Huset hen til Byen, til de andre Gr\u00e6st\u00f8rvs-Huse, hvor fattige Qvinder sidde og kniple, engang her, i Klostrets rige Tid, de fornemme Nonners ber\u00f8mmelige Arbeide. Hvor her er stille, eensomt og gr\u00e6sbegroet i disse Gader. Vi standse ved en gammel Muur, i Aarhundreder allerede skimlet gr\u00f8n, derinde laae Klostret, nu staaer kun en Fl\u00f8i deraf; derinde i den nu fattige Have blomstrer endnu Sanct Brittas L\u00f8g og andre, engang sjeldne Blomster. Derinde vandrede en Aften KongJohanog AbbedissenAnna Gylte, og Kongen spurgte listeligt: \u00bbom Jomfruerne i Klostret aldrig anf\u00e6gtedes af Kj\u00e6rlighed,\u00ab og Abbedissen svarede, idet hun pegede paa en Fugl, som just fl\u00f8i over dem: \u00bbdet kan vel h\u00e6nde. \u2013 Man kan ikke svare for, at Fuglen jo flyver hen over Urtegaarden, men vel forhindre, at den der bygger Rede!\u00ab<\/p>\n

Saaledes t\u00e6nkte den fromme Abbedisse, og der har v\u00e6ret S\u00f8stre, der t\u00e6nkte og handlede som hun; men ogsaa det er vist, at i samme Have stod et P\u00e6retr\u00e6, D\u00f8dens Tr\u00e6 kaldet, og om det l\u00f8d Sagnet, at hvo som n\u00e6rmede sig og plukkede af dets Frugt maatte snarlig d\u00f8e. Gule og r\u00f8de P\u00e6rer tyngede Grenene mod Jorden, Stammen var us\u00e6dvanlig stor, Gr\u00e6sset voxte h\u00f8it omkring, og mangen Morgenstund saae man det nedtraadt. Hvo havde v\u00e6ret der om Natten?<\/p>\n

Der reiste sig om Aftenen en Storm fra S\u00f8en, og om Morgenen efter laae det store Tr\u00e6 omkastet, Stammen var kn\u00e6kket over, og ud af den var v\u00e6ltet sp\u00e6de Menneskebeen; i Gr\u00e6sset laae skinnende de hvide Been af dr\u00e6bte Nyf\u00f8dte.<\/p>\n

Den fromme, men kj\u00e6rlighedlidende S\u00f8sterIngrid, denne Wadstenas Heloise, skriver til sin Hjertenskj\u00e6r Axel Nilsson, Kr\u00f8niken har opbevaret os det.<\/p>\n

\u00bbBr\u00f6derne och Systrarne leka p\u00e5 Spil, dricka Vin och dansa med hverannan i Tr\u00e4dg\u00e5rden!\u00abdisse Ord kunne tyde os P\u00e6retr\u00e6ets Historie, man kommer til at t\u00e6nke paa Nonne-Phantomernes Orgier iRobert, Syndens D\u00f8ttre paa hellig indviet Grund. \u2013 Men d\u00f8mmer ikke, saa skulle I heller ikke d\u00f8mmes, sagde den Reneste og Bedste en Qvinde har f\u00f8dt! vi l\u00e6se S\u00f8ster Ingrids Brev, hemmelig sendt til ham, hun trofast elskede, i det ligger os Manges Historie, klar og menneskelig.\u00bbJag djerfves f\u00f6r ingen, utan for Dig allena bek\u00e4nna, att jag f\u00f6rm\u00e5r illa \u00e4nda mitt Ave Maria eller l\u00e4sa mitt Pater Noster, utan Du kommer mig ih\u00e5gen. Ja! i sjelfva messen kommer mig f\u00f6re Ditt t\u00e4ckeliga ansigte och v\u00e5rt k\u00e4rliga omg\u00e4nge. Jag tycker jag kan icke skrifta mig for n\u00e5gen annan menniska. Jungfru Maria, St, Birgitta och himmelens H\u00e4rskaror skola kanske straffe mig h\u00e4rf\u00f6r? Men Du vet v\u00e4l, hjertans k\u00e4raste, att jag med fri vilja och upps\u00e5t aldrig dessa reglor samtyckt. Mina f\u00f6r\u00e4ldrer hafva v\u00e4l min kropp i dette f\u00e4ngelset insatt, men hjertat kan intet s\u00e5 snart fr\u00e5n verlden \u00e5terkallas!\u00ab<\/p>\n

Hvor r\u00f8rer de unge Hjerters N\u00f8d! den lyder til os fra det muldne Pergament, den klinger i gamle Sange; bed den graa Moerlille i Gr\u00e6st\u00f8rvhuset synge dig om den unge, tunge Sorg, om Frelsens Engel \u2013 og Engelen kom i mange Skikkelser. Du vil h\u00f8re Visen om Klosterrovet, om Hr.Carl, der lagde sig syg og d\u00f8d; den unge Nonne traadte ind i Vaagestuen, satte sig ved hans Fod, og hvidskede hvor inderligt hun havde elsket ham, og Ridderen reiste sig fra Baaren og bar hende bort til Bryllup og Gl\u00e6de i Kj\u00f8benhavn. Og alle Klostrets Nonner h\u00f8rte, at en Engel havde baaret hende bort, og alle Klostrets Nonner sang: \u00bbChrist give at en saadan Engel kom og tog baade mig og dig!\u00ab<\/p>\n

Den Gamle synger dig ogsaa om Skj\u00f8n Agda og Olof Tyste, og Klosteret staaer i sin Pragt, Klokkerne ringe, Steenhuse reise sig, de stige selv fra Wetterns Vande; den lille By bliver stor, med Kirker og Taarne; Gaderne vrimle med alvorlige, velkl\u00e6dte Borgere, ned af Trappen paa det gamle Raadhuus, vor Tid har det endnu, stiger med Sv\u00e6rd ved Siden og i foret Kaabe den rige Mickel Kr\u00e6mmer, Wadstenas m\u00e6gtigste Borger; ved Siden af ham gaaer hans unge, deilige Datter Agda, rigkl\u00e6dt og glad; Ungdom i Skj\u00f8nhed, Ungdom i Sind. Alle \u00d8ine see paa ham, den Rige, og glemme dog ham for hende, den Skj\u00f8nne. Livets bedste Lykke blomstrer for hende, h\u00f8it flyver hendes Tanke, h\u00f8it flyver hendes Sind; hendes Fremtid er Lykke, det var M\u00e6ngdens Tanke; og mellem de Mange saae En paa hende, somRomeo saae paa Julie, som Adam saae paa Eva i Paradisets Have, denne Ene var Olof, den smukkeste unge Mand, men fattig, som Agda var riig; \u2013 og han maatte d\u00f8lge sin Kj\u00e6rlighed; men da han kun levede i den, kun vidste at tale om den, blev han stum og stille, \u2013 efter Maaneders Forl\u00f8b kaldte Byen ham Olof Tyste.<\/p>\n

N\u00e6tter og Dage kj\u00e6mpede han mod sin Elskov, N\u00e6tter og Dage leed han i un\u00e6vnelig Qval, \u2013 men tilsidst \u2013 der beh\u00f8ves kun een Dugdraabe, eller een Solstraale, for at den fuldmodne Rose aabner sig. -Agda maatte han sige det, og hun h\u00f8rte hans Ord og forskr\u00e6kkedes og sprang sin Vei; men Tanken blev hos ham, og Hjertet gik efter Tanken og blev der. Hun elskede ham igjen, saa fast, saa tro, men i Tugt og \u00c6re; og derfor kom den fattige Olof til den rige Kr\u00e6mmer og beilede om Datterens Haand. Men Mickel slog Skodde for sin D\u00f8r og for sit Hjerte med, han h\u00f8rte hverken Graad eller B\u00f8n, men kun sin egen Villie, og da liden Agda ogsaa holdt fast ved sin Villie, satte hendes Fader hende i Wadstena Kloster, ogOlof maatte d\u00f8ie, som der staaer i den gamle Vise, at de kastede<\/p>\n

\u00bb- den svarta mull<\/p>\n

Allt \u00f6fver sk\u00f6n Agdas arm!\u00ab<\/p>\n

Hun var d\u00f8d for ham og Verden.<\/p>\n

Men en Nat i ondt Veir, mens Regnen str\u00f8mmede ned, kom Olof Tyste til Klostrets Muur, kastede Rebstigen over den, og hvor h\u00f8it end Wettern l\u00f8ftede sine B\u00f8lger, fl\u00f8i Olof og liden Agda denne H\u00f8stnat hen over det bundl\u00f8se Dyb.<\/p>\n

Om Morgenen tidlig savnede Nonnerne lidenAgda; hvor blev der en Raaben og Skrigen: Klostret er van\u00e6ret! \u2013 Abbedissen og Mickel Kr\u00e6mmer svore, at H\u00e6vn og D\u00f8d skulde ramme de Flygtende. Link\u00f6pings str\u00e6nge Biskop Hans Brask udslyngede Banstraalen over dem, men de vare alt over Wetterns Vande, havde naaet Wenerns Bred, de vare paa Kinnekulle hos en afOlofs Venner, der eiede det smukke Hellekis.<\/p>\n

Her skulde deres Bryllup staae; Gj\u00e6sterne vare indbudne, og en Munk fra det n\u00e6rliggende Husaby hentet for at vie dem; da kom Budgaffelen med Bispens Banlysning, og denne, men ikke Vielsen, l\u00e6stes for dem. Forf\u00e6rdet vege Alle for dem, Husets Eier, Ungdomsvennen, pegede mod den aabne D\u00f8r og b\u00f8d dem strax s\u00f8ge bort. Olof bad kun om en forsp\u00e6ndt K\u00e6rre, hvorpaa den afm\u00e6gtige Agda kunde komme hjem, men de sloge efter dem med Kjeppe og Steen, ogOlof maatte paa sine Arme b\u00e6re bort, langt ind i Skoven, sin stakkels Brud.<\/p>\n

Tung og bitter var deres Vandring \u2013 tilsidst fandt de dog et Hjem; det var i Guldkroken i Westerg\u00f6tland; et skikkeligt gammelt \u00c6gtepar forundte dem Hvile og Arnested; de bleve der til Julen; og den hellige Aften skulde der ret v\u00e6re Julegl\u00e6de. Gj\u00e6ster vare indbudne, Gr\u00f8den sat frem, og nu kom Sognets Geistlige for at l\u00e6se B\u00f8nnen, men medens han l\u00e6ste kjendte han Olof og Agda, og B\u00f8nnen blev Forbandelse over de to; Angest og Skr\u00e6k kom over Alle; man jog de Banlyste ud af Huset, ud i den st\u00e6rkeste Frost, hvor Ulvene gik i Flokke og Bj\u00f8rnen ikke var nogen Fremmed. Og Olof f\u00e6ldte Ved i Skoven og t\u00e6ndte der et Baal, for at skr\u00e6mme Udyrene bort og holdeAgdai Live; han troede, hun maatte d\u00f8e, og just da var hun st\u00e6rkest.<\/p>\n

\u00bbVor Herre er alm\u00e6gtig og naadig, han vil ikke slippe os,\u00ab sagde hun. \u00bbHan har En her paa Jorden, En, som kan frelse os, En, der har pr\u00f8vet som vi at vandre om mellem Fjender og vilde Dyr; det er Kongen. \u2013 Kong Gustav Wasa har vansm\u00e6gtet som vi, gaaet vildsom i Dalarne i den dybe Snee. Han har lidt og pr\u00f8vet, han veed det \u2013 han kan og han vil hjelpe.\u00ab<\/p>\n

Kongen var i Wadstena, derhen havde han samlet Rigets St\u00e6nder; han boede i selve Klosteret, der hvor liden Agda, hvis ikke Kongen gav hende Naade, maatte lide hvad den vrede Abbedisse turde raade; Bod og Pinselsd\u00f8d ventede.<\/p>\n

Og gjennem Skove og ad ubanede Veie, i Stormveir og Sneefog, kom Olof og Agda til Wadstena; \u2013 de bleve seete, Nogle viste Skr\u00e6k, Andre haanede og truede dem. Klostervagten slog Kors foran sig ved Synet af de to Syndere, der vovede at bede om Adgang til Kongen. \u00bbJeg vil modtage og h\u00f8re Alle\u00ab, var hans kongelige Bud, og b\u00e6vende sank de To for hans F\u00f8dder.<\/p>\n

Og Kongen saae med Mildhed til dem, og da hans Hu alt l\u00e6nge stod til at ydmyge den stolte Biskop af Link\u00f6ping, kom det dem ei til Skade; Kongen h\u00f8rte deres Liv og Liden, og gav dem Ord paa, at Banlysningen skulde blive h\u00e6vet, lagde deres H\u00e6nder sammen og sagde, at Pr\u00e6sten snart skulde gj\u00f8re det med, idet han lovede dem sin kongelige Beskyttelse og Naade. Og den gamle Kr\u00e6mmer Mickel blev af Skr\u00e6k for Kongens Vrede, hvormed han truedes, saa mild og spag, at han, som Kongen b\u00f8d, aabnede sit Huus og sine Arme for Olof og Agda, ja lod alle sine Rigdomme prange paa det unge Pars Bryllupsdag. Vielsen stod i Klosterkirken, hvorhen Kongen selv ledte Bruden, og hvor, paa hans Befaling, alle Nonnerne maatte v\u00e6re tilstede for at give Festen endmere kirkelig Pragt; og stille nynnede vist mangt et Hjerte der den gamle Vise om Klosterrovet, og saae paa Olof Tyste:<\/p>\n

\u00bbKrist gif en s\u00e5dan Engel<\/p>\n

Kom\u2019 tog\u2019 b\u00e5d\u2019 mig och dig!\u00ab<\/p>\n

Nu skinner Solen gjennem den aabne Klosterport, \u2013 det er i vore Dage, \u2013 lad Sanddruheden lyse ind i vore Hjerter, lad os erkjende ogsaa Klostrets Deel af Gud! ei hver Celle var just et F\u00e6ngsel, hvor den fangne Fugl slog fortvivlet mod Ruden, ogsaa her fandtes Solskin fra Gud i Hjerte og Sind; ogsaa herfra udgik Tr\u00f8st og Velsignelse; om de D\u00f8de kunde opstaae af Graven, de vilde vidne derom; om vi saae dem i Maaneskinnet l\u00f8fte Ligstenen og skride frem mod Klostret, de vilde sige: \u00bbvelsignet v\u00e6re disse Mure!\u00ab om vi saae dem i Sollyset sv\u00e6ve paa Regnbueskj\u00e6r, de vilde sige: \u00bbvelsignet v\u00e6re disse Mure!\u00ab<\/p>\n

Hvor forandret er Du nu, Du det rige, m\u00e6gtige Wadstenakloster, hvor Landets fornemste D\u00f8ttre vare Nonner, Landets unge adelige S\u00f8nner bare Munkekutten! herhid gik Valfarter fra Italien, fra Spanien; langveis fra, i Snee og Kulde kom Pilgrimen barfodet til Klostrets D\u00f8r; herhid fra Rom bare paa deres H\u00e6nder fromme M\u00e6nd og Qvinder den hellige Birgittas Liig, og alle Kirkeklokker i alle Lande og Byer, de droge igjennem, ringede da de kom.<\/p>\n

Vi gaae hen imod Klosterbygningen, den gamle Rest der endnu er tilbage, vi tr\u00e6de ind i St. Birgittas Celle, den staaer uforandret endnu; lav, snever og lille er den; fire smaabitte Ruder er hele Vinduet, men man seer derfra ud over Haven, hen over Wettern, det samme skj\u00f8nne Landskab, Helgeninden saae som Ramme om sin Gud, medens hun l\u00e6ste sin Morgen- og Aftenb\u00f8n. I Gulvets Teglsteen er indgravet en Rosenkrands; foran den, paa sine n\u00f8gne Kn\u00e6, l\u00e6ste hun ved hver antydet Perle et Paternoster. Her er ingen Kamin, ingen Plads for den, koldt og eensomt er det og var det, her hvor Nordens ber\u00f8mteste Qvinde boede, hun som ved sit eget Snille og af Tidsalderen h\u00e6vedes paa Helgenindens Trone.<\/p>\n

Fra den fattige Celle tr\u00e6de vi ind i en endnu ringere, en endnu mere snever og kold, hvor det ringe Daglys falder ind af en lang Spr\u00e6kke i Muren; aldrig var der Glas for, Vinden bl\u00e6ser herind; hvo var hun, som engang boede her?<\/p>\n

Vor Tid har indrettet lyse, lune V\u00e6relser t\u00e6t ved, en heel R\u00e6kke aabner sig langs den brede Gang, man h\u00f8rer lystig Sang, \u2013 men ogsaa Latter og Graad, underlige Skikkelser nikke til os. Hvo ere disse? Sanct Birgittas rige Kloster, hvorhen Konger valfartede, er nu Sverrigs Daarekiste; og her paa Muren skrive Reisende i M\u00e6ngde deres Navne. \u2013 Vi skynde os bort, ind i den pr\u00e6gtige Klosterkirke, Blaakirken, som den kaldes af sin Blaasteens Muur, og her, ogsaa her, hvor Gulvets store Stene gjemme m\u00e6gtige Herrer, Abbedisser og Dronninger, tr\u00e6der kun eet Monument frem; h\u00f8it foran Alteret h\u00e6ver sig, hugget i Steen, en ridderlig Figur, det er den vanvittige Hertug Magnus. Fra de D\u00f8de ligesom tr\u00e6der kunhanfrem og melder om det Liv, der nu r\u00f8rer sig, hvor St. Britta herskede.<\/p>\n

Tr\u00e6d let hen over Gulvet, din Fod tr\u00e6der paa Frommes Grave! den flade prunkl\u00f8se Steen her i Krogen gjemmer den \u00e6dle Dronning Philippas St\u00f8v \u2013 hun, det m\u00e6gtige Englands Datter, denne ved sin Hjertes Storhed ud\u00f8delige Qvinde, som med Klogskab og Mod v\u00e6rnede om sin Gemals Trone, han, som med Raahed og Mishandlinger st\u00f8dte hende bort.Wadstenas Kloster gav hende Ly, Graven her gav hende Hvile.<\/p>\n

Een Grav s\u00f8ge vi, den kjendes ikke, glemt er den, som hun i sin Levetid blev det; og hvo var hun? Klosters\u00f8steren Elisabeth, den holsteenske Grevedatter, engang Kong Hakon af Norges Brud! hun seilede alt med Brudesmykke og Hofstat op til sin kongelige Gemal, da kom Kong Waldemar, og ved Vold og List standsede han hendes Reise, og fik Hakon til at gifte den elleve Aars Margrethe, som derved fik Norges Krone; Elisabeth sendtes til Wadstena Kloster, der spurgtes ikke om hendes Villie. Da siden Margrethe, der med Ret indtager en stor Plads i Nordens Historie, men en mindre i Hjertets, sad paa Herskerstol, m\u00e6gtig og anseet, og bes\u00f8gte det blomstrende Wadstena, hvor Sanct Brittas Datterdatter, Barndomsveninden, var Abbedisse, kyssede hun hver Munk paa Kinden, \u2013 man kjender Sagnet om ham, den smukkeste, der bluedes derved \u2013 hun kyssede hver Nonne paa Haanden, ogsaa Elisabeth, hende, som hun just her vilde see; hvis Hjerte bankede vel st\u00e6rkest ved dette Kys? Stakkels Elisabeth! Din Grav er glemt, men ikke den Uret du leed.<\/p>\n

Vi tr\u00e6de ind i Sacristiet; her under dobbelte Kistelaag hviler Resterne af en Tidsalders Helligste i Norden, Wadstena-Klostrets Glands og Krone, St. Birgitta. Den Nat hun f\u00f8dtes viste sig paa Himlen, siger Legenden, en straalende Sky, og paa den stod en majest\u00e6tisk Jomfru, som sagde: \u00bbaf Birger er f\u00f8dt en Dotter, hvis beundringsv\u00e6rdige R\u00f8st skal h\u00f8res over hele Verden.\u00ab I sin Faders, Ridder Birger Brahes Borg, voxte det fine, egne Barn, Syner og Aabenbarelser viste sig for hende, og disse tiltoge, da hun kun tretten Aar gammel \u00e6gtede den rige Ulf Gudmarsson til Ulf\u00e5se og blev Moder til mange B\u00f8rn. \u00bbDu skal v\u00e6re min Brud og mit Redskab,\u00ab h\u00f8rte hun Christus sige, og enhver af hendes Handlinger var, som hun sagde, efter hans Forkyndelse; efter den drog hun til Nidaros til St. Olafs hellige Skriin, efter den gik hun til Tydskland, Frankrig, Spanien og Rom. Snart h\u00e6dret, snart spottet drog hun om, selv til Cypern og Pal\u00e6stina. D\u00f8ende naaede hun tilbage til Rom, hvor hendes sidste Aabenbarelse var, at hun skulde hvile i Wadstena, og dette Kloster is\u00e6r have Guds Yndest og Kj\u00e6rlighed. Nordlysets Pragt naaer ikke saa vidt om Jorden, som denne Helgenindes Glorie, der nu er et Sagn kun. Vi b\u00f8ie os med stille, alvorsfulde Tanker mod Skrinet her med de smuldne Rester af Sanct Birgitta og hendes Datter, den hellige Katarina; men selv om disse slukkes Erindrings-Glorien, thi der gaaer et Sagn i Folket, at i Reformationens Tid f\u00f8rtes de \u00e6gte Levninger bort til et Kloster i Polen, man veed ikke hvilket; Wadstena gjemmer ikke St. Birgittas og Datterens St\u00f8v.<\/p>\n

Stor og herlig var engang Wadstena. Stor Klostrets V\u00e6lde, som St. Birgitta i D\u00f8den saae den; hvor er nu Klostrets Magt? Gravstenen gjemmer den, kun Gravene tale om den. Her, under vor Fod, kun faa Trin fra Kirked\u00f8ren, er i Stenen hugget fjorten Ringe, de melde, at fjorten Gaarde bleve skj\u00e6nkede Klostret, for at han, som smuldrer her, kunde faae denne Plads fjorten Fod indenfor Kirked\u00f8ren; det var Bo Jonsson Grip, en stor Synder, men Klostrets Magt var st\u00f8rre end al Syndens, Stenen paa hans Grav har jo Maal og M\u00e6le derom.<\/p>\n

Gustav den F\u00f8rste Wasa var Herskermagtens Sol, i den maatte Klosterstjernen blegne. Endnu staaer i Steenomrids Wadstenas rige Slot, som han reiste med Taarn og Spiir t\u00e6t ved Klostret. Fjernt ude fra Wettern sees det, som stod det endnu i sin Herlighed; n\u00e6rved, i maaneklare N\u00e6tter, synes det uforandret det samme, thi de favnetykke Mure staae, Udhugningerne over Vinduer og Porte h\u00e6ve sig i Lys og Skygge, Voldgravene rundt om, der kun ved den smalle Kj\u00f8revei skilles fra Wettern, optager som Speilbilled den m\u00e6gtige Bygning.<\/p>\n

Vi staae foran den ved Daglyset; ikke een Rude findes, Br\u00e6dder og gamle D\u00f8rre ere slaaede fast i Vindueskarmen; kun paa de to Taarne staae Kuplerne, tunge, brede, lignende kolossale Paddehatte. Den enes Jernspiir kneiser endnu rankt i Veiret, det andet er b\u00f8iet og som Viseren paa en Solskive, viser det Tiden \u2013 Tiden der er gaaet. De andre to Kupler ere nedfaldne, Faar springe mellem Bj\u00e6lkeresterne, og nederst er Rummet benyttet til Kostald.<\/p>\n

Vaabenet over Porten har ei Br\u00f8st eller Plet, det synes hugget igaar, Murene staae faste, Trapperne see ud som ny. Inde i Slotsgaarden h\u00f8it over Porten aabnes den store Fl\u00f8id\u00f8r, hvorfra Musikanterne traadte ud og bl\u00e6ste Velkomsthilsen fra Balkonen, men denne selv er nedbrudt; vi gaae gjennem det store Kj\u00f8kken, fra hvis hvide V\u00e6gge endnu i R\u00f8dkridt Billed-Ridsning af Wadstena Slot, Skibe og blomstrende Tr\u00e6er drager \u00d8iet til sig. Her, hvor der kogtes og brasedes, er nu det tomme, store Rum, Skorstenen selv er borte, og fra Loftet, hvor tunge, tykke Bj\u00e6lker ligge op til hinanden, h\u00e6nger det st\u00f8vbetyngede Spindelv\u00e6v, som var det Hele en Masse sortgraa Drypsteen. Vi gaae fra Sal til Sal, og Tr\u00e6lugerne aabnes, at Daglyset kan falde derind. Alt stort, h\u00f8it, rummeligt, prydet med gamle Kaminer, og fra hvert Vindue en herlig Udsigt over den klare, dybe Wetter. I Stuen her sad N\u00e6tter og Dage den vanvittige Hertug Magnus, hvis Steenbilled vi nys saae fremrage i Kirken; gjennemrystet ved at have underskrevet sin egen Broders D\u00f8dsdom, dr\u00f8mmende forelsket i Billedet af Skotlands Dronning Maria Stuart, som han ogsaa beilede til, sad han her og ventede at see Skibet med hende glide hen over S\u00f8en mod Wadstena; og hun kom, syntes han, hun kom i Havfruens Skikkelse, l\u00f8ftede sig h\u00f8it paa Vandet, vinkede og kaldte, og den ulykkelige Hertug styrtede sig ud fra Vinduet ned til hende. Vi staae ved dette Vindue, og see under os den dybe Voldgrav, hvori han sank.<\/p>\n

Vi gaae ind i Drabant-Salen og til Rigssalen, i hvis Vindues-Fordybninger, paa hver Side, er malet Drabanter i s\u00e6lsomme Kl\u00e6dninger, halv Dalkarlenes, halv romerske Krigeres. I denne engang rige Sal kn\u00e6lede Svante Stenson Sture for Sverrigs Dronning Margareta Leijonhufvud; hun var Svante Stures Brud, f\u00f8r Gustav Wasas Villie gjorde hende til sin Dronning. De Elskende m\u00f8dtes her; V\u00e6ggene tie med hvad de talte, da D\u00f8ren aabnedes og Kongen traadte ind, saae den kn\u00e6lende Sture og spurgte, hvad det betydede; og Margareta svarede klogeligt i Hast: \u00bbhan begj\u00e6rer min S\u00f8ster M\u00e4rta til\u00e6gte!\u00ab og Kongen gav Svante Sture den Brud, Dronningen lod ham begj\u00e6re.<\/p>\n

Her staae vi i det kongelige Brudekammer, hvorhen Kong Gustav f\u00f8rte sin tredie Gemalinde, Katarina Stenbock, ogsaa en andens Brud, Ridder Gustavs. Det er en veemodig Historie.<\/p>\n

Gustav af de tre Roser blev i sin unge Alder af Kongen h\u00e6dret med at sendes i \u00c6rinde til Keiser Carl den Femte; smykket med dennes kostelige Guldkj\u00e6de kom han tilbage; ung, smuk, livsglad og pr\u00e6gtig paakl\u00e6dt kom han hjem, og vidste at fort\u00e6lle om fremmede Landes Herlighed. Ung og Gammel h\u00f8rte ham gjerne, men helst h\u00f8rte den unge Katarina, ved ham blev hende Verden dobbelt saa stor, rig og smuk; de fik hinanden kj\u00e6r og For\u00e6ldrene velsignede deres Kj\u00e6rlighed. Ja-Ordet skulde drikkes, da kom Budskab fra Kongen, at den unge Riddersmand ufort\u00f8vet igjen skulde bringe Brev og Hilsen til Keiser Carl. De Forlovede skiltes med tunge Hjerter og med L\u00f8fte om gjensidig ubr\u00f8delig Tro. Da indb\u00f8d Kongen Katarinas For\u00e6ldre at komme til Wadstena Slot, Katarina maatte f\u00f8lge med; her saae KongGustavhende f\u00f8rste Gang, og den gamle Mand blev kj\u00e6r i hende. Julen feiredes i Gl\u00e6de, der var Sang og Strengespil i disse Sale, og Kongen selv spillede Luth. Da Tiden kom til Afreise, sagde Kongen til Katarinas Moder, at han vilde \u00e6gte den unge Pige. \u00bbMen hun er Ridder Gustavs Brud,\u00ab stammede Moderen. \u00bbUnge Hjerter glemme snart deres Sorg,\u00ab meente Kongen; ogsaa Moderen meente det, og da netop samme Dag og Time kom Brev fra Ridder Gustav, saa kastede Fru Stenbock det i Kaminen; alle Breve, som siden kom, alle Breve, som Katarina skrev, br\u00e6ndtes af Moderen; der hvidskedes Tvivl og onde Rygter til den stakkels Brud, at hun var glemt ude af sin unge Beiler; men Katarina var tryg og fast i sin Tro paa ham. I Foraaret sagde For\u00e6ldrene hende Kongens Andragende og priste hendes Lykke. Hun svarede alvorligt og bestemt sit nei, og da de gjentog for hende, at det skulde og maatte skee, skreg hun i Smerte \u00bbnei, nei!\u00ab og sank afm\u00e6gtig, ydmyg bedende ned for Fader og Moder. Og Moderen skrev til Kongen, at det gik godt, men at Barnet var bly. Nu meldte Kongen sig paaTorpa, hvor Stenbocks boede. Med Jubel og Fest blev Kongen modtaget, men Katarina var forsvundet; man s\u00f8gte overalt, og Kongen selv var den Heldige, der fandt hende; hun sad, opl\u00f8st i Graad, under det vilde Rosentr\u00e6, hvor hun havde sagt sin Hjertensven Levvel. Der var lystig Leeg og Gl\u00e6de i den gamle Gaard, kun Katarina blev sorgfuld og stille. Moderen havde bragt hende alle sine Smykker, men ingen af dem vilde hun b\u00e6re, sin simpleste Kl\u00e6dning tog hun paa, men just i denne henrev hun endmere den gamle Konge, og f\u00f8r han reiste bort vilde han, at Forlovelsen skulde skee. Fru Stenbock vristede Ridder Gustavs Guldring af Katarinas Finger, og hvidskede hende i \u00d8ret: \u00bbdet gj\u00e6lder Din Ungdomsven, hans Lykke og Liv, Kongen kan Alt!\u00ab Og For\u00e6ldrene f\u00f8rte hende til Kong Gustav, viste ham, at Ringen var af Jomfruens Haand, og Kong Gustav satte sin Guldring istedet. I August Maaned vaiede Flag paa den kongelige Jagt, der bar over Wettern den unge Dronning. Prindser og Riddere i kostelige Kl\u00e6der stode ved Strandbredden, Musiken klang og Folket jublede: Katarina holdt sit Indtog paa Wadstena Slot. Dagen efter stod Vielsen. Og Slottets V\u00e6gge vare beh\u00e6ngte med Silke og Fl\u00f8iel, med \u00bbSilfverdug\u00ab og Gyldendug. Det var en Fest og en Gl\u00e6de! stakkels Katarina!<\/p>\n

I November hjemkom Ridder Gustav af de tre Roser; hans kloge, \u00e6dle Moder Kristina Gyllenstjerna m\u00f8dte ham ved Landets Gr\u00e6ndse, forberedte ham, tr\u00f8stede og mildnede hans Sind; i langsomme Reiser fulgte hun ham til Wadstena, hvor de begge af Kongen b\u00f8des at blive Julen over. De adl\u00f8de, men at komme til Kongens Taffel eller andet Sted, hvor Dronningen fandtes, dertil var Ridder Gustav ikke at bev\u00e6ge. Julen n\u00e6rmede sig. En S\u00f8ndagaften sad Gustav tr\u00f8stesl\u00f8s, Natten blev lang og s\u00f8vnl\u00f8s, ved Daggry s\u00f8gte han ind i Byens Kirke til Stammemoderen Sanct Birgittas Grav. Da saae han nogle Skridt fra sig en Qvinde kn\u00e6le ved Philippas Grav. Det var Dronningen han saae; deres \u00d8ine m\u00f8dtes, og Gustav skyndte sig bort; da n\u00e6vnede hun hans Navn, hun bad ham blive, hun b\u00f8d ham det: \u00bbJeg befaler det, Gustav!\u00ab sagde hun. \u00bbDronningen befaler det.\u00ab Og hun talte til ham, de talte sammen, og det blev dem begge klart, hvad der var gjort og skeet mod dem og med dem; og hun viste ham en vissen Rose, som hun gjemte paa sit Bryst, og hun b\u00f8iede sig imod ham og gav ham et Kys, det sidste \u2013 til evig Afsked \u2013 og saa skiltes de ad.<\/p>\n

Hans D\u00f8d fulgte snart, men Katarina var st\u00e6rkere, dog ikke st\u00e6rk nok over sit Hjertes dybe Sorg; i Sovekammeret her, i urolige Dr\u00f8mme, siger Historien, forraadte hun i S\u00f8vne Kongen sit Hjertes stadige Tanke, sin Ungdoms Kj\u00e6rlighed, idet hun sagde:\u00bbKung Gustav \u2026 h\u00e5llar jag mycket k\u00e4r, men \u2026 Roosen \u2026 forg\u00e4ttar jag \u2026 aldrig!\u00ab<\/p>\n

Fra en L\u00f8nd\u00f8r tr\u00e6de vi ud paa den aabne Vold, nu gr\u00e6sse Faarene der; Qv\u00e6get drives ind i et af de forfaldne Taarne; vi see Slotsgaarden og fra den op til eet Vindue. Kom, du Birkeskovens Drossel og slaae din Trille, syng, mens vi mindes Elskovs Bitterhed i de raa, de ridderlige Tider. Under dette Vindue, en kold Vinternat, stod her sv\u00f8bt i sin hvide Kappe den unge Grev Johan af \u00d8stfriesland. Hans Broder havde \u00e6gtet Gustav Wasas \u00e6ldste Datter, og drog med hende til sit Hjem; hvorhen de kom paa Reisen gjordes Gilde og Fest, men pr\u00e6gtigst dog paa Wadstena Slot. Cecilia, Kongens yngre Datter, havde fulgt sin S\u00f8ster herhid, og var her, som overalt, den f\u00f8rste, den skj\u00f8nneste, ved Jagt som ved Tournering. Strax ved Ankomsten til Wadstena var Vinteren begyndt, Kulden st\u00e6rk og Wettern lagt til. En Dag red Cecilia ud paa Isen og den brast; hendes Broder Prinds Erik kom jagende derud til Hest. Johan af \u00d8stfriesland var allerede derude, og bad Erik springe af Hesten, da han ellers paa denne endnu mere vilde bryde Isen. Erik vilde ikke h\u00f8re, og da Johan saae, at der ikke var Tid til at tr\u00e6ttes, rev han Erik af Hesten, sprang saa selv i Vandet og frelste Cecilia. Prinds Erik var rasende af Vrede, Ingen kunde formilde ham. Cecilia laae i Feber, og under den voxte hendes Kj\u00e6rlighed til ham, der havde frelst hendes Liv; hun blev rask, de forstode hinanden, men Skilsmissens Dag stundede til. Det var om Natten forud, at Johan i sin hvide Kappe steg fra Steen til Steen holdende sig i Silkestigen, og naaede ind af Vinduet; i Tugt og \u00c6re vilde de tale f\u00f8ie Tid sammen, tale om Atterkomst og Bryllup til n\u00e6ste Aar; og som de sad der, huggedes med \u00d8xe D\u00f8ren itu, Prinds Erik traadte ind, l\u00f8ftede Mordvaabenet mod \u00d8stfrieslands unge Herre, Cecilia kastede sig imellem dem, ogErik lod Beileren gribe, l\u00e6gge i Jern og kaste ind i et m\u00f8rkt lavt Hul i den kolde Frostnat, og n\u00e6ste Dag, uden at unde ham en Bid Br\u00f8d eller Vands Draabe, smide paa Bondesl\u00e6de og f\u00f8re til Kongens Dom. Selv kastede Erik sin S\u00f8sters skinnende Navn og Rygte i Sqvalderens boblende Kj\u00e6r, og Fruer og Borgerkoner tv\u00e6ttede det fine Lin i Bagtalelsens gustne Vande.<\/p>\n

Kun naar de store Tr\u00e6luger aabnes i Salene falde Solstraalerne herind; i deres dreiende S\u00f8iler sv\u00e6ver St\u00f8vet, der l\u00f8ftes af Lufttr\u00e6kket. Herinde er nu Oplag af Korn. Fede, store Rotter bygge i disse Haller. \u00c6dderkoppen spinder til S\u00f8rgefaner under Bj\u00e6lkerne. Det er Wadstena Slot.<\/p>\n

Veemodige Tanker opfylde os. Vi vende \u00d8iet derfra henimod det lave Huus med Gr\u00e6st\u00f8rvtaget, hvoroppe det lille Lam gr\u00e6sser under Kirseb\u00e6rtr\u00e6et, som bestr\u00f8er det med sine duftende Blade. Ned til Gr\u00e6st\u00f8rven b\u00f8ier Tanken sig fra det rige Kloster, fra det stolte Slot, og Solen slukkes over Gr\u00e6st\u00f8rven, og den gamle Moerlille gaaer at sove under Gr\u00e6st\u00f8rven; under den ligge Wadstena sm\u00e6gtige Minder.<\/p>\n

Afsnit:\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0 \u00a02<\/a>\u00a0 \u00a03<\/a>\u00a0 \u00a04<\/a>\u00a0 \u00a05<\/a>\u00a0 \u00a06<\/a>\u00a0 \u00a07<\/a>\u00a0 \u00a08<\/a>\u00a0 \u00a09<\/a>\u00a0 \u00a010<\/a>\u00a0 \u00a011<\/a>\u00a0 \u00a012<\/a>\u00a0 \u00a013<\/a>\u00a0 \u00a014<\/a>\u00a0 \u00a015<\/a>\u00a0 \u00a016<\/a>\u00a0 \u00a017<\/a>\u00a0 \u00a018<\/a>\u00a0 \u00a019<\/a>\u00a0 \u00a020<\/a>\u00a0 \u00a021<\/a>\u00a0 \u00a022<\/a>\u00a0\u00a0\u00a023<\/a>\u00a0 \u00a024<\/a>\u00a0\u00a025<\/a>\u00a0 \u00a026<\/a>\u00a0 \u00a027<\/a>\u00a0 \u00a028<\/a>\u00a0 \u00a029<\/a>\u00a0 \u00a030<\/a><\/strong><\/p>\n

Kilde: H.C. Andersens Samlede Skrifter, Ottende Bind, Anden udgave, Kj\u00f8benhavn C. A. Reitzels Forlag 1878.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Sverrig \u00a0– \u00a0VIII. Wadstena Ovre i Sverrig er det ikke blot paa Landet, men selv i flere af Kj\u00f8bst\u00e6derne der, at man seer hele Huse af Gr\u00e6st\u00f8rv eller med Gr\u00e6st\u00f8rvs Tag, ja enkelte ere saa lave, at man let kan springe derop og sidde paa det friske Gr\u00f8nsv\u00e6r. I det tidlige Foraar, … L\u00e6s mere H.C. Andersen: I Sverrig – VIII. Wadstena<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":27856,"menu_order":61,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-28654","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28654","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28654"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28654\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":92317,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28654\/revisions\/92317"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27856"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28654"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}