{"id":28644,"date":"2012-10-24T12:16:26","date_gmt":"2012-10-24T10:16:26","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28644"},"modified":"2017-12-29T00:22:22","modified_gmt":"2017-12-28T23:22:22","slug":"h-c-andersen-i-sverrig-iv-kinnekulle","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28644","title":{"rendered":"H.C. Andersen: I Sverrig – IV Kinnekulle"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Sverrig \u00a0– \u00a0IV Kinnekulle<\/strong><\/p>\n

Kinnekulle, du Sverrigs h\u00e6ngende Have, Dig ville vi bes\u00f8ge, vi staae allerede ved den nederste Terrasse i en Fylde af Blomster og Gr\u00f8nt. Den \u00e6ldgamle Landsbykirke h\u00e6lder sit graa, spidse Tr\u00e6taarn, som om det skulde falde, men det gj\u00f8r godt i Landskabet, selv den store Flok Fugle, som tilf\u00e6ldigviis just nu flyver hen over Bjergskoven, ville vi ikke undv\u00e6re. Landeveien f\u00f8rer op ad Bjerget med korte Afsatser, og mellem disse str\u00e6kke sig Sletter med Humle, vilde Roser, Kornmark og deilig Egeskov, som paa intet andet Sted i Sverrig. Vedbenden snoer sig om Steen og gamle Tr\u00e6er, selv den udgaaede Tr\u00e6bul faaer Bladgr\u00f8nt. Vi see ud over den flade, udstrakte Skovslette til Mariestads solbelyste Kirketaarn, der skinner som en hvid Seiler paa sortgr\u00f8n S\u00f8. Vi see ud over Weners\u00f8en, og \u00f8ine ikke Gr\u00e6ndsen. Skj\u00e6rgaardens skovkrandsede Klippe\u00f8er ligge som en Krands i S\u00f8en. Dampskibet kommer. See, nede ved Klinten, under de r\u00f8dtagede Herregaarde, hvor i Haven B\u00f8gen og Valn\u00f8dtr\u00e6et groe, stige de Reisende i Land; de vandre under skyggefulde Tr\u00e6er hen over den smukke lysegr\u00f8nne Eng, der er omsluttet af Haver og Skov, ingen engelsk Park har et skj\u00f8nnere Gr\u00f8nt end Engen ved Hellekis. De gaae op til \u00bbGrottarne,\u00ab som man kalder de h\u00f8iere oppe fremspringende r\u00f8de Steenmasser, der gjennem\u00e6ltede med Forsteninger tr\u00e6de frem af Jordskr\u00e6nten, og minde om den romerske Campagnes hensmuldrende Grav-Colosser; enkelte ere saa glatte, som afrundede ved Vandets Str\u00f8mninger, andre, fra Aaringer tilbage, b\u00e6re Mos, Gr\u00e6s og Blomster, ja selv h\u00f8ie Tr\u00e6er. \u2013 De Reisende gaae ad Skovstien op til Kinnekullens Top, hvor en Steen er reist som Maalet for Vandringen. Den Reisende l\u00e6ser i sin Reisebog om Kinnekullens Bjerglag: nederst findes Sandsteen, derpaa Allunsteen, saa Kalksteen, og ovenover denne R\u00f8dstenen, h\u00f8iere endnu Skiffer, og tilsidst Trap. Og nu har han seet det. Han stiger igjen ned og gaaer ombord, han har seet Kinnekulle; ja Steenbjerget har mellem sit svulmende Gr\u00f8nne viist ham sin tunge buttede Steenfinger, og de fleste Reisende troe jo, at de ere som Fanden, har man fat i een Finger, saa har man fat i hele Personen; men det er ikke altid saa.<\/p>\n

Den mindst bes\u00f8gte Side af Kinnekulle har just det meest Characteristiske; derhen ville vi. Veien gaaer endnu et langt Stykke paa denne Side af Bjerget, trinviis ned ad i lange Terrasser af rige Marker; lavere endnu tr\u00e6nger Steenskiferen sig frem pletviis, et gr\u00f8nt Mos ligger over den, det seer ud som luvslidte Lapper i det Fl\u00f8iels Gr\u00e6st\u00e6ppe. Kj\u00f8reveien f\u00f8rer over en Str\u00e6kning, hvor Skifer ligger som et fast Gulv; paa Roms Campagne vilde man ved at see Sligt sige, det er et Stykke via appia, den antike Vei; det er Kinnekullens n\u00f8gne Skind og Been vi komme over. Bondens Huus er stillet sammen af store spr\u00e6ngte Skifersteen, Taget er t\u00e6kket dermed; man seer ikke et Stykke Tr\u00e6, uden det i D\u00f8ren, og ovenover den i det store malede Skjold, som melder, til hvilket Regiment Soldaten h\u00f8rer, der fik i L\u00f8nning dette Huus med Jordlod. Vi kaste endnu et Blik hen over Wenern tilLeck\u00f8gamle Slot, til Lidk\u00f8ping By, og vi ere igjen ved gr\u00e6srige Marker og m\u00e6gtige Tr\u00e6er, de skygge over\u00bbBlomberg,\u00abhvor i Skoven Geijers Aand s\u00f8ger sig \u00bbBlommen paa Kinnekulle\u00ab i sin Datterdatter, liden Anna.<\/p>\n

Sletten aabner sig her bag Kinnekulle, milevidt mod Horizonten str\u00e6kker den sig; en Regnbyge staaer paa Himlen, Bl\u00e6sten er taget til; see hvor Regnen som et form\u00f8rkende Flor falder mod Jorden. Tr\u00e6ernes Grene pidske hinanden som bodgj\u00f8rende Dryader. Den gamle Husaby-Kirke ligger saa n\u00e6r; derhen ville vi, skj\u00f8ndt Regnbygen pidsker ned over Sletten, pidsker de h\u00f8ie Mure, som endnu staae af den gamle catholske Bispegaard. Ravne og Krager flyve gjennem de lange Vindues-Huller, som Tiden har brudt st\u00f8rre. Vandet str\u00f8mmer ned af de graa, revnede Mure, som skulde de nu l\u00f8snes Steen fra Steen; men Kirken staaer, den gamle Husabykirke, saa \u00e6rv\u00e6rdig og graa, med sine tykke Mure, sine smalle Vinduer og sine tre ind mod hinanden klemte Spiirtaarne, der sidde som N\u00f8dder i Kl\u00f8vse. Kirkegaardens gamle Tr\u00e6er skygge over \u00e6ldgamle Grave; hvor er Egnens Old mortality, som luger Gr\u00e6sset og tyder de gamle Minder? I Liigkiste-Form over Gravene ere Kampestene lagte, sirede med plumpe Udhugninger fra Catholicismens Tid. Den gamle Kirked\u00f8r knager paa sine H\u00e6ngsler, vi staae derinde, hvor Hv\u00e6lvingen i Aarhundreder fyldtes med R\u00f8gelse-Duft, med Munkes og Chordrenges Sang. Nu er her stille og lydl\u00f8st, de kuttekl\u00e6dte Gamle ere gaaede i deres Grave, de blomstrende Drenge, som svingede R\u00f8gelsekarrene, ere i deres Grave, Menigheden, mange Sl\u00e6gter, alle i deres Grave; men Kirken staaer endnu, den samme. I Sacristiets gamle Egeskabe h\u00e6nge m\u00f8l\u00e6dte, st\u00f8vede Munkekapper og Bispekaaber fra Klostrets Dage, gamle Manuskripter, halv op\u00e6dte af Rotterne, ligge str\u00f8ede paa Hylderne. I Kirkens Gang til Venstre staaer endnu fra gammel Tid et udskaaret Tr\u00e6billede, broget malet; Farverne ere endnu st\u00e6rke; det er Guds Moder med Jesusbarnet. Der er h\u00e6ngt friske Blomsterkrandse om hendes og Barnets Hoved, duftende Guirlander slynge sig om Fodstykket, saa festligt som paa Madonnas egen F\u00f8dselsfest i Paved\u00f8mmets Tid. De unge Confirmander have i Dag ved deres f\u00f8rste Altergang smykket det gamle Billed, ja selv sat med Blomster Pr\u00e6stens Navn op paa Alteret, og han har, til vor Forundring, ladet det blive der.<\/p>\n

Gudsmoders Billed synes at forynges ved de friske Krandse; de duftende Blomster have her en Kraft, som Poesien har den, de drage de hensvundne Aarhundreders Dage tilbage i vor Tid. Det er som om den slukte Glorie om Billedet lyste igjen; Blomsterne dufte, man troer at fornemme R\u00f8gelse str\u00f8mme atter gjennem Kirkegangen, det lysner om Alteret som t\u00e6ndtes de indviede Kj\u00e6rter, det er en Solstraale gjennem Vinduet; ude er Himlen blevet klar, \u2013 – vi kj\u00f8re igjen og ind under \u00bbKleven\u00ab, Kinnekulles v\u00e6xtl\u00f8se Side; det er en Klippe-Muur, forskjellig fra n\u00e6sten alle andre. Lag paa Lag ligge Steenblokkene, dannende ligesom F\u00e6stningsv\u00e6rker med Skydehuller, fremspringende Fl\u00f8ie, runde Taarne, men rystede, revnede, faldne i Ruiner; det er et architectonisk Fantasispil af Naturen. En B\u00e6k styrter sig ned fra en af Klevens h\u00f8ieste Punkter og driver en lille M\u00f8lle; det seer ud som et Leget\u00f8i, Bjergaanden havde stillet derhen og glemt igjen. Nedfaldne store Steenblokke ligge spredte rundt om, Naturen har brudt dem i Skikkelser af tilhugne, s\u00f8nderslagne Carnisser. Det meestbetegnende Udtryk for Kinnekullens Fjeldv\u00e6g er, at kalde den Ruiner af et hindustansk milelangt Tempel. Disse Klipper ville ved \u00d8xen let kunne omformes til Helligdomme, som de i Ghatsbjerget ved Ellora; kom en Bramin her til Kinnakullas Fjeldv\u00e6g, han gjenkjendte Kailas\u00e6 Templet, og udfandt i Revner og Spr\u00e6kker hele Fremstillinger fra Ramayana og Mah\u00e2bh\u00e2rata; talte man saa til ham i Kragemaal eller P-Maal, lige meget, kun at man deri ved Hj\u00e6lp af Brockhaus\u2019s Conversations-Lexicon indblandede Navnene paa nogle af de indiske Skuespil: Sakuntal\u00e2, Wikramorwasi, Uttaram R\u00e2ma-tscharitram, etcetera, etcetera, saa vilde Braminen v\u00e6re aldeles mystificeret og skrive i sin Dagbog: \u00bbKinnekulle er Levninger af et Tempel, som de vi have i Ellora, og Indbyggerne selv kjende de betydeligste V\u00e6rker i vor \u00e6ldste Sanskrit-Litteratur og tale s\u00e6rdeles aandrigt derom.\u00ab Men her kommer ingen Bramin, endsige Selskabet fra Dampskibet, det er alt langt over Weners\u00f8en, har seet det skovgroede Kinnekulle, Sverrigs h\u00e6ngende Have; og vi have nu ogsaa seet den.<\/p>\n

Afsnit:\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0 \u00a02<\/a>\u00a0 \u00a03<\/a>\u00a0 \u00a04<\/a>\u00a0 \u00a05<\/a>\u00a0 \u00a06<\/a>\u00a0 \u00a07<\/a>\u00a0 \u00a08<\/a>\u00a0 \u00a09<\/a>\u00a0 \u00a010<\/a>\u00a0 \u00a011<\/a>\u00a0 \u00a012<\/a>\u00a0 \u00a013<\/a>\u00a0 \u00a014<\/a>\u00a0 \u00a015<\/a>\u00a0 \u00a016<\/a>\u00a0 \u00a017<\/a>\u00a0 \u00a018<\/a>\u00a0 \u00a019<\/a>\u00a0 \u00a020<\/a>\u00a0 \u00a021<\/a>\u00a0 \u00a022<\/a>\u00a0\u00a0\u00a023<\/a>\u00a0 \u00a024<\/a>\u00a0\u00a025<\/a>\u00a0 \u00a026<\/a>\u00a0 \u00a027<\/a>\u00a0 \u00a028<\/a>\u00a0 \u00a029<\/a>\u00a0 \u00a030<\/a><\/strong><\/p>\n

Kilde: H.C. Andersens Samlede Skrifter, Ottende Bind, Anden udgave, Kj\u00f8benhavn C. A. Reitzels Forlag 1878.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Sverrig \u00a0– \u00a0IV Kinnekulle Kinnekulle, du Sverrigs h\u00e6ngende Have, Dig ville vi bes\u00f8ge, vi staae allerede ved den nederste Terrasse i en Fylde af Blomster og Gr\u00f8nt. Den \u00e6ldgamle Landsbykirke h\u00e6lder sit graa, spidse Tr\u00e6taarn, som om det skulde falde, men det gj\u00f8r godt i Landskabet, selv den store Flok Fugle, som … L\u00e6s mere H.C. Andersen: I Sverrig – IV Kinnekulle<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":27856,"menu_order":57,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-28644","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28644","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28644"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28644\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":92312,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28644\/revisions\/92312"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27856"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28644"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}