{"id":28634,"date":"2012-10-24T11:40:58","date_gmt":"2012-10-24T09:40:58","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28634"},"modified":"2017-12-29T00:24:59","modified_gmt":"2017-12-28T23:24:59","slug":"h-c-andersen-i-sverrig-ii-trollhattan","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28634","title":{"rendered":"H.C. Andersen: I Sverrig – II Trollh\u00e4ttan"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Sverrig –\u00a0II Trollh\u00e4ttan<\/strong><\/p>\n

Hvem traf vi ved Trollh\u00e4ttan? Ja, det er en m\u00e6rkelig Historie og den ville vi fort\u00e6lle.<\/p>\n

Vi stege i Land ved den f\u00f8rste Sluse, og stode som i et engelsk Have-Anl\u00e6g; de brede Gange ere belagte med Gruus, og h\u00e6ve sig i korte Terrasser mellem den solbelyste Gr\u00f8nsv\u00e6r; her er venligt, yndigt, men slet ikke imponerende; vil man derimod betages paa denne Maade, da maa man gaae lidt h\u00f8iere op til de \u00e6ldre Sluser, der dybe og smalle ere spr\u00e6ngte gjennem den haarde Klippeblok. Det seer storartet ud, og Vandet bruser til Skum dybt nede i det sorte Leie. Her oppe overseer man Dal og Elv; Flodbredden paa den anden Side h\u00e6ver sig i gr\u00f8nne b\u00f8lgeformige H\u00f8ie, grupperede med L\u00f8vtr\u00e6er og r\u00f8dmalede Tr\u00e6huse, der begr\u00e6ndses af Klipper og Granskov. Gjennem Sluserne stige Dampog Seilskibe, Vandet selv er den tjenende Aand, der maa b\u00e6re dem op over Fjeldet; fra Skoven summer, bruser og larmer det. Trollh\u00e4ttafaldenes Dr\u00f8n blande sig med Larmen fra Saugm\u00f8ller og Smedier.<\/p>\n

\u00bbOm tre Timer ere vi gjennem Sluserne\u00ab, sagde Capitainen, \u00bbi den Tid kunne De see Faldene. Ved Vertshuset deroppe tr\u00e6ffes vi igjen\u00ab.<\/p>\n

Vi gik ad Stien gjennem Skoven, en heel Skare barhovede Drenge omringede os, Alle vilde de v\u00e6re vore F\u00f8rere; den ene skreg i Munden paa den anden, hver gav sin modsigende Forklaring, hvor h\u00f8it Vandet stod og hvor h\u00f8it det ikke stod, eller kunde staae; der var ogsaa her stor Uenighed blandt de L\u00e6rde. Og snart standsede vi paa en lyngr\u00f8d Klippe, en svimmelgj\u00f8rende Terrasse; foran os, dybt nede, det brusende Vand: Helvedsfaldet, og over dette atter Fald ved Fald, den rige fuldtstyrtende Elv, Udl\u00f8bet af Sverrigs st\u00f8rste Inds\u00f8e. \u2013 Hvilket Skue, hvilken Brusen, foroven, forneden! det er som et Havs B\u00f8lger, men et Hav af skummende Champagne, af kogende M\u00e6lk; \u00f8verst ombruses to Klipper, saa Vandst\u00f8vet l\u00f8fter sig som Engtaage, nedenfor tr\u00e6nges Vandet mere sammen, styrtes igjen, skyder fremad og gaaer i Cirkel tilbage som smult Vande, og v\u00e6lter da i Helvedsfaldet sit lange havtunge Fald. \u2013 Hvilken Orkanbrusen i Dybet, hvilket Syn! man har ikke Ord!<\/p>\n

Og det havde her heller ikke vore skrigende smaa F\u00f8rere, stumme stode de, og da de igjen begyndte med Forklaringer og Fort\u00e6llinger kom de ikke langt dermed, thi en gammel Herre, Ingen af os havde tidligere lagt M\u00e6rke til ham, men han var nu mellem os, tr\u00e6ngte anderledes igjennem med sin forunderlig klingende Stemme; han vidste Besked om Stedet og om gamle Dage, som om disse havde v\u00e6ret igaar.<\/p>\n

\u00bbHer paa Klippeholmene,\u00ab sagde han, \u00bbvar det i hedenske Tider, som de jo kaldes, at Kj\u00e6mperne afgjorde deres Strid. Kj\u00e6mpen St\u00e6rkodder boede i denne Egn, og syntes godt om den smukke Pige Ogn Alfafoster, men hun kunde bedre lide Hergrimer, og saa blev han af St\u00e6rkodder fordret til Strid her ved Faldet, og fandt sin D\u00f8d, men Ogn sprang til, tog sin Brudgoms blodige Sv\u00e6rd og stak det i sit Hjerte; St\u00e6rkodder fik hende ikke. Saa gik der hundred Aar og atter hundred Aar igjen, Skoven var da tyk og t\u00e6t, Ulve og Bj\u00f8rne gik her, Sommer og Vinter; onde R\u00f8vere huserede, Ingen kunde finde deres Skjul; derhenne var det; ved Faldet ud for Top-\u00d8en, paa norsk Side, var deres Hule, nu er den styrtet sammen. \u2013 Klinten deroven over -!\u00ab<\/p>\n

\u00bbJa,Skr\u00e6dderklinten!\u00ab raabte alle Drengene, \u00bbden styrtede i Aaret 1755.\u00ab<\/p>\n

\u00bbStyrtede!\u00ab sagde Manden, ligesom i Forundring over at Andre end han kunde vide det. \u2013 \u00bbAlting styrter en Gang, og Skr\u00e6dderen strax. R\u00f8verne havde stillet ham op paa Klippen og forlangte, at vilde han l\u00f8ses fra dem, da skulde hans L\u00f8sepenge v\u00e6re, at han deroppe ihast syede en Kl\u00e6dning f\u00e6rdig; og han pr\u00f8vede ogsaa paa det, men ved det f\u00f8rste Sting, idet han trak Traaden ud, svimlede han ned i det brusende Vand; og saa fik Klippen Navn af Skr\u00e6dder-Klinten. En Dag fangede R\u00f8verne en ung Pige, hun forraadte dem; hun t\u00e6ndte en Ild derinde i Hulen, R\u00f8gen blev seet, Hulen fundet og R\u00f8verne fangne og dr\u00e6bte; Tyvfaldet hedder det der udenfor, og der, nede under Vandet, er endnu en Hule, Elven styrter sig der ind og koger tilbage; man seer det nok heroppe, man h\u00f8rer det, men det h\u00f8res bedre inde under Bjergmandens Loft!\u00ab<\/p>\n

Og vi gik videre, langs Faldet, henimod Top\u00f8en, altid paa siirlige, med Saugspaaner belagte Gange til Polhems Slusen, en Spr\u00e6ngning i Fjeldet for det f\u00f8rst paat\u00e6nkte Slusev\u00e6rk, der ikke bragtes istand, men hvor Kunsten derved har skabt det mest imponerende af alle Trolh\u00e6ttens Fald; lodret i det sorte Dyb falder det ilende Vand. Fjeldsiden her er sat i Forbindelse med Top\u00f8en ved en let Jernbro, der synes som kastet hen over Afgrunden; man gaaer paa det gyngende Gulv hen over det henflyvende knusende Vand, og staaer da paa den lille Klippe-\u00d8, mellem Fyr og Gran, som skyde frem fra Revnerne; foran os styrter et Havs B\u00f8lger og knuses mod Steenblokken hvor vi staae, overst\u00e6nkede af den fine, evige Regn; paa hver Side flyver Str\u00f8mmen, som skudt ud fra en Kj\u00e6mpekanon, og brydes i Fald ved Fald; vi see ud over dem alle, og gjennemfyldes af de harmoniske Dr\u00f8n, de samme altid, gjennem Aartusinder.<\/p>\n

\u00bbOver til \u00d8en der kan da aldrig Nogen komme?\u00ab sagde Een af vort Selskab, pegende mod den st\u00f8rre \u00d8 ovenfor det \u00f8verste Fald.<\/p>\n

\u00bbJeg veed dog een,\u00ab sagde den Gamle og nikkede med et eget Smiil.<\/p>\n

\u00bbJa det kunde min Bedstefader,\u00ab sagde den st\u00f8rste af Drengene, \u00bbmen ellers kommer der knap nogen hvert hundred Aar. Korset, der er sat op derovre, har min Bedstefader sat. Det havde v\u00e6ret en haard Vinter, hele Wenern var lagt til, Isen d\u00e6mmede Udl\u00f8bet, og saa blev her mange Timer t\u00f8r Bund, Bedstefader har fortalt det, han gik med to Andre over, satte M\u00e6rket op og kom tilbage; men saa knaldede det saa frygteligt, ligesom det var Kanoner, Isen gik og Elven kom over Engen og Skoven. Det er sandt hvert Ord jeg siger.\u00ab<\/p>\n

En af de Reisende citerede Tegn\u00e9rs:
\n\u00bbVildt G\u00f6ta st\u00f6rtade fr\u00e5n Fj\u00e4llen,
\nHemsk Trollet fr\u00e5n sit Toppfall r\u00f6t!
\nMen Snillet kom och spr\u00e4ngd stod H\u00e4llen,
\nMed Skeppen i sit Sk\u00f6t!\u00ab<\/p>\n

\u00bbStakkels Trold,\u00ab vedblev han, \u00bbdet gaaer tilagters med Din Magt og Herlighed! Menneskeaanden overflyver Dig, Du kan gaae i L\u00e6re hos den.\u00ab<\/p>\n

Den snaksomme Gamle gjorde en Grimasse, mumlede noget i Skj\u00e6gget \u2013 – men vi vare netop ved Broen udfor Vertshuset, Dampskibet gled gjennem den aabnede Vei, Enhver skyndte sig med at komme ombord, og snart tog det Fart hen ad Elven oven for Faldet, som om dette slet ikke var.<\/p>\n

\u00bbOg det lader sig gj\u00f8re!\u00ab spurgte den Gamle. Han kjendte slet ikke til Dampskibe, havde aldrig f\u00f8r i Dag seet et saadant, og derfor var han ogsaa snart oppe, snart nede; nu stod han ved Maskineriet og stirrede ned paa den hele Sammens\u00e6tning, som skulde han t\u00e6lle Nagler og Skruer, nu var han h\u00f8it paa Hjulkasserne, eller halv over Relingen. Canalveien syntes ham noget ganske nyt, Kortet over den og Reiseb\u00f8gerne vare ham ganske fremmede Gjenstande, han vendte dem, han dreiede dem, l\u00e6se troer jeg ikke han kunde. Men Besked i Egnen vidste han, det vil sige Besked fra gamle Tider.<\/p>\n

Hele Natten paa Wenern sov han ikke; han studerede Dampskibsfarten; og da vi i Morgenstunden fra S\u00f8en steg op ad Sluse-Terrasserne, h\u00f8iere og h\u00f8iere, fra S\u00f8 til S\u00f8, hen over H\u00f8isletten, h\u00f8iere, altid h\u00f8iere, var han i en Travlhed, der syntes ikke at kunne blive st\u00f8rre; og vi naaedeMotala.- Den svenske Forfatter T\u00f8rneros fort\u00e6ller om sig selv, som Lille, at han da spurgte engang, hvad det var, der dikkede inde i Uhret, og man svarede ham:\u00bbdet er Blodl\u00f8s!\u00ab- En R\u00e6dsel som den der da greb ham og bragte Barnets Pulse i Feberslag og Haaret til at reise sig med Isnen paa Hovedet, \u00f8vede ogsaa i Motala sin Kraft over den Gamle fra Trollh\u00e4ttan. Vi gik om i Motalas store Fabrik. Hvad der dikker i Uhret, slaaer her med st\u00e6rke Hammerslag. Det er \u00bbBlodl\u00f8s,\u00ab der drak Liv af Mennesketanken, og ved den fik Lemmer af Metaller, af Steen og Tr\u00e6; det er Blodl\u00f8s, der ved Mennesketanken vandt Kr\u00e6fter, som ikke Mennesket selv physisk eier. I Motala sidder Blodl\u00f8s og gjennem de store Haller og Stuer str\u00e6kker han sine haarde Lemmer, hvis Led og Dele ere Hjul ved Hjul, Kj\u00e6der, St\u00e6nger og tykke Jerntraade. \u2013 Tr\u00e6d herind og see hvor de gloende Jernstykker presses til lange Jernst\u00e6nger, Blodl\u00f8sspinder den gloende Stang. See hvor Saxen klipper i de tunge Metalplader, klipper saa stille og saa bl\u00f8dt, som var det i Papir; h\u00f8r hvor han hamrer, Gnisterne flyve fra Ambolten! see hvor han kn\u00e6kker de tykke Jernst\u00e6nger, kn\u00e6kker efter L\u00e6ngde-Maal, det gaaer, som var det en Stang Lak der br\u00f8des. Foran dine F\u00f8dder rasle de lange Jernstykker, Jernplader h\u00f8vles i Spaaner; foran dig dreie sig de store Hjul, og hen over dit Hoved l\u00f8be levende Jerntraade, sv\u00e6re, tunge Jernsnore, det hamrer, det surrer, og s\u00f8ger du ud i den aabne Gaard, mellem store omkastede Kj\u00e6dler til Dampskibe og Bane-Vogne, da str\u00e6kker ogsaaBlodl\u00f8sher ud en af sine favnelange Fingre og haler afsted. Alt er levende, Mennesket staaer kun og stiller af og stopper! Vandet springer En ud af Fingerspidserne ved at see derpaa, man dreier sig, man vender sig, staaer stille, bukker og veed ikke selv hvad man skal sige af bare \u00c6rb\u00f8dighed for den menneskelige Tanke, der her har Jernlemmer, og imidlertid gaaer bestandig den store Jernhammer med tunge Slag, det er som den sagde: \u00bbBanko, Banko! mange Tusind Daler Banko i reen Fortjeneste! Banko, Banko!\u00ab \u2013 h\u00f8r det, som jeg h\u00f8rte det, see det, som jeg saae det; \u2013 den gamle Herre fra Trollh\u00e4ttan gik op i bare Beskuelse, sveiede og svingede sig, kr\u00f8b paa Kn\u00e6 og stak Hovedet ind i Kroge og mellem Maskiner, han vilde nu kjende Alting saa n\u00f8iagtigt, see Skruen paa Prop\u00e9l-Fart\u00f8iet, forstaae dens Mekanisme og Virken nede under Vandet, og Vandet selv haglede ham ned ad Panden; han gik ubevidst bagl\u00e6nds i mine Arme, ellers var han gaaet i Maskineriet og kn\u00e6kket over; han saae paa mig, han trykkede min Haand.<\/p>\n

\u00bbOg Alt dette gaaer naturligt til,\u00ab sagde han, \u00bbsimpelt og begribeligt.<\/p>\n

Skibene gaae mod Vind og mod Str\u00f8mmen, seile op over Skove og Bjerge, Vandet maa l\u00f8fte, Dampen maa drive?\u00ab<\/p>\n

\u00bbJa,\u00ab sagde jeg. \u2013 \u00bbJa,\u00ab sagde han, og atterja, med et Suk \u2013 – det forstod jeg ikke den Gang, men Maaneder efter forstod jeg det, og til den Tid vil jeg strax gj\u00f8re Springet, og vi ere igjen ved Trollh\u00e4ttan. Jeg kom her i H\u00f8sten paa min Tilbagereise, blev nogle Dage i denne m\u00e6gtige Natur, hvor det travle Menneskeliv meer og meer tr\u00e6nger ind og forvandler lidt efter lidt det Maleriske til det Fabriknyttige. Trollh\u00e4ttan maa gj\u00f8re Gavn, sauge Bj\u00e6lker, drive M\u00f8ller, hamre og bryde; den ene Bygning voxer op ved den anden, om halvtredsindstyve Aar er her en Stad. \u2013 Men det var ikke Historien! jeg kom som sagt her tilbage i H\u00f8st; den samme Brusen, de samme Dr\u00f8n, den samme Stigen og Synken i Sluserne, de samme sladdrende Drenge, der f\u00f8rte Reisende til Helvedsfaldet, til Jernbroen, \u00d8en og til Vertshuset. Her sad jeg og bladede i de gjennem en R\u00e6kke af Aar samlede B\u00f8ger, hvori Reisende have nedskrevet deres Navne, F\u00f8lelser og Tanker ved Trollh\u00e4ttan; n\u00e6sten altid det samme, Forbauselse udtalt i forskjellige Sprog, s\u00e6dvanlig paa Latin og da med de Ord:\u00bbveni, vidi, obstupui!<\/p>\n

\u00abEen har skrevet: \u00bbjeg har seet Naturens Mesterstykke vandre gjennem Kunstens!\u00ab en anden kan ikke sige hvad han saae, og hvad han saae kan han ikke sige. En Brugspatron gaaer ind paa det Nyttige og har skrevet: \u00bbMed st\u00f8rste Forn\u00f8ielse seet dette for os i Wermland nyttige Arbeide Trollh\u00e4ttan.\u00ab En Provstinde fra Skaane, saaledes underskriver hun sig, har holdt sig til Familien og kun tegnet i Mindebogen som sin F\u00f8lelse ved Trollh\u00e4ttan:<\/p>\n

\u00bbGud give min Svoger Lykke, Forstand har han!\u00ab Enkelte have til de Andres F\u00f8lelser f\u00f8iet flaue Vittigheder, dog som Perle paa denne Skrift-Dynge glindser Tegn\u00e9rs Digt, af ham selv nedskrevet her den 28de Juni 1804<\/p>\n

\u00bbG\u00f6tha kom i dans fr\u00e5n Seves fj\u00e4llar,
\nK\u00f6lar spelte p\u00e5 dess lugna flod;
\nPl\u00f6tsligt ur en borg af h\u00e4llar
\nTrollh\u00e4ttan i hennes f\u00f6rv\u00e4g stod.
\nSkum och fasa Trollet kring sig spydde,
\nSeglarn s\u00e5g, och b\u00e4fvade och flydde.
\nSnillet kom \u2013 med m\u00e4ktig hand
\nSlog det klippan, som f\u00f6ll ner och lydde.
\nOck kn\u00f6t s\u00e5 ihop, i evigt band
\nOcean och fj\u00e4llboens land.\u00ab<\/p>\n

Jeg saae op fra Bogen og hvem stod foran mig, stod for at gaae igjen \u2013 den Gamle fra Trollh\u00e4ttan; medens jeg havde flakket om heelt op til Siljans Bredder, havde han bestandigt gjort Canalreiser, seet Sluer og Fabrikker, studeret Dampen i al dens Tjenestedygtighed, han talte om de paat\u00e6nkte Jernbaner i Sverrig, Banen mellem Hjelmaren og Wenern. \u2013 Jernbaner havde han imidlertid endnu aldrig seet, jeg beskrev ham derfor disse udstrakte Veie, der snart l\u00f8fte sig som Volde, snart som taarnh\u00f8ie Broer, snart som milelange Haller, spr\u00e6ngte gjennem Fj\u00e6ldene, talte om Amerika og om England.<\/p>\n

\u00bbMan spiser Frokost i London, og samme Dag drikker man Thee i Edinburgh.\u00ab<\/p>\n

\u00bbDet kan jeg,\u00ab sagde Manden, og det sagde han som om Ingen uden han kunde det.<\/p>\n

\u00bbJeg kan ogsaa,\u00ab sagde jeg, \u00bbog jeg har gjort det.\u00ab<\/p>\n

\u00bbOg hvem er da De?\u00ab spurgte han.<\/p>\n

\u00bbEn s\u00e6dvanlig Reisende,\u00ab svarede jeg, \u00bben Reisende, der betaler for Befordringen. Og hvem er De?\u00ab<\/p>\n

Da sukkede Manden. \u00bbDe kjender mig ikke, min Tid er forbi, min Magt er ingen, Blodl\u00f8s er st\u00e6rkere end jeg.\u00ab \u2013 – Og saa var han borte.<\/p>\n

Da begreb jeg hvem han var! ja hvor en stakkels Bjergaand maa v\u00e6re tilmode, der kun hvert Aarhundred kommer op for at see, hvorledes det gaaer fremad paa Jorden. Det var Bjergaandenog ingen anden, thi i vor Tid er ethvert oplyst Menneske betydeligt klogere; og jeg saae med en Slags stolt F\u00f8lelse paa min Tidsalder, med de susende Hjul, de tunge Hammerslag, Saxen der klipper saa bl\u00f8dt i Metalplader, de tykke Jernst\u00e6nger, der kn\u00e6kkes som en Stang Lak, og Musiken, hvor Hammerslaget lyder: \u00bbBanko, Banko, hundredtusind Banko!\u00ab og alt ved Damp \u2013 ved Aanden og Aanden.<\/p>\n

Det var Aften; jeg stod paa H\u00f8iden ved Trollh\u00e4ttans gamle Sluser, saae Skibene med udsp\u00e6ndte Seil glide hen over Engen, som Sp\u00f8gelser, store og hvide. Sluseportene aabnedes med Tyngde og Brag, som man fort\u00e6ller omden hemmelige Rets Kobberporte.<\/p>\n

Aftenen var saa stille; i den dybe Ro h\u00f8rtes Trollh\u00e4tta-Faldene, som var det et Chor af hundrede Vandm\u00f8ller, altid een og samme Tone, kun een, og i den klang et dybt, m\u00e6gtigt Bulder, der syntes at forplante sig igjennem Jorden, og just ved Alt dette f\u00f8ltes den uendelige Stilhed i Naturen. Pludselig fl\u00f8i en stor Fugl ud fra Tr\u00e6erne, saa tung fl\u00f8i den ind i Skoven, ned mod Faldene.<\/p>\n

Var det Bjergaanden? \u2013 Vi ville troe det, det er interessantest.<\/p>\n

Afsnit:\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0 \u00a02<\/a>\u00a0 \u00a03<\/a>\u00a0 \u00a04<\/a>\u00a0 \u00a05<\/a>\u00a0 \u00a06<\/a>\u00a0 \u00a07<\/a>\u00a0 \u00a08<\/a>\u00a0 \u00a09<\/a>\u00a0 \u00a010<\/a>\u00a0 \u00a011<\/a>\u00a0 \u00a012<\/a>\u00a0 \u00a013<\/a>\u00a0 \u00a014<\/a>\u00a0 \u00a015<\/a>\u00a0 \u00a016<\/a>\u00a0 \u00a017<\/a>\u00a0 \u00a018<\/a>\u00a0 \u00a019<\/a>\u00a0 \u00a020<\/a>\u00a0 \u00a021<\/a>\u00a0 \u00a022<\/a>\u00a0\u00a0\u00a023<\/a>\u00a0 \u00a024<\/a>\u00a0\u00a025<\/a>\u00a0 \u00a026<\/a>\u00a0 \u00a027<\/a>\u00a0 \u00a028<\/a>\u00a0 \u00a029<\/a>\u00a0 \u00a030<\/a><\/strong><\/p>\n

Kilde: H.C. Andersens Samlede Skrifter, Ottende Bind, Anden udgave, Kj\u00f8benhavn C. A. Reitzels Forlag 1878.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen: I Sverrig –\u00a0II Trollh\u00e4ttan Hvem traf vi ved Trollh\u00e4ttan? Ja, det er en m\u00e6rkelig Historie og den ville vi fort\u00e6lle. Vi stege i Land ved den f\u00f8rste Sluse, og stode som i et engelsk Have-Anl\u00e6g; de brede Gange ere belagte med Gruus, og h\u00e6ve sig i korte Terrasser mellem den solbelyste Gr\u00f8nsv\u00e6r; her … L\u00e6s mere H.C. Andersen: I Sverrig – II Trollh\u00e4ttan<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":27856,"menu_order":55,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-28634","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28634","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28634"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28634\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":92313,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28634\/revisions\/92313"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27856"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28634"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}