{"id":28445,"date":"2012-10-23T19:24:50","date_gmt":"2012-10-23T17:24:50","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28445"},"modified":"2012-10-23T19:24:50","modified_gmt":"2012-10-23T17:24:50","slug":"h-c-andersens-levnedsbog-kaerlighed-4","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28445","title":{"rendered":"H.C. Andersens Levnedsbog: K\u00e6rlighed 4."},"content":{"rendered":"

H.C. Andersens Levnedsbog 1805-1831<\/strong><\/p>\n

K\u00e6rlighed 4.<\/strong><\/p>\n

En aften traf jeg ham ene hjemme! Han var s\u00e5 godmodig, havde inderlig hengivenhed for mig, ja ydede mig virkelig en art beundring som digter. Jeg havde just \u201cUhlands Gedichte\u201d med, vi l\u00e6ste nogle stykker sammen.<\/p>\n

Jeg valgte \u201cDichterlieben\u201d, hvorved vi kom ind p\u00e5 k\u00e6rlighedskapitlet hos digtere f\u00f8r jeg ret vidste det havde jeg betroet ham mit hjertes hemmelighed.<\/p>\n

Det frembragte en lang dyb pause og siden trykkede han min h\u00e5nd og sagde at han havde anet det. Med hensyn til s\u00f8steren sagde han mig, at han kun vidste at hun havde s\u00e6rdeles interesse og godhed for mig. Jeg ville overtyde ham om mere, og bad ham skaffe mig en samtale med hende. Skaffe mig vished om hun virkelig elskede den anden, da skulle jeg bek\u00e6mpe, hvad jeg jo burde. Jeg bestemte, at jeg ville l\u00e6se til embedseksamen og g\u00f8re alt, hvad hun og hendes for\u00e6ldre kunne forlange af mig og v\u00e6re lykkelig blot ved et fjernt h\u00e5b. Jeg kom i s\u00e5dan bev\u00e6gelse, at jeg rystede over alle lemmer.<\/p>\n

Mit i vor samtale kom den yngre broder hjem med nogle lystige venner. Jeg m\u00e5tte da med et blive den overgivne som i gamle dage. Jeg frygtede for at man skulle ane det mindste. Det var en skr\u00e6kkelig kvalm. Jeg udholdt den nogle timer og gik derp\u00e5 hjem, men da jeg var p\u00e5 gaden i den kolde luft fik jeg den frygteligste sk\u00e6lven. T\u00e5rene str\u00f8mmede mig ud af \u00f8jnene og jeg f\u00f8lte en svimmelhed, s\u00e5 jeg m\u00e5tte holde mig fast ved en mur. Jeg troede jeg m\u00e5tte besvime og dette satte mig i en stor angst. Min fantasi blev st\u00e6rkt bev\u00e6get og fra denne aften, har jeg f\u00e5et et slags skr\u00e6k for at g\u00e5 ene en lang vej om aftenen. Thi ved tanken om hin f\u00f8lelse kommer der en reminiscens deraf i min indbildningskraft, s\u00e5 jeg bliver svindel og f\u00f8ler en rysten. Det er s\u00e5ledes grunden hvorfor jeg altid undgik at g\u00e5 ind fra Nygaard, n\u00e5r det blev tusm\u00f8rke og koldt. Det hele ligger i en nervesvaghed, og den alt for st\u00e6rke indbildningskraft, der jo tabes med alderen.<\/p>\n

Da jeg kom hjem i mit v\u00e6relse besvimede jeg p\u00e5 sengen, hvorhen jeg straks tyede, hvor l\u00e6nge det varede ved jeg ikke. Jeg kom til mig selv og fik sl\u00e5et ild og f\u00f8lte en uhyre tr\u00e6thed og sov til h\u00f8jt op p\u00e5 dagen. Det var forg\u00e6ves at indlede et m\u00f8de, at tr\u00e6ffe hende ene. Tiden l\u00f8b ogs\u00e5 og hun skulle hjem, faderen og den anden s\u00f8ster ventes for at afhente hende. Jeg var fortvivlet, der blev ikke andet middel end at skrive et brev, som broderen lovede at give hende det og atter at faae det tilbage. Jeg har det endnu, det synes meget mat og dog str\u00f8mmede det dengang levende, som ild fra mit hjerte.<\/p>\n

Kj\u00f8benhavn den 30. October 1830.<\/p>\n

\u201cDet er mig umueligt at komme til at tale med Dem, om hvad jeg maa sige Dem, om hvad De maa vide f\u00f8r De reiser bort; mindst af Alt vilde jeg betroe det til Papiret, men det er det eneste, det sidste Middel, og jeg er i mit Hjerte overtydet om, at De besidder den rene qvindlige F\u00f8lelse, at ikke min inderlige Tiltro til Dem vil blive spottet, eller at nogen anden skal see disse Ord. Lov mig, ikke at l\u00e6gge dette Papir bort, f\u00f8r De har l\u00e6st Alt, og lad mig i det mindste finde et s\u00f8sterligt Hjerte, den f\u00f8rste Gang jeg ret aabner mit for en anden. Fra den f\u00f8rste Dag jeg saae Dem, var De mig ikke fremmed, og det forekom mig, men mueligt tog jeg Feil, at ogsaa De havde nogen Godhed for mig, noget mere end det Verden kalder: den selskabelige H\u00f8flighed. Jeg vidste ikke da, at De var forlovet, ellers vilde jeg strax have s\u00f8gt at bekj\u00e6mpe de F\u00f8lelser, der f\u00f8r hiin Tid vare mig aldeles fremmede. Nu har Deres Broder sagt mig Deres Forlovelse, jeg burde altsaa resignerende tr\u00e6de tilbage, men \u2014 De har vist alt kunne m\u00e6rke mine F\u00f8lelser, jeg er ikke Verdensklog nok til at kunne skjule mit Hjerte og jeg dr\u00f8mmer mig et Haab, uden hvilket mit Liv er tabt. Elsker De virkelig den Anden? Jeg kjender ham aldeles ikke, kan intet have imod ham, og vistnok har han sine Fortrin, da De har valgt ham, men elsker De virkelig hinanden ? Har ikke den daglige Omgang som B\u00f8rn, bragt Dem til at troe, at Interesse var Kj\u00e6rlighed? Selv det, at der m\u00f8der Vanskeligheder mod vore \u00d8nsker, kan ofte gj\u00f8re os disse kj\u00e6rere. Elsker De ham h\u00f8iest af Alt? Nu, saa Gud f\u00f8lge Dem begge! Gid De maa blive begge saa lykkelige, som mit hele Hjerte \u00f8nsker det! T\u00e6nk da ikke paa disse Linier, ansee dette, som et poetisk Digt jeg af Broder- Tiltroe har viist Dem; men elsker De ham ikke saa h\u00f8it som Gud og den evige Salighed, er De ikke ganske vis derpaa -? Saa gj\u00f8r ikke mig ulykkelig! Alt kan jeg blive ved Dem! jeg vil arbeide og gj\u00f8re Alt, hvad De og Deres For\u00e6ldre kan forlange af mig! De er min eneste Tanke, mit Alt, og et Digterhjerte banker dybere, end noget andet! \u2013 Dette er det f\u00f8rste og det eneste De skal h\u00f8re fra mig, det staaer til Dem, at gj\u00f8re mine F\u00f8lelser latterlige for Verden, men det vil De ikke! jeg troer at have l\u00e6st i Deres Sj\u00e6l og dette har givet mig et Mod jeg aldrig f\u00f8r besad. Elsker De virkelig den anden, nu saa tilgiv mig! tilgiv, at jeg har vovet dette, der da vilde v\u00e6re en Formastelse. Gid De begge maa blive lykkelige! og glem et V\u00e6sen, som aldrig, aldrig kan glemme Dem. Har mit Brev her ikke forn\u00e6rmet Dem, saa tillad mig endnu een eneste Gang, at see Dem, og jeg vil da l\u00e6se min Bestemmelse i enhver af Deres Miner. Brevet selv stoler jeg paa Deres qvindelige Hjerte, at De tilintetgj\u00f8r eller giver mig tilbage. Nu veed De alt! \u2013 Lev vel! maaskee evig Lev vel!\u201d<\/p>\n

Efterskrift :<\/p>\n

\u201cTro, for Guds Skyld ikke, at det hele er en Digterdr\u00f8m af mig! hele tre Maaneder har mit Hjerte og min Tanke kj\u00e6mped der med, nu kan jeg ikke l\u00e6nger leve i denne Uvished, jeg maa vide Bestemmelsen, men tilgiv mig! tilgiv mig! jeg har ikke kunne handle anderledes! Lev vel !\u201d<\/p>\n

Da hun havde l\u00e6st mit brev h\u00f8rte jeg at hun var bristet i gr\u00e5d og blevet s\u00e5 ulykkelig. Hun havde jo selv i flere \u00e5r gr\u00e6dt og s\u00f8rget over at for\u00e6ldrene var hendes k\u00e6rlighed imod, nu \u2013 O, jeg vil ingen tanke nedskrive her. Hun sagde, hvad ville A da t\u00e6nke om mig, n\u00e5r jeg selv for hans skyld ville bryde et tidligere b\u00e5nd, kunne han da ikke frygte det samme. Hun sagde, at det var hendes pligt, at blive den anden trofast, at han ville blive ulykkelig og hang ved hende med sj\u00e6l og hjerte. Samme aften jeg fik dette at vide var hendes fader og s\u00f8ster kommet og hun var med dem i Parquettet og hendes \u00f8je s\u00f8gte mig. Hun var d\u00f8dbleg og dog s\u00e5 smuk, s\u00e5 usigelig smuk. De spillede \u201cChristen og Christine\u201d, det hele stykke forekom mig vor historie, thi jeg t\u00e6nkte mig selv som den \u00e6dle Stanislaus. Forf\u00e6ngelighed midt i min smerte.<\/p>\n

Mit eneste \u00f8nske var at tale med hende f\u00f8r vi skiltes ad. Hun havde ytret det samme for sin broder og hun ville ogs\u00e5 gerne ene sige mig \u201cLev vel\u201d .Vi t\u00e6nkte p\u00e5 m\u00e5den, men det lod sig ikke gjre. I Hotel Royal, hvor jeg bes\u00f8gte faderen og s\u00f8steren traf vi sammen, hun s\u00e5 ikke p\u00e5 mig og de andre sagde hun var syg, da jeg gik s\u00e5 jeg t\u00e5rer i hendes \u00f8jne O Gud, hvor jeg led, hvor jeg f\u00f8lte mig ulykkelig og dog m\u00e5tte jeg skjule mig for mine bekendte. Kun fru L\u00e6ss\u00f8e l\u00e6ste dengang i mit hjerte, for hende blev det ikke skjult. De andre dr\u00f8mte endnu ikke derom. Nu kom den sidste dag og vi m\u00e5tte se hinanden sidste Gang, men ogs\u00e5 det blev forhindret.<\/p>\n

Om aftenen skulle hun med sin fader og de andre i teatret, der spilles \u201cDe to Dage\u201d, n\u00e5r stykket var ude ville jeg stille mig ved udgangsd\u00f8ren for at \u00f8nske dem en lykkelig rejse. Faderen bad mig bes\u00f8ge dem n\u00e6ste sommer, s\u00f8steren trykkede venlig og glad min h\u00e5nd, men hende gav jeg sidst h\u00e5nden og jeg trykkede den fast i min og f\u00f8lte hende geng\u00e6lde mit h\u00e5ndtryk. I det hun med v\u00e5de \u00f8jne s\u00e5 mig ind i ansigtet i det hun viskede \u201cLev vel for altid\u201d. Jeg styrtede ud og har aldrig set hende siden. De rejste i den tidlige morgenstund bort. Broderen bragte mig hendes inderlige hilsen og en lille seddel med disse ord:<\/p>\n

Lev vel, lev vel! Gid Christian snart kan sige mig,<\/p>\n

at De er rolig og forn\u00f8iet som f\u00f8r:<\/p>\n

Med inderligt Venskab.<\/p>\n

Riborg<\/p>\n

Hun havde v\u00e6ret s\u00e5 sorrigfuld sagde han, og p\u00e5lagt ham ret at tr\u00f8ste mig, ret at holde af mig, thi jeg fortjente det. O i alt dette s\u00e5 og f\u00f8lte jeg hendes k\u00e6rlighed. I det f\u00f8rste brev broderen siden fik fortalte hun, at hun havde m\u00e5tte lade som om hun sov, for at de i vognen ikke skulle m\u00e6rke hendes gr\u00e5d. Da hun kom hjem, havde for\u00e6ldrene for at overraske hende, for at skaffe hende en gl\u00e6de, ladet elskeren v\u00e6re der. For\u00e6ldrene havde besluttet at give efter for hendes mange b\u00f8nner. Han var s\u00e5 lykkelig, s\u00e5 k\u00e6rlig og dette gjorde hende just fortvivlet, hun ans\u00e5 sig for slet imod ham og imod mig. Alt virkede st\u00e6rk ind p\u00e5 hende. Hun blev syg og hendes \u00f8jne led meget. Jeg h\u00f8rte det fort\u00e6lle, og dr\u00f8mte og h\u00e5bede endnu k\u00e6rlighed.<\/p>\n

Oversigt: \u00a0<\/strong>Indhold<\/a>\u00a0\u00a0<\/strong>Indledning<\/a>\u00a0\u00a0<\/strong>Fortalen<\/a>\u00a0\u00a0Barndom i Odense<\/strong>\u00a0Min f\u00f8dsel<\/a>\u00a0\u00a0B\u00f8rne\u00e5r<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i K\u00f8benhavn<\/strong>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (1)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (2)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (3)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (4)<\/a>\u00a0\u00a0HCA: Skoleliv<\/strong>\u00a0\u00a0Skoleliv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 4.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 5.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 6.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 7.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 8.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 9.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 10.\u00a0<\/a>\u00a0HCA: Student<\/strong>\u00a0\u00a0Studenterliv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 4.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 5.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 6.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 7.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 8.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed \u00a0\u00a0<\/strong>K\u00e6rlighed 1.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 2.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 3.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 4.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 5.<\/a>\u00a0\u00a0Efterskrift\u00a0<\/strong>Efterskrift<\/a><\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersens Levnedsbog 1805-1831 K\u00e6rlighed 4. En aften traf jeg ham ene hjemme! Han var s\u00e5 godmodig, havde inderlig hengivenhed for mig, ja ydede mig virkelig en art beundring som digter. Jeg havde just \u201cUhlands Gedichte\u201d med, vi l\u00e6ste nogle stykker sammen. Jeg valgte \u201cDichterlieben\u201d, hvorved vi kom ind p\u00e5 k\u00e6rlighedskapitlet hos digtere f\u00f8r jeg … L\u00e6s mere H.C. Andersens Levnedsbog: K\u00e6rlighed 4.<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":27856,"menu_order":39,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-28445","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28445","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28445"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28445\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27856"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28445"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}