{"id":28435,"date":"2012-10-23T19:15:10","date_gmt":"2012-10-23T17:15:10","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28435"},"modified":"2012-10-23T19:15:10","modified_gmt":"2012-10-23T17:15:10","slug":"h-c-andersens-levnedsbog-studenterliv-8","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28435","title":{"rendered":"H.C. Andersens Levnedsbog: Studenterliv 8."},"content":{"rendered":"

H.C. Andersens Levnedsbog 1805-1831<\/strong><\/p>\n

Studenterliv 8.<\/strong><\/p>\n

Den roman jeg i Slagelse skole havde begyndt p\u00e5, fik nu igen interesse for mig og jeg samlede p\u00e5 bibliotekerne en del historiske hj\u00e6lpekilder. Men jeg f\u00f8lte ret, at jeg m\u00e5tte kende de egne, hvor begivenhederne forefaldt. Da jeg nu havde en 400 Rdlr i Sparekassen, som jeg havde fortjent ved mine arbejder, besluttede jeg i dette for\u00e5r og sommeren at berejse Jylland og Fyn, hvilket faderen Collin billigede og gav mig anbefalingsbreve med til embedsm\u00e6nd i byerne, for at jeg ikke skulle v\u00e6re s\u00e5 ganske fremmed.<\/p>\n

Jeg gl\u00e6dede mig s\u00e5 meget til denne tur og l\u00e6ngtes efter at se de jyske heder og der m\u00f8de de s\u00e5kaldte \u201cK\u00e6ltringer\u201d, hvis liv Steen Steensen Blicher, siden s\u00e5 karakteristisk har skildret til os i sine noveller.<\/p>\n

Jeg havde feber, men vovede mig dog sidst i april p\u00e5 dampskibet Dania og ilede uden at vide det eller dr\u00f8mme derom, en katastrofe i mit liv i m\u00f8de, der mere end noget andet, ganske forandrede mit hele \u00e5ndelige jeg. mit v\u00e6sen som digter, mine anskuelser af det hele liv. Det var et smukt vejr da vi gik ombord, en sand lysttur lige til Helsing\u00f8r, men nu begyndte det at bl\u00e6se op til en halv storm og s\u00e5ledes vare vi n\u00e6sten 2 n\u00e6tter og dage i Kattegat, hvor s\u00f8en slog op over skibet og jeg hvert \u00f8jeblik troede at nu var det hele forbi.<\/p>\n

I \u00c5rhus fik jeg straks bes\u00f8g af Elmquist og Guldberg. Man viste mig al mulig opm\u00e6rksomhed og overalt traf jeg venner og is\u00e6r af \u201cFodreisen\u201d der ret synes at have rejst om. S\u00e5ledes m\u00e5 jeg her fort\u00e6lle et karakteristisk tr\u00e6k, sk\u00f8nt det tidligere skulle v\u00e6re meldt. \u201cFodreisen\u201d var ogs\u00e5 kommet til Falster, hvor der var en rig bonde, Rasmus Hansen p\u00e5 Rifsberg, en af de hellige og som var noget forstyrret ved at l\u00e6se og studere Johannes \u00c5benbaring. Han l\u00e6ste \u201cFodreisen\u201d og antog forfatteren til denne for en vis, der kunne give ham underretning om meget af det skjulte.<\/p>\n

Jeg havde i bogen skrevet, at jeg var hjemme om morgenen mellem 8 og 9 og man kunne da f\u00e5 oplysning om et og andet. En dag, da jeg sad p\u00e5 mit v\u00e6relse i K\u00f8benhavn kommer denne bonde, som var mig aldeles ubekendt ind i min stue og sp\u00f8rger om jeg er \u201cAndersen\u201d og da jeg bejaer det tager han bogen op af lommen og beder mig f\u00f8rst forklare slutningskapitlet. Senere sp\u00f8rger han om, hvorledes jeg kunne sige, at \u201cFanden havde forledt mig til at skrive\u201d, mens jeg p\u00e5 et andet sted ben\u00e6gtede hans tilv\u00e6relse. Jeg troede straks, at det var en af mine bekendte, der havde kl\u00e6dt sig ud og sagde det, men manden blev meget alvorlig ved og forlangte at f\u00e5 mange underlige ting at vide. Da han til sidst spurgte om jeg var antikristen blev jeg ganske forskr\u00e6kket og m\u00e6rkede nu at det var en vanvittig og en sv\u00e6rmer, der kunne v\u00e6re i stand til alt. Det var dog for meget at miste sit liv for \u201cFodreisen\u201d, jeg kaldte min v\u00e6rtinde og pigen ind og med disse hj\u00e6lpetropper s\u00f8gte jeg at f\u00e5 ham ud af d\u00f8ren, i det jeg forklarede ham, at jeg nok havde \u201cudgivet\u201d bogen, men den der havde skrevet den var en ganske anden, og da denne nu var p\u00e5 landet havde etatsr\u00e5d Collin givet alle oplysningerne i kommission: Manden spurgte om hans bop\u00e6l og jeg beskrev ham den. Han traf ikke Collin og derfor troede flere at det hele havde v\u00e6ret l\u00f8jer: Noget der var opspundet for at g\u00f8re grin med mig.<\/p>\n

Men efter en 3 Ugers forl\u00f8b kom der et virkeligt brev med posten fra Falster, det var adresseret Collin og den gode mand, Rasmus Hansen fortalte, at han forg\u00e6ves havde ulejliget sig til Hovedstaden for at tale med den kloge mand og forlangte nu at vide: \u201com det tusinde\u00e5rs rige, antikristens ankomst m.m.\u201d<\/p>\n

P\u00e5 denne min sommerudflugt traf jeg flere i Jylland der kendte manden og erfarede fra Vedel Simonsen, at han ogs\u00e5 havde lignende breve fra ham. Det var ganske samme \u00e5nd og h\u00e5nd.<\/p>\n

Min feber havde ved s\u00f8turen havde ganske sat sig, men efterlod en stor udmattelse, dog drev lysten mig efter at se hederne og det stolte Vesterhav, fremad. Elmquist l\u00e5nte mig sin vogn til Randers og overalt m\u00e5tte jeg erkende den jyske g\u00e6stfrihed, og venlighed. Med Maler R\u00f8rby k\u00f8rte jeg over heden til Viborg. Jeg fandt det ganske romantisk dejlig. Den uhyre sorte str\u00e6kning, de enkelte bakker med gr\u00f8nne buske, hvor s\u00e6dvanligvis nogle b\u00f8rn passede et par f\u00e5r. Den store n\u00f8genhed, hvor den r\u00f8de al skinnede frem, eller hvor jorden havde en indigo bl\u00e5hed, der i afstand gav den udseende af en plet med violer. Jeg var p\u00e5 en gammel herreg\u00e5rd, der med sin gr\u00f8nne have h\u00e6vede sig en en oase i \u00f8rkenen. I en st\u00e6rk skylregn n\u00e6rmede jeg mig Viborg og m\u00f8dte her i hulvejen en vandrende k\u00e6ltring familie. Konen bar et sp\u00e6dt barn p\u00e5 ryggen og f\u00f8rte et ved h\u00e5nden og manden havde der sibensakker p\u00e5 skulderen. De hilste venligt god dag og vandrede fort, da der ikke var ikke et sted, hvor de kunne st\u00e5 i ly. Da min karl sagde mig, hvem de var, blev jeg da ganske lyksalig. Det er et sandt poetisk folk i vort Danmark og de har deres eget sprog, egne skikke, f\u00f8rer et nomadeliv og gifter sig indbyrdes ved egne ceremonier uden gejstlighedens indblanding.<\/p>\n

Med stiftamtmand Sch\u00f8nheiders bes\u00f8gte jeg Asmildkloster og var ude p\u00e5 det gamle Hald, der ligger i en \u00e6gte romantisk egn ved en inds\u00f8, rundt om h\u00f8je sorte lyngbakker.<\/p>\n

Her en forkuet egeskov, hvor tr\u00e6erne n\u00e6sten vokser hen ad jorden med deres hvide mos og langt ude moser i bl\u00e5hvid t\u00e5ge, der h\u00e6vede sig som r\u00f8gen af hedebrand. Jeg f\u00f8lte mig ellers meget upasselig, da det blev gr\u00e5t og koldt. Alle r\u00e5dede mig fra at tage til Vesterhavet, da jeg f\u00f8lte mig mere og mere syg m\u00e5tte jeg opgive den k\u00e6re for\u00f8nskede tur og lade mig n\u00f8je med beskrivelsen af de, som havde v\u00e6ret der, men den gjorde mig det just smerteligt. Jeg t\u00e6nkte mig det ellers ret levende og flere af digtene i \u201cPhantasier og Skizzer\u201d skylder dette deres Tilv\u00e6relse. I stedet for Vesterhavet fik jeg nu udsigten over tropperne ved \u00c5rhus. Her s\u00e5 jeg sidste gang den gamle Biskop Bloch, hvis bekendtskab jeg gjorde i Viborg, han var meget distr\u00e6t og jeg fik et brev til afsked fra ham, hvori han kaldte mig \u201cDeres Majest\u00e6t\u201d en skrivefejl, som opstod ved at han idelig t\u00e6nkte p\u00e5 kongen som han skulle g\u00f8re sin opvartning.<\/p>\n

Jeg var nu nogle dage i Skanderborg, hvor jeg daglig sejlede p\u00e5 s\u00f8en, hvor Christian IV begyndte at l\u00e6re s\u00f8mandskunsten.<\/p>\n

Tog gennem Vejle til Kolding og gjorde mig ret bekendt med de egne, hvor jeg havde i sinde at henl\u00e6gge scenerne i min roman. Jeg h\u00f8rte en del folkesagn og opsnappede mangt et ejendommeligt tr\u00e6k.<\/p>\n

Sommeren begyndte ogs\u00e5 at virke og jeg f\u00f8lte mig igen vel. Iversens enke der med familien holdt meget af mig havde indbudt mig til at tilbringe sommeren hos dem p\u00e5 det smukke Tolderlund og jeg str\u00e6bte dertil. Det havde en dobbelt interesse for mig, da det l\u00e5 t\u00e6t ved , just det sted, p\u00e5 hvis borg helten i min roman skulle optr\u00e6de. Jeg kunne nu daglig tumle mig der og digte p\u00e5 historien.<\/p>\n

I den muntre elskelige kreds, mellem en halv snes unge muntre piger, t\u00e6t ved Odense, hvor kanalen med skibene der l\u00f8b t\u00e6t forbi haven m\u00e5tte jeg jo ret v\u00e6re oplagt til at digte. Jeg havde mit hele ungdomslune, min glade tilfredshed og sorgl\u00f8shed, og oplevede her nogle dejlige uger af mit liv.<\/p>\n

P\u00e5 herreg\u00e5rdene rundt om afhentede man mig til bes\u00f8g i flere dage og jeg flagrede livsglad p\u00e5 ubr\u00e6ndte vinger om gl\u00e6desblusset. Nu ville jeg ogs\u00e5 bes\u00f8ge alle de fynske byer, thi jeg havde t\u00e6nkt at skildre romanen: Grevens Fejde, og s\u00e5 var det n\u00f8dvendigt at v\u00e6re ret hjemme i Fyn. Jeg havde adressebreve til nogen i hver by p\u00e5 en af dem n\u00e6r. Her kendte jeg en student, der havde v\u00e6ret til eksamen med mig, som jeg ind imellem bes\u00f8gte og kunne godt lide ham for hans godmodighed. Han vidste jeg var hjemme og hans fader en af de rigeste m\u00e6nd i byen og her ville min visit v\u00e6re velkommen. Kort f\u00f8r jeg rejste derned var der en ung jysk dame, der meget roste folkene dernede, da hun havde v\u00e6ret p\u00e5 bes\u00f8g. Da spottede jeg med de andre unge piger hos Iversens og gjorde ogs\u00e5 i sp\u00f8g smedevers over den uskyldige by, som jeg l\u00f8selig ville flagre igennem og dr\u00f8mte slet ikke hvilken interesse den siden fik for mig i hele liv.<\/p>\n

Min afrejse fremb\u00f8d noget ret komisk, da postv\u00e6senet ingen vogne sende, som man kan tage med m\u00e5 man rejse med fragtform\u00e6nd. Jeg betalte meget dyrt og dog da jeg ville af sted sagde man mig, at ingen turde k\u00f8re med ud af byen for Postv\u00e6senet skulle man et stykke udenfor stige p\u00e5. Det var mig meget ubehageligt, thi det var alts\u00e5 Ikke tilladeligt at k\u00f8re med, men da mit t\u00f8j nu alt var pakket, m\u00e5tte jeg finde mig deri. Jeg gik n\u00e6sten en Mil og satte mig nu i en gr\u00f8ft og ventede. Vognen kom og det var et stort oppakket l\u00e6s. Foran var to klistrede s\u00e6der, hvor kusken og en madamme med 3 b\u00f8rn sad og bag ved disse to damer sad en Herre \u201cMen hvor i verden skal jeg da sidde?\u201d spurgte jeg. Man viste mig en plads \u00f8verst oppe p\u00e5 det hele stillads, hvor jeg n\u00e6r aldrig var kommen op og jeg m\u00e5tte sidde og holde mig fast i snorene, der sammenbandt det hele, og da det nu st\u00f8vede st\u00e6rk vovede jeg med den anden h\u00e5nd at holde en udsp\u00e6ndt paraply for mig.<\/p>\n

Det var et dejligt syn. Madammen med b\u00f8rnene fandt jeg sad s\u00e5 pr\u00e6gtigt og bad mig v\u00e6re s\u00e5 god at tage det ene barn, som hun uden videre satte op til mig. Jeg kunne ikke lade den stakkels sj\u00e6l falde ned og m\u00e5tte derfor l\u00e6gge paraplyen og v\u00e6re barnepige p\u00e5 spidsen af denne rullende pyramide.<\/p>\n

Hele 8 dage tumlede jeg mig i den smukke Svendborg egn og jeg var p\u00e5 Thorsing (T\u00e5singe), hvor jeg i den gamle telegrafbestyrer traf min f\u00f8rste skolemester, der slet ikke kunde erindre, mindre kende mig igen. Men jeg vil springe mine omflakninger over og komme til det vigtigere punkt til den lille k\u00f8bstad. Jeg s\u00e5 alt for ironisk i m\u00f8de, og hvor jeg skulle tr\u00e6ffe min bekendt, studenten. Postkarlen, som jeg spurgte om den familie, som jeg ville afl\u00e6gge en visit, roste dem meget, fortalte om faderens skibe i s\u00f8en og om de fortr\u00e6ffelige b\u00f8rn og hvor stort det gik til i huset.<\/p>\n

Jeg tog ind p\u00e5 G\u00e6stgiverg\u00e5rden og sendte straks samme aften mit visitkort til studenten, da jeg var for tr\u00e6t til selv at komme. Han bes\u00f8gte mig da straks med en venlig indbydelse fra for\u00e6ldrene om, at tilbringe n\u00e6ste dag hos dem og l\u00e6ngere ville jeg heller ikke v\u00e6re i byen. Vi skiltes snart ad, da jeg var tr\u00e6t og gik nu at sove, for at v\u00e5gne til, hvad jeg mindst troede, et nyt og betydningsfuldt afsnit i mit liv.<\/p>\n

Oversigt: \u00a0<\/strong>Indhold<\/a>\u00a0\u00a0<\/strong>Indledning<\/a>\u00a0\u00a0<\/strong>Fortalen<\/a>\u00a0\u00a0Barndom i Odense<\/strong>\u00a0Min f\u00f8dsel<\/a>\u00a0\u00a0B\u00f8rne\u00e5r<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i K\u00f8benhavn<\/strong>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (1)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (2)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (3)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (4)<\/a>\u00a0\u00a0HCA: Skoleliv<\/strong>\u00a0\u00a0Skoleliv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 4.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 5.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 6.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 7.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 8.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 9.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 10.\u00a0<\/a>\u00a0HCA: Student<\/strong>\u00a0\u00a0Studenterliv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 4.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 5.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 6.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 7.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 8.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed \u00a0\u00a0<\/strong>K\u00e6rlighed 1.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 2.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 3.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 4.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 5.<\/a>\u00a0\u00a0Efterskrift\u00a0<\/strong>Efterskrift<\/a><\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersens Levnedsbog 1805-1831 Studenterliv 8. Den roman jeg i Slagelse skole havde begyndt p\u00e5, fik nu igen interesse for mig og jeg samlede p\u00e5 bibliotekerne en del historiske hj\u00e6lpekilder. Men jeg f\u00f8lte ret, at jeg m\u00e5tte kende de egne, hvor begivenhederne forefaldt. Da jeg nu havde en 400 Rdlr i Sparekassen, som jeg havde … L\u00e6s mere H.C. Andersens Levnedsbog: Studenterliv 8.<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":27856,"menu_order":35,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-28435","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28435","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28435"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28435\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27856"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28435"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}