{"id":28377,"date":"2012-10-23T17:13:19","date_gmt":"2012-10-23T15:13:19","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28377"},"modified":"2012-10-23T17:13:19","modified_gmt":"2012-10-23T15:13:19","slug":"h-c-andersen-tre-ar-i-kobenhavn-ii","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28377","title":{"rendered":"H.C. Andersen: Tre \u00e5r i K\u00f8benhavn \u2013 II."},"content":{"rendered":"

Fra H.C. Andersens Levnedsbog\u00a01805 -1831:\u00a0H.C. Andersen: Tre \u00e5r i K\u00f8benhavn \u2013 I<\/strong>I<\/strong>.\u00a0<\/strong><\/p>\n

II.<\/strong><\/p>\n

Mit Bes\u00f8g hos Weyse, fandt da Sted n\u00e6ste Morgen, og hvilken Henrykkelse, han havde 70 Rdlr til mig, man havde skudt sammen. Siboni lovede desuden at naar jeg kunde gj\u00f8re mig forstaaelig paa Tydsk for ham, vilde han synge med mig, og jeg maatte da spise i hans Huus om Dagen. \u2013 Jeg var som vanvittig af Gl\u00e6de; nu f\u00f8lte jeg, at hvad jeg dr\u00f8mte og haabede, maatte opfyldes, at den gode Gud ikke forlod mig, og at nu alle Pr\u00f8velserne vare forbi. \u2013 Overrasket blev jeg i Grunden slet ikke, jeg havde jo t\u00e6nkt mig det saaledes, og i alle Romaner og Historier gik det jo dog Helten godt tilsidst. Jeg husker endnu, hvorledes jeg i min barnlige Gl\u00e6de, da jeg gik ned fra Veise, og var ene paa Gangen, kyssede mig selv paa Haanden og l\u00f8ftede den derpaa mod Himlen for at bringe Gud mit fulde Hjertes Tak. \u2013 Weyse raadede mig, at leie mig ind hos nogle skikkelige Folk, og v\u00e6re forsigtig med Pengene, som jeg skulde faae en bestemt Sum af hver Maaned. \u00ad Saamange Penge havde jeg endnu aldrig seet, mindre eiet. Jeg f\u00f8lte mig saa riig, saa lykkelig, og skrevet jublende Brev til Hjemmet. -Hos en Madam Thorgesen, (en Enke) der boede i Holmens-Gade, kom jeg til at logere ( og t\u00e6nk, hun boede just i den smalle Ende af Gaden); jeg var vistnok, efter min Alder, det barnligste V\u00e6sen i det hele Qvarteer der. -Nu faldt det mig ind, at min Moder skulde have en Halv-S\u00f8ster, der levede i Kj\u00f8benhavn, var Enke efter en riig S\u00f8ecapitain, hende t\u00e6nkte jeg at ville tye til, hun kunde jo ingen Skam have af mig, som man alt havde viist, saamegen Interesse. \u2013 Ved en H\u00e6ndelse fik jeg hendes Bop\u00e6l opspurgt, uden at det siden har v\u00e6ret mig mueligt at erindre hendes Navn, eller jeg har m\u00f8dt hende, rimeligviis er hun d\u00f8d. \u00adHun havde i min tidligste Barndom engang v\u00e6ret i Odense, var da meget brillant, kom da et \u00d8ieblik ind til mine For\u00e6ldre og gav mig en S\u00f8lvskilling, men da min Moder alfor h\u00e6ftigt og med st\u00e6rke Udtryk talte om hendes Rigdom og Stads, skildtes de ad som Fjender. Jeg var af for barnlig Godmodighed, til at tro, sligt kunde l\u00e6nge vare ved, tr\u00e6ngte ogsaa til et Slags Hjem og \u2013 som sagt, s\u00f8gte denne Slags Tante op. \u2013 Der var ret pynteligt i hendes Huus, hun tog ogsaa ret taaleligt mod mig, men det gik ud over min stakkels Moder, som hun for en pyntelig Dame der i V\u00e6relset, udskj\u00e6ldte for Raaehed, mangel paa Dannelse og sagde tilsidst: \u00bbog see nu sender hun mig ovenikj\u00f8bet, efter at have behandlet mig slet, sit Barn paa Halsen! og det en Dreng, var det endda en Pige!\u00ab \u2013 Kort efter traadte en fremmed Herre ind, \u00bbdet er Jomfruens Kj\u00e6reste!\u00ab hviskede Tanten, og bad mig f\u00f8lge sig. Vi gik nu op paa et Loft, hvor hun opholdt mig med Tale om sine Midler og sagde, at jeg kunde imellem komme til hende. Men Maaden hun talte om min Moder paa, den fremmede Dame og hendes Elsker, gjorte et underligt Indtryk paa mig, og da jeg fortalte Maddam Thorgesen derom, gruede min Sj\u00e6l, thi jeg saae nu, hvilken Maade den gode Tante levede paa og \u2013 jeg saae hende aldrig siden -sikkert er hun d\u00f8d; eller ingen af os kjende hinanden. -For at komme til Siboni skulde jeg l\u00e6re lidt Tydsk, men hvorledes blev dette mig mueligt. \u2013 Der levede en L\u00e6rer Bruun i Farvegaden, han gav Information deri, jeg gik til ham, han h\u00f8rte min eventyrlige Historie, fik Interesse for mig og l\u00e6ste en to Timer frit med mig. (Siden har jeg truffet ham bosiddende i Aarhuus, hvor han nu er L\u00e6rer). Jeg kom nu hen til Siboni; en italiensk Kok, en tydsk og en dansk Pige, blev min Omgang; naar de andre havde spiist fik jeg min Mad op paa Pigekammeret, maatte l\u00f8be nogle \u00c6rinder og fik engang eller to om Maaneden en kort \u00d8velse i Sangen af Siboni, samt Tilladelse til at h\u00f8re paa ham og det kongelige Sangpersonale, naar der blev gaaet Musik igjennem; saaledes gled et halv Aar hen, da kaldte Siboni mig en Dag ind, sagde mig, at mit Udvortes og mine Manerer vare aldeles imod mig, at jeg ingen Dannelse havde og at min Stemme nu gik over, og syntes at tabe sig; det var ham nu ikke muelig at skaffe mig til Theatret, f\u00f8r om en 3 a 4re Aar, og at han ikke saal\u00e6nge kunde have mig i Huset. Desuden var der et andet Subject, der lovede ganske anderledes, nemlig den lille Ida Vulff, som han derfor vilde tage sig af. -Jeg lukkede hende op, da hun f\u00f8rste Gang kom med sin Fader, hun var et lille spinkelt V\u00e6sen, i en simpel r\u00f8d Kjole -). Jeg skulde altsaa bort fra Siboni stod saaledes n\u00e6sten paa samme forladte Punkt som 1\/2 Aar f\u00f8r. Jeg gik gr\u00e6dende til Weyse , og bad ham nu skaffe mig L\u00e6re hos en Uhrmager. \u00ad<\/p>\n

Det var imidlertid Mai -Maaned, den Tid altsaa, Holstein havde sagt, jeg kunde maaskee blive ansat ved Dandsen. Der er endnu Haab for mig t\u00e6nkte jeg! havde jeg kun noget at leve af. Da huskede jeg paa den guldbergske Familie i Odense, deres Interesse for mig, og at der her i Kj\u00f8benhavn levede en broder til Obersten; jeg skrev denne et Brev til, fortalte ham min Historie og Stilling, og efter at have saaledes forberedet ham paa mig gik jeg til ham, uden for N\u00f8rreport. \u2013 Siboni havde jo paa en Maade viist mig sin D\u00f8r, min F\u00f8lelse tillod mig ikke at trygle; min hele Eiendom var kun en 10 a 12 Daler endnu; hvad skulde jeg gj\u00f8re i den fremmede By? \u2013 Professor Guldberg tog ret hjertelig imod mig, han kjendte alt til mig fra sin Broder, og gav mig nogle og 80 Rdlr, som han og hans Venner , blandt andre Komponisten Kuhlau, paa hans Tilskyndelse havde skudt sammen, (jeg fik 10 Rdlr Maanedlig deraf) desuden lovede Guldberg mig, at jeg maatte komme til ham en Time om Ugen, han vilde da skrive og l\u00e6se Dansk med mig, efter som han saae af mit Brev at jeg n\u00e6sten slet ikke kunde bogstavere et eneste Ord rigtigt! -Hvor lykkelig blev jeg ikke, is\u00e6r da han lovede at tale til Lindgreen om mig, der maaske vilde tage sig af mig. \u2013 Jeg gik imidlertid op til Dandsedirecteuren Bournonville, men han var med sin unge S\u00f8n reist til Paris, Dahlen havde hans Opsyn med Dandse-Skolen. Guldberg havde givet mig noget T\u00f8i, som jeg pyntede mig med, mine Haar hang mig i lange lokker om Kinderne, jeg saae vist ganske forunderlig ud, dog tog Hr Dahlen venlig imod mig, havde h\u00f8rt tale om mig, og sagde at jeg kun skulde komme op paa Hof- Theateret, han vilde anbringe mig ved Dandsen. -Jeg troede nu ret, at skulde springe ind i den for\u00f8nskede Theaterverden og priiste den kj\u00e6re, gode Gud! -Mad: Thorgesen (der var Overskj\u00e6rer-Enke og med en Svend drev Professionen) var endnu min Vertinde, jeg fortalte hende min Lykke, og bad nu om jeg kunde komme i Kost hos hende, thi hvor skulde jeg spise? Jeg sagde hende hvad jeg nu havde hos Guldbergs og bad hende altid lade mig blive hos sig. \u00adHun forlangte da 20 Rdlr om Maaneden, som jeg skulde betale hende forud! \u2013 Jeg blev ganske forskr\u00e6kket for den h\u00f8ie Sum og bad hende med Taarer dog at lade mig faae det for 16 Rdlr Maaneden; \u00bbnei! \u00ab sagde hun, \u00bbsaa kan De tage hen hvor de vil! \u00ab \u00admen jeg kjendte ingen. Hvad skulde jeg gj\u00f8re, gr\u00e6dende bad jeg hende dog tage de l0 Rdlr jeg havde, og saa vente i 14 dage paa de f\u00f8lgende 10, jeg vilde da see at faae dem bragt til veie. -\u00bb20 Rdlr vil jeg have!\u00ab vedblev hun, \u00bbDe har jo 80 hos Guldberg, det er Deres og dem vil han ikke forholde Dem! De kan leve derfor i 4re Maaneder, og siden gj\u00f8r han nok Udveie. \u2013 Nu gaaer jeg ud i Byen og skaffer De ikke 20 Rdlr til jeg kommer hjem, da kan De reise!\u00ab \u2013 Hun gik og jeg sat gr\u00e6dende, uden Haab der hjemme i hendes Stue. Paa V\u00e6ggen hang hendes afd\u00f8de Mands Portr\u00e6t; jeg laae foran og gr\u00e6d, da syntes jeg Billedet saae saa venligt paa mig, og i min barnlige Eenfoldighed bad jeg gjennem dette til den D\u00f8de, at han vilde b\u00f8ie sin Kones Hjerte for mig fattige Barn; ja, jeg tog mine Taare og gned paa Billedets \u00d8ine, at han kunde f\u00f8le hvor bitterligt jeg gr\u00e6d. \u2013 Smerte og Sorg udmattede mig saameget at jeg sank halvbed\u00f8vet i en Art S\u00f8vn, der varede ved til Madammen kom hjem. -Hun var venligere, og da hun nu f\u00f8lte at jeg ikke havde kundet bringe Summen tilveie samme Dag, tog hun mod de 10 Rdlr, paa Vilkaar, at jeg f\u00f8r om 14 Dage skaffede 10 til, og saaledes hver Maaned 10 den f\u00f8rste Dag, og 10, den fjortendeDag derefter. For disse 20 Daler hun forlangte fik jeg Kost og Vadsk, samt et lille Kammer uden Vinduer ( egentligt et Spisekammer t\u00e6t ved Kj\u00f8kkenet, med to Lufthuller i D\u00f8ren). Der var kun Plads til Sengen og 2 Stole, der stod op paa hinanden, i det \u00f8vrige Rum kunde jeg netop staae og kl\u00e6de mig af og paa. Her skulde jeg da kun v\u00e6re om Aftenen og Natten. Om Dagen tillod hun mig at v\u00e6re inde hos sig. \u2013 Det var temmeligt haardt handlet mod et fattigt forladt Barn, is\u00e6r da hun var ret formuende og eiede den hele 4 Etages Gaard, hvor vi boede, men jeg var dog saa glad at jeg blev, at jeg i det f\u00f8rste \u00d8ieblik sank for hendes F\u00f8dder og kyssede hendes Haand, som jeg v\u00e6dede med Taarer. -Jeg syntes nu, jeg havde vundet Alt.\u00a0\u00ad<\/p>\n

Oversigt: \u00a0<\/strong>Indhold<\/a>\u00a0\u00a0<\/strong>Indledning<\/a>\u00a0\u00a0<\/strong>Fortalen<\/a>\u00a0\u00a0Barndom i Odense<\/strong>\u00a0Min f\u00f8dsel<\/a>\u00a0\u00a0B\u00f8rne\u00e5r<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i K\u00f8benhavn<\/strong>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (1)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (2)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (3)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (4)<\/a>\u00a0\u00a0HCA: Skoleliv<\/strong>\u00a0\u00a0Skoleliv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 4.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 5.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 6.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 7.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 8.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 9.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 10.\u00a0<\/a>\u00a0HCA: Student<\/strong>\u00a0\u00a0Studenterliv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 4.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 5.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 6.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 7.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 8.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed \u00a0\u00a0<\/strong>K\u00e6rlighed 1.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 2.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 3.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 4.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 5.<\/a>\u00a0\u00a0Efterskrift\u00a0<\/strong>Efterskrift<\/a><\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Fra H.C. Andersens Levnedsbog\u00a01805 -1831:\u00a0H.C. Andersen: Tre \u00e5r i K\u00f8benhavn \u2013 II.\u00a0 II. Mit Bes\u00f8g hos Weyse, fandt da Sted n\u00e6ste Morgen, og hvilken Henrykkelse, han havde 70 Rdlr til mig, man havde skudt sammen. Siboni lovede desuden at naar jeg kunde gj\u00f8re mig forstaaelig paa Tydsk for ham, vilde han synge med mig, og … L\u00e6s mere H.C. Andersen: Tre \u00e5r i K\u00f8benhavn \u2013 II.<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":27856,"menu_order":30,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-28377","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28377","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28377"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28377\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27856"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28377"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}