{"id":28326,"date":"2012-10-23T14:35:03","date_gmt":"2012-10-23T12:35:03","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28326"},"modified":"2012-10-23T14:35:03","modified_gmt":"2012-10-23T12:35:03","slug":"hans-christian-andersen-en-digters-bazar-hjemreise-wiens-theatre","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28326","title":{"rendered":"Hans Christian Andersen: En Digters Bazar – Hjemreise: Wiens Theatre"},"content":{"rendered":"

Hans Christian Andersen: En Digters Bazar – A Poet’s Bazaar 1842<\/strong><\/p>\n

Hjemreise: Wiens Theatre<\/strong><\/p>\n

Oversigt over indhold “En Digters Bazar” 1842<\/a><\/p>\n

Den Danske, der reiser i Tydskland, kommer mere og mere til Erkjendelse af, var han det ikke i Hjemmet, at den danske Skueplads indtager en betydelig Rang. De fleste, st\u00f8rre tydske Theatre have vel hver eet eller to s\u00e6rdeles Talenter; men den danske Skueplads eier mange, har uendelig store Kr\u00e6fter. Flere af vore Kunstnere og Kunstnerinder maatte, dersom det danske Sprog var udbredt som det tydske, erholde en europ\u00e6isk Ber\u00f8mthed. Vort Repertoire er tillige saa rigt paa originale Arbeider, at man med disse kunde bes\u00e6tte Vinteraftenerne godt, uden at tys til Overs\u00e6ttelser. Dette skeer naturligviis ikke og b\u00f8r ikke heller. Holberg, Oehlenschl\u00e4ger, Heiberg, Overskou og Hertz danne et Femkl\u00f8ver, der i den dramatiske Litteratur pranger som en Palme for vort Land.<\/p>\n

“Tydskland har ikke eet Theater, som det i Kj\u00f8benhavn!” har jeg h\u00f8rt flere Landsm\u00e6nd sige, og jeg maa give dem Ret, naar de ikke regne Wien med til Tydsklands St\u00e6der. “Burgtheater” i Wien staaer ligesag h\u00f8it som det danske Theater, ja i enkelte Henseender h\u00f8iere, ved den Masse af store Talenter, det eier, dette Sammenspil, denne Natur. Ansch\u00fctz, Korn, L\u00f6ve, Carl La Roche, Wilhelmi, Fichtner, det er Kunstnere i Ordets sande Betydning! Mad. Rettich, Fru von Weissenthurn -! ja det bliver en uendelig Navner\u00e6kke, at fremh\u00e6ve de fortrinlige. Men vi maae ikke glemme at tilf\u00f8ie, Burgtheater har den Fordeel, at det kan virke og aande ene for Lystspillet, Dramaet og Tragedien, vort Theater derimod, da vi kun har dette ene, maa, foruden hine Skuespil-Arter, dele sine Kr\u00e6fter mellem Operaen, Vaudevillen og Balletten.*)<\/p>\n

*) Repertoiret er meget afvexlende og godt; i L\u00f8bet af en Maaned gav man saaledes: een af Terenz’s Comedier: “die Br\u00fcder”, Gutzkows: “Werner”, Halms: “Griseldis”, og “der Adept”, Schillers “Vilhelm Tell” og “Fiesco”, J\u00fcngers: “er mengt sich in Alles”, Blums: “ich bleibe ledig”, G\u00f6thes: “G\u00f6tz von Berlichingen” og “die Geschwiester”.<\/p>\n

“Hoftheater n\u00e4chst dem K\u00e4rnthner Thore” er i Wien indviet Operaen og Balletten; under dette mit Ophold h\u00f8rte jeg ingen tydsk Opera, men italiensk, og det den fortr\u00e6ffeligste jeg nogensinde har h\u00f8rt; det var Sangerne Napoleone Moriani, Badiali, Donzelli og Sangerinderne Tadolini, Frezzolini og Schoberlechner -! jeg \u00f8nskede ret, at Kj\u00f8benhavnerne engang maatte h\u00f8re en saadan italiensk Opera, de vilde og maatte henrives! hidtil kjendte de ingen og have for nogle Aar tilbage endogsaa foragtet og overseer, hvad de ikke kjendte.*)<\/p>\n

*) F\u00f8rst efter min Hjemkomst til Kj\u00f8benhavn, indtraf, som bekjendt, det f\u00f8rste italienske Opera-Selskab hertil.<\/p>\n

Nordboen kan ikke synge italiensk Musik, derfor var det maaskee “la gazza ladra” blev udpebet hos os, Italienere skulle synge den, de skulle foredrage Recitativer! det er et Liv! det str\u00f8mmer ud indenfra! det er, som om dens Tanke og Tale maa aabenbare sig i Sang, den er deres Sprog.<\/p>\n

I de italienske Byer faaer man kun to eller tre Operaer den hele Saison, paa “K\u00e4rnthnerthor” Theater var stor Afvexling *);<\/p>\n

*) I faa Uger vexlede her Operaerne: Norma, Gemma di Vergy, Otello, il Bravo, la figlia del Reggimento, Torquato Tasso, Lucrezia Borgia, il templario, &c. &c.<\/p>\n

den nyeste jeg her h\u00f8rte var “il templario” af Nicolai; Chorene ere s\u00e6rdeles smukke, Sujettet er det samme som Marschner har behandlet, men Marschners Tonev\u00e6rk er vistnok langt fortrinligere, og har for mig alene den Feil, at Recitativerne mangle, disse, forekommer det mig b\u00f8r tr\u00e6de istedet for Dialogen, der tr\u00e6der mig forstyrrende ind mellem Musiknumerne. I Tonernes Verden skal alt v\u00e6re Musik!<\/p>\n

Theater “n\u00e4chst dem K\u00e4rnthner Thore” har foruden Opera ogsaa Ballet, men uagtet her er en stor Scene med Pomp og Pragt, taaler Balletten her ikke Sammenligning med den paa det kj\u00f8benhavnske Theater; denne h\u00e6ver sig for \u00d8ieblikket til en betydelig H\u00f8ide, og vore Balletter overgage i Smag og Poesi alle dem, jeg har havt Leilighed til at see i Tydskland og Italien. Naturligviis overbyder os Paris og Neapel ved M\u00e6ngden af deres Dandsende og ved Decorationernes Pragt, men ikke i Composition.<\/p>\n

Da Italieneren Galeotti d\u00f8de hos os, s\u00f8rgede Dandsens Musa; hvo skulde kunne tr\u00e6de i Galeottis Sted som Ballet-Compositeur; – Ingen indtog hans Plads; men en ny f\u00f8dtes, der, som hvert sandt Geni, br\u00f8d sin egen Bane, det er Bournonville; han er en sand Digter; hans Valdemar er et stort mimisk Drama, underst\u00f8ttet af Fr\u00f6hlichs geniale, malende Musik, hans “Festen i Albano” er et lyrisk Digt.*)<\/p>\n

*) Balletten “Tor\u00e9adoren” har jeg ikke seet.<\/p>\n

Foruden disse to omtalte k. k. Theatre har Wien i Forst\u00e6derne flere Folke-Theatre, hvor den \u00e6rlige Borger fryder sig over Dialecterne, seer Hverdagslivet, bestraalet af Poesiens bengalske Flamme. Nordboen maa have levet med Wienerne, kjende Folket for ret at vurdere det meget Geniale, der er i disse tids l\u00f8st henskizzerede Stykker.<\/p>\n

Vil man kjende et tydsk Theater, i sin bedste Fremtr\u00e6den, vil man kjende tydsk dramatisk Litteratur, kjende den udtalt fra den Talerstol, den blev skrevet for, da skal man opholde sig i Wien; og man vil ikke, som jeg har h\u00f8rt Danske, kunne sige: der er ingen tydsk Skueplads, ingen tydsk dramatisk Litteratur! een Aftens Forestilling paa Burgtheater kan overtyde om det f\u00f8rste, Repertoiret taler sin Sag hvad det sidste angaaer. Schr\u00f6ders Lystspil “Ringen” *)<\/p>\n

*) At “Ringen” ikke er original af Schr\u00f6bder, veed jeg, men hans Bearbeidelse, troer jeg, har gjort den til hans V\u00e6rk.<\/p>\n

J\u00fcngers, “Han har sin N\u00e6se allevegne”, et Drama, som Islands “J\u00e6gerne”, Tragedier, som G\u00f6thes “Egmont” og Schillers “Wilhelm Tell”, ere friske og uvisnelige Grene i en dramatisk Litteratur; og mellem de yngre M\u00e6nd, hvad udtaler sig da ikke for en dramatisk Kraft og Poesi hos Halm og Bouernfeld, for kun at n\u00e6vne to, som h\u00f8re hjemme i Wien.<\/p>\n

I Danmark have vi en dramatisk Digte-Art, som Wienerne ikke eie, det er de heibergske Vaudeviller, men hvor stor Virkning disse, deels ved deres eget V\u00e6rd, deels ved en udm\u00e6rket Fremstilling, have gjort i Hjemmet, troer jeg dog ikke, de i Lune og poetisk V\u00e6rd kunne s\u00e6ttes over en Digte-Art, som Wienerne is\u00e6r have og ikke vi, deres Folkecomedier og navnlig Raimunds!<\/p>\n

Hjemreise: Silhouetter<\/strong><\/p>\n

Wiens st\u00f8rre Pladse og Hovedgader frembyde Skuet af et heelt Billed-Gallerie, hver Boutik har sit smuktmalede Skildt, enten Portr\u00e6ttet af en navnkundig Person eller et allegorisk Stykke. Hver Plads og hver Gade giver, ved sin levende Vrimmel og sine forskjellige Grupper, Motiver til Malerier, der kunne smykke et heelt Gallerie. Dog Skizzer af denne Art ere alt fremviste i stor M\u00e6ngde, vi kunne til en Forandring klippe et Par Silhouetter af bekjendte Personer, og man vil huske paa, at Silhouetter ikke give mere end netop en Skygge af Liighed.<\/p>\n

“Vi ere i Volcksgarten!” Herrer og Damer i livlig Samtale vandre under de gr\u00f8nne, duftende Tr\u00e6er; Opvarterne springe i krydsende Flugt og s\u00f8rge for, der kommer lidt Iis om de br\u00e6ndende Hjerter. Et heelt Musikchors Toner bruse gjennem Haven. Midt imellem Musikanterne staaer en ung Mand, af m\u00f8rk Ansigtsfarve, hans store, brune \u00d8ine flyve rundt om i urolig Flugt, Hovedet bev\u00e6ger sig, Armene, hele Legemet, det er som om han var Hjertet i dette store Musiklegeme, og gjennem Hjertet, veed man, str\u00f8mmer Blodet, og det er her af Toner; i ham f\u00f8dtes disse Melodier, han er Hjertet, og det hele Europa h\u00f8rer dets musikalske Pulseslag, dets egen Puls slaaer st\u00e6rkere derved – Manden hedder – Strauss.<\/p>\n

– Vi ere i een af Forst\u00e6derne, et lille Slot ligger midt i en engelsk Park, her boer Fyrst Didrikstein; vi gaae gjennem en R\u00e6kke smukke V\u00e6relser; et Fortepiano lyder os im\u00f8de; her er rigt og smukt! her er en deilig Udsigt over Havens Terrasser. Tonerne, vi h\u00f8re, f\u00f8des ved een af Pianoets Heroer. Saaledes spiller Liszt ikke! – Han og denne ere lige m\u00e6gtige og lige forskjellige. Liszt forbauser, man rives med af de hvirvlende Bacchanter, her derimod staaer man h\u00f8it paa Bjerget i Guds klare Sol, fyldes med en Storhed, qv\u00e6ges af en Ro og Ynde -, man f\u00f8ler sig glad i den fri Naturs hellige Kirke, hvor Hymnerne blande sig med de dandsende Hyrders Sang. Hvo er denne Pianoets Behersker? Betragt ham, han er ung, smuk, \u00e6del og elskelig! kjender man ikke min Silhouet, jeg maa da skrive under den Navnet – Sigismund Thalberg.<\/p>\n

Vi kj\u00f8re ud til Hitzing, Wienernes Frederiksberg; vi staae ved et lille venligt Sommerlyststed; Haven er rig paa Tr\u00e6er og Blomster, den gamle Dame derinde er dens Gartner, hvert Tr\u00e6 har hun plantet, hver Blomst har hun selv sat, her er Gran og Birk, her er Tulipantr\u00e6 og duftende Linde. Blomstrende Rosenh\u00e6kker danne Rabatterne om den friske Gr\u00e6splet. En rank, kraftig gammel Kone tr\u00e6der os im\u00f8de; hvilken Klogskab i \u00d8iet, hvilken Mildhed i hvert Tr\u00e6k! hvo er hun? Vi tr\u00e6de ind i Stuen! paa Bordet staaer en pr\u00e6gtig Vase, med Billedet af en Lyre, der omslynges af en Laurb\u00e6rkrands, dens Blade ere deels forgyldte, deels gr\u00f8nne. Navne paa Skuespil l\u00e6ses paa disse Blade; de forgyldte angive de Stykker, hvori hun is\u00e6r som Kunstnerinde henrev et heelt Folk, de gr\u00f8nne b\u00e6re hver Navnet paa et af hendes egne dramatiske Arbeider; hun satte Guld paa de andre Digteres Laurb\u00e6r, hendes egne staae altid gr\u00f8nne, det er Betydningen! Vasen er en Gave fra hendes Kunstbr\u00f8dre og Kunst-s\u00f8stre, nederst l\u00e6ses hendes Navn – Johanne von Weissenthurn.*)<\/p>\n

*) Efter min Hjemkomst til Danmark, har den h\u00f8ith\u00e6drede Kunstnerinde taget Afsked fra Publicum; hun spillede den sidste Aften i to forskjeilige af hendes egne Stykker. Paa den danske Scene har is\u00e6r af hende “Godset Sternberg”, og “Hvilken af dem er Bruden” gjort Lykke. I den sidste Tid endnu optraadte hun ofte, ikke blot paa Burgtheater, men paa Slottet Sch\u00f6nbrunn; hun fortalte mig, at hun for nylig havde spillet den f\u00f8rste Gang i “Pariserdrengen” den gamle Moders Rolle; men i det \u00d8ieblik Drengen springer op paa Stolen, s\u00e6tter Papirs-hatten paa Hovedet, l\u00e6gger Armene overkors og efterligner Napoleon, overv\u00e6ldedes hun saaledes af Erindringer fra dette Sted, fra denne Skueplads, saa at hun \u00f8ieblikkelig n\u00e6r var kommet ud af sin Rolle; netop her paa dette samme lille Theater havde hun spillet for den virkelige Napoleon, der i samme Stilling, havde seet paa hende, den tydske Skuespillerinde.<\/p>\n

Vi ere inde i Wien! vi gaae op ad brede Steentrapper, mellem tykke, kolde Mure! store Jernd\u00f8re med H\u00e6ngelaase for vise sig til begge Sider, derinde gjemmes Penge og vigtige Papirer; vi tr\u00e6de ind i et lille Kammer; V\u00e6ggene ere skjulte med Reoler, hvori staae store Folianter, rundt om ligge Pakker af Skrifter, alle Forretnings Sager. En h\u00f8i, alvorlig Mand sidder foran Pulten, det er slet ikke poetiske Sager, der beskj\u00e6ftige ham! Det barske Udtryk i hans Ansigt forvandler sig til Veemod, han seer paa os, der er Sj\u00e6l og Tanke i dette Blik! hvor tidt har han ikke h\u00e6ftet det paa Guds Natur, og den afspeilede sig deri; i sin Ungdom sang han for os om Kampen i hans Sj\u00e6l; hans Musa aabenbarede sig sp\u00f8gelsesagtig, og dog som den friske, blomstrende M\u00f8, Billedet var: “die Ahnfrau”. I sin Manddom bragte han os: “det gyldne Skind”, – det er oph\u00e6ngt i Musernes Tempel, – hans Navn pranger derpaa, Grillparzer.<\/p>\n

Hjemreise: Haandv\u00e6rkssvenden<\/strong><\/p>\n

(Skizze fra B\u00f6hmen)<\/strong><\/p>\n

Vi have ikke blot forladt Keiserstaden, – vi ere endog komne midt ind i B\u00f6hmen. Kornrige Marker, Lindetr\u00e6er og Helgenbilleder, det er Treklangen her.<\/p>\n

Det er Solnedgang, vi see “Riesengebirge”, ak, hvor smaa, hvor taagede, jeg synes at see Kullen fra Sj\u00e6llands Kyst! det er ikke de gr\u00e6ske Bjergconturer! her er ikke den gr\u00e6ske Luft med sin Gjennemsigtighed. Men jeg kjender jo denne Plet, Skuet af disse lave Bjerge, den udstrakte gr\u00f8nne Mark, Lindetr\u00e6erne og denne Steendysse t\u00e6t ved Veien! for flere Aar siden har jeg seet den, og netop i samme Belysning, som nu! ikke en Blomst, ikke en Busk synes den mere at have vundet siden jeg sidst foer her forbi; i min Tanke og Hjerte er et nyt, et rigere Blomsterflor end da, Blomster fra Norden, Syden og Orienten! Stedet her har endogsaa tabt; Hovedfiguren, som i min Erindring h\u00f8rer med til dette Landskab, mangler. Her paa denne Steendysse sad da en ung Haandv\u00e6rkssvend, i blaa Bluse, Voxdug over Hatten, Stok i Haanden, Randsel paa Ryggen; han var Billedet paa Ungdom og Sundhed.<\/p>\n

Hvor i Verden mon han nu vandrer? Eller har han maaskee alt fundet et roligt Hjem, sidder med Hustru og Barn, just nu i denne Time, og fort\u00e6ller dem om sine Vandringer gjennem B\u00f6hmerland; der er meget at h\u00f8re, Vandre-Liv er et broget Liv! – Mon han husker sin Hvile her paa Steendyngen, husker Diligencen, der da foer ham forbi, en Fremmed kiggede ud af Vognen og lod ham, som den bedste Figur i Landskabet, afspeile sig i Tanken.<\/p>\n

Nei, det husker han ikke! han slynger Armen om sin Kone, kysser sin deilige Dreng -, den Reisende er endnu ikke videre i Verden end ved Steendyngen, der hvor Haandv\u00e6rkssvenden sad! –<\/p>\n

Hjemreise: En Grav<\/strong><\/p>\n

H\u00f8it paa Bjerget med Udsigt over Stad, Flod og skovbegroede \u00d8er ligger det gamle Hradschin, Kirken her gjemmer i en pr\u00e6gtig S\u00f8lvkiste St. Nepomuks Liig; hvilken Pragt herinde, hvilken Naturpragt ude, og dog er dette ikke det Sted i Prag, den Danske f\u00f8rst bes\u00f8ger; nede ved Torvet ligger en lille, fattig Kirke, en Buegang og en snever Gaard f\u00f8rer derind. Pr\u00e6sten messer foran Altret, Menigheden kn\u00e6ler og mumler et: “bed for os!” det klinger som et huult, hend\u00f8ende Suk fra Afgrunden, det v\u00e6lter frem som en Smertens B\u00f8lge, et Jammerskrig.<\/p>\n

Den Danske vandrer gjennem Gangen mod H\u00f8ire; en stor, r\u00f8dbruun Steen, hvori er hugget en Ridder i Rustning, er muret i S\u00f8ilen. Hvis Been smuldre derinde? En Landsmands! en Dansk, en Aandens Stormand, hvis Navn kaster Glands over Danmark, – det Land, som forjog ham. Hans Borg derhjemme er sjunket i Gruus, Plougfuren gaaer hen over den Plet, hvor han i den lune Stue granskede Skrifterne og modtog Kongers Bes\u00f8g;<\/p>\n

Maagerne flyve gjennem Luften, hvor han fra Taarnet l\u00e6ste i Stjernerne! hans Livs og Lyksaligheds \u00d8 er i fremmede H\u00e6nder, Danmark eier den ikke, Danmark eier ikke hans St\u00f8v, men Sl\u00e6gten n\u00e6vner hans Navn i deres onde Tid, som gik der en Banstraale ud fra det; “det er Tycho Brahes Dage!” sige de.<\/p>\n

Den Danske gr\u00e6der i fremmed Land ved Tychos Grav, vredes over en uskj\u00f8nsom Tidsalder: “Danmark! Du har Hjerter i dit Skjold, hav det ogsaa i dit Bryst!” – Stille, S\u00f8n af en yngre Sl\u00e6gt! maaskee Du selv, havde Du levet paa hans Tid, vilde have miskjendt ham, som de Andre, hans Storhed vilde have opr\u00f8rt din Forf\u00e6ngeligheds Grums, og Du havde kastet det i hans Livs B\u00e6ger! Sl\u00e6gt ligner Sl\u00e6gt, deri aabenbarer sig Sl\u00e6gtskabet.<\/p>\n

En Solstraale falder paa Gravstenen, maaskee ogsaa en Taare! – Menigheden mumler sit hend\u00f8ende smertelige: “bed for os!”<\/p>\n

Hjemreise: Flugt mod Norden<\/strong><\/p>\n

Snart er det Vaar, Tr\u00e6kfuglene drage da mod Syden; jeg flyver Nord paa; Dampen er min susende Vinge! paa Dampskib og Dampbaad gager det fra B\u00f6hmens Kongestad hjemad! brogede, kjendte Billeder glide forbi, en sommerskj\u00f8n Natur, venlige Ansigter, Toner klinge, Timerne forsvinde, og f\u00f8r jeg veed det, er jeg i Norden.<\/p>\n

Dog endnu seer jeg Hradschin straale i Solen, h\u00f8it over blomstrende Agre og deilige Tr\u00e6grupper. Du smukke Morgen, udslet Erindringen om Aftenen igaar, Vandringen i “Baumgarten”, Pragernes Dyrehave; den forekom mig som en Kirkegaard, hvor Folk vilde v\u00e6re lystige, men ikke kunde; skikkelige men kjedelige Borgerfamilier sad og drak \u00d8l under Tr\u00e6erne, hvor ikke en Fugl qviddrede; stygge Bajaderer med megen Stivelse i Kjolen gik op og ned; Marionet-Theatret selv var i trist Humeur, Ingen talte for Dukkerne, de f\u00e6gtede med Armene og en Liigkiste spillede Hovedrollen.<\/p>\n

Hvorfor hefter det Uskj\u00f8nne sig saaledes fast i Tanken, Prag har saa meget eiendommeligt og smukt! Du friske, duftende Morgen, udslet alle graae og uskj\u00f8nne Erindringer.<\/p>\n

Flaget vaier paa “Bohemia”!*), som en Fisk gjennem Vandet skyder det ned<\/p>\n

*) Dette er det f\u00f8rste Dampskib der er gaaet mellem Prag og Dresden, det begyndte sine Toure, omtrent en Maanedstid f\u00f8r min Ankomst.<\/p>\n

ad Str\u00f8mmen mellem maleriske, skovgroede Fjelde; paa hver Ruin og ved hver lille By, vi flyve forbi, vaier en Fane, man hilser os med Musik, Folket svinger med Hattene, smag Kanoner knalde og Eccho svarer; det er en deilig Fart!<\/p>\n

Vi have ombord en Kj\u00f8benhavner med sin Datter! “det er nysseligt!” siger hun, “men Vandet er saa f\u00e6lt gult! her er ikke vore B\u00f8geskove -!”<\/p>\n

“Det er nogle skr\u00e6kkelige Bjerge!” siger Faderen, “see hvilken Karl! jeg skal ikke op paa den! man seer den da ligesaa godt nedenfra!”<\/p>\n

Det gj\u00f8r man ikke! stig op paa Fjeldet! lad den friske Bjergluft omsuse Eder, og v\u00e6r glad ved det Store ude og ved – det Smukke hjemme!”<\/p>\n

Hirniskretschen hilser os, vi ere paa sachsisk Gr\u00e6ndse! “Trakten \u00e4r vacker! hvad som finnes og f\u00f6rsvinner for \u00f6gat i Italien, g\u00f6r nu en stor efect; sm\u00e5 str\u00f6mmar, sm\u00e5 berg!” det er Ehrensv\u00e5rds hele og tr\u00e6ffende Skildring af det sachsiske Schweits!<\/p>\n

Naar Naphtakilden har holdt op at str\u00f8mme, skatter man just de sidste frempiblende Draaber! Farvel, I gr\u00f8nne, skovbegroede Fjelde, jeg ombytter Eder for den udstrakte Slette med Kl\u00f8ver og B\u00f8ge ved den aabne Strand.<\/p>\n

Dresden ligger foran os i den tunge Luft, Nordtydsklands Firenze! hvor Madonna, den jomfruelige Moder staaer med Himmelbarnet paa den sv\u00e6vende Sky; Protestanten b\u00f8ier sig for det Guddommelige i Kunsten! Dresden er en Ven, man ikke gjerne slipper, han har noget, hvad skal jeg kalde det, halv borgerligt, halv romantisk; hans Have er Fjeld-Naturen med K\u00f6nigstein og Bastei, hans Studeerkammer Galleriet med de herlige Malerier; det ny Theater er en Billedbog, saa broget og pr\u00e6gtig, med Guld og Snirkler, ja herinde er man selv midt i Billedbogen; man overv\u00e6ldes af den brogede Pragt! Digteres Portr\u00e6tter prange i Loftet; Logerne ere forgyldte og sv\u00e6vende; den Skj\u00f8nne sidder her paa Muslingeskallen, som hendes S\u00f8ster Venus Anadyomene saa tids har gjort; Fort\u00e6ppet giver os Parnas, hvor kjendte Skikkelser vise sig, Galdeton, Moli\u00e9re, Gozzi, Schiller, G\u00f6the og flere Aandens Storm\u00e6nd. Borten danner en Arabesk af dramatiske Characterer, her er Romeo og Julie, Kong Lear, Faust, Mephistopheles og saaledes i en uendelig R\u00e6kke. Ja Theatret er en \u00e6gte Billedbog, Skuespil og Opera er Texten, gid den maa bringe os til at glemme Billedpragten.<\/p>\n

Her er godt at v\u00e6re, men vi er paa Reiseflugt, endnu et Haandtryk af de Kj\u00e6re – Dahl, Vogel, Winckler! – – og Dampmaskinen bruser afsted over Mark og Eng til Leipzig, til Magdeburg og atter med Damp til det yderste Hj\u00f8rne af Tydskland, det m\u00e6gtige Hamborg, det er en kort Flugt, Timerne kunne t\u00e6lles; men vi standse paa Veien, standse i Dage. Melodierne have en s\u00e6lsom Kraft, Venskab og Beundring er ligesaa m\u00e6gtig – Mendelsohn Bartholdy boer i Leipzig.<\/p>\n

Hvor hyggeligt og godt var der ikke i hans Hjem; en smuk og venlig Hustru, og Alt saa festligt for den Fremmede. En lille Formiddags-Concert, hvor jeg ogsaa h\u00f8rte Adam *), blev givet i Mendelsohns Stue;<\/p>\n

*) Clara Schumann, f\u00f8dt Wieck, var da ikke i Leipzig; f\u00f8rst i Danmark h\u00f8rte jeg hende. Liszt spiller “Erlk\u00f6nig” og vi see og h\u00f8re: “er Du ei villig, da bruger jeg Magt”, Clara Schumann spiller det samme stykke, og vi ride med Fader og S\u00f8n gjennem Skoven i den maaneklare Nat.<\/p>\n

den aandrige Fru G\u00f6the fra Weimar og jeg vare de lykkelige Gjester! I Kirken, paa det samme Orgel som Sebastian Bach spillede, gav Mendelsohn mig een af dennes Fugaer og et Par af sine Digtninger! Bjerg og Dal, Himmel og Afgrund brusede sin Hymne fra Orgelpiberne; det var Kirke-Concert! – Du har spillet for mig, jeg bringer derfor Dig min fattige Sang.<\/p>\n

Dampvognen flyver med Svalens Flugt! vi ere i Magdeburg! vi sove her en Nat og – vi ere atter paa Elben.<\/p>\n

Dampskibet er smudsigt og tungt, det standser strax i sin Flugt, gaaer saa et lille Stykke, l\u00f8ber paa Grund og gaaer igjen; den skj\u00f8nne Natur rundt om aabenbarer sig i et Piletr\u00e6 og en Gr\u00e6smark! her er koldt og graat! Digteren maa hj\u00e6lpe paa Naturen, altid hj\u00e6lper den paa ham. Her l\u00e6ses paa Skibet, det er en heel L\u00e6sesal! hvad er det for en Bog, som To paa eengang ere saa fordybede i, det er en Bog af en Dansk. Siig ikke, Danmark har ingen Bjerge; dets Litteratur er et Bjerg h\u00f8it og skovbegroet, det sees fra Nabolandene blaanende i Horizonten. V\u00e6r os velkomne, gjennemvandrer vor aandelige Bjergnatur, her str\u00e6kker sig Oehlenschl\u00e4gers m\u00e6gtige Urskove, Grundtvigs Kj\u00e6mpegrave, hvor Stenene klinge som Memnonss\u00f8ilen; her ligge Holbergs Byer med levende Mennesker, som vi kjende dem endnu, her dufter det frisk afmeiede H\u00f8 paa Christian Winthers Kl\u00f8vermark, – Ingemann f\u00f8rer Dig ved Maaneskin gjennem de duftende B\u00f8geskove, hvor Nattergalen slaaer og Kilden fort\u00e6ller om gamle Minder, Hertz og Heiberg ville l\u00e6re Dig, at det danske Sprog har Toner, at det kan smeddes til susende Pile, til flammende Sv\u00e6rd. Der r\u00f8rer sig et Liv hos den unge Sl\u00e6gt. H\u00f8r ham, som sang om Venus og Amor og Psyche, ham, der fort\u00e6ller en Broders Levnet! f\u00f8lg ham, som Du l\u00e6ser her paa Skibet *)<\/p>\n

*) Det er som man seer en fragmentarisk Udsigt, betydende Navne mangle, Boye, Blicher, Hauch, Holst &c. &c.<\/p>\n

– og hvo er han? En Pseudonym, en Carl Bernhard, den yngre Broder til Hverdagshistoriens Digter, den yngre Broder, der er i Stigen, som den \u00e6ldre er i Aftagen; det unge Tr\u00e6 skyder hver Gang nye friske Grene, den ene kraftigere end den anden, det \u00e6ldre Tr\u00e6 har mistet sin Livsfriskhed, dets nye Grene ere t\u00f8rre og udgaaede; de falde af sig selv fra Kronen, der dufter i “de lyse N\u00e6tter” i “Dr\u00f8m og Virkelighed”.<\/p>\n

Snart er Elbfarten endt; det er den sidste Aften! hvor graat, hvor koldt! Svalerne flyve tv\u00e6rs over Floden til deres Huller i Jordskr\u00e6nten, til deres Rede under Husets Tag.<\/p>\n

I Vaaren kommer Svalen fra de varme Lande, Instinctet driver den mod Norden; det leder den gjennem Luftens \u00d8rk til dens Rede. Ved den gule, rullende Flod med de fattige, gr\u00f8nne Bredder staaer et lille Huus med en blomstrende Hyldebusk; “der maa jeg hen!” qviddrer Svalen, “der drager L\u00e6ngslen mig fra den h\u00f8ie Palme, den skyggende Platan! Hyldebusken dufter saa s\u00f8dt; paa D\u00f8rtrinnet sidder den gamle Bedstemoder i det varme Solskin og seer ud paa Skibene; en lille Pige sidder paa sin Skammel og gl\u00e6der sig over det blomstrede T\u00f8i i Bedstemoders Skj\u00f8rt!” Du stakkels Svale! Du kommer tilbage! den blomstrende Hyld er omhugget, den gamle Bedstemoder er i sin Grav, den lille Pige ude i Verden hos Fremmede. Huset selv, hvor Du byggede, er oppudset og pyntet, den nye Eier taaler ingen Svalereder \u2013 ak hvor forandret!<\/p>\n

Det er Morgen! indsv\u00f8bte i kold, raa Taage ligge Hamborgs Taarne for os! vi ere i Norden! Elben v\u00e6lter sine melkefarvede B\u00f8lger mod vort stygge Dampskib. Vi lande, \u2013 vi kj\u00f8re gjennem de snevre, m\u00f8rke Gader! \u2013 Her er Musik, stor Musikfest. Iaften skal Alt straale med Lys, hen over Alsteren og under de gr\u00f8nne Alleer! \u2013 Liszt er her! jeg skal h\u00f8re ham igjen i samme Sal, som da jeg reiste ud, h\u00f8re igjen hans valse infernale! skulde man ikke troe min hele Reise-Flugt var en Dr\u00f8m kun under Liszt’s brusende Phantasier! \u2013 Ikke Maaneder men kun Minuter ere forsvundne. “Nei, Tiden er skredet fremad!” sige mine mange Landsm\u00e6nd, som jeg m\u00f8der paa “Jungfernstieg!” vi ere, mens De var paa Reise, gaaet meget fremad, vi have faget Omnibus i Kj\u00f8benhavn!” \u2013 Ja, det gaaer fremad! siger jeg selv, idet jeg paa min Vandring seer Heibergs Navn bragt til Hj\u00f8rnet af Altona. Jomfru Sichlau har med “Emilies Hjertebanken”, f\u00f8rt hans Navn til Elben, der staaer det paa Placaten, som er klistret paa Gadehj\u00f8rnet; en dansk, omreisende Trup giver heibergske Vaudeviller i Altona. Er hans Navn f\u00f8rst ved Elben, let flyver det da over den, \u2013 saa kommer han i Humeur, og det er godt for ham selv og for os med!<\/p>\n

Toner klinge! Raketter stige! Farvel -! – over det svulmende Hav til de gr\u00f8nne \u00d8er!<\/p>\n

Aldrig kjendte jeg Hjemvee, uden det er Hjemvee, at Hjertet opfyldes af en forunderlig Kj\u00e6rlighed ved Tanken om de Kj\u00e6re i Hjemmet! en uendelig Vellyst, der udmaler det \u00d8ieblik, f\u00f8rste Gang igjen at see dem i den kjendte Omgivning! det tr\u00e6der saa levende frem, at Taarerne komme i \u00d8inene, Hjertet bliver bl\u00f8dt og maa med Magt rive sig l\u00f8s fra disse Tanker! \u2013 Er dette Hjemvee, ja, da kjender jeg den ogsaa! Hjemkomstens f\u00f8rste \u00d8ieblik er dog Bouquetten af den hele Reise!<\/p>\n

Oversigt over indhold “En Digters Bazar” 1842<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hans Christian Andersen: En Digters Bazar – A Poet’s Bazaar 1842 Hjemreise: Wiens Theatre Oversigt over indhold “En Digters Bazar” 1842 Den Danske, der reiser i Tydskland, kommer mere og mere til Erkjendelse af, var han det ikke i Hjemmet, at den danske Skueplads indtager en betydelig Rang. De fleste, st\u00f8rre tydske Theatre have vel … L\u00e6s mere Hans Christian Andersen: En Digters Bazar – Hjemreise: Wiens Theatre<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":27856,"menu_order":10,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-28326","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28326","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28326"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28326\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27856"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28326"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}