{"id":28324,"date":"2012-10-23T14:33:02","date_gmt":"2012-10-23T12:33:02","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28324"},"modified":"2012-10-23T14:33:02","modified_gmt":"2012-10-23T12:33:02","slug":"h-c-andersen-en-digters-bazar-donau-fart-fra-czerna-woda-til-rustschuk","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28324","title":{"rendered":"H.C. Andersen: En Digters Bazar – Donau-fart: Fra Czerna-Woda til Rustschuk"},"content":{"rendered":"

Hans Christian Andersen: En Digters Bazar – A Poet’s Bazaar 1842<\/strong><\/p>\n

Donau-fart: Fra Czerna-Woda til Rustschuk *)<\/strong><\/p>\n

Oversigt over indhold “En Digters Bazar” 1842<\/a><\/p>\n

*) Hver fjortende Dag kan man med \u00f8sterrigske Dampskibe gaae fra Constantinopel over det sorte Hav og opad Donau til Wien; her gives to forskjellige Farter, den ene er fra det sorte Hav gjennem Donau-Mundingen til Galatz, hvor man holder syv Dage Qvarantaine og derpaa seiler langs den wallachiske Kyst, men som er aldeles flad og kun har faa Byer, til Orsova, hvor en ny, men kort Qvarantaine venter; den anden Fart, som jeg valgte, er langt interessantere, man gaaer da ikke op til Donau-Mundingen, men s\u00e6ttes i Land ved K\u00fcstendje, hvorfra man tager gjennem Landet, een Dagreise, indtil Donau ved Byen Czernawoda; herved forkortes tre Dage af Flodseiladsen, der fra Mundingen til Czernawoda kun frembyder Skuet af Mosestr\u00e6kninger med Siv og R\u00f8r; dern\u00e6st har man den Fordeel, at Fart\u00f8iet holder sig paa venstre Side mod Str\u00f8mmen, hvor Kysten er mere afvexlende, og hvor man kommer i Land i en M\u00e6ngde af de st\u00f8rre bulgariske Byer, og kan gj\u00f8re Vandring i den serviske Skov-Natur. I Orsova gj\u00f8res da paa eengang hele Qvarantainen, der varer i 10 Dage; efter denne forts\u00e6ttes Reisen til Pest og derfra til Wien.<\/p>\n

Klokken var tre om Eftermiddagen, da vor Donaufart begyndte. Bes\u00e6tningen ombord var italiensk; Capitainen Marco Dobroslawich, en Dalmatier, en humoristisk, fortr\u00e6ffelig gammel Karl, blev os Alle snart kj\u00e6r; han hundsede Matroserne og var dog inderlig elsket af dem, de saae ordentlig forn\u00f8iede ud, naar han puffede dem, thi han havde altid ved Haanden et godt Indfald, der var Pryglene v\u00e6rd. De flere N\u00e6tter og Dage, vi vare her ombord op til Militair Gr\u00e6ndsen, var Ingen mere virksom og i godt Humeur, end vor gamle Capitain; midt om Natten, naar der kunde seiles, l\u00f8d hans Kommando-Stemme, altid det samme Lune, altid i Beredskab med en Lussing og et godt Indfald, og ved Middagsbordet en jovial, godmodig Vert. Han var rigtignok Perlen mellem alle de Donau-Capitainer, vi kom i kast med; bestandig toge de af i Elskv\u00e6rdighed, bestandig f\u00f8lte man sig mindre hyggelig; naturligviis rykkede man hernede, mellem fremmede Folkeslag, n\u00e6rmere sammen; altsom man kommer Pest og Wien n\u00e6rmere, bliver Selskabet saa stort, at den Ene ikke bryder sig om den Anden. Hos Fader Marco vare vi jo saa godt som i en Pension.<\/p>\n

Hele vor Eftermiddags-Seilads fra Czerna-Woda gik mellem oversv\u00f8mmede \u00d8er, hvor Toppen af Piletr\u00e6er og Gavlen af en R\u00f8rhytte stak op af Vandet. Intet Sted saae vi endnu Donau i sin hele Bredde. Vi tilbragte en glad Aften i den veloplyste, smukke Kahyt! Champagnen knaldede! Rugbr\u00f8ds-Smagen i den \u00e6gte Tokaier mindede mig om Rugens Land, det fjerne Danmark. Natten blev imidlertid ikke som Aftenen! Vort Blod maatte flyde under bulgarisk Kyst! I disse Sumpegne udkl\u00e6kker Sommerheden ikke blot Febere, men Millioner af giftige Myg, der paa det frygteligste plage Kystens Beboere og Bes\u00e6tningen paa Flodskibene. Utallige Skarer af Myg havde i de sidste N\u00e6tter faaet Liv, de ligesom v\u00e6ltede ind til os af de aabne Luger; Ingen havde endnu ventet deres Tilv\u00e6relse, de styrtede over os og stak, saa Blodet l\u00f8b os i Draaber over Ansigt og H\u00e6nder.<\/p>\n

Tidlig, f\u00f8rend Solen selv kom op, vare vi Alle paa D\u00e6kket, hver med bl\u00f8dende, opsvulmet Ansigt. Vi havde ved Midnat passeret den tyrkiske F\u00e6stning Silistria, og faaet flere Tyrker, D\u00e6kspassagerer, ombord; de laae indsv\u00f8bte i store T\u00e6pper og sov mellem Kuls\u00e6kkene.<\/p>\n

Nu var det Dag! Donau-\u00d8erne stode under Vand, de saae ud som sv\u00f8mmende Skove, der vare i Begreb med at dykke under. Hele den wallachiske Side fremb\u00f8d Skuet af en uendelig, gr\u00f8n Flade, hvis eneste Afvexling var et forfaldet Vagthuus, opf\u00f8rt af Leer og Straa, eller en aflang, hvidkalket Qvarantaine-Bygning med r\u00f8dt Tag, her var ingen Have, ikke et eneste Tr\u00e6, Bygningen laae eensom, lig Verdens-Omseilerens Skib paa et ubefaret, blikstille Hav. Derimod h\u00e6vede sig Bulgariets Kyst med Krat og Buske, den fede jordbund syntes s\u00e6rdeles skikket til at kunne dyrkes. Lange Str\u00e6kninger laae aldeles \u00f8de; tusinde Mennesker vandre fra Europa til Amerika; hvor langt bedre kunde de ikke her finde et Hjem, en frugtbar Ager her, t\u00e6t ved Europas st\u00f8rste Flod, Landeveien til Orienten.<\/p>\n

Paa bulgarisk Side hilste os den f\u00f8rste By, det var Tuturcan; foran hvert Huus var plantet en lille Have; paa Skr\u00e6nten l\u00f8b halvn\u00f8gne Drenge og raabte “urolah!” *)<\/p>\n

*) “lykkelig Reise”<\/p>\n

Her tydede Alt endnu paa Fred og ingen Fare; Urolighederne inde i Landet havde endnu ikke naaet disse Kyster. Imidlertid h\u00f8rte vi af de Tyrker, som vi sidste Nat havde faaet ombord ved Silistria, at flere Flygtninge der havde sat over Donau, for at tye til Buccharest. Hiin Side Bjergene rasede Opr\u00f8r og D\u00f8d.<\/p>\n

Ovenfor Tuturcan passerede vi en h\u00f8ist malerisk Huulvei, frodige H\u00e6kker hang ud over den fra de h\u00f8fe Skr\u00e6nter af r\u00f8dbruun Jord; en Skare deilige sorte Heste bleve her drevne ned til Floden og skulde s\u00e6ttes over; een af dem udm\u00e6rkede sig, deels ved sine livlige Bev\u00e6gelser, deels ved sin kulsorte Farve og lange, flagrende Manke, den sprang op paa Skr\u00e6nterne, saa Jorden spr\u00f8itede fra dens Hove!<\/p>\n

“Du vilde Hest! skal Du maaskee b\u00e6re den unge, wallachiske Fyrstebrud, klappes af hendes fine Haand, og dine glindsende, sorte Sider smykkes med brogede Tepper! dandser du, fordi du nu seer dit nye F\u00e6dreland hiin Side Floden? Hvad eller skal Du i Wallachiet blive Stamfader til en Sl\u00e6gt, hundrede Gange saa stor, som den Flok, der nu omringer Dig; dit Navn prange \u00f8verst paa Stamlisten! Drengenes Raab gjelder Dig, Du smukke, v\u00e6lige Dyr! urolah! urolah!”<\/p>\n

Den n\u00e6ste Flekke vi naaede paa bulgarisk Side, Havai, laae som den yndigste Baggrund til en lille, tyrkisk Novelle; vilde Roser blomstrede her i det varme Solskin; H\u00e6kker, Tr\u00e6er og Huse grupperede sig saa eiendommeligt smukt om det hvide Minaret; ja en Novelledigter kunde faae Lyst til at henl\u00e6gge her Scenen for sin Digtning, og en saadan kan ogsaa komme, thi Havai frembyder just Stof til en Novelle, og det en historisk. Den afd\u00f8de Sultan Mohamed, Fader til Abdul-Meschid, gjorde engang en Reise paa Donau, det blev et skr\u00e6kkeligt Uveir, Fart\u00f8iet var n\u00e6r ved at synke, ved Havai steg de Troendes Behersker i Land, hver en Rosenh\u00e6k svingede sin duftende Offerskaal for ham, Sultanen blev her en Nat – om han sov godt og dr\u00f8mte behageligt, veed jeg ikke, men denne Nat er nu for Beboerne her en deilig, forsvundet Dr\u00f8m.<\/p>\n

Ikke langt herfra saae vi de f\u00f8rste Vandm\u00f8ller, de ligge paa fastt\u00f8irede Flodskibe og blive, naar Vinteren kommer, trukne op paa Land i L\u00e6 af Buskene; Familien sidder da inde i den tause M\u00f8lle, Haandtrommen skratter, Fl\u00f8iten bl\u00e6ser sit Stykke, eensformigt, som om den havde l\u00e6rt det af Faarekyllingen. Familien kjeder sig ved Landlivet, l\u00e6nges efter Vaaren, for at M\u00f8llen igjen kan gynge paa den brusende Str\u00f8m, Hjulene klappre, Livet r\u00f8re sig og de selv staae i deres Stued\u00f8r og fiske, mens Dampskibet farer forbi.<\/p>\n

Solen br\u00e6ndte varmt; vort Telttag gav Skygge, men Luften var saa ophedet, som i en Ovn, og denne Hede tiltog; intet forfriskede Legemet, intet Aanden; rundt om altid det samme Gr\u00f8nne, en uendelig Idyl, vi seilede altid som mellem Aspargestoppe og Petersillie. Varmen blev mere og mere trykkende, vi f\u00f8lte os i en Badstue, omgivet af t\u00f8rre Dampe, men der kom intet kj\u00f8ligt Styrtebad, der var ikke en Sky paa Himlen! nei, til slig en Varmegrad har min Phantasi aldrig h\u00e6vet sig i mit kj\u00f8lige F\u00e6dreland!<\/p>\n

Endelig saae vi da en By paa wallachisk Side, det var Giurgevo *), hvis<\/p>\n

*) Herfra er kun sex Timers Reise til Wallachiets Hovedstad Bucharest.<\/p>\n

F\u00e6stningsv\u00e6rker ere \u00f8delagte af Russerne; en Deel af Byens Folk havde samlet sig paa disse Rudera af Volde, der var en Raaben og en Sp\u00f8rgen om Sundhedstilstanden i Constantinopel *)<\/p>\n

*) Der var for \u00d8ieblikket ingen Pest; men i Alexandrien og Kairo rasede den; jeg h\u00f8rte af et Brev, i de sidste Dage jeg var i Pera, at der paa de to ovenn\u00e6vnte Steder daglig d\u00f8de flere hundrede Mennesker.<\/p>\n

om Urolighederne inde i Landet. Solen gik just ned; Byens Kirketaarn, der nylig var blevet t\u00e6kket med skinnende Blik, straalede som om det var af S\u00f8lv, det gjorde ordentlig ondt i \u00d8inene. En sommerlig Lufttone laae over den gr\u00f8nne, flade Eng, Sumpfuglene fl\u00f8i op fra Sivene. Paa bulgarisk Side h\u00e6vede sig gule Klinter, vi styrede ind under disse, og medens vi endnu beskuede det skinnende Taarn i Giurgewo, vare vi under Huse og Haver, der danne Forstaden til den betydelige bulgariske Stad Rustzuk; en M\u00e6ngde Minareter, det ene t\u00e6t op paa det anden, antydede, at det maa v\u00e6re en \u00e6gte troende Stad. Hele Quaien og Skibsbroen var opfyldt med Mennesker, mellem hvilke der var et forunderligt R\u00f8re; vi vare t\u00e6t ud for Landingsstedet, da to Personer, begge i frankisk Dragt, men med Fess, under en f\u00e6l Skrigen styrtede i Vandet, een til hver Side af den smalle Bro; de sv\u00f8mmede begge mod Land, den Ene blev hjulpet op, den Anden drev de tilbage, ja kastede Stene efter; han vendte sig mod vort Skib og tilraabte os paa Fransk: “hj\u00e6lp! de myrde mig!” – et Par af vore Matroser sprang i en Baad og fik ham op, vort Fart\u00f8i dreiede af fra Land igjen, hele Bes\u00e6tningen, alle Passagerer flokkede sig ved Relingen. Begyndte maaskee her vore Reisegjenvordigheder i et opr\u00f8rsk Land! hvorledes stod det til i Rustzuk? Her fulgte et Par uvisse, \u00e6ngstelige \u00d8ieblikke. Nogle Signaler bleve givne og besvarede! Soldater viste sig paa Broen; en Baad roede ud til os med Byens lille Pascha, Hephys *).<\/p>\n

*) I Rustzuk er ikke mindre end tre Paschaer, den fornemste er Mersa Said, den n\u00e6ste er Mohamed og den tredie Hephys.<\/p>\n

Et Par af hans Officerer ledsagede ham ombord. Maaden, dette skete paa, tog sig h\u00f8ist eiendommelig ud, Een holdt ham ved hvert Haandled, Een igjen ved hver Albue og Een i hver Skulder, saaledes skred de frem til Capitainens Kahyt, inde i hvilken de bleve bev\u00e6rtede med Syltet\u00f8i og Liqueurer. Siden besaae han de forskjellige Kahytter, ledsaget paa samme Maade, som da han kom, kun at to unge Tyrker bare br\u00e6ndende Lys foran ham.<\/p>\n

Hvad Tumulten angik, da indskr\u00e6nkede denne sig til en aldeles privat; de to stridende Personer vare Quarantaine-Directeuren, en Tyrk, og L\u00e6gen, en Franskmand, de stode hinanden i mange Henseender iveien, og da det igjen paa Skibsbroen blev Tilf\u00e6ldet, puffede de hinanden ud, og Tyrkerne toge Tyrkens Parti.<\/p>\n

Doctoren var imidlertid ombord blevet omkl\u00e6dt og forlod under Paschaens Beskyttelse vort Fart\u00f8i, der nu lagde ind til Broen, fra hvilken Soldaterne havde drevet Folkestimlen. Der blev taget Kul ind; det var m\u00f8rk Aften, kun en Lygte lyste i Skibets Tougv\u00e6rk. Alt var stille i Rustzuk, en enkelt Gang hylede en herrel\u00f8s Hund, Muezzinen raabte Timerne fra Minareter, en enkelt Lygte bev\u00e6gede sig gjennem de m\u00f8rke, eensomme Gader.<\/p>\n

Vore Senge bleve omsp\u00e6ndte med gr\u00f8nne Flor, for at vi kunde befries for de giftige Mygsv\u00e6rme; mit Selskab satte sig imidlertid til at spille Kort, jeg kan ikke et eneste Spil, Donaukortet var mit Kort, jeg studerede dette, den uforgj\u00e6ngelige Landevei til Orienten, der Aar for Aar vil blive mere og mere bes\u00f8gt og engang paa sine st\u00e6rke Str\u00f8mme b\u00e6re Digtere, der vide at h\u00e6ve de Skatte af Poesi, hver Busk og hver Steen her indeslutter.<\/p>\n

Donau-fart: Vi seile!<\/strong><\/p>\n

Morgenen er saa smuk! hvilken udstrakt gr\u00f8n Slette! hvilken Duft af H\u00f8! er vi i Danmark! see, hvilken Vrimmel af Blomster! see, gr\u00e6sgroede H\u00f8ie, Kj\u00e6mpegrave, som i Sj\u00e6lland, Menneskehaand har formet disse! Alt er saa idyllisk, saa sommerligt dansk – og dog ere vi ikke i Danmark! den gr\u00f8nne Slette, hvor H\u00f8et dufter, er wallachisk, Kj\u00e6mpeh\u00f8iene til H\u00f8ire staae i Bulgarien. T\u00e6t ved Bredden ligger en Hytte, den er kun en Sivmaatte lagt over to P\u00e6le, Hyrdefamilien sidder udenfor, den store Hund gj\u00f8er af vort brusende Fart\u00f8i.<\/p>\n

Her ere nye Ansigter ombord, Rustzuk har i Nat sendt os mange Gj\u00e6ster. Hvilket broget Folkef\u00e6rd! Tyrken kn\u00e6ler og holder sin Morgenb\u00f8n, hans Pande ber\u00f8rer Skibsd\u00e6kket; t\u00e6t ved sidder en J\u00f8de, i S\u00f8lvmors Kjole med purpurfarvet Turban; hans gule T\u00f8fler staae foran ham! han holder en Kn\u00e6k-Parasol over sig, skj\u00f8ndt Solen ikke skinner paa ham; han tager et lille Haandspeil, seer sig deri, smiler og nipper saa imellem med et lille Jern de graae Haar ud af sit Skj\u00e6g.<\/p>\n

Vi flyve forbi bulgariske Byer! hvad hedder denne! det er Verdun! naar jeg h\u00f8rer Nattergalen synge mellem vildt blomstrende Sirener, vil jeg huske dens S\u00f8stre paa denne Plet! – atter en By! det er Sistowa, h\u00f8ir over denne kneise Murene af et Kastel, Tyrker med lange Piber str\u00e6kke sig paa Husenes Tr\u00e6balkoner og see ligegyldige paa Dampskibets Flugt, som paa R\u00f8gen fra deres Pibe. Nu en By til H\u00f8ire, en wallachisk By, med usle Jordhytter og en lang, d\u00f8dsstille Qvarantaine-Bygning, det er Simniza! vi optegne dit Navn og glemme Dig dog!-<\/p>\n

Hvad skinner forude! hvilke hvide Skr\u00e6nter paa bulgarisk Side! meer og meer tr\u00e6de de frem; – det er dansk! det er M\u00f8ens Kridtklinter, der ere reisse mig im\u00f8de! jeg kjender jo alle Formerne, jeg kjender det Sommergr\u00f8nne h\u00f8it oppe paa de hvide Skr\u00e6nter! – dog det er kun Buske, M\u00f8en har Skove, M\u00f8en har under sig det klare, det blaagr\u00f8nne Hav, og ikke disse Donauens bruungule B\u00f8lger. Der ligger en Stad deroppe, det er Nicopoli, Trajans By, Bajazets Troph\u00e6. Vi glide t\u00e6t under de hvide Klinter; Skipperen peger op paa en R\u00e6kke dybe Indhugninger i Skr\u00e6nten; de synes store Skydehuller i en F\u00e6stningsmuur! det er Oldtids Grave! – Hvo vare de Helte og Fyrster, som her faldt i St\u00f8v, mens den gule Flod uforandret v\u00e6ltede sine B\u00f8lger mod Klippegrunden! Ingen veed det! – nu bygger Svalen i Heltenes Gravkamre. –<\/p>\n

Mellem de hvide Klinter og den wallachiske, gr\u00f8nne Slette staaer sp\u00e6ndt h\u00f8it over Floden, der l\u00f8fter sine B\u00f8lger som paa en Inds\u00f8, en deilig Regnbue. Hvor gl\u00f8dende, hvor pr\u00e6gtig! mangen Regnbue har hv\u00e6lvet sig her, seet af Paschaer og Bojarer, men den maatte forgaae, ingen Maler eller Digter saae den! – Du herlige, luftige Billed paa den m\u00f8rke Sky! gid jeg var Maler!<\/p>\n

Er det Sommerskyer h\u00f8it i Horizonten af Bulgarer-Landet? Saaledes saae jeg tidt i Danmark Skyerne over de gr\u00f8nne Marker! er det Bjerge med Snee? Saaledes see vi Alperne fra Bayerns Hovedstad! – Det er Balkanbjergene! den dalende Sol bestraaler de hvide Sneetoppe! – Herlige Bjergland, din Storhed stemmer Sj\u00e6len til Andagt! – – T\u00e6t ved mig kn\u00e6ler Tyrken; han b\u00f8ier sit Ansigt mod jorden, mumler sin Aftenb\u00f8n; – – Solen er nede! der er Fred i Naturen, Fred i mit Hjerte! – Aftenen er saa lys, vi seile! Natten er klar – vi seile!<\/p>\n

Donau-fart: Urolig Fart<\/strong><\/p>\n

Det var midt om Natten; vi bleve Alle vakte ved at Skibet pludseligt stod stille, og st\u00e6rke, gjennemtr\u00e6ngende Stemmer l\u00f8d over os, Capitainens var den meest kjendelige. Vor Lampe var gaget ud, der var ganske m\u00f8rkt i Kahytten, vi h\u00f8rte Aareslag udenfor, der kom nogen ombord, lige over mit Hoved raslede en Sabel! Hvad er det? spurgte vi gjensidig. Vi vare i det mindste her kun ti Mile fra den Str\u00e6kning, hvor Opstanden rasede, da vi forlode Constantinopel; skulde den have udbredt sig her til Kysten.<\/p>\n

Folk kom ned ad Trappen! Vaaben klirrede paa Trinene, ingen talte. Den F\u00f8rste, vi saae, var Capitainen med en Lanterne i Haanden, ham fulgte en st\u00e6rkt bev\u00e6bnet Tartar, med ulden Faareskinds Kappe over Skuldrene og h\u00f8i M\u00fcze; i\u00f8vrigt halv oversmurt med Dynd, Haaret var drivvaadt. Han traadte hen til Philippovich, og en Samtale begyndte paa Tyrkisk; man forstod den halv ved Tartarens Gestikulation! han fortalte om Overfald, Kamp og D\u00f8d! flere Gange greb han om een af Pistolerne eller rystede Sabelen, hans \u00d8ine rullede i Hovedet.<\/p>\n

F\u00f8rst da han med Capitainen forlod os, fik vi tydeligt hele Historien. Tartaren var eet af de Postbud, som f\u00f8rte Breve og Depescher fra Widdin til Constantinopel! han vidste, at hans Kammerater alle vare blevne opsnappede og holdtes fangne i Nissa og Sophia, og havde derfor med sit Geleide s\u00f8gt at omgaae disse Steder; det var ikke lykkedes ham; hans Ledsagere vare skudte, han selv havde naget ned til denne Kant af Donau, hvor han vidste det \u00f8sterrigske Dampskib ved Natten vilde passere, her havde han siddet i Sivene og ventet; da vi kom, raabte han os an og vilde nu med os til op under servisk Kyst, til Radejevacz, for derfra at fors\u00f8ge paa en ny Vei en lykkeligere Reise.<\/p>\n

Vi stode Alle op med Solen, Oreava havde vi passeret, flade Kyster strakte sig til begge Sider af Donau. Paa D\u00e6kket var uhyggeligt; skidne Tepper havde Tyrkerne udbredt, mine frankiske Kammerater fortalte om Dyre-Udvandringer, Passagerer fra anden Plads bekr\u00e6ftede det og Capitainen nikkede, man vidste ikke, hvor man turde tr\u00e6de. Forud var en Skyllen og Rensen med Igler, vi havde i Nicopoli faaet fire franske Iglehandlere ombord, disse hente deres levende Varer i Bulgariet, Millioner Igler gj\u00f8r aarlig Udvandring til Frankrig. De maatte vaskes og passes, og derfor, som sagt, var her en Rensen og Skyllen; de arme Dyr kom derpaa i Poser, som bleve h\u00e6ngte op paa Snore for at Vandet kunde drive fra; een og anden af dem spadserede hen ad D\u00e6kket eller op ad R\u00e6kv\u00e6rket; en Matrosdreng gik med bl\u00f8dende F\u00f8dder, en Igle havde bidt sig fast.<\/p>\n

Vi seilede forbi Bulgarer-Byen Zibru, Horizonten sluttede med Balkans sneebed\u00e6kkede, stolte Bjerge; en stor Skare Storke spadserede paa den gr\u00f8nne Eng, hvor uden Indhegning Kirkegaarden laae med sine hvide Gravstene; et Par Fiskern\u00e6t vare udsp\u00e6ndte, det var et heelt yndigt Landskab; men der var ingen Ro i vort Fart\u00f8i, Donau gik med B\u00f8lger, som paa en stormende Inds\u00f8, Skibet vippede op og ned, den s\u00f8syge Kammerpige sad ganske bleg, l\u00e6nede sig op til Capitainens Kahyt og hviskede: “det er skr\u00e6kkeligt! det er som paa Havet!” men det var ikke som paa Havet! her var kun lidt Uro!<\/p>\n

Ret anseelig, med en buskbegroet H\u00f8i og gr\u00f8nne, duftende Haver ud mod Floden, reiste sig Staden Lom-Palanka; Tyrker, – sande Guldm\u00e6nd efter den tyrkiske Talemaade: “at tale er S\u00f8lv, at tie er Guld!” – sad ubev\u00e6gelige som Dukker og r\u00f8g deres Pibe, de dreiede ikke engang Hovedet for at see efter os.<\/p>\n

Vinden susede i Skibets Tougv\u00e6rk, B\u00f8lgerne l\u00f8ftede sig mere og mere h\u00f8ie, som dandsede de i en Storm, slig en B\u00f8lgedands havde jeg aldrig t\u00e6nkt mig paa en Flod. Kammerpigen var saa s\u00f8syg, som hun kunde v\u00e6re! Fader Marco sang og forsikkrede jomfruen, at det var Veir til at holde Barnedaab i, ja han heisede endogsaa et Seil, som han kaldte una Phantasia, da det efter hans Mening mere saae ud, som Noget, end egentligt gjorde Gavn.<\/p>\n

Widdin, Bulgariens st\u00e6rkeste F\u00e6stning, laae for os med sine fem og tyve Minareter; Kanonerne tittede ud af Skydehullerne, en Vrimmel af Mennesker stode ved Landingsstedet; Tyrker laae paa Tr\u00e6balkonerne og drak deres Kaffe; Soldater marscherede op, for at ingen fra vort Skib skulde komme ind i Byen og bringe Pest-Smitte fra det altid mist\u00e6nkte Constantinopel! der var et Liv, en R\u00f8re i det brogetkl\u00e6dte Folkef\u00e6rd. Endelig lagde vi ind til den lave Bro; en stor Trappe blev stillet op, og Br\u00e6der lagt fra den til Skibet, nu kunde vi komme ned. T\u00e6tved stod et lille Huus af Tr\u00e6, i dette var en Skuffe med Ild og R\u00f8gelse, hver af os, som vilde omkring i Byen, maatte f\u00f8rst ind i dette Huus og gjennemr\u00f8ges, at Peststoffet i Kl\u00e6der og Krop kunde forjages. Det var noget besv\u00e6rligt, at balancere paa de l\u00f8se Br\u00e6der fra Skibet, Trappen var ogsaa temmelig steil; de godmodige Tyrker toge os derfor ved Haanden og hjalp os ned, saa slap de os gesvindt, og saa bleve vi r\u00f8gede, for ei at smitte dem; Philippovich, som de alt i Widdin vidste var ombord og skulde til Audients hos Paschaen, blev aldeles ikke r\u00f8get, thi det vilde jo v\u00e6re en Forsinkelse; en smuk opsadlet Hest ventede ham, han besteg den og jog gjennem Gaden til Hussein Paschas Pallads, for at tale om Forholdsregler angaaende Posterne der vare tagne tilfange, samt om Breve og Depeschers videre Sendelse. Hussein er Pascha af tre Hestehaler og bekjendt ved sin Energi i Kampen mod Janischarerne 1826, der endte med, at hele dette Parti gik til Grunde. 1828 stod han l\u00e6nge med Diebitsch ved Schumla, men var 1832 mindre heldig mod Ibrahim Pascha i Syrien, hvorpaa han fik Paschaliket Widdin.*)<\/p>\n

*) I Revue britannique 1838 findes en Skildring af Paschaens Serail, men vi h\u00f8rte her, at den var aldeles fabelagtig, og hvad det Ydre angaaer, da maae vi gj\u00f8re samme Bem\u00e6rkning.<\/p>\n

Vi stege i Land og bleve r\u00f8gede, alle Varer derimod, selv Ulds\u00e6kke, slap aldeles frie derfor; nu vandrede vi om i den efter Regnveiret skr\u00e6kkeligt s\u00f8lede By! – de n\u00e6rmeste Gader vare et heelt Morads; enkelte Steder saae vi en Skildvagt, der havde stillet sig paa en i Dyndet fremragende Steen, jeg siger stillet sig, men det var i en egen Stilling, egentlig sad han paa sine Haser, hans n\u00f8gne Kn\u00e6 stak gjennem en Fl\u00e6nge i Beenkl\u00e6derne, Gev\u00e6ret holdt han halvt i Hviil, det var h\u00f8ist komisk at see! – I Widdin bes\u00f8gte vi Alle, for sidste Gang i Tyrkiet, et Slags Haandv\u00e6rksfolk, hvis Dygtighed culminerer i dette Land, det er Barbererne, de ere her ganske m\u00e6rkv\u00e6rdige; – rigtignok s\u00e6be de En saagodt som hele Ansigtet ind, lege med Ens Hoved, som var det et Dukkehoved, men de have en Beh\u00e6ndighed, en Lethed; man troer, en Fjer glider hen over hele Ansigtet, og saa er det den skarpe Kniv! tre Gange i Rad barberes der efter, og derpaa parfumeres hele Ansigtet; dertil kommer, at man ikke nu, som for nogle Aar tilbage, beh\u00f8ver at frygte for, de skulle rage os Hovedhaaret af; nu vide de, at Frankerne vil beholde det, selv begynde de at lade deres voxe.<\/p>\n

Om Aftenen sendte Hussein Pascha os et heelt Bundt af de allernyeste tydske Aviser. Hussein holder “Allegemeine Zeitung” *),<\/p>\n

*) Her, som i Athen og Constantinopel, fandt vi dette Blad; mine Medreisende havde fundet det i Jerusalem og Babylon; det er i Sandhed et Blad, som er blevet “allgemein”.<\/p>\n

og nu fik vi da at vide, hvorledes det stod sig inde i Landet, som vi vare omgaaede; en vis Mladen og en Geistlig Lesskoweza stode i Spidsen for Bev\u00e6gelserne. Det var en sand Aands Bespiisning at faae Aviserne, den bedste Ret havde Hussein vidst at sende os.<\/p>\n

Vi gjorde os det ret mageligt, Skibet laae saa roligt og godt, det var blevet blikstille, noget lummert vel! hvor deiligt skulde vi ikke sove til Natten.<\/p>\n

Atter Uro! vi vaktes ved et Skin, som om Alt stod i Lue, det rullede, som om F\u00e6stningen afskj\u00f8d sine 280 Kanoner. Det var et bulgarisk Tordenveir, den gamle Zeus, eller Thor, hvem af dem der endnu regjerer paa Skyen, rullede afstod over os. – Den ene Kj\u00e6de af Tordenbrag sluttede sig til den anden. Der buldrede B\u00f8lger for \u00d8ret, som Donaufloden v\u00e6ltede dem for \u00d8iet, hvert Secund viste Egnen sig i det dagklare Lyn. Paa D\u00e6kket vare vi Alle vakte, kun Tyrkerne sov roligt, indsv\u00f8bte i deres uldne Pels med tild\u00e6kkede Ansigter.<\/p>\n

Vi havde forladt Widdin og laae ud for den lille Fl\u00e6kke Florentin; usle Jordhytter reiste sig t\u00e6t ved Bredden, Ruiner af et tyrkisk Badehuus strakte sig ud i Donau, der her viste de f\u00f8rste Klipper *);<\/p>\n

*) Paa eet af disse Fjelde laae til 1839 en romersk Ruin, nu er den saagodt som forsvunden; Paschaen har ladet Stenene afbenytte til nye Bygninger.<\/p>\n

vi saae fl\u00f8ielsgr\u00f8nne Enge med Grupper af Hornqv\u00e6g og sky Heste. Ja det maa ikke sees ved Dagen, nei ved det henflyvende Lyn, det er et Billed malet paa Lysglandsen! det hvide Minaret, de sveiende Popler, de flygtende Heste, den svulmende Flod – Ordet kan ikke give Skildringen den Flugt, der besj\u00e6lede Virkeligheden.<\/p>\n

Donau-fart: Serviens Dryader<\/strong><\/p>\n

En lille Flod, der falder i Donau, gj\u00f8r Gr\u00e6ndsen imellem Bulgarien og Servien; hele dette Land synes een uhyre Egeskov! ja, her er Dryadernes store Forum med m\u00e6gtige Minder og et Folks dybe Sange. Det gr\u00f8nne Tr\u00e6 er helligt for Folket, hvo som omhugger Tr\u00e6et, sige de, tager et Liv. Det gr\u00f8nne Tr\u00e6 synes at v\u00e6re af langt st\u00f8rre Betydenhed for Manden, end Qvinden er ham, hun staaer i sit eget Huus ydmyg og tjenende, hun opvarter sin Mand og Gjesterne, hun staaer med korslagte Arme nederst ved Bordet og venter, for at opfylde deres \u00d8nsker. Saaledes er det i Bondens Hytte, saaledes er det i Fyrstens Slot.<\/p>\n

Som et charakteristisk Tegn paa Folk og Cultur viste sig strax her paa Gr\u00e6ndsen de forskjellige Vagthuse, der ligge hinanden saa n\u00e6r, at Soldaterne kunne raabe over til hinanden.<\/p>\n

Paa Wallachiets flade Gr\u00e6smark, med sin leerede Skr\u00e6nt mod Donau, laae en ussel Leerhytte uden Vinduer; den havde R\u00f8rtag og en Skorsteen af R\u00f8r, men h\u00f8i og rummelig, som var det et lille Taarn paa Taget; Karle i lange Skind-Kitler dannede Gruppen her; paa bulgarisk Side, hvor Naturen omtrent havde samme Characteer, som i Wallachiet, laae et sort Huus af Steen, lig vore Kartoffelkj\u00e6ldere; en tyk Tyrk i Tr\u00f8ie, med en Holdning som en Mops, der skal staae paa Bagbenene, var Gr\u00e6ndsesoldaten. I Servien derimod skovgroede Bjerge, hvert Tr\u00e6 v\u00e6rdigt at omslutte en Dryade. Vagthuset var et venligt, hvidt Huus med r\u00f8dt Tag, Alt smilte saa livligt og gr\u00f8nt t\u00e6t derved; Soldaten viste sig halv Kriger, halv Hyrde.<\/p>\n

“Farvel Bulgarer-Land!” raabte vi og giede frem under Serviens Skove.<\/p>\n

Den f\u00f8rste By her, i hvor lille den var, flyttede os ved sine r\u00f8de Tage, sit reenlige Ydre, midt ind i Tydskland; ni Storke gjorde deres Promenade i det Gr\u00f8nne; Africas Sol-Aander havde maaskee her nys redet Sommer i By paa dem; her var tredive Graders Varme!<\/p>\n

Som der er Blade i disse Skove, er der Sange paa dette Folks L\u00e6ber, og som de frodige, gr\u00f8nne Grene minde den Danske om hans gr\u00f8nne \u00d8er, minde disse Sange ham om hans Folkeviser. Naar Servieren synger om Stojan, der ei kunde vinde den stolte S\u00f8ster til Iwan, da troe vi at h\u00f8re een af vore Kj\u00e6mpeviser, vi t\u00e6nke paa Hr. Peder der kastede Runer; – den serviske Stojan skrev fire Elskovsbreve, kastede det ene i Flammerne og sagde: “du skal ikke br\u00e6nde, men Iwans S\u00f8ster, hendes Fornuft skal br\u00e6nde!” det andet kastede han i Vandet: “Du skal ikke skylle Brevet bort, men bortskyl hendes Fornuft!” det tredie gav han til Vinden: “f\u00f8r ei dette paa din Vinge, men flyv med hendes Fornuft!” det fjerde lagde han om Natten under sit Hoved, idet han sagde: “ei Du skal hvile her, men Iwans S\u00f8ster!” og da det blev Nat, bankede det paa hans D\u00f8r og hun stod der udenfor og raabte: “luk op! for Himlens Skyld! Flammerne fort\u00e6re mig, Vandet river mig med sig! forbarm Dig, luk op! Stormen b\u00e6rer mig bort!” og han aabnede D\u00f8ren for Iwans stolte S\u00f8ster. Og Servieren elsker sine Tr\u00e6er, som Schweizeren sine Bjerge, som den Danske elsker Havet. Under Tr\u00e6ets Kroner samledes aarlig med Fyrst Milosch Byernes Afsendinger; Tr\u00e6erne hv\u00e6lve sig til Retssal! under Tr\u00e6et dandser Brudgom og Brud! Tr\u00e6et staaer i Kampen som en Kj\u00e6mper selv og strider mod Serviens Fjende; de duftende, gr\u00f8nne Tr\u00e6er hv\u00e6lve sig over de legende B\u00f8rn, det gr\u00f8nne, duftende Tr\u00e6 er den Gamles Gravmonument. Dette Skovland er den livsgr\u00f8nne Green paa det osmanniske Tr\u00e6, men Grenen h\u00e6nger kun ved en let Sammenslyngning fast ved det n\u00e6sten udgaaede Tr\u00e6, Grenen har slaaet sin Rod og vil voxe dristigt, som et af Europas bedste kongelige Tr\u00e6er, faaer det Lov at staae! det sang Serviens Dryader, da vi seilede forbi, og da vi hvilede paa Gr\u00e6steppet under Skj\u00e6rmen af deres duftende, flagrende Haar.<\/p>\n

Ovenfor Radeciwecz hvor Tartaren Hasan forlod os under de bedste \u00d8nsker: levende og lykkelig at naae til Constantinopel, begynder med et pr\u00e6gtigt Skovparti \u00d8en Ostrava, den er tolv italienske Miglier lang; paa wallachisk Side h\u00e6vede sig her de f\u00f8rste store Tr\u00e6partier, vi endnu havde seet, ja, der kom dyrkede Viinhaver; det var, som Serviens Skovrigdom og Cultur kastede en glands, ikke blot over Donau-\u00d8en, men selv til den wallachiske Kyst. Fuglene sang, som jeg kun har h\u00f8rt dem synge i de danske B\u00f8geskove; vi beseilede en smal Arm af Donau, det var, som glede vi gjennem en herlig Skov, Sollyset b\u00e6vede mellem de gr\u00f8nne Grene og zittrede paa den stride Str\u00f8m. En ung, servisk Pige, med r\u00f8de Baand paa den hvide Halvjakke og skinnende M\u00f8nter om sin r\u00f8de Hue, stod med sin Vandkrukke ved Str\u00f8mmen, det var en levende Vignet til den serviske Vise: “Den unge Pige gik at hente Vand, hun b\u00f8iede sig imod det, og sagde da stille de Ord til sig selv: Stakkels Barn! o, hvor Du er smuk! Med en Krands saae Du endnu langt smukkere ud, turde elske Hyrden, den unge Hyrde, der gaaer foran Hjorden, som Maanen foran Stjernernes H\u00e6r!”<\/p>\n

Hos et krigersk Folk, hvor Qvinden ei er Amazone, men ganske Qvinde, maa hun tie og ydmyge sig; de serviske Qvinders underordnede Stilling tillader dem ei at udtale Hjertets dybeste Stemme; det aabenbarer sig characteristisk i alle deres Elskovs-Sange.<\/p>\n

“Da igaar vi vare i Herberg, spiste vi herlig Nadvere, og vi saae en Pige, saa ung og smuk, Perle-Tulipaner bar hun i Haaret! jeg gav hende min raske Hest, og hun sagde til den: siig mig Du Brune, er din Herre gift: og Hesten svarede med en Vrinsken: Nei, smukke Pige, han er ei gift, men til H\u00f8sten t\u00e6nker han paa at f\u00f8re Dig til sit Hjem! Og Pigen sagde glad til den Brune: ifald jeg vidste det var Sandhed, vilde jeg strax smelte mine Sp\u00e6nder, og med dem beslaae din Grime, jeg vilde smelte mit Halssmykke, for at forgylde dit rene S\u00f8lv!”<\/p>\n

Det er Fyrst Milosch, der i de sidste Aar har ladet samle en rig Skat af disse Landets mange Sange, den Enkeltes Leven, det hele Folks Heltegjerninger. I Servierens Huus, hvor der tidt leve flere \u00c6gtepar, men under et af dem selv valgt Overhoved, som bestyrer Formue og Huusv\u00e6sen, lyder om Aftenen lystig Musik af Violin og S\u00e6kkepibe; i hvert Huus findes Een, der kan spille og med Instrumentet ledsage deres Heltesange; saaledes l\u00e6re B\u00f8rnene Historien, saaledes styrkes den \u00c6ldre i Kj\u00e6rlighed til sit Land. De mindes da deres kongelige Tid, Belgrads Stifter Stephan Dussan, Corbeliza og Johannes Hungades.<\/p>\n

Aftenen var saa stille og mild, Donaufloden l\u00f8ber jo her i Bredegrad med Arno, Stjernerne glimrede og Serviens Skove stode h\u00f8it mod den gjennemsigtige Luft; Natten var saa klar, at vi kunde seile bestandig fremad; et stort Stykke var lagt tilbage, da jeg n\u00e6ste Morgen kom paa D\u00e6kket, vi passerede da netop paa servisk Side den tyrkiske F\u00e6stning Fetisland; Taget paa det store Taarn var ganske nedfaldet, kun L\u00e6gterne stode; det var en ynkelig F\u00e6stning at see til; en Deel af Bes\u00e6tningen sad i Muurhullerne, r\u00f8g Tobak og stirrede efter os. Klokken Otte vare vi ved Gladova. Passagerer og Gods bleve omskibede i en stor, smukt malet Baad med. Tr\u00e6tag. Her begynder den saakaldte “Jern-Port”, der hos de fleste Reisebeskrivere omtales som et Parti af Donau, der n\u00e6sten ikke er til at befare; her ere st\u00e6rke Fald, her ere m\u00e6gtige Hvirvler, der have opslugt Baade og s\u00f8nderslaget Skibe; rundt om i den fraadende Str\u00f8m str\u00e6kke sorte Klipper deres knusende Fingre op i Luften; men beseile “Jern-Porten” kan man dog, jeg finder Seiladsen mellem Orsova og Drencova langt mere vild og farlig.<\/p>\n

Vor flinke Capitain stillede sig forud i Baaden, der ved et Toug med Jernkj\u00e6de droges op mod Str\u00f8mmen af et halvhundrede Serviere, der paa Landjorden gik og halede. Under Kysten laae en M\u00e6ngde Flodskibe, de tr\u00e6kkende Serviere maatte, som Steengeder, springe fra Skib til Skib, hale og hale, derpaa springe i deres tynde Baade og med Touget om Livet roe sig og os frem.<\/p>\n

Vi holdt os t\u00e6t ind til servisk Kyst, midt ude i Str\u00f8mmen vare nogle Fald, Vandet spr\u00f8itede mod Baadens Forstavn; et Par Steder h\u00e6vede sig Kysten i lave men lodrette Fjelde; i disse vare da slagne, som en Slags Gel\u00e6nder, Touge, ved hvilke vore Serviere i de smag Baade holdt sig fast og saaledes arbejdede mod Str\u00f8mmen, de sprang da igjen i Land, og vor lille Baad gik som et Dampfart\u00f8j mod den st\u00e6rke Flod. Farligt saae det slet ikke ud, det var ejendommeligt. Gamle Tr\u00e6er hang ud fra Fjeldene, Nattergale sang og vort store Flag med den dobbelte \u00d8rn viftede i Vinden. Lidt ovenfor den lille By begynder den farligste Deel af Sejladsen gjennem “Jern-Porten”; alle Passagerer steg i Land, og kun to Matroser og Capitainen blev tilbage. Det var ikke det Farlige der forjog os, men det var den gr\u00f8nne Skov, som indb\u00f8d; her var friskt, duftende og dejligt; serviske Gr\u00e6ndse-Soldater, der vare fulgt med fra Gladova, passede paa, at vi ikke skulde komme i nogen Slags Ber\u00f8relse med Landets Beboere.<\/p>\n

Det alene at betr\u00e6de Land, efter i flere Dage, – det korte Bes\u00f8g i Widdin undtagen, – kun at have vandret op og ned ad Skibets D\u00e6kke, var en Vederqv\u00e6gelse, og dobbelt stor her, midt i en duftende Skov paa et Gr\u00e6steppe, som vrimlede af Blomster! vi plukkede os Alle en Bouquet. Bag Tr\u00e6erne h\u00e6vede sig h\u00f8ie Klipper med Buske; Guldregn sp\u00e6ttede det Gr\u00f8nne. Vi kom under et stort Tr\u00e6, og man sagde os, at her havde den forrige Pascha af Orsova daglig taget sin Frokost, og da ikke sjelden, netop paa disse Grene, ladet oph\u00e6nge nogle Christne; ikke langt herfra stod et Kors, det var det f\u00f8rste Kors paa aaben Mark, jeg havde seet siden jeg forlod Italien, det hilsede mig som et kj\u00e6rt, helligt Tegn udenfor Halvmaanens Land; dette Gr\u00f8nne, disse Blomster og Fuglenes Sang, o det var en Festdag i Naturen, vi vandrede mellem Serviens Dryader; vor Vagt havde nok at gj\u00f8re med at holde Selskabet samlet, En vilde have en Green med Guldregnen, en anden vilde plukke Blomster, en tredie drikke af Kildev\u00e6ldet, og vi turde jo ikke skilles fra hinanden, vi skulde holde Skridt med Baaden, der rigtignok her kom langsommere frem, vippede lidt, ja blev endogsaa stundom bespr\u00f8itet af en B\u00f8lge, som den skar igjennem. Hyrder og Qvinder, som vi traf paa, flyede og betragtede os i tilb\u00f8rlig Afstand.<\/p>\n

Vi kom forbi en Svovlkilde, en fattig Sti f\u00f8rte hen til den, og maaskee om ikke mange Aar ligger her et pr\u00e6gtigt Badested, Gj\u00e6sterne vandre under disse l\u00f8vfulde Tr\u00e6er. Vor flinke Skipper sad ved Roret; Baaden vippede som en Spaan over Br\u00e6nding og Struddel; og den Gamle nikkede til os, naar Vandet spr\u00f8itede i Vejret. Vinden susede i Tr\u00e6erne og Dryaderne sang om en ligesaa kj\u00e6k Skipper paa en endnu farligere Flod, Politikens; Dryaderne sang om Landets Fyrste Milosch, den \u00e6gte Servier. Tr\u00e6 staaer jo ved Tr\u00e6 i dette Land, som i Amerikas Skovstr\u00e6kninger, Dryade fort\u00e6ller Dryade om hvad der r\u00f8rer sig i de indesluttede Dale, og i den m\u00f8rke Tykning; det klinger i vor Tid som et Eventyr, at op til Ungarns Sletter, t\u00e6t ved den svulmende Donau, lever et krigerisk og dog patriarchalsk Folk, hvis Fyrste som Dreng vogtede sin Faders Hjorder, hvis Fyrste reiste som Kn\u00f8s Handels-Reiser gjennem Landet; da den sorte Georg br\u00f8d Tyrkernes L\u00e6nker, kj\u00e6mpede han med Folket for dets Frihed, han var den modigste Kriger, den lykkeligste Seierherre. Den sorte Georg drog som Flygtning bort med de Tabende; den unge Kriger gik med sine Helte dybere ind i de m\u00f8rke Fjelde. Klippehulen var da Milosch’s Kongeborg, der ventede Fyrstinden ham, der stegte hun selv det Lam, der skulde s\u00e6ttes for ham og Vennerne; han kom, men som Flygtning, og dristig, som den vordende Drots Hustru, som Moderen til Heltens B\u00f8rn, standsede hun ham og spurgte, om de skulde omkomme, om F\u00e6drelandet skulde falde, og b\u00f8d ham vende om, – og han vendte om til Seier. Europas Fyrster have erkjendt Milosch som Fyrste *),<\/p>\n

*) Den f\u00f8rste Juni 1839 blev Milosch n\u00f8dt til at resignere, den \u00e6ldste S\u00f8n Milan fik Regjeringen til den ottende juli 1839, nu hersker den yngre S\u00f8n Michael Milosch.<\/p>\n

de tyrkiske Soldater og Paschaer i Serviens F\u00e6stninger ere kun en Skygge af Magt, en, Skygge, hvori Serviens B\u00f8rn s\u00f8ge Kr\u00e6fter. I Milosch’s Kongeborg er det Fyrstinden og D\u00f8ttrene, som opvarte Fyrsten og hans Gj\u00e6ster, det gaaer til i Fyrstens Borg som i Bondens Hytte, og S\u00e6kkepibe og blanke Vaaben ere de f\u00f8rste og vigtigste Gjenstande, vi der m\u00f8de.<\/p>\n

Donau-fart: Paschaen i Orsova<\/strong><\/p>\n

Ud for os laae det tyrkiske Orsovas F\u00e6stning, S\u00e6det for en Pascha; den farligste Deel af “Jern-Porten” var passeret, vi n\u00e6rmede os det f\u00f8rste Maal for vor Seilads: Qvarantainen. Vi steg igjen i Baaden, Frokostbordet var d\u00e6kket, en Afskedsskaal blev t\u00f8mt for Halvmaanen og de besl\u00f8rede Qvinder.<\/p>\n

Den wallachiske Kyst h\u00e6vede sig som den serviske i skovbegroede Fjelde; til H\u00f8ire paa en fremspringende Landtunge ligger ny Orsova med r\u00f8dmalede Huse, hvide Minareter og gr\u00f8nne Haver; den st\u00f8rste Bygning ud mod Str\u00f8mmen, sagde man os, var Paschaens Serail; bag de vel tilgittrede Vinduer betragtede de smukke Qvinder vor brogede Baad, f\u00e6stede paa os maaske Kikkerten, – de have bestemt een, – saae, hvilke Fremmede der kom og nu snart skulde i Qvarantainen indesp\u00e6rres som de, men eensomt uden Kj\u00e6rligheds Lykke. De saae os under F\u00e6stningen, der paa servisk Side stiger op af Donau, de saae deres \u00c6gte-Herre, Paschaen af Orsova med Soldater vandre udenfor Murene ned mod vor Baad, der nu laae stille.<\/p>\n

Paschaen, en kraftig Mand paa omtrent fyrgetyve Aar, med blaa Militairfrakke, store Guld-Epauletter og Fess, hilste paa os og underholdt sig l\u00e6nge med Philippovich.<\/p>\n

F\u00e6stningen, der seer forfalden ud, hilste os med fem Kanonskud, da vi gled forbi; vi saae nu den \u00f8sterrigske Stad, gammel Orsova, og Flekken Xupaneck, hvor Qvarantainen holdes, vi maatte Orsova aldeles forbi, saa st\u00e6rk er Str\u00f8mmen, f\u00f8rst langt oppe kunde en Overfart gj\u00f8res mulig; den varede kun faa Minuter.<\/p>\n

Landings-Pladsen var indhegnet med Plankev\u00e6rk, der knagede af den M\u00e6ngde Tilskuere, som hvilede paa det, for at see os forpestede Fremmede.<\/p>\n

Store Vogne, forsp\u00e6ndte med Oxer, optoge vort T\u00f8i og satte sig i Bev\u00e6gelse; Selskabet fulgte langsomt efter, omgivet af Soldater og Qvarantaine-Betjente, hver med en lang, hvid Stok til at holde os tre Skridt fra Livet; endnu eengang kastede vi vort Blik ned ad Str\u00f8mmen, der havde baaret os. F\u00e6stningen laae i Skygge, men i ny Orsova skinnede i den deiligste Solbelysning Minareter, Tage og Tr\u00e6er; en Baad satte tv\u00e6rs over Str\u00f8mmen henimod Paschaens Serail; det var Paschaen, der tog over at bes\u00f8ge sine Koner! – vi vandrede til vort aflukkede F\u00e6ngsel, han til blomstrende Terrasser, Kys og Omfavnelse, – Menneskets Lod er forskjelligt i denne Verden, det er Moralen af denne Historie.<\/p>\n

Donau-fart: Qvarantainen<\/strong><\/p>\n

At ligge i Qvarantaine, det er at \u00f8ve sig i Polyp-Faget! – Egentlig ligge vi Alle i denne Verden i Qvarantaine, indtil vi faae Lov til at gj\u00f8re den store Himmel-Reise. Digtere f\u00f8des, siger man, men der f\u00f8des bestemt ogsaa Folk for at ligge i Qvarantaine! jeg har kjendt Reisende, der ligge til op mod Middag, og f\u00f8r de da komme i Kl\u00e6derne og have n\u00f8slet og puslet, er det Eftermiddag, saa skal de skrive Breve, eller hvad de have oplevet den Time af Dagen forud, de bev\u00e6gede sig i Gallerierne; de bruge da et Aar til at see, hvad andre see bedre i en Maaned; men det kaldes at v\u00e6re solid, ikke jaske af, at gj\u00f8re sig fortrolig med o. s. v.; jeg kalder disse Folk Qvarantaine-Mennesker. – P\u00fcckler Muskau fort\u00e6ller om sig selv i Qvarantainen paa Malta, at han bad, om han maatte blive der een Dag l\u00e6nger, for at blive f\u00e6rdig derinde med sit Arbeide! – jeg har en ganske modsat Natur; paa Reisen maa jeg tumle mig fra Morgen til Aften, jeg maa see og atter see! man kan jo ikke bestille Andet end pakke hele Byer, Folkef\u00e6rd, Bjerge og Have ind i Tanken; altid tage, altid gjemme, der er ikke Tid til at synge en eneste Sang! ja jeg er ikke engang oplagt dertil! men det kommer nok, veed jeg! indeni syder og gj\u00e6rer det, og naar jeg saa er i den gode Stad Kj\u00f8benhavn og faaer aandelige og legemlige kolde Omslag, saa skyde Blomsterne frem! – vel er ikke Behandlingen den \u00f8nskeligste, men hvo sp\u00f8rger mig derom; tilsidst troen jeg selv, jeg har ganske godt af det, selv af Slambadene i det d\u00f8df\u00f8dte “Tidsskrift”.<\/p>\n

Vort Indtog i Qvarantainen var Motiv for en Maler, rundtorn skovbegroede Bjerge og foran en flad gr\u00f8n Slette, hvor han kunde anbringe f\u00f8rst de store med Reiset\u00f8i fyldte Vogne, trukne af hvide Oxer, som bleve drevne af wallachiske B\u00f8nder i hvide Kofter og colossale Hatte, der hang dem ned om Skuldrene; og nu det brogede Selskab af Tyrker, Gr\u00e6kere og Franker; Pater Adam i sin sorte Dragt med en Hat, som et stort Skjold, var ikke den mindst maleriske Figur. Soldater fulgte som Geleide! Indtr\u00e6delsen var det lystigste! vi saae Kanoner, n\u00f8gne Mure, store H\u00e6ngelaase, N\u00f8gler der raslede, Qvarantaine-Betjente, som trak sig \u00e6rb\u00f8digt til Side, for ei at komme i Ber\u00f8relse med os; Landeveien, den saakaldte Promenade, inde mellem de h\u00f8ie Mure, var saa flau, at den derved fik Nyhedens Pr\u00e6g, rigtignok stod her et Par Rosenh\u00e6kken, men Roserne selv laae endnu i Qvarantaine i den gr\u00f8nne Knop, hvert Blad mindede os om vort Qvarantaine-Flag. Jeg vil ikke klage over Leiligheden, men kun beskrive den, jeg vil ikke jamre over Kosten, uagtet Suurkaal og Donauvand, om man endogsaa, som her, faaer fuldtop af fedt Flesk dertil, ikke smager mig.<\/p>\n

Den hele Bygning er en Slags \u00c6ske i \u00c6ske; den inderste forestiller en Slags fiirkantet Have, hvis Kj\u00e6rne er et lille Lysthuus af umalede, raae L\u00e6gter, som de gr\u00f8nne Ranker ikke have ret Mod til at h\u00e6fte sig ved; fire L\u00e6nger, i hvilke hvert Vindue er dobbelt tilgittret, omgiver dette Paradis, som man t\u00f8r see men ikke r\u00f8re! Udenom L\u00e6ngerne er igjen en stor Muur, hvert lille Kammer indenfor har saaledes en lille Gaard; Muren har atter en Muur om sig, og Mellemrummet er Promenade! det er mere lysteligt at l\u00e6se derom, end at pr\u00f8ve det i Virkeligheden. Engell\u00e6nderen Ainsworth og jeg flyttede sammen i to smaa V\u00e6relser; et Bord, en Stol og en Brix var Meublementet for hver; i\u00f8vrigt ganske nye, kalkede V\u00e6gge! Solen skinnede saa velsignet paa V\u00e6ggene, at man n\u00e6sten blev blind af den Herlighed. Til Guardian fik vi en gammel Karl Johan, der havde v\u00e6ret med i Slaget ved Leipzig og der faaer en Skramme, og han maatte faae en Skramme, naar han kom i et Slag! han sov hver Nat i Forstuen paa vort Spisebord.<\/p>\n

Den f\u00f8rste Dag i en Qvarantaine gaaer fortr\u00e6ffeligt, man hviler sig efter Reisen, den anden, tredie og fjerde Dag skriver man Breve, den femte og sjette er man i Vane med den og l\u00e6ser i en god Bog, om man har en, men den syvende Dag gaaer man ud af Vanen igjen og finder, at vel den syvende Dag, men ikke hele syv Dage b\u00f8r v\u00e6re Hviledage. Jeg begyndte da at finde det fortvivlende, uagtet vi dagligen fik Visiter af Svalerne, der byggede i vor Forstue og fl\u00f8i om i V\u00e6relset, idet de fortalte Chronique scandaleuse fra den gode Stad Orsova. I vor Gaard stod to duftende Linde, jeg slyngede saa tids mine Arme om dem, at jeg tilsidst sad paa en Green, og saa kom jeg op paa den n\u00e6ste. Derfra kunde jeg over Muren see et heelt Stykke Bjerg med Skov og Agerland og midt imellem begge en lille Hytte, o der saae ret paradisisk ud, thi der var man fri! – jeg kunde fra min gr\u00f8nne Baldakin see ned i en R\u00e6kke Nabogaarde, Philippovich havde plantet en tyrkisk Hestehale foran sin D\u00f8r, Messingknappen paa den funklede i Solen, de lange, hvide og r\u00f8de Hestehaar flagrede om den brogede Stang. Vore Iglehandlere vaskede og skyllede de sorte Igler, de havde af dem i Pose og i S\u00e6k. Bulgariske Qvinder laae i Kreds paa deres Tepper, omringede af B\u00f8rn, og holdt store, gule Paraplyer over sig mod Solen; de fortalte vist Eventyr, for B\u00f8rnene jublede og Svalerne fl\u00f8i uden om og qviddrede foragteligt, thi Svalerne her gave sig kun af med Hverdagshistorier, lige sete og lavede fra Reden.<\/p>\n

De f\u00f8rste Dage i vor Qvarantaine havde vi Musik, og smuk Musik; to unge, wallachiske Kunstnere, en Fl\u00f8itenist og En som spillede Glas-Harmonika, gav Concert i deres lille Fangehul, det l\u00f8d over hele Haven, ved alle Vinduer tittede Medfangerne ud, og tilsidst applauderede de, thi det var kunstnerisk smukt; Fl\u00f8itespilleren aandede F\u00f8lelse og Smag, Tonerne vederqv\u00e6gede os. En Aften spillede han imidlertid nok saa lystigt, “Fryd dig ved Livet”, og det klang herinde som Spot; men han kunde sagtens spille det, han skulde ud n\u00e6ste Dag, vi havde endnu syv Dage at holde ud her.<\/p>\n

Men der kunde jo gj\u00f8res Vandringer Bygningen rundt mellem de h\u00f8ie, hvide Mure, man kunde titte gjennem Sprinkelv\u00e6rket ind til hver lille Gaard, l\u00e6se paa den lille, sorte Tavle, skrevet med Kridt, Dag og Time de Fremmede vare indlogerede, Dag og Time de skulde ud og hvor mange der var herinde! det var en L\u00e6sning for Phantasien og Hjertet; hvo var den Fremmede? Hvor kom han fra? Hvor gik han hen? Eller var det maaskee en Hun? Her var jo Leilighed til at f\u00f8le ved den f\u00e6lles Lidelse! men man turde dog ikke paa denne Promenade ganske overlade sig til Phantasi og Hjerte, man maatte holde sig til Guardianen og til sin Besindighed, vilde man ei styrte sig i en ny Qvarantaine Tid; stundom m\u00f8dte man senere Indkomne, og man maatte da holde sig op til Muren, for ei at komme i Ber\u00f8relse med disse, man maatte see, om ikke Vinden bar over Muren en lille Fjer, der kunde falde os paa Skuldrene, see til ikke at tr\u00e6de paa en Tr\u00e6vl, Nogen havde tabt, thi da forl\u00e6ngedes Qvarantainen.<\/p>\n

Jeg gik denne Tour, alene for at F\u00f8dderne ikke skulde komme af Vane med at gaae! Ingen spadserede her for sin Forn\u00f8ielse! Meer end \u00e6ngsteligt, n\u00e6sten frygteligt var det, her at m\u00f8de et L\u00e6s Varer; kom man i Ber\u00f8relse med dette, da begyndte fyrgetyve Dages ny Qvarantaine. Her var en Varme mellem disse Mure og inde i vor lille Gaard, at man blev som kogt, jeg dr\u00f8mte om Dagen, at jeg var i Venedigs Blykamre, og om Natten, at jeg var lys levende i Helvede. Den Gang vidste jeg af Breve, at Heiberg i sin nye Satire *)<\/p>\n

*) Digte: 1840. En Bog, som jeg i \u00f8vrigt anseer for Heibergs fortrinligste V\u00e6rk.<\/p>\n

havde fortalt om to af mine st\u00f8rre dramatiske Arbeiders Opf\u00f8relse der nede; det var ikke kommet mig i Tanke, saal\u00e6nge jeg var i Guds fri Natur; men her, som sagt, i dette Helvede dr\u00f8mte jeg mig lige lukt ned i det heibergske, og der var naturligviis ganske som han fortalte, man gav kun mine Stykker, og det var mig meget behageligt, ja, som christnet Menneske, s\u00e6rdeles behageligt at erfare, som han ogsaa har fortalt os, at de Ford\u00f8mte, efter at have seer mine Stykker, kunde l\u00e6gge sig med god Samvittighed. Selv der havde jeg med mine Arbeider virket noget Godt. Jeg h\u00f8rte imidlertid dernede, at man foruden mine to Stykker paa een Aften havde engang bestemt at give til Slutningen Heibergs Fata Morgana, men de Ford\u00f8mte havde protesteret, man kan ogsaa gj\u00f8re En Helvede for hedt, og der skal v\u00e6re Maade med Alt! Fanden maatte da lade det blive med mine to Stykker, men det er hans Bestemmelse, at de skulle afl\u00f8ses med den nyeste, saadan rigtig allerhelvedes Comedie, Heiberg giver os igjen, med tilh\u00f8rende af Huusvennerne skrevet Forspil, ved hvilket Publicum bliver stillet paa det rette Standpunkt til at opfatte og beundre, bag efter den s\u00e6dvanlige Apotheose, ogsaa af en af Huusvennerne. See saaledes kan man dr\u00f8mme i Qvarantainen!<\/p>\n

Vi bleve tillidst Alle syge og L\u00e6gen forordnede en Medicin, der forekom mig fortr\u00e6ffelig for wallachiske Heste, men ikke for svage Mennesker, der lide af Mavesmerter: f\u00f8rst skulde drikkes et stort Glas Br\u00e6ndeviin, derpaa en st\u00e6rk Kop Kaffe uden Sukker og Fl\u00f8de.<\/p>\n

Det mindst afvexlende Liv har dog sine store Begivenheder, vort herinde havde tre. Den ene var en Visit af Paschaen af Orsova; det n\u00f8gne Lysthuus i Haven tjente som Conversations-Sal; sex Soldater, med Bandoleer over den blaa Tr\u00f8ie og Bajonet paa Gev\u00e6ret, udgjorde tillige med Tolk, L\u00e6ge og Tjenere F\u00f8lget. Den anden store Begivenhed var, at vi hver fik en gammel Vaskerkone, som skulde vaske vort T\u00f8i og derpaa blive Qvarantainen ud hos os! Vi fik Guardianens Hustru; det gamle \u00c6gtepar sov i Gangen paa Spisebordet, en sammenrullet Tr\u00f8ie var Hovedgjerde og en Soldaterkappe Overdyne, Alt paa Felt-Fod! Doctoren var deres Alt, vaagen og i Dr\u00f8mme! de n\u00e6vnede aldrig hans Navn, uden de fik en militair Holdning. Den tredie Begivenhed traadte op med Musik og Declamation. Tv\u00e6rs over Haven l\u00f8d fra et Vindue til et modsat den frygteligste Raaben og Skrigen af nogle lasede Karle, som for syv Aar siden vare l\u00f8bne fra \u00d8sterrig over i Wallachiet, havde levet der, men af Hjemvee frivilligt vendte tilbage; de havde selv angivet sig og maatte nu, f\u00f8r de udleveredes, gj\u00f8re deres Qvarantaine. Tidligere end Solen stod op og ud til den m\u00f8rke Aften converserede de, eller spillede paa bulgariske Fl\u00f8iter, men altid det samme Stykke af to eller i det h\u00f8iste tre Toner; det l\u00f8d, som naar man bl\u00e6ser i et Tulipanblad og tr\u00e6der i det samme en Kat paa Halen.<\/p>\n

Endelig slog vor Friheds Time, men Vedkommende havde Middags-Selskab, eller hvad det var! en heel Time over vor F\u00e6ngselstid, en heel Time, der syntes som en Dag, maatte vi Alle, paa een Begunstiget n\u00e6r, vente, f\u00f8r vi kunde drage bort, og det skete ikke med Lystighed, som da vi kom, vi vare matte; vi, som havde gl\u00e6det os saa meget til Friheden, vare ude af \u00d8velse med at l\u00f8fte Vingerne. Den, der kommer fra et Skib, har tidt endnu en Fornemmelse af S\u00f8sygen, saaledes havde vi Alle en F\u00f8lelse af Qvarantainen! – f\u00f8rst lang Tid efter afspeilede sig i min Tanke poetiske Erindrings-Billeder, og disse viste Skuet af det lille, fattige Huus, jeg fra Tr\u00e6et \u00f8inede oppe mellem Ager og Skov, de lode mig h\u00f8re Fl\u00f8itetonerne af den unge Kunstner fra Buccharest, de lode mig gjenf\u00f8le S\u00f8ndags Andagten i vort F\u00e6ngsel, naar Ainsworth sad stille og l\u00e6ste i sin Bibel, Pater Adam sang Messe med sine armenianske Drenge, og jeg saae paa det gr\u00f8nne Viinblad ved mit Gitter, hvor Guds Sol skinnede saa varmt, saa at min Tanke fl\u00f8i ud i Naturen, og i den er man altid ved Guds Hjerte.<\/p>\n

Donau-fart: Det er S\u00f8ndag i Dag!<\/strong><\/p>\n

Det er S\u00f8ndag i Almanakken, S\u00f8ndag i Guds Natur! afsted ud i Bjergene til Mehadia, Ungarns skj\u00f8nnest liggende Badested! Hvilken Mylren af Blomster i det gr\u00f8nne, h\u00f8fe Gr\u00e6s! hvilket Solskin paa Bjergenes skovbegroede Sider! Luften er saa blaa, saa gjennemsigtig! Det er S\u00f8ndag i Dag! og derfor ere alle Folk, vi m\u00f8de, saa festligt kl\u00e6dte. Pigernes opflettede, sorte glindsende Haar prange med levende Blomster, en Green af Guldregn eller en m\u00f8rker\u00f8d Nellike; de store S\u00e6rke\u00e6rmer ere broderede med Gr\u00f8nt og R\u00f8dt; Skj\u00f8rtet synes lange Fryndser, r\u00f8de, blaae og gule! – selv den gamle Mo’erlille er kl\u00e6dt i Fryndser og har sin Blomst paa det hvide Liin. Kn\u00f8se og Drenge have Roser paa Hatten, den mindste seer jo pr\u00e6gtig ud! hans stumpede Skjorte h\u00e6nger ham ud over de m\u00f8rke Beenkl\u00e6der, en Green Guldregn ligger om den store Hat, der glider ham halv over \u00d8inene! jo, det er S\u00f8ndag i Dag!<\/p>\n

Hvilken Eensomhed i disse Bjerge! Liv og Sundhed sprudler i Vandet fra disse Kilder! Musik bruser fra den pyntelige, store Badesal! – Nattergalen synger i det klare Solskin, mellem de duftende Tr\u00e6er, hvor de vilde Viinranker snoe sig! Du deilige Guds Natur! min bedste, min helligste Kirke! her siger mit Hjerte mig: “det er S\u00f8ndag i Dag!”<\/p>\n

Vi ere atter i Orsova! Messingkuglen paa Kirketaarnet skinner i Solen, D\u00f8ren staaer paa Klem! hvor eensomt herinde! Pr\u00e6sten staaer i Messedragt og h\u00e6ver sin Stemme, det er Pater Adam! den lille Antonius kn\u00e6ler og svinger R\u00f8gelsekarret, den \u00e6ldre Dreng Hieronimus har Plads midt i Gangen og forestiller hele den armenianske Menighed.<\/p>\n

Udenfor Kirken, paa Torvet, hvor Lindetr\u00e6erne staae i Blomster, er stor Dands af Gamle og Unge; midt i Kredsen staae Spillem\u00e6ndene, den ene bl\u00e6ser paa S\u00e6kkepibe, den Anden gnider Violinen. Kredsen dreier sig f\u00f8rst til H\u00f8ire saa til Venstre. Alle ere i deres bedste Pynt, i Fryndser, Blomster og bare Been; det er S\u00f8ndag i Dag!<\/p>\n

Nogle smaa Drenge l\u00f8be i bar Skjorte, men en stor Mandfolke-Hat har de paa Hovedet, og paa Hatten en Blomst; Honoratiores, Herrer og Fruer ganske wienerkl\u00e6dte vandre forbi og see paa Folket, det dandsende Folk! den r\u00f8de Aftensol skinner paa det hvide Kirketaarn, paa den guulbrune Donau, og paa de skovbegroede, serviske Bjerge; gid den maa skinne i min Sang, naar jeg synger herom! hvor smukt og livligt! hvor friskt og eiendommeligt! Alt tyder paa en Fest, Alt tyder paa: det er S\u00f8ndag i Dag!<\/p>\n

Donau-fart: Reise langs Donau fra Orsova til Drencova<\/strong><\/p>\n

Langt farligere Seilads, end den gjennem “Jern-Porten”, frembyder st\u00f8rste Delen af Donaufarten mellem Orsova og Drencova; Str\u00f8mmen her har vildere Kraft, Faldene ere st\u00f8rre og hyppigere, Hvirvlerne langt mere udstrakte. Paa denne Fart var det for to Aar siden, at den Baad, som f\u00f8rte Dampskibs-Passagererne, kantrede, og Alle fandt deres D\u00f8d i Str\u00f8mmen. Det var, fortalte man, en graa, regnfuld Dag, det stormede ikke lidt, Capitainen stod ved Roret, Baaden var fuld af Reisende; det var ingen let Maneuvre, at styre den mellem de i Floden rundt om fremragende Skj\u00e6r; en Flok B\u00f8nder gik paa Landjorden og trak den gjennem de st\u00e6rke Hvirvler, medens Stormen l\u00f8ftede Flodskummet mange Alen i Veiret. Capitainen raabte til B\u00f8nderne, at de skulde tr\u00e6kke langsommere, de h\u00f8rte ham ikke, Storm og Str\u00f8m overd\u00f8vede hans Raaben; han gjentog endnu Commandoen, de misforstode den, droge endnu hurtigere, og i samme Nu st\u00f8dte Baaden mod et Fjeldstykke, den v\u00e6ltede, og ingen Redning var mulig. Langt fra Stedet, hvor Ulykken skete, fandt man nogle af ligene, blandt andre en ung Engell\u00e6nders; hans Sl\u00e6gtninge have opreist et Monument t\u00e6t ved Floden, hvor man fandt hans Liig, og hvor han er blevet jordet.<\/p>\n

Fra den Tid, da hiin Ulykke skete, lader Dampskibs-Comiteen ingen af deres Passagerer gj\u00f8re Reisen. her paa Baade, man rider eller kj\u00f8rer; en fortr\u00e6ffelig Kj\u00f8re-Vei er under Arbeide, og allerede saa godt som fuldf\u00f8rt; *)<\/p>\n

*) Veien er blevet til under Grev Schechenyi’s og Ingenieur-Director V\u00e0sarhelys Ledning.<\/p>\n

paa flere Steder har man ladet Klipperne spr\u00e6nge, og hvor Grunden var l\u00f8s og sumpet, vidst at styrke og udfylde den. Alt Reisegodset derimod f\u00f8res, Dagen f\u00f8r den Fremmede tager afsted, paa Baade, der tr\u00e6kkes af Heste.*)<\/p>\n

*) Jerndampskibet Stephan, som nu gaar mellem Wien og Linz, havde, fjorten Dage f\u00f8r jeg passerede denne Vei, fors\u00f8gt at gaae med Str\u00f8mmen lige ned til Orsova, det var ogsaa lykkedes; derimod havde Farten tilbage v\u00e6ret langsom, uagtet Maskinernes Kraft, og ved Ishlas n\u00f8dtes de til at lade fjorten Heste sp\u00e6nde for, da her Str\u00f8m og Hvirvler vare m\u00e6gtigere end Dampkraften. Et nyt, st\u00f8rre Dampskib, jeg husker ikke med hvor stor Kraft, er nu under Arbeide, og med dette, haaber Donau-Compagniet, vil kunne seiles op mod Str\u00f8mmen, paa denne den voldsomste Deel af Europas st\u00f8rste og st\u00e6rkeste Flod.<\/p>\n

Tidlig om Morgenen den fire og tyvende Mai holdt Vognen foran Hotellet, og vi rullede afsted. Det var det deiligste Sommerveir, rundtom stod Alt saa gr\u00f8nt og frodigt; paa servisk Side h\u00e6vede sig Fjelde med Buske og L\u00f8vtr\u00e6er, paa \u00f8sterrigsk Side, hvor vi kj\u00f8rte, syntes Alt en stor Have, med altid vexlende Partier, snart vare Bjergene os ganske n\u00e6r, snart traadte de tilbage, for at omslutte skovgroede Dale. – Aldrig f\u00f8r har jeg seer saamange Sommerfugle, som i denne Morgen; de vare alle hvide, og over tusinde Tr\u00e6er saaledes besatte med dem, at man troede at see blomstrende Frugttr\u00e6er. Her kunde siges med Jean Paul: “Schmetterlinge sind fliegende Blumen.” Postillonen knaldede til alle Sider, og, Sommerfuglene fl\u00f8i i Luften, som Sneeflokke ved Vintertid.<\/p>\n

Her paa denne Str\u00e6kning af Militair-Gr\u00e6ndsen boe wallachiske B\u00f8nder; vi kom igjennem et Par af deres meget maleriske Landsbyer! Leerv\u00e6ggenc fremb\u00f8de store Revner; Papir var klinet over det Hul, der skulde tjene som Vindue; en Slags Port, bundet med Barkreb fast til nogle P\u00e6le, dannede Indgangen til en Art Gaard, der s\u00e6dvanligviis vrimlede af Svinehjorde og en utrolig M\u00e6ngde af saa godt som n\u00f8gne B\u00f8rn, der v\u00e6ltede sig mellem hverandre, selv Piger paa ni til ti Aar viste sig her aldeles uden Kl\u00e6der; rundt om stode pr\u00e6gtige Tr\u00e6er, is\u00e6r Kastanier, saa duftende og store. De enkelte B\u00f8nder, vi m\u00f8dte kj\u00f8rende, stode opret i deres Vogne og joge afstod, som de gamle Romere paa Rendebanen.<\/p>\n

Egnen, fik meer og meer en romantisk Characteer! den overgaaer Rhinens i Skj\u00f8nhed. Ved Plavisovicza, hvor Passet Kazan findes, l\u00f8ber Donau mellem lodrette Klipper; Veien her er spr\u00e6ngt ind i Fjeldet; som et afglattet Loft h\u00e6nge Klippemasserne den Reisende ud over Hovedet. I en lang Str\u00e6kning finder man her den ene store Hule ved Siden af den anden; een af disse er saa dyb, at man bruger, fortalte man mig, halvanden Time for at gjennemvandre den, og da tr\u00e6der man ud i en Dal paa den anden Side Bjerget. Meest bekjendt er her den saakaldte Veteranis Hule! Vi gjorde holdt udenfor den, Indgang var der ikke at see. Hele Fjeldet er overgroet med Buske og Slyngplanter; op mellem H\u00e6kkerne l\u00f8ber en lille Sti; den var steil, og der laae mange l\u00f8se Stene, men vi havde jo de gr\u00f8nne Grene at holde os ved, og let kom vi de faa Favne op over Kj\u00f8reveien til en Indgang, beqvem og stor nok for enhver velvoxen Mand; et Par Skridt indenfor maatte man b\u00f8ie sig lidt, men strax udvidede sig igjen Fjeldv\u00e6ggen til et ret anseeligt, men dunkelt Kammer, fra dette traadte man ind i en uhyre Hule, hvor Lyset str\u00f8mmede ned gjennem en stor Aabning, hvis \u00f8verste Rand var begroet med Buske og lange, nedh\u00e6ngende Slyngplanter, der dannede en blomstrende Ramme for den blaa Luft; Loftet formede sig i\u00f8vrigt som var det forstenede Skyer, Gulvet, vi gik paa, var ujevnt og fugtigt; hist og her laae store, nedstyrtede Stene og henne i en Krog Kul og halv forbr\u00e6ndte Grene fra de sidste Hyrder eller Zigeunere, som her have holdt deres Maaltid; enkelte Vanddraaber faldt eensformigt pladskende paa Jorden.<\/p>\n

Hulen bestaaer af uendelig mange Afdelinger; vi gik til en af de n\u00e6rmeste, jeg var forud, og standsede ved det overraskende Skue, som fremb\u00f8d sig. Midt paa Gulvet var t\u00e6ndt en stor Ild, en Kj\u00e6del kogte over den, rundtom laae og stode hvidkl\u00e6dte M\u00e6nd og Qvinder, med mulatfarvede Ansigter og lange, sorte Haar. Hurtige, som Katte, sprang to unge Kn\u00f8se hen mod mig, strakte bedende deres H\u00e6nder ud og tiltalte mig i et for mig uforstaaeligt Sprog. Det var en heel Zigeuner-Familie. De vare Alle saa livlige, saa bev\u00e6gelige, desmere stak de af mod to Gamle, der sad ved Ilden, deres Haar hang stridt og stort ned om de h\u00e6slige Ansigter, og deres Kl\u00e6dning, samt Maaden de laae paa, gjorde, at jeg ikke vidste ret, om det var to M\u00e6nd eller to Qvinder. Vort Selskab gav hver af de unge Kn\u00f8se en Bagatel, eet af B\u00f8rnene fik en lille S\u00f8lvmynt af mig, og strax sprang en \u00e6ldre Pige til, greb min Haand, drog mig hen til Ilden, saae mig i Haanden, relede derpaa tre Gange lige ned til jorden og spaaede, men jeg forstod ikke et Ord deraf; efter den Overs\u00e6ttelse, som bagefter en ung Herre fra Bucharest gav mig af det han havde opfattet, syntes Spaadommen mere at have v\u00e6ret beregnet paa en rig Engell\u00e6nder, end en dansk Digter. “Dit S\u00f8lv skal blive til Guld,” havde hun sagt, “og dine Eiendomme voxe Aar for Aar.” Paa mit Sp\u00f8rgsmaal, om Pigen intet Ondt havde spaaet mig, sagde han mig, at hun havde sagt: jeg vilde faae mindst Gl\u00e6de af mine D\u00f8ttre! og deri havde hun truffet det Rette, hvad Digteren angik, thi Agnete og Maurerpigen havde kun skaffet mig liden Gl\u00e6de, jeg man derfor altid see at l\u00e6gge mig efter at faae Drenge.<\/p>\n

Mit \u00f8vrige Selskab blev ogsaa spaaet, men jeg skal have v\u00e6ret den heldigste af dem Alle.<\/p>\n

Paa servisk Side findes, hele denne Str\u00e6kning langs med Donau, i Klippev\u00e6ggen hugget en antik Vei, der er blevet til under Romernes Herred\u00f8mme; vi saae paa hiin Side Str\u00f8mmen den saakaldte “Trajans Tavle”, den bestaaer i en glat Klippe med Indskrift til Minde om Trajans f\u00f8rste Felttog i Dacien.<\/p>\n

Opad Dagen naaede vi Landsbyen Tissowiza, hvor vi i et fattigt Vertshuus skulde nyde Frokost; Verten var ikke underrettet om, at Dampskibs Passagererne indtraf denne Dag, vi kom ham aldeles uventet, og han maatte ihast gj\u00f8re Jagt paa alle Byens Kyllinger. Den underste Etage af Huset bestod af to Steenkj\u00e6ldere, ovenover disse sv\u00e6vede paa hele Husets L\u00e6ngde en h\u00f8ist skr\u00f8belig Tr\u00e6-Altan, hvorfra man traadte ind i en Forstue, hvor Skorstenen stod og Maden blev lavet; paa hver Side var et skummelt, uhyggeligt Kammer, vi foretrak derfor Alle den fri Natur og leirede os ude under h\u00f8ie, skyggefulde Castanier. De fleste af os vare syge endnu fra Qvarantainen, jeg is\u00e6r f\u00f8lte mig lidende.<\/p>\n

Efter et Par Timers Ophold rullede vi igjen afsted, bestandigt langs med Donau; vi kom forbi Ruiner af tre store Taarne fra Romernes Tid, byggede t\u00e6t op til Str\u00f8mmen, og nu indrettede til Vagthuse; en Bjelkebro f\u00f8rte fra Veien ud til dem; bev\u00e6bnede Gr\u00e6ndse-Soldater sad der og spillede Kort eller red paa Bj\u00e6lkegel\u00e6nderet. Den hele Vei n\u00e6sten, er her een Allee af pr\u00e6gtige Valdn\u00f8ddetr\u00e6er; i vor Fart reve vi de duftende Blade af, og med en Green som Vifte beskj\u00e6rmede vi os mod den br\u00e6ndende Sol, naar de store Tr\u00e6er ikke gav os Skygge! hvor det var en Hede! vi vansm\u00e6gtede af T\u00f8rst! den banede Vei holdt op, her blev ikke bredere, end at netop det ene Hjul ber\u00f8rte Klippev\u00e6ggen og det andet var en Tomme eller to fra Skr\u00e6nten ned mod den brusende Flod; vi kj\u00f8rte i Fodgang, men tilsidst saae det os dog for farligt ud; vi maatte stige af, men dette skete ved at krybe ned bag af Vognen, thi paa Siderne var der ingen Plads til Fodf\u00e6ste; – pludselig holdt Veien aldeles op! en M\u00e6ngde Arbeidere vare i f\u00e6rd med at udvide og jevne den, de murede en Slags Grundlag; foran os var en Skr\u00e6nt n\u00e6sten to Alen lodret ned. Folkene sagde, at Ingen havde underrettet dem om, at her i Dag vilde komme Reisende, og at vi altsaa maatte gj\u00f8re Holdt, til de fik lavet en Rutschbane, Vei kunde man ikke kalde det! – St\u00e6nger og Tr\u00e6grene bleve lagte paa Skraa fra H\u00f8iden, hvor vi var, Hestene sp\u00e6ndtes fra, og Vognene foer nu ned, saaledes at Stangen br\u00e6kkedes paa den ene.<\/p>\n

Et nyt Uheld, der kunde have bragt ubehagelige F\u00f8lger, forestod: den under Trajan paa servisk Side hugne Vei i Klipperne er i vor Tid ikke istand til at benyttes; Servierne maae derfor under militair Bevogtning tr\u00e6kke deres Skibe, paa Militairgr\u00e6ndsen; enhver Ber\u00f8relse, man kommer i med disse Folk eller med det lange Toug, hvorved de hale Skibet, har til F\u00f8lge, at man kommer under Conturmats. Vi saae nu foran os henved hundrede serviske B\u00f8nder, som under eet eensformigt Hyl trak op mod Str\u00f8mmen et meget stort Flodskib, det gik kun langsomt mod de st\u00e6rke Str\u00f8mninger, vi maatte kj\u00f8re Fod for Fod, thi intet Sted blev Veien bred nok til at vi kunde komme dem forbi. Alle Qvarantaineqvalerne vare os endnu i Blodet! jeg vidste i dette \u00d8ieblik intet frygteligere Bud, end det: vend om igjen, i Qvarantaine! – Fod for Fod kj\u00f8rte vi, holdt saa stille, kj\u00f8rte igjen Fod for Fod, for atter at holde! jeg havde en F\u00f8lelse, som om jeg skulde gaae Verden rundt med Blylodder om Benene.<\/p>\n

Endelig kom der et Sted, hvor Veien blev en Smule bredere end f\u00f8r, og hvor Soldaterne, der bevogtede Servierne, meente at vi kunde slippe forbi. Halerne paa vore Heste bleve bundne op, for at de ikke, ved at svaie ud, skulde komme i Ber\u00f8relse med Touget, vort Reiset\u00f8i, selv L\u00e6dergardinerne paa Vognene trak vi vel ind til os; de stakkels serviske B\u00f8nder stillede sig saa yderligt ved Flodbredden, som de kunde, og dog vare vi neppe mere end en halv Alen fra dem; og nu kj\u00f8rte vi forsigtigt og langsomt forbi hele den lange R\u00e6kke af vist hundrede Mennesker; om kun Pidskesn\u00e6rten havde r\u00f8rt Fligen af den Enes Kjortel, da havde vi maattet vende om igjen til Qvarantainen i Orsova.<\/p>\n

O, hvor aandede vi let! hvor drev Kudsken ikke paa Hestene, da vi vare forbi! det gik i Gallop gjennem Skoven, over smaa Vadesteder og forbi rislende Kilder; de gr\u00f8nne Grene sloge os paa Kind og Skulder. Over Krat og Flod aabnede Udsigten sig mod den lille Stad Drencova, hvor Dampskibet Galathea ventede os.<\/p>\n

F\u00f8r Aaret 1836 var Drencova kun et Vagthues, ved Donau-Dampskibsfarten vil det snart blive en lille By; her var flere ret anseelige Bygninger, et af disse var et Vertshuus; omtrent en Dagreise herfra voxer den ber\u00f8mte Viin Schiller, jeg drak i den en Skaal for dens Navner; den Aandens Viin, han har givet os, taaler at forsendes til alle Verdens Lande og den kan kun begeistre, ei beruse.<\/p>\n

Med stor Gl\u00e6de betraadte vi det rummelige, smukke Dampskib, der skulde f\u00f8re os til Ungarns Hovedstad, og gl\u00e6dede os ved de mange Beqvemmeligheder, det fremb\u00f8d; “men ingen kjender sin Skj\u00e6bne!” med det Omqv\u00e6d kunne vi slutte vor Dagreise. I Pesth holdes fire Gange om Aaret et s\u00e6rdeles stort Marked, Folk fra alle Landets fjerneste Kanter str\u00f8mme da til Staden, og is\u00e6r blive Dampskibene benyttede ja overfyldte, og vi vilde netop indtr\u00e6ffe i Pesth to Dage f\u00f8r det store St. Medardusmarked.*)<\/p>\n

*) Det begynder den f\u00f8rste Mai og varer omtrent fjorten Dage.<\/p>\n

Verten forudsagde os en h\u00f8ist besv\u00e6rlig Reise, men vi troede ham ikke og meente, han. nok vilde lokke os til at botanisere her til n\u00e6ste Dampskibsfart og imidlertid hos ham hver Aften drikke Schillers Skaal i Schiller.<\/p>\n

Ved Solnedgang spadserede jeg alene ind i Skoven t\u00e6t ved, ogsaa her traf jeg Zigeunere, de havde gjort Ild paa og laae rundt om den; da jeg igjen kom ud af Skoven, stod der mellem Buskene en smuk Bondedreng, han hilste mig paa Tydsk god Aften. Jeg spurgte ham, om det var hans Modersmaal han talte; han svarede nei og fortalte, at han almindeligviis talte wallachisk, men havde i Skolen l\u00e6rt tydsk. Han syntes i Kl\u00e6derne at v\u00e6re meget fattig, men Alt var saa reent hvad han havde paa, Haaret saa glat k\u00e6mmet, hans \u00d8ine straalede saa velsignet, der var noget saa klogt og godt i dette Ansigt, som jeg kun har fundet det hos faa andre B\u00f8rn. Jeg spurgte ham, om han skulde v\u00e6re Soldat, og han svarede: ja det skulle vi her Alle v\u00e6re, men jeg kan ogsaa blive Officeer, og derfor vil jeg l\u00e6re alt det, jeg kan faae l\u00e6rt!” Der var noget saa uskyldigt i hele hans Adf\u00e6rd, noget saa \u00e6delt, at jeg er vis paa mig selv, havde jeg v\u00e6ret rig, da havde jeg taget mig af denne Dreng.<\/p>\n

Jeg sagde ham, han maatte blive Officeer og vilde vist blive det, naar han ret ivrigt str\u00e6bte derefter og stolede paa den gode Gud.<\/p>\n

Paa mit Sp\u00f8rgsmaal, om han kjendte Danmark, bet\u00e6nkte han sig lidt og svarede da: “jeg troer, det er langt herfra -!- ved Hamborg!”<\/p>\n

Ham kunde jeg ikke give en Almisse, han syntes mig for \u00e6del til at skulle modtage sligt; jeg bad ham plukke mig nogle Blomster, han sprang afsted og bragte mig snart en smuk Bouquet, jeg tog den og sagde: “disse Blomster kj\u00f8ber jeg!” og saa fik han sin Betaling, han blev ganske r\u00f8d i Ansigtet og takkede smukt.<\/p>\n

Han fortalte mig, at han hed Adam Marco; jeg tog mit Kort op af Lommen, gav ham det og sagde: “naar Du nu engang bliver Officeer og da maaskee kommer til Danmark, saa sp\u00f8rg efter mig og jeg skal gl\u00e6de mig ved din Lykke! v\u00e6r flittig og stol paa Gud, hvo veed hvad der kan skee!” jeg trykkede ham i Haanden; – han stod l\u00e6nge og saae paa Skibet, hvor jeg steg ind.<\/p>\n

Aldrig har ved f\u00f8rste M\u00f8de nogen fremmed Dreng tiltalt mig, som denne; hans noble V\u00e6sen, hans kloge, uskyldige Ansigt var det bedste Adelspatent. Han maa blive Officeer! og jeg giver min Skj\u00e6rv dertil – rigtignok baaret paa Tilf\u00e6ldets Haand – idet jeg her b\u00f8ier mig for hver \u00e6del, rig Ungarerinde, der muligt l\u00e6ser denne Bog og har i venlig Tanke “Improvisatoren” eller “Spillemanden”, Digteren beder hende, han beder, har han, sig ubevidst, een rig Ven i Ungarn eller Wallachiet, “t\u00e6nk paa Adam Marco ved Drencova og hj\u00e6lp din lille Landsmand frem, hvis han fortjener det!”<\/p>\n

Donau-fart: Donaufart fra Drencova til Semlin<\/strong><\/p>\n

Det var Morgenstund, Skibet gik allerede l\u00e6nge i fuld Fart. Vi havde tabt Drencova af Syne; skovgroede Fjelde h\u00e6vede sig paa begge Sider af Floden, en R\u00e6kke Skyer hang, som en sv\u00e6vende Bro, imellem Fjeldene, vi seilede lige ind under; den b\u00e6vede derved; leve endnu Oberon og Titania, da er jeg vis paa, Alferne havde t\u00f8mret denne Bro for dem sidste Nat; den forandrede sig pludselig til en balonformet Sky, da R\u00f8gen fra Dampskibet blandede sig med den. Egnen var malerisk smuk. Midt i Donau staaer en Klippeblok i Form som et Rhinoceros-Horn og kaldes Babekey, Ordet kan, v\u00e6re Tyrkisk, Servisk og Slavisk; paa Servisk betyder det: “v\u00e6r stille Gamle!” – paa Tyrkisk: “Klippernes Fader!” paa Slavisk: “Fortryd det Gamle!” – og denne sidste Forklaring stemmer med Folkesagnet, der knytter sig til denne Klippe; en skinsyg \u00c6gtemand skal her have sat sin Kone ud, midt i den st\u00e6rke Str\u00f8m. Klippen er netop saa stor, at een ret magelig kan staae der og, er han i Humeur dertil, her optage et meget smukt Prospect, thi paa servisk Side ligger paa Fjeldet, der staaer lodret op af Floden, st\u00f8ttende sig til m\u00f8rke Skovpartier, Bjergf\u00e6stningen Gobulaza, hvoraf en Deel er fra Romernes Tid; for hundrede Aar tilbage var det et R\u00f8verslot, vilde Sange og B\u00e6gerklang l\u00f8d i Natten derinde, mens Donauen v\u00e6ltede sine B\u00f8lger mod den eensomme Klippe Babekey, der da for mangen stakkels Fange i R\u00f8verslottet blev et Livets Meta. Snar passerede vi Moldava, ber\u00f8mt ved sine Kobbergruber, derpaa Flekken Basiasch med sit lille, fattige Kloster; hvert Sted fik vi et Par Passagerer; een af disse fra det sidste Sted var en gammelagtig Herre, der syntes at v\u00e6re Signetstikker eller Signetsamler, han gik med sit Skilt paa Maven, over et Dusin store og smaa Signeter hang ved Uhret; han var et levende Donaukort, ham skylder jeg den tredobbelte Forklaring af Navnet Babekey. Navnet paa den lille Stad O-Palanka, som vi n\u00e6rmede os, sagde han, kom af et slavisk Ord, der betyder Forskandsning med P\u00e6le, og meente, at i Romernes Tid havde Bef\u00e6stningen her v\u00e6ret saaledes. Vor eneste Passageer fra denne By var en Madame, der i det \u00d8ieblik, Skibet lagde bi og en Karl sprang ombord med hendes Kuffert, raabte: “nei, nei! jeg gaaer til Lands!” og hun l\u00f8b som et fortvivlet Lam efter Ulven, der bortf\u00f8rte hendes Unge, den store, velbeslagne Kuffert; hun var paa D\u00e6kket; i det samme susede Dampen ud af Ventilen, i sin Forf\u00e6rdelse blev hun staaende, hvor hun stod, og holdt sin gule Billet i Haanden, Conducteuren tog den, og vi seilede; “ja men jeg vilde heller til Lands!” sagde Madammen. Det var f\u00f8rste Gang i hendes Liv, hun havde vovet sig paa et Dampskib, man havde overtalt hende, det var ikke hendes Paafund; hun forsikkrede, at hun ikke havde sovet Natten forud, ved Tanken om denne Seilads; hun skulde meget langt bort, op til den Stad Yucavar, hele to Dagreiser! imidlertid havde hun kun taget Plads til Semlin, for at pr\u00f8ve, om hun ikke sprang i Luften; Konen var en Oekonom, hun vilde ikke betale den hele Reise paa eengang, nei, f\u00f8rst vilde hun see, om hun slap levende fra den halve! – hun havde h\u00f8rt saa skr\u00e6kkelig mange Ulykker med Dampskibe og Dampvogne, og “det er jo ogsaa nogle forf\u00e6rdelige Opfindelser!” sagde hun, “bare det ikke springer med os!” og hun saae \u00e6ngstelig til alle Sider. – “Capitainen skulde holde mere ind under Kysten!” meente hun, at man dog kunde komme i Land, naar Skibet sprang. Vor solide Mand med Signeterne holdt for hende et popul\u00e6rt Foredrag om Ventilerne, men hun rystede med Hovedet og forstod ikke eet Ord deraf! – jeg vilde da overs\u00e6tte det i et endnu mere popul\u00e6rt, og hun syntes at forstaae mig, thi til enhver S\u00e6tning sagde hun: Ja! “T\u00e6nk Dem, Madam!” var min Tale, “at De har paa Ilden en Potte, som koger meget st\u00e6rkt, et stort Laag ligger over den, ligesom det var skruet fast, da kan Potten springe af den hede Damp inden i, men er det et let, l\u00f8st Laag, da vipper det op og ned, Dampen smutter ud, og Potten springer ikke!” – “Men Gud forbarme sig!” sagde Madammen, “naar Laaget,” og hun pegede i det samme paa D\u00e6kket, “naar nu Laaget her over Dampmaskinen vipper op, saa falde vi jo i Donauen!” og hun tog allerede ganske \u00e6ngstelig fast i R\u00e6kv\u00e6rket.<\/p>\n

Mod Middag passerede vi Staden Kubin, et majest\u00e6tisk Tordenveer stod over Byen; Skyerne formede et Alpeland storartet og m\u00f8rkt, Lynstraalen var Bjergsti, den gik i de dristigste Siksak, det rullede deroppe, ikke som Lavinerne faldt, nei, som Bjergene selv styrtede sammen, dog lige hedt blev det; Luften laae trykkende varm. Den stakkels Madamme havde det endnu hedere end vi, sit store Shawl havde hun h\u00e6ngt over sig, saa hun hverken kunde see eller h\u00f8re, og sad med bankende Hjerte og ventede paa det store Luftspring, Skibet vilde gj\u00f8re! jeg foreslog hende at stige ned i Damekahytten, men hun svarede nei med Haanden, tale kunde hun ikke mere. Rask foer vi mod Str\u00f8mmen langs med Serviens uendelige Skove, hvis Gr\u00f8nt begyndte at tr\u00e6tte mig, jeg f\u00f8lte L\u00e6ngsel efter et Parti af Atticas n\u00f8gne Bjerge, eller selv et Stykke jydsk Hede. Uvejret var aldeles forbi, da vi passerede den tyrkiske F\u00e6stning Semendria; den danner en Triangel, er bef\u00e6stet ved Mure og har mange Taarne, de fleste fiirkantede, enkelte runde, alle forfaldne, ligesom Ringmurene; det var ikke t\u00e6nkeligt, at dette skulde forestille en F\u00e6stning i vor Tid; paa eet Taarn bestod Taget kun af l\u00f8se L\u00e6gter, man saae Guds Himmel mellem dem; to tyrkiske Soldater sad i et aabent Taarnhul paa en Bj\u00e6lke og stirrede efter os, de vare de eneste Levende, vi saae i hele den lange, faldef\u00e6rdige Bygning; Byen selv var ubetydelig, et lille Tr\u00e6-Minaret, kalket hvidt var hele Prydelsen; denne trykkende Luft, denne Dvaskhed, man f\u00f8lte – ja det saae ud, som F\u00e6stningen selv faldt sammen af Lede og Kjede. Donaus B\u00f8lger vare ganske gule; paa D\u00e6kket sad Folk og sov med Paraplyer over sig. Alt hvad vi r\u00f8rte ved var gloende hedt. Madammen fik det ene Glas Vand efter det andet, hun tog Kampherdraaber paa Sukker, jeg er vis paa, hun var besvimet, havde hun kun v\u00e6ret sikker paa, at Skibet imidlertid ikke skulde springe i Luften. – Den n\u00e6ste Stad, vi passerede, var Panscova, en By, om hvilken man fort\u00e6ller, at det i den er Brug, at Unge og Gamle, selv de Fattige, sminke sig. Naar Damerne der gr\u00e6de over en Roman, skal man kunde t\u00e6lle alle deres reelle Taarer, de sees som rosenr\u00f8de Pletter paa Bogens hvide Blade! – Solen gik ned, det var endnu en Lummerhede; Nymaanen stod t\u00e6ndt lige over Belgrads F\u00e6stning; paa tydsk Side lynede det st\u00e6rkt. Enkelte Lys bev\u00e6gede sig paa Kysten; – vi skj\u00f8d forbi den brusende Sava, det var ganske m\u00f8rkt; nogle Minuter efter laae vi stille op til Kysten udenfor Semlin, den f\u00f8rste \u00f8sterrigske Stad paa vor h\u00f8jre Side; Floden Sava gj\u00f8r her Gr\u00e6ndsen mod Servien, herfra skulde vi altsaa forlade Militairgr\u00e6ndsen og gjennemskj\u00e6re selve Ungarn. Alle Dampskibene blive ved Semlin to N\u00e6tter og en Dag, her var altsaa god Tid for os, at sige Farvel til den sidste Stad med Minareter. – Madammen vilde imidlertid ikke blive Natten over paa Dampskibet, hun havde en Besl\u00e6gtet i Semlin, hos ham tog hun Ophold, ja – blev aldeles borte; hun gik til Lands med Leilighed.<\/p>\n

Det var Morgen, Alt laae i Sollys! Egnen er flad! til Venstre en Eng med Vagthuse, opf\u00f8rte paa Bjelker, for at Vagterne ikke strax skulle skylles bort, naar Donau stiger; til H\u00f8jre Semlin, en almindelig Kj\u00f8bstad; mod \u00d8st F\u00e6stningen Belgrad, med sine hvide Minareter, disse de ejendommeligste Tr\u00e6k i Orientens Physiognomi. F\u00e6stningen med sin Moskee ligger \u00f8verst paa en lav Bjergskr\u00e6nt, og uden om den igjen Byen, der str\u00e6kker sig ned mod Donau og Sava og indesluttes paa den anden Side af en stor Egeskov; Belgrad har 14 Moskeer, Byens h\u00f8ire Fl\u00f8j indtages af Tyrkestaden, Centrum og den venstre Deel af Servierstaden. Det var den 25de Februar 1839, at Servierne fik deres fri Forfatning, Tyrkerne have nu kun F\u00e6stningen; Paschaen der, er som Commandant! – i Slotsgaarden var det at den \u00e6dle Gr\u00e6ker, Digteren Rhigas, blev skr\u00e6kkeligt henrettet! han, Gr\u00e6kenlands Beranger, og det, efter de gr\u00e6ske Forhold, en Sanger af en endnu st\u00f8rre Betydenhed end denne; ikke blot ved sine Sange vakte han Folkets Frihedsf\u00f8lelse, men han anvendte sine Midler til at lade opdrage unge Gr\u00e6kere; han lod dem komme til sig i Venedig, hvor han levede som Kj\u00f8bmand, lod dem opl\u00e6re og f\u00f8le, hvad deres F\u00e6dreland havde v\u00e6ret; Gr\u00e6kenland var endnu tyrkisk, Rhigas blev udleveret til Tyrkerne, der her i Paschaens Slotsgaard lod ham levende gjennemsave; 630 Servier bleve paa samme Sted i 1815 levende spiddede. Alle havde overgivet sig paa L\u00f8ftet at skaanes; een af disse Ulykkelige d\u00f8de f\u00f8rst paa den syvende Dag, Donau str\u00f8mmede med Liig, med Servieres Liig; Tyrken kunde spottende synge den serviske Vise: “det er skj\u00f8nt at sidde ved Floden og see sine Fjenders s\u00f8nderbrudte Vaaben drive forbi!” – Nedenfor, hvor Sava falder i Donau ligger et forfaldet Taarn, Neboisce: “v\u00e6r uden Frygt!” fra Hullerne her bleve de Henrettedes Liig kastede i Donau; i dette Taarn, i det dybeste F\u00e6ngsel, hvor Flodvandet tr\u00e6ngte ind, sad den \u00e6dle Fyrste Jeffram. Obrenowitsch, Broder til Fyrst Milosch; denne tvang i aabent Slag Paschaen til at udlevere den Fangne. De Erindringer, der knytte sig til Stedet, vakte Tanken om Skovtrolden, der knugede sine st\u00e6rke Been fast om Prinds Agibs Hals, som Eventyret beretter os. Ved Skuet af det skumle, forfaldne Taarn syntes jeg at f\u00f8le de klamme Mure knuge mig, som Skovtroldens Been! hvilke R\u00e6dsler knytte sig ikke til denne Scene, der nu laae for os i det deiligste Solskin, med friske, gr\u00f8nne Tr\u00e6er, solbelyste Minareter, Kupler og r\u00f8dtagede Huse!<\/p>\n

Igjennem denne m\u00f8rke Egeskov, ned mod Floden Sava, flygtede den sorte Georg, Serviens f\u00f8rste Befrier; denne Skov og denne Flod var Scenen for en af hine Kampes tragiske Scener, der lever og vil leve i Folkets Sange. Den sorte Georg flygtede med sin gamle Fader, Hyrden Petroni; allerede saae de Sava-Floden og \u00d8sterrigs Gr\u00e6ndse, og Faderen fyldtes af hele Smerten ved at forlade sit F\u00e6dreland, han bad S\u00f8nnen heller at overgive sig, at de kunde d\u00f8e paa F\u00e6drenejord, og Georg b\u00e6vede mellem s\u00f8nlig Lydighed og Frihedsf\u00f8lelse; den f\u00f8rste var ved at seire, da Bosniakkernes og Tyrkernes Skrig l\u00f8d gjennem Skoven! S\u00f8nnen vilde l\u00f8fte Faderen paa sine Skuldre og sv\u00f8mme med ham over Floden, men Gubben vilde ikke forlade det Land, hvortil hans Livs Erindringer knyttede sig, men heller hugges ned af de vilde Skarer! da bad S\u00f8nnen om hans Velsignelse, og Gubben gav ham den, aabnede sin Kjortel for sit n\u00f8gne Bryst, og S\u00f8nnen skj\u00f8d sin Kugle i hans Hjerte, kastede Liget i Sava og sv\u00f8mmede selv over Floden. – Det var som B\u00f8lgerne fortalte mig endnu derom, og den m\u00f8rke Egeskov nikkede alvorligt og sagde: “ja saa er det!” – Fra det forfaldne Taarn fl\u00f8i, ud af de aabne, sorte Huller, gjennem hvilke Serviernes Liig vare styrtede, skrigende Fugle; saaledes omflagre Rovfuglene et Rettersted.<\/p>\n

Mellem den \u00f8sterrigske Stad Semlin og Floden Sava str\u00e6kker sig lige ud for Belgrad en Eng, paa hvilken holdes ugentlig en Slags Marked; to R\u00e6kv\u00e6rk n\u00e6r ved hinanden skille de Kj\u00f8bende fra de S\u00e6lgende; paa den lange, smalle Bane gaaer \u00f8sterrigsk Vagt og Contumats-Betjente med deres lange Stokke og iagttage, at ingen Ber\u00f8relse finder Sted, at de tyrkiske Varer komme i Qvarantaine og Pengene f\u00f8rst udvaskes i \u00c6dike, f\u00f8r de modtages paa \u00f8sterrigsk Side; her er en Raaben, en Gestikuleren mellem de forskjellige Folk for at gj\u00f8re sig tydelig for hinanden, Varerne udbredes, vendes og dreies; Sviin, Heste, kort sagt, alt Qv\u00e6g drives ud i Floden; overskyllet af den, ansees det for at v\u00e6re fri for Smitte; Pidsken sm\u00e6lder, Hornet tuder; sky l\u00f8ber hvert andet Dyr ind igjen mellem Tyrkerne og maa da atter ud i det vaade Bad.<\/p>\n

To gr\u00e6ske Pr\u00e6ster med m\u00f8rkeblaa Kofter ned til Anklerne, bitte smaa Hatte og sort Skj\u00e6g, dovnede den hele Eftermiddag under Poplerne ved Donau og saae paa vort Skib; mod Aftenen kom den gode Stad Semlins fornemste Indvaanere ombord, de hilste hinanden efter Rangen, kunde man see; Nogle fik Skippunds Hilsener, det var de allerfornemste, andre fik naadige Qvintins Hilsener, det var naragtigt at see. Jeg troede tilsidst jeg var hjemme! hvor dog Menneskene ligne hinanden overalt!<\/p>\n

Noget mere Nyt var Skuet her af den lange R\u00e6kke Flodskibe, hvert af disse saae ud som en Noahs Ark, langt, smalt og med et Huus, der var stort nok til at danne et heelt Str\u00e6de; alle vare broget malede; paa eet stod saaledes paa hver Side af D\u00f8ren en gloende r\u00f8d L\u00f8ve, paa et andet gr\u00e6sgr\u00f8nne Drager med Guldkrone paa Hovedet, de fleste andre havde derimod Helgenbilleder. Maneuvren for at komme mod Str\u00f8mmen var denne: hen ad Taget, der strakte sig over hele Skibet, gik ikke f\u00e6rre end 21 Mand, een efter den anden, de halede i et Toug, der langt forud var bundet til et Anker midt i Str\u00f8mmen; fremad gik det, men i Sneglemarsch. Et Tordenveir stod over Ungarns Slette, Regnen skyllede ned over de hjemvandrende Semliner, baade over Nummer een i Rangen og over Nummer tyve, saadan en dum Sky kjender ikke Persons Anseelse, den vasker H\u00f8ie og Lave! – Paa Regn f\u00f8lger Solskin, Alt straalede igjen i den nedgaaende Sol, Donaus og Savas B\u00f8lger, Belgrads Minareter! – Her b\u00f8d Serviens Dryader mig deres sidste Levvel! her h\u00f8rte jeg i Natten de sidste Raab fra Minaretbeboerne! Naar jeg imorgen igjen kommer op paa D\u00e6kket, vidste jeg, er der intet meer fra Kysten, som minder mig om Orienten! her saae jeg det sidste Minaret!<\/p>\n

Donau-fart: Fra Semlin til Moh\u00e1cs<\/strong><\/p>\n

Dagen gryede og endnu laae vi udenfor Semlin; den hele Egn var indhyllet i en t\u00e6t Taage, Skipperen vovede ikke at seile op ad den bugtede Flod, det luftede, Taagen blev mere gjennernsigtig, Skibet sattes i Gang, forbi gr\u00f8nne Enge og gule Klinter; en M\u00e6ngde nye Passagerer vare om Aftenen komne ombord, den ene steg op af Kahytten efter den Anden, een med sin Kaffekop, en anden med sin Reisebog eller et Papir, hvorpaa Dagens Begivenheder skulde foreviges; et Par Embedsm\u00e6nd f\u00f8rte Conversationen paa Latin, man m\u00e6rkede herpaa, at nu var man i Ungarn; en geistlig Herre, der h\u00f8rte at jeg var dansk, begyndte en Samtale med mig om Tycho Brahe, Schumacher og H.C. \u00d8rsted; Manden havde megen Veltalenhed, var bereist, og vidste god Besked om Alt, han var Astronom, hans Navn Wartan Josephi. Der ligger en forunderlig velgj\u00f8rende Klang i, langt fra sit F\u00e6dreland at h\u00f8re dette eller et af dets betydende Navne, der kaster Glands over Hjemmet, blive omtalt med Beundring og Kj\u00e6rlighed; de usynlige Sj\u00e6ler\u00f8dder, der holde os til Hjemmets Jordbund, ber\u00f8res paa en forunderlig Maade, man bliver glad og veemodig. Den Fremmede udtalte sig is\u00e6r om \u00d8rsted, og de varme Ord klang som Musik for \u00d8ret; den frodige gr\u00f8nne Eng laae saa sommerlig dansk.<\/p>\n

Gjennem \u00d8re og \u00d8ie blev der fortalt mit Hjerte om F\u00e6drelandet. Foran os laae Karlowitz med Kirken Maria-Fried, den mindede i Afstand om Rosenborg Slot; jeg kjendte disse Taarne og Spire, jeg kjendte disse Marker, dette Gr\u00f8nne; paa de f\u00f8lgende Dagreiser blev det Vished, at Ungarn, i det mindste i Donaulandet, har aldeles dansk Charaeteer. F\u00f8lger man Landeveien mellem Karlowitz og Pederwardein, da er Str\u00e6kningen mellem begge disse Byer kun en Spadseretour, derimod paa Floden er det en lille Reise, idet Donau gj\u00f8r her een af sine betydeligste Bugter.<\/p>\n

Pederwardein, \u00d8sterrigs st\u00e6rkeste F\u00e6stning, seer ikke storartet ud, har intet af det Imposante, Ehrenbreitstein frembyder; paa vor Fart op mod Floden viste den sig som en F\u00e6stning i et fladt Land; dens Udenv\u00e6rker syntes opmurede Terrasser, den ene h\u00f8iere end den anden, bag hvilke laae lange, kaserneagtige Bygninger; f\u00f8rst da vi kom paa F\u00e6stningens modsatte Side ud mod Flekken Neusats *)<\/p>\n

*) 1738 var Neusats et Fiskerleie, nu er det en ret anseelig By; mellem Neusats og Pederwardein er den f\u00f8rste Donau-Bro op efter, det er en Bro paa Baade.<\/p>\n

fremb\u00f8d den et noget mere storartet og malerisk Skue, Grundstykket var en Klippe; paa store Granitmasser reiste den sig her.<\/p>\n

Alle Folk i Neusats vare ude paa Gaden under de gr\u00f8nne Tr\u00e6er, for at see Dampskibet; tre store Dynger Gods laae paa Strandbredden, Folk tog Afsked og kyssedes, og Mutter bandt Kaaben lidt bedre paa Datteren, som skulde afsted; Kavaleren holdt Kn\u00e6k-Parasollen, medens to Damer omfavnedes; vi fik en betydelig Forsamling ombord.<\/p>\n

Seiladsen gik ind mellem lave gr\u00f8nne, frugtbare Bjerge; vi m\u00f8dte to overfyldte Baade, i hver over hundrede Mennesker, de kom, sagde man, fra et Valfarts Sted, sang og jubilerede; det h\u00e6ndtes ikke sjelden i m\u00f8rk Aften og ondt Veir, at slige Baade forulykkes; mens vi talede derom, rullede, som Laviner mellem Bjergene, et Tordenveir; der kom en Byge; Donau svulmede, som om dens “Nixer” vare blevne fortrydelige, fordi de skulde b\u00e6re de Fromme, der kom fra Valfart. Vi Skj\u00f8d en rask Fart fremad. Til Venstre tittede mellem det Gr\u00f8nne den ene lille By frem efter den anden; hele smaa, sv\u00f8mmende Colonier laae paa Donau, hvert Huus var en Vandm\u00f8lle, Hjulene gik, M\u00f8llersvendene hang paa Ryggen af hinanden ved den aabne Luge, for at see vort Skib og de Fremmede der. En Uglspils-Lystighed begyndte her og fortsattes lige op til Pesth; Ungarerne bruge ved hver Vandm\u00f8lle, de komme forbi, at tage deres Hat under Armen og male rundt i den med den anden Haand, hvilket skal betyde, at M\u00f8llerne male for deres egen Hat, hvad vi kalde stj\u00e6le; her og overalt blev det forstaaet og besvaret, som salig Uglspil vilde besvare det. De vendte Ryggen ud, blottede en Deel af Legemet, som ikke her vil v\u00e6re passende at n\u00e6vne; en stor Risekost blev stukket bag ud mellem Benene, og denne bev\u00e6gede sig frem og tilbage, som R\u00e6vens Hale; det gjorde altid s\u00e6rdeles Lykke.<\/p>\n

Vi laae en kort Tid ud for Illok, en gammel By, der n\u00e6sten skjultes af en t\u00e6t kratbegroet Klint; F\u00e6stningen er aldeles \u00f8delagt, Fransiscanerklosteret \u00f8verst oppe str\u00e6kker sig malerisk stort, det var den betydeligste Bygning, vi endnu havde seet her paa Donau-farten; et nyt Slot stod under Bygning for den fyrstelige Familie Odaskalki.<\/p>\n

Hvilken skj\u00f8n malerisk Natur! naar om et Par Aar Donauen faaer, som Rhinen, sit Billed-Panorama, da vil Illok blive eet af de Partier, hvor Beskueren \u00f8nsker at kunne gaae mellem Krattet, op under Klosterets Epheu-smykkede Mure! men han kommer der ikke, han har kun Prospectet, dog mere fik vi heller ikke i Virkeligheden; vi bleve alle ombord og seilede saa videre.<\/p>\n

Ved Solnedgang naaede vi Yucovar; her og ud paa Natten i Borova kom nye Passagerer, men allerflest i Morgenstunden, da vi laae ud for Dalja. Fra alle Kanter str\u00f8mmede Folk til det store Medardusmarked; hver Soveplads i Fart\u00f8iet var optaget, og endnu havde vi tre Dagreiser, f\u00f8r vi naaede Maalet, endnu skulde vi f\u00f8rst passere Apatin, Moh\u00e1cs, Baja , Tolna, Paks, F\u00f6ldv\u00e1r og Ersc\u00e9ny; syv Byer, hvor vi i hver kunde vente nye Gj\u00e6ster, alle skulde med.<\/p>\n

Ved Erd\u00f8d, h\u00f8it paa Klinten, ligger en Ruin, ligesaa malerisk, som Sagnet der knytter sig til den, er eiendommeligt *):<\/p>\n

*) Jeg giver Sagnet som jeg mundtligt h\u00f8rte det paa Stedet; det lyder derimod noget anderledes i Mednyansskys: “Erz\u00e4hlungen , Sagen und Legenden gus Ungarns Vorzeit”.<\/p>\n

en Junker af Huset Erd\u00f8d l\u00f8ftede Hand mod sin Fader, slog ham i Ansigtet, og Oldingen forbandede S\u00f8nnen, et flammer\u00f8dt M\u00e6rke, som hos Kain, viste sig paa S\u00f8nnens Pande, det br\u00e6ndte, det drev ham afsted op mod det kolde Norden, gjennem Sumpe og Skove, over Bjerge og Have, til Iis og Snee; Alle vendte sig fra ham, hvor han kom; M\u00e6rket br\u00e6ndte og br\u00e6ndte, han vendte sig mod Syd, til de muntre, livfulde Folk, men de frygtede Kain, de vendte sig fra ham; da kom Fortvivlelse i hans Hjerte; ikke vidste han, hvor han gik; – – en Flod bruste under Skr\u00e6nten hvor han stod, en Ridderborg laae der, bestraalet af den synkende Sol, – han kjendte dens Taarne, dens Spiir og Gubben, som, st\u00f8ttet paa sin gamle J\u00e6ger, gik over Vindelbroen; han styrtede for Oldingens Fod, – og ved Faderens Velsignelse forsvandt det br\u00e6ndende M\u00e6rke.<\/p>\n

Vore sidste Gjester vare h\u00f8ist eiendommelige, \u00e6gte ungariske Landjunkere; Alle i brogede Jakker af lyser\u00f8dt eller lyseblaat, stribet Linned; Alle havde de bar Hals og stort Skj\u00e6g, det skulde nok v\u00e6re Uskyld og Kraft! de havde Huer med den ungariske Nationalfarve, gr\u00f8nt, guult og r\u00f8dt, den ene lille trekantede Lap syet ved Siden af den anden. Alle bare Moustacher, der endte til hver Side som et lille Eenhj\u00f8rning Horn; dog med denne Pynt udm\u00e6rkede sig is\u00e6r en ung, marzepanagtig J\u00f8de; han havde dem saa smaa, at de saae ud som tre Haar, s\u00e6rdeles klistrede med Pomade; man kunde see, at han i Familien, og hos sig selv, gjaldt for en s\u00e6rdeles Kavaleer, han var en rigtig ungarisk Driver!<\/p>\n

Ud paa Eftermiddagen naaede vi Moh\u00e1cs, hvor vi skulde blive til n\u00e6ste Morgen; Sletten uden for denne By har en Slags Ber\u00f8mthed ved Slaget mellem Ludvig den Anden af Ungarn og Soliman den Store; det er foreviget i et Maleri, som findes i Bispegaarden, udenfor Byen; jeg var med de Andre paa Veien, men vendte om, – jeg gad ikke gaae saa langt, jeg styrede til en Barbeer, jeg var prosaisk, og det bliver man paa en Reise, dog maa jeg tilstaae, det laae mig paa Hjertet at jeg ikke saae det Billede, som de andre Passagerer talte saa meget om; men, ikke sandt, man kan ikke faae Alt at see! jeg saae et andet Billed! inde hos den fattige Barbeer hang et \u00e6gte ungarisk Stykke, af den Slags som man kj\u00f8ber for fire Skilling, paa et Ark Papir, to bedende Engle sv\u00e6vede i Luften, og under dem foldede sig to H\u00e6nder med den Indskrift: “For Vennerne!” ved Siden af knyttede sig to st\u00e6rke N\u00e6ver, og her stod skrevet: “mod Fjenderne!”<\/p>\n

Det var ogsaa et Billede, og maaskee mere characteristisk for Ungarn, end det, jeg skulde have seet i Bispegaarden, hvorhen jeg ikke gad gaaet.<\/p>\n

Jeg var tr\u00e6t, led og kjed af Donaufarten; om det ikke er smukt sagt, sandt er det dog!<\/p>\n

Donau-fart: Svinehyrderne<\/strong><\/p>\n

Udenfor Hytten, klinet af Leer og Straa, sidder en gammel Svinehyrde, en \u00e6gte Ungarer, altsaa en Adelsmand, tids har han lagt Haanden paa Hjertet og sagt sig det selv *)<\/p>\n

*) Den lavere Adel i Ungarn er meget talrig, selv i de usleste Hytter leve de som B\u00f8nder, see Ellrichs: “Die Ungarn wie sie sind”.<\/p>\n

Solen br\u00e6nder hedt, derfor har han vendt den uldne Side af Faareskinds-Pelsen ud ad; et s\u00f8lvhvidt Haar h\u00e6nger ned om det charakteristisk brune Ansigt; han har faaet sig et nyt Stykke Linned, en Skjorte, den tumler han efter sin Skik, gnider den ind med Fl\u00e6sk, saa holder den sig l\u00e6nger reen, kan vendes og atter vendes. S\u00f8nnes\u00f8nnen, en blomstrende Kn\u00f8s, med sit lange, sorte Haar glindsende af samme Slags Pomade, som den Gamle giver sit Linned, staaer t\u00e6t ved, l\u00e6net til en Stav; en langagtig L\u00e6der-Vads\u00e6k h\u00e6nger ham over Skuldrene; han er ogsaa Svinehyrde og skal i Aften ombord paa Fart\u00f8iet, der, sl\u00e6bt af Dampskibet Eros, f\u00f8rer en stor Ladning Sviin til Keiserstaden.<\/p>\n

“I fem Dage er I der!” siger den Gamle, “da jeg var en Kn\u00f8s, som Du, brugte vi sex Uger dertil! Skridt for Skridt gik vi, gjennem mosede Veie, gjennem Skov og over Klipper; Sviin, der de f\u00f8rste Dage vare saa fede, at et Par Stykker revnede af Marschen, bleve tynde og elendige, f\u00f8r vi kom til Stedet! – Nu gaaer Verden frem! Alting bliver lettere!”<\/p>\n

“Vi kunne ryge vor Pibe!” siger den Unge, “ligge i vor Pels, i den varme Sol, Byer og Enge fare os forbi, Svinene flyve med og blive fede af Reisen! Det er et Herreliv!”<\/p>\n

“Hver har sit,” siger den Gamle, “jeg havde mit! i Besv\u00e6rligheden er der Lystighed. I Skoven, naar jeg saae Zigeunerne koge og brase, maatte jeg v\u00e6re snild, at ikke mit bedste Sviin kom i Gryden. Jeg oplevede mangen Spads, jeg maatte t\u00e6nke, maatte snoe mig og imellem slaae en N\u00e6ve. Paa Sletten mellem Fjeldene, hvor Du veed Vindene er lukket inde, drev jeg min Hjord, jeg drev den over Marken, hvor Vindenes usynlige Slot er reist. Man saae hverken Huus eller Tag; Vindenes Slot kan kun fornemmes! jeg drev Hjorden gjennem alle de usynlige Stuer og Sale; jeg m\u00e6rkede det fuldt vel, V\u00e6ggen var Storm, D\u00f8ren Hvirvelvind! Sligt er v\u00e6rd at have pr\u00f8vet! det giver noget at fort\u00e6lle! hvad har I, som dovne i Solskin paa den store, sv\u00f8mmende Svinesti!” – Og som den Gamle taler, gnider han ivrigt sit nye Stykke Linned.<\/p>\n

“Gaae med til Donau!” siger den Unge, “der skal Du see en Dands af Sviin, fede, som om de skulde revne hver og een. De vil ikke ud paa Skibet, vi drive dem med Kjeppe, de knuge sig sammen, stille sig paa tv\u00e6rs, str\u00e6kke sig paa Jorden, kravle paa Ryggen af hinanden, i hvor tunge de end ere! det er en Dands at see! Du vil lee, saa du ryster; der er en Hvinen, alle Ungarns Musikanter kunne ikke faae saadanne Toner ud af deres S\u00e6kkepiber, om de klemte dem nok saa st\u00e6rkt! nu glindser din Skjorte saa velsignet af Flesk, Du kan ikke faae den bedre! f\u00f8lg med til Donau, jeg giver at drikke, gamle Fatter! om fire Dage er jeg i Keiserstaden, jeg skal see Pragt og Stads, jeg kj\u00f8ber Dig r\u00f8de Buxer og fors\u00f8lvede Sporer!”<\/p>\n

Og den gamle Svinehyrde l\u00f8fter stolt sit Hoved, seer med funklende \u00d8ine paa den unge Magyar, h\u00e6nger Skjorten op paa Knagen i den lave Leerhytte, hvor der kun er B\u00e6nk, Bord og Tr\u00e6kiste; han nikker og mumler: Nemes-ember van, nemes ember \u00e9n \u00e9s vagyok! *)<\/p>\n

*) “Han er en Adelsmand, jeg er ogsaa en Adelsmand!<\/p>\n

Donau-fart: Markeds-Gj\u00e6ster<\/strong><\/p>\n

Vi forlade Moh\u00e1cs. Vort Skib var aldeles overfyldt med Mennesker, vi vare over tre Hundrede, og der kunde endnu ventes flere, f\u00f8r vi naaede Pesth! Kister, S\u00e6kke, Bylter og Pakker laae opdyngede, saa h\u00f8it som Hjulkasserne ragede i Veiret, og rundt om paa D\u00e6kket og under D\u00e6kket s\u00f8gte Folk at skaffe sig en Plads, om ikke at sidde, saa at staae; bedst havde en tyrkisk Hebr\u00e6er, der var fulgt med fra Semlin, han holdt ufortr\u00f8den den Plads, han engang, havde indtaget, nok saa lystig, Bajas for hele Forsamlingen, sad han paa et udbredt Teppe og holdt mellem sine Been en stor Dunk med Viin! hvert \u00d8ieblik drak han en Skaal, nikkede og sang, galede som en Hane og sukkede som en Jomfrue; en Heiduk i r\u00f8de Buxer og stor, hvid Kappe stod uforandret fra Morgen til Aften, med Ryggen op til Capitainens Kahyt, og sm\u00f8gede sin Pibe; nogle gamle j\u00f8der l\u00e6ste for sig selv h\u00f8it af hebraiske Bibler. Paa nogle opstablede Bylter sad et Par Familier og spiste L\u00f8g og Br\u00f8d samt spillede et Slag Kort eller dovnede, en ung Militair gjorde idelig Cuur til et Pigebarn, mens to andre Officerer sp\u00f8gte med den lille armenianske Dreng Antonio, og til stor Forf\u00e6rdelse for Pater Adam sagde Drengen, at det var ikke godt at v\u00e6re Munk! de viste ham deres Sabel, pegede paa deres Moustacher, satte ham deres brogede Hue paa, Drengen smilte, Pater Adam rystede med Hovedet. Der var en Lystighed, en Skrigen, en Surren og Murren, baade oven og neden. “Mein Parapleem! Parapleem!” skreg en J\u00f8de, som Paraplyen var blevet borte for. “Felix faustumque sit!” raabte en sortkl\u00e6dt “Oskolamestre”, som m\u00f8dte sin Collega! – Den stakkels jomfru, som fulgte os fra Constantinopel, sv\u00f8mmede i Taarer over den store Folkemasse og, som hun sagde: det skr\u00e6kkelige Selskab i anden Kahyt; det var ogsaa til at lee eller gr\u00e6de over; Alt dernede var indhyllet i Tobaksr\u00f8g; Folk stod op paa hinanden, men der var ogsaa Mange som sad, og det ikke blot paa B\u00e6nkene, men paa Enden af Bordene; hele Dagen sad de her, for at have en Siddeplads til Natten. To unge Madammer af den mosaiske Troesbekjendelse stode midt i Tr\u00e6ngselen, de holdt hinanden om Livet og lugtede til en Citron.<\/p>\n

I f\u00f8rste Kahyt var ikke meget bedre Plads, kun var man fri for Tobaksr\u00f8g. Midt imellem Damerne sad, nok saa ugeneert, Herrerne og spillede Makau, et meget h\u00f8it Hazardspil; en Semliner Handlende, i gr\u00f8n Kasseking og med sort Filthat, som han aldrig tog af, selv naar han sov, havde alt spillet Uhr og Penge bort. Champagnen knaldede, her duftede af Beufsteg -! og ud paa Aftenen blev det v\u00e6rre endnu: der maatte soves paa Borde og B\u00e6nke, ja under Bord og B\u00e6nke, selv i Kahytsvinduerne; Nogle laae paakl\u00e6dte, Andre gjorde sig det mageligt og bildte sig ind, de skulde i deres egen gode Seng hjemme. Inde hos Damerne var ligesaa overfyldt; et Par af de \u00e6ldste tog, som man kalder det, Mod og Mands Hjerte til sig og satte sig indenfor D\u00f8ren hos os! Andre toge Plads paa Trappen, den Ene over den Anden. Hele D\u00e6kket var en stor S\u00f8ster-Seng, og her gik Folk tilsengs allerede med Solen, man kunde ikke gj\u00f8re et Skridt uden man traadte paa dem! her var en Mumlen, en Bukken, en Snorken og saaledes havde vi to N\u00e6tter! Man glemte ganske Naturens Poesi for Hverdagslivets. Rige, frugtbare Landstr\u00e6kninger, Viinbjerge og store Landsbyer med nye og lyse Kirker, foer vi forbi. Endelig den tredie Morgen efter Afreisen fra Moh\u00e1cs heisedes det ungarske Flag *),<\/p>\n

*) Det ungarske Flag har foroven en r\u00f8d, for neden en gr\u00f8n og midt i en hvid Stribe. I Feltet til h\u00f8ire ere Floderne Drau, Sau og Theis, i Feltet til Venstre tre Bjerge: Tatra, Fatra, Matra og over Feltet en Krone, hvis Kors er b\u00f8iet som paa den virkelige ungarske Kongekrone, der er en Gave af Pave Sylvester til Stephan den Hellige. Ingen, som ei har baaret den, faaer Navn af Ungarns Konge.<\/p>\n

i luftig Taage laae Pesth for os! Ofen skjultes af det h\u00f8ie St. Gerhardsbjerg *), hvor \u00f8verst oppe paa Taarnet et Flag heisedes for at hilse Dampskibet, der bragte Markedsgj\u00e6ster.<\/p>\n

*) Herfra styrtede Hedningerne den hellige Gerhard i Donau.<\/p>\n

Donau-fart: Pesth og Ofen<\/strong><\/p>\n

Det er et Prospect! men hvorledes maler man dette med Ord, og det Sollys, hvori det fremtraadte. Bygningerne i Pesth langs Flodbredden synes Pallads ved Pallads, hvilket Liv og F\u00e6rdsel! ungariske Dandys, Handelsm\u00e6nd, baade J\u00f8der og Gr\u00e6kere, Soldater og B\u00f8nder, tr\u00e6nge sig imellem hinanden. Det er Sanct Medardi Marked. Under det h\u00f8ie, gr\u00e6sgr\u00f8nne Bjerg str\u00e6kke sig paa den modsatte Flodbred mindre, men brogede Huse; et Par R\u00e6kker ligge i Geleed paa Bjergsiden. Det er Ofen, Ungarns Hovedstad; F\u00e6stningen, det ungarske Akropolis l\u00f8fter sine hvide Mure over de gr\u00f8nne Haver. En Bro paa Baade forbinder Byerne! hvilken Tr\u00e6ngsel og Tummel! Broen gynger idet Vogne fare over den; Soldater marschere, Bajonetterne blinke i Solen; en Procession af B\u00f8nderfolk gj\u00f8r Valfart; nu ere de midt paa Broen, Korset funkler, Sangen lyder hen til os. Floden selv er halv opfyldt med Skibe og smaa Fart\u00f8ier. H\u00f8r Musik! en Skare Baade blive roede op mod Str\u00f8mmen; de ungarske Flag vaie i dusinviis fra hver Baad, hele Bredden fyldes af Mennesker, hvad er det for et Tog? Alle Personerne i Baaden ere saagodt som n\u00f8gne, men med trefarvel Kaskjet. Musiken klinger, Flagene veie, Aarerne pladske hvad betyder dog dette? Jeg sp\u00f8rger en ung Dame, som ogsaa seer paa denne Stads, og hun forklarer mig den, det er den militaire Sv\u00f8mmeskole, Officerer og Kadetter, de sv\u00f8mme alle omkap ned med Str\u00f8mmen til St. Gerhardsbjerget, men det er umuligt at sv\u00f8mme tilbage, og derfor roe de i Baade, med Faner og Musik! det seer godt ud, det er eiendommeligt! Alt er Jubel, Alt er Festlighed, Kirkeklokkerne ringe, det er Pintsedag!<\/p>\n

Vi stige i Land, vi s\u00f8ge et Hotel, det er stort, det er pr\u00e6gtigt, det er uforskammet dyrt! i Markedstiden er her ingen Taxt! vi vandre omkring i Pesth; det er jo Wien, i det mindste et Stykke af Wien, de samme Boutiker, de samme brogede, velmalede Skildter, med Portr\u00e6tter og Allegorier, man faaer Lyst at staae stille! see, der paa Kaffehuset l\u00e6ses i gyldne Bogstaver: “Kave-hos” og neden under staaer et Billede, der viser “den himmelske Kaffekilde”. Engle sidde her til Bords og drikke Kaffe; en af de allersmukkeste henter den ved Kilden, hvor den ganske m\u00f8rkebruun v\u00e6lter ud mellem Blomsterne. Her er i een af Gaderne en “Stock- am Eisen”, ganske som i Wien, det sidste Minde om Urskoven ved Donau; hver vandrende Haandv\u00e6rkssvend slog sit S\u00f8m i Tr\u00e6et, saal\u00e6nge der var et Punkt, hvor det kunde drives ind, og Tr\u00e6et blev et Jerntr\u00e6, et Tr\u00e6 af S\u00f8m! Herkules selv eiede ikke en saadan K\u00f8lle.<\/p>\n

Intet Spor sees nu mere af Donau-Oversv\u00f8mmelsen; hvert Huus er reist igjen, Alt er mere nyt, mere pr\u00e6gtigt.*)<\/p>\n

*) 1838 var her som bekjendt en skr\u00e6kkelig Oversv\u00f8mmelse; Vandet steg til 29′ 4″ 9″‘, mange Mennesker omkom, Qv\u00e6get druknede, Huse styrtede sammen.<\/p>\n

Ofen har eet Theater, Pesth to *) det ene og mindre af disse er National-Theatret,<\/p>\n

*) Udenfor Pesth i “Stadtw\u00e4ldchen” er et lille Sommer-Theater; under mit Ophold behagede her is\u00e6r “Treff K\u00f6nig oder Spieler und Todtengr\u00e4ber, Lebensbild mit Gesang” von A. Varry.<\/p>\n

hvor der kun opf\u00f8res Skuespil i det ungariske Sprog; her ere gode Acteurer, godt Sammenspil, og Huset er, som man sagde mig, altid godt bes\u00f8gt; ogsaa som Concertsal benyttes denne Bygning, jeg h\u00f8rte i ungarisk Overs\u00e6ttelse Mendelsohn-Bartholdys Oratorium Paulus; eller som det hedder forkortet paa ungarisk: P\u00e5l. Det kongelige Stadt-Theater er stort og smukt, men slet oplyst. Den i Tydskland feirede Emil Devrient fra Sachsen gav som Gj\u00e6sterolle Sancho i Raupachs: “die K\u00f6nigstochter ein Bettlerweib” og Bolingbroke i Scribes: “Et Glas Vand”. Der var Natur og Sandhed i denne Kunstners Spil, han ragede betydeligt frem i denne Omgivning, imidlertid vare der flere, som man m\u00e6rkede vare Folkets Yndlinger, is\u00e6r en Madame, der forekom mig i h\u00f8i Grad maniereret, men jo v\u00e6rre Madamen gjorde det, desto mere klappede Folk. “National Casino”, hvor jeg blev indf\u00f8rt, er meget storartet, og hvad B\u00f8ger og Blade angaae s\u00e6rdeles vel udstyret; hvad her i\u00f8vrigt meest interesserer den Fremmede, er den M\u00e6ngde forskjellige Tidsblade og Skrifter i Landets eget Sprog. Som den betydeligste og meest l\u00e6ste ungariske Digter n\u00e6vnes Josika, der is\u00e6r har skrevet Romaner; een af disse “B\u00f8hmerne i Ungarn”, roses meget. – Det Sp\u00f8rgsmaal blev gjort mig, om intet ungarisk V\u00e6rk var oversat paa Dansk, og jeg vidste kun at n\u00e6vne eet: Szechenyi om V\u00e6ddel\u00f8b, og tilf\u00f8iede, at dette just var oversat af den af mine danske Venner, som er mig kj\u00e6rest; Ungareren talte med stor Begeistring om Szechenyi og hans mange Fortjenester af Ungarn; som hans interessanteste V\u00e6rk blev n\u00e6vnet “der Credit”. Szechenyis Portr\u00e6t prangede i alle Boglader, det pyntede vor Kahyt paa Dampskibet, som f\u00f8rte os h\u00f8iere op af Donau. Dog f\u00f8r vi seile paa den igjen, da f\u00f8rst en lille Vandring hiin Side Ofen til Gul Babas Grav ved “Keiserbadet”; den tyrkiske Helgen bringe vi en Hilsen fra Orient, fra det gamle Stambul, fra Mohammeds gr\u00f8nne Fane! Hvo er han derinde, som ligger udstrakt paa sit Ansigt; en hvid Filthat uden Skygge slutter sig om hans Pande! saae jeg ham ikke i de hvirvlende Dandse mellem Mewlewis i Pera! Det er en Derwisch! paa sin Fod er han vandret herhid, over Bjerge, gjennem \u00f8de Str\u00e6kninger herhid til et fremmed Folk, til de Christnes By! hans Pillegrimsfart er endt! han h\u00e6nger til et Minde om den en broget malet Tr\u00e6sabel paa V\u00e6ggen, kaster sig igjen paa sit Ansigt og mumler: “der er ingen Gud uden Gud, og Mohammed er hans Prophet!”<\/p>\n

Det er Aften! Solen synker r\u00f8d og stor! stille vandrer \u00d8sterlandets S\u00f8n fra Graven til den h\u00f8ie F\u00e6stning; den eensomme Vei har han s\u00f8gt, den meest afsides Bastion, han b\u00f8ier sit Hoved, l\u00e6ser igjen en B\u00f8n. Almuesmanden staaer langt borte, stirrer efter den fremmede Vandrer og har sine egne Tanker! der er, veed han, ei Fred i Natten paa dette Sted; en Time f\u00f8r Midnat skrider her en usalig Aand, en kj\u00e6mpestor Tyrk; Skikkelsen l\u00f8fter den st\u00f8rste af Kanonerne, skuldrer og marscherer Volden rundt; ved Slaget Tolv l\u00e6gger de Kanonen paa sin Plads og forsvinder. Vil i denne Nat her den Levende vexle Ord med den D\u00f8de? Der er stille paa Bastionen, stille i det lille Gravkammer, hvor Gul Baba sover.<\/p>\n

Donau-fart fra Pesth til Wien<\/strong><\/p>\n

Dampskibet Maria Anna seiler i den tidlige Morgen til Wien, vi stige ombord, det lille Fart\u00f8l er overfyldt med Mennesker; i rask Flugt gaaer det mod Str\u00f8mmen hen forbi Badehusene, hvor Plankev\u00e6rket bugner under V\u00e6gten af halvn\u00f8gne Krigere, Een drapperet med et Lagen, Andre i Skjorte; – men nu ere vi forbi!<\/p>\n

Langs disse Bredder strakte sig engang \u00f8de Urskove; en eensom Hytte af Jord og Grene laae ved den svulmende Flod, Waiz hed dens fromme Eneboer, Erindringen om ham lever nu ene i Navnet paa Byen, der nu hilser os med Kirker og Promenader. Det er Waizen. Legenden fort\u00e6ller, at kort f\u00f8r Slaget ved Mogyrrod rede Fyrsterne Geisa og Ladislaus gjennem Urskoven her, de talte om at ordne H\u00e6ren; pludselig raabte Ladislaus: “saae Du Intet! – mens vi talte sammen, kom fra Himlen en Engel, han holdt en Krone over dit Hoved! nu veed jeg, Du seirer!” og Geisa svor: “er Gud for os, og dit Syn opfyldes, da bygger jeg en Kirke paa dette Sted!” – – Fjenderne flygtede -! og her ved Eneboerens Hytte, i den m\u00f8rke Skov, reiste sig pludselig en Hjort med br\u00e6ndende Gevierer, Krigerne skj\u00f8d paa den, Hjorten sprang i Donau og forsvandt. Ved Waiz’s Hytte byggedes Kirken; en Stad reiste sig omkring den, og fik Navnet Waizen.<\/p>\n

Sagn og Minder knytte sig til disse Bredder; her vexler med Skov-og Fjeldnatur, med gr\u00f8nne Marker og folkerige Byer. Vi n\u00e6rme os en Ruin, engang i dens Velmagtsdage eet af Europas meest feeagtige Slotte. Mathias Corvinus elskede dette Sted; paa hans Bud strakte sig Gulvene her af Marmor, Loftet prangede med Guld, V\u00e6ggene med Billeder og rige Tapeter. Hvert Vindue fortalte en Legende eller et hedensk Sagn, brogede Fugle fl\u00f8i ved Vintertid herinde mellem Sydens Palmer og Oranger. Alt er forsvundet, R\u00e6ven graver sin Hule, hvor stolte Riddersm\u00e6nd dandsede i Rad. Hyrden driver sin Hjord over den smalle Sti mellem Buskene, hvor kunstige Vandspring pladskede paa de h\u00f8ie Terrasser. Hine Tiders Digtere fandt her i Skuet Stof for deres Tanke om Armidas fortryllende Have. I den maaneklare Sommeraften l\u00f8snedes her, ved den med Marmor indd\u00e6mmede Bred, Baaden, som var smykket paa \u00f8sterlandsk Viis, Musiken klang, livsglade Qvinder, kj\u00e6kke M\u00e6nd gjorde en lystig Seiltour og gl\u00e6dede sig ved Aftenen og det pr\u00e6gtige Eccho, der svarede og atter svarede fra det sex Etager h\u00f8ie Salomons Taarn nede ved Floden. Alt dette er forsvundet, Alt er forbi, kun Eccho sidder her endnu paa Ruinen og svarer med sin Ungdoms friske Stemme; dog eet Navn, siger Almuen, gjentager det ikke, og det er Forr\u00e6deren Vet\u00e9z, som forraadte sin Konge.<\/p>\n

Vi n\u00e6rme os Gran, hvor Stephan den Hellige er f\u00f8dt og nu hviler i sin Kiste. Oppe paa Klinten midt i den forfaldne F\u00e6stning staaer en Kirke under Bygning, Byen selv ligger flad, nede mellem gr\u00f8nne Tr\u00e6er *)<\/p>\n

*) Den led meget ved Oversv\u00f8mmelsen 1838.<\/p>\n

fra disse hen over Donau flagre en M\u00e6ngde Sommerfugle, som var det en Skare Sylphider, af hvilke vi kun saae Vingerne. Tanken om Sylphider og Byens Navn leder Tanken paa Nordens Sylphide, der fl\u00f8i fra den danske Scene til Verdensbyen Paris og henrev selv den kritisk fornemme Jules Janin – og i samme Nu – gik paa Krykker ved et af Pyren\u00e6ernes Bade, sank fra Beundring og Navnkundighed ned til Lidelse og Glemsel -! jeg glemmer Stephan den Helliges By for Lucile, glemmer Gran for Grahn.<\/p>\n

Mod Aften naaede vi Comorn; nye Passagerer str\u00f8mmede til vort Dampskib, der var nu saa overfyldt, at Hver af os maatte v\u00e6re glad ved til Natten at erholde en siddende Plads; det at udstr\u00e6kke sine tr\u00e6tte Lemmer, var for meget at vente. Side ved Side sad vi; da her i Donau Sandbankerne ere bev\u00e6gelige og snart ligge her snart der, saa l\u00f8b vi naturligviis flere Gange paa; den ene Passageer st\u00f8dte Panden mod den anden, et Par gamle Herrer sank i Kn\u00e6 paa Gulvet og Spisebordene dandsede Mazurka.<\/p>\n

Seiladsen n\u00e6ste Formiddag fremb\u00f8d kun Skuet af flade, skovgroede Kyster, hist og her en Vandm\u00f8lle, hist og her en Landsby med en Kirke; nu laae vi ud for Presburg; idet vi lagde ind mod Broen, kastede en “Kellner” et Spilkort ud i Donau, Himlen maa vide hvorfor; Kortene gik dybt ned, som vilde de s\u00f8ge Bund, eet is\u00e6r, men det kom tilveirs igjen, det var Hjerter-Dame; hun neiede tre Gange meget dybt og saa sank hun. Det var Modtagelsen i Presburg. T\u00e6t ved, hvor vi steg i Land, h\u00e6vede sig med et muret Gel\u00e6nder en lille H\u00f8i, som har stor Betydning, det er “Kr\u00f6nungs Berg”, rundt om den samler sig ved Kongekroningen det glade Folk, og Ungarerne ere smukke, meget smukke! fra alle Flodskibene vaie da de trefarvede Flag; Kanonerne tordne og Ungarns Konge, i samme Dragt og med samme Krone, som Stephan den Hellige har baaret, rider op paa denne H\u00f8i og, med Sv\u00e6rdet h\u00e6vet mod Verdens fire Hj\u00f8rner, sv\u00e6rger at v\u00e6rne om og h\u00e6vde sit Land. Kirkeklokker og Basuner, Folkemunde og Kanoner juble deres “Leve” for den af Herren salvede!<\/p>\n

Jeg lider denne Stad, den er livlig og broget! Boutikerne synes hentede fra Wien! “ja, her er Meget at see,” siger Borgermanden, “f\u00f8lg med til Slotsruinen h\u00f8it paa Fjeldet ved Donau. Det er en Udsigt, over den sv\u00f8mmende Bro, over By og Kornland! hen ad Fjeldet h\u00e6nger en Gade med brogede Huse, med duftende Tr\u00e6er, B\u00f8rnene dandse deroppe i den varme Sol! vi gjennemvandre Staden, her er gamle Minder, her er s\u00e6lsomme Sagn!” – her er ogsaa deilige Roser og endnu smukkere B\u00f8rn; – jeg m\u00f8dte saaledes en ganske lille Pige med en stor Bouquet, hun smiilte til mig, den Fremmede, standsede i sin raske Fart, tog een af de smukkeste Roser, gav mig den, nikkede og var borte. – Rosen skal ikke visne, den skal blomstre i et Digt, og naar den Lille om nogle Aar selv er en udsprungen Rose, bringer Tilf\u00e6ldet hende dette Digt – mon hun da husker den Fremmede, som hun gav Blomsten.<\/p>\n

Vi staae paa Pladsen foran Raadhuset, over Porten paa Muren pranger et Billede malet al fresco; det viser en gammel Mand i sort Kjortel og med langt Skj\u00e6g, han b\u00f8ier sig hen over en opslaget Bog, hvad betyder dette. Hvad siger Sagnet. Det er en gruopv\u00e6kkende Historie. Denne Skikkelse var engang een af Stadens m\u00e6gtigste Raadsherrer, han var Alchymist og Astrolog, frygtet og forhadt. Alt vidste han at tilegne sig, endogsaa den fattige Kones lille Ager; og den arme Qvinde tr\u00e6ngte ind i Raadhuset, hvor han sad med Stadens M\u00e6gtige; hun jamrede i Fortvivlelse og opfordrede ham til at afl\u00e6gge Eed paa, at han havde handlet efter Ret og Samvittighed, – og han tog Bogen, b\u00f8iede sig over den, l\u00e6ste med huul Stemme Eden, h\u00e6vede sin Haand og svor. – Da brusede en Hvirvelvind gjennem Salen og Alle sank til Jorden; – da det blev stille igjen, da de atter reiste sig, var Meenederen forsvundet, Vinduet knust, og udenfor paa Muren stod uudsletteligt, levende i hvert Tr\u00e6k, som vi see det endnu, Billedet af Raadsherren i Presburg. Som en Farveskygge havde Dj\u00e6velen bl\u00e6st ham ind i den glatte Muur.<\/p>\n

Vort Dampskib var igjen i Flugt, vi m\u00f8dte et andet Dampskib: Arpad, det kom fra Wien og var overl\u00e6sset med Passagerer, som vort; Hattene svingede, Lommet\u00f8rkl\u00e6derne viftede; vi afspeilede os i hinandens \u00d8ine, og Billedet forsvandt igjen, ikke een af de mange Figurer er blevet tilbage i Tanken, uden en Dame i Nankinskaabe og med gr\u00f8n Kn\u00e6k-Parasol; hun har slaaet sig til Ro i mit Hjerte, jeg vil haabe hun er et skikkeligt Fruentimmer!<\/p>\n

Hele Morgenstunden, alt l\u00e6nge f\u00f8r vi havde n\u00e6rmet os Presburg, saae vi en tyk, st\u00e6rk R\u00f8g h\u00e6ve sig i Horizonten, det var Ildl\u00f8s, det halve Theben afbr\u00e6ndte denne Dag; vi n\u00e6rmede os ved Solnedgang dette Sted, eet af de meest maleriske paa den hele Fart. H\u00f8it paa Bjerget laae en Ruin, den skj\u00f8nneste vistnok ved hele Donau; den r\u00f8de Aftensol skinnede paa de vaade M\u00f8llehjul, der, idet de gik rundt, syntes at v\u00e6re hamrede af Guld. Alt var gr\u00f8nt og duftende rundt om! hvilken Skj\u00f8nhed, hvilken Storhed i den hele Natur! Ungarns Theben er en lille Plet, faldet fra Himlen! og her i al den Deilighed var Jammer og N\u00f8d, den halve By laae i Gruus og Aske, en tyk R\u00f8g dampede fra Brandstedet; s\u00f8ileagtige ragede de smalle Skorstene op i Luften; Taget var revet af Kirken, de sortr\u00f8gede Mure bleve slikkede af den r\u00f8de Lue! – Hvilken Elendighed! mange M\u00f8dre s\u00f8gte endnu deres B\u00f8rn; en Kone stod ved Strandbredden og vred sine H\u00e6nder; en forbr\u00e6ndt Hest humpede hen over Broen! – –<\/p>\n

Vi foer forbi -! vi vare i \u00d8sterrig! n\u00e6ste Morgen skulde vi see Wien!*)<\/p>\n

*) Reisen fra Constantinopel til Wien varer saaledes, Qvarantainen fraregnet, hele 21 Dage og er h\u00f8ist tr\u00e6ttende; man betaler paa f\u00f8rste Plads 100 Gylden, paa anden 75, paa D\u00e6kket 50. Fra Wien med Str\u00f8mmen til Constantinopel er den hele Reise endt paa 11 Dage, Betalingen ombord er derfor noget dyrere, f\u00f8rste Plads koster 125 Gylden, anden Plads 85, D\u00e6ksplads 56.<\/p>\n

Magre Skove i det Uendelige laae for os! Luften var alt i den tidlige Morgen tyk og hed, den skinnede ikke, som over Middelhavet og Bosporus. Jeg syntes at v\u00e6re i Hjemmet paa en trykkende varm Sommerdag! min Reise var nu forbi. En Forstemthed knugede mit Hjerte, en Forudf\u00f8lelse af noget ret Ondt! – I det lille Danmark staaer hvert Talent saa n\u00e6r ved det andet, at der puffes og tr\u00e6des, da de Alle ville have Plads. – Hvad mig angaaer, da har man kun \u00d8ine for mine Feil! min Vei i Hjemmet gaaer gjennem en st\u00e6rk S\u00f8gang! jeg veed, mangen B\u00f8lge vil endnu tungt v\u00e6lte over mit Hoved, f\u00f8r jeg naaer Havn! – Dog det har jeg for mig, at min Eftertid ei kan v\u00e6re mig str\u00e6ngere, end min Omgivning er det.<\/p>\n

Over Praterens blaanende Tr\u00e6er stod i den tykke, varme Luft Stephans-Taarnet.<\/p>\n

Oversigt over indhold “En Digters Bazar” 1842<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hans Christian Andersen: En Digters Bazar – A Poet’s Bazaar 1842 Donau-fart: Fra Czerna-Woda til Rustschuk *) Oversigt over indhold “En Digters Bazar” 1842 *) Hver fjortende Dag kan man med \u00f8sterrigske Dampskibe gaae fra Constantinopel over det sorte Hav og opad Donau til Wien; her gives to forskjellige Farter, den ene er fra det … L\u00e6s mere H.C. Andersen: En Digters Bazar – Donau-fart: Fra Czerna-Woda til Rustschuk<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":27856,"menu_order":9,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-28324","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28324","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28324"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28324\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27856"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28324"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}