{"id":28322,"date":"2012-10-23T14:29:42","date_gmt":"2012-10-23T12:29:42","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28322"},"modified":"2012-10-23T14:29:42","modified_gmt":"2012-10-23T12:29:42","slug":"h-c-andersen-en-digters-bazar-orienten-en-storm-i-archipelagus","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28322","title":{"rendered":"H.C. Andersen: En Digters Bazar – Orienten: En storm i Archipelagus"},"content":{"rendered":"

Hans Christian Andersen: En Digters Bazar – A Poet’s Bazaar 1842<\/strong><\/p>\n

Orienten: En storm i Archipelagus<\/strong><\/p>\n

Oversigt over indhold “En Digters Bazar” 1842<\/a><\/p>\n

I den tidlige Morgenstund roede jeg ud fra Syras Havn til det franske Krigs-Dampskib Rhamses, der kom fra Marseille, og havde over Middelhavet havt en h\u00f8ist stormfuld Reise; Veiret havde endnu ikke ret lagt sig! Vinden peb i Tougv\u00e6rket, B\u00f8lgerne v\u00e6ltede ind mod Siden af Skibet.<\/p>\n

Her var en Skrigen og Raaben af Gr\u00e6kerinder, J\u00f8der og J\u00f8de-Madamer, der skulde med ombord til Smyrna; hver af dem maatte, f\u00f8r de turde komme ombord, fremvise deres Billet, men denne var enten gjemt i en Knude af T\u00f8rkl\u00e6det, som ikke kunde blive l\u00f8st eller givet til en Besl\u00e6gtet i en anden Baad, saa de var i en skr\u00e6kkelig Forlegenhed, og Matrosen, der holdt Vagt ved Falderebstrappen, satte sin Hellebarde mod hver, som ikke strax fremviste Billetten. En tyk Gr\u00e6kerinde is\u00e6r br\u00f8lede ganske forf\u00e6rdeligt.<\/p>\n

De stakkels fattige D\u00e6ks-Passagerer bleve drevne hen paa en dem afmaalt Plads af Skibet, en Vagt holdt \u00d8ie med dem, Disciplinen syntes meget streng paa Dampskibet Rhamses *)<\/p>\n

*) I Athen h\u00f8rte jeg kun to franske Dampskibe blive roest som behagelige for alle Passagerer, og det var netop dem jeg tidligere havde v\u00e6ret paa, Leonidas og Lykurg.<\/p>\n

Vi seilede lige ind under Kysten af Tenos, der saae beboet og frugtbar ud; den ene Landsby laae n\u00e6r ved den anden; een af disse var af betydelig St\u00f8rrelse med en smuk Kirke, rundt om strakte sig Viinmarker og dyrkede Agre; tre Bjergr\u00e6kker reiste sig bag hverandre. Vi gik saa n\u00e6r Fjeldv\u00e6ggen, at jeg syntes i Skibet at f\u00f8le Br\u00e6ndingen; bestandig blev S\u00f8en st\u00e6rkere, det var som om Stormen foer ud fra Bjergene paa Tenos. Et aabent Hav laae ud for os, ligesaa skumhvide som sort! Allerede spr\u00f8itede S\u00f8en midt ind paa Skibet, de stakkels D\u00e6ks-Passagerer maatte op mod Skorstenen, bestandig rykkede de Roret n\u00e6rmere; Ingen forhindrede dem nu, hver Matros havde Andet at tage vare; Seil bleve heisede, men ligesaa snart faldt de igjen, Commandopiben l\u00f8d, der var en Raaben, en St\u00f8ien, en S\u00f8syge og Jammer, og bestandigt tog det til. Jeg holdt mig endnu paa D\u00e6kket, skj\u00f8ndt Skibet flere Gange som en Kane paa en Rutschbane foer ned af de store, lange B\u00f8lger. De gr\u00e6ske Qvinder toge hinanden om Halsen og hylede, B\u00f8rnene laae som halvd\u00f8de hen ad D\u00e6kket, og S\u00f8en slog over hele Skibet, saa hver blev dyngvaad, under alt dette bleve vi omkredsede af Maager, de saae ud som den usynlige D\u00f8ds bevingede Timeglas; hver Planke knagede i Skibet, vi foer som fra Stjernerne i Dybet og atter op i Stjernerne.<\/p>\n

Endelig korn jeg i min Koye. Alting raslede, Alting knagede; jeg h\u00f8rte Styrmandens Pibe, Officerernes Commando, Skodderne der bleve lukkede, St\u00e6ngerne der brast, S\u00f8en som slog mod Skibet, saa det standsede og hver Planke vaandede sig. N\u00e6r ved mig anraabte Een Madonna og alle Hellige! en Anden bandede! jeg var forvisset om at vi maatte d\u00f8e, og da jeg ret tydeligt t\u00e6nkte mig det, f\u00f8lte jeg mig roligere; min Tanke var hos alle mine Kj\u00e6re i Danmark. “Hvormeget er der ikke gjort for mig og hvor Lidt har jeg udrettet!” Det var den Sorg, som tyngede mit Hjerte! Jeg t\u00e6nkte paa. mine Venner! “Gud, Du velsigne og gl\u00e6de dem!” var mit stille Testament. “Lad mig i en anden Verden virke hvad jeg ikke virkede her! Alt hvad man skattede hos mig var dit! Alt har Du givet mig! – Din Villie skee!” og jeg lukkede \u00d8inene! Stormen susede over Havet, Skibet b\u00e6vede, som en Spurv i Hvirvelvind; men jeg sov, sov af legemlig Tr\u00e6thed, og ved en god Engels Forb\u00f8n.<\/p>\n

Da jeg vaagnede, h\u00f8rte jeg vel B\u00f8lgernes Slag mod Skibet, men dette selv gled roligt, som en gyngende Svane; vi vare i L\u00e6, vi vare i Bugten ved Smyrna, og jeg saavelsom Gr\u00e6kermadamerne havde for vist ventet at vaagne i en anden Verden, dog det var jo ogsaa Tilf\u00e6ldet. Jeg stod paa D\u00e6kket, og for mig laae en anden Verden: Asiens Kyst.<\/p>\n

Orienten: Smyrna<\/strong><\/p>\n

S\u00f8en i Smyrnas udstrakte, dybe Bugt saae gr\u00f8nguul ud, som et Qvarantaineflag; Asiens Kyster mindede om Siciliens, men de vare langt yppigere; en saadan Frugtbarhed har jeg aldrig kjendt; Solen br\u00e6ndte gl\u00f8dende hed! jeg saae den Verdensdeel, som \u00c6gyptens Moses ogsaa forundtes Skuet af, den Verdensdeel, hvor Christus f\u00f8dtes, l\u00e6rte og led; jeg saae de Kyster, hvorfra Homers Sange udtonede over Verden. \u00d8sterland, Eventyrets Hjem, skulde jeg her betr\u00e6de.<\/p>\n

Vi kom forbi et Fort; hele Kysten til H\u00f8ire strakte sig nu med rige Olieskove; midt i disse laae en stor Landsby med r\u00f8dbrune Huse, blomstrende Frugttr\u00e6er og en frisk Gr\u00f8nsv\u00e6r! en naturlig Park med L\u00f8vtr\u00e6er og h\u00f8ie Cypresser sluttede sig til Olieskovene. Lige for os laae Smyrna.<\/p>\n

De fleste Huse ere brune, Tagene r\u00f8de og spidse, som i Norden; n\u00e6sten ved hvert Huus var plantet Cypresser og disse stode, h\u00f8ie som vore Popler, i en utallig M\u00e6ngde saa langt som Byen strakte sig; hvide, slanke Minareter, de f\u00f8rste jeg saae, overragede de h\u00f8ie, m\u00f8rke Cypresser. I Stadens \u00f8stlige Qvarteer ned mod Bugten, hvor de fremmede Consuler boe, vaiede paa h\u00f8ie St\u00e6nger alle Nationers Flag; bag Byen h\u00e6vede sig et gr\u00f8nt Bjerg med en lille Cypresskov, og aller\u00f8verst Ruinerne af et \u00f8delagt Fort.<\/p>\n

Havnen var opfyldt med Fart\u00f8ier; der laae flere Dampskibe, ogsaa et tyrkisk, det r\u00f8de Flag med Halvmaanen vaiede; en Baad med besl\u00f8rede Tyrkinder roede derhen; disse hvide, formummede Skikkelser mindede om de romerske Liigprocessioner.<\/p>\n

Vi kastede Anker; jeg lod mig s\u00e6tte i Land.<\/p>\n

Det var da altsaa sjunget for min Vugge, at jeg skulde betr\u00e6de Asiens Kyst; min Tanke var opfyldt af store Minder, og det f\u00f8rste mit \u00d8ie her faldt paa var en fransk Theater-Placat. Her var en fransk Troupe; man spillede i Aften “La reine de seize ans” og “Les promiers amours”. Dronning Christine af Sverrig holdt meget af at tumle sig; men det havde hun nok ikke dr\u00f8mt om, at hun skulde vise sig paa et Theater i Asien for Tyrker og Gr\u00e6kere.<\/p>\n

Jeg gik ind i den n\u00e6rmeste Gade, en Slippe vilde man kalde den hos os; en M\u00e6ngde smalle og m\u00f8rke Str\u00e6der l\u00f8b fra denne; Gjenboe kunde magelig ud af sit vindue tage en Priis af Gjenboens Daase; Husene ere af Bindingsv\u00e6rk eller ene og alene af Br\u00e6dder, intet meget h\u00f8it, og i Hovedgaden, hvor jeg gik, vare de fleste Stue-Etager aabne Boutikker med alle Arter af Varer; den f\u00f8rte i en Vinkel gjennem hele Byen og endte i den h\u00f8iere liggende Deel ved Bazaren.<\/p>\n

Man siger, at for at undgaae Pesten, mag man ei komme i Bor\u00f8relse med Nogen, men det er en Umulighed, vil man gjennem Smyrnas Hovedgade; denne er for sn\u00e6ver og Tr\u00e6ngselen for stor. Jeg m\u00f8dte hele Skarer af Qvinder, tilhyllede i lange Mouselins Sl\u00f8r, saa at kun N\u00e6setippen og de m\u00f8rke \u00d8ine vare at see, der kom Armenianere i lange, blaae og sorte Talarer med store, sorte Hatte, i Form af en dansk omvendt Jydepotte paa det aldeles afragede Hoved; pyntede Gr\u00e6kere og skidne J\u00f8der; gravitetiske Tyrker, som lod deres Tobakspiber b\u00e6re af en Kn\u00f8s foran sig. H\u00f8it paa Pukkelen af en Kameel var h\u00e6ngt en Slags Kalesche med brogede Gardiner, og bag disse tittede et besl\u00f8ret, qvindeligt Hoved frem. En Beduin paa bare Been og med Hovedet n\u00e6sten skjult i sin hvide Bernusch gik med raske Skridt, som en formummet \u00d8rkenens L\u00f8ve gjennem Tr\u00e6ngselen; jeg m\u00f8dte en halv n\u00f8gen, sort Dreng, der drev med en Stok to store Strudse foran sig, hver af dem saae ud som en forslidt Kuffert paa Stylter, hvortil der var heftet en blodig Svanehals; det var to h\u00e6slige Dyr, men de gjorde Virkning i Maleriet. Ud af enkelte Boutikker str\u00f8mmede en Duft af Moskus og Myrrha; andre prangede med Frugt, Pomonas Fyldehorn er ikke rigere! Kl\u00e6dningsstykker fra tre Verdensdele gave her det meest brogede Skue. Og alle Tungemaal bruse mellem hverandre, Arabisk, Tyrkisk, Gr\u00e6sk, Italiensk, ja det vilde blive et heelt Register at opregne dem alle.<\/p>\n

Midt i Tr\u00e6ngselen pegede min Ledsager paa en frankisk kl\u00e6dt Herre, “det er den danske Consul, Hr. Jongh!” sagde han, jeg pr\u00e6senterede mig for ham som Dansk, og snart vandrede vi Arm i Arm gjennem den lange Gade; ved Tilf\u00e6ldet havde jeg saaledes strax truffet i Smyrna den, jeg her som bedst kunde holde mig til. Hr. Jongh skulde imidlertid endnu samme Time reise til Constantinopel med et af de tyrkiske Dampskibe, hvis Hurtighed han roste; i Pera vilde vi atter m\u00f8des.<\/p>\n

Ved en Udkant af Byen, hvor Landeveien syntes at f\u00f8re til det Indre af Landet, var en tyrkisk Kan; foran den laae store Hynder og Sivmaatter og paa disse strakte sig, i broget Kaftan og med Turban, en M\u00e6ngde Tyrker, der r\u00f8g deres Pibe; store Vogne, lig dem vi i Danmark kalde Kurvevogne, bleve trukne af hvide Oxer, der vare beh\u00e6ngte med Metalplader, r\u00f8de Snore og Qvaste; een Vogn var aldeles opfyldt med tilsl\u00f8rede Qvinder, der sad i en Klump paa Bunden af Vognen, som en tyk, gammel Tyrk kj\u00f8rte. De vare vist smukke! ja bag mangt et Gitter i hver Gade sad vel en lille Samling af Houris, men de vare, som den tyrkiske Digter synger, “skjulte som Rubinerne i Juveelskrinet, som Rosenolien i Flasken og som Pappeg\u00f8ien i Buret!” Selv Negerindenr dulgte at “Natten har gydet sig i hendes Lemmer,” og at “Haaret er et M\u00f8rke, som hviler paa M\u00f8rke! ”<\/p>\n

Orienten: En Rose fra Homers Grav<\/strong><\/p>\n

I alle Orientens Sange klinger Nattergalens Kj\u00e6rlighed til Rosen; i de tause, stjerneklare N\u00e6tter bringer den bevingede Sanger sin duftende Blomst en Serenade.<\/p>\n

Ikke langt fra Smyrna, under de h\u00f8ie Plataner, hvor Kj\u00f8bmanden driver sine bel\u00e6ssede Kameler, der h\u00e6ve stolt deres lange Hals og tr\u00e6de klodset paa en Jord, som er hellig, saae jeg en blomstrende Rosenh\u00e6k, vilde Duer fl\u00f8i mellem de h\u00f8ie Tr\u00e6ers Grene, og Duens Vinger skinnede, i det en Solstraale gled hen over den, som var Vingen et Perlemor.<\/p>\n

Paa Rosenh\u00e6kken var een Blomst blandt dem alle skj\u00f8nnest, og for den sang Nattergalen sin Kj\u00e6rligheds Smerte, men Rosen var taus, ikke en Dugdraabe laae, som en Medlidenheds Taare, paa dens Blade, den b\u00f8iede sig med Grenen hen over nogle store Stene.<\/p>\n

“Her hviler Jordens st\u00f8rste Sanger!” sagde Rosen, “over hans Grav vil jeg dufte, paa den vil jeg str\u00f8e mine Blade, naar Stormen river dem af! Iliadens Sanger blev Jord i denne Jord, hvorfra jeg spirer! – jeg, en Rose fra Homers Grav, er for hellig til at blomstre for den fattige Nattergal!”<\/p>\n

Og Nattergalen sang sig tild\u00f8de.<\/p>\n

Kameeldriveren kom med sine bel\u00e6ssede Kameler og sine sorte Slaver; hans lille Dreng fandt den d\u00f8de Fugl, den lille Sanger jordede han i den store Homers Grav; og Rosen b\u00e6vede i Vinden. Aftenen kom, Rosen foldede sine Blade t\u00e6ttere og dr\u00f8mte – at det var en deilig Solskins Dag; en Skare fremmede, frankiske M\u00e6nd kom, en Pilgrimsreise havde de gjort til Homers Grav; blandt de Fremmede var en Sanger fra Norden, fra Taagernes og Nordlysenes Hjem, han br\u00f8d Rosen af, pressede den fast i en Bog og f\u00f8rte den saaledes med sig til en anden Verdensdeel, til sit fjerne F\u00e6dreland. Og Rosen visnede af Sorg og laae i den snevre Bog, som han aabnede i sit Hjem, og han sagde: “her er en Rose fra Homers Grav!”<\/p>\n

See det dr\u00f8mte Blomsten, og den vaagnede og gj\u00f8s i Vinden; en Dugdraabe faldt fra dens Blade paa Sangerens Grav, og Solen stod op, og Rosen blussede skj\u00f8nnere end f\u00f8r, Dagen blev hed, den var i sit varme Asien. Da l\u00f8d Fodtrin, der kom fremmede Franker, som Rosen havde seet dem i sin Dr\u00f8m, og mellem de Fremmede var en Digter fra Norden, han br\u00f8d Rosen af, trykkede et Kys paa dens friske Mund og f\u00f8rte den med sig til Taagernes og Nordysenes Hjem.<\/p>\n

Som en Mumie hviler nu Blomsterliget i hans Iliade, og som i Dr\u00f8mme h\u00f8rer den ham aabne Bogen og sige: “Her er en Rose fra Homers Grav!”<\/p>\n

Orienten: En lille Fugl har sjunget derom<\/strong><\/p>\n

Vi seile igjen ud af Smyrnas Bugt forbi den duftende, gr\u00f8nne Skov, forbi de evige Minder. Nye Passagerer ere komne ombord. Hvo er den fattige Gr\u00e6ker, der sidder agter ude paa Ankerets rustne Jernkj\u00e6der; han er ung, han er smuk, men saa fattig i Kl\u00e6der; han kommer ikke langt herfra, hans usle Leerhytte staaer hvor det meest ber\u00f8mte Tempel har kneiset, Templet, der straalede af Guld og Elfenbeen; det er en Hyrde fra Ephesus. Kjender han de store Minder, der knytte sig til hans Hjem, til den Plet, hvor han mellem Stenene bager i den hede Aske sit sorte Br\u00f8d. Hans Fader har fortalt ham et Eventyr, Marmorstykker i Gr\u00e6sset have bevidnet dets Sandhed, en lille Fugl har sjunget derom!<\/p>\n

Under Bjerget mellem gr\u00f8nne H\u00f8ie ligger Ny Phocea; nikker dog, I gr\u00f8nne Grene til vort Skib, det kommer fra Frankrige, fra Marseille, Staden, som blev grundet af Phoceas B\u00f8rn; I ere for unge, I gr\u00f8nne Grene, til at kjende Sligt, men I vide det dog; en lille Fugl har sjunget derom!<\/p>\n

Du stormende Hav, hvi svulmer Du saa? Himlen er skyfri, Solen synker r\u00f8dmende stor! Asiens tredobbelte Bjergr\u00e6kke aander Storhed og Ro! hviil ogsaa Du, stormende Hav, og dr\u00f8m om gamle Minder! Nymaanen paa Himlen synes en tynd Baad af Guld, der b\u00e6rer en Glaskugle, den h\u00e6nger i et usynligt Baand paa den funklende Aftenstjerne, hvis Straale peger ned mod Mytilene. Hvilken Aften! dog alt i Norden t\u00e6nkte jeg en saadan, en lille Fugl har sjunget derom!<\/p>\n

Det er Nat, B\u00f8lgerne slaae mod Skibet, der uforandret skyder sin Flugt; nu ere vi i L\u00e6, men hvor? Hvo kan sove under Erindringens ber\u00f8mmelige Kyster! Vi staae paa D\u00e6kket, Nattens Stjerner belyse Tenedos og Asiens Kyst! h\u00f8it paa denne staaer, som et Leget\u00f8i en R\u00e6kke af Veirm\u00f8ller, Vingerne dreie sig, en Slette aabner sig for os fra Havet til Bjergene. Styrmanden peger paa et m\u00f8rkt Punkt, en Kj\u00e6mpeh\u00f8i paa Sletten, og siger: Achilles. Du udstrakte, eensomme Hede med fattige Hytter og en buskbegroet Grav, kjender Du din Ber\u00f8mthed, nei, Du er for gammel! Dine store Minder har Du glemt: Hector og Achilles, Ulysses og Agamemnon! Idaslette, som bar Troja, Du kjender ei l\u00e6nger Dig selv, den Fremmede sp\u00f8rger Dig om dine Erindringer, og Du svarer: “jeg troer det! Stjernerne veed det! Stjernerne veed, hvor Ilium stod; hvor Athene beskj\u00e6rmede Helten! jeg mindes det ikke! men h\u00f8rt det har jeg – en lille Fugl har sjunget derom!”<\/p>\n

Orienten: Dardanellerne og Marmorhavet<\/strong><\/p>\n

I Morgenstunden seilede vi ind i Dardanellerne, de Gamles Hellespont; paa europ\u00e6isk Side laae en By, der syntes at have kun set Tempel for Gud, men derimod flerefor Bugen, her stode eet Minaret og fem Veirm\u00f8ller, op til Byen laae en smuk og, som det syntes, pyntelig F\u00e6stning; paa asiatisk Side en lignende, Afstanden mellem begge forekom mig at v\u00e6re omtrent mellem en halv og en heel S\u00f8-Miil. Begge Kyster fremb\u00f8de Gruus-Skr\u00e6nter og flade, gr\u00f8nne Marker; paa europ\u00e6isk Side laae, i nogen Afstand fra hinanden, usle Steenhytter, hvor Vindue og D\u00f8r kun vare Huller i Muren; hist og her voxte en Piniebusk, og paa den eensomme Sti langs Stranden vandrede et Par Tyrker; paa asiatisk Side saae det mere venligt og sommerligt ud; her strakte sig gr\u00f8nne Marker med bladfulde Tr\u00e6er.<\/p>\n

Foran os laae i Asien Abydos, i Europa Sestos, mellem hvilke Leander sv\u00f8mmede over den stride Str\u00f8m der skilte ham fra Hero. I Stormen slukkedes den br\u00e6n, dende Lampe, som Kj\u00e6rlighed holdt, i Stormen blev et br\u00e6ndende Hjerte isnende koldt. Byron gjorde som Kunststykke her den samme Sv\u00f8mmetour*).<\/p>\n

*) Xerxes slog her to Broer; Afstanden mellem Dardanelslottene angives til 750 Favne.<\/p>\n

Afstanden her mellem Kysterne af de to Verdensdele forekommer mig ikke stor, jeg saae i det mindste med blotte \u00d8ine hver enkelt Busk og hvert Menneske, dog Luftens Gjennemsigtighed gjorde meget; begge Smaabyerne havde brune Tage, h\u00f8ie, spinkle Minareter og foran hvert Huus en gr\u00f8n, blomstrende Have.<\/p>\n

Str\u00f8mmen var vort Dampskib imod, men med henved 200 Hestes Kraft kommer man nok frem i Verden.<\/p>\n

Vi styrede over mod Asiens Kyst hen mod den store Dardanel-By, paa hvis F\u00e6stning den ene Kanon laae ved Siden af den anden, uden at hilse os. Europ\u00e6isk kl\u00e6dte Soldater, dog med r\u00f8de, h\u00f8ipullede Fess, kiggede frem mellem Kanonportene. Rundt om vort Dampskib krydsede Baade med Tyrker og Tyrkinder. Alle Skibe rundt om f\u00f8rte Flag med Halvmaanen paa, selv Dampskibet, som foer forbi, var tyrkisk. D\u00e6kket der, var opfyldt af Musselm\u00e6nd og deres tilhyllede Qvinder. Vind og Str\u00f8m var dem gunstig, Stor-Seilet var heiset, R\u00f8gen hvirvlede tyk og sort ud af Skorstenen og Skibet med sine brogede Passagerer Skj\u00f8d en flyvende Fart mellem de gr\u00f8nne Kyster. En Deel af vort Selskab forlod os her, men nye Gj\u00e6ster kom istedet, over Hundrede, Alle Tyrker med Fess eller Turban, bev\u00e6bnede med Pistoler og Gev\u00e6rer. En Officeer, maaskee nogle og tyve Aar gammel, havde hele sit Serail med, Konerne og deres Tyende fyldte en heel Baad, da de kom. Jeg stillede mig ved Trappen hvor de steg op til os; tre Koner, tre sorte Slavinder, to B\u00f8rn og en Opvarter udgjorde hele Familien. Qvinderne trak strax Sl\u00f8ret for deres Ansigt, selv de sorte Slavinder skjulte deres begsorte Skj\u00f8nhed. Deres Opvarter, kl\u00e6dt som Herren selv, i militair Frakke, Fess paa Hovedet og T\u00f8fler paa St\u00f8vlerne, udbredte ved Relingen brogede Hynder; paa disse lagde Fruentimmerne sig med Ryggen ud mod os og Ansigtet ind mod R\u00e6kv\u00e6rket; Alle havde de gule Saffians-St\u00f8vler og over disse r\u00f8de T\u00f8fler, de bare rummelige Silkebeenkl\u00e6der, et kort, broget Skj\u00f8rt og en kegleformet Kappe med sort Br\u00e6mme; et stort, hvidt Mousselins Sl\u00f8r, der bed\u00e6kkede Bryst, Hals, Hage og Mund, hang derpaa frem over Hovedet til \u00d8ienbrynene. N\u00e6se og \u00d8ine vare saaledes frie; de lange, m\u00f8rke \u00d8ienhaar h\u00e6vede Glandsen af de sorte \u00d8ine; det Hvide i disse var her blaaligt, Mousselinet sad saa fast og gjennemsigtigt, at man tydeligt fik Begreb om Ansigtsformen; det er kun naar de ere gamle og stygge, l\u00e6rte jeg senere i Constantinopel, at Sl\u00f8ret er af et t\u00e6ttere Stof; man seer Form, Farve, de r\u00f8de L\u00e6ber og de skinnende hvide T\u00e6nder, naar de lee; den yngste af Qvinderne her var meget smuk.<\/p>\n

F\u00f8r vi seilede maatte alle Tyrkerne, vi fik ombord, f\u00f8rst skyde deres Pistoler og Gev\u00e6rer af; det knaldede lystigt og gav Eccho fra Abydos og Sestos. Alle Vaaben bleve lagte i Hobe midt paa Skibet, der i nogle faa Minuter fra Bugsprydet til Roret, det hele D\u00e6kke over, var blevet belagt med brogede Hynder og Tepper, paa hvilke de mange asiatiske Gjester strakte sig; nogle r\u00f8g Tobak, Andre drak Kaffe, og atter Andre aabnede Skaftet paa deres Dolke, i hvilket var Bl\u00e6khuus og R\u00f8ret til at skrive med; de opsatte nu lange, tyrkiske Notitser, men om disse vare paa Vers eller Prosa, skal jeg ikke kunne sige.<\/p>\n

Der laae endnu t\u00e6t ved Maskineriets Skorsteen fire S\u00e6kke med Kul, paa en af disse sad en ung, lystig Tyrk, kl\u00e6dt i en m\u00f8rkeblaa skindbr\u00e6mmet Pels og med en pr\u00e6gtig Schawls Turban; han improviserede Vers, og fortalte Historier for en heel Skare, der havde sat sig paa Hug rundt om ham, de loe og tilraabte ham Bifald; her var en Lystighed, ganske forskjellig fra hvad jeg havde t\u00e6nkt mig hos den gravitetiske Tyrk. – Capitainen og et Par Franker stode oppe paa Hjulkasserne og beskuede Kysten. En Kirkegaard med hvide Monumenter laae paa europ\u00e6isk Side, man skulde troe at det var en stor Eng med Bleg. Paa asiatisk Side var deiligt Foraar. Jeg tog Plads mellem Tyrkerne, som lyttede til Improvisatoren, og de viste mig, hvor langt anderledes beqvemme, end mine, deres Kl\u00e6der vare til at ligge ned med; Beenkl\u00e6derne sluttede snevert om Anklerne, men op mod Kn\u00e6et posede de sig vidt; lige saa magelige sad deres Tr\u00f8ier. Den unge Tyrk, som fortalte, for\u00e6rede jeg nogle Frugter, han takkede med et velsignet, venligt Ansigt, hans \u00d8ienhaar vare m\u00f8rke og lange, men \u00d8inene meget lyseblase; der laae i dem et saare godlidende og dog poliskt Udtryk; han greb sit Skriver\u00f8r, rev et Blad Papir ud af en Tegnebog og skrev, idet han idelig nikkede til mig og smilte; han overrakte mig derpaa Bladet, med et tyrkisk Vers; jeg viste det til en Franke, der kunde Tyrkisk, og han oversatte det for mig; der stod den unge Tyrks Navn, han drog til Walachiet, for at kj\u00f8be pr\u00e6gtige Heste, men f\u00f8rst skulde han see Stambul! han gjorde Reisen med det udm\u00e6rkede Dampskib Rhamses og paa dette havde han truffet mig, der kom saa langveis fra, som tre Gange til Mecca. Jeg takkede ham for Verset og han bad mig skrive sig nogle Ord i mit Sprog; jeg skrev et lille dansk Vers til ham, og det blev vendt og dreiet af ham og hans Kammerater, ligesom jeg vendte op og ned paa hans tyrkiske Digt.<\/p>\n

Jeg stillede mig senere ved Relingen af Skibet, hvor de tyrkiske Qvinder sad, Kysten vilde jeg see paa, men jeg saae ogsaa paa Fruentimmerne; de spiste og havde derfor taget Sl\u00f8ret fra Munden; de betragtede ogsaa mig! den Yngste og Smukkeste syntes at v\u00e6re et lystigt Gemyt, hun gjorde sikkert sin Bem\u00e6rkning over mig og hviskede den til en \u00c6ldre, der bevarede den st\u00f8rste Alvor og kun svarede med et Nik. Under denne gjensidige Betragter kom en ung Tyrk og indlod sig i Samtale med mig paa Fransk; i l\u00f8bet af denne sagde han i en halv sp\u00f8gende Tone, at det var imod Landets Skik at see dets Qvinder uden Sl\u00f8r; syntes jeg ikke ogsaa, at \u00c6gtemanden betragtede mig med alvorlige Blik! hans \u00e6ldste, lille Datter opvartede ham med Pibe og Kaffe, den mindre l\u00f8b imellem ham og Qvinderne. Vil man staae sig godt med For\u00e6ldre, saa skal man give sig af med deres B\u00f8rn, det er en Viisdoms-Regel! jeg vilde have fat paa den mindste af Smaapigerne, give hende Frugt og sp\u00f8ge med hende, men hun var som et vildt Kid, hun foer strax hen til en af de sorte Piger, klyngede sig til denne og skjulte sig, paa Ansigtet n\u00e6r, med dennes lange Sl\u00f8r; det lille, lystige Barn loe der og rakte Munden frem som til Kys, hvinede saa h\u00f8it og styrtede derpaa hen til Faderen,- den \u00e6ldre S\u00f8ster, vistnok 6 Aar gammel, og s\u00e6rdeles smuk, var mere tam, en nydelig lille, ubesl\u00f8ret Tyrkinde, med r\u00f8de Saffians T\u00f8fler over sine gule St\u00f8vler, lyseblaa Silke-Beenkl\u00e6der, der posede vidt omkring Benene, en r\u00f8dblomstret kort Tunica og en sort Fl\u00f8iels Tr\u00f8ie derover, der gik ned om Hofterne; hendes Haar hang over Skuldrene i to lange Fletninger med Guldmynter i, og paa Hovedet sad en lille Hue af Guldstof; hun opmuntrede den lille S\u00f8ster at tage Frugterne jeg b\u00f8d, men hun vilde ikke, jeg lod Tjeneren bringe Syltet\u00f8i og strax blev den \u00e6ldste og jeg de bedste Venner; hun viste mig sit Leget\u00f8i, en Leerkrukke til at drikke af, den var formet som en Hest og havde en lille Fugl bag hvert \u00d8re; havde jeg kunnet tale Tyrkisk, skulde jeg strax have digtet hende et Eventyr om den og fortalt hende det. Jeg satte hende paa mit Skj\u00f8d, og hun tog mig med sine smaa H\u00e6nder om mine Kinder, saae mig saa fortroligt og kj\u00e6rligt ind i \u00d8inene, og saa maatte jeg tale til hende, jeg talte Dansk, og hun loe saa Hjertet hoppede i Livet paa hende, aldrig havde hun h\u00f8rt saa s\u00e6lsom en Tale, hun troede bestemt, at det var et tyrkisk Kragemaal jeg lavede for hendes Skyld; hendes fine, smaa Negle vare som de andre Qvinders malede ganske sorte, en sort Streg gik midt ind over det Indre af Haanden. – Jeg pegede paa den, og hun tog een af sine lange Haarfletninger og lagde inden i min Haand, for at danne en lignende Streg over den, vinkede derpaa af den yngre S\u00f8ster, der talte med, men altid i tilb\u00f8rlig Afstand. Faderen kaldte, og idet han med det venligste Ansigt tog til sin Fess paa frankisk Maade og hilste mig, hviskede han den Lille nogle Ord i \u00d8ret, hun nikkede klogt, tog en Kop Kaffe af Tjenerens Haand og bragte mig den; en stor, tyrkisk Pibe pr\u00e6senteredes mig, men da jeg ikke ryger Tobak, tog jeg kun mod Kaffen og lagde mig paa Hynder hos den venlige \u00c6gtemand, hvis lille Datters Hjerte jeg alt havde vundet. Det smukke Barn hed Zuleika; og jeg kan sige med Sandhed, at idet jeg seilede fra Dardanellerne ind i Marmorhavet, fik jeg et Kys af Asiens Datter.<\/p>\n

Til Venstre laae Byen Galipoli, den saae forunderlig m\u00f8rk ud, havde ganske Charakteren af en nordlig svensk By, naar jeg undtager de hvide, h\u00f8ie Minareter; alle Huse, – ved hvert Huus var en lille Have – havde spidse, r\u00f8de Tage, ganske som i Norden og alle saae m\u00f8rke og gammeldags ud, med r\u00f8dmalede Tr\u00e6-Altaner, og Karnapper; der var noget m\u00f8rkt og forfaldet ved den hele Stad; flere Bygninger hang ud over S\u00f8en, hvor der gik st\u00e6rke B\u00f8lger; det bl\u00e6ste inderligt koldt, paa hele Reisen i Syd har intetsteds Havet bragt en saa isnende Vind som her, jeg syntes jeg f\u00f8lte Marmoret; et Fyrtaarn var bygget paa asiatisk og europ\u00e6isk Side; lave men vilde og n\u00f8gne Klipper strakte sig ved Galipoli, derpaa kom flade, gr\u00f8nne Marker, som i Danmark, paa Asiens Kyst h\u00e6vede sig Bjerge, flere R\u00e6kker bag hinanden. Str\u00f8m og Vind var os imod, Marmorhavet saae m\u00f8rkt og skummende ud, B\u00f8lgerne sloge mod Forstavnen af Skibet og st\u00e6nkede hen over Tyrkerne, som der havde taget Plads; en af dem fik en ganske artig Overhaling og rystede nu sin r\u00f8de Mantel og tog sine tre Hovedbed\u00e6kninger af, hvoraf den yderste var blevet fyldt med Vand; alle Tyrkerne have som bekjendt deres Hovedhaar afragede, paa en lang Top n\u00e6r, ved hvilken Livets Engel paa Dommens Dag skal drage dem op af Graven; f\u00f8rst bar denne her en hvid Nathue, oven over igjen en lille r\u00f8d Fess og atter paa denne en st\u00f8rre Fess med Silkedusk. Jeg f\u00f8lte mig imidlertid s\u00f8st\u00e6rk, men Vinden var utaalelig kold, som i Norden. Snart \u00f8inede vi ikke mere Kystlandet, hverken i Europa eller Asien, rask styrede vi lige mod Marmor\u00f8en, der malerisk og storartet h\u00e6vede sig midt i det urolige Hav. Efter Middagsbordet vare vi under dens Kyster, her gik S\u00f8en mindre st\u00e6rk, Solen var ved at gaae ned og belyste den smukke \u00d8, med dens gr\u00f8nne Tr\u00e6er og de skinnende hvide Marmorfjelde; jeg t\u00e6nkte paa Tusind og een Nat og i hvor koldt det var, f\u00f8lte jeg mig her paa Scenen for dets forunderlige Eventyr, jeg troer ikke det vilde have forundret mig meget, om den lille Leerhest med Fuglen bag \u00d8ret havde faaet Liv og var svulmet til en stor Hest, der kunde have baaret mig og den lille Zuleika og fl\u00f8iet med os over til Marmor\u00f8en, og at hun, naar vi ber\u00f8rte Jorden der mellem Myrterne, var bleven en voxen Jomfru, yndig, som hun var det som Lille, og gl\u00f8dende som den Sol, der havde lagt sine Straaler i hendes sorte \u00d8ine; men Leerhesten fik ikke Liv og der skete ingen Flugt. S\u00f8en gik mere og mere st\u00e6rkt; jeg maatte l\u00e6gge mig i min K\u00f8ie, skj\u00f8ndt Klokken endnu ikke var mere end halv otte om Aftenen. Den kolde Marmor-S\u00f8 knugede Skibet, saa at det knagede i dets Sidebeen, det var igjen, som om Plankerne skulde skilles fra hinanden. Tiden kr\u00f8b med Sneglegang, hver Gang jeg saae paa Uhret var Viseren neppe avanceret en halv Time, o det vilde blive en lang Nat! – og saa sov jeg, medens Skibet dandsede over Skummet af mare di marmora! –<\/p>\n

Orienten: Ankomst til Constantinopel og Pera<\/strong><\/p>\n

Det havde den hele Nat v\u00e6ret et stormfuldt Byge-Veir; i Morgenstunden kj\u00e6mpede Solskinnet mod Skyer og Taage, bag ved os v\u00e6ltede Marmorhavet sine m\u00f8rkegr\u00f8nne, skummende B\u00f8lger, men forude saae vi, som et Venedig, bygget af Phantasien, det uhyre Constantinopel, Tyrkernes Stambul. Sorte Cypresser og lysegr\u00f8nne L\u00f8vtr\u00e6er, tittede arabeskartigt frem mellem dette Steen-Hav af m\u00f8rker\u00f8de Bygninger, hvor Moskeernes Kupler med gyldne Kugler og Halvmaane, hver hvilede som en Noahs Ark; og hvor i hundredeviis de h\u00f8ie, s\u00f8ileagtige Minareter med deres spidse Taarne skinnede mod den graa, skyfulde Luft.<\/p>\n

Bosporus var ikke at see, Asiens bjergrige Kyst smeltede sammen med Europas. Sollyset faldt, som et styrtende Straalebad, over et Parti der af den store Cypresskov, Tyrkernes asiatiske Kirkegaard, om hvilken de sige, at dens Overflade er saa stor, at den kunde forsyne Constantinopel med Korn, og dens Liigstene saa mange, at de med disse kunde refise nye Mure om Byen *).<\/p>\n

*) Forbjerget her ved Scutari er det Sted, hvor Mythen lader Io lande, da hun, forvandlet til en Ko, flygtede for Juno.<\/p>\n

Vi stilede lige ind under de gamle Mure, der smeltede aldeles sammen med den f\u00f8rste Bygning, vi her saae, F\u00e6stningen: de syv Taarne, paa Tyrkisk Jedi Kulelev; mangt et Jordskj\u00e6lv har rystet denne Bygning, men ikke faaet Bugt med den; et L\u00f8vv\u00e6rk af Epheu og vilde Planter hang ned ad Muren, skummel og m\u00f8rk laae denne beboede Ruin, Krigsfangernes Skafot, i hvis Gaard Blod-Br\u00f8nden opsluger Hovederne af de her henrettede Statsforbrydere.<\/p>\n

Fra “de syv Taarne” forbi Serailets Have, der danner Spidsen af det gyldne Horn *)<\/p>\n

*) Constantinopel er aldeles bygget i Form af et Overfl\u00f8digheds-Horn, og har herfra Navnet af: det gyldne Horn.<\/p>\n

str\u00e6kker sig langs Havet en Vei under Byens Mure; smaa Huse og h\u00e6ngende Haver vare reiste paa disse, tyrkiske Drenge l\u00f8b skrigende og legede deroppe.<\/p>\n

Under Serailets Have blev Veien mere smal, men Muren h\u00f8iere og ganske hvid med sv\u00e6vende smaa Huse, hvis tilgittrede Vinduer skinnede af Guld og S\u00f8lv; den hele Have og Murene laae saa feeagtig, saa dr\u00f8mmende. Det gamle Serail er en m\u00f8rker\u00f8d, ret anseelig Bygning, men noget tung imod den \u00f8vrige Omgivning *),<\/p>\n

*) Paa den Plads, hvor Byzas reiste Templer for Neptun og Aphrodite, lod Constantin bygge Kirker for Guds Moder og den hellige Barbara; hvor hine Templer og Kirker stode, er nu Serailet; een for den Christne hellig Kilde sprudler fra Haven ud gjennem Muren.<\/p>\n

det nye Serail seer venligt og indbydende ud, rundt om prange pr\u00e6gtige Kjosker, hvor kostbare Marmorcolonner b\u00e6re de pyntelige, fremspringende Tage. Vi dreiede om det gyldne Horn, forbi Leander-Taarnet *)<\/p>\n

*) Tyrkerne kalder det: Pigetaarnet og knytte hertil Historien om en gr\u00e6sk Prindsesse, der af sin Fader holdtes fangen her, men befriedes ved den arabiske Helt Heschan, I vor Tid benyttes det som Fyrtaarn.<\/p>\n

og laae nu i Havnen, der str\u00e6kker sig dybt ind til de s\u00f8de Vande *),<\/p>\n

*) Saaledes kalde Frankerne den smukke Dal, der begr\u00e6ndser Havnens nordlige Deel, og er et Forlystelses-Sted for Beboerne fra Constantinopel og Forst\u00e6derne.<\/p>\n

paa venstre Side hilsede os Constantinopel, paa h\u00f8ire Galata og det h\u00f8iere liggende Pera, hvis runde Taarn ragede h\u00f8it op i Luften, hvor Skyerne dreve. Store Fart\u00f8ier dannede en Skov af Master i den brede Bugt. En Vrimmel af Baade, de fleste tynde og smalle, som de Vildes Kanoer, Roerkarle og Passagerer laae nede paa Bunden – fl\u00f8i piilsnar forbi. Der var en Skrigen, en Raaben, en Susen og Summen, mod, hvilken Larmen ved Neapels Bugt, n\u00e6sten forekom mig at kunne gjelde for en S\u00f8rgefest. Gamle, guulbrune Tyrker med store, brogede Turbaner og n\u00f8gne Arme, raabte i Munden paa hinanden, svingede Aarerne og indb\u00f8de os, at stige i deres Baad, jeg lod mit T\u00f8i kaste ned, steg selv bagefter, og nu gik det med raske Aareslag mod Kysten, der var garneret med Baade og smaa Fart\u00f8ier; over disse gik Veien i Land. Vi stode paa Skibsbroen. Jeg b\u00f8d Roerkarlen en S\u00f8lvmynt, hvis V\u00e6rd jeg selv endnu ikke ret var klog paa; han rystede med Hovedet, tog op af sin Lomme en ganske lille Mynt, og viste den, idet han forsikkrede, at der ikke tilkom ham h\u00f8iere Betaling. Saa \u00e6rlige ere Tyrkerne, hver Dag, under mit Ophold her, fik jeg flere Beviser derpaa. Tyrkerne ere de meest godmodige, de \u00e6rligste Folk.<\/p>\n

En r\u00f8dbruun, muskelst\u00e6rk Araber tilb\u00f8d sig at b\u00e6re mit T\u00f8i; ihast slog han en Snor om Kuffert, Nats\u00e6k og Hattefoderal, kastede Byrden paa sine Skuldre og vandrede afsted, i det han bestandigt nikkede, naar jeg n\u00e6vnede ham det Hotel, hvor jeg vilde boe.<\/p>\n

Vi kom ind i en kroget Gade, eller rettere i Kringelkroge, hvor hvert Huus var en Boutik med Urter, Br\u00f8d, Kj\u00f8d eller Kl\u00e6der; Alverdens Nationer m\u00f8dte vi. Veien gik gjennem Galatas snevre Port ind i Pera. Ingen spurgte om Pas *).<\/p>\n

*) Det samme var Tilf\u00e6ldet ved min Ankomst til Gr\u00e6kenland; derimod ved Af-reisen blev i Pir\u00e6us min og hver Passageers Kuffert efterseet, om vi ikke bortf\u00f8rte Statuer eller Colonner.<\/p>\n

Gaden l\u00f8b stedt opad og var ligesaa smal og med ligesaa slet en Brol\u00e6gning, som den i Galata. Vi kom forbi en Vagt, nogle unge, guulbrune Kn\u00f8se, i snevre, blaae Buxer og Tr\u00f8ier, med hvid Bandoleer og r\u00f8d Fess, laae, saa godt som paa Maven, hen ad Gaden og l\u00e6ste deres B\u00f8n; et Timeglas stod ved Siden af dem.<\/p>\n

Under Peras Taarn, i Voldgraven, laae flaaede, blodige Heste; vi kom forbi tyrkiske Kafeer, Springvandet pladskede inde i den aabne Stue; de dreiende Derwischers Kloster, med gyldne Indskrifter af Alcoranen anbragte i Muren over Porten, laae paa vor Vei gjennem Hovedgaden, der er meget smal, Husene have to, tre Etager og paa alle findes Karnapper, Side-Gaderne ere endnu mere snevre, Bygningerne synes foroven aldeles at m\u00f8des, i Regnveir beh\u00f8ver man neppe her Paraply.<\/p>\n

Hvilken Vrimmel! og midt i Vrimlen dandsede en bulgarisk Bonde, med r\u00f8d Kalot paa Hovedet, usle Sandaler om F\u00f8dderne og i\u00f8vrigt i Faareskinds Pels, han dandsede, som en Bj\u00f8rn, der springer op paa Bagbenene, en anden Bulgarer bl\u00e6ste S\u00e6kkepibe dertil. Lastdragere sl\u00e6bte store Marmorblokke, der hang paa St\u00e6nger, sex til otte brune, muskelst\u00e6rke Karle havde fat; de skreg bestandigt deres Varsko! armenianske Pr\u00e6ster med flagrende S\u00f8rgeflor fra Hatten m\u00f8dte os; nu l\u00f8d en mumlende Sang, en ung, gr\u00e6sk Pige blev begravet, hun laae i sine s\u00e6dvanlige Kl\u00e6der og med ubed\u00e6kket Ansigt i den aabne Kiste, der var pyntet med Blomster, tre gr\u00e6ske Pr\u00e6ster og to smaa Drenge med t\u00e6ndte Lys gik foran.<\/p>\n

Hvilken Tr\u00e6ngsel! hvilken Tummel! brogede Vogne, der saae ud som smaa Alkover, gjorte af Kort-Papir, forgyldte for og bag og med lange, flagrende Gardiner, fra hvilke besl\u00f8rede Qvinder tittede ud, skrumplede over den ujevne Steenbro; Heste og \u00c6sler bel\u00e6ssede med Bj\u00e6lker og Planker, der sl\u00e6bte efter dem hen ad Gaden, banede sig Vei i Tr\u00e6ngselen.<\/p>\n

Endelig vare vi ved Hotel de la France, hos Hr. Blondel; og strax indenfor D\u00f8ren tydede Alt paa europ\u00e6isk Indretning og Beqvemmelighed. Franske og italienske Opvartere sprang op og ned ad Trapperne; hyggelige V\u00e6relser aabnede sig og ved Table d’hote spiste man som i ethvert godt Hotel i Europas store St\u00e6der. Selskabet var meget broget, de fleste Franker, der kom fra Reiser i Lilleasien, havde beholdt den asiatiske Dragt, under hvilken de der vare meest sikker *).<\/p>\n

*) Saaledes traf jeg her Franskmanden Achille Laurent.<\/p>\n

et Par preussiske Officerer, der vare ansatte ved Sultanens Armee, vare i tyrkiske militaire Frakker og med den h\u00f8ipullede Fess. Larmen fra Gaden susede op til os! Bulgarernes S\u00e6kkepiber l\u00f8d, en sn\u00f8vlende Sang af fattige, ubesl\u00f8rede Qvinder ude fra Bjergene, overskreg igjen disse Toner, og saa brusede den larmende Janitschar Musik af tyrkiske Soldater, der kom hjem fra Maneuvre, jeg kjendte denne Melodi, det var Gallopaden af Aubers Opera: Gustav den Tredie.<\/p>\n

Orienten: Bazarerne *)<\/strong><\/p>\n

*) Besestan, det vil sige bed\u00e6kket Torv, kaldes her Bazarerne, her gives egentlig tre; Sidegaderne kunne betragtes som Forhaller.<\/p>\n

Den Fremmede b\u00f8r f\u00f8rst af alt i Constantinopel bes\u00f8ge Bazarerne; det er da med eet at tr\u00e6de ind i den uhyre Stad; man overv\u00e6ldes ved Skuet, Pragten og Tummelen; det er en Bistade man kommer ind i, men hver Bi er en Perser, en Armenianer, en \u00c6gypter, en Gr\u00e6ker. Orient og Decident holder her stort Marked. En saadan Tr\u00e6ngsel, en saadan Forskjellighed af Costumer, en saadan Grupperen af Handels Artikler opviser ingen anden Stad.<\/p>\n

Naar man fra Pera i en Baad er sat over Bugten til Constantinopel, gaaer Gaden, der f\u00f8rer til Bazarerne, bestandig opad, snever, kroget og bugtet; Stue-Etagen i Husene paa hver Side ligne Tr\u00e6-Boutiker paa vore Markeder, man seer lige ind i V\u00e6rkstedet til Skomager og Snedker; man troer at gaae midt igjennem Kj\u00f8kken og Bageri, saaledes koger, bager, damper og dufter det fra Skorstene og Ovne i de aabne Huse. Br\u00f8d og alle Slags Madvarer ere udstillede.<\/p>\n

Vi staae nu udenfor den store Bazar, om hvilken forgrene sig smalle, halvbed\u00e6kkede Gader, et Qvarteer her frembyder alle Arter af Gr\u00f8nt og Frugter, baade friske og syltede, et andet Qvarteer har Skaldyr og Fisk af de meest forskjellige Farver og Former; fra Boutik til Boutik er trukket over Gaden store Stykker Seil eller gamle Tepper som et Tag; Brol\u00e6gningen er slet, og midt i Str\u00e6det l\u00f8ber Rendestenen.<\/p>\n

En lang Halle, meest af Br\u00e6dder, og ganske opfyldt med Pibehoveder, Piber\u00f8r og Mundstykker af Rav, f\u00f8rer ind i Bazaren, der er opf\u00f8rt med tykke, ildfaste Mure. Det er en heel By med Tag over; hver Nation har her sit Qvarteer, J\u00f8derne deres, \u00c6gypterne deres o. s. v.; hver Handels Art har sin Gade, hver Haandtering sin, Skomagerne een, Sadelmagerne een, og saaledes i det Uendelige. Hver Gade er en Hv\u00e6lving bemalet med Blomster og Indskrifter af Alkoranen; Lyset kommer ned ovenfra. Boutik er klistret ved Boutik og synes en omvendt Kasse, i hvis Baggrund, ind i den tykke Muur, er hugget en Aabning, der gjemmer de Varer som ei ere lagte til Skue.<\/p>\n

\u00c6gypternes Qvarteer: Missr-tscharschussi, synes et heelt Apothek, udstrakt gjennem to Gader; alle Indiens og Arabiens Specerier, L\u00e6gedoms-Urter og kostbare Farver udsende her en blandet Duft; en guulbruun \u00c6gypter i lang Talar stager bag Disken, han seer ud, som man giver Billedet af en Alchymist.<\/p>\n

En anden Hv\u00e6lving frembyder aldeles Udseendet af at v\u00e6re Forhallen til Alverdens Rustkammer; her er Sadelmagernes Buegang; Sadler og T\u00f8mmer af Safian og B\u00f8ffel-Skind, fra de meest udarbeidede og kunstigt syede til de simpleste og n\u00e6sten klodsede, h\u00e6nge her paa V\u00e6ggene og ligge udbredte paa Disk og Gulv.<\/p>\n

En anden Buegang er Juvelerernes; Guldkj\u00e6der blinke, Armbaand funkle, kostbare Ringe, dyrebare Juveler bl\u00e6nde \u00d8iet.<\/p>\n

Nu kommer man mellem lutter Parfumeurer, her dufter af Rosenolie, her s\u00e6lges Moskus-Punge, R\u00f8gelse og duftende Rottehaler. Vi gaae ind i den n\u00e6ste Bue og see lutter St\u00f8vler og Sko, alle Farver, alle Former, T\u00f8fler, der prange med Perler og \u00e6gte Broderie; en Buegang krydser t\u00e6t her forbi, i den er lutter Kramvarer, Mouseliner, Lommet\u00f8rkl\u00e6der, broderede med store Guldblomster, pr\u00e6gtige Stoffer; den n\u00e6ste Bue blinker af Vaaben, Damascenerklinger, Dolke, Knive, Gev\u00e6rer og Pistoler.<\/p>\n

Det er h\u00f8ist interessant at betragte den characteristiske Maade hvert Folkeslag her aabenbarer sig paa. Tyrken sidder alvorlig, gravitetisk med den lange Pibe i sin Mund, J\u00f8den og Gr\u00e6keren er geskjeftig, raaber og vinker; imidlertid bev\u00e6ger sig den brogede Menneskevrimmel gjennem disse hinanden krydsende Buer, Persere med lodne, spidse Huer, Armenianere med omvendte, kegleformede sorte Hatte, Bulgarer i Faareskinds Pelse, J\u00f8der med et laset Schawl om den sorte, h\u00f8ipullede Turban, pyntede Gr\u00e6kere og tilsl\u00f8rede Qvinder; her er en Tr\u00e6ngsel! og midt i denne rider nok saa gravitetisk en fornem Tyrk, der hverken seer til H\u00f8ire eller Venstre.<\/p>\n

Paa givet Signal om Aftenen bortfjerne sig Kj\u00f8bere og S\u00e6lgere; en Slags V\u00e6gter, hvem det er overdraget at vaage i Bazarerne lukker alle Indgange og aabner dem f\u00f8rst igjen n\u00e6ste Morgen paa en bestemt Tid; S\u00e6lgerne finde da deres Boutiker ganske som da de forlode dem. Om Dagen selv lukkes den enkelte Bod ikke anderledes, end at Eieren h\u00e6nger et N\u00e6t for eller tr\u00e6kker et Par Seilgarns-Traade paa Kryds; Ingen vover at stj\u00e6le der.<\/p>\n

Palais Royals pr\u00e6gtige Boutiker ere mod Constantinopels Bazarer kun en rigt pyntet Grisette mod Orientens Datter i sine rige Stoffer, med Haaret duftende af Rosenolie og Myrrha.<\/p>\n

Orienten: En Vandring gjennem Constantinopel<\/strong><\/p>\n

Vi have seet Bazarerne, Hjertet i det gamle Stambul; vi ville gj\u00f8re en lille Vandring og begynde med hvad man f\u00f8r kaldte for de Christne “forbudne Veie”, f\u00f8rst til “Slavinde Torvet” *),<\/p>\n

*) Foruden dette Torv skal der findes cet i Topschana og eet for mandlige Slaver ude ved de “syv Taarne”.<\/p>\n

saa til gien af Moskeerne; nu erholdes Tilladelsen let, men Presenterne, der skulle gives til de forskjellige Embedsm\u00e6nd, gjennem hvis H\u00e6nder denne Tilladelse spadserer, l\u00f8be op til en ikke ringe Penge-Sum; men mellem de Fremmede i Pera er ofte en Gesandt eller Rigmand der gjerne betaler denne Tribut; Leietjenere vide altid Besked, om en saadan Leilighed gives, og man slutter sig da til ham, som har Tilladelsen, der altid lyder paa Personen med F\u00f8lge.<\/p>\n

Vi h\u00f8re saaledes nu med til en rig Amerikaners F\u00f8lge; men vi maae til Hest, det tager sig mere pomp\u00f8st ud, og Tyrkerne see paa Pomp og Pragt. Et Par ridende Soldater ledsage Toget.<\/p>\n

Ikke langt fra den store Bazar kommer man paa en Plads, omgivet af Tr\u00e6bygninger, der danne et aabent Gallerie; det fremspringende Tag b\u00e6res af raae Bj\u00e6lker; indenfor langs Galleriet ere smaa Kamre, hvor Handelsm\u00e6nd have deres Varer, og disse Varer ere Mennesker, sorte og hvide Slavinder.<\/p>\n

Nu ere vi paa Pladsen; Solen skinner, Siv-Maatter ere udbredte under de gr\u00f8nne Tr\u00e6er, der sidde og ligge Asiens D\u00f8ttre; en ung Moder giver sit Barn Die, de to vil man ikke skille ad; paa Trappen op til Galleriet sidder en fjortenaarig Negerinde, hun er saa godt som aldeles n\u00f8gen, en gammel Tyrk betragter hende, han har taget hendes ene Been i sin Haand, hun leer og viser de skinnende hvide T\u00e6nder.<\/p>\n

Tilhyl ikke de smukke, hvide Qvinder, Du gamle h\u00e6slige Karl, dem ville vi just see, driv dem ikke ind i Buret, vi skulle ikke, som Du troer, skade dem med onde \u00d8ine!<\/p>\n

See! en ung Tyrk med ildfuldt Blik! fire Slaver f\u00f8lge ham, to gamle J\u00f8de-Madammer handle med ham; deilige Tscherkierinder ere komne; han skal see dem dandse, h\u00f8re dem synge og da v\u00e6lge og kj\u00f8be! – han kunde give os en Skildring af Slavindemarkedet, som ikke vi kunde; han f\u00f8lger de gamle Qvinder for at beskue Jordens Houris! og hvorledes see disse ud – den tyrkiske Digter Ibn Katib har sjunget om de himmelske, om disse t\u00f8r vi maaskee h\u00f8re, og huske at han laante Billedet fra de jordiske.<\/p>\n

“- Viid, en Houris er en Skj\u00f8nhed, sort af \u00d8ine, hvid af Kinder, Smalle \u00d8ienbryn, lange \u00d8ienhaar, Lokkerne har Duft af Ambra; De blev’ formede af Lyset, kan dog kysse og omfavne! Hver forskjellig er i Klarhed, ret som Perler i en Musling; Hvert Minut omvexler Glandsen! her er Farver uden Lige, Her er Skj\u00f8nhed, her er Ynde, her er Himlens bedste Roser. Bjergets Sneee og Skum paa Havet skamme sig for deres Hvidhed. Ingen jordisk Frugt og Rose ligner disses Mund og Kinder, Hvad er Perler og Juveler imod Fodens St\u00f8v af Moskus! Nogle m\u00f8rke, andre lyse, som to Arter af Rubiner. Denne giver korte Blik kun, hiin i lange Drag dem sender! – Om en Houris her sig viste, da stod Jordens Kreds i Lys-Glands, Aabnede hun halv kun L\u00e6ben, vilde man Guds Almagt prise! – Sl\u00f8ret skjuler meer end Verdner, thi det skjuler hendes \u00d8ine. Houris formet er af Lyset, kan da ei som St\u00f8v omskiftes, Altid unge, altid – -!”<\/p>\n

Men vi gj\u00f8r nok bedst i at ride fra Ibn Katib og Constantinopels Slavindemarked!<\/p>\n

Vi holde ved Sophia-Kirken; det er en tung, uregelm\u00e6ssig Bygning; Constantin den Store lod den bygge og indvie den hellige Viisdom: Via Sophia; s\u00e6lsomme Reliqvier gjemtes her: den samaritanske Br\u00f8nd, tre D\u00f8re beslagne med Br\u00e6dder fra Noahs Ark; Steen-Englenes Trompeter sagdes at v\u00e6re brugte ved Jerichos Beleiring; forsvundne ere disse Curiositeter; Aja Sophia sank to Gange for Flammerne, een Gang ved Jordskj\u00e6lv; dog altid reiste den sig pr\u00e6gtig igjen; i Ramazans N\u00e6tter, naar den n\u00e6sten fladt udstrakte Kuppel er belyst med straalende Struds\u00e6g, og hele Menigheden i broget Pragt ligger udstrakt paa sit Ansigt, dr\u00f8mmer Kirken om Keiserkroninger, Form\u00e6linger, Synoder og Kirkeforsamlinger, den dr\u00f8mmer om hiin Skr\u00e6kkens Nat, da dens Porte bleve spr\u00e6ngte og de christne Altre vanhelligede: “der er ingen Gud uden Gud og Mohammed er hans Prophet!” h\u00f8rer den endnu, som den h\u00f8rte det fra Keiser Mohammeds L\u00e6ber i hiin Nat, da den forvandledes til en Moskee. – Hvilke forunderlige Dr\u00f8mme, hele Menneskesl\u00e6gters Historie r\u00f8rer sig i disse! dr\u00f8mmer Du maaskee ogsaa frem i Tiden, Aja Sophia! har en Anelse, besl\u00e6gtet med den der r\u00f8rer sig hos Folket herinde; skulle de udkradsede, Christne Kors paa D\u00f8ren atter fornyes? Skal Altret flyttes fra Hj\u00f8rnet mod Mekka og indtage igjen sin Plads mod \u00d8st? Muskelmanden peger paa en tilmuret D\u00f8r i Kirkens \u00f8verste Gallerie, og hvisker et Sagn fra hiin Nat: en christen Pr\u00e6st blev hugget ned foran Altret bag denne D\u00f8r; engang, naar de Christne blive Herrer her, og Ismaels Sl\u00e6gt drager til Asien, der alt gjemmer dens D\u00f8de, vil hver Steen i D\u00f8ren falde og den christne Pr\u00e6st staae der igjen og synge Messen ud, den han standsede i, da D\u00f8dshugget ramte ham. Er Messen endt, forsvinder den D\u00f8de og gjennem Kirken runge de Christnes Hymner.<\/p>\n

Det er s\u00e6lsomt at vandre herinde, fulgt af Bev\u00e6bnede, betragtet med vrede \u00d8ine af de Bedende, som vare vi banlyste Aander.<\/p>\n

Pr\u00e6gtige S\u00f8iler reise sig her! de otte af Porphyr stode engang under Kuppelen af Soltemplet i Baalbek, de gr\u00f8nne ere f\u00f8rte fra Diana Templet i Ephesus. Under Kuppelen l\u00e6ser man i Bogstaver paa sex Alens L\u00e6ngde en Indskrift af Alkoranen: “Gud er Himlens og Jordens Lys!”<\/p>\n

See ei sag vred paa os, Du gamle Pr\u00e6st, din Gud er ogsaa vor Gud! Naturens Tempel er vort f\u00e6lles Guds-Huns, Du kn\u00e6ler mod Mekka, vi mod \u00d8sten! – “Gud er Himlens og Jordens Lys!” – han opklarer hver Aand og hvert Hjerte!<\/p>\n

Vi drage fra Aja Sophia, en kort Gade f\u00f8rer os til Almeidan, den st\u00f8rste og smukkeste Plads i Constantinopel. Dog engang var den langt pr\u00e6gtigere, her var Hippodromen, som Constantin smykkede med S\u00f8ilegange og Statuer; her prangede de stolte Bronzeheste, der nu have Plads i Venedig over Indgangen til Markus-Kirken *),<\/p>\n

*) De kom fra Athen til Chios, derpaa til Constantinopel, f\u00f8rtes herfra til Venedig; Napoleon lod dem bringe til Paris, nu ere de atter i Venedig.<\/p>\n

her stod den colossale Hercules Statue, paa hvilken hver Finger var som et Menneske i Omfang; kun tre Fortids-Minder findes her endnu, det n\u00e6rmeste er en lille S\u00f8ile, der dannes af tre sammensnoede Kobber-Slanger, de vare engang i Delphi Fodstykket for Oraklets Trefod; Tyrkerne betragte den som en Talisman for det gr\u00e6ske Rige, og derfor afhug Mohammed den Anden med sin Strids-\u00d8xe det ene Slangehoved, Engell\u00e6nderne stjal de to andre, Tyrkedrengene kastede nu til Maals efter den \u00e6rtsgr\u00f8nne Rest.<\/p>\n

Faa Skridt herfra h\u00e6ver sig en Obelisk af Porphyr bed\u00e6kket med Hieroglypher, den kom fra \u00c6gypten over Athen, uforandret staaer den, som blev den beskjermet af usynlige \u00c6gyptens Guder.<\/p>\n

Det tredie Minde her er en fiirkantet St\u00f8tte af m\u00e6gtige Steen, den truer med at styrte, det er Constantins S\u00f8ile; engang var den bekl\u00e6dt med forgyldte Kobberplader, nu sees kun de Jern-Ringe, der holdt disse sammen.<\/p>\n

Det er Resterne af Hippodromens Pragt! Dog endnu er denne Plads den skj\u00f8nneste i Byen; dens Udstr\u00e6kning og Sultan Achmeds Moskee bedaarer vort \u00d8ie! bag den skinnende hvide Muur med de gyldne, gittrede Vinduer h\u00e6ve sig h\u00f8ie Plataner og Cypresser, indenfor pladske Springvand ved de forgyldte Gravs\u00f8iler. Det er en lille Lund, hvor brogetkl\u00e6dte Muskelm\u00e6nd og Qvinder stille vandre; brede Trapper f\u00f8re der op til Achmeds Moskee, hvor Alt er Marmor, selv de sex h\u00f8ie Minareter, der l\u00f8fte deres Balustrader, den ene over den anden, prungende med udhugget Gel\u00e6nder; Guldkugler funkle paa Kuplerne, Halvmaanen skinner paa Minareterne. Det er deeligt at see!<\/p>\n

Og dog gaae vi bort; en krum, lille Gade f\u00f8rer os til en phantastisk Bygning, hvor Alt er Marmor og Guld; see, hvor den skinner mod den blaa, den gjennemsigtige Luft. Plataner, Cypresser og blomstrende Rosenh\u00e6kker danne en lille Have bag de med pr\u00e6gtige Vinduer og kunstige Udhugninger forsirede Mure. Bygningen selv er vist Fata Morgangs eget Sovekammer, den er saa lys og luftig, skj\u00f8ndt bygget af Marmor! forsiret og broget straale S\u00f8iler, Tag og Karnis! Vi stige op ad Trappen, der gaaer om hele Bygningen; vi see ind af de store Ruder mellem et gyldent Gitter, og see ind i et rundt, et luftigt Huus; \u00d8iet blendes af \u00d8sterlands Pragt! Er det et Brudekammer for Landets f\u00f8rste Pascha? Nei – det er en Grav! det er Sultan Mahmuds Grav*).<\/p>\n

*) Abdid Meschids Fader.<\/p>\n

Midt paa Gulvet staaer hans Kiste, bed\u00e6kket med brogede, kostbare Schawler; hans rige Turban, funklende af Juveler og med en Fjer, der synes flettet af Straaler, er lagt paa Kisten der hvor hans Hoved hviler; i Kreds rundt om denne stage smaa Kister, hver gjemmer eet af hans B\u00f8rn, een af hans Kj\u00e6re, Alle ere de skjulte med rige Tepper; to Pr\u00e6ster stirre ud til os og h\u00e6ve truende Haanden: “Christenmand maa ei see en Troendes Grav!” sige de; R\u00f8gelse-Skaalen svinges, den blaalige R\u00f8g stiger i Solglands mod det pr\u00e6gtige Loft.<\/p>\n

Over Mahmuds Kiste, da de havde f\u00f8rt den herhid, sp\u00e6ndtes et Telt. Rig og Fattig forundtes Adgang, gamle M\u00e6nd gr\u00e6d, saa elsket var han, han, der styrtede Janitscharerne, indf\u00f8rte frankisk Disciplin og Kl\u00e6dning. Rundt om Teltet reiste sig imidlertid Bygningen, som vi nu see; f\u00f8rst da Kuppelen var sat, da Halvmaanen Skimlede i Solen deroppe, l\u00f8stes Teltet over Kisten der var v\u00e6det med Taarer.<\/p>\n

Men nu ere vi tr\u00e6tte af at vandre og at see; der er en Dag imorgen, da gaae vi til Caravanseriet, den m\u00e6gtige Steencolos, som gjemmer de rige Varer fra Asiens Byer, vi gaae til den pr\u00e6gtige Vandledning, hvor Slyngplanterne h\u00e6nge mellem de store Qvaderstene, vi bes\u00f8ge et tyrkisk Bad *), ja pr\u00f8ve det maaskee!<\/p>\n

See dette er idag vor Vandring i Constantinopel!<\/p>\n

*) Badehusene have, som Moskeerne, Kupler, i disse falder Lyset gjennem store Glasklokker. I den forreste Sal, hvor man kl\u00e6der sig af, er en Fontaine, langs med V\u00e6ggen Divaner; gjennem et mere ophedet V\u00e6relse tr\u00e6der man ind i Badesalen, der er af Marmor med h\u00f8ie Colonner, Gulvet er ophedet, saa man maa gaae med Tr\u00e6t\u00f8fler, hede Dampe opfylde Salen.<\/p>\n

Orienten: Derwischernes Dands<\/strong><\/p>\n

Det er noksom bekjendt, at Tyrkerne, det vil sige den raa Hob af Nationen, ansee alle Sindssvage for inspirerede af en guddommelig Aand. Derfor have de Vanvittige Plads i Moskeerne, de skr\u00e6kkelige Isaui ere Gjenstand for \u00c6rb\u00f8dighed og \u00c6refrygt; i en Tilstand som disse komme Derwischerne ved deres Dands, der er en sand Selvpiinsel; en Slags berusende Rod, som de tygge paa, forh\u00f8ier Vildheden.<\/p>\n

Derwischerne, som have deres Kloster i Scutari, kaldes “Ruhanis”, som betyder “de Hylende”; Derwischerne i Pera have Navnet “Mewlewis”, det er “de Dreiende”; de dandse s\u00e6dvanlig Torsdag og Fredag; jeg har seet disse Dandse og vil fors\u00f8ge at give en Skildring af disse og det Indtryk, hele Ceremonien i deres Klostre gjorde paa mig.<\/p>\n

En Reisende, med hvem jeg seilede over til Scutari for at see Derwischerne, stemte mig s\u00e6rdeles forud ved sine Fort\u00e6llinger om de besl\u00e6gtede Dandse af Isaui; den Reisende kom fra Tripolis, hvor der, som paa hele den africanske Kyst, i alle Moskeerne findes under en Slags Bevogtning hele Skarer af disse Skabninger; paa en vis Dag om Aaret bekjendtg\u00f8res, at Isaui ville dandse gjennem. Gaderne, og da lukker enhver sin D\u00f8r, og ingen Christen eller J\u00f8de vover sig ud, han kunde ellers, ved at m\u00f8de dette vilde Tog, der vel er under Bed\u00e6kning, blive levende s\u00f8nderslidt; Hunde, Katte, alt Kr\u00e6, de m\u00f8de, rive de ihjel og de sluge de blodige Stykker.<\/p>\n

“Jeg var just sidste Aar paa denne de Gales Dag i Tripolis,” sagde den Fremmede, “jeg havde hos vor Consul Plads paa Husets flade Tag; i hele Gaden vare alle Porte og D\u00f8re vel tillukkede; Toget n\u00e6rmede sig; en Skare velbev\u00e6bnede Soldater til Hest omringede de Rasende, der, paa et Belte n\u00e6r, vare aldeles n\u00f8gne, deres lange, kulsorte Haar hang dem ned om Skuldren. De gjorde s\u00e6lsomme, smaa Hop og udst\u00f8dte vilde Hyl, i det de ideligt kastede Hovedet nu forover, nu tilbage, saa at de lange Haar snart skjulte Ansigtet, snart omflagrede det i skr\u00e6kkelig Vildhed; de f\u00e6le Skrig bleve ledsagede med Musik af Haandtrommer og S\u00e6kkepiber, og altsom de sprang fremad, greb de stundom ned i Gaden, tog der de l\u00f8se Flintestene og skar sig med dem dybe Fl\u00e6nger i Bryst og Arme. Udenfor Huset, hvor vi stode, havde vi for at see Isauis Vildhed, ladet en maurisk Tjener binde en levende Geed; idet Skaren kom, fik Maureren Befaling at dr\u00e6be Dyret, han jog sin Dolk i Halsen paa det og sprang saa bag D\u00f8ren; Geden spr\u00e6llede i sit Blod, og i samme Nu tr\u00e6ngte de hylende Isaui frem, og een af dem jog sin Haand ind i det blodige Saar, l\u00f8ftede, med Hyl, Geden op i Veiret, s\u00f8nderrev den og slyngede de blodige Indvolde op ad Husets Muur. Hele Skaren styrtede sig over Dyret og aad bogstavelig Kj\u00f8d, Hud og Haar!”<\/p>\n

Under denne Skildring satte vi over Bosporus; jeg gjengiver det her fortalte, som det Pr\u00e6ludium, der stemte min Phantasi for Klosteret og Dandsene, jeg her skulde see.<\/p>\n

Vi vare i Scutari, en By der har halvandet hundred tusind Mennesker, altsaa en halv Gang saa mange, som Kj\u00f8benhavn, dog ansees den kun som en Forstad til Constantinopel; her er alt gammelt mahomedansk, her boe, om man saa t\u00f8r kalde dem, de orthodoxe Tyrker. Et Par st\u00e6rkt bev\u00e6bnede, halvn\u00f8gne Arabere drev deres bel\u00e6ssede Kameler fra Strandbredden, gjennem Gaden, ud mod den store Kirkegaard; en lang Reise begyndte; vi fulgte efter og standsede i Udkanten af Byen ved et fattigt, ubetydeligt Huus, saavidt jeg husker Bindingsv\u00e6rk, dette var Derwischernes Kloster.<\/p>\n

D\u00f8ren var endnu ikke aabnet, vi kom for tidligt, og gik derfor hen til de n\u00e6rliggende tyrkiske Kaffeer, der gr\u00e6ndse lige op til den milevidt udstrakte Cypres-Skov, hvor de D\u00f8de hvile. Udenfor Kaffeerne under de gr\u00f8nne L\u00f8vtr\u00e6er sad en M\u00e6ngde Tyrker, militaire og civile, en Deel af dem var her for at tage Deel i Derwischernes Dandse, eller som vi, at see derpaa. En h\u00e6slig, gammel Dverg sad her, han skulde v\u00e6re en ivrig Ruhanis, sagde man, jeg skulde snart faae ham at see mellem de Dandsende, han skulde v\u00e6re meget rig og have tolv smukke Koner i sit Serail, sin lille S\u00f8n havde han med i Kaffeen, en deilig Dreng, der var ligesag h\u00f8i, som Faderen.<\/p>\n

Endelig aabnedes D\u00f8ren til Klosteret. Vi gik derover og kom ind i en bred Forstue, der med et halvt opheftet, uldent T\u00e6ppe var deelt i to Dele; her saae ud, som i vore Provinds-Byer Skuret foran det Baghuus, hvori fremvises vilde Dyr. Enhver maatte drage sine Sko eller St\u00f8vler af, og disse bleve da opstillede bag Gardinet.<\/p>\n

Min Ledsager, den Reisende der havde v\u00e6ret i Tripolis, tog et Par Saffians T\u00f8fler op af sin Lomme, drog disse over St\u00f8vlerne og gik saaledes ind, men Tyrkerne saae vred paa ham og talte indbyrdes; jeg havde Remmer syet fast i Beenkl\u00e6derne, saa det var vanskeligt at kaste St\u00f8vlerne, men da man b\u00f8r f\u00f8lge Lands Skik eller Land flye, tog jeg ihast en Kniv, skar Remmene itu og spadserede, som Tyrkerne, paa mine Hosesokker; en gammel Mand med Turban klappede mig paa Skuldrene, nikkede mildt og sagde noget, min Tolk oversatte mig, at jeg var et godt Menneske, der agtede Religionen og fortjente at v\u00e6re en Tyrk! “Gud oplyse Dig!” vare hans sidste Ord.<\/p>\n

Jeg traadte nu ind i selve Tempelet, om det kan kaldes saa; det dannede en fiirkantet Sal, foroven med veltilgittrede Gallerier for Fruentimmerne, forneden rundt om en Skranke af uh\u00f8vlede Br\u00e6der, indenfor var Dandsepladsen, der for \u00d8ieblikket laae bed\u00e6kket med r\u00f8de, hvide og blaafarvede Skind; hen over disse laae paa Maven, en M\u00e6ngde Derwischer, kl\u00e6dte som Tyrkerne s\u00e6dvanligviis, dog var her ogsaa mange i den nyere reglementerede Dragt, militaire Frakker og h\u00f8ie, store Fess; Gulvet ber\u00f8rte de med deres Pande; imellem h\u00e6vede de Hovedet, men hurtigt, som om Noget forskr\u00e6kkede dem, slog de igjen Hovedet ned; jeg stod med Hosesokker paa det kolde Steengulv og skiftede med at s\u00e6tte den ene Fod paa Vristen af den anden, for at holde Varme; det var slet ikke behageligt.<\/p>\n

Henad den midterste V\u00e6g hang i Ramme store, tyrkiske Indskrifter og Billeder, som forestillede Bygninger; her hang Tamburiner, B\u00e6kkener og Jernsv\u00f8ber med skarpe Pigge, til at hudflette sig med. Midt i V\u00e6ggen var, som i de tyrkiske Moskeer, en Nische, der tjente som Altar, og ud for denne stod en Pr\u00e6st i blaa Talar, gr\u00f8n Turban og med et langt, hvidt Skj\u00e6g, han svingede et R\u00f8gelse-Kar og udst\u00f8dte med en forunderlig Strubelyd nogle tyrkiske Ord; nu begyndte enkelte Stemmer en Sang med Chor; jeg siger en Sang, men det er ikke det rette Ord for Sligt, det var Lyd, der dannede noget saa eiendommeligt vildt, der afvexlede i forskjellige Rythmer, en Slags Scala, et forunderligt L\u00f8b med Struben, ganske som en Vildmand med musikalsk Geh\u00f8r vilde efter f\u00f8rste Gang at have h\u00f8rt en stor Bravour-Arie, paa sin Maade efterligne den kunstige Sang. Det var mere grueligt at h\u00f8re, end egentlig uharmonisk.<\/p>\n

Efterat Derwischerne flere Gange havde ber\u00f8rt Gulvet med deres Pande, reiste de sig, kyssede Pr\u00e6stens Haand og stillede sig nu i en Halvkreds langs den Skranke, udenfor hvilken Tilskuerne stode.<\/p>\n

Dandsen begyndte; i det samme kom et Menneske, det meest gruopv\u00e6kkende jeg endnu har seet; to Derwischer fra Pera, kjendelige paa deres h\u00f8ipullede, skyggel\u00f8ss Filthatte, ledsagede ham, han var en Eremit fra Egnen om Medina, sagde min Tolk; aldrig har jeg seet noget Menneske, hos hvem Vanvid saaledes lyste ud af \u00d8inene, som hos denne; de andre Dandsende havde lagt deres Turban og Fess foran paa Nischen, og hver taget en hvid Filt-Kalot paa; med en saadan traadte Eremiten ind, et sort, stridt Haar, hang ham langt ned over Ryg og Skulder; han bar en hvid Kappe, paa hvilken var syet med r\u00f8dt T\u00f8i to bevingede Heste; han stillede sig midt i Halvkredsen; Alle stode de, som om F\u00f8dderne vare naglede fast, men som om en Dampmaskine satte de andre Lemmer i Bev\u00e6gelse; hvert Ledemod bev\u00e6gede sig i samme Retning og paa samme Tid, f\u00f8rst forover, saa tilbage, nu tilh\u00f8ire, saa tilvenstre, og alt under en Sang eller en Ramse, hvad man nu vil kalde det, f\u00f8rst langsomt og derpaa i mere og mere hurtigt Tempo, saavel Sang, som Bev\u00e6gelse; de Dandsende kom i vilde, n\u00e6sten uteerlige Stillinger.<\/p>\n

To unge Tyrker sad paa. Hug udenfor Halvkredsen og ledede Sangen, der bestandig steg med en eensformig Betoning paa den tredie Stavelse, hele Mohameds Sl\u00e6gt gik de igjennem fra Abdallah til Mohammed og Choret svarede: “La illah! ilallah!” Det klang tilsidst som et dump Hyl, en snorken eller D\u00f8dsrallen. Nogle vare d\u00f8dblege, andre saae ud som Blod, Vandet haglede dem Alle ned af Ansigtet. Eremiten kastede sin store Kappe og stod nu i en r\u00f8d, ulden Bluse med lange \u00c6rmer ud over H\u00e6nderne og med n\u00f8gne Been; snart kom han i Raseri og s\u00f8nderrev den snevre Bluse, de n\u00f8gne Arme slog han mod Brystet; hans ene Haand var vissen, rimeligviis har han engang selv leml\u00e6stet den; hans Mund var set blodigt Saar; nylig vare begge L\u00e6berne afskaarne, saa at de hvide T\u00e6nder loe, det var skr\u00e6kkeligt at ses paa! hans Mund sprang op at bl\u00f8de, hans \u00d8ine rullede, Aarerne i Panden svulmede. Dandsen blev meer og meer voldsom og dog rykkede Ingen en Tomme fra sin Plads. De Dandsende syntes ikke Mennesker, men Maskiner, de udtalte ikke l\u00e6ngere Ordene, disse tabte sig i korte Hyl: Jehova, l\u00f8d som Je – h\u00fa! i den \u00f8vrige Ramse klang Ja – med! o hjelp! meest tydeligt. Det var som en D\u00f8dsst\u00f8nnen, det var skr\u00e6kkeligt, og jo mere jeg saae paa de Dandsende, desmere f\u00f8lte jeg mig at v\u00e6re i en Daarekiste mellem Gale. “Ja – h\u00fa! ja – h\u00fa!” l\u00f8d det hylende vildt.<\/p>\n

Min Ledsager tilhviskede mig: “For Himlens Skyld, lee ikke, da ere vi ulykkelige! de myrde os!” “Lee!” svarede jeg, “o, jeg er f\u00e6rdig ved at gr\u00e6de! det er rystende, det er grueligt! jeg udholder det ikke l\u00e6nger!” ihast s\u00f8gte jeg Udgangen, og samme \u00d8ieblik sank et Par af de Dandsende til Jorden.<\/p>\n

Udenfor paa Gaden h\u00f8rte jeg endnu det vilde Hyl: “Ja – h\u00fa! ja-h\u00fa!”<\/p>\n

Hvor smukt, hvor varmt var der ikke ude i det klare Solskin. Den lette Baad, tynd som en Spaan, foer fra Asiens Kyst mod Europa over st\u00e6rke Str\u00f8mninger forbi Seilskibe og Baade; det mindste St\u00f8d og vi maatte kantre, men det var ikke i min Tanke, vi kom fra Skr\u00e6kkens Bolig; Alt var Natur og Livslyst.<\/p>\n

Dagen efter bes\u00f8gte jeg Mewlewis, de dreiende Derwischer i Pera; disse have deres egen Dragt og et luftigt, smukt Kloster. Alt tyder paa, at de indtage en h\u00f8iere Rang end Ruhanis. Ud mod Peras Hovedgade, n\u00e6rved Kirkegaarden, er Indgangen til Klostret; i Gaarden stage nogle h\u00f8ie Cypresser. Klostret selv er afsondret fra Tempel-Bygningen, hvor de dandse.<\/p>\n

En gammel Armenianer ledsagede mig herhen. Gaarden var opfyldt med Qvinder, Templet selv t\u00f8r de ikke betr\u00e6de. Gjennem de aabne Vinduer i Kloster-Bygningen saae jeg flere unge Derwischer \u00f8ve sig i at dreie rundt.<\/p>\n

Soldaterne, som holdt Vagt, vinkede ad os, da vi bleve staaende i Gaarden; men vore St\u00f8vler maatte vi tage af, og saa bleve vi f\u00f8rte ind i det rundt om Salen anbragte Gallerie, der var belagt med Matter; Alt herinde var reenligt og smukt; Skuet gjennem de aabne Vinduer til Scutari og de fjerne, asiatiske Bjerge bidrog vel en Deel til Skj\u00f8nheden; hvert et Vindue fremb\u00f8d et pr\u00e6gtigt Diorama.<\/p>\n

Galleriet, hvor jeg traadte ind, var ganske opfyldt med Tyrker, men da de saae mig, en Fremmed, gjorde Alle strax Plads, puffede hinanden til Side for at jeg ret kunde komme hen til Skranken. Her og overalt maa jeg rose Tyrkernes H\u00f8flighed.<\/p>\n

Nu begyndte Festligheden. En Skare Derwischer traadte ind; de havde Alle bare F\u00f8dder, og vare indsv\u00f8bte hver i en stor, m\u00f8rkegr\u00f8n Kappe; en hvid Filthat, vistnok en Alen h\u00f8i og aldeles uden Skygge, bed\u00e6kkede Hovedet. Een af de \u00c6ldste, med et langt, hvidt Skj\u00e6g, stillede sig i Midten af Salen, lagde Armene overkors og l\u00e6ste en B\u00f8n, hvortil l\u00f8d en sagte, eensformig Musik, to Toner paa Fl\u00f8ite og ideligt kun een og den samme Tone paa Trommerne, det l\u00f8d n\u00e6sten som en Kildes eensformige Pladsken; alle de andre Derwischer gik langsomt i Kreds om den Gamle.<\/p>\n

Nu kastede de deres Kapper og stode hver i en gaben, m\u00f8rkegr\u00f8n Tr\u00f8ie med lange, snevre \u00c6rmer, et langt Skj\u00f8rt af samme T\u00f8i og Farve hang ned til Anklerne og faldt i store Folder omkring deres Been; de bredte Armene ud og dreiede sig rundt altid til den samme Side; deres Skj\u00f8rt stod i Luften som en Tragt omkring dem.<\/p>\n

Midt i Kredsen dreiede sig to Derwischer, bestandigt paa den samme Plet, bestandigt til den samme Side; uden om disse dreiede de Andre sig i hvirvlende Dands; den \u00e6ldste med det lange Skj\u00e6g spadserede roligt mellem de yderste og de To i Midten. Dandsen skulde forestille Planeternes Gang.<\/p>\n

Fra et lukket Gallerie over os l\u00f8d en sagte, eensformig Sang, Trommen og Piben vedblev sin s\u00f8vnbringende Musik, de Dandsende fortsatte uafbrudt deres Dreienrundt altid til samme Side, altid i samme Takt; de saae aldeles ud, som livl\u00f8se Dukker; ikke en Mine forandrede sig, men de vare d\u00f8dblege.<\/p>\n

Ved et st\u00e6rkt Slag paa Trommen stode de pludseligt stille, som ramte af et Lyn, de mumlede en kort B\u00f8n, den eensformige Musik begyndte igjen, og atter dreiede de sig Alle til samme Side, som f\u00f8r, man blev svimmel af at see derpaa, de dreiede og dreiede, nu vaklede een, da l\u00f8d Piben og Trommen i et hurtigere Tempo, og den Vaklende hvirvlede endnu hurtigere rundt, altid vildere, altid hurtigere, det var ei til at holde ud! en heel Time varede denne Dands; men den havde Intet grueligt! den kunde n\u00e6sten kaldes graci\u00f8s; man maatte kun glemme, at det var Mennesker, troe, at det var Dukker; Dandsen i Forening med den svage, eenstonende Musik gav det Hele Characteren af en stille Vanvid, der mere r\u00f8rte end rystede. Opbyggelig kunde den hele Handling neppe kaldes, den forekom mig som et Slags Ballet, hvorimod Dandsen af Derwischerne i Scutari hang i min Erindring som et Billede af en Daarekiste.<\/p>\n

Orienten: En tyrkisk Skizze<\/strong><\/p>\n

Naar man fra Pera stiger ned mellem Kirkegaardens Cypresser, kommer man til et lille Qvarteer, som nok maa regnes til Galata, skj\u00f8ndt det ligger udenfor dettes Mure! her er en \u00e6gte tyrkisk Gade, hvor den nyere Tids Indvirkning endnu ikke spores; den gaaer noget kantet, dens Bredde er saa stor, at et \u00c6sel med Oppakning kan komme igjennem, den er ikke brolagt og synes, efter Regnveir, at v\u00e6re en dyndet B\u00e6k, hvori er nedrammet P\u00e6le, mellem hvilke er lagt et Br\u00e6t; alle Husene ere af Tr\u00e6 og to Etager; den underste forestiller en aaben Boutik, uden Vinduer og D\u00f8r, en omvendt Kasse, og her sidder paa det oph\u00f8iede Gulv Tyrken med sin lange Pibe, og rundt om h\u00e6nge hans Handelsvarer. I brogede, lange Kl\u00e6der, som oftest med et herligt Ansigt og Skj\u00e6g, sidde her de gamle Tyrker! her er ingen Snakken! hvert Huus kunde gj\u00e6lde for Tr\u00e6skuret foran et Voxcabinet og Voxdukken udenfor har man i Eieren selv. En Flok herrel\u00f8se Hunde slaaes midt i Gaden, en anden Sv\u00e6rm slider i et Aadsel, der ligger her. jeg giver Billedet, som jeg har seet det. Fem, sex, smag Tyrke-Drenge, saa godt som n\u00f8gne, den ene i det mindste har kun en Turban paa, hoppe med vilde Hyl omkring en d\u00f8d Hest, der, da Skindet er flaaet af, ligger ganske blodig, og i et Hj\u00f8rnehuk af denne Gade str\u00e6kker alle fire Been iveiret, den n\u00f8gne Unge s\u00e6tter sig op at ride paa det blodige Dyr – og springer saa omkring; det er et eget Skue! – Men findes her ingen Straale af Poesi i hele dette Uv\u00e6sen! jeg svarer jo, thi jeg husker de store Viinranker, der ved enkelte Huse str\u00e6kke deres tykke Stamme op ad Tr\u00e6v\u00e6ggen, og brede sig som et L\u00f8vtag hen over Gaden til Naboens Huus, som den pynter med sit Gr\u00f8nt! – Jeg husker den veltilgittrede, h\u00f8iere Etage, der omslutter Qvinderne og skjuler dem for den Fremmedes Blik! her er Poesi! Tyrken selv, den gule Opiums-Spiser, der sidder i r\u00f8de Buxer og brandguul Kaftan med gr\u00f8n Turban, er et levende Digt; han sidder med Benene overkors, med halvaabne \u00d8ine og zittrende L\u00e6ber, mit \u00d8ie l\u00e6ser de zittrende Blade, den henaandede Skrift; og saalunde lyder den: –<\/p>\n

“See, hvor Viinranken snoer sig! dens Blad er gr\u00f8nt, som min Turban, dens Saft er r\u00f8d, som mit Blod! – Men Saften og Blodet skal ikke blandes, har Propheten sagt! – At drikke Viin er en Synd, Viin er for Christne og J\u00f8der! men Opiums Rod er Salomons Ring! den bliver i min Mund langt bedre end Viin, den bliver et Bjerg med Druer og Solskin! hver Sorg dufter bort! jeg f\u00f8ler mig saa karsk, jeg bliver saa glad, jeg bliver ellevild, jeg seiler og sv\u00e6ver! Propheten veed, hvad jeg gj\u00f8r! jeg favner min Kone, jeg favner ti, tolv! – jeg h\u00e6lder mit Hoved til Marmorbrystet, et Marmor, som svulmer med Ild og Flammer, man bliver selv til Flammer! hver Nerve er et Lyn! det knittrer, det knittrer! Allah er stor!”<\/p>\n

Orienten: Kirkegaarden ved Scutari<\/strong><\/p>\n

Tyrkerne betragte sig som Fremmede i Europa, de ville derfor hvile i deres F\u00e6dreland, og det er Asien; ved Scutari er Constantinopels st\u00f8rste Kirkegaard. Der, hvor een er jordet, l\u00e6gge Tyrkerne aldrig et nyt Liig, den D\u00f8des Grav er hans Hjem, og det er fredet; saaledes maa Kirkegaarden voxe, den ved Scutari str\u00e6kker sig milevidt. For hvert Barn, som f\u00f8des, plantes en Platan, for hvert Menneske, der d\u00f8er, plantes en Cypres, Kirkegaarden ved Scutari er derfor en udstrakt Skov, den er gjennemskaaret med Veie og Stier. Her ere de rigeste Gravmonumenter, den st\u00f8rste Afvexling af Mindes\u00f8iler over de D\u00f8de. Paa de Grave, der d\u00e6kkes af en flad, udstrakt Steen, er midt i denne anbragt en Fordybning, hvori Regnvandet kan samles, de herrel\u00f8se Hunde l\u00e6dske her deres T\u00f8rst, og Tyrken, som seer det, finder heri et Tegn paa, at den D\u00f8de er salig i Mohammeds Paradiis.<\/p>\n

T\u00e6t ved hinanden, som Stubbene paa en afmeiet Ager, staae under de h\u00f8fe Cypresser de D\u00f8des Gravstene, hver med en Turban eller Fess hugget i Stenene; man kjender let, hvor Derwischen og Tyrken af den \u00e6gte, gamle Tro hviler, og hvor den nye, halv europ\u00e6iserede Sl\u00e6gt er bragt til Hvile; paa Stenene staaer med gylden Indskrift den D\u00f8des Navn og Stand; en sindrig Gravskrift melder om Livets Forgj\u00e6ngelighed eller opfordrer til, at bede for den D\u00f8de; hvor Qvinden hviler, sees kun udhugget et Lotus Blad, smykket med Guld, intet Ord taler om hende \u2013 ogsaa i D\u00f8den er Qvinden her tilsl\u00f8ret, ukjendt for den Fremmede.<\/p>\n

Intet Hegn indeslutter denne Skov med de D\u00f8des Grave, eensomt og stille er her under disse m\u00e6gtige Cypresser; den brede Landevei gaaer hen over de omstyrtede Grave; Araberen driver sine Kameler forbi, Klokken paa Dyrets Hals er den eneste Lyd i denne store Eensomhed.<\/p>\n

Stille, som de D\u00f8de under Cypresserne, ligger foran os Marmorhavet og viser os sine farveskj\u00f8nne \u00d8er *);<\/p>\n

*) Prindse-\u00d8erne.<\/p>\n

den st\u00f8rste der, synes et lille Paradiis med vilde Fjelde, Viinhaver, Cypres-, Platan- og Pinie-Skove! Hvilken Herlighed seer fra de D\u00f8des Have! denne Herlighed var Forviisningsstedet for styrtede Keisere, Prindser og Prindsesser under det byzantinske Rige; i Klostrene paa disse \u00d8er maatte de sukke, som fattige Munke og Nonner! der er bedre hos de D\u00f8de! det Forkr\u00e6nkelige sover der uden at dr\u00f8mme, det Evige str\u00e6ber mod Gud.<\/p>\n

Hvilken Stilhed mellem disse Grave under Cypresserne! i den maaneklare Aften ville vi vandre her. Hvilke m\u00f8rke Tr\u00e6er! Natten slumrer over Gravene; hvilken lysende Himmel! Livet str\u00f8mmer ud fra den.<\/p>\n

Hen over den ujevne Vei bev\u00e6ger sig et hvidt og et r\u00f8dt straalende Punkt, som var det skinnende Roser; det er kun to Papirslygter, en gammel Tyrk holder dem i sin Haand idet han rider gjennem de D\u00f8des Have; han t\u00e6nker ikke paa de D\u00f8de, nei, de Levende er i hans Tanke; de smukke, de lystige Qvinder i det hyggelige Hjem, hvor han snart skal str\u00e6kke sine Lemmer paa de bl\u00f8de Hynder, spise den hede Pilaf, dampe sin Pibe, mens den yngste af Konerne klapper hans Kind, og de andre give ham et “Skyggespil”, en lystig Comedie, som Tyrkerne have dem i Huset med Karag\u00f8f og Hadschi Aivat *).<\/p>\n

*) Tyrkerne have det dem fra China bragte “Schattenspiel”, Hovedpersonerne i dette er Karag\u00f6f \u0254): Harlequin, Hadschi Aiwat \u0254): Pantalone, der taler i Vers og med Sententser, og Hopa-Thelebis \u0254): Petit-maitre.<\/p>\n

Under de sorte Cypresser mellem Graven t\u00e6nker den Gamle paa Livet – og Livet er Nydelse!<\/p>\n

Det er atter stille! nu h\u00f8res Fodtrin, – ingen Lygte lyser, ingen Hest traver forbi, en Kn\u00f8s, ildfuld og st\u00e6rk, deilig som Ismael selv, da han trykkede sin den f\u00f8rste Qvinde til sit Hjerte, kommer der, han kommer med samme Tanke! Maanen beskinner hans straalende Ansigt, han \u00f8nsker i Elskov at skifte, som den, han \u00f8nsker at bygge sin Rede i hvert Huus og hvert Krat -! som det gl\u00f8dende Liv vandrer han over de D\u00f8des Grave til et natligt Stevne. Hvilke Tanker flyve gjennem hans Sj\u00e6l -! ja det er en Tyrk!<\/p>\n

Der er stille i de D\u00f8des Have! der er stille i Hytten ved mare di marmora, men indenfor m\u00f8des to L\u00e6ber, som Muslingeskallerne m\u00f8des, der indeslutte Kj\u00e6rligheds Perle!<\/p>\n

Orienten: Mohammeds F\u00f8dselsdag<\/strong><\/p>\n

Den fjerde Mai er det Prophetens F\u00f8dselsfest; allerede Aftenen forud begyndte Festligheden, og un\u00e6gtelig den smukkeste Deel af den. At det imidlertid var Maaneskin, og at den osmanniske Politi-Lov, selv under disse Omst\u00e6ndigheder, byder Enhver, der gaaer ud efter at Solen er nede, at b\u00e6re et Lys i en Lygte, hvis han ikke vil arresteres, ansaae jeg ikke for det Heldigste, men jeg maatte finde mig deri, thi hverken Maaneskinnet eller Politi-Loven lod sig forandre. En ung Russer, Aderhas, og jeg sluttede os til hinanden, og uden nogen Ledsager, kun forsynede med Lys i en stor Papirs-Lygte, vandrede vi afsted, for at see Illuminationen til \u00c6re for Propheten. Vi gik gjennem en af Peras snevre Sidegader, og et Skue laae for os, saa storartet, saa phantastisk og deiligt, som man i Norden kun kan see det i en forunderlig Dr\u00f8m. Fra den R\u00e6kke Huse, hvor vi stode, og dybt ned ad mod Havbugten strakte sig en Kirkegaard, det vil sige en Cypresskov med store, t\u00e6tte Tr\u00e6er; den kulsorte Nat hvilede derinde. Over uj\u00e6vne Bakker, bestandigt nedad, under de h\u00f8ie Tr\u00e6er snoer sig Fodstien, som Menneskets Fod og Hestens Hov har banet, snart engt imellem Gravmonumenter, snart hen over de omstyrtede Gravstene. Hist og her bev\u00e6gede der sig en r\u00f8d eller blaa Lygte, der snart forsvandt og snart igjen kom tilsyne i den sorte Grund. Eensomt ligger der paa Kirkegaarden enkelte Huse, Lyset skinnede ud fra det \u00f8verste Vindue eller blev baaret henad den aabne Altan.<\/p>\n

Over Cypressernes Toppe skinnede, blaa som en Damascenerklinge, Bugten, opfyldt med Skibe; to af disse, de st\u00f8rste, vare paa det rigeste smykkede med br\u00e6ndende Lamper, de straalede om Kanonportene, om Relingen og om Masten, de hang i Tougv\u00e6rket og forvandlede det til et straalende N\u00e6t. Ligefor laae Staden selv, det udstrakte, store Constantinopel med sine utallige Minareter, alle omvundne med en Krands af Lamper; Luften var endnu r\u00f8d af den dalende Sol, men saa klar og gjennemsigtig, at Asiens Bjerge, det evig sneebed\u00e6kkede Olymp, viste sig med alle sine brudte Linier, som en s\u00f8lvhvid Sky bag den pr\u00e6gtige By; Maanelyset sv\u00e6kkede ikke Lampernes glands, men fremh\u00e6vede kun Minareterne, der syntes hvide St\u00e6ngler med kolossale Ildblomster; de mindre bare een Straalekrands, de st\u00f8rre to, og de st\u00f8rste tre, den ene over den anden.<\/p>\n

N\u00e6rved hvor vi stod var ikke set Menneske at see; der var eensomt og stille; vi vandrede ned mellem Cypresserne, en Nattergal fl\u00f8itede der sin kraftige Sang, og Turtelduerne kurrede i Tr\u00e6ernes Nat. Vi kom forbi et lille Vagthuus, opf\u00f8rt af Planker og malet r\u00f8dt, en lille Ild var t\u00e6ndt mellem Gravstenene foran, og Soldater laae rundt om Ilden; de vare europ\u00e6isk kl\u00e6dte, men Ansigtstr\u00e6k og Farve sagde, at det var Ismaels Sl\u00e6gt, \u00d8rkenens B\u00f8rn; med de lange Piber i Munden laae de og lyttede til, hvad der blev fortalt; det var om Mohammeds F\u00f8dsel, Nattergalen oversatte det for os, ellers havde vi ikke forstaaet det.<\/p>\n

“La illah ilallah!” *)<\/p>\n

*) Der er ingen Gud, uden Gud.<\/p>\n

I Staden Mekka kom Kj\u00f8bm\u00e6ndene sammen for Handelens Skyld; der kom indiske og persiske, der kom \u00e6gyptiske og syriske; i Templet Kaaba havde hver sit Gudebilled, og en S\u00f8n af Ismaels Sl\u00e6gt bekl\u00e6dte en af de h\u00f8ieste V\u00e6rdigheder, den at m\u00e6tte og l\u00e6dske Pilegrimene; i sin Fromhed vilde han, som Abraham, offre sin S\u00f8n, men Sandsigersken b\u00f8d den deilige Abdallah leve og hundrede Kameler offre for ham. La illah ilallah! – Og Abdallah voxte og blev saa skj\u00f8n, at hundrede Piger d\u00f8de af Kj\u00e6rlighed til ham; Prophetflammen lyste fra hans Pande, Flammen, der fra Skabelsens Dag skjult gik fra Sl\u00e6gt til Sl\u00e6gt, indtil Propheten f\u00f8dtes, Mohammed, den sidste og f\u00f8rste. Sandsigersken Fatima saae denne Flamme, og hun b\u00f8d hundrede Kameler for hans Favnetag, men han trykkede Emina til sit Bryst, og samme Nat forsvandt Prophetflammen fra hans Pande og br\u00e6ndte under Eminas Hjerte. La illah ilallah! – Ni Maaneskifter gik, og aldrig have Jordens Blomster duftet saa s\u00f8dt som i disse; aldrig har Frugten paa Grenen svulmet saa saftfuld; da rystede Klipperne, S\u00f8en Sava sank i Jorden, Gudebillederne styrtede i Templet, og D\u00e6monerne, som vilde bestorme Himlen, faldt som Millioner Stjerneskud, styrtede af Landsesvingeren, thi Mohammed, Propheten, f\u00f8dtes i denne Nat! “La illah ilallah!”<\/p>\n

Den Fort\u00e6lling oversatte Nattergalen os, og Nattergalen forstaaer Tyrkisk ligesaa godt, som den forstaaer Dansk.<\/p>\n

Vi gik hen under Peras Taarn ud til de dreiende Derwischers Kloster, og et st\u00f8rre Panorama viste sig. Hele Marmorhavet og Asiens Bjerge laae bestraalede af Maanelyset, og som Mellemgrund h\u00e6vede sig Scutari, hvis Minareter straalede med Lamper som Constantinopels, og her fremtraadte is\u00e6r Sophia-Moskeen med sine fire Minareter og Achmed-Moskeen med sine sex, hver med to eller tre funklende Stjernekrandse; de syntes at begr\u00e6ndse Seraillets Have, der strakte sig, m\u00f8rk som en stjernel\u00f8s Nat, ned mod Bosporus; ikke et Lys viste sig i Sultanindernes Bygninger langs Bredden, men hvor det gyldne Horn ender, var plantet et Flammesv\u00e6rd, der kastede sit r\u00f8de Skin ud over Vandet; utallige smaa Baade, hver med r\u00f8de, blaae eller gr\u00f8nne Papiirs-Lygter, foer som Ildfluer mellem de to Verdens-Lande. Alle de store Krigsskibe straalede med Lamper, man saae hvert Skib, Tougv\u00e6rk og St\u00e6nger, Alt var som aftegnet med Ild-Conturer, Scutari og Stambul syntes bundne sammen ved det straalende Vand og de brogede Ildpunkter; det var Eventyrernes Stad, Phantasiens By, et magisk Lys var udgydt over det Hele, kun paa to Punkter laae Natten med al sin Hemmelighedsfuldhed; i Asien var det paa den store Kirkegaard bag Scutari, i Europa var det i Seraillets Have. Paa begge Steder var Nat og Dr\u00f8mme, de d\u00f8de Heltes Dr\u00f8m er om Paradisets Qvinder, i Seraillets Nat dr\u00f8mmes om Jordens, og de ere der unge og skj\u00f8nne, som deres himmelske S\u00f8stre.<\/p>\n

I Peras Gader var en Vrimmel af Gr\u00e6kere, J\u00f8der og Franker, hver med sin Lygte eller Lys, det var et orientalsk Mocoli, men i Dragterne langt mere correct, rigere og mere broget end i Roms Corso den sidste Carnevals-Aften. Foran de fremmede Ministres Paladser br\u00e6ndte Lamper, opstillede i Pyramide eller antydende i et stort M Prophetens Navn. Klokken Ni l\u00f8d Kanonskud fra alle Skibene, det dundrede som under det st\u00e6rkeste S\u00f8slag, alle Vinduer rystede, Skud fulgte paa Skud, forkyndende Prophetens F\u00f8dsels-Time.<\/p>\n

Jeg sov ind under Skyden og vaagnede tidligt under den samme Buldren; lystig Musik af Rossini og Donizetti klang gjennem Gaderne, Tropperne marscherede afsted, for at opstilles mellem Seraillet og Achmed-Moskeen, hvorhen Sultanen i stor Procession vilde begive sig.<\/p>\n

Vor danske Consol Romani, en Italiener, kom for at afhente mig; en ung Tyrk med Pistoler i Beltet, og b\u00e6rende to lange Tobakspiber, gik foran os, en gammel Armenianer i m\u00f8rkeblaa, flagrende Kaftan og sin sorte, vaseformede Hat paa det ragede Hoved, bar vore Kapper efter os, og saaledes skred vi gjennem Peras Hovedgade ned til Galata; Tjenerne kom i een Baad og vi To i en anden, og nu gik det over Bugten, piilsnart mellem hundrede andre Baade, hvis Roerkarle gjensidig skreg og raabte, for at den Ene ikke skulde st\u00f8de den Andens lette Fart\u00f8i is\u00e6nk. Ved Landingsstedet i Constantinopel dannede Massen af Gondolerne en stor gyngende Bro, som vi maatte hoppe over for at naae den faste Jord, der er indd\u00e6mmet ved halvraadne Bjelker og Br\u00e6der. Tr\u00e6ngselen var stor, men snart kom vi ind i en bredere Sidegade. Her var Folk nok, men dog altid god Plads! Tilsl\u00f8rede Qvinder i store Skarer toge samme Vei som vi, og snart vare vi under Seraillets Mure, der ind imod Byen ere meget h\u00f8ie og see ud som gamle F\u00e6stningsmure; hist og her er et Taarn med en lille Jernd\u00f8r, der aldrig synes at have v\u00e6ret aabnet, Gr\u00e6s og Slyngplanter hang op om H\u00e6ngslerne! Store, gamle Tr\u00e6er strakte deres bladfolde Grene ud over Murene; man skulde troe, det var Gr\u00e6ndsen af den fortryllede Skov med den sovende Prindsesse.<\/p>\n

Udenfor Sophia-Moskeen mellem den store Fontaine og Indgangen til Seraillet valgte vi vor Plads. Herfra har Sophia-Moskeen med sine mange Kupler og Tilbygninger Noget, der bringer os til at t\u00e6nke paa en stor Blomster-Svibel, som har sat mange Smaa-Svibler om sig! Terrasserne foran vare opfyldte med tyrkiske Qvinder og B\u00f8rn; de skinnende hvide Sl\u00f8r gave det Hele noget Festligt. Fontainen bag ved os er den st\u00f8rste og smukkeste i Constantinopel, men ved Navnet Fontaine forestille vi os i Almindelighed et Basin, hvori Vandstraalen pladsker; det er ikke saaledes i Tyrkiet; en rigtigere Forestilling faaer man ved at t\u00e6nke sig et fiirkantet Huus, hvis V\u00e6gge udenpaa ere ganske pompejansk brogede; den hvide Grund overmalet med r\u00f8de, blaae og forgyldte Indskrifter af Alkoranen, og fra smaa Nischer, hvori er kj\u00e6det Messingskaaler, risler det indviede, friske Vand, hvormed Muselmanden paa de bestemte Timer om Dagen vasker Ansigt og H\u00e6nder. Taget er ganske chinesisk og dertil broget malet eller forgyldt. Duen, Tyrkens hellige Fugl, bygger her; i hundredeviis fl\u00f8i Duerne over vort Hoved fra Fontainen til Sophie-Moskeen og atter tilbage. Rundt om lage en M\u00e6ngde tyrkiske Caffehuse, alle af Tr\u00e6 og med Altaner, n\u00e6sten som Husene i Schweiz, men mere brogede og mere faldef\u00e6rdige; smaa Tr\u00e6plantninger vare foran hver og overalt opfyldte med tobaksrygende og caffedrikkende Tyrker, der i deres brogede Kaftaner, Nogle med Turban, Andre med Fess, kunde siges at drappere Husene og pynte Haverne. Mellem Fontainen og den store Port, der f\u00f8rte ind til Seraillets forreste Gaard, var desuden opf\u00f8rt af Br\u00e6der to lange Stilladser paa T\u00f8nder og Borde, det ene h\u00f8iere end det andet og begge belagte med Hynder og T\u00e6pper, hvorpaa tilsl\u00f8rede Tyrkinder af den simpleste Classe strakte sig; gamle Tyrker, Persere og endeel frankiske Fremmede, hvis ubesl\u00f8rede Qvinder bleve st\u00e6rkt beskuede, havde Plads paa den h\u00f8iere Deel af Stilladset. Nu kom flere Regimenter af tyrkiske Soldater, Alle europ\u00e6isk kl\u00e6dte med snevre Beenkl\u00e6der og korte Tr\u00f8ier, det hvide Bandeleer paa Kryds over Bryst og Skulder, Alle med r\u00f8d, stiv Fess paa Hovedet; Garden saae meget godt ud, den havde nye Uniformer, stive Halsbind med Flipper, og bar i Dag for f\u00f8rste Gang, som jeg h\u00f8rte, hvide Handsker; derimod saae andre Regimenter ganske skr\u00e6kkelige ud, jeg vil ikke tale om, at der i disse fandtes alle Ansigtsfarver, hvide, brune og kulsorte, men der var baade halte og klumpfodede Soldater. Den europ\u00e6iske Uniform var dem for snever, og derfor havde en M\u00e6ngde skaaret S\u00f8mmene op over Albuen, eller snittet en lang Fl\u00e6nge i Beenkl\u00e6derne foran Kn\u00e6et, at de kunde have friere Bev\u00e6gelser, men herved stak en aldeles n\u00f8gen Albue frem, og i Marschen kom det r\u00f8de eller kulsorte Kn\u00e6 idelig ud af de blaa Beenkl\u00e6der; is\u00e6r excellerede her eet Regiment, som jeg vil kalde det barbenede, thi Nogle havde kun een St\u00f8vle og een Sko, Andre derimod gik aldeles barbenede i T\u00f8fler, og det i een af hver Couleur. Under klingende Spil droge de Alle ind i Seraillet, og efter der at have passeret forbi Sultanen, kom de tilbage og stillede sig i R\u00e6kke paa hver Side af Gaden – \u00c6thioper og Bulgarer stode Side ved Side, Beduinen blev Nabo til Hyrdes\u00f8nnen fra Balkanbjergene.<\/p>\n

Klokken ti skulde Processionen begynde, men Klokken blev henimod tolv f\u00f8r det behagede Sultanen at begive sig fra Seraillet; Solen br\u00e6ndte med Sommervarme! – den ene Kop Kaffe blev drukket efter den anden, Br\u00e6de-Stilladserne faldt et Par Gange sammen, og alle Tyrkinderne rullede i een Klump! – det var en lang Venten. Her paa denne Plads var det for nogle Aar tilbage Skik, at Hovederne af dem, der bleve halshuggede i Seraillets Gaard, bleve kastede ud for Hundene; nu saae Alt saa fredeligt ud. Unge Tyrker, der kunde lidt Fransk eller Italiensk, indlode sig i Samtale med os og de andre Franker, ja viste den st\u00f8rste Beredvillighed i at forklare for os, hvad der kunde tiltr\u00e6kke sig vor Opm\u00e6rksomhed. Nedenfor Seraillets Mure udbredte sig det solbelyste Marmorhav med hvide Seilere, og Asiens Bjerge skinnede med deres Sneetoppe h\u00f8it op i den klare, blaagr\u00f8nne Luft. Det gr\u00e6sagtige Skj\u00e6r i Luften havde jeg aldrig f\u00f8r seet; en ung Tyrk, der, som han fortalte mig, var f\u00f8dt ved Bredden af Euphrat, sagde, at Himlen der ofte straalede mere gr\u00f8n end blaa. Nu l\u00f8d Kanonskud i Seraillets Have, Processionen tog sin Begyndelse. Forrest kom et Musik-Chor til Hest; selv B\u00e6kkenslageren og han med den store Tromme sad til Hest; T\u00f8ilen laae Dyret l\u00f8st ned om Halsen, medens B\u00e6kkenerne blinkede i Solen; nu kom Garden, der i Sandhed tog sig saa godt ud, som nogen Garde i Christenheden, herpaa f\u00f8rtes en Skare pr\u00e6gtige Heste, alle uden Rytter, men prydede med herlige Skaberakker, r\u00f8de, blaae og gr\u00f8nne, og alle som oversaaede med \u00c6delstene! Hestene syntes at dandse paa deres fine, st\u00e6rke Been, kraftigt h\u00e6vede de Halsen med den lange Manke; de r\u00f8de N\u00e6seboer b\u00e6vede, som Mimosaens Blad, og i \u00d8iet lyste en forstandig Sj\u00e6l. En Skare ridende, unge Officerer fulgte, alle europ\u00e6isk kl\u00e6dte i Frakke og med Fess; Embedsm\u00e6nd, militaire og civile, alle i samme Slags Kl\u00e6dning, kom efter disse, og derpaa Rigets Stor-Vezir, en Mand med et stort, hvidt Skj\u00e6g. Paa forskjellige Steder i Gaden vare Musik-Chor opstillede, det ene afl\u00f8ste det andet, is\u00e6r med Numere af Rossinis Vilhelm Tell! pludselig forstummede disse, og den unge Sultans Yndlings-Marsch begyndte; den er componeret af Donizettis Broder, der er ansat her som Capelmester. Sultanen kom; foran ham f\u00f8rtes et Tog af arabiske Heste, med endnu pr\u00e6gtigere Skaberak, end dem vi f\u00f8r saae. Rubiner og Smaragder dannede Sl\u00f8ifer ved Hestenes \u00d8ren, de Saffians T\u00f8iler vare oversaaede med funklende Stene, og Saddel og Tepper broderede med Perler og Juveler! det var en Pragt, som saae vi, hvad Lampens Aand havde skabt for Aladdin. Omringet af en Skare unge M\u00e6nd, Alle til Fods og skj\u00f8nne, som vare de Orientens Qvinder, der uden Sl\u00f8r vovede sig ud, og hver med en gr\u00f8n Fjervifte i Haanden, sad paa en pr\u00e6gtig, arabisk Hest den unge, nittenaarige Sultan Abdul-Meschid; han var i en gr\u00f8n Frakke, knappet over Brystet, og uden nogen Slags Prydelse, naar man undtager en stor Juveel og en Paradisfuglfjer, der vare heftede paa hans r\u00f8de Fess. Han saae meget bleg og mager ud, havde lidende Tr\u00e6k og f\u00e6stede sine m\u00f8rke \u00d8ine stivt paa Tilskuerne, is\u00e6r paa Frankerne. Vi toge vore Hatte af og hilste; Soldaterne raabte h\u00f8it: leve Keiseren! men han gjorde ikke mindste Bev\u00e6gelse til Gjenhilsen. “Hvorfor hilser han os ikke!” spurgte jeg en ung Tyrk ved Siden af mig, “han saae jo vi toge Hatten af!” – “Han betragtede Dem!” svarede Tyrken, “han betragtede Dem meget n\u00f8ie!” \u2013 Det skulde vi v\u00e6re tilfredse med, det var saa godt, som den bedste Hilsen. Jeg sagde Tyrken, at alle frankiske Fyrster hilste med blottet Hoved, saaledes som vi hilste dem. Det forekom ham som et Eventyr. Paschaer og andre Rigets Store fulgte efter; frankiske Officerer i tyrkisk Tjeneste, og derpaa en Skare af Folket, Tyrker og Tyrkinder sluttede Toget. Der blev en Tr\u00e6ngsel, en Muddren! halvn\u00f8gne Gadedrenge med forslidte Turbaner, gamle Tiggerkj\u00e6rlinger, besl\u00f8rede med Laser, men i Saffians T\u00f8fler og brogede Buxer,borede sig skrigende gjennem Vrimlen. Allah Ekber!*)<\/p>\n

*) “Gud er Stor!”<\/p>\n

br\u00f8lede de, naar Soldaterne satte Gev\u00e6rkolben mod dem. Den hele Gade var en broget Flod af Fess, Turban og Sl\u00f8r, og paa begge Sider bev\u00e6gede sig, som denne Flodbreds Sivplanter, de blinkende Bajonetter. Overalt hvor Franker vilde passere de opstillede militaire R\u00e6kker, kom strax Officererne med st\u00f8rste Artighed og gjorde Plads; de dreve deres Troesbr\u00f8dre til Side, og disse stirrede paa de h\u00e6drede Franker, idet de gjentoge Udraabet: Allah Ekber!<\/p>\n

Orienten: Bes\u00f8g og Afsked<\/strong><\/p>\n

I Athen var jeg blevet forsynet med flere Breve, der gjorde mig Opholdet i Pera saare behageligt! den \u00f8sterrigske Internuntius, Baron St\u00fcrmer, den gr\u00e6ske Minister Chrystides, og vor danske Consul, Italieneren Romani, maa jeg is\u00e6r n\u00e6vne.<\/p>\n

Omsluttet af Mure og med en stor, smuk Have, hvor man mellem Roser og Cypresser har Udsigt over den lavere liggende Stad, Bosporus og Marmorhavet, ligger den \u00f8sterrigske Minister-Residents, der bestaaer af flere Bygninger. Herinde i de oplyste V\u00e6relser, der frembyde al europ\u00e6isk Beqvemmelighed og Luxus, f\u00f8lte man sig hjemme. Tydske, franske og engelske Aviser og Journaler laae fremlagte; der blev sjunget og musiceret, en stor Deel af den diplomatiske Verden og flere interessante Familier l\u00e6rte jeg her at kjende; og Timerne fl\u00f8i hen. – Naar vi imidlertid ud paa Natten br\u00f8d op, havde Hjemtouren noget Eget! I Corridoren ventede Tjenere med Portechaiser for Damerne, Herrerne ledsagedes gjennem Gaderne med Fakler, eller hver bar sin Lygte med Lys.<\/p>\n

Hos Ali Effendi og den keiserlige Tolk Saphet, der begge boe i den Bygning, som f\u00f8rer Navn af: den h\u00f8ie Port, saae jeg for f\u00f8rste Gang et tyrkisk Huus indvendig. Paa Trapperne og i de lange Gange, der vare bed\u00e6kkede med Siv-Maatter, vrimlede af europ\u00e6iske og asiatiske Muselm\u00e6nd samt fattige Qvinder med B\u00f8nskrifter i H\u00e6nderne, rundt om gik Soldater med korte, tunge Sabler. Enhver, som kom, maatte f\u00f8rst drage sine Sko eller St\u00f8vler af og if\u00f8re sig T\u00f8fler.<\/p>\n

Foran Indgangene, der vare bekl\u00e6dte med lange Tepper, holdt bev\u00e6bnede Tjenere Vagt; inde i V\u00e6relset var en Divan langs med V\u00e6ggene, den var det dominerende Meublement. Ali Effendi underholdt sig med mig om Lamartines Reise i Orienten og spurgte mig, om jeg vilde beskrive mit Ophold her og Indtrykket, Skuet af Constantinopel havde gjort paa mig. jeg sagde ham, at jeg fandt Beliggenheden at v\u00e6re den skj\u00f8nneste i Verden, at Skuet langt overgik Neapels, men at vi i Norden havde en Stad, der fremb\u00f8d noget meget besl\u00e6gtet med Constantinopel. Og jeg beskrev ham Stockholm, der seet fra Mosebakken, har noget af det Skue, Constantinopel frembyder fra Peras Taarn ud mod de s\u00f8de Vande. Den Deel af Stockholm, som kaldes S\u00f8dermalmen, viser os r\u00f8dmalede Tr\u00e6huse, Kupler paa Kirkerne, Grantr\u00e6er og H\u00e6ngebirke, Alt er tyrkisk, kun Minareterne mangle! – Under Samtalens L\u00f8b spurgte han mig, hvor mange Dagreiser Stockholm laae fra mit F\u00e6drelands Hovedstad, om Forskjelligheden imellem Sprogene i disse to St\u00e6der. Saphet Effendi var mindre talende, men h\u00f8ist opm\u00e6rksom og ganske, som det syntes, europ\u00e6iseret. – Tyk Kaffe og Piber med god Tobak blev pr\u00e6senteret; jeg, der aldrig r\u00f8g Tobak, maatte af H\u00f8flighed tage en Pibe i Munden, det var det eneste Ubehagelige i: “den h\u00f8ie Port!”<\/p>\n

Romani fortalte mig, at jeg i Pera havde en Landsmand, en Skomager fra Kj\u00f8benhavn; han var gift og bosat og hed Hr. Langsch, et aldeles dansk Navn, som han sagde; jeg ben\u00e6gtede dette sidste, men bad ham f\u00f8re mig derhen; vi kom i en af de meest bes\u00f8gte Gader i Pera, der hang over en D\u00f8r et \u00e6gte dansk Skildt med en stor St\u00f8vle,. og neden under stod skrevet Navnet “Lange”. Vi kom ind i V\u00e6rkstedet. “God Dag! jeg har nok her en Landsmand!” sagde jeg, og strax sprang Manden op fra sin Stol med et af Gl\u00e6de straalende Ansigt; jeg trykkede hans Haand, og snart vare vi dybt inde i en dansk Passiar, han fortalte mig, at det var ni Aar siden han forlod Danmark, han havde gjennemvandret Ungarn og Wallachiet, havde arbeidet l\u00e6nge i Galatz og der giftet sig med en wallachisk Pige; de vare for et Par Aar siden flyttet her til Pera, hvor de levede godt og havde deres gode Udkomme, han holdt Svende, kunde endogsaa l\u00e6gge en lille Skilling tilside, for engang at reise hjem til Danmark, og saa komme igjen til Tyrkiet, hvor det gik ham saa godt. Han bad mig hilse hans Fader, Br\u00f8dre og S\u00f8stre, Faderen var Skomager i Kj\u00f8benhavn, sagde han.<\/p>\n

Vor danske Minister, Kammerherre H\u00fcbsch, der er f\u00f8dt i Constantinopel og altid har v\u00e6ret her, har sin Bolig i Bujukdere, der ligger ikke langt fra det sorte Hav; et Bes\u00f8g hos ham bliver fra Pera altid en lille Reise, men den kan gj\u00f8res meget beqvemt paa en Baad ned ad Bosporus *).<\/p>\n

*) Under mit ophold i Constantinopel, sluttedes Handelstractaten mellem Hans Majest\u00e6t Kongen af Danmark og den Ottomaniske Port, den 9de i Maaneden Rebi-ul-ewel 1257, det vil sige den 1ste Mai 1841.<\/p>\n

H\u00fcbsch var saa opm\u00e6rksom at ville afhente mig, for at jeg kunde tilbringe nogle Dage hos ham; men samme Dag havde den gr\u00e6ske Minister Chrystides indbudt mig til en Diner, hvor jeg vilde tr\u00e6ffe sammen med flere Gr\u00e6kere, som interesserede mig; senere at gj\u00f8re denne Udflugt, tillod ikke Tid og Omst\u00e6ndigheder; det \u00f8sterrigske Dampskib, der fra Constantinopel over det sorte Hav stod i Forbindelse med Dampskibene paa Donau, afgik just i disse Dage; denne Fart interesserede mig i h\u00f8i Grad; jeg vilde derved faae Leilighed til at see en stor Deel af Bulgarien, Wallachiet, Servien og Ungarn. Men i Rumelien var der Opr\u00f8r, i man frygtede, at Bev\u00e6gelserne strakte sig til de tilgr\u00e6ndsende Lande. I hele tre Uger var den \u00f8sterrigske Post, der gaaer over Belgrad til Constantinopel, ikke indtruffet, man var forvisset om at den maatte v\u00e6re myrdet eller fanget. Ingen her vidste ret Besked, ingen Forholdsregler bleve tagne; den \u00f8sterrigske og russiske Minister sendte Stafetter til Adrianopel og Balkan; Efterretningerne, de fik, vare h\u00f8ist ufuldst\u00e6ndige, men vist var det, at de tyrkiske Skatte-Indkr\u00e6veres Haardhed og Uretf\u00e6rdighed havde bragt de christne Familier til Opstand, i de to St\u00e6der Nissa og Sophia. Under Gr\u00e6kernes Paaske skulde Tyrkerne v\u00e6re tr\u00e6ngt ind i Kirkerne og der have skj\u00e6ndet Qvinder og Drenge; over 2000 skulde v\u00e6re myrdede.<\/p>\n

Hver 10de Dag kan man fra Constantinopel gj\u00f8re Reisen over det sorte Hav og op ad Donauen til Wien, men saaledes, som Omst\u00e6ndighederne nu stod, var det at befrygte, at jo l\u00e6ngere Reisen opsattes, desto mere usikkert blev det, om den kunde gj\u00f8res og om jeg ikke blev n\u00f8dt til at gaae tilbage over Gr\u00e6kenland og Italien. I Hotellet, hvor jeg boede, var to Franskm\u00e6nd og en Engell\u00e6nder, med hvem jeg havde aftalt, at vi sammen skulde gaae Donauveien til Wien, men de opgave det nu ganske og valgte Hjemveien over Italien; de ansaae Donau-Reisen nu for et aldeles taabeligt Foretagende og vare af Autoriteter, som de sagde, blevne bestyrkede heri, de opr\u00f8rske Bulgarer vilde neppe, meente de, respectere det \u00f8sterrigske Flag, og om man ikke blev dr\u00e6bt, vilde man dog uds\u00e6tte sig for hundrede Ubehageligheder.<\/p>\n

Jeg tilstaaer det, jeg havde en h\u00f8ist urolig, pinlig Nat, f\u00f8r jeg kunde bestemme mig; alt n\u00e6ste Dags Aften skulde jeg ombord, hvis jeg vilde med Skibet. Frygt for de mange Farer, der efter Alles Sigende forestod, men paa den anden Side min br\u00e6ndende Lyst efter at see noget Nyt og Interessant, satte Feber i mit Blod. Tidlig om Morgenen gik jeg til Baron St\u00fcrmer, udtalte mig for ham og bad om hans Raad. Han sagde, at Aftenen forud var indtruffet en russisk Coureer, der havde passeret netop den Deel af Landet, vi skulde igjennem, for fra det sorte Hav at naae Donau, men at der endnu ingen Uroligheder viste sig, samt at to \u00f8sterrigske Officerer, Oberst Philippovich og Major Tratner, der begge vendte hjem fra Felttogene i Syrien, og hvem jeg alt kjendte fra Dineerne her i Huset, netop gjorde Donau-Reisen hjem med det Skib, der gik imorgen tidlig. Alle Depescher og Breve samt en betydelig Sum Penge var, da Posten ikke kunde gaae, overdraget Philippovich, under de v\u00e6rste Omst\u00e6ndigheder kunde han forlange al Beskyttelse; til disse Herrer kunde jeg slutte mig.<\/p>\n

Reisen var altsaa nu bestemt! og fra dette \u00d8ieblik var ogsaa al Frygt borte. Samme Time indtraf i Pera en Efterretning, der \u00f8ieblikkelig fortr\u00e6ngte den megen Tale om Opstanden inde i Landet, den s\u00f8rgelige Efterretning, at Dampskibet Stambul, det st\u00f8rste, det \u00f8sterrigske Compagnie eiede, var i denne Morgen, under de st\u00e6rke Taager som sv\u00e6ve over det sorte Hav, st\u00f8dt mod en Klippe, tolv Mile \u00f8stlig for Amastra, og aldeles forliist, men alle Passagerer reddede.<\/p>\n

Henimod Aften forlod jeg Pera; fra Kirkegaarden under dens h\u00f8ie, runde Taarn inddrak mit \u00d8ie endnu eengang det store, underdeilige Panorama af Constantinopel, Marmorhavet og det sneed\u00e6kkede Olymp.<\/p>\n

Det var Dampskibet Ferdinando 1., der skulde b\u00e6re mig over Pontus Euxinus; her var hyggeligt og godt ombord og i f\u00f8rste Kahyt var, foruden Philippovich, Tratner og jeg, kun een Passageer til, nemlig Engell\u00e6nderen Ainsworth *),<\/p>\n

*) En n\u00e6rbesl\u00e6gtet af den bekjendte engelske Digter Ainsworth.<\/p>\n

der havde v\u00e6ret udsendt til en Expedition i Kurdistan og nu senest kom fra Babylon.<\/p>\n

Ombord fandt jeg alt en heel Skare D\u00e6ks-Passagerer, Tyrker, J\u00f8der, Bulgarer og Wallacher, som gjorde sig det mageligt, kogte deres Kaffe og strakte sig for at sove; Baade krydsede rundt om vort Fart\u00f8i, Skibe kom og gik! der var et Liv paa Vandet, en Susen og Summen inde i Pera og Constantinopel, som om et Opr\u00f8r brusede gjennem Gaderne! Nei, Sligt kan kun det levende Neapel give et Begreb om!<\/p>\n

Lige over Seraillets m\u00f8rke Cypresser stod Maanen rund og stor, men ganske bleg i den lysende blaa Luft; Solen gik ned, og dens r\u00f8de Straaler faldt paa Vinduerne ovre i Scutari, det saae aldeles ud, som der var t\u00e6ndt Blus ved Blus, det bl\u00e6ndede \u00d8iet, i et Nu vare de slukkede, og Aftenen gj\u00f8d sig ud over den klare Vandflade, over Kupler og Minareter; t\u00e6t ved vort Skib v\u00e6ltede sig store Delphiner; fra Seraillets Side foer piilsnart hen over Bugten store Gondoler, roede af tolv til tyve Roerkarle, Alle med flors-agtige \u00c6rmer, der hang ned fra de n\u00f8gne, kraftige Arme, afmaalt fulgte de raske Aareslag, Gondolen fl\u00f8i som en Piil, og agter ude sad paa oph\u00f8iede, brogede Hynder og rige Tepper, der hang lige ud i Vandet, den gravitetiske Tyrk, med korslagte Arme; – det var som et Dr\u00f8mmesyn! en Scene i et Eventyr! Stjernerne funklede, Muezzinen raabte i hule, eensformige Toner ned fra Minareterne hvilken Time det var.<\/p>\n

Orienten: Bosporus<\/strong><\/p>\n

Bosporus er en Flod med Havets Gjennemsigtighed, en Saltvands-Flod, der forbinder to Have, en Flod mellem to Verdensdele, hvor hver Plet er malerisk, hvert Sted historisk; her beder Orienten til Europa og dr\u00f8mmer sig at v\u00e6re Hersker. Jeg kjender ingen Str\u00e6kning, som denne, hvor Kraft og Mildhed er forenet saaledes, som her. Rhinens Kyster i al deres Efteraarsdeilighed have dog ikke Farver, som Bredderne ved Bosporus, Rhinen forekommer snever mod Leiet for disse glasgr\u00f8nne Vande, og dog maatte jeg t\u00e6nke paa Rhinen, jeg maatte t\u00e6nke paa M\u00e6larens Bredder mellem Stockholm og Upsala, naar den varme Sommersol skinner mellem de m\u00f8rke Graner og zittrende Birke.<\/p>\n

Vandspeilet er paa de fleste Steder ikke bredere, end at man tydeligt seer Alt paa begge Kyster; i syv Krumninger snoer sig denne over tre Mile lange Str\u00f8m mellem Marmorhavet og det sorte Hav, og n\u00e6sten i hele denne Udstr\u00e6kning seer den europ\u00e6iske Kyst ud som een Stad, een eneste Gade, bag hvilken Bjergene h\u00e6ve sig, om ikke storartede, dog altid saa at de kunne kaldes Bjerge, og paa disse svulmer det, som var det en Have, en \u00e6gte botanisk Have! her ere Birke, som i Sverrig og Norge, Grupper af B\u00f8getr\u00e6er, som i Danmark, Pinier, Plataner og Castanier, som vi see dem i Italien, og Cypresser, kraftige og store, som kun Kirkegaardene ved Pera og Scutari eie dem; og midt i dette yppige Gr\u00f8nne reiser Palmen sig med sin brede Capit\u00e6l, en Mindest\u00f8tte, der siger os, hvor vi egentlig ere i Verden.<\/p>\n

Den hele Kyst synes, som sagt, en By og er dog ingen By! her vexler med Gade og med Have, med Kirkegaard og Viinmark; her staaer en Moskee med sine hvide, kneisende Minareter, her en skummel, halv forfalden F\u00e6stning, der et Palads, som vi t\u00e6nke os det i \u00d8sterland, og her smaa, r\u00f8dmalede Tr\u00e6huse, der synes hentede fra Norges susende Granskove.<\/p>\n

Vende vi nu \u00d8iet mod asiatisk Side, da er Alt ligesaa rigt, ligesaa afvexlende, kun ikke denne Masse af Bygninger, der bringer os til at betragte Kysten i Europa som en uendelig Stad; her ere Sletterne st\u00f8rre, Bjergene h\u00f8iere og mere forgrenede.<\/p>\n

Den femte Mai, Napoleons D\u00f8dsdag, skulde jeg tilbringe paa det sorte Hav! der ere flere Aandens Festdage for os, end de Almanaken betegner som S\u00f8n- og Helligdage! vort eget Liv og Verdenshistorien udpege os enkelte, der ikke saaledes fremtr\u00e6der i Calenderen; tidt har jeg, ved at mindes en saadan Dags M\u00e6rkv\u00e6rdighed, ret levende f\u00f8lt, hvor prosaisk tom den var hengaaet for mig; dog i dette Aar traadte en af Nutidens ber\u00f8mmelige Dage ret eiendommelig og festlig frem for mig; denne Morgen Klokken 4\u00bd seilede jeg fra Constantinopels Havn, gjennem Bosporus og ud i det sorte Hav.<\/p>\n

Jeg vaagnede ved at vi lettede Anker; ihast var jeg kl\u00e6dt paa, jeg traadte op paa D\u00e6kket; Alt laae indhyllet i Taage, men det var kun et \u00d8ieblik, og med en forunderlig Hurtighed h\u00e6vede den sig indtil Spidsen af Peras Taarn. Dette med Galata og Topschana laae bag os; de store Kasernebygninger, den h\u00f8ie Moskee i Forstaden F\u00fcnd\u00fcklu traadte herskende frem med hele den tyrkiske Flaade, som laae her, nylig vendt hjem fra \u00c6gypten; vi gled t\u00e6t forbi, rundt om fra alle Kanonportene stak tyrkiske Soldater og Matroser deres Hoveder frem, hver af dem kunde i faa Minutter fort\u00e6lle os sandf\u00e6rdigere Ting og, ved Sagen selv, mere poetiske end P\u00fcchler-Muskau giver os dem i sine lange, ber\u00f8mte V\u00e6rker; men vort Dampskib var i Flugt, Taagerne vare ogsaa i Flugt, snart ber\u00f8rte de Skibets Skorsteen, snart h\u00e6vede de sig, som for at forvandles til regnbringende Skyer, der var et Liv og en Bev\u00e6gelse over os, som om Darius med sin H\u00e6r, i disse Taageskikkelser, atter drog over Bosporus, der var et Liv og en Bev\u00e6gelse omkring os med Baade, de som kom fra Krigsskibene, store og vel bemandede, de som kom fra Kysterne, tynde, skr\u00f8belige Gondoler, hvor Tyrken laae paa Bunden med korslagte Been. Men paa vort Fart\u00f8i var stille. Hen over D\u00e6kket havde Tyrkerne udbredt brogede T\u00e6pper, Nogle sov indhyllede i deres forede Pels, Andre drak deres tykke Kaffe, eller bl\u00e6ste Skyer fra den lange Tobakspibe; Taagerne sank og steg, som da Verden formedes af Chaos; nu br\u00f8d Solen frem, nu syntes den igjen ingen Magt at have; de i det Fjerne liggende Skibe fik Udseende af Taagebilleder, jeg maatte t\u00e6nke paa D\u00f8dsseileren og den flyvende Holl\u00e6nder.<\/p>\n

Topschana og Pera syntes at v\u00e6re een By med Constantinopel, Scutari at v\u00e6re Forstaden; denne med sine hvide Minareter, r\u00f8dbrune Huse og gr\u00f8nne Haver laae nu i det klareste Sollys; det str\u00f8mmede ud over den hele asiatiske Kyst; man saae den yndigt h\u00f8itliggende Landsby Kandelli, den keiserlige Have og Storherrens udstrakte Paladser. Hvilke Rigdomme, hvilken Naturpragt om Bosporus’s Kyster! –<\/p>\n

Hvortidt, da jeg var Dreng, seilede ikke min Tanke gjennem “Tusind og een Nat” og jeg saae s\u00e6lsomme Slotte af Marmor, med h\u00e6ngende Haver og kj\u00f8le, springende Vande, her traadte et saadant frem for mig i Virkeligheden, levendegjort i hver Enkelthed, det var det paa europ\u00e6isk Side nylig fuldendte Sommer-Palads, hvori forrige Aar Abdul Meschid var den f\u00f8rste Sultan der flyttede ind. Det er i \u00f8sterlandsk Stiil og i store Forhold med Marmor-S\u00f8iler og h\u00f8ie Terrasser.<\/p>\n

Dette er Scenen for en ung, ikke tyveaarig Fyrstes Elskovs-Lykke; her, for at tale i de tyrkiske Digteres Aand og med deres Ord, her kommer Vaaren tidlig og if\u00f8rer Tulipanen sin r\u00f8de Kjortel, som Duggen s\u00e6tter S\u00f8lvknapper paa, og for den unge Fyrste h\u00e6ve Cypresserne og Platanerne bedende deres H\u00e6nder, at de maae beskygge ham i en lang Levetid! – Men hvad er en lang Levetid, det er en lykkelig Levetid, og lykkelig, ja der er Begrebet forskjelligt, et ud\u00f8deligt Navn eller Kj\u00e6rligheds Lykke -?! sp\u00f8rg den Unge! ak, Enhver er ikke en Alexander, som kan vinde begge og vinde dem dobbelt, ved at d\u00f8e midt i Seiren.<\/p>\n

Slottets Have str\u00e6kker sig ned til Landsbyen Kurutscheme, hvis eiendommelige Tr\u00e6bygninger langs med Vandet tildrage sig Opm\u00e6rksomheden, den ene Etage h\u00e6nger ud over den anden, underst\u00f8ttet af Bj\u00e6lker, der paa skraa gribe ind i Tr\u00e6v\u00e6rket neden under. Stuen mellem Bygningerne og Vandet er saaledes saagodt som bed\u00e6kket foroven af de fremspringende Etager. Herinde boe flere \u00e6ldre Sultaninder; Vinduerne ere derfor udenfor vel tilgittrede med Skj\u00e6rme, der naturligviis ikke mangle deres Kighuller, hvorfra de fordums Skj\u00f8nne og M\u00e6gtige kunne see ud paa Vandet og de fremmede Skibe. Ak, hver af disse Qvinder var engang et Skj\u00f8nheds Digt, nu ere de glemte, og de kunne ikke tr\u00f8ste sig med: “vergessne Gedichte sind neue!” De lange Silke\u00f8ienhaar, der var en R\u00e6kke af Pile, som tr\u00e6ngte ind i Brystet, h\u00e6nge nu som Gr\u00e6depile over \u00d8iets S\u00f8, den eneste, hvori endnu en Skj\u00f8nheds-Stjerne speiler sig, og de tr\u00e6kke Sl\u00f8ret t\u00e6ttere sammen, kun ei om \u00d8iet, det t\u00f8r sees og det seer; Himlen veed, hvilket \u00d8ie vi og vort Skib afspeilede sig i forbi Kurutscheme; Skibet kom ogsaa i st\u00e6rkere Bev\u00e6gelse; Styrmanden forklarede det ved, at her vare de v\u00e6rste Str\u00f8mninger i Bosporus.<\/p>\n

Den yndige Dal Bebek med sit Lystslot aabnede sig for os; den begr\u00e6ndses af en Kirkegaards m\u00f8rke Cypresser. Dog disse faa Ord give intet Billede; \u00d8iet maa see denne Dal, der som en engelsk Park i det skj\u00f8nneste Sollys viser en Afvexling af Gr\u00f8nt, som den ikke blandes paa nogen Palet, man maa see disse Pile, hvis bev\u00e6gede Grene synes at lege med deres Skygge henad Jorden, disse Grupper af L\u00f8vtr\u00e6er, under hvis skyggefulde Tag den vilde Turteldue har sit Serail; disse fede, gr\u00f8nne Gr\u00e6splainer, hvor den hvide skinnende Oxe staaer som et Oldtids Marmorbillede, halv skjult i det h\u00f8ie Gr\u00e6s. Her er Liv, Solskin og Nyden, t\u00e6t ved ligger Gr\u00e6ndsen, den m\u00f8rke Cypresskov med D\u00f8d, Skygge og Ro.<\/p>\n

Vi gled Kirkegaarden forbi, maleriske Klipper h\u00e6vede sig, vi vare paa det Sted, hvor Androkles fra Samos slog Broen over Bosporus, paa hvilken Darius f\u00f8rte Perserne ind i Europa mod Scytherne; een af Klipperne her blev da omformet til en Throne for Darius, hvorfra han saae Overgangen; intet Spor heraf er mere tilbage. Osmanniske Hellige hvile ved Klippens Fod, hellig er nu den Grund, de vilde H\u00e6re have betraadt, h\u00f8ie, sorte Cypresser staae Vagt om Gravene, Bosporus’s flygtende Fugle, S\u00f8folkene kalde dem de ford\u00f8mte Aander, fl\u00f8i os her im\u00f8de og vendte igjen i samme Nu. Her ligge paa asiatisk og europ\u00e6isk Side de m\u00e6gtige Slotte Anatoli Hissari og Rumili Hissari, der skulle beherske Indl\u00f8bet, men Skydehullerne ere tilmurede, Bygningerne vare alt l\u00e6nge forvandlede til F\u00e6ngsler, “de sorte Taarne” kaldes Slottene nu, hvor tusinde Christne have vansm\u00e6gtet. Slottet paa europ\u00e6isk Side er s\u00e6lsomt bygget, Sultan Mohammed vilde at det skulde danne hans Navn, saaledes som dette skrives med de arabiske Skrifttegn; hundrede christne Kirker rundt om maatte give Materiale til disse beboede Ziffre; men ingen Gl\u00e6de har aandet i disse, D\u00f8dsuk have gjennemzittret Mohammeds Navnetr\u00e6k; selv muret fast med Steen paa Steen vil Tidens st\u00e6rke Finger udslette denne Skrift, og hvor det stod, vil jorden paa sin sorte Tavle b\u00e6re Foraarets Digtning, duftende Buske, Gr\u00e6s og Blomster.<\/p>\n

Skj\u00f8nnest er her paa asiatisk Side! bag den skumle F\u00e6stning str\u00e6kker sig ind i Landet Dalen med “de himmelske Vande”, den af alle Dale ved Bosporus, der prises som den skj\u00f8nneste, og hvis Naturpragt har givet B\u00e6kken der sit Navn; men vi gled for hurtigt forbi, vi saae kun saa meget, som man, ved at see ind i en skj\u00f8n Qvindes aabne \u00d8ine, kan l\u00e6se af hendes Sj\u00e6ls Deilighed.<\/p>\n

Kandiliches store Moskee h\u00e6vede sig frem foran os, som var det Achmeds-Kirken, der af Mohammeds Engle var bagret herhid, for at vi endnu eengang skulde qv\u00e6ges ved dens pr\u00e6gtige Skue, en lille Landsby laae n\u00e6sten skjult mellem kj\u00e6mpestore Figentr\u00e6er, den har af disse Navnet: Figenbyen.<\/p>\n

Mellem Linde, Gr\u00e6depile og Plataner h\u00e6vede sig amphitheatralsk Sultanje og speilede sig omvendt i den stille Vandflade under Kysten. Det hvide, slanke Minaret, det, der i Virkeligheden pegede mod Himlen, og den, der paa Vandfladen pegede nedad, syntes at sige: see ikke blot Livet i Solglandsen omkring Eder, see det oven over, i de jagende Skyer og flygtende Fugle, see det i Vrimlen paa Vandet mellem de to Verdenslande; og i Sandhed her var Liv og Bev\u00e6gelse! store Baade med Tyrkinder, indhyllede i hvide, luftige Sl\u00f8r, satte over fra den ene Kyst til den anden. Lige under vort Fart\u00f8j h\u00e6vede en af de yngste Qvinder sig i en af Baadene, hun saae opad, og det tonede for mit \u00d8re den persiske Sang om Cederens V\u00e6xt og Tulipanens Pragt. Hvo har ikke i en kulsort Nat pludselig, ved eet eneste Lyn, seet den hele Egn oplyst, og Alt blive Nat igjen, men man glemmer aldrig Billedet af hvad man saae; her kom to Lyn, hvert \u00d8je sendte et saadant, og saa var det Nat, vi saae ikke l\u00e6nger Orientens Datter, men alt Aarhundreder f\u00f8r vor Tid har Digteren sjunget om hende: “T\u00f8rrer hun sine Lokker med Kl\u00e6det, da dufter det af Moskus, bortt\u00f8rrer hun \u00d8jets Taarer, da trille Perler fra Kl\u00e6det, ber\u00f8rer det hendes Kind, da fyldes det med duftende Roser, og trykker hun det til sin Mund da omslutter det en paradisisk Frugt!” Jeg saae efter Baaden, vi vare langt fra den, Qvinderne i de hvide Sl\u00f8r syntes Aander i Charons Baad, og der var Sandhed i denne Tanke, thi hvad vi aldrig mere skulle see er blandt de D\u00f8de. En Orange havde hun kastet i Vandet, den gyngede paa Str\u00f8mmen, som en Erindrings-Stjerne om M\u00f8det. Lange Fiskerbaade Skj\u00f8d forbi store Skibe, der kom fra det sorte Hav, Ruslands dobbelte \u00d8rn slog med Vingerne i det stolte Flag. Stille og gyngende paa Vandet, ud for et Fiskerleie, jeg troer Baikos, laae Hytter, der endte forneden i et udsp\u00e6ndt Net, hvori Sv\u00e6rdfiskene skulde fanges; jeg siger Hytter, man kunde ogsaa kalde dem Kurve, i hver sad en halvn\u00f8gen Fisker og passede Fangsten.<\/p>\n

Paa europ\u00e6isk Side n\u00e6rmede vi os Therapia – i hvis dybe Bugt laae et Par store Skibe; en lille Baad m\u00f8dte os her, en gammel Neger f\u00f8rte Aaren; han havde en ulden Kittel paa, som Gr\u00e6kerne b\u00e6rer den, store S\u00f8lvringe hang i hans \u00d8ren, men paa Hovedet havde han kun sit tykke Uldhaar; Baaden var, bogstavelig talt, fyldt med Roser, en lille Gr\u00e6kerpige, med sit m\u00f8rke Haar flettet om den r\u00f8de Fess og en stor Guldpenge deri, stod og l\u00e6nede sig op til en af Kurvene med Roser, i Haanden havde hun en af de bulgariske Haandtrommer. Baaden vippede ved den forst\u00e6rkede B\u00f8lgebev\u00e6gelse, vort Skibs st\u00e6rke Fart satte Str\u00f8mmen i, og den lille Pige holdt sig fastere til en af Kurvene, den v\u00e6ltede med hende og udgj\u00f8d sin Str\u00f8m af Roser over hendes Bryst og Ansigt; hun rejste sig igjen, og da hun saae, at vi betragtede hende, slog hun leende paa den lille Tromme, kastede den derpaa i Kurven og holdt en Haand fuld af Roser for sit Ansigt; Baaden, Negeren, den lille Pige og som Baggrund Therapia med sine Haver, Bygninger og Skibe, det var et Maleri, som fortjente at foreviges.<\/p>\n

Dog i et stort og rigt Billedgallerie fortr\u00e6nger, ved den f\u00f8rste Vandring derigjennem, det ene Maleri det andet, og Bosporus er en saadan Billedsal, med tusinde Billeder, som kun de st\u00f8rste Mestere kunne give os dem; jeg, som fort\u00e6ller derom, har kun een eneste Gang i mit Liv, paa et Dampskib i dets Fart, beskuet disse Kyster.<\/p>\n

En st\u00f8rre, bredere Bugt, end vi endnu havde seet den, udgjorde Forgrunden for det n\u00e6ste Billede; Gesandternes Sommeropholdssted Bujukdereh laae for os; jeg s\u00f8gte der mellem de mange Nationers Flag, som vajede, mit F\u00e6drelands, og jeg opdagede det! jeg saae det hvide Kors i den r\u00f8de Grund; Danmark havde plantet sit hvide Christikors i Tyrkens Land; Flaget vajede i Vinden, det var, som bragte det mig en Hilsen fra Hjemmet; min Nabo ved Skibets Reling pegede hen paa den store Vandledning med de dobbelte Buer, der midt i det Gr\u00f8nne h\u00e6vede sig i den dybe Dal; en Anden fortalte om Medea, der havde vandret her, hvor nu S\u00f8folkene droge deres Baade op under de h\u00f8je Plataner, men mit \u00d8je og min Tanke var kun hos det danske Flag, det jeg her f\u00f8rste Gang saae igjen paa min hele Rejse, Minder, der gjorde Hjertet bl\u00f8dt og mildt dykkede op i Sj\u00e6len.<\/p>\n

Hvad af t\u00e6nkelig Skj\u00f8nhed og Mildhed kunde Bosporus’s Kyster mere fremvise, og ligesom i F\u00f8lelse heraf forvandlede de sig pludselig i en vild Natur; guulagtige, s\u00f8nderrevne Steenblokke stode op af Vandet; Batterier, anlagte for at d\u00e6kke Bosporus mod Kosakkernes Streiferier, forst\u00e6rkede det umilde Skue. Taarnet h\u00f8jere oppe kaldes Ovids Taarn, og Sagnet angiver, men falskeligt, at det var her Digteren sad fangen ved det sorte Hav. Taarnet er nu en Ruin, der, naar Solen er nede, benyttes som Fyrtaarn, store Fakler ant\u00e6ndes deroppe, det r\u00f8de Baal lyser for det sorte Havs Skibe.<\/p>\n

Endnu en lille Str\u00e6kning er paa asiatisk Side Alt yppigt gr\u00f8nt, men snart, hvor Kysterne meest n\u00e6rme sig hinanden, tr\u00e6der den vilde Fjeld-Natur lige dristig frem paa begge Sider; i Asien ender her den bethyniske Bjergk\u00e6de, i Europa den traciske; ingen Sti snoer sig nu mere langs Vandet, Steengederne kravle h\u00f8ir paa de s\u00e6lsomme Klipper. Det sorte Hav ligger ud foran os, og paa Pynten af to Verdeners Lande ligge Fyrtaarne, med Velkomst-Blus eller Afskeds-Stjerne, alt som Skibet styrer sin Cours.<\/p>\n

N\u00e6r ved Kysten reise sig underlige Klippe\u00f8er, de synes kastede mod hinanden, den ene Steenblok synes at holde paa den anden; Sagnet siger, at disse Fjelde engang vare sv\u00f8mmende, de knugede Skibene mellem sig, f\u00f8rst da Argonauterne lykkeligt seilede forbi dem, bleve de bundne.<\/p>\n

Solen skinnede paa de n\u00f8gne Stene, Havet laae uendeligt stort foran, vi foer derud. Taagerne, som under hele vor Seilads gjennem Bosporus snart steg snart sank, men dog aldrig skjulte Kysterne, faldt nu, som et T\u00e6ppe der ruller ned for en pragtfuld Opera-Decoration; i et Nu var Asiens og Europas Kyst skjult for os, S\u00f8fuglene slog en Kreds om Skibets Skorsteen og jeg saa igjen tilbage; vi saae kun Hav og Taage.<\/p>\n

Orienten: Det sorte Hav<\/strong><\/p>\n

Saal\u00e6nge vi seilede i Bosporus, havde vi kun \u00d8ie for den deilige Landskabs-Revue, nu var denne endt; vi syntes at sv\u00e6ve gjennem Skyer, der endnu i hurtigere Flugt end vi, foer hen over Havet; der var noget saa nordisk hjemligt i disse Taager, det var mig som om jeg seilede paa Kattegattet i November Maaned. Man maatte sv\u00f8be sig ind i alt det Vintert\u00f8i, man havde; og jo l\u00e6ngere vi kom ud, des koldere blev det; en halv Time knugede os den klamme Taage, og da som et Lyn var den forbi, Solen skinnede klart, Luften blev deilig blaa, dog Vandet fik ikke Middelhavets Blaahed og Gjennemsigtighed. Det sorte Hav har ganske Charakteren af vore nordlige Have; her gik korte B\u00f8lger af en t\u00e6t, glandsl\u00f8s Farve, blyagtige, imod det lette, skinnende Middelhavs.<\/p>\n

Vort Skib, der her gjennemskar de Vande, Argonauterne engang beseilede, var hverken ved St\u00f8rrelse eller Beqvemmelighed lig Dampskibe af f\u00f8rste Rang, og dog vilde det paa Jasons Tid have gjeldt for mere end kongeligt, ja have faaet Navn af et Trolddoms V\u00e6rk; elastiske Divaner og magelige K\u00f8ier omsluttede en stor, pyntelig Sal med Speile, Skilderier og B\u00f8ger; paa Bordet fremsattes friske, \u00e6gyptiske Figener, plukkede for en Uge siden; her vare Druer fra Smyrna, Viin fra det langtbortliggende Gallien; dog det mest trolddomsagtige, den m\u00e6gtige Gnist, det flammende Uhyre, som f\u00f8rte Skibet mod Str\u00f8mninger og Vinde, laae inde i Fart\u00f8iet og udsendte derfra sit Aandedrag, som en kulsort Damp, en Sky, der lagde sig hen over Havet. Sligt kunde Medea ikke skabe, vor Tids Opfindelse staaer over hine Aarhundreders m\u00e6gtigste Trylleri; Spillet tilh\u00f8rer nu ikke l\u00e6nger den Enkelte, det tilh\u00f8rer den hele Verden.<\/p>\n

Snart i klart Solskin, snart indhyllede i vaade Taager, foer vi afsted. Foruden os fire ovenfor n\u00e6vnte Passagerer i f\u00f8rste Kahyt, var paa anden og tredie Plads endnu et lille Selskab, der skulde med til Wien. Den mest fremtr\u00e6dende var Pater Adam, en armeniansk Pr\u00e6st, i sort Habit og med en Hat, stor som et ridderligt Skjold; i fem og tyve Aar havde han ikke seer sine Venner i Donaus Keiserstad og reiste nu paa et kort Bes\u00f8g derhen, som Ledsager for to armenianske Drenge, den armenianske Biskops Broders\u00f8nner. Den \u00c6ldste, Hieronimus, med et rundt Pige-Ansigt, skulde studere og blive L\u00e6ge, den Yngste, Antonio Maruz, s\u00e6rdeles smuk, med kloge talende \u00d8ine, h\u00f8ist charakteristiske Tr\u00e6k og en egen Stolthed i hver Bev\u00e6gelse, skulde v\u00e6re Geistlig, begge bare de Fess paa Hovedet og T\u00f8fler paa St\u00f8vlerne. Afskeden fra Hjemmet var allerede glemt, den \u00c6ldste laae og strakte sig, sm\u00f8gede sin Cigar, den Yngste legede med nogle Helgenbilleder. En ung, fed J\u00f8de, der blandede sig i Alt, en godmodig, ung Tjener og en s\u00f8syg Kammerjomfru, der bestandig blev i sin K\u00f8ie, saa vi endnu ikke havde seet hende, tre Tydskere, en ung Tyrk og to Gr\u00e6kere, var Resten af Selskabet, der vilde gj\u00f8re den hele Reise med os. De \u00d8vrige gik kun med til K\u00fcstendje og Silistria. Ligesom paa Middelhavet fik vi ogsaa her en tr\u00e6t, flyvende Passageer, en lille Fugl hvilte sig hos os paa D\u00e6kket, spiste Br\u00f8dkrummer og drak Vand af en Tallerken. Henimod Aften fl\u00f8i den fra os, lige mod \u00d8st! jeg bad den hilse de kaukasiske Bjerge, hilse det vilde Krat ved Floderne, hvor Tigeren l\u00e6dsker sin T\u00f8rst! hilse Staden Tiflis og Cirkassiens dedige Qvinder! Alt der i \u00d8sten vilde jeg gjerne see! denne Gang idet mindste skete det ikke, vi styrede mod Norden, den vaade, stormende Vei *)<\/p>\n

*) Om Vinter og Efteraar er det h\u00f8ist farligt, is\u00e6r at beseile denne Str\u00e6kning af det sorte Hav mellem Bosporus og Odessa; mange Skibe forlise; sidste Vinter forliste det \u00f8sterrigske Dampskib Seri Pervas og et russisk: Neva.<\/p>\n

Stjernerne funklede, deiligt som over Gr\u00e6kenland og Middelhavet, men her var koldt. Man skulde troe vi gjorde en Sommer-Expedition til Spitsbergen og ikke en Seilads paa det sorte Hav i Mai Maaned.<\/p>\n

Om Natten blev jeg vakt ved at man kastede Anker, Taagen var saa tyk, at Capitainen, hvem Strandingen af Stambul laae i Tanker, ikke vovede at seile l\u00e6nger; i Morgenstunden klarede det lidt, og vi tog Fart, men for efter nogle faa Minuser igjen at ligge stille. Det var som v\u00e6ltede en tyk Damp ud af Havet, store Vanddr\u00e5ber stod paa D\u00e6kket og Relingen, Tougv\u00e6rket var vaadt, som om det havde v\u00e6ret ved Havbunden.<\/p>\n

Med eet br\u00f8d Solen igjennem, Kysten reiste sig, lav og ubeboet, ikke et Huus, ikke et Tr\u00e6, ikke et S\u00f8m\u00e6rke var at see, men Capitainen l\u00e6ste dog paa den flade Landcontur, at vi vare komne n\u00e6sten to Mile nordligere, end vi skulde; snart blev Fart\u00f8iet vendt, og det gik over de gr\u00f8nne, skummende B\u00f8lger mod en lille Bugt; Ankeret faldt, og nu f\u00f8rst dykkede den syge Kammerpige op, med et Smiil mod Kysten, der ikke smilte igjen. Farvel Du Argonauternes Hav! Om ikke Poesiens gyldne Skind, saa dog Erindringens, f\u00f8rer jeg fra Orienten over dine Vande.<\/p>\n

Orienten: Steppe-Reise mellem det sorte Hav og Donau<\/strong><\/p>\n

K\u00fcstendje frembyder en lav Kyst, hvis Skr\u00e6nter ere Kalkjord med Konkylier; ikke et Tr\u00e6, ikke en Busk er at see; her laae et Par Hytter, uden Vinduer, med R\u00f8rtaget ned mod Jorden, og omsluttede af en Steen-Indhegning. Et Flag vaiede, en Gruppe vel tilsl\u00f8rede Qvinder betragtede vor Ankomst!<\/p>\n

Gjennem en st\u00e6rk Br\u00e6nding satte vor Baad i Land, hvor nogle skrigende Tartarer modtoge os.<\/p>\n

Landings-Stedet bestod af nedstyrtede Steenblokke, mellem hvilke Folkene, for dog at jevne lidt, havde kastet en Hob Gr\u00e6st\u00f8rv; Tr\u00e6hytterne hernede syntes reiste i st\u00f8rste Hast; hele Kysten bebudede en \u00d8rken, hvor der i Gaar eller i Dag var blevet opslaaet Boliger. I et Par Vogne, trukne af Oxer, kastede de vort T\u00f8i, og nu gik det mod Vertshuset; det var ret anseeligt i disse Omgivelser, og indb\u00f8d is\u00e6r ved sin Reenlighed. En Balkon, med et R\u00f8rtag ud over, f\u00f8rte til det bedste V\u00e6relse, der tildeeltes Passagererne af f\u00f8rste Plads.<\/p>\n

Medens Maaltidet blev tillavet, gjorde vi en Vandring gjennem Byen.<\/p>\n

K\u00fcstendje blev 1809 aldeles \u00f8delagt af Russerne, Alt her saae ud, som om denne \u00d8del\u00e6ggelse var skeet for nogle Uger siden; usle, halv nedfaldne Huse dannede Hovedgaden, der var temmelig bred; hist og her laae af Marmor og Graasteen S\u00f8iler, der syntes at tilh\u00f8re en \u00e6ldre Tid. Paa flere Huse blev Taget eller den fremspringende Etage underst\u00f8ttet af en Tr\u00e6bjelke, der hvilte paa et antikt Marmor-Capit\u00e6l. Minaretet ved Byens eneste og halv nedfaldne Moskee var reist af Planker og kalket hvidt. En Kaffee manglede naturligviis ikke, men dens Udseende var, som Gj\u00e6sternes, h\u00f8ist ussel; her paa den fremspringende Altan laae nogle Tyrker, de r\u00f8g deres Pibe, drak deres Kaffe, og syntes ikke at tage Notits af os Fremmede.<\/p>\n

Et Par skr\u00e6kkeligt lasede Mandfolk med langt Skj\u00e6g, Turban, Kaftan og Safians T\u00f8fler gik paa Gaden og samlede Skarn til Br\u00e6ndsel, thi Tr\u00e6 findes ikke her i mange Miles Afstand.<\/p>\n

T\u00e6t ved Byen vare ikke ubetydelige Rester af Trajans Muur, der skal have strakt sig her fra det sorte Hav til Donau; saavidt omkring vi saae, \u00f8inede vi kun Hav eller en uhyre Steppe, ikke et Huus, ikke R\u00f8gen fra en Hyrdes Blus, ikke Qv\u00e6ghjorder, intet levende Punkt; Alt var en uendelig gr\u00f8n Mark. N\u00e6r ved Byen viste sig nogle Pletter, uden al Indhegning, hvor der groede Korn, ikke h\u00f8iere end Gr\u00e6sset og med samme Farve.<\/p>\n

Jeg vandrede til Havet; t\u00e6t ved dette, lige under Skr\u00e6nten, var en d\u00f8d Stork det f\u00f8rste, mit \u00d8ie faldt paa; den laae med sin ene Vinge udstrakt, Halsen b\u00f8iet; jeg blev ganske veemodig ved at betragte den! – Storken har altid v\u00e6ret mig den interessanteste Fugl, den har beskjeftiget mig, da jeg var Barn, den sp\u00f8ger jo i mine Romaner og Eventyr, og den var nu den f\u00f8rste jeg saae i det jeg over Havet vendte hjemad, den havde netop naaet disse Kyster og var da d\u00f8d. Jeg fik en overtroisk Tanke, og Ingen kan vist i sit hele Liv sige sig ganske fri for en saadan: maaskee ogsaa jeg netop naaer over Havet, og min Livsbane er endt; – –<\/p>\n

I det jeg betragtede Fuglen, jog igjen den vaade Taage hen over Hav og Kyst, saa tyk og t\u00e6t, at jeg \u00f8ieblikkelig frygtede for ikke at finde tilbage til Vertshuset; jeg kunde ikke see fire Skridt fra mig, og gik da i lige Retning, klavrede over et Steengj\u00e6rde og kom saaledes en ganske anden, men kortere Vei til Vertshuset, hvor et fortr\u00e6ffeligt Maaltid ventede, saa fortr\u00e6ffeligt tilberedt, at om end alle L\u00e6sere sige: skulle vi nu h\u00f8re om Mad, det hj\u00e6lper dog ikke, de maa h\u00f8re det, Maden, – – Alt var fortr\u00e6ffeligt, og hvad vi Dagen efter l\u00e6rte, utrolig billigt, Ingen af os havde oplevet Sligt; vi opskrev ogsaa Vertens og Vertindens Navn og lovede at rose og udbrede det; jeg vil gj\u00f8re mit dertil og fort\u00e6lle, at Manden er en \u00d8sterriger, Thomas Radicsevitch, og boer paa Hj\u00f8rnet af det sorte Hav.<\/p>\n

Efter Maaltidet blev vort T\u00f8i ompakket paa store Vogne, ganske af Tr\u00e6, det skulde nu afgaae til Donau og vilde, da det kom frem trukket af Oxer, bruge hele Eftermiddagen, Natten og den f\u00f8lgende Dag for at naae Czerna-Moda, vi derimod skulde blive i K\u00fcstendje Natten over, og vilde da, ved at jage afsted i Morgenstunden, indtr\u00e6ffe paa samme Tid, som T\u00f8iet. Wallachiske B\u00f8nder, if\u00f8rte Faareskinds Pelse og med sorte Filthatte, hvis uhyre Skygge bogstavelig hang som en Paraply over Ryg og Skuldre, fulgte med Vognen. Man forsikkrede os, at Landet i denne Str\u00e6kning var aldeles roligt, og at vi paa vor Steppe-Reise ikke vilde tr\u00e6ffe Andre end wallachiske Nomader.<\/p>\n

En tyk, vaad Taage v\u00e6ltede igjen fra Havet ud over den hele Egn; de bel\u00e6ssede Vogne, som nu kj\u00f8rte bort, forsvandt som i en Sky nogle Skridt fra os; her var koldt, som midt ude paa Havet.<\/p>\n

Verten fortalte os om disse st\u00e6rke Luftomvexlinger, om den sidste Vinters skr\u00e6kkelige Storme og om Kulden; Isen havde ligget flere Mile ud i Havet, man kunde kj\u00f8re paa det fra K\u00fcstendje ned til Warna. Han fortalte os om Sneestormen, der jog Hyrderne med deres Hjord hen over Steppen, fortalte om de herrel\u00f8se Hunde, af hvilke vi saae flere. Gjennem hele Bulgarien og Rumelien drage is\u00e6r ved Vintertid disse hylende Skarer. Ofte tr\u00e6ffe de sammen med Ulvene, og Angrebet er lige heftigt paa begge Sider; en enkelt Ulvinde, der forvilder sig mellem Hundene, tages tidt til Naade; Ungerne, hun da kaster, ere ikke at skjelne fra hendes egen Sl\u00e6gt, og hun dier dem paa det bedste; men naar de blive nogle Dage gamle, sl\u00e6ber hun dem ned til Floden, og indslikke de da, paa Hundens Maade, Vandet med Tungen, da river hun dem ihjel; Instinktet siger hende, at de ere hendes Sl\u00e6gts v\u00e6rste Fjender.<\/p>\n

Henimod Aften var Veiret smukt; jeg vandrede med Ainsworth langs Havbredden, for at samle Stene og Conchylier; vi kom forbi den d\u00f8de Stork; t\u00e6t ved den laae et andet stakkels d\u00f8dt Dyr, som jeg vel havde seet forrige Gang, men ikke videre lagt M\u00e6rke til, og dog var det maaskee interessantere end Storken, det var en stor Pudel, vistnok kastet ud fra et Skib og her drevet mod Land; der kunde skrives om de to en S\u00f8- og en Luft-Roman, af de sidste have vi endnu ingen, men de komme bestemt med Ballonerne.<\/p>\n

Paa Hjemveien bes\u00f8gte vi een af disse usle Tartarhytter, hvis R\u00f8rtag gaaer ned til Jorden; egentlig kr\u00f8b vi ned i Stuen, der aldeles tog sig ud som en stor Skorsteen; V\u00e6ggene glindsede af Sod, Alt ovenover os tabte sig i R\u00f8g. En ubesl\u00f8ret Tartarpige stod ved Ilden og stegte Kj\u00f8d paa en Stok, smuk var hun just ikke, Tr\u00e6kkene vare saa grove, \u00d8inene for lyseblaae, men hendes Figur og Holdning tog sig ud; en Maler kunde have taget Motiv her til et eiendommeligt Billed med dobbelt Belysning, Ilden inde i Hytten og Aftensolen, der skinnede blodr\u00f8d ind ad den lave D\u00f8r.<\/p>\n

Vi traadte udenfor, og Maanen sv\u00e6vede rund og stor hen over Havet; i Vertshuset dampede en Bolle Punsch paa Bordet; en hyggelig, lystig Aften tilbragte vi herinde, tydsk Bev\u00e6rtning, tydsk Sprog og Beqvemmelighed lod os troe, at vi med eet vare flyttede fra Orienten midt ind i Tydskland.<\/p>\n

Langs V\u00e6ggene under Vinduerne, V\u00e6relset rundt, strakte sig brede Divaner med Sivmaatter, paa disse var vort Leie! jeg kunde ikke sove; Br\u00e6ndingen l\u00f8d som Torden; jeg saae gjennem Vinduet det udstrakte Hav, bestraalet af den klare, runde Maane.<\/p>\n

Tidlig n\u00e6ste Morgen var Afreisen bestemt. B\u00f8nder kom med muntre, wallachiske Heste, der dandsede udenfor vor D\u00f8r, to rev sig l\u00f8s, sprang over Steen-Indhegningerne og sloge bag ud; der var en Skrigen og Raaben, jeg gik imidlertid endnu eengang ned til Havet, for at sige det Farvel; det aabne, salte Hav, som jeg elsker, skulde jeg jo nu ikke gjensee, f\u00f8r under de danske Kyster.<\/p>\n

Endelig var Toget ordnet; vor Vert i sin \u00f8sterrigske, gamle Uniform red forud, og vi andre fulgte i rask Fart gjennem Byen ud paa den aabne, uendelige Steppe; til Venstre, hele vor Dagreise, strakte sig S\u00f8en Kurasu, der angives for Levninger af den Canal, ved hvilken Trajan forbandt Donau og det sorte Hav; den maa let kunne s\u00e6ttes istand igjen; dog mindre bekosteligt endnu vilde det vist blive, paa denne jevne Udstr\u00e6kning at l\u00e6gge en jernbane; den eneste Vanskelighed for Udf\u00f8relsen af et saadant Projekt kunde v\u00e6re den, der mulig blev gjort fra tyrkisk Side; det skal have v\u00e6ret besv\u00e6rligt nok for Donau-Dampskibs-Comiteen, at erholde Tilladelsen at oprette her Vertshuus og Contoir, og at deres Reisende kunde tage denne kortere Vei gjennem Landet. Tilladelsen, sagde man mig, l\u00f8d paa den \u00f8sterrigske Donau-Dampskibs-Comitee, Familie og Venner.<\/p>\n

Vi kom forbi nogle Forskandsninger fra den sidste russiske Krig; de vare ganske underminerede af vilde Hunde, som i disse Huler finde Kj\u00f8ling om Sommeren, naar Solen br\u00e6nder paa den skyggel\u00f8se Steppe, og Ly og Varme om Vinteren, naar Storm og Snee pidsker hen over deres Hoveder.<\/p>\n

Endelig naaede vi en Landsby, hvert Huus saae ud som en Bunke Gj\u00f8dning paa en Steendysse; til H\u00f8ire kneisede et Par Graasteens Colonner af et \u00f8delagt Kloster.<\/p>\n

Vi foer forbi, og kun den gr\u00f8nne, eensomme Steppe udstrakte sig foran og til alle Sider. Tre Tyrker i brogede Kl\u00e6der, med Turban og flagrende Kaftan kom til Hest i vild Flugt lige mod os, det var aldeles et Maleri, som Horace Vernet giver os det. “Allah Ekber!” var deres Hilsen.<\/p>\n

Midt paa den tause Steppe laae en forladt, tyrkisk Kirkegaard, med hvide, s\u00f8nderslagne Ligstene, kun paa enkelte endnu var Turbanen at see; ikke en Cypres, ikke en Busk skyggede over de D\u00f8de, Landsbyen, som her havde ligget, var udslettet af Jorden.<\/p>\n

Paa hver eensformig Flade v\u00e6kker selv den ubetydeligste fremtr\u00e6dende Gjenstand vor Opm\u00e6rksomhed; en stor \u00d8rn sad i Gr\u00e6sset og forlod ikke sin Plads, f\u00f8r vi kun var et halvhundrede Skridt fra den. Vi saae Hjorder af Qv\u00e6g, de toge sig i Afstand ud, som en heel opstillet Krigsh\u00e6r. De wallachiske Hyrder lignede aldeles Vildm\u00e6nd, de bare lange Faareskinds Pelse, hvor Ulden vendte udad, uhyre Hatte eller en snever Hue af laadent Skind, et langt, stridt sort Haar hang dem ud over Skuldrene, alle bare de en tung \u00d8xe. Solen br\u00e6ndte, som jeg endnu aldrig har f\u00f8lt det! Varmen v\u00e6ltede ud over os, vi n\u00e6sten vansm\u00e6gtede af T\u00f8rst; de Fleste bredte deres T\u00f8rkl\u00e6der over nogle smaa Vandpytter, der vrimlede af Dyr, og indsugede nu Vandet, jeg kunde kun formaae at v\u00e6de L\u00e6berne, og midt i denne Varme, midt i den br\u00e6ndende Solhede stode de wallachiske Hyrder i deres tunge Skindpelse, st\u00f8ttende sig til deres \u00d8xer; de stakkels Nomader! jeg h\u00f8rte deres Sange, Melodien klinger mig endnu for \u00d8ret, jeg maa l\u00e6gge en Text under den:<\/p>\n

“Du gr\u00f8nne Piil med de h\u00e6ngende Grene!”<\/p>\n

“Hvor Kosakken st\u00f8tter sig paa Landsen i Zarens Land, hvor Solen blinker paa \u00f8sterrigsk Sabel og paa Mohammeds Minaret, hvor to Floder skiller tre Keiseres Lande, stod min Faders h\u00e6ngende Bj\u00e6lkehuus mellem Sivene, n\u00e6rved groede de gr\u00f8nne Pile! – jeg vogtede Hjorden, jeg drev den ind paa Besarabiens Stepper; eensom og ene! men Natten har Stjerner, Hjertet har Tanker! – Du gr\u00f8nne Piil med de h\u00e6ngende Grene!”<\/p>\n

“Jeg vogtede Hjorden paa Steppen, da Vaarsolen br\u00f8d frem, men Skyerne seirede, Regnen str\u00f8mmede ned, Regnen blev i Luften til Snee, og Stormene smedede Iispile, der foer mig i mit Ansigt, Iispile, der tr\u00e6ngte gjennem Faarenes tykke Uld, Hjorden blev sky, den flygtede for Stormene, vi l\u00f8b og vi fl\u00f8i ved Dag og ved Nat, hvorhen Stormene vilde; kun de D\u00f8de blev tilbage – Du gr\u00f8nne Piil med de h\u00e6ngende Grene!”<\/p>\n

“Hvor er Ly, hvor er L\u00e6 paa den udstrakte Steppe! Stormene drev os afsted, Hjord og Hyrde, vi kunde ei vende vort Ansigt mod Stormens Mund, hvorfra Iispilene fl\u00f8i! foran os var Havet under den bratte Klint! hvilken Flugt, hvilken Skr\u00e6k! en fygende Snee, en flygtende Hjord! – men der var Hytter ved Skr\u00e6nten, der var kraftige M\u00e6nd, den hele Hjord blev reddet, og jeg gjensaae atter de to Floder, der skille tre Keiseres Lande! Du gr\u00f8nne Piil med de h\u00e6ngende Grene!”<\/p>\n

“Solen br\u00e6nder hedt i Tyrkens Land! jeg sovet, i Hulen, de vilde Hunde have gravet, jeg seer fremmede M\u00e6nd og Qvinder jage mig forbi, de synes jagne, som jeg blev jaget i Sneestormen! t\u00e6nke de vel, hvad jeg den Gang t\u00e6nkte, og hvad jeg nu t\u00e6nker, l\u00e6net til min \u00d8xe her i den hede Sol. Nei, de have Ingen, der ligner hende, jeg veed, og Du veed – Dit gr\u00f8nne Piil med de h\u00e6ngende Grene!”<\/p>\n

De fattige Nomader! vi jage dem forbi! en lille for os opreist kan indb\u00f8d, Kaffen blev kogt, de medbragte Varer fort\u00e6rede, vi vare selv baade Gj\u00e6ster og Vert! Ingen boede her; D\u00f8re og Vinduer bleve tillaasede igjen, da vi havde hvilet, og saa gik det med fornyet Flugt fremad i samme Retning som f\u00f8r; Egnen blev nu mere h\u00f8inet, og som et gr\u00f8nt Hav ud mod Horizonten viste sig det gr\u00e6sgroede Wallachie.<\/p>\n

Bakkerne, vi passerede, vare begroede med lave L\u00f8vtr\u00e6er, B\u00f8g og Birk; Alt havde en dansk Characteer, saa mildt og smilende; nu vare vi i Czerna Woda, der er et Pragt-Exemplar af en forfalden By; det ene Huus syntes i denne Slags maleriske Skj\u00f8nhed at ville overbyde det andet- paa eet bestod Taget kun af tre, fire L\u00e6gter, hvor der hang en Visk R\u00f8r; et andet Huus var derimod ene og alene Tag, der gik lige ned til Jorden. En stor Vrimmel B\u00f8rn v\u00e6ltede frem fra hver D\u00f8r eller rettere Hul, de fleste Smaa vare aldeles n\u00f8gne, een havde vel en Faareskinds Calot paa Hovedet, men det var ogsaa hele Stadsen; en Dreng havde sin Faders store Kaftan om sig, men Kaftanen stod aaben, og man saae, han ikke havde andet end den paa.<\/p>\n

Donau var t\u00e6ngt h\u00f8it op over Engen, Vandet pladskede under Hestenes F\u00f8dder. Det \u00f8sterrigske Flag vaiede paa Dampskibet Argo, der vinkede os som et Hjem. Herinde var en Sal med Speile, B\u00f8ger, Landkort og elastiske Divaner, Bordet stod d\u00e6kket med dampende Retter, Frugter og Viin, Alt var godt og vel indenborde.<\/p>\n

Oversigt over indhold “En Digters Bazar” 1842<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hans Christian Andersen: En Digters Bazar – A Poet’s Bazaar 1842 Orienten: En storm i Archipelagus Oversigt over indhold “En Digters Bazar” 1842 I den tidlige Morgenstund roede jeg ud fra Syras Havn til det franske Krigs-Dampskib Rhamses, der kom fra Marseille, og havde over Middelhavet havt en h\u00f8ist stormfuld Reise; Veiret havde endnu ikke … L\u00e6s mere H.C. Andersen: En Digters Bazar – Orienten: En storm i Archipelagus<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":27856,"menu_order":8,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-28322","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28322","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28322"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28322\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27856"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28322"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}