{"id":28320,"date":"2012-10-23T14:26:33","date_gmt":"2012-10-23T12:26:33","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28320"},"modified":"2012-10-23T14:26:33","modified_gmt":"2012-10-23T12:26:33","slug":"h-c-andersen-en-digters-bazar-graekenland-et-par-dage-paa-middelhavet","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28320","title":{"rendered":"H.C. Andersen: En Digters Bazar – Gr\u00e6kenland: Et Par Dage paa Middelhavet"},"content":{"rendered":"

Hans Christian Andersen: En Digters Bazar – A Poet’s Bazaar 1842<\/strong><\/p>\n

Gr\u00e6kenland: Et Par Dage paa Middelhavet<\/strong><\/p>\n

Oversigt over indhold “En Digters Bazar” 1842<\/a><\/p>\n

Blikstille laae det udstrakte Hav; man f\u00f8lte aldeles ingen Bev\u00e6gelse i Skibet, man kunde tumle sig hvor man vilde, oppe og nede, som gik man paa den faste Jord; kun ved at betragte Kj\u00f8lvandet saae man Skibets Fart, bestandigt l\u00e6nger og l\u00e6nger bort fra Maltas gule Klippe.<\/p>\n

Vi havde faaet syv unge, spanske Munke ombord, de kunde lidt Italiensk, vare Alle Mission\u00e6rer og gik nu til Indien; den Yngste af dem var meget smuk, bleg og melankolsk, han fortalte mig, at hans For\u00e6ldre levede endnu, og at han ei siden sit sextende Aar havde seet sin Moder, der var ham saa kj\u00e6r; “nu seer jeg hende ikke f\u00f8r i Himlen!” sukkede han. Det var med et tungt bl\u00f8dende Hjerte han forlod Europa, men han erkjendte, han maatte, hans Kald var det, han stod jo i Guds Tjeneste, han og de andre Br\u00f8dre h\u00f8rte alle til Theresianer – Munkene, en Orden, stiftet af den hellige Theresia.<\/p>\n

For de Fleste ombord var jeg Den, der syntes at v\u00e6re meest langveis fra; jeg kom fra Norden.<\/p>\n

“Fra Danmark!” gjentog vor romerske Geistlige, der gik til Jerusalem, “Danmark! De er altsaa Amerikaner?”<\/p>\n

Jeg forklarede ham, at Danmark laae langt fra Amerika, men han rystede paa Hovedet, som Fruen i “de Danske i Paris” og sagde, som hun: “Ikke saa langt endda! ikke saa langt endda!”<\/p>\n

Vi havde ombord en pavelig Gesandt, der gik til Libanon, han var den eneste af Italienerne, der vidste lidt om Danmark; han havde kjendt Fru von Gothen og v\u00e6ret i hendes Soir\u00e9er i Rom, han vidste, at der var en Thorvaldsen, og at der havde v\u00e6ret en Tycho Brahe. Jeg har siden gjort den Bem\u00e6rkning, at Thyco Brahe er den af de Danske, ved hvem Danmark meest er kjendt ude, Tycho er vor ber\u00f8mteste Landsmand – og ham forjoge vi! – Danmark er stor som Moder, men hun er stundom ingen god Moder mod sine bedste B\u00f8rn.<\/p>\n

Endnu midt paa Dagen \u00f8inede vi Malta; af Sicilien derimod saae vi kun det sneed\u00e6kkede \u00c6tna, men tydeligt og stort, det skinnede, som var det en Pyramide af hvidt, solbelyst Marmor. I S\u00f8en gik ingen D\u00f8ning, det var, som glede vi gjennem Luften. En uhyre Delphin, st\u00f8rre end nogen Hest, v\u00e6ltede sig et Par Gange t\u00e6t op til Skibet, Solen skinnede paa den vaade, glindsende Ryg. Melodier af “den hvide Dame” klang op til os fra Fortepianoet nede i Kahytten, og de lystige Matrosdrenge hang i Tougv\u00e6rket og sang: “quel plaisir d’etre matelot!”<\/p>\n

Commandopiben l\u00f8d, Matroserne gjorde deres Maneuvre. Middagsklokken ringede. – Da vi drak vor Kaffe, sank Solen r\u00f8d og stor, Havet skinnede som en Ild.<\/p>\n

Solen var nede, Stjernerne br\u00f8de frem med en Pragt, som jeg ei kan udtale! Hvilken Vrimmel! hvilken Glands! Venus skinnede, som var den Maanen selv, dens Straaler kastede en lang Stribe hen ad Havfladen, der bev\u00e6gede sig kun i en svag D\u00f8ning som om Havet aandede sagte. Lavt paa Horizonten, over Afrikas Kyst, stod en Stjerne, skinnende r\u00f8d, lig et Fyr! under denne Stjerne jog nu Beduinen paa sin vilde Hest, under denne Stjerne droge Karavanerne gjennem det gl\u00f8dende Sand. Hvor deiligt at sidde under Teltet hos Afrikas Datter! – Stjernen jog Flammer gjennem Blodet! Jeg sad ved Skibets Reling – saae ud over Havfladen! phosphoriske Blink lynede gjennem Vandet! det var, som gik de paa Havdybet med Fakler, og disse pludselig lyste gjennem Vandet; de kom og svandt, som vare disse Flammer maaskee Havets synlige Aandedrag.<\/p>\n

Allerede Klokken Ni var jeg i min K\u00f8ie og sov strax, medens Skibet uforandret Skj\u00f8d sin Fart fremad. Da jeg igjen i den tidlige Morgen steg op paa D\u00e6kket, blev dette reengjort; alle H\u00e6nder vare i Bev\u00e6gelse, snart skinnede Gulvet hvidt og reent, saa det var en Lyst at see; oppe hvor Ankere og Toug laae, havde Matroserne deres Stor-Vadsk og den var ganske eiendommelig. De vaskede is\u00e6r Beenkl\u00e6der og lagde da disse udbredte paa D\u00e6kket, heldte S\u00f8vand ud over og feiede eller rettere skrubbede dem saa med en almindelig Riiskost, der var noget slidt, og hvor de imellem Pindene havde stukket et Stykke S\u00e6be.<\/p>\n

To raske Matrosdrenge, ganske smag, men livlige som Egern, og fulde af Skj\u00e6lmsstykker, slagtede H\u00f8ns, og holdt forud for hver Slagtning en humoristisk Tale til H\u00f8nen, og Talen endte altid med et “voila”! og saa gik Kniven hen over Halsen.<\/p>\n

En Smule Bev\u00e6gelse sporede vi i S\u00f8en, men alt som Solen kom h\u00f8iere, blev Havet igjen blikstille, som Dagen forud; ingen Flod-Seilads kunde lignes hermed i Ro; hist og her langt ude antydede nogle m\u00f8rke blaae Pletter paa den udstrakte solbelyste Havflade, at en Luftning der krusede Vandspeilet. Malta var nu ikke mere at see, men \u00c6tna stod klart og tydeligt ude i Horizonten; mod Nordost \u00f8inede vi de hvide Seil af et Skib, det var det f\u00f8rste Fart\u00f8i vi havde seer, siden vi forlod Malta.<\/p>\n

Agter ude holdt Matroserne Frokost, hver fik en Portion Viin, L\u00f8g og Br\u00f8d; de vare Alle nok saa lystige, de havde deres Vittigheds Helt og En som Vittighederne skulde gaae ud over.<\/p>\n

Perseren i den gr\u00f8nne Kaftan og med sin hvide Schawls Turban sad altid eensom og legede med sine \u00d8renringe eller sin Sabel, Ingen talte til ham og han talte til Ingen; men imellem spillede der et Smiil omkring hans Mund, som gik glade Erindringer gjennem hans Sj\u00e6l, eller t\u00e6nkte han maaskee paa Hjemkomsten, paa det Meget, han havde at fort\u00e6lle fra Landet og fra Havet, \u2014 jeg gik ham forbi, og han greb mig pludselig i Armen, sagde nogle persiske Ord, som jeg ikke forstod, men han loe, nikkede og pegede hen paa Siden af D\u00e6kket; min venlige Morgenhilsen gjengj\u00e6ldte han ved at v\u00e6kke min Opm\u00e6rksomhed for en lille Verdens-Begivenhed hos os paa vor Flugt over Havet. En lille Fugl var tr\u00e6t dalet ned i Tougv\u00e6rket og gled nu ganske ned paa D\u00e6kket. Den var saa afkr\u00e6ftet, at den ikke l\u00e6nger kunde l\u00f8fte Vingerne. Den fik snart en M\u00e6ngde Tilskuere, og jeg blev ganske vred paa den Geistlige fra Rom, fordi han strax vilde have den stegt, han meente den maatte smage saa udm\u00e6rket.<\/p>\n

“Vor lille bevingede Pilgrim skal ikke \u00e6des!” sagde jeg; en af Lieutenanterne tog den i Beskyttelse, satte den op paa Seilet, der var sp\u00e6ndt som Telt ud over f\u00f8rste Plads, gav den der en Talerken med Vand og Br\u00f8dkrummer, og Fuglen var vor Gj\u00e6st hele Dagen, ja Natten med, f\u00f8rst n\u00e6ste Dag fl\u00f8i den fra Skibet og qviddrede i sin Flugt, som om den vilde sige Tak for god Behandling.<\/p>\n

Det var en stor Begivenhed for os Alle; dog snart igjen s\u00f8gte vi hver vor Beskj\u00e6ftigelse, Een ved Klaveret, en Anden i Bogen, Nogle spillede Kort, Andre spadserede op og ned. Beduinen sad paa. Kuls\u00e6kkene, taus som en Aand, \u00d8inene lynede i det brune Ansigt under den hvide Bernusch, de n\u00f8gne sortebrune kraftige Been stak frem; Perseren legede med sin store Sabel, klappede sine Pistoler eller dreiede S\u00f8lvringene i sine sortebrune \u00d8rer; Capitainen kopierede af mit Album et Billede af Marstrand: “Kun en Spillemand”, nu boer det i Capitainens Kahyt, og aarlig seiler “Spillemanden” mellem Marseille og Constantinopel paa det stolte Skib: “Leonidas”. Jeg selv l\u00e6ste Tydsk med en af de franske Officerer, han oversatte Schillers: Jordens Deling.<\/p>\n

Tiden gik fortr\u00e6ffeligt; ved Middagsbordet herskede der Gl\u00e6de og Liv! Sol -Nedgangen var uendelig skj\u00f8n! Stjernerne mylrede frem saa klare, saa straalende. Det var ikke muligt at fornemme Skibets Fart, kun ved at hefte sit \u00d8ie mod Tougv\u00e6rket og Stjernerne, saae man Bev\u00e6gelsen, det var som om Stjernehimlen dreiede sig og Skibet laae stille. Der var noget saa oph\u00f8iet, saa poetisk i disse Aftener paa det rolige, uendelige Hav, saa at jeg mangler Udtryk derfor. Denne Ro uden om afspeilede sig i min Sj\u00e6l! hjemme i Norden have kun faa Minuter af mit Liv bragt mig hvad jeg her n\u00f8d i hele Timer.<\/p>\n

Endnu \u00f8inede vi, som en hvid Pyramide i Nordvest: \u00c6tna, Alt andet rundtom var det uendelige Hav; men ved Middagstid viste sig for mit \u00d8ie i Nordost en hvid Plet, det kunde ikke v\u00e6re et Skib, dertil bredte den sig for meget, men muligviis en Sky. Jeg troede, at det var den gr\u00e6ske Kyst, og spurgte Capitainen derom; han rystede paa Hovedet, og sagde at vi f\u00f8rst den n\u00e6ste Dag kunde \u00f8ine Gr\u00e6kenland, der rigtignok laae i den Retning, hvor jeg nu troede at see Land. Hverken han eller nogen af Passagererne saae noget.<\/p>\n

Da jeg efter Middagsbordet, kort f\u00f8r Sol-Nedgang, s\u00f8gte samme Punkt som f\u00f8r, straalede dette ligesag st\u00e6rkt som nu \u00c6tna! nei, det kunde ingen Sky v\u00e6re, det havde ikke forandret Skikkelse, det stod endnu i samme Retning, som for tre Timer siden.<\/p>\n

Capitainen tog sin bedste Kikkert og raabte: Land.<\/p>\n

Ja, det var gr\u00e6sk Kyst! det var en Bjergtop ved Navarino; belagt med Snee straalede den i den klare Luft. Jeg havde f\u00f8rst af dem Alle opdaget Gr\u00e6kenland.<\/p>\n

“Aldrig har jeg h\u00f8rt f\u00f8r,” sagde Capitainen, “at Nogen med blotte \u00d8ine har kunnet, paa een og samme Tid, see fra Middelhavet baade \u00c6tna og gr\u00e6sk Kyst! det er m\u00e6rkv\u00e6rdigt!” Da jeg senere i Athen fortalte dette, yttrede der en L\u00e6rd, at han fornylig i en Kritik over et engelsk V\u00e6rk havde l\u00e6st samme M\u00e6rkelighed, men Recensenten betvivlede den paa det st\u00e6rkeste. Dog denne er der, selv har jeg seet det. Snee paa \u00c6tna og Snee paa de gr\u00e6ske Bjerge gj\u00f8r det i klart Solskin muligt, her at \u00f8ine Land baade i \u00d8st og i Vest.<\/p>\n

Gr\u00e6kenland! jeg saae altsaa for mig dette Aandens store F\u00e6dreland! Under hiint Bjerg strakte sig Arkadiens skj\u00f8nne Dale! Tusinde Tanker, som en Skare af Tr\u00e6kfugle, een forskjellig fra den anden, fl\u00f8i mod dette lysende Bjerg! – men Solen sank, og Tankerne svang sig fra Jordens Minder til Himlens Deilighed.<\/p>\n

N\u00e6ste Morgen var jeg oppe f\u00f8r Solen, det var den 20de Marts. Blodr\u00f8d, som jeg aldrig har seet det, og forunderlig oval, steg Solen, Dagen v\u00e6ldede ud over det blikstille Hav, og foran til H\u00f8ire laae klart og tydeligt, men langt, langt borte, Moreas Kyster. Det var det gamle Laced\u00e6mon, vi saae. En steil Klippev\u00e6g gik lodret ned i Havet, og inde i Landet h\u00e6vede sig sneebed\u00e6kkede, maleriske Bjerge! O, hvor jublede mit Hjerte!<\/p>\n

– – Jeg seer skinnende Luft! jeg seer lysende Vand! Og Bjergkysten hist er Gr\u00e6kenland!<\/p>\n

Gr\u00e6kenland: Panorama af Syd-Morea og Cycladerne<\/strong><\/p>\n

Vi n\u00e6rmede os Morea: Morb\u00e6rlandet, som Navnet betyder, og som det har erholdt efter dets Udseende af et Morb\u00e6rblad. Derinde str\u00f8mmer Eurotas, derinde laae det gamle Sparta, og der findes Agamemnons Grav! – Disse Fjeld-Conturer, med samme Sollys og Slagskygger, som vi nu see dem, viste sig for Ph\u00f6nicier og Pelasger; B\u00f8lgerne v\u00e6ltede den Gang herude paa samme Maade som nu. Den hele Scene staaer uforandret. Vi seilede t\u00e6t ind under Cap Matapans Klippev\u00e6g; n\u00f8gen, uden Vegetation syntes den hele Kyst; st\u00e6rke Br\u00e6ndinger br\u00f8des mod Klipperne, hvor ingen Steenged kravlede, hvor ingen Hyrde eller J\u00e6ger var at see. Dog selv i denne n\u00f8gne Vildhed havde her hver Plet et V\u00e6rd, en Interesse, langt st\u00f8rre end vi tidt f\u00f8le den for det rigeste Landskab, thi det var Gr\u00e6kenland vi saae. Den varme Erindrings Viol, som vi gjemme i vor Psalmebog, er os af st\u00f8rre V\u00e6rd end den friske, duftende Rose, Minderne give Farver og Duft, som ikke findes i Virkeligheden.<\/p>\n

Vi passerede den yderste Pynt af Mainoternes Land, Mainoterne, den spartanske Sl\u00e6gt, der endnu aldrig bleve undertvungne, et Folk, modigt og tappert, raat og vildt, men gjestfrit som i Lykurgs Tider. *)*) Navnet Mainot udledes af det gr\u00e6ske Ord M\u00e6vld. Raseri, og antyder den Vildhed, hvormed de gaae imod deres Fjender.<\/p>\n

Paa vor h\u00f8ire Side laae efter nogle Timers Seilads \u00d8en Cerigo. “Cythere!” raabte vor lystige Franskmand, “fra disse Fjelde fl\u00f8i Venus paa sin Vogn trukket af Duer! Jeg har en Anelse om, at hendes Sl\u00e6gt er her endnu! her er det \u00e6gte gr\u00e6ske Marmor, de \u00e6gte gr\u00e6ske Roser, begge gaae over til Kj\u00f8d og Blod! lad os kaste Anker og hylde Gudinden, der endnu har et Alter i hvert Menneskes Bryst!”<\/p>\n

Vort Dampskib foer forbi. S\u00f8en gik st\u00e6rkt, det bl\u00e6ste fra Bjergene, Morea strakte det n\u00f8gne Cap Malio ud i de skummende Br\u00e6ndinger. Hvor vildt og eensomt var ikke dette Skue! og her laae en Menneskebolig, en Eremits Hytte, ganske aflukket fra Verden, omkredset af skrigende S\u00f8fugle, t\u00e6t ved det brusende Hav. Det var umuligt, selv for det bev\u00e6bnede \u00d8ie, at opdage Klippestien, der kunde f\u00f8re Menneskene ned til Eneboeren.<\/p>\n

Hytten var lav og lille, den havde et Hul til D\u00f8r og Vindue; t\u00e6t ved den bev\u00e6gede sig et Menneske, det var Eneboeren paa Cap Malio, ham, det f\u00f8rste levende V\u00e6sen, vi saae paa Gr\u00e6kenlands Kyst! Hvo var han? Hvad havde drevet ham ud i denne vilde Eensomhed. Ingen besvarede vort Sp\u00f8rgsmaal. Han og hans Hytte er seer her i mange Aar. Skibe med deres lille Menneskeverden glide forbi, han seer paa dem, som paa Dr\u00f8mmebilleder, han seer paa dem, som han seer paa de hvide Maager; han l\u00e6ser sin Morgen – og Aftenb\u00f8n, naar Havet er stille, og naar det i Stormen synger sin m\u00e6gtige Choral.<\/p>\n

Vi fjernede os meer og meer. Mod Nordvest l\u00f8ftede sig op af den skummende S\u00f8, en Klippe *) Belle poule. Formet som en gigantisk Hjelm, Aftensolen farvede den med sine r\u00f8de Straaler, jeg antog den som en Forpost af Cycladerne; men f\u00f8rst ud paa Natten kunde vi n\u00e6rme os disse.<\/p>\n

Alt i Morgend\u00e6mringen var jeg paa D\u00e6kket; et Par Seil-Skibe krydsede os t\u00e6t forbi, som var det kj\u00e6mpestore S\u00f8fugle, der vilde slaae vort Skibs Tougv\u00e6rk med deres hvide Vinger.<\/p>\n

Himmelh\u00f8je, n\u00f8gne Steenmasser taarnede sig op af Vandet; det var \u00d8en Melos, der er udhulet af Ild og Vand, det var Siphanto, Serpho og Thermia; vi sejlede, som i en Canal, mellem begge disse sidste. Magnet-Gruber er der under Steenskorpen, duftende Roser ovenover, men den Rejsende seer ingen af disse, Kysten viser sig n\u00f8gen og vild.<\/p>\n

Solen stod op bag \u00d8en Mycones Bjerge, den bestraalede Paros og Anti-Paros, men ingen Marmor-Fjelde skinnede her, den graa Klippe lage d\u00f8d og tung i Vandet; intet lod os ane dens m\u00e6gtige Stalakit-Grotte, med dens Under. Vi saae Naxo’s Klipper, hvor Ariadne har gr\u00e6dt, hvor M\u00e6naderne med l\u00f8ste Haar over de smukke Skuldre dandsede i de stjerneklare N\u00e6tter og sang deres Hymner til Bacchus; men h\u00f8ie Fjelde skjulte for os de viingroede, frodige Dale; Dia, Zeus’s hellige Bjerg, pegede alvorligt mod den Himmel, fra hvilken Menneskene have forjaget de gamle Guder.<\/p>\n

I vor Skoletid kaldte vi Classikerne “t\u00f8rre”, de classiske \u00d8er aabenbare sig endnu mere t\u00f8rre! dog det gaaer med de fleste af disse, som med hine Forfattere, man skal kun tr\u00e6nge ind i dem, og da see vi Viinrankerne slynge deres saftige Grene over de solbelyste Dale, da see vi Oldtidsminder, som storartede Tanker i en Digters V\u00e6rk; dejlige Qvinder hilse os, og Skj\u00f8nhedens Hilsen er som Melodier af vore kj\u00e6reste Sange.<\/p>\n

Skibet styredes hen imod en ganske lille \u00d8, hvor der stod et hvidt, slankt Fyrtaarn, og idet vi kom forbi, aabnede sig for os Syras Havn. B\u00f8iet som en Hestesko, om Bugten, laae der en By med skinnende hvide Huse, som var det en Leir af Telte paa den graa Bjergside. Det var livagtigt et lille Neapel, Biskoppens Slot, her h\u00f8it paa Bjerget, mindede ganske om Sanct Elmo. Jeg havde t\u00e6nkt mig alle gr\u00e6ske Byer kun som Ruiner og Leerhytter, Byen paa Syra saae jo malerisk og indbydende ud.<\/p>\n

En heel Skare gr\u00e6ske Baade roede ud til os og laae alt i L\u00e6 under Siden af vort Skib, desuagtet st\u00f8dte de hvert \u00d8ieblik sammen, thi S\u00f8en gik st\u00e6rkt. Jeg lod mit T\u00f8i glide ned i en af de n\u00e6rmeste og sprang selv bag efter; fra Dampskibet l\u00f8d et Lev vel til mig fra Vennerne, jeg der ihast havde vundet og nu rimeligviis aldrig mere i denne Verden skulde see. Jeg blev veemodig derved.<\/p>\n

Roerkarlene satte Aarerne i Bev\u00e6gelse, det gik mod Land, men vi vare langt ude, B\u00f8lgerne vuggede vor Baad, som var den en Apelsin-Skal; den var ved at kantre i den st\u00e6rke S\u00f8gang, B\u00f8lgerne spr\u00f8itede hen over os, endelig kom vi ind i Havnen, hvor Skib laae ved Skib, den ene Baad t\u00e6t ved den anden.<\/p>\n

Hele Quaien var opfyldt med Gr\u00e6kere, med snevre Tr\u00f8ier, hvide Fostaneller og den r\u00f8de Hue paa Hovedet; der var en Raaben og Skrigen. En gammel Karl rakte mig Haanden; og jeg stod paa gr\u00e6sk Grund. Taknemmelighed mod Gud, Gl\u00e6de over at v\u00e6re her og dog en vis Forladthed opfyldte mig i dette \u00d8ieblik.<\/p>\n

Paa de franske Dampskibes Contoir fik jeg at vide, at f\u00f8rst om syv Dage indtraf det \u00f8sterrigske Dampskib, det gr\u00e6ske var itu og gik altsaa ikke; dog een Leilighed fandtes for mig samme Dag, dersom jeg vilde finde .mig i at begynde min Ankomst til Pir\u00e6us med nogle Dages Qvarantaine. Det franske Krigsdampskib Lykurg, der var kommet fra Alexandrien, hvor just nu Pesten rasede, havde alt i flere Uger ligget med Qvarantaine-Flag her ved Syra, det vilde i Aften seile til Pir\u00e6us og der i tre Dage ende sin Qvarantaine; jeg tog strax en Baad, og satte igjen ud paa den urolige S\u00f8, hen til Lykurg, hvor det gr\u00f8nne Flag vaiede; mit T\u00f8i blev kastet over i en tom Baad, der ved et Toug hang ved Skibets Falderebstrappe, Matroserne halede, mine Sager vare ombord, nu f\u00f8rst kunde jeg gj\u00f8re min Vandring i Byen.<\/p>\n

T\u00e6t ved Quaien laae en aaben Tr\u00e6boutik med Leergulv og raae Bjelker, der holdt et Loft, som dog kun strakte sig ud over den halve Stue, den anden Halvdeel havde alene Taget til Bed\u00e6kning. Det var en Caf\u00e9. Rundt om ved smaa Tr\u00e6borde sad Gr\u00e6kere og Fremmede. Over Ilden stod Kaffekanden, en smuk Gr\u00e6kerdreng r\u00f8rte i den med en Pind, som han dreiede med begge H\u00e6nder, at Kaffen kunde v\u00e6re lige tyk, og skj\u00e6nkede den saa kogende i Koppen *)*) Kaffen i Gr\u00e6kenland og Orienten er ganske fortr\u00e6ffelig, ja saa udm\u00e6rket, at den Reisende, som kommer fra dette Land, ikke strax finder Smag i den der tillaves efter almindelig europ\u00e6isk Maade. – Man drikker det Tykke med, Kaffen er ganske jevn, men den er ikke grumset, den er malet til en Meel, aldeles som Chocolade – to russiske Matroser dandsede herinde til en skr\u00e6kkelig Violin, som en gammel Gr\u00e6ker str\u00f8g.<\/p>\n

Jeg gik dybere ind i Byen, Gaderne vare s\u00e6rdeles smalle, og i den forreste, der slynger sig om Bugten, var Boutik ved Boutik, hver, som en omvendt Kasse, her solgtes Kl\u00e6dningsstykker, Fess, Saphians Skoe, Frugt og Madvarer. Foran Hotel della Grece sad paa en broget malet Tr\u00e6-Altan Gr\u00e6kere og orientalsk kl\u00e6dte Folk, alle med lange Piber, kun een Franker traf jeg paa, det var en Russer, der strax spurgte mig, hvad jeg vilde i dette ford\u00f8mte Land, hos disse Mennesker. “Alle ere de Kjeltringer,” sagde han, “forbandet v\u00e6re disse Skribenter og Lamartiner”, der beskrive disse Lande, saa man faaer Lyst at komme her! jeg gad have Een af disse Fyre her, jeg skulde radbr\u00e6kke ham! – – jeg kommer fra Constantinopel, jeg har gjort Touren til Lands, langs Kysten, og er plyndret af Albanesere, hver Trevl have de taget fra mig, min Tjener have de dr\u00e6bt, her ligger jeg og venter paa Creditiv og Penge! det er et nederdr\u00e6gtigt Land, et slet Folk! Hvad vil De dog i Orienten!” – Det var en meget behagelig Modtagelse. Imidlertid gik jeg dog over til den n\u00e6rmeste Barbeer, satte mig op paa Tr\u00e6b\u00e6nken langs V\u00e6ggen, mellem de andre Gr\u00e6kere, en L\u00e6der-Rem der hang fast i Muren sp\u00e6ndtes mig om Halsen, den skarpe Kniv fl\u00f8i let som en Fjer over hele Ansigtet, der siden blev bespr\u00e6ngt med Eau de Cologne. Barberen spurgte, om jeg var en Engl\u00e6nder, og da jeg sagde, at jeg var Dansk, trykkede han mig til sit Hjerte og raabte: “brave Americani!” jeg forsikkrede igjen, at jeg ikke var nogen Amerikaner men en Dansk, han nikkede glad, lagde Haanden paa Hjertet, og fortalte, som jeg forstod, hvor kj\u00e6re Amerikanerne vare for alle Gr\u00e6kere fra Frihedskampens Tider, da de amerikanske Skibe bragte dem Proviant.<\/p>\n

Jeg vandrede gjennem Gaderne; der vrimlede med Mennesker, men ikke en eneste Gr\u00e6kerinde saae jeg. Vinduerne i alle Huse vare indvendig bed\u00e6kkede med Jalousier eller lange Gardiner; snart kom jeg i mere mennesketomme Gader, der laae h\u00f8iere op ad Bjergsiderne, foran de fleste Huse her var en Slags Forhal med en stor L\u00f8vhytte, af et eneste Viintr\u00e6; Blomsterpotter stode paa Murene og paa Husenes flade Tage, Gaden var foran de enkelte Bygninger brolagt i Mosaik, Stenene dannede Stjerner og Snirkler. Jeg gik ind i Hovedkirken, der i Forhold til de italienske og dem jeg havde seer paa Malta, var lille og ubetydelig, derimod i Forhold til Kirkerne i Gr\u00e6kenland just af en anseelig St\u00f8rrelse. Alterv\u00e6ggene straalede med Forgyldning og hellige Billeder; store S\u00f8lvlamper hang i R\u00e6kke over hele Kirkens Bredde; et Par smaa Drenge legede herinde. Mit Sind og min Tanke var stemt til Andagt! Gud var her den eneste jeg kjendte, jeg kunde have b\u00f8iet mit Kn\u00e6, for at helde mit Hoved til hans Hjerte! og i Tankerne gjorde jeg det.<\/p>\n

Den h\u00f8iest liggende Deel af Byen stod endnu under Bygning, Gaden syntes en Vei i et Steenbrud, der laae Brokker og Stykker af Fjeldet, hvor Husene reistes! men Skuet var pr\u00e6gtigt over Byen og Havnen til den lille \u00d8 med det slanke, hvide Fyrtaarn. Paa den modsatte Side af Bugten laae Qvarantainen; jeg saae \u00d8erne Tenos, Delos, Naxos og Toppen af Andros; idet jeg heftede \u00d8iet ud mod disse \u00d8er, gik et Dampskib forbi, jeg kjendte Flaget! det var Leonidas; det svandt under Kysten af Delos. “Farvel! Farvel!” raabte jeg, Ingen h\u00f8rte det, Skibet var borte, jeg saae kun R\u00f8gen, der endnu som en Sky laae mellem \u00d8erne.<\/p>\n

Henimod Aften tog jeg ombord paa Lykurg. S\u00f8en gik st\u00e6rkt, to lystige Gr\u00e6kere roede, og hver Gang S\u00f8en reisse Baaden, saa vi vare n\u00e6r ved at styrte overbord, jublede de h\u00f8it. Fremmede Ansigter modtog mig ombord. Ved Solens Nedgang l\u00f8ftede vi Anker og Skibet styrede Nordost om Syra, hvor vi fik smuult Vande! det var en deilig stjerneklar Aften. Ingen havde jeg endnu gjort Bekjendtskab med; jeg sad paa Kanon-Raperten og saae paa den pr\u00e6gtige Himmel, en fremmed, \u00f8sterlandsk kl\u00e6dt Mand vendte Ryggen mod mig, jeg betragtede ham, han saae igjen paa mig, nikkede venligt og tog til sin Turban! det var Perseren, som jeg havde seilet med fra Neapel! vi to vare de eneste gamle Kammerater fra “Leonidas”; han syntes at blive glad ved vort M\u00f8de, ligesom jeg blev det; han vilde altsaa ogsaa til Athen, og derfra hjem! han b\u00f8d mig nogle Frugter; jeg b\u00f8d ham nogle igjen; men Ingen af os kunde med Ord gj\u00f8re os forstaaelige for hinanden. Jeg pegede mod den deilige Stjernehimmel, han tog til sin Turban. Jeg syntes dog, at jeg maatte sige Noget, om kun en Tirade af et Sprog, der var besl\u00e6gtet med hans, og hvad vidste jeg da andet, end den f\u00f8rste Linie af Genesis paa Hebraisk; man hj\u00e6lper sig, som man kan! jeg pegede mod Stjernerne og sagde: “Bereschit Barah Elohim Et Haschamaim Veet Ha-aretz!” og han smilte, nikkede og vilde nu ogsaa sige Alt hvad han vidste af et Sprog, han troede var mit:<\/p>\n

“Yes Sir! verily! verily!”<\/p>\n

Det var hele vor Conversation. Ingen af os vidste mere; men gode Venner vare vi!<\/p>\n

Gr\u00e6kenland: Bugten ved Pir\u00e6us<\/strong><\/p>\n

I den tidlige Morgenstund h\u00f8rte jeg Ankeret falde; jeg gik op paa D\u00e6kket, vi laae i Pir\u00e6us-Bugten, den saae ud som en lille Inds\u00f8; \u00d8en \u00c6gina, over hvis Bjerge reiste sig endnu h\u00f8iere Bjerge paa Morea, det ene mere dristigt end det andet, syntes at lukke Indl\u00f8bet, der var noget smalt; to sv\u00f8mmende T\u00f8nder tjene som S\u00f8m\u00e6rker og om Aftenen b\u00e6rer hver en Lygte som Fyr. Jeg talte i Pir\u00e6us omtrent 130 Huse; bag disse, og bag en stenet, guul Jordbund og graagr\u00f8nne Olietr\u00e6er h\u00e6vede sig Lykabettos og det lavere liggende Akropolis; Bjergene Hymettos og Pentelikon sluttede Landskabet, der har et stenet, haardt Udseende, “det stenede Attika”, sagde ogsaa de Gamle. – Til Venstre laae en lille Halv\u00f8 med nogle Buske, en h\u00f8itliggende Veirm\u00f8lle og den nye Qvarantaine-Bygning, til H\u00f8ire strakte sig en n\u00f8gen, stenet Slette ud til Parnes-Bjergene, hvis deels b\u00f8lgeformede, deels brudte Linier var af stor malerisk Virkning.<\/p>\n

I denne Bugt, hvor Themistokles aarlig lod 60 Galeier l\u00f8be af Stabelen, laae nu kun et Par smaa gr\u00e6ske Skibe og een Baad, derimod endeel store, engelske, franske og \u00f8sterrigske Fart\u00f8ier, samt to Dampskibe foruden vort; pyntede Gr\u00e6kere roede os forbi og opad Dagen kom en Baad med Danske, som \u00f8nskede mig Velkommen! *) *) Professor K\u00f8ppen, der er ansat som L\u00e6rer ved Militairskolen i Pir\u00e6us, var den f\u00f8rste jeg kjendte.<\/p>\n

Der var meget at h\u00f8re, meget at besvare! danske Tunger udtalte Kj\u00e6rlighed for Danmark, Begeistring for Gr\u00e6kenland; men kun i Afstand kunde vi tale, vort Skib laae under Qvarantaine, f\u00f8rst om Morgenen paa tredie Dag vilde den v\u00e6re endt.<\/p>\n

Dagen gled hurtigt hen og med Aftenen begyndte et Skuespil, som jeg aldrig har seet det, og som Ingen kan gjengive i Farver eller Ord. Bjergene Hymettos og Pentelikon, der ved Daglyset havde et graaligt Udseende, bleve ved Solnedgang r\u00f8de, som vare de byggede af alle Gr\u00e6kenlands Roser; den hele Dal fik et blegr\u00f8dt Skj\u00e6r, dog ikke saaledes som om man saae Dalen gjennem et rosenfarvel Sl\u00f8r, nei, her var ingen Spor af luftig Taage, alle Gjenstande laae saa klare, saa forunderligt n\u00e6r, og dog f\u00f8lte \u00d8iet, at de vare milevidt borte. \u00c6gina og Bjergene paa Morea havde en mere lilla Farve; den ene Bjergr\u00e6kke der h\u00e6vede sig bag den anden, hver i sin Fortoning fra det r\u00f8dblege til det sorteblaa. Nu sank Solen, Signalskuddet l\u00f8d, Flagene faldt – hvilken Eensomhed! intet Tr\u00e6, ingen Busk at \u00f8ine! hvilken Stilhed inde mellem disse Bjerge, hvilken Ro over denne udstrakte Slette, hvilken Gjennemsigtighed i denne Luft. Jupiter funklede allerede uendeligt h\u00f8ir deroppe, Carlsvognen syntes endnu l\u00e6ngere borte, men alt som jeg betragtede den, rullede den med Natten n\u00e6rmere, Stjernerne mylrede frem, fleer og fleer, som om det uhyre Rum vilde fyldes med Kloder, som om den blaa Grund skulde fortr\u00e6nges af eet straalende Lys. Stjernerne skinnede i Luften, de skinnede i Vandet, med \u00c6delstenenes blaalige Skj\u00e6r. Fra Pir\u00e6us l\u00f8d Matrosernes Sang; et Blus var t\u00e6ndt ved Stranden; Folk gik med Lys i H\u00e6nderne udenfor Husene; en enkelt Gang h\u00f8rte man en Aare pladske i Vandet, idet en Baad roedes forbi, ellers var Alt stille; selv Maagerne, der skrigende havde omkredset os, vare gaaede til Ro.<\/p>\n

Hvilken Guds Kirke med Monumenter, Grave og store Minder! Aftenens Stilhed var den skj\u00f8nneste Sj\u00e6lemesse over de D\u00f8de.<\/p>\n

Gr\u00e6kenland: Ankomst til Athen<\/strong><\/p>\n

Det var den tredie Morgen her ved Pir\u00e6us, og vor Frihedstime slog; jeg troer der laae et Dusin gr\u00e6ske Baade om vort Skib, jeg sprang i den f\u00f8rste den bedste, og med raske Aareslag foer vi mod Land, hvor der holdt en M\u00e6ngde Drosker, gamle Karreeter og aabne Vogne, de syntes alle at have udtjent, maaskee i Italien, og nu paa deres gamle Dage at v\u00e6re udvandrede til Gr\u00e6kenland, for at virke paany. – Det er kun et Par Aar siden, da strakte sig mellem Pir\u00e6us og Athen en Sump, uden om hvilken Kameler gik bel\u00e6ssede med Varer, nu er her en fortr\u00e6ffelig Landevei, og en Khan med Forfriskninger; for en Bagatel kj\u00f8rer man denne Vei, der er henved en dansk Miil. Alt vort Reisegods blev stoppet ind i en gammel Karreet, den blev ganske opfyldt, Kufferter og Vads\u00e6kke tittede ud af begge Vinduer; Selskabet selv kom i tre store Vogne; bag paa den, i hvilken jeg sad, havde vi en festlig pyntet Gr\u00e6ker, Leietjeneren fra Hotel du M\u00fcnich i Athen; han var saa rigt og godt kl\u00e6dt, at han paa en Maskerade i Norden godt kunde have gaaet for en hellenisk Prinds.<\/p>\n

Vi rullede jublende ud af Pir\u00e6us. Matroser med blanke Hatte sad udenfor Caffeerne, der egentlig forekom mig som store Stuer af Br\u00e6dder, et Hurra blev bragt os, idet Viinglassene t\u00f8mtes. Veien gik over Resten af de antike Mure, de have bestaaet af en Art guul Travertiner, der endnu udgj\u00f8r Klippegrunden her. Vi foer i Gallop, det st\u00f8vede skr\u00e6kkeligt, men det var jo classisk St\u00f8v.<\/p>\n

Snart naaede vi Olieskoven, Minervas hellige Olieskov! en Tr\u00e6Boutik var reist paa hver Side af Veien. Citroner og Apelsiner laae her udstillede, garnerede med en R\u00e6kke Flasker, hvori var Viin og Liqueurer; medens vore Heste her fik friskt Vand, kom Tiggere med store Tinskaaler, vi gav dem Alle, de vare jo Gr\u00e6kere.<\/p>\n

Som i Athens bedste Dage, jager man nu fra Pir\u00e6us gjennem den store Olieskov. Foran laae Akropolis, som jeg saa tids havde seet den paa Billeder, men nu var det i Virkeligheden! det steile Lykabettos med sin skinnende hvide Eremitbolig traadte tydeligere frem, jeg saae Athen. Faa Skridt fra Byen, t\u00e6t ved Veien til H\u00f8ire, staaer Theseus-Templet, saa heelt og stort med sine pr\u00e6gtige Marmorcolonner, der af Tiden ene blevne guulbrune. jeg saae det!<\/p>\n

Jeg kunde ikke ret fatte mig i den Tanke, at jeg var i Gr\u00e6kenland, at jeg rullede ind i Minervas By. Hermes-Gaden, den st\u00f8rste i Athen, er ogsaa den f\u00f8rste her for den Reisende fra Pir\u00e6us; men den aabnes med en R\u00e6kke Huse, der efter europ\u00e6iske Begreber see h\u00f8ist ynkelige og fattige ud. Lidt efter lidt staae bedre og st\u00f8rre, med to Etager, som i Byen paa Syra; alligevel, hos mig idetmindste, var her Noget som sagde: her er Gr\u00e6kenlands Hovedstad. Akropolis stod som en gigantisk Kongestol h\u00f8ir over alle de smaa Huse, og midt i Gaden, hvor vi kj\u00f8rte, kneisede et Palmetr\u00e6, saa h\u00f8it, som jeg aldrig havde seet det f\u00f8r; en, lille Skranke af raae Planker omsluttede Stammen, ellers vilde den snart v\u00e6re \u00f8delagt af de kj\u00f8rende Gr\u00e6kere, der staae op i de gamle Drosker og jage forbi, som var der et Veddel\u00f8b. Af Alt omkring os tildrog denne Palme sig meest vor Opm\u00e6rksomhed; senere fik jeg at vide, at da Gaden blev lagt, skulde Palmen have v\u00e6ret hugget om, fordi den stod, hvor Folk skulde kj\u00f8re, men vor Landsmand, Holsteneren, Professor Ross bad for Palmen, og saa fik den Lov at staae. jeg d\u00f8ber den derfor som “Ross’s Palme”, herefter have alle Reisende og Reisebeskrivere sig at rette! Gr\u00e6kerne l\u00e6gge vi paa Hjertet, at de huske, deres Land danner Broen fra Europa til Orienten, de b\u00f8r holde paa de orientalske Zirater, der antyde dette, og en Pragt-Zirat er denne Palme, de fleste andre i Athen ere \u00f8delagte, man finder kun to eller tre.<\/p>\n

Vi holdt ved Hotel du M\u00fcnich; Verten er en Gr\u00e6ker, Veninden tydsk, “die sch\u00f6ne Wieneriin” kaldes hun. – Man gav mig det bedste V\u00e6relse, og det var, som man finder det i hver lille tydsk By i et Vertshuus af tredie Rang. Jeg havde altsaa nu et Hjem; et Hjem i Athen.<\/p>\n

Det f\u00f8rste Indtryk af Byen selv vil jeg see at gjengive, og fort\u00e6lle, hvorledes jeg her tilbragte den f\u00f8rste Dag.<\/p>\n

Den skr\u00e6kkelige Skildring, man i Neapel havde givet mig om Gr\u00e6kenland, og navnlig om Athen, fandt jeg at v\u00e6re overdreven til Latterlighed, jeg troer gjerne, at for sex \u00e0 syv Aar tilbage var Alt her i den skr\u00e6kkeligste Usselhed, men man maa huske paa, hvad eet Aar alene er for et Land, som Gr\u00e6kenland, der er i en Udviklingsperiode, som intet andet Land er det i Europa. Det er, som om man vilde sammenligne denne bem\u00e6rkelige Fremskriden i aandelig Henseende hos Barnet og den mindre slaaende, hos den voxne Mand; syv Maaneder hos hiint ere omtrent som syv Aar hos denne. Athen forekom mig saa stor, som en dansk Provinds-By, f. Ex. Helsing\u00f8r, og saae ud som en By, der i st\u00f8rste Hast var bygget op til et Marked, der netop nu var i fuld Gang. Hvad man her kalder Bazarer, er krogede, almindelige Gader, med Tr\u00e6huse paa begge Sider, Tr\u00e6huse, som paa et dansk Marked og pyntede med Skj\u00e6rf, brogede Str\u00f8mper, hele Kl\u00e6dningsstykker og Saphians Skoe, lidt kluntede vel, men brogede at see paa! her ere Kj\u00f8dvarer, her er Frugt, her prange Fess, her s\u00e6lges gamle og nye B\u00f8ger, Droskekudsken selv kj\u00f8ber sig een, og hvilken: Homers Iliade, trykt i Athen 1839, selv l\u00e6ste jeg Titelen.<\/p>\n

Athen har et Par gr\u00e6ske, eller egentlig tyrkiske Caffeer, og dertil en ny italiensk, saa stor og pyntelig, at den kunde tage sig ud i Hamborg eller Berlin; den meget bes\u00f8gte Caffe greco i Rom er imod denne kun et Sandhul under Trappen. Unge Gr\u00e6kere, Alle i national Dragt, men sn\u00f8rede, saa de skulde v\u00e6re blaae og gr\u00f8nne om Ribbenene, med Lorgnet og Glace-Handsker, saae jeg her ryge Cigarer og spille Billard. De vare \u00e6gte gr\u00e6ske Lapse; de beh\u00f8vede blot at forandre Costume for at v\u00e6re Drivere i enhver anden europ\u00e6isk Stad. Udenfor paa Gadehj\u00f8rnet stode maltesiske Lastdragere, en heel R\u00e6kke, i Solen som Sjouere paa et Gadehj\u00f8rne i Kj\u00f8benhavn.<\/p>\n

Den meest beboede Deel af Athen str\u00e6kker sig op mod Akropolis; men rundt om er Byen under Bygning. Athen er en By, der synes at voxe i de enkelte Dage den Fremmede opholder sig her. Kongens nye Slot reiser sig mellem Staden og Hymettos; det er en Marmor-Bygning, til hvilken hver Steen er hugget i det n\u00e6rliggende Pentelikon; alt pranger i Forsalen derinde Portraiter af Gr\u00e6kenlands Helte fra Friheds-Krigen. *)*) Slottet ligger lige ud for Hermes-Gaden, det er saa godt som fuldf\u00f8rt og forekommer mig noget st\u00f8rre end Sor\u00f8 Academie. De fleste V\u00e6relser ere pompeiansk malede, Dronningens Sovekammer derimod af en os nu mere eiendommelig Art, det forestiller en heel L\u00f8vsal, hvor man mellem Rankerne i Loftet seer den blaa Himmel besat med forgyldte Stjerner.<\/p>\n

Universitetet staaer under Bygning og det er en Dansk, som bygger det *)*) Den danske Architect Christian Hansen; Bygningen opf\u00f8res i Form af et hvilende latinsk =. Den ene Fl\u00f8i er f\u00e6rdig; en Marmortrappe f\u00f8rer op til en bed\u00e6kket Arkade af hele Bygningens Bredde; fire Marmor-Colonner, en Gave af Kong Otto, b\u00e6rer Frontespicen hvori skal anbringes en Minerva, ligesom der paa de to Hj\u00f8rner af Bygningen skulle staae to Oldtids L\u00e6rde, hvilke vare endnu ei bestemt. I Kjelderen anbringes Varme-Indretninger for hele Bygningen. Sections-Stuen, Forel\u00e6snings-V\u00e6relser og Bibliothek, stode saa godt som f\u00e6rdig. Ch. Hansen bygger ogsaa en gr\u00e6sk Kirke, den ligger mellem Slottet og Byen.<\/p>\n

Et Par Kirker og mange Privat-Boliger for Ministre og Kj\u00f8bm\u00e6nd voxe Time for Time, og hvo ere de mange Haandv\u00e6rks-Folk? de ere n\u00e6sten alle Gr\u00e6kere, sagde man mig, det er B\u00f8nder, Soldater, R\u00f8vere, som have grebet Muurskeen, Hammeren og Saven, de have seet lidt paa de fremmede Arbeidere og strax ere de blevue Murere, Smede og T\u00f8mrere. Gr\u00e6kerne er et opvakt Folk.<\/p>\n

I Alt overgik det f\u00f8rste Indtryk af Athen de Forestillinger, man i Neapel havde vakt hos mig; jeg sagde det, og Ross fortalte mig om en Gr\u00e6ker, der var her i Athen i disse Dage, en Gr\u00e6ker fra Chios, Homers F\u00f8de\u00f8; det var en Mand, der efter sin Stilling og sine Omgivelser kunde kaldes meget dannet, men han havde aldrig f\u00f8r seet en stor By, og derfor var han nu aldeles forbauset over Storheden og over al den Luxus, han fandt i Gr\u00e6kenlands Hovedstad; hvert \u00d8ieblik udtalte han Forundring over hvad han saae; og da Een, der nu havde seet ham her i en fjorten Dage, yttrede at nu kunde han vistnok Athen udenad? – udbr\u00f8d han: “udenad! man bliver aldrig f\u00e6rdig med en saadan By! Altid er her Noget at h\u00f8re og see! hvilke mange Forlystelser! hvilke mange Beqvemmeligheder! her ere Vogne til at kj\u00f8re i! her er hver Dag deilig Musik foran Kongens Slot, her er Caffeer med Aviser, Theatre, hvor de synge og tale! det er en vidunderlig By – ! ”<\/p>\n

Ham overv\u00e6ldede Athens moderne Storhed og Luxus, jeg fandt her var ganske godt, imod hvad jeg havde h\u00f8rt! saaledes d\u00f8mmer man fra forskjelligt Standpunkt efter Vaner og Anskuelser.<\/p>\n

Jeg havde t\u00e6nkt mig, at jeg i Gr\u00e6kenland skulde f\u00f8le mig saa fremmed, saa langt borte fra Hjemmet, og jeg syntes just her at v\u00e6re ganske hjemme. Landsm\u00e6nd og Tydskere kom mig saa kj\u00e6rligt im\u00f8de! jeg blev alt den f\u00f8rste Dag afhentet til et heelt dansk Huus, det var hos Dronningens Hofpr\u00e6st L\u00fcth, en Holstener, der er gift med en dansk Pige fra Fredensborg, hendes yngre S\u00f8ster var hos hende; Landsm\u00e6ndene indfandt sig her; jeg traf vor danske Consul, Holl\u00e6nderen Travers, der talte meget godt Dansk. Champagnen knaldede! – – med et Bes\u00f8g i det nye Theater skulde min f\u00f8rste Aften i Athen slutte.<\/p>\n

Lidt udenfor Byen ligger Theatret, det har fire Etager, er smukt decoreret, dog smukkest var det at see de gr\u00e6sk kl\u00e6dte Tilskuere i Logerne og paa Gulvet; her vare flere smukke Gr\u00e6kerinder, men Alle disse vare fra \u00d8erne, sagde man mig, i Athen selv fandtes ikke Mange. En italiensk Troupe gav her Forestillinger, f\u00f8rste Sangerinde var for nylig ved en Kabale udpebet, jeg h\u00f8rte altera Donna, der var h\u00f8ist ubetydelig. Forestillingen selv var noget Plukke-Mad; vi fik Ouverture af “Norma” og af “Bronzehesten”, een Act af “Barberen” og een Act af “Skaden”, desuden en Ballet.<\/p>\n

Fra Parterret traadte man ud i en Slags Foyer, hvor man erholdt Forfriskninger, men herude var aldeles ikke decoreret; man saae ovenover sig og til alle Sider, kun de sammenf\u00f8iede raae Planker, den lange Disk var ogsaa uh\u00f8vlede Bredder, og her skj\u00e6nkede nogle Gr\u00e6kere Punsch, Mandelm\u00e6lk og Kaffe.<\/p>\n

Theatret ligger, som sagt, et Stykke udenfor Byen, det var derfor af en forunderlig Virkning, midt om Natten at tr\u00e6de ud fra denne Bygning, fra en Forestilling af “Barberen” og “Skaden”, og da see sig under en orientalsk Stjernehimmel, der lyste saa at man netop saae Udstr\u00e6kningen af den \u00f8de Slette begr\u00e6ndset af h\u00f8ie Bjerge; eensomt og stille var her, man kunde troe sig med eet af Wiens Folke-Theatre, ved en m\u00e6gtig Fee hentryllet i den mennesketomme \u00d8rken. Den storartede Natur-Decoration spottede de malede Coulisser; Eensomheden forkyndte et Drama, der viste, hvor smaaligt Alt var derinde, hvorfra vi kom. Just ved Mods\u00e6tningens Usselhed f\u00f8lte jeg Gr\u00e6kenlands hele classiske Storhed.<\/p>\n

En enkelt Marmor-Colonne stod paa vor Vei i Gruus og Hede-Urter, Ingen vidste, hvilket Tempel den havde prydet. Almuen siger, det er den S\u00f8ile, Christus blev bundet til, da hans B\u00f8dler pidskede ham, Almuen troer, at Tyrkerne have kastet den i Havet, men hver Nat er den igjen vendt her tilbage. Eensom stod den hvide S\u00f8ile og pegede i den stjerneklare Nat mod Guds Himmel.<\/p>\n

Gr\u00e6kenland: Akropolis<\/strong><\/p>\n

Denne fritstaaende Klippe med sine Marmor-Ruiner er Hjertet af det gamle Athen, dens Erindringer str\u00e6kke sig ind i en fabelagtig Tid. Da Arons Mandelstav blomstrede, skj\u00f8d her Athener Laurb\u00e6r-Tr\u00e6 unge Skud og Neptuns Saltkilde sprudlede frem af Fjeldet. *) *) 1400 Aar f\u00f8r Christi F\u00f8dsel f\u00f8rte Cecrops en Coloni fra Sais til Gr\u00e6kenland og reisse paa Fjeldet her Borgen Cecropia. Cecrops og Erecteus Grave fandtes her. Paa Perikles’s Tid blev det nuv\u00e6rende Parthenon opf\u00f8rt af Phidias og Bygmestrene Iktinos og Kallikratides.<\/p>\n

For Enden af den brede \u00c6olusgade str\u00e6kker sig en Plads, ujevn, som den maa v\u00e6re ved dens nedrevne Leerhytter og omstyrtede Mure, op af Gr\u00e6sset her, halv udgravet, h\u00e6ver sig Vindenes Taarn, hvor i Tyrketiden Derwischerne boede, to h\u00f8ie Cypresser pege s\u00f8rgende mod Himlen; et tyrkisk Badehuus med mange Kupler, en eensom Palme og en pladskende Kilde ud af en gammel Muur, er det meest Maleriske i den n\u00e6rmeste Omgivning.<\/p>\n

Jeg vandrede over Pladsen; ved Kilden stod en smuk Gr\u00e6ker-pige med sin Leerkrukke paa Skulderen, det var et lille Maleri, men et mere storartet laae for mig; ovenover de uregelm\u00e6ssigt henkastede Huse foran h\u00e6vede sig op mod Kalkklippen en gr\u00f8n Bakke, hvor en Flok Faar gr\u00e6ssede i Selskab med fem \u00e0 sex unge Kameler, der l\u00f8ftede deres lange Halse iveiret og udvidede stolt N\u00e6seborene idet de sloge med Nakken, Ruinen af en \u00f8delagt F\u00e6stnings-Muur strakte sig over denne Gr\u00f8nning, Stien snoede sig langs med den over Gruus og Steen, forbi dybe Br\u00f8nde, uden R\u00e6kv\u00e6rk, den ene t\u00e6t ved den anden; jeg fulgte denne Sti, og snart laae By og Huse bag ved mig.<\/p>\n

Hver Plet er her historisk, ved hvert Skridt tr\u00e6der man her paa en ved Minder hellig Jordbund; det m\u00e6gtige Klippestykke til Venstre, der synes ved store Naturkr\u00e6fter l\u00f8srevet fra Akropolis, er Stedet, hvor Apostlen Paulus talte til Athenienserne; nu sad en eensom Hyrde der med sine to Hunde og saae ud over den udstrakte Slette, hvor Olieskovene groe men kun flygtigt betragtede jeg dette Maleri, let gled mit \u00d8ie hen over Klippegrunden med de udhugne Trappetrin, Stedet hvor Solon og Plato have talt; Akropolis var Maalet for min Vandring, Akropolis havde al min Tanke, kun det udstrakte Hav og Moreas maleriske Bjerge standsede mig en enkelt Gang.<\/p>\n

Gjennem en aaben Port, hvis gamle, jernbeslagne D\u00f8r hang paa det ene H\u00e6ngsel, traadte jeg indenfor Bef\u00e6stnings-Muren fra Tyrkernes Tid; et Par Liigstene af Marmor med Indskrift tjene til Karnis for Porten. Lige nedenunder ligger endnu, med h\u00f8ie Buer af m\u00e6gtige Qvaderstene, dannende en Halvcirkel, det saakaldte Herodes-Theater.<\/p>\n

Endnu en lille Forgaard, dannet af \u00f8delagte F\u00e6stningsv\u00e6rker maatte jeg gjennemvandre; et Seilgarns Baand hang paa den skr\u00f8belige Port, Tr\u00e6klinken sprang op, og jeg stod i en noget st\u00f8rre Gaard, hvor man af s\u00f8nderbrudte Marmor-S\u00f8iler, leml\u00e6stede Basreliefs og Muursteens Brokker havde opf\u00f8rt et lille Vagthuus; gr\u00e6ske Soldater, halv paakl\u00e6dte, Enkelte med den grove Militairfrakke l\u00f8st kastet over Skuldrene, laae i forskjellige Grupper og r\u00f8g deres Papirs-Cigar; En spillede Mandolin og sang en gr\u00e6sk Vise. Et Par Skridt endnu og Veien gaaer mellem opdyngede Marmorblokke, omstyrtede Colonner; den ubevingede Seiersgudindes Tempel, de m\u00e6gtige Propyl\u00e6er og et faldef\u00e6rdigt gothisk Taarn fra Middelalderen ligger for os.<\/p>\n

Denne Opgang er og har altid v\u00e6ret den eneste, som f\u00f8rte til Akropolis, fra alle andre Sider h\u00e6ve Klipperne sig steilt, og st\u00e6rke Mure \u00f8verst oppe gjorde det end mere utilgj\u00e6ngeligt.<\/p>\n

Under Tyrkerne vare Propyl\u00e6ernes S\u00f8ilegange tilmurede og udgjorde en Deel af Batteriet, nu staae de riflede Marmorcolonner frit, og knuste Marmorbilleder, opgravne af Gruset, ere opstillede i R\u00e6kke paa det sneehvide Gulv. Det bl\u00e6ste st\u00e6rkt heroppe, Vinden susede mellem de m\u00e6gtige S\u00f8iler, der i Sollyset kastede deres Skygger.<\/p>\n

Jeg traadte gjennem Propyl\u00e6erne og stod nu paa en Plads, forstyrret, \u00f8delagt, som jeg aldrig har seer Sligt. Det var som et jordskj\u00e6lv havde rystet de gigantiske Colonner og Carnisser mellem hinanden; her var egentlig ikke l\u00e6nger Vei eller Sti; jeg gik over Rudera af \u00f8delagte Leerhytter fra Tyrkernes Tid, hvor Gr\u00e6s og Acanthus Skj\u00f8d frodigt op; hist og her saaes \u00f8delagte Cisterner, hist og her stode Br\u00e6de-Skuur, i hvilke man havde henkastet Menneskeknokler og opstillet Vaser, Basreliefs og Gibs-Afst\u00f8bninger; her laae rustne, s\u00f8nderspr\u00e6ngte Bomber fra Venetianernes Tid; nogle Heste gik paa Gr\u00e6s heroppe; og som i en Gruus-Grav til Venstre stod Erecteus-Templet med sine Caryatide; en faldef\u00e6rdig Muurs\u00f8ile fylder Pladsen for den Caryatide, som Elgin har r\u00f8vet for det engelske Museum. Skelettet af et \u00c6sel laae foran de udgravede Marmortrin. Lidt til H\u00f8ire viste sig Parthenon, Pragtruinen paa Akropolis, der ved sin Storhed, Stiil og sine Reliefs endnu forbauser! det er et Tempel for alle Templer, men hver S\u00f8ile barbarisk s\u00f8nderskudt, hvert Basrelief i Frontespice og Frise leml\u00e6stet; og dog er det forbausende, hvor meget det er her staaer endnu; under Venetianernes Beleiring fl\u00f8i en Deel med Krudtmagasinet i Luften, i Frihedskrigen var Parthenon Maalet for Kugler og Bomber! og dog have disse Rester endnu en Storhed, man kun begriber, ved at staae her mellem disse pragtfulde Colonner, der b\u00e6re Kj\u00e6mpeblokke af Marmor, som var det kun et sv\u00e6vende Bj\u00e6lkev\u00e6rk. En faldef\u00e6rdig Moskee ligger paa tv\u00e6rs inde i Templet, den tjener nu som Skuur over Guders og Keiseres Marmorbilleder! Paa den Side, som vender ud til Havet, har Tiden givet S\u00f8ilerne et r\u00f8dguult Anstr\u00f8g, men de andre og fleste staae saa hvide, som de i Aar vare huggede i Paros’s Marmorgrube.<\/p>\n

Hele Tempelruinen laae i det st\u00e6rkeste Sollys, idet jeg traadte herind, og som Baggrund h\u00e6vede sig hiin Side Dalen Bjerget Hymettos, over hvis guulgraa Steenmasse, uden Spor af Vegetation, en m\u00f8rk Sky kastede sin Slagskygge. Evige Gud, at dog alle Mennesker kunde see denne Storhed og Herlighed. Tanken bliver stor i store Omgivelser! hver smaalig F\u00f8lelse var d\u00f8d i mit Bryst, jeg var opfyldt med en Gl\u00e6de, en Ro, en Lyksalighed, og jeg b\u00f8iede mine Kn\u00e6 i den store Eensomhed.<\/p>\n

Faa Skridt fra mig, mellem de spr\u00e6ngte Marmorblokke, hvor den vilde Tidsel Skj\u00f8d frem, laae Menneskeknokler, man havde henkastet et D\u00f8dningehoved paa den hvide Marmorblok; det gjorde et forunderligt m\u00e6gtigt Indtryk paa mig! Taarerne str\u00f8mmede mig ud af \u00d8inene!<\/p>\n

Stormen susede mellem Colonnerne; sorte Rovfugle fl\u00f8i hen over Dalen ved Hymettos; lige under Klippen strakte Athen sig ret anseelig med sine hvide Huse med de r\u00f8de Tage; paa Pentelikon og Parnes-Bjergene var faldet Snee! hvilket Skue rundt om, dog skj\u00f8nnest var det mod Havet; det skinnede saa stort og udstrakt, saa uendeligt blaat og bar de hvide Seilere. Luften var saa gjennemsigtig, at jeg troede at overskue det hele Peloponnes, jeg saae de fjerne Bjergtoppe om Sparta og til H\u00f8ien, hvor Korinth ligger, syntes Veien kort, og dog er den til Lands hele Dagsreiser; med blotte \u00d8ine saae jeg Akro-Korinths hvide F\u00e6stnings-Mure, hvert Hj\u00f8rne de gjorde, Slagskyggen de kastede.<\/p>\n

Da jeg steg ned, m\u00f8dte jeg min Reisekammerat Perseren fra Herat; han nikkede fortroligt, rakte mig sin Haand og viste ud over Havet. Det var vor Afsked.<\/p>\n

Under mit Ophold i Athen, ved Solskin og Regn, bes\u00f8gte jeg daglig Akropolis! her feirede jeg ved et Bes\u00f8g min F\u00f8dselsdag, her l\u00e6ste jeg mine Breve fra Hjemmet, Akropolis var det sidste Sted ved Athen jeg bes\u00f8gte da jeg skulde bort; paa Akropolis dv\u00e6ler min Tanke l\u00e6ngst, naar den gj\u00e6ster Gr\u00e6kenland. Paa dette Sted ligesom hvilte Naturen og Kunsten ved mit Hjerte, her f\u00f8lte jeg intet Savn, uden det, at ikke alle mine Kj\u00e6re kunde dele dette Skue med mig!<\/p>\n

En Solnedgang, seet heroppe, er det meest Oph\u00f8iede jeg kjender! Jeg har seet en saadan, jeg sad paa Trinene til Parthenon; Alt var \u00f8de og d\u00f8dt henimod Hymettos, sorte Fugle fl\u00f8i hen over Dalen, hvor en eensom hvid Colonne staaer; et \u00c6sel skreg dernede, som Schakalen skriger; Solen sank bag Salamisbugten, og Bjergene straalede i de st\u00e6rkeste Farver, \u00c6gina var blaa som de friskeste Violer. De samme Farver, de samme Bjergformer, som jeg saae dem, have Plato, Socrates og hine Verdens Store seet fra samme Sted. Det var den samme Scene, de betraadte; jeg f\u00f8lte et \u00d8ieblik en Tanke af at v\u00e6re traadt tilbage i Tiden for hine store Minder og Begivenheder! – Solen gik ned, og uden Skumring myldrede de funklende Stjerner frem over de gigantiske, s\u00f8nderbrudte Templer! Naturen og Kunsten ligesom hvilte ved mit Hjerte, og det f\u00f8lte, Guds V\u00e6rk er evigt, Menneskets falder i Gruus, men af begge inddrak jeg en Livs-Poesi, der, lader Gud den blomstre og dufte, skal qv\u00e6ge Menneskets Hjerte.<\/p>\n

Gr\u00e6kenland: En Regnveirsdag i Athen<\/strong><\/p>\n

Vaade, tunge Skyer hang langs hen ad Bjerget Hymettos; Veiret var graat og koldt; den ubrolagte Gade stod i en guul Dynd fra Regnen om Natten; de tynde V\u00e6gge i Husene drev med Vand.<\/p>\n

Landets vigtigste Post, en Gr\u00e6ker, der rider med Breve og Penge over Land til Patras, kom i sin tunge, vaade Uldpels, han trak den bel\u00e6ssede Hest, ladte Pistoler hang over dens Hals, den sl\u00e6bte Benene efter sig. Ved Apotheket blev gjort Holdt, Dyrets syge Been indgnede de med Salve.<\/p>\n

Regnen faldt i store Draaber og kom snart i en Skylle. Tre forskjellige Faare-Hjorder stode paa den snevre Plads foran Kirken, de knugede sig t\u00e6ttere og t\u00e6ttere sammen. Hyrderne st\u00f8ttede sig til deres lange Stave; midt i Regnen, t\u00e6t indsv\u00f8bte i tykke, brune Kitler, med de klodsede Hatte trukne over Hovedet, saae de mere ud som Gr\u00f8nl\u00e6ndere, end som vi t\u00e6nke os Gr\u00e6kere; barbenede stode de i det gule Dynd. Regnen skyllede ned, f\u00f8rst henimod Aften blev den til St\u00e6nk; Bl\u00e6sten rev Skyerne s\u00f8nder og drev dem afsted som Taager.<\/p>\n

Jeg vovede mig ud. Et Par sorte Familier, der under Tyrkerne havde v\u00e6ret Slaver, saae jeg krybe frem af deres lave Jordhuse. Konens hele Paakl\u00e6dning bestod i en Slags Slobrok og et smudsigt Skj\u00f8rt, hun laae og \u00f8ste Vand ud over D\u00f8rtrinet, medens de smaa, sorte B\u00f8rn, det ene havde kun en r\u00f8d Uldskjorte paa, dandsede i Dyndet.<\/p>\n

Vildsom, uden Vei eller Sti, syntes den hele Str\u00e6kning fra dette det yderste Huus i Gaden og ud til Pentelikon og Parnes-Bjergene. En Mand i en Faareskinds Pels red, med Pibe i Munden, hen over Heden; Konen og den voxne Datter l\u00f8b bag efter; Konen bar paa sin Ryg et lille Barn i en Pose; under sin ene Arm havde hun en Jerngryde og under den anden en t\u00f8mt Svinehud, hvori der havde v\u00e6ret Viin. Datteren sl\u00e6bte paa en stor Bylt. De talte h\u00f8it og glade; Manden vendte sig gravitetisk om og nikkede, red saa raskere til og Kone og Datter holdt Hesten i Halen, for at de kunde vinde med. Alt var der i sin bedste Orden, Hver fandt sig, efter Vanen, paa den rigtige Plads.<\/p>\n

Hvilket Billede! disse n\u00f8gne Bjerge, hvor Skyen ligger vaad og tung, som vilde den v\u00e6lte ned i Dalen, og Dalen selv, uden Hytter, uden Hyrdens Blus, kun med sin bleggraae Timian, og denne vandrende Familie – ! Er dette Gr\u00e6kenland! hvorfor hvile F\u00e6drenes Misgjerninger paa B\u00f8rnene i hundrede Led!<\/p>\n

Hvor den brede, befarne Vei gik, hvor unge, aandfulde Atheniensere jublende vandrede til Platos Academie, rider nu i de h\u00f8ie Hede-Urter, halv sl\u00f8v, den fattige Bonde, \u00c6selet kjender Sporet det skal f\u00f8lge. Den Plads, som ved en Plato er blevet hellig, den Plads, hvorfra Aandens Lys str\u00f8mmede ud over det \u00f8vrige Europa, fremviser nu kun en Hob vantrevne Olietr\u00e6er. Gruus-H\u00f8ien t\u00e6t ved er Kolonos, hvortil Oedips ud\u00f8delige Navn knytter sig.<\/p>\n

Jeg tog Veien derhen, over den vaade Hedestr\u00e6kning. En Vand-Rende, der kun paa enkelte Steder rager lidt over Jordfladen og da har en Slags Steen-Bed\u00e6kning, er nu Athens Vandledning fra Bjergene. Man bliver kun opm\u00e6rksom paa den der, hvor den er halvt \u00f8delagt, idet Hyrderne have, for at skaffe deres Qv\u00e6g Vand, taget flere af de overliggende Stene bort og kastet dem til Siden; den l\u00f8snede Jord flyder efter Regnskyllet ned i Vandet og plumrer det.<\/p>\n

Jeg stod paa Kolonos. En muret Grav, i Form af en stor Liigkiste, findes heroppe. Her har man jordet den for kort Tid siden afd\u00f8de Tydsker K. 0. M\u00fcller, hvem Videnskaben skylder saa meget. Hans St\u00f8v hviler i det Land, hvor han f\u00f8lte sig lykkeligst! den Jordbund, han elskede, modtog hans St\u00f8v. Ung og tilfreds, midt i sin Str\u00e6ben, medens ingen Forventninger om ham vare skuffede, fandt han D\u00f8den! hvad kunde v\u00e6re lykkeligere.<\/p>\n

Jeg st\u00f8ttede mig op til den vaade Grav, \u00f8nskede, hvad jeg altid har \u00f8nsket: et kort, et lysende Liv! – Og Vinden bl\u00e6ste koldt og skarpt fra Bjergene, vaade Skyer joge mig forbi, men selv i denne nordlige Colorit f\u00f8rte Intet mine Tanker mod Norden. I det hele Landskab laae en Storhed, som ikke selv Schweiz eier; der trykke Bjergene, her ere Dalene store som Bjergene; Gr\u00e6kenlands Natur er i sin Sorg for stor til at man kan gr\u00e6de, man opl\u00f8ftes ved den!<\/p>\n

Gr\u00e6kenland: Rapsoderen<\/strong><\/p>\n

Gr\u00e6kerne have en Art omvankende Spillem\u00e6nd, Rapsoder, som oftest gamle, blinde M\u00e6nd, hver i sit Ydre en sand Homer, dog ogsaa unge Kn\u00f8se, som ved deres musikalske Talent og af Tilb\u00f8ielighed have valgt denne Levevei. De kunne en utrolig M\u00e6ngde Sange; ved Vagtilden i Bjergene, ved den rige Gr\u00e6kers Arne foredrage de deres Sange, ja udf\u00f8re endog hele Musikstykker ved Mandolinen; jeg har h\u00f8rt disse Sange, h\u00f8rt disse Melodier ved Nationaldandsene.<\/p>\n

De sidste Dage i Marts var det min Bestemmelse at gj\u00f8re en Udflugt til Delphi, jeg kunde da have tilbragt den anden April, min h\u00f8ie F\u00f8dselsdag, paa Parnas, det virkelige Parnas, men Guderne vilde det ikke, Dalene ved Delphi laae med Snee, Floderne vare str\u00f8mmede over deres Bredder, det var raat og koldt; jeg maatte blive i Athen, men Muserne vare mig dog gunstige, jeg fik paa denne Dag baade Sang og Musik, og det den eiendommeligste jeg h\u00f8rte i Gr\u00e6kenland.<\/p>\n

Da jeg kom ned fra Akropolis, hvor jeg ene havde tilbragt Morgenstunden, fandt jeg paa mit Bord et Brev med Indbydelse fra Ross, at eftersom jeg i Dag ikke kom paa Parnas, var Parnasset kommet til mig! mere kunde man jo ikke forlange! her var just i Athen to vandrende Rapsoder, unge Gr\u00e6kere fra Smyrna, de skulde synge for mig Folkets bedste Viser; men i Stuen maatte vi h\u00f8re dem, thi Regn og Storm blev ved. Skyerne havde sp\u00e6ndt deres vaade Str\u00e6nge ned til Jorden og Stormen greb i Str\u00e6ngene, en m\u00e6gtigere Harpe kunde Guderne ikke stemme, og jeg var egoistisk nok til at lade det Hele gaae paa min F\u00f8dselsdag, der feiredes af Glaukopis Athene.<\/p>\n

Jeg kom hen til Ross. Rapsoderne toge Plads; det venstre Been lagde de op paa det H\u00f8ire, saaledes sad de; den Ene havde sin venetianske Mandolin paa Skj\u00f8det, den Anden spillede Violin, et Instrument, der f\u00f8rst i den senere Tid er kommet i Brug hos disse omvandrende Sangere. Begge vare de if\u00f8rte en gr\u00e6sk blaa Kl\u00e6dning og bar paa Hovedet en r\u00f8d Fess; begge havde de deilige, livfulde Ansigter, m\u00f8rke \u00d8ine og smukt tegnede \u00d8ienbryn.<\/p>\n

Jeg vil troe det kom tilf\u00e6ldigt, men ganske s\u00e6regent var det; – i den Orden, Sangene fulgte, dannede de en heel ny gr\u00e6sk Historie.<\/p>\n

De begyndte med en gr\u00e6sk Klagesang, digtet af Folket, da det endnu var under Tyrkernes Aag; de sang om deres Hjorder og deres D\u00f8ttre, der f\u00f8rtes bort; det l\u00f8d ikke, som naar To synge een og samme Vise, nei, Stemmerne krydsede hinanden saa eiendommeligt; Hver havde sin Sorg, sit Tab, men det var dog den samme Historie, den samme Lidelse, som udtalte sig. Halv sagte og halv klagende blev den foredraget, som om Frygt bandt deres Tunge; men enkelte Gange svulmede Smerten til et vildt Skrig, det var som om et heelt Folk gr\u00e6d; det havde noget rystende, hjertegribende, som Israels Sang ved Babylons Floder.<\/p>\n

Nu fulgte en Sang af Rhigas, meest begeistret sang de Strophen:<\/p>\n

\u00bbSparta, Sparta kan du sove,<\/p>\n

Vaagn dog af din dybe D\u00f8dss\u00f8vn!” *) *) “Vaagn op, S\u00f8nner af Gr\u00e6kenland” en bekjendt Sang af Rhigas, Gr\u00e6kernes Beranger; han levede i Venedig, som riig Kj\u00f8bmand, og anvendte sin Formue paa at danne unge Gr\u00e6kere; hans Sange, der nu ere paa Alles L\u00e6ber, bidroge meget til at indaande det undertrykte Folk Friheds Tanken. Han blev, som bekjendt, af \u00d8sterrig udleveret til Tyrkerne, der i Belgrad lode ham levende gjennemsave. Af nulevende gr\u00e6ske Digtere er Alexander Sutzos den, hvis Sange ere meest anseete; han er f\u00f8dt i Constantinopel af en rig gr\u00e6sk Familie; under den gr\u00e6ske Revolution flygtede han til sin Onkel Michael Sutzos, Hospodar i Wallachiet, senere gr\u00e6sk Gesandt i London, denne sendte ham til Paris for der videnskabelig at uddannes, men han vendte snart igjen hjem til Gr\u00e6kenland og skrev der “Satire” sluttede sig til Oppositionen mod Kapodistria og flygtede til Hydra, hvor han skrev Satirer, der ere samlede i hans V\u00e6rk: “En samling af gr\u00e6ske digte.” Ved Kong Ottos Ankomst gik han igjen til Paris, hvor han skrev paa Gr\u00e6sk Tragedien Marko Botzaris, der nylig er opf\u00f8rt paa Theatret i Athen. Hans sidste V\u00e6rk er i Prosa : Den Forviste.<\/p>\n

Og atter l\u00f8d en Krigs-Sang, der i Melodie var forunderlig besl\u00e6gtet med Marseillaisen, og dog var den, som man sagde mig, original gr\u00e6sk, den antydede Gr\u00e6kernes Kamp; og Rapsoderne sang Visen, Folket havde sjunget ved Kong Ottos Indtog i Nauplion; jeg f\u00f8lte mig dybt bev\u00e6get, – et Folks Historie skrevet med Toner gaaer dybere til Hjertet end den der skrives med Bogstaverne.<\/p>\n

Pludselig greb den yngste Rapsode i Str\u00e6ngen og Violinen spillede et Potpourri af “Fra Diavolo”, “Robert” og flere franske Operaer; det var afskyeligt! det forekom mig som en Vision, der forkyndte, hvorledes alle disse folkelige Toner vilde forstumme, og fremmede Sange tr\u00e6nge ind i Folket; allerede nu h\u00f8re Gr\u00e6kerne heller disse auberske Melodier, end deres egne Sange.<\/p>\n

Til Slutningen fik vi en tyrkisk Sang; noget forf\u00e6rdeligere har jeg aldrig h\u00f8rt, jeg troede f\u00f8rst, at det var parodisk, men Ross forsikkrede mig at det ikke var Tilf\u00e6ldet og senere er jeg i Smyrna og Constantinopel blevet overtydet om Sandheden. Een Stemme begyndte, ganske sagte og uforstaaelig, selv for den der kan Tyrkisk; Stemmen klang, som om en Dr\u00f8mmende mumlede Noget; jeg syntes at h\u00f8re en beruset Opiumsspiser vaande sig i en f\u00e6l Dr\u00f8m; hele Acompagnementet bestod i en Klimpren paa een og samme Str\u00e6ng, altid den samme Tone. Der var noget saa r\u00e6dsomt fortvivlet indvendig i denne Sang, Omqv\u00e6det l\u00f8d, som om Sangeren pludselig vaagnede op og skreg, i det han blev myrdet.<\/p>\n

Da Rapsoderne forlode os, greb de hver vore H\u00e6nder, kyssede dem og lagde dem derpaa, efter gr\u00e6sk S\u00e6dvane, paa deres Pande. Jeg var ganske opfyldt af hvad jeg havde h\u00f8rt.<\/p>\n

Om Formiddagen gr\u00e6ske Viser, om Aftenen Folkedands, det var en sand Fest-Dag. Holsteneren L\u00fcth, Dronningens Hofpr\u00e6st, skaffede mig dette Skue. Dandserne vare lige ud af Folket, hans to gr\u00e6ske Tjenestekarle, en gammel Kaffev\u00e6rt og dern\u00e6st to unge Haandv\u00e6rkssvende fra Byen udf\u00f8rte Dandsene. Rapsoderne lode Mandolinen og Violinen klinge, og enkelte Steder sang den Ene dertil en kort Sentens, eller en Opfordring til Gl\u00e6de. “Fryder Eder!” “Livet er kort!” “Elskov er Sorg! Elskov er Fryd!” “Dandser I Unge!”<\/p>\n

Hele R\u00e6kken bev\u00e6gede sig graci\u00f8st hen over Gulvet; Den, som var paa Fl\u00f8ien optraadte som en Slags dandsende Chorf\u00f8rer, de Andre betragtede hans Trin og Stillinger, hvilke de derpaa efterlignede. Barnepigen der i Huset, en Gr\u00e6kerinde fra Zea, som var s\u00e6rdeles smuk, havde taget sin bedste Pynt paa, Turbanen is\u00e6r kl\u00e6dte godt til det m\u00f8rke Haar og den smukke Pande; hun begyndte nu med to af M\u00e6ndene en Dands fra hendes Hjemstavn. Noget mere yndigt kunde der ikke \u00f8nskes, og dog vare, som sagt, de Dandsende alle Folk af den simplere Classe. Hun holdt M\u00e6ndene ikke i Haanden, men ved deres B\u00e6lte, de ber\u00f8rte hendes Over-Arm og langsomt gik det f\u00f8rst frem og saa tilbage, ganske som en Vandren; alle hendes Bev\u00e6gelser antydede Ro, hos M\u00e6ndene derimod aandede de Liv og Lidenskab; hun vilde snoe sig fra dem, de holdt hende fast, Blik og Mine udtalte st\u00e6rke F\u00f8lelser men kun Een var den begunstigede.<\/p>\n

Efter at de havde dandset og sjunget for os, dandsede et Par af vort Selskab for dem en Tyrolerdands, der s\u00e6rdeles syntes at tiltale dem, de efterlignede under Dandsen de Dandsendes Stillinger. Den ene af Rapsoderne, der, som man sagde, skulde v\u00e6re et poetisk Talent, bad om at maatte h\u00f8re en Sang fra Norden, “en hyperbor\u00e6isk Sang,” som han udtrykte sig.<\/p>\n

Jeg lod ham da h\u00f8re Indholdet af Visen om den danske Bonde, der bad om han maatte b\u00e6re Kong Frederiks Liig til sit sidste Hvilested.*)*) S\u00f8rgecantaten over Frederik den Sjette med Musik af I. P. E. Hartmann.<\/p>\n

Og han h\u00f8rte, hvorledes Folket sang fra Stadens Volde et dybt, veemodigt Farvel! og Kisten kj\u00f8rte under Fakkelblus hen ad den med Snee bed\u00e6kkede Landevei, et fattigt Lys var sat i den mindste Hytte n\u00e6r ved Veien, og her stode de Gamle med deres B\u00f8rneb\u00f8rn, de saae Faklerne br\u00e6nde, foldede H\u00e6nderne og sagde: “Nu kommer Kongens Liig!” – Og alt som jeg sang Visen, saae jeg Taarer i den unge Piges \u00d8ine. Den yngste af Rapsoderne bad ved dens Slutning, om endnu engang at h\u00f8re Indholdet.<\/p>\n

“Det har v\u00e6ret en god Konge!” sagde han og saae paa mig med et bedende Blik om at gjentage Melodien, og jeg sang den.<\/p>\n

Da jeg sildigt ud paa Aftenen gik bort, fulgte de to Rapsoder med. Det regnede ikke meer, men hen over Himlen foer Sky-Taager, lette og gjennemsigtige, saa at man saae de funklende Stjerner igjennern dem; ved vor Side udbredte sig den store, tause Slette ud mod de h\u00f8ie Bjerge. Det var saa stille som en Nat i Roeskilde-Dom, hvor Kong Frederik hviler.<\/p>\n

Pludselig greb den ene af Rapsoderne sin Violin og spillede nogle Takter af Melodien til: “Den danske Bonde og Kong Frederik!” – maaskee digter han selv en Vise, efter hvad han havde h\u00f8rt, og synger mellem de gr\u00e6ske Bjerge og under Asiens skyggefulde Plataner en Sang om Kongen i Norden, der blev baaret til Graven af den s\u00f8rgende Bonde.<\/p>\n

Gr\u00e6kenland: Daphne<\/strong><\/p>\n

Rundt om Athen str\u00e6kke sig flere store Kornmarker, men ingen Indhegning v\u00e6rner dem mod Gaaende og Ridende, hver forts\u00e6tter til Fods og til Hest sin Cours hvorhen han vil tv\u00e6rs over Kornet; Eieren vilde undre sig, om man gjorde det anderledes, sagde man til mig, da jeg foreslog at gaae udenom. Af Kj\u00f8reveie er her egentlig kun een god, nemlig den mellem Athen og Pir\u00e6us. De andre, den til Theben og den over Eleusis til Korinth, ere endnu saa godt som ufuldf\u00f8rte; men selv paa de korte Str\u00e6kninger, paa hvilke man saaledes nu skulde kunne kj\u00f8re, bliver det dog vanskeligt at komme frem, thi Hestene ville her ikke tr\u00e6kke, de blive st\u00e6dige, vende om eller kaste sig paa jorden; jeg har flere Gange da h\u00f8rt Kudskene sige: “de gaae ikke! de kjende ikke disse Veie! men vil De kj\u00f8re til Pir\u00e6us, saa skal De see, at de ere Heste, som kunne l\u00f8be!” Man n\u00f8des da hvert \u00d8ieblik at stige ud af Vognen, Kudsken f\u00f8rer Hestene, det gaaer i Fodgang fremad.<\/p>\n

N\u00e6st efter Veien til Pir\u00e6us er den til Eleusis vistnok den bedste; strax udenfor Athen passerer man, her hvor Olieskoven begynder, den verdensber\u00f8mte Flod Cephisus, der nu kun bestaaer af tre smaa Vandl\u00f8b, som man let farer forbi uden at bem\u00e6rke. Paa den anden Side af Olieskoven bliver Egnen \u00f8de og vild, Veien str\u00e6kker sig her, t\u00e6t ved antike Hjulspor i Klipperne, jevn og bred ned mod Havbugten og f\u00f8lger denne lige til Eleusis, der nu kun bestaaer af omtrent fyrgetyve Leerhytter og nogle Ruiner af gamle Templer; en halv Snees Fiskerbaade saae jeg i Havnen.<\/p>\n

Midtveis mellem Athen og Eleusis ligger i vild Eensomhed det under Revolutionen \u00f8delagte Kloster Daphne *)*) Det gr\u00e6ske Ord Daphne betyder som bekjendt et Laurb\u00e6rtr\u00e6, det er opf\u00f8rt i maurisk Stiil og afbenyttes nu til Opholdsted for Gensdarmerne, der ere her for Veiens Sikkerhed.<\/p>\n

Un\u00e6gtelig er Daphne et af de interessanteste og meest maleriske Punkter mellem Athen og Eleusis; jeg var her i Selskab med Ross og Gr\u00e6keren Philippos Ioan.*)*) Professor ved Universitetet i Gr\u00e6kenland; en Gr\u00e6ker der taler fortr\u00e6ffeligt Tydsk.<\/p>\n

Man viste mig \u00c6ginas m\u00f8rkeblaae, h\u00f8ie Bjerge, tunge Skyer gik hen over Himlen; Salamis-Bugten laae alvorlig og kold, den havde i denne Belysning ganske Charakteren af en nordisk Inds\u00f8; den med Timian og Cypresbuske bevoxede Klippe t\u00e6t ved Veien fremb\u00f8d en M\u00e6ngde smaa, indhuggede Fordybninger, der antydede Nischerne, hvori have v\u00e6ret stillet Votivtavler; disse Huller og nogle hist og her adspredte Porphyr- og Marmor-Brokker er det Eneste, som minder om det Venus-Tempel, her engang stod.<\/p>\n

Luften var kold, Skyerne kastede st\u00e6rke Slagskygger paa de n\u00f8gne Bjerge; t\u00e6t ved os laae den vidtudstrakte Kloster-Ruin, tildeels omgivet af h\u00f8ie Mure, i hvis Revner voxe Buske og Slyngplanter.*) *) Kirken er sex til otte hundrede Aar gammel og bygget paa det Sted, hvor f\u00f8r et Apollo-Tempel stod; af dette findes endnu i Kirkens Muur en stor Marmorcolonne, tidligere fandtes tre, men to af disse have Engll\u00e6nderne f\u00f8rt bort.<\/p>\n

Udenfor var reist to Br\u00e6de-Skuur, det ene dannede en Slags Caffe, det andet en Art Bazar for de enkelte Reisende eller milevidt derfra boende B\u00f8nder; disse Tr\u00e6skuur op til Ruinen gave Landskabet ligesom det sidste Penselstr\u00f8g af gr\u00e6sk Melancholi.<\/p>\n

Vi traadte ind i Klostergaarden, den var overvoxet af alenh\u00f8ie Nelder, og under disse skjultes aabne Br\u00f8nde, uden R\u00e6kv\u00e6rk, vi maatte speide efter dem Skridt for Skridt, for ikke at synke i; saaledes kom vi til den modsatte Muur, der hvor den syntes os meest beqvem at bestige, og snart stode vi paa Kirkens halv indstyrtede Tag, hvor Vegetationen var lige saa rig, som Bygningen selv var \u00f8delagt. Et Trappetrin heroppe var det omvendte Laag af en antik Marmor-Sarkophag, et andet Trin var Resten af en riflet Porphyr-S\u00f8ile. Reseda, Fuglegr\u00e6s og Tidsler Skj\u00f8d frem overalt. Flaggermusen fl\u00f8i ved den lyse Dag hen over os, her var den hjemme, her var dens Rige, selv om Solen skinnede paa dens Vinger.<\/p>\n

Inde i selve Klosteret ere Munkecellerne forvandlede til en stor Stald, i hvilken Gensdarmerne have deres Heste; de vrinske nu der hvor Munkene bad.<\/p>\n

Kirken er pr\u00e6gtig og lod sig endnu restaurere; vi stode under dens Kuppel, der pranger i Mosaik med et Christus-Billede. Frelseren holder i sin venstre Haand Bibelen og udstr\u00e6kker sin H\u00f8ire for at velsigne. Under Revolutionen leirede Tyrkerne sig her, de ant\u00e6ndte et Baal herinde, Muren er endnu sort af R\u00f8g, de r\u00f8g deres Pibe og morede sig med at skyde efter de Christnes Forl\u00f8ser deroppe i Kuplen, og deres Kugle traf hans ene \u00d8ie, hans Mund og hans hellige Glorie, Sporet sees endnu tydelig i Mosaikbilledet, de udkradsede Helgenbillederne paa Altarbladet, tilmalede uteerlige Stykker, mens Kammeraterne loe og tiljublede Bifald. En M\u00e6ngde D\u00f8dningehoveder og Knokler, fundne under Buske og Nelder udenfor, lage nu henkastede i en Krog mellem Alteret selv og den efter de gr\u00e6ske Kirkers Brug opf\u00f8rte Altarv\u00e6g, der har tre Gjennemgange og fra \u00f8verst til nederst er bemalet med hellige Billeder; ogsaa disse vare noget forkradsede af Tyrkerne, men tre smaa Lamper vare oph\u00e6ngte og br\u00e6ndte herinde. De passes af den gamle Gr\u00e6ker, som boer ude i Br\u00e6deskuret og der laver Kaffe og skj\u00e6nker et Glas Raki *)*) Gr\u00e6sk Br\u00e6ndeviin der laves af t\u00f8rrede Druer, for de fremmede. I denne Kirke fik han sin Daab, i denne Kirke har han sluttet Venskabs-Pagt og her blev han viet. Det var altsammen under Tyrkernes Herred\u00f8mme; Vennen faldt i Frihedskrigen, hans Been smuldre maaskee under Hedebuskene, Hustruen har sin Grav t\u00e6t herved bag den revnede Muur, der gaaer en lille Sti mellem Acanthus og Nelder, et Olietr\u00e6 er plantet t\u00e6t ved en sammenstyrtet Br\u00f8nd, under Olietr\u00e6et ligger Hustruen.<\/p>\n

Den gamle Gr\u00e6ker passer Lamperne inde i det \u00f8delagte Guds Huus, han og Soldaterne holde der hver Festdag deres Andagt og stundom, naar en gr\u00e6sk Pr\u00e6st kommer forbi, binder han sin Hest ved Br\u00e6ddeskuret, gaaer ind i Kirken og l\u00e6ser en Messe. Den gamle Gr\u00e6ker er da tidt den eneste Menighed. Om nogle Aar sover ogsaa han under Olietr\u00e6et, hvo passer da her de br\u00e6ndende Lamper? hvo luger Nelderne af Graven?<\/p>\n

O Lamperne ville br\u00e6nde, Lamper af S\u00f8lv ere da oph\u00e6ngte! Roser skulle blomstre, hvor nu Nelderne staae! Gr\u00e6kenlands gode Genius tilhvisker os det! Daphne vil reise sig af sit Gruus, her ved Eleusis-Veien, der skal befares af Fremmede, som Italiens Veie nu blive det. Daphne vil blomstre igjen! i Gaarden, hvor nu kun Tidsler og Nelder groe, skal Laurb\u00e6rtr\u00e6et gr\u00f8nnes, R\u00f8gelsen dufte og de kn\u00e6lende B\u00f8rn see en hellig Vunde i Christi \u00d8ie, Mund og Glorie, der hvor engang Tyrkens Kugle rammede.<\/p>\n

Velsignelse og Lykke over det Land, der f\u00f8dte en Theseus, en Plato og en Socrates.<\/p>\n

Gr\u00e6kenland: Frihedsfesten<\/strong><\/p>\n

Den sjette April er det den gr\u00e6ske Frihedsfest, paa den Dag begyndte Opstanden, paa den Dag fl\u00f8d det f\u00f8rste Tyrkeblod; Korset staaer nu plantet, hvor Halvmaanen stod: Korset pranger paa Ruinerne; D\u00f8dstilhed hersker i Dalene, hvor Krigsbulderet l\u00f8d. Over det hele Land, i den fattigste Landsby vaier i Dag Frihedsfanen, Hyrden vandrer til Kirke-Ruinerne i de eensomme Bjerge, oph\u00e6nger der en t\u00e6ndt Lampe foran de forkradsede Billeder paa den revnede Muur, og l\u00e6ser sin Takkeb\u00f8n. Gr\u00e6kenland er frit!<\/p>\n

I Athen var jeg i Aar ved denne Fest. Det var en deilig Solskins-Dag! ikke en Sky paa Himlen, ingen kold Bl\u00e6st fra Bjergene! Regimenternes Musik klang i Morgenstunden gjennem Gaderne; fra mit Vindue saae jeg de krigerske R\u00e6kker af deilige, unge Gr\u00e6kere, med brune Ansigter og m\u00f8rke \u00d8ine, en lille Fane vaiede paa hver Landse; de saae godt ud, men de vilde have v\u00e6ret endnu smukkere, troer jeg, havde de v\u00e6ret gr\u00e6sk kl\u00e6dte, her i disse frankiske Uniformer syntes de mig fremmede Tropper; paa Gaden l\u00f8b deilige Gr\u00e6kerdrenge i hvide Fostaneller og r\u00f8de Tr\u00f8ier; paa Balkonerne stode, rigtkl\u00e6dte, med st\u00e6rke Farver i Kl\u00e6derne, med S\u00f8lv- og Guldbroderie, med Dolk og Sabel, de fornemme Gr\u00e6kere; Qvinderne havde deres store Haarfletninger lagte rundt om den lille, r\u00f8de Fess; den Fl\u00f8iels Halvkjortel stod aaben fortil og viste et gyldent Livstykke, der holdt det runde, svulmende Bryst; de fleste M\u00e6nd og Qvinder havde en Myrtegreen i Haanden eller en Bouquet af Levk\u00f8ier. B\u00f8nder fra Bjergene, med Faareskinds Kapper og med h\u00f8ie Huer, l\u00e6nede sig stolt op til Kirkens lave Steencolonner og saae efter de ridende Soldater. Hundrede Lamper br\u00e6ndte inde i Kirken, jeg kunde fra mit Vindue lugte R\u00f8gelsen, som str\u00f8mmede ud af de aabne D\u00f8re. Den venetianske Mandoline klang og den hvidskj\u00e6ggede Gubbe sang Rhigas’s Krigssang:<\/p>\n

“Ha, vaagn op, I Gr\u00e6ker-S\u00f8nner!”<\/p>\n

Athens st\u00f8rste Kirke – den ligger i \u00c6olus-Gaden – har aldeles ikke Udseende af en Kirke og er heller ikke opf\u00f8rt til det kirkelige Brug; men da Athen fik et Hof, var ved al Festlighed enhver af de endnu brugelige Kirker for lille til at rumme et Hof, Diplomater og Autoriteter, man maatte altsaa v\u00e6lge denne Bygning, der er et hvidkalket Huus med et Slags Veranda af Planker og Bj\u00e6lker og har paa Siden en lille Trappe af raae Br\u00e6dder op til en smal D\u00f8r, der f\u00f8rer til den kongelige Stol; jeg troede, da jeg f\u00f8rste Gang saae Bygningen, at det var Theatret eller Raadhuset. I Dag var Kirken aldeles overfyldt alene med Geistligheden, det kongelige Herskab, Ministrene og Embedsm\u00e6ndene; den vagthavende Officeer forundte imidlertid mig som Fremmed Adgang. Den gr\u00e6ske Biskop i glimrende Pragt havde Plads foran Altret mellem de pyntede Pr\u00e6ster, der sang en h\u00f8ist uharmonisk Sang; Kongen og Dronningen, begge gr\u00e6sk kl\u00e6dte, sad under en Fl\u00f8iels Tronhimmel, der var smykket med Krone og Scepter, Kronprindsen af Baiern i Uniform havde Plads ved Siden. De religi\u00f8se Skikke forekom mig mere eiendommelige og fremmede end egentlig h\u00f8itidelige. Medens Pr\u00e6sterne sang, spillede Soldaternes Musikcorps nok saa lystigt udenfor! Det l\u00f8d krigerisk og vildt, som var man midt i Kampen, hvor Pr\u00e6sten beder, hvor Krigeren synger og B\u00f8ssen knalder Skud paa Skud. Og den knaldede der udenfor! “Leve Kongen!” l\u00f8d i Kirken, da han og Dronningen kj\u00f8rte bort! der var nok tre eller fire Vogne i det Hele, de fleste Diplomater gik; man f\u00f8lte det var et Kongerige i sin Opkomst. Hele Gaden, Altaner og Vinduer vare opfyldte med Gr\u00e6kere, det ene smukke Hoved ved siden af det andet, tusinde r\u00f8de Fess, brogede Tr\u00f8ier og hvide Skj\u00f8rter prangede her i Solskinnet, de deilige M\u00e6nd og Drenge vare ret en \u00d8ienlyst! af Qvinder saae man derimod ikke mange, og de vi saae vare stygge.<\/p>\n

Efter Frokostbordet red jeg med Landsm\u00e6ndene Professor Ross, K\u00f8ppen, Br\u00f8drene Hansen og andre Venner ud mod Bjergene, for i een af de n\u00e6rmeste Landsbyer at see Festlighederne der. Vi red henad den smalle Bjergsti forbi Lykabettos til Landsbyen Maruzz\u00e9, hvis usle Leerhytter med hvidkalkede V\u00e6gge og smag, frodige Haver tage sig ret pyntelige ud. Alle Beboerne sad paa Gaden, der var saa smal, at Folkene maatte ind i Husene, da vi kom ridende; udenfor Kirken var Frihedsfanen plantet, den var hvid med et blaat Kors; en deilig, lille Pige i en sort Fl\u00f8iels Halvkjortel, hvor de skinnende hvide S\u00e6rke\u00e6rmer hang bredt ud fra Albuen om de smaa, brune Arme, sad der med et Ansigt, saa regelm\u00e6ssigt deiligt, \u00d8inene saa m\u00f8rke, \u00d8ienbrynene saa fiint tegnede; hun sad paa et Knippe Cypresgrene lidt fra Fanen. Jeg veed ikke hvoraf det kom, men den Lille, som hun der sad paa disse D\u00f8dens Grene, syntes mig at v\u00e6re Gr\u00e6kenlands Skj\u00f8nheds-Genius, over hvilken atter Frihedsfanen vaiede.<\/p>\n

Maalet for vor lille Reise var imidlertid den n\u00e6ste By, Kephissia. Veien derhen kaldte man en Kj\u00f8revei, men det kan selv i Gr\u00e6kenland kun v\u00e6re en Kj\u00f8revei for dem der d\u00f8mmes til at br\u00e6kke Halsen; i det \u00f8vrige Europa har man ingen Forestilling om en saadan Vei, den sletteste maa imod denne kaldes Syndens brede Vei, der f\u00f8rer magelig til Helvede! Gr\u00e6ske Heste kunne staae fast paa ujevne Bjerge og altsaa ogsaa her, Vandstr\u00f8mme gik snart paa Siden af Veien, snart midt over den, i en halv Alens Dybde, pr\u00e6gtige Laurb\u00e6r og blomstrende Oleander voxte paa begge Sider. Inde paa Markerne, Haver t\u00f8r jeg neppe kalde disse Indhegninger, voxte vilde P\u00e6re- og Mandeltr\u00e6er; Hyrderne drev enkelte Qv\u00e6ghjorder, pr\u00e6gtige store Oxer; vi hilste Hyrderne paa gr\u00e6sk Maade med et: “M\u00f8dt i en lykkelig Time!” og de svarede smukt: “I mange Aar for Dig!” Da Gr\u00e6kenland var under Tyrkernes Herred\u00f8mme, var Landsbyen Kephissia endnu mere blomstrende, sagde man, her havde rige, atheniensiske Tyrker deres Sommerboliger. Athen vil h\u00e6ve sig igjen Aar for Aar, og snart skulle smukke Villaer voxe frem i denne frugtbare Str\u00e6kning. Midt i Byen laae Ruinerne af en tyrkisk Moskee, der nu benyttes til Stald; af Minareten var nu kun Grundstykket, men foran kneisede den st\u00f8rste og smukkeste Platan, jeg endnu har seet. De kraftige, bugtede Grene dannede en Krone, der n\u00e6sten overskyggede den hele Plads; paa Gr\u00e6st\u00e6ppet under Tr\u00e6et bredte vi vore Kapper, stillede Viinflaskerne op og holdt et Maaltid, omringede af gr\u00e6ske Qvinder, der, da det just var Fastetid, vist misundte os vore n\u00e6rende Retter. Siden gik vi en deilig Skovvei, hvor Kilderne rislede, hvor Alt stod frodigt og gr\u00f8nt og mindede mig om det frugtbare Str\u00f8g mellem Neapel og Posilippo. Vilde Frugttr\u00e6er og duftende Ranker groede rundt om i en Str\u00e6kning lige ned til den store Olieskov; her var Agerland, her var Viinplantninger; vi saae, hvad Gr\u00e6kenland kunde v\u00e6re, og det forekom mig just paa Frihedsdagen, at v\u00e6re et prophetisk Skue!<\/p>\n

Midt i Krattet var et Klippebasin, B\u00e6kken dannede nogle smaa Fald; vi stege derned, de gr\u00f8nne Grene hang os over Hovedet og Vandet pladskede saa friskt og klart; Solstraalerne gjorde L\u00f8vet transparent, Fuglene qviddrede og paa Stien t\u00e6t ved kom et Tog af europ\u00e6iskkl\u00e6dte, ridende Damer og Herrer, der h\u00f8rte til Kong Ottos Hof, vi hilste hinanden, og de forsvandt mellem H\u00e6kkerne. Nu kom en Eftern\u00f8ler, en ung Pige til Hest, ganske i gr\u00e6sk Dragt, og med den r\u00f8de Fess heftet paa sit kulsorte Haar. Den kongelige Pande, de kj\u00e6kke, m\u00f8rke \u00d8ine, og den raske Stilling paa Hesten sagde os, at det var en \u00e6gte hellenisk Qvinde vi saae, hun foer som et deiligt Syn gjennem Skoven, som de gr\u00e6ske Alfers Dronning! det var Helten Marko Botzaris Datter, Hofdame hos Dronningen af Gr\u00e6kenland, Athens deiligste Qvinde.<\/p>\n

Solen begyndte allerede at n\u00e6rme sig Bjergene, vi satte os igjen til Hest, men det blev m\u00f8rk Aften, f\u00f8r vi naaede Athen. Hele Akropolis var illumineret med mange Blus; det saae pr\u00e6gtigt ud, det straalede h\u00f8it i den blaa Luft, og altsom vi n\u00e6rmede os Athen, saae vi over Byen, som var det et Glorieskj\u00e6r, Skinnet af de mange Lamper og Lys, hvormed Husene vare illuminerede. Lys vare bundne fast paa Altaner, Lysekroner, flettede af Blomster og besatte med couleurte Lamper, hang tvers over Gaden, eller udenfor de aabne Boutiker; Frugt-Bazaren straalede med Lys og viste gl\u00f8dende Apelsiner, m\u00f8rkebrune Dadler og store Valdn\u00f8dder. I mange Vinduer havde man opstillet Kobberstykker, Portrafter af Digteren Rhigas, Miaulis, Marko Botzaris og Kong Otto. I \u00c6olus-Gaden vare flere Transparenter, paa eet saae man en Grav, hvorfra en ung Gr\u00e6ker reiste sig med Frihedsfanen i Haanden; paa et andet saae man et gr\u00e6sk Skib i Storm. Under alle l\u00e6stes paa Nygr\u00e6sk sindrige Vers.<\/p>\n

Eet Transparent is\u00e6r tiltrak sig Opm\u00e6rksomheden; det forestillede en Gedebuk, der aad af et Viintr\u00e6; det gr\u00e6ske Vers neden under er bekjendt, saavel som den tydske Overs\u00e6ttelse, der lyder saaledes:<\/p>\n

Frisst Du mich auch bis zur Wurzel, doch trag’ ich Trauben genug noch,<\/p>\n

Wein zu spenden, o Bock, wenn Du – als Opfer erliegst!<\/p>\n

Jeg fandt det smukt og passende anvendt paa Tyrkerne, hvis Aag Folket havde sukket under; imidlertid udlagde nogle Bairer, jeg traf paa, Verset ganske anderledes, det skulde nemlig, meente de, gjelde dem! rigtignok har det viist sig, at Gr\u00e6kerne ikke ynde disse Fremmede; men under mit Ophold m\u00e6rkede jeg aldrig noget synligt Tegn dertil.<\/p>\n

\u00c6olus-Gaden, den bredeste af Athens Gader, og som i lige Linie str\u00e6kker sig op mod Akropolis, vrimlede af glade Gr\u00e6kere; Lys og Lamper gjorde Aftenen til Dag; Regiments-Musik drog forbi; Bygningerne opad mod Akropolis dannede Terrasser for Lamper\u00e6kkerne; de r\u00f8de Blus paa den \u00f8verste Ringmuur viste de gamle Tempels\u00f8iler i b\u00e6vende usikker Belysning. Sang til Mandoline l\u00f8d i de aabne Boutiker og i den frankiske Caffe var Tr\u00e6ngsel om de nyeste Aviser, for at ses, hvad det \u00f8vrige Europa sagde om Candioternes Opstand. Efterretningerne fra Kreta saavel de mundtlige, som de Aviserne bragte, l\u00f8d forskjellige, og som Vished gik det, at fornylig Krudt og Vaaben hemmeligt var f\u00f8rt bort fra Magasinet i Patras. Paa Candioternes Seier blev meer end sen Skaal t\u00f8mt af begeistrede Gr\u00e6kere. Flinteskud og Sang l\u00f8d til langt ud paa Natten i Athens By og i Steenhytterne mellem de eensomme Bjerge.<\/p>\n

Gr\u00e6kenland: Marmor-L\u00f8ven<\/strong><\/p>\n

Det var en deilig Solskins-Dag, lystigt travede vi ud af Athen, over den vide, ujevne Slette, gjennem Sokrates’s F\u00f8deby, hvor vilde Frugttr\u00e6er dannede smaa Haver; et eensomt Kloster laae henimod Hymettos, vi foer rask i Trav, min Agojat l\u00f8b ved Siden.<\/p>\n

Udsigten aabnede mellem Pentelikon og Hymettos en udstrakt Flade og det blaa, det skinnende Hav! vi saae \u00d8en Zea og hele Negropont med dens deilige Bjergformationer; ved vor Vei laae een eneste eensom Hytte med R\u00f8rtag n\u00e6sten ned til Jorden, Kone og B\u00f8rn kom ud for at see os Fremmede; vi bestilte vor Kaffe hos hende, til vi kom tilbage, og red nu over Urter, Buske og h\u00f8ie Oleandre.<\/p>\n

Alt var vildt og \u00f8de! der stod paa Heden Ruinerne af en Kirke med et pr\u00e6gtigt Olietr\u00e6 udenfor, det var til at male! t\u00e6t ved laae en stor Marmorl\u00f8ve, et antikt Grav-Monument, Lais selv havde en saadan paa sin Grav, her var det af en forunderlig Virkning, her i dette \u00d8de, at finde en Torso af Kunstens skj\u00f8nne V\u00e6rker. Paa F\u00f8dderne n\u00e6r, ligger L\u00f8ven heel og stor; Udtrykket i \u00d8inene tyder paa, at et Snille har f\u00f8rt Meiselen; Manken er kun antydet. *)*) Efter hvad jeg h\u00f8rte af Universitetets Bygmester, Chr. Hansen, var der Tale om, at denne L\u00f8ve skulde f\u00f8res til Athen og have Plads foran Universitetets Opgang.<\/p>\n

St\u00e6rke Slyngplanter snoede sig op om dens Sider, som vilde de binde den til den Grav, den skulde pryde, den Grav, som Ingen kjendte.<\/p>\n

Idet vi stode her og betragtede den, traadte pludselig en Hyrde syngende frem fra Kirkeruinen, han standsede ved at see os; det var en melancholsk Vise han sang, som mine Ledsagere godt kjendte, den var \u00e6gte atheniensisk; vi bad ham gjentage den, han st\u00f8ttede sig til Marmorl\u00f8ven, og sang om *):*) Gr\u00e6kerne synge altid sn\u00f8vlende og skrigende, det er ligesaa unaturligt, som uskj\u00f8nt; imidlertid mangle de ikke Geh\u00f8r, det bem\u00e6rker man snart ved at h\u00f8re, hvor n\u00f8iagtigt de atheniensiske Gadedrenge fl\u00f8ite Bellinis Melodier, som de have h\u00f8rt spille af Regimenternes Hoboister udenfor Slottet.<\/p>\n

Den forhexede Elsker.<\/p>\n

“Flyv! ja flyv I sorte Fugle! flyv og reis med Gud,<\/p>\n

Men tag Hilsener med Eder til min unge Brud.<\/p>\n

I Athen, der hvor jeg f\u00f8dtes, faae I Ly og L\u00e6;<\/p>\n

I vor Gaard, t\u00e6t op til Porten, staaer et \u00c6bletr\u00e6,<\/p>\n

Der i Tr\u00e6ets gr\u00f8nne Grene, sid og syng, I Smaa.<\/p>\n

Hende, som jeg ene elsker, hende der I sige maa:<\/p>\n

At hun ei maa vente paa mig! ak, jeg veed, hvor hun har gr\u00e6dt.<\/p>\n

Da jeg kom fra Hjemmets Land, blev jeg Slave, siig kun det,<\/p>\n

Jeg har \u00e6gtet Enkens Datter, Hexens Datterlille,<\/p>\n

Hun, som Floderne fortrylled’, at de ikke rinde ville,<\/p>\n

Hun, som har forhexet Br\u00f8nden, Vandet vil ei frem,<\/p>\n

Ogsaa mig hun har forhexet, ei jeg seer mit Hjem,<\/p>\n

T\u00e6nker jeg at flygte til det, Regn og Snee jeg har,<\/p>\n

Vender jeg da om til Hexen, skinner Solen klar!”<\/p>\n

Og Solen skinnede paa den hvide Marmorl\u00f8ve, som de vilde Ranker holdt bundet, Solen skinnede paa den smukke, s\u00f8rgmodige Gr\u00e6ker, der sang, og paa det udstrakte Landskab, Billedet af Storhed og Eensomhed. Den melancholske Duft i Visen laae over den hele Natur, den tr\u00e6ngte ind i vor Tanke og svandt ikke der, da vi betraadte den eensomme Hytte. Al Lysningen her faldt ind gjennem den aabne D\u00f8r, Konen stod og sled med at faae nogle store, sorte Br\u00f8d ud af den hede Aske midt paa Gulvet; i hvert Br\u00f8d var i Anledning af Paaske stukket broget malede \u00c6g; Manden stod ligegyldig og saae Konen arbeide, en lille Dreng legede i D\u00f8ren, jeg gav ham en Skilling, han smilte forn\u00f8iet og sagde mig sit Navn, Demetri. De sorte Br\u00f8d med de brogede \u00c6g var hans Festgl\u00e6de, han var lyksalig derover og havde ventet med L\u00e6ngsel denne Time, da de kom ud af Asken. Den sorte Hytte var hans Paradiis, Marmorl\u00f8ven hans Ridehest, paa dens Ryg havde hans Moder tids sat ham, mens hun samlede Hedeb\u00e6r ved Muren af den \u00f8delagte Kirke.<\/p>\n

Gr\u00e6kenland: Paaskeh\u00f8itid i Gr\u00e6kenland<\/strong><\/p>\n

Catholikernes Paaske i Italien og navnlig i Rom er storartet, henrivende! det er et opl\u00f8ftende Syn, paa den store Peters Plads at see den hele Menneskemasse synke i Kn\u00e6 og modtage Velsignelsen. Paaskeh\u00f8itiden i det fattige Gr\u00e6kenland kan ikke saaledes optr\u00e6de med Pragt, men efter at have seer begge, kommer man til den Erkjendelse, at i Rom er det en Fest, der i Pragt og Glorie gaaer fra Kirken ud over Folket, men i Gr\u00e6kenland en Fest, der str\u00f8mmer fra Folkets Hjerte og Tanke, fra hele deres Leven; Kirken er kun et Led deri. Forud gaaer en lang og streng Faste, der holdes meget n\u00f8ie; B\u00f8nderne leve saa godt som kun af Br\u00f8d og Hvidl\u00f8g og Vand.<\/p>\n

Den atheniensiske Avis udkom Langfredag med sorte Kanter i Anledning af at Christus var d\u00f8d, Titel-Vignetten fremviste en Sarkophag med Gr\u00e6depiil og \u00f8verst stod et Passions-Digt af Sutzos. Festen selv begyndte denne Aften, jeg gik til Hovedkirken, den var pragtfuldt oplyst, aldeles overfyldt med Mennesker; foran Altret stod en Liigkiste af Glas, sammenf\u00f8iet ved S\u00f8lvplader. Kisten gjemte friske Roser, de skulde antyde den d\u00f8de Christus. En forunderlig Summen af de Bedende l\u00f8d gjennem dette Guds Huus! brogetkl\u00e6dte Pr\u00e6ster og Biskopper kom og gik foran Altret, hvor de l\u00e6ste deres B\u00f8nner. Klokken Ni om Aftenen begyndte en S\u00f8rgemusik, og Toget tog sin Begyndelse fra Kirken gjennem Hovedgaden til Slottet. Fra mit Vindue saae jeg i Mag den langsomt fremskridende Procession, een af de h\u00f8itideligste jeg har oplevet. Det var en glimrende stjerneklar Aften, saa mild og blikstille; rundt om paa alle Altaner og ved de aabne Vinduer stod enhver Tilskuer med sit br\u00e6ndende Lys i Haanden, Musiken klang til os fra Sidegaden; Duften af R\u00f8gelsen opfyldte Luften. En stor Menneskevrimmel bev\u00e6gede sig fremad, hver Enkelt festligt kl\u00e6dt, hver, selv de mindste B\u00f8rn, med et langt, tyndt br\u00e6ndende Lys i Haanden. Militair S\u00f8rgemusik l\u00f8d, som bar Folket deres Konge til Graven. Omgivet af Pr\u00e6sterne f\u00f8rtes Kisten med de friske, r\u00f8de Roser; over den hang et langt S\u00f8rgeflor, der blev holdt af Landets fornemste Embedsm\u00e6nd og h\u00f8iere Officerer. En Skare af disse, og derpaa den store Menneskevrimmel, alle, som sagt, med br\u00e6ndende Lys, sluttede Toget. Der var en Stilhed, en tilsyneladende Sorg eller Andagt, der maatte gribe ethvert Gemyt. Udenfor Slottet, hvor Kongen og Dronningen stod, holdt Biskoppen en kort Tale, og Kongen kyssede den hellige Bibel. Under hele Ceremonien l\u00f8d en eensformig Klokkeringning, altid kun to Slag og derpaa et kort Ophold; Nat og Dag var Kirken opfyldt med Mennesker. Midnat, f\u00f8r Paaskedagen, var Kongen, Dronningen og det hele Hof her, Pr\u00e6sterne store bedende og s\u00f8rgende om den med Blomster fyldte Kiste; det hele Folk bad stille. Klokken slog Tolv, og i samme Nu traadte Biskoppen frem og forkyndte: Christus er opstanden.<\/p>\n

Jublede hver Tunge; Pauker og Trompeter bruste, Musiken spillede den lystigste Dands! Alle Mennesker faldt hinanden om Halsen, kyssedes og jublede: Christus er opstanden! Udenfor l\u00f8d Skud paa Skud, Raketter steg i Veiret, Blus blev t\u00e6ndt; M\u00e6nd og unge Karle, hver med sit Lys i Haanden, dandsede i en lang R\u00e6kke gjennem Byen; Konerne gjorde Ild paa, slagtede Lam og stegte dem paa Gaden; smaa B\u00f8rn, der Alle havde faget nye Fess og nye r\u00f8de Skoe, dandsede i bar Skjorte rundt om Ilden, kyssede hinanden og sagde, som de \u00c6ldre: Christus er opstanden! O, jeg kunde trykke eet af disse B\u00f8rn til mit Hjerte og juble med, det var r\u00f8rende, opl\u00f8ftende og sk\u00f8nt!<\/p>\n

Man vil sige, det var Ceremonie det Hele, man vil tilf\u00f8ie, og vistnok med nogen Sandhed, at det var den menneskelige Gl\u00e6de over at den str\u00e6nge Faste var forbi, og at de nu ret kunde spise deres Lam og drikke deres Viin, som gjorde dem saa glade, nu vel! lad dette indvirke noget, men jeg t\u00f8r troe, her var noget Mere, her var en sand, en stor religi\u00f8s jubel! – Christus var i deres Tanke som paa deres L\u00e6be. “Christus er opstanden” l\u00f8d Budskabet, og det var ikke en gammel Begivenhed, nei det var, som om det havde fundet Sted i denne Nat, i dette Land! det var som Budskabet derom i dette \u00d8ieblik naaede deres \u00d8re!<\/p>\n

Alt var Musik og Dands i Kongestaden, og i hver lille By over det hele Land! alt Arbeide hvilte, Enhver t\u00e6nkte kun paa Gl\u00e6den; ude ved Theseus Templet og under Zeus’s Marmorcolonner var Dands og Lystighed. Mandolinen klang, de Gamle istemte Sange, og under Gl\u00e6den l\u00f8d til Velkomst og Afsked: “Christus er opstanden!”<\/p>\n

Gr\u00e6kenland: Hoffet i Athen<\/strong><\/p>\n

Nede fra Olieskoven, paa Veien fra Eleusis, saae Kong Otto f\u00f8rste Gang Akropolis og sin Kongestad Athen, der da var saa godt som en Gruushob, med nogle usle Leerhytter og enkelte Bindingsv\u00e6rks-Bygninger; et Par af disse, forbundne ved en Slags Have-Anl\u00e6g, blev hans Slot og er det interimistisk endnu, til den nye Marmorresidents er fuldf\u00f8rt.<\/p>\n

Det er en h\u00f8ist beskeden Bygning, Kongen beboer, den vilde et andet Sted i Europa gjelde for en privat Mands Sommer-Villa; en Gr\u00e6splet, pyntet med nogle Buske, udstr\u00e6kker sig foran, daglig tr\u00e6kker her Hovedvagten op med Musik af “den Stumme”, “Scaramuzia” og elisire d’amore; de gr\u00e6ske Barnepiger lade de smaa B\u00f8rn dandse paa Armene til de lystige Toner.<\/p>\n

Den unge, h\u00f8ist elskv\u00e6rdige Dronning skal i sit Hjem, Oldenborg, v\u00e6re opdraget til qvindelig N\u00f8isomhed; tilfreds drog hun her ind i det tarvelige Slot, og Folket hilste hende med Jubel og Gl\u00e6de. Alle Gader vare ved hendes Ankomst, sagde man mig, bestr\u00f8ede med Roser; selv skulde hun derimod have en Bouquet af endnu sjeldnere og altsaa smukkere Blomster. Kartofler vare da nylig blevne indf\u00f8rte i Gr\u00e6kenland, man f\u00f8lte hele Nytten af disse; Blomsten paa Kartoffeltoppen forekom Gr\u00e6kerne den sjeldneste og deiligste Blomst, og derfor bragte man Dronningen, der kom fra Oldenborg, en Bouquet af Kartoffelblomster.<\/p>\n

Kongen bekjender sig til den catholske Religion, Dronningen til den lutherske, de B\u00f8rn, de faae, skulle v\u00e6re gr\u00e6sk-catholske. Jeg troer, at det unge Konge-Par er elsket af Nationen, jeg har h\u00f8rt flere Gr\u00e6kere n\u00e6vne deres Navn med Kj\u00e6rlighed og Henrykkelse! Og de fortjene det, et Konge-Par saa ungt, saa elskeligt! Det er ingen Lykke at herske i Gr\u00e6kenland, hvor Meget have de ikke opgivet ved at leve her. Hvor mange Sorger gaae ikke, for dette Folks og Lands Skyld, gjennem Kongens Hjerte, han, som her er ene i et \u00f8delagt – classisk Land, rigt paa store Minder, ene hos et Folk – ja jeg kjender det for lidt til at d\u00f8mme det, men jeg elsker ikke denne Sl\u00e6gt; Tyrkerne have behaget mig langt mere, de vare \u00e6rlige og godmodige.<\/p>\n

Gud skj\u00e6nke den \u00e6dle Kong Otto Kraft og Udholdenhed!<\/p>\n

Aarligt gj\u00f8r Kongen og Dronningen Reiser omkring i Landet! overalt modtages de med Jubel! Langveis fra kommer Folket med Klager og B\u00f8nskrifter, den unge Konge h\u00f8rer Hver, lader deres Sag unders\u00f8ge, og disse Reiser bringe tidt meget Godt; men de ere i og for sig selv ikke saa beqvemme, skj\u00f8ndt Alt er gjort for at h\u00e6ve Besv\u00e6rlighederne, som hver Reise i Gr\u00e6kenland frembyder. Tjenere skikkes forud, Telte blive reiste, hvori der kan overnattes, Bordene findes d\u00e6kkede midt imellem de vilde Fjelde, Champagnen knalder, og Hyrder og Hyrdinder dandse paa Sletten udenfor Teltet, medens Aftensolen beskinner den eensomme Marmorcolonne og de h\u00f8fe Bjerge; det er en Natur-Decoration og en Ballet, som kun den classiske Scene, hvor de virkelige Guder engang traadte frem, kan frembyde; men der m\u00f8der ogsaa tids store Ubehageligheder, piinlige \u00d8ieblikke, saaledes paa Reiserne forrige Aar, i en lille Landsby. Dagen f\u00f8r Herskabets Ankomst havde her v\u00e6ret fjorten R\u00f8vere. Da Kongen h\u00f8rte det, satte han strax efter dem med hele sin lille Liv-vagt. Dronningen, hendes Damer og nogle Herrer bleve tilbage, forventningsfulde om Udfaldet. Kongen traf imidlertid ingen af R\u00f8verne; derimod vare nogle af Landsbyens B\u00f8nder mere heldige, de fangede i den paaf\u00f8lgende Nat Flere og gjorde kort Proces med dem, skar Hovederne af og med disse kom de i Morgenstunden l\u00f8bende til Kongens og Dronningens Telt.<\/p>\n

Kongen skal endnu kun have underskrevet een D\u00f8ds-Dom, og denne var over en erkjendt afskyelig R\u00f8ver; Gr\u00e6kerne, der ikke selv tage i Bet\u00e6nkning at skj\u00e6re Hovedet af en saadan Karl, ville dog ikke forstaae, at Landets Love kunne byde dette, et Exempel herpaa har man givet mig i den omtalte R\u00f8vers Henrettelse; den fandt Sted forrige Aar. Regjeringen havde maattet lade forskrive en Skarpretter fra Malta, thi ingen Gr\u00e6ker vilde overtage sig dette Hverv.<\/p>\n

R\u00f8veren blev nu, ledsaget af Vagt og en utallig Menneskevrimmel f\u00f8rt ud til Olieskoven, men da han kom her og de tydske Soldater havde slaaet Kreds om ham, protesterede han mod Henrettelsen: “det var Noget, man ikke her var vant til!” sagde han, og begyndte at brydes med Skarpretteren. Det skal have v\u00e6ret skr\u00e6kkeligt at see, Kampen varede henved to Timer, og Soldaterne vovede ikke at blande sig deri. “Vi skulle passe paa, at han ikke slipper bort!” sagde de, “det er vor Pligt.” Det var n\u00e6rved at Skarpretteren var blevet halshugget af R\u00f8veren; denne sank dog tilsidst udmattet og saaret om paa Jorden, hvor han da fik D\u00f8dshugget. Skarpretteren skal senere hemmelig v\u00e6re blevet myrdet. Jeg fort\u00e6ller imidlertid Historien, saaledes som den i Athen er blevet mig fortalt.<\/p>\n

Under mit Ophold her havde jeg den \u00c6re at blive pr\u00e6senteret for Kongen og Dronningen, der begge viste mig en Naade og Mildhed, der, i Forening med de inderlige F\u00f8lelser, jeg alt forud var opfyldt af for det unge Kongepar i det nye, fremblomstrende Gr\u00e6kenland, har gjort Indtrykket af dem Begge uudsletteligt i mit Hjerte. Jeg anseer det for at v\u00e6re en tung Lod for \u00d8ieblikket at herske i Gr\u00e6kenland, og doppelt tungt for en ung Fyrste hvis Hjerte f\u00f8ler varmt for sit Land og Folk.<\/p>\n

Inde i Slottet ere V\u00e6relserne smaa men hyggelige, man f\u00f8ler sig vel herinde. Kongen i gr\u00e6sk Dragt, Dronningen i frankisk S\u00f8rgekl\u00e6dning, da en N\u00e6rbesl\u00e6gtet af hende just i disse Dage var d\u00f8d, modtoge mig Begge paa eengang. Kongen seer meget ung ud, noget bleg og lidende, men han har livfulde \u00d8ine og et h\u00f8ist mildt og elskv\u00e6rdigt Udtryk. Talen var om Gr\u00e6kenland, dets Natur, Minder og Skj\u00f8nhed, og jeg yttrede, at jeg fandt de gr\u00e6ske Bjerge langt skj\u00f8nnere i Farver og Former end Italiens Bjerge. Det samme Indtryk syntes de at have gjort paa Kongen. Han talte med Aand og Livlighed.<\/p>\n

Jeg yttrede, hvor interessant og stort det maatte v\u00e6re for ham, at see Athen ligesom skyde frem for hans \u00d8ine; for den Fremmede her syntes det i enkelte Uger, som om Byen voxte. Han spurgte mig om Indtrykket af Byen paa Syra og om dens Havn, og syntes at gl\u00e6de sig over det Liv og den M\u00e6ngde Skibe, jeg havde fundet der.<\/p>\n

Dronningen er ung og smuk, hun har et Udtryk af Blidhed og Klogskab; hun talte meest om min forestaaende Reise til Constantinopel og Donaufarten, der forekom hende lang og h\u00f8ist besv\u00e6rlig.<\/p>\n

Det er et smukt Syn at see Kongen og Dronningen, begge unge og livlige, omgivne af deres Damer og Herrer, ride i gr\u00e6sk Dragt henad Hedeveien; \u00d8iet kjender let Hovedfigurerne i Billedet, men endnu en tredie h\u00e6ver sig frem, en ung Qvinde til Hest, vi kjende hende alt, det er Helten Marko-Botzaris Datter, Dronningens Hofdame; med den r\u00f8de Fess paa de kulsorte Haar f\u00f8lger hun, som Gr\u00e6kenlands Skj\u00f8nheds Genius, sin unge Dronning; de lange, m\u00f8rke \u00d8ienhaar l\u00f8fte sig som Silkefryndser fra de ildfulde \u00d8ine; hun er smuk i sin Flugt paa den raske Hest og hun er smuk naar hun dv\u00e6ler, saa man ret kan betragte hendes Ansigt.<\/p>\n

Hos Dronningens Overhofmesterinde, Fru Pluskov *),*) Fru Pluskov, f\u00f8dt Witzleben, er fra Holsteen, altsaa vor Landsmandinde, har jeg en Aften v\u00e6ret pr\u00e6senteret for hende; jeg h\u00f8rte hende kun tale Gr\u00e6sk og Italiensk. Mellem de mange, forskjellige Billeder, min Erindring gjemmer fra Gr\u00e6kenland, er Marko Botzaris Datter Skj\u00f8nhedsbilledet af Landets D\u00f8ttre.<\/p>\n

Gr\u00e6kenland: Prokesch-Osten<\/strong><\/p>\n

Blandt Diplomaterne ved Hoffet i Athen var den \u00f8sterrigske Minister Prokesch-Osten mig den interessanteste; jeg kjendte hans Reise i det hellige Land og et Par af hans smukke, morgenlandske Digte, han blev mig dobbelt interessant og kj\u00e6r ved personlig Bekjendtskab og ved al den Venlighed og Opm\u00e6rksomhed, han viste mig. Anton Prokesch er f\u00f8dt paa sin Faders lille Gods i Gr\u00e4tz *), *) Den tiende December 1795, og udm\u00e6rkede sig som Dreng ved sin Sv\u00f8mmen og Sk\u00f8itel\u00f8ben; 1813 kj\u00e6mpede han for sit F\u00e6dreland, virkede derpaa som Professor i Mathematik ved Cadetskolen i Olm\u00fctz, blev senere Adjutant hos Fyrsten af Schwartzenberg og snart, ved sine aandrige, militaire Skrifter, Gjenstand for en mere udbredt Opm\u00e6rksomhed. Som Oberstlieutenant i Generalstaben kom han til Triest, Skuet af Havet vakte hans Reiselyst, det gr\u00e6ske Folk havde hele hans Interesse, han gik til Gr\u00e6kenland, Lille-Asien og Constantinopel, hvor han virkede til megen Gavn for den \u00f8sterrigske Skibsfart i Levanten; efter at have paa ny bereist det gr\u00e6ske Fastland og \u00d8erne, blev han en Vinter i Constantinopel og gik da over Lille-Asien til \u00c6gypten og Nubien *) *) Fra denne Reise have vi hans v\u00e6rk: “Erinnerungen aus \u00c6gypten und Klein-Asien. 3 B\u00e4nde 1829-31”, samt “Das Land zwischen den Katarakten des Nils 1832”, hvor han kom i Forbindelse med Mehemed Ali; Hjemveien lagde han over Smyrna. Med ligesaa megen Klogskab som Strenghed virkede han mod den m\u00e6gtige Skare af S\u00f8r\u00f8vere, som opfyldte hele Middelhavet. 1828 indledede han, ved et Bes\u00f8g hos Capodistria paa Paros, en Udvexling af gr\u00e6ske og arabiske Fanger. Aaret efter see vi ham i Pal\u00e6stina *)<\/p>\n

*) “Reise im heiligen Land”, have vi fra denne Tid, den er oversat paa Dansk af Christian Winther. “Dichtungen aus dem Morgenlande” ere skrevne paa forskjellig Tid, snart i Asien, snart i Africa, og udgivne af een af hans Venner.<\/p>\n

hos Paschaen af St. Jean-d’Acre, en Mand, der er lige saa bekjendt ved sin Eiendommelighed, som ved sin faste Villie og Haardhed, med ham sluttede han en Overeenskomst til Gunst for de Christne i Pal\u00e6stina og Galil\u00e6a.<\/p>\n

Efter at Gr\u00e6kerne vare frie, kaldtes Prokesch tilbage til Wien. Keiseren h\u00e6vede ham i Adelstanden og gav ham, da han i \u00d8sten havde tjent sig sin ridderlige Spore, Tilnavnet: “Osten”. 1832 levede han i Rom, hvor han var ansat som \u00f8sterrigsk Gesandt, nu bekl\u00e6der han samme Post i Gr\u00e6kenlands Hovedstad.<\/p>\n

En af de yderstliggende Bygninger i Athen, i Retning mod Parnes Bjergene, viser os en simpel, men herskabeligt indrettet Villa; Glasd\u00f8rene aabne sig, man har vendt Ryggen til den udstrakte Hede og de h\u00f8ie alvorlige Bjerge, og troer da, ved at see den blankbonede Trappe med Teppet op ad hvert Trin, at man er paa et Landsted ved Donaus Keiserstad; denne Tro bliver n\u00e6sten Vished, naar man kommer ind i de smagfulde V\u00e6relser, seer Rococo, moderne Gyngestole, pr\u00e6gtige Speile og Malerier. En elskv\u00e6rdig, \u00e6gte tydsk, hjertelig Vert og Vertinde hilse os paa Tydsk. Det er hos Prokesch-Osten og hans aandrige Hustru vi ere. Herinde bringer Intet os til at f\u00f8le, at Athen er i sin Opv\u00e6xt, herinde staaer den i Rang med Neapel, Wien og Kj\u00f8benhavn.<\/p>\n

Prokesch er en kraftig, smuk Mand, med m\u00f8rke, sj\u00e6lfulde \u00d8ine; han er en udm\u00e6rket Forel\u00e6ser. Efter Middagsbordet, da jeg f\u00f8rste Gang var indf\u00f8rt her i Huset, blev han af Selskabet opfordret til at l\u00e6se et af sine Digte; han lovede det, men tog f\u00f8rst Chamisso’s Digte frem og l\u00e6ste de af mine, som Chamisso har oversat, l\u00e6ste dem med en saadan Virkning, at de klang som Musik, at det Malende i hver blev beskueligt; saaledes l\u00e6ste, maatte de behage; jeg var imidlertid ved denne Opl\u00e6sning paa den smukkeste Maade presenteret for dem, hvem jeg i denne Kreds var en aldeles Fremmed.<\/p>\n

Af hans morgenlandske Digte fremtraadte just ved det Dramatiske i hans Opl\u00e6sning et lille Digt, som blev til 1826 i Juni Maaned, da han til Hest lagde Veien gjennem Ida-Bjergene. Ved min Afreise fra Athen nedskrev han det til mig, og jeg vil give det saaledes:<\/p>\n

Den S\u00e4bel zur Seite, Geschoss in der Hand,<\/p>\n

Durchstreif’ ich mit fr\u00f6hlichem Muthe das Land.<\/p>\n

Wohl haust auf dem waldigen Ida die Schaar<\/p>\n

Wildh\u00e4rzige R\u00e4uber voll Trotz in Gefahr,<\/p>\n

Mit blinkenden Waffen und wieherndem Ross<\/p>\n

Mit Herden und Weibern und dienendem Tross.<\/p>\n

 <\/p>\n

Sie senden die Blicke weit \u00fcber die Flur,<\/p>\n

Ersp\u00e4h’n in der Ferne des Wanderers Spur,<\/p>\n

Behorchen der edlen Kameele Gel\u00e4ut,<\/p>\n

Sind immer zu Handen so morgen als heut –<\/p>\n

Sie lauschen am Felsen, sie lauschen im Wald,<\/p>\n

Und treiben das \u00e4lteste Handwerk, Gewalt.<\/p>\n

 <\/p>\n

Nur muthig und vorw\u00e4rts! S’ ist jedwedem Land<\/p>\n

So mancherlei eigen – dem Weiber und Sand,<\/p>\n

Dem anderen hohe Cypressen und Wein,<\/p>\n

Es muss auch dem Ida sein Eigenes seyn,<\/p>\n

Homeros und R\u00e4uber und pfadloser Wald<\/p>\n

Und erzreicher Felsen erhabne Gestalt!<\/p>\n

Mig forekom under Opl\u00e6sningen, at jeg selv jog mellem de stede Bjerge! jeg saae ham v\u00e6bnet med Sabel og Pistoler, og med det samme ildfulde Blik, hvormed han foredrog os sin Skildring; R\u00f8verskaren speidede fra Bjergstien, Kamelernes Klokker klang og Alt var igjen tyst i den store vilde, veil\u00f8se Eensomhed.<\/p>\n

Ikke blot glade, aandfulde Timer i Athen skylder jeg Prokesch, men en venlig Modtagelse i Constantinopel og Gjestfrihed der, som jeg siden skal omtale. Han og hans Hustru syntes is\u00e6r at ynde mine Eventyr, de bad mig snart at skrive flere! Disse Blade heri, naar de en Gang komme for deres \u00d8ine, maae fort\u00e6lle, at i mit eget Livs Eventyr er Timerne hos dem eet af de Capitler, jeg finder interessantest, kun at det var altfor kort.<\/p>\n

Gr\u00e6kenland: En lille Reise<\/strong><\/p>\n

I smukt Weir gjorde vi en Udflugt til Marmorbruddene i Penselikon. Fra den \u00f8de Hedestr\u00e6kning ved Foden af Lykabettos og ud til Bjergene er Sletten her et blomstrende Vildnis; selv paa denne korte Str\u00e6kning kunde en Maler samle sig en heel Bog interessante, smukke Skizzer.<\/p>\n

Eet af de f\u00f8rste maatte blive, som vi saae det, Billedet af en Khan, i den lille Landsby Kalandri; Ildstedet var en Krog af Gulvet, V\u00e6ggene vare decorerede med Hylder, hvorpaa stod Viin og Madvarer, Frugt og enkelte Handelsartikler, men fra alle Hylder flagrede i Vinden, lange Strimler af Guld og S\u00f8lv-Papir, ligesom Fryndser; to Karle gjorde Musik herinde, den Ene slog paa Tromme, den Anden bl\u00e6ste Fl\u00f8ite, sex Andre dandsede i en lang R\u00e6kke, en graahaaret Mand var Chorf\u00f8rer, han gjorde de forunderligste Knix; de dandsede Stuen tre Gange rundt, derpaa ud af Huset og hen af Landevejen, hvor en Gruppe gr\u00e6ske Qvinder i deres maleriske Dragt betragtede de Dandsende; et Par af de yngste Piger havde violette Fl\u00f8iels-Jakker, og deres smukke, m\u00f8rke Haarfletninger var lagt som en Skind-Br\u00e6mme om den lille, r\u00f8de Fess. Solen skinnede paa Qvinderne, de maatte holde Haanden over \u00d8jet for at see de Dandsende; det var et deiligt Billed.<\/p>\n

Vilde Olie-, P\u00e6re- og Mandel-Tr\u00e6er dannede smukke Grupper til at skizzere. Som Forgrund paa een af disse skulde da anbringes vort Tog, de Gaaende og de Kj\u00f8rende; og mellem disse sidste var to Skildpadder. Hvert \u00d8jeblik saae vi midt paa Vejen et saadant Dyr ligge stille, som en Kampesteen, eller skyde sig frem med Snegle-Gang, jeg vilde ikke at de skulde kj\u00f8res over, og syntes ogsaa at man maatte hjelpe dem lidt frem i Verden, da Villien var god, og saa satte jeg dem op hos Kudsken; de kj\u00f8rte med til Pentelikon, maaskee de nu sole sig paa Sletten ved Marathon. Der var en lille Skildpadde-Unge, den var ikke st\u00f8rre end et Lomme-Uhr, jeg havde store Planer med den og tog den ogsaa til mig, men da jeg senere bet\u00e6nkte, hvorledes den vilde komme til at lide Sult og T\u00f8rst paa en l\u00e6ngere Vandring med mig, bar jeg den hen i et Krat af Oleander, hvor Solstraalerne ret samledes, og glad blev den!<\/p>\n

Som i en \u00f8delagt, forladt Have ligger her ude paa Bjerg-Siden Klosteret Pentelis; ved f\u00f8rste \u00d8jekast frembyder det Skuet af et stort, \u00f8de Mejeri; Murene ene revnede og vildt begroede, som Murene ved Daphne; det eneste, som tydede paa Liv og Beboelse, var en Flok H\u00f8ns, der hoppede omkring paa Gruusdyngerne i den forreste Gaard; udenfor den lille Kirke, hvis D\u00f8re stode aabne, saa at Solen skinnede ind paa de br\u00e6ndende Lamper, stod et stort Laurb\u00e6rtr\u00e6, det var i fuld Blomster, saa rigt, saa duftende, jeg var lyksalig derved; een af Pr\u00e6sterne saae min. Gl\u00e6de, og br\u00f8d strax en Green af, som han rakte mig; jeg har hjemme i Danmark deelt den mellem Thorvaldsens Buste og Oehlenschl\u00e4gers Portrait.*)<\/p>\n

*) Da jeg ved Athen bes\u00f8gte det Sted, man kalder Sokrates’s F\u00e6ngsel, – et Kammer hugget i Klippev\u00e6ggen ved “Areopag” – var min Tanke hos Nordens store Digter, den eneste, der fra den danske Scene har mindet Publicum om Sokrates; t\u00e6t ved Hulens Indgang stod en deilig, r\u00f8d Blomst, jeg plukkede den og sendte den som Brev og Hilsen til Oehlenschl\u00e4ger i Danmark.<\/p>\n

Udenfor Klosteret nedad Bjerget strakte sig mellem gr\u00f8nne, skovbegroede H\u00f8ie en deilig Dal, med en frisk rindende B\u00e6k, med h\u00f8ie Popler og blomstrende Frugttr\u00e6er. I Horizonten h\u00e6vede sig Moreas Bjerge, den ene R\u00e6kke h\u00f8it over den anden i rige Farve-Fortoninger. Vore Heste gr\u00e6ssede paa den gr\u00f8nne Eng, en stor Ild blev t\u00e6ndt og et heelt Lam sat paa Spid, en smuk Gr\u00e6kerkn\u00f8s dreiede det, Alt tilberedtes til et Maaltid i det Gr\u00f8nne, men f\u00f8rst vilde vi see Pentelikons Marmorgruber; Vejen gik over Krat og Buske, hvor nogle smaa Drenge vogtede Klosterets K\u00f8er og Faar. Rundt om kr\u00f8b store Skildpadder, een var v\u00e6ltet om paa Ryggen og laae og spr\u00e6llede i Solen, jeg blev dens ubekjendte Velgj\u00f8rer.<\/p>\n

Det var en besv\u00e6rlig Vandring, bestandig opad, over store Steen-blokke, mellem Krat og Tj\u00f8rne, men Marmorgruberne skulde vi see, Pentelikons Ryg magtte vi bestige.<\/p>\n

Der stod deroppe en Hyrde, i sin gr\u00e6ske Uldpels, han l\u00e6nede sig til sin lange Stav og saae ned i den graalige Dal, hvor en stor Gravh\u00f8i knejsede i vild Eensomhed; Havet og Euboeas Bjerge begr\u00e6ndsede Horizonten. En blaalig R\u00f8g hvirvlede op dernede fra en Hytte, der ikke halvt kunde \u00f8jnes.- Gravh\u00f8jen, der syntes en lille \u00d8 mellem Sivene, har en Ber\u00f8mthed saa stor som nogen i Verden, og hvis er denne Grav? – vi n\u00e6vne Sletten og Gravh\u00f8ien kjendes. – Det er Sletten ved Marathon.<\/p>\n

Gr\u00e6kenland: Venskabspagten (En Novelle)<\/strong><\/p>\n

Vi have nylig gjort en lille Reise og hige alt efter en st\u00f8rre? Hvorhen? Til Sparta! til Mycene, til Delphi! der ere hundrede Steder, ved hvis Navne Hjertet slaaer af Reise-Lyst. Det gaaer til Hest, op ad Bjergstier, hen over Krat og Buske; den enkelte Reisende kommer frem som en heel Caravane. Selv rider han forud med sin Argojat, en Pakhest b\u00e6rer Cuffert, Telt og Proviant, et Par Gensdarmer f\u00f8lge efter til hans Beskyttelse; intet Vertshuus med velopredt Seng venter ham efter den tr\u00e6ttende Dag-Reise, Teltet er tidt hans Tag i den store, vilde Natur, Argojaten koger der en Pilaf *),<\/p>\n

*) Den tillaves af H\u00f8ns, Riis og Carri.<\/p>\n

til Aftensmad; tusinde Myg omsuse det lille Telt, det er en ynkelig Nat og imorgen gaaer Veien over st\u00e6rkt opsvulmede Floder; sid fast paa din Hest, at Du ikke skyller bort.<\/p>\n

Hvad L\u00f8n er der for disse Besv\u00e6rligheder? Den st\u00f8rste! den rigeste! Naturen aabenbarer sig her i al sin Storhed, hver Plet er historisk, \u00d8ie og Tanke nyder. Digteren kan synge derom, Maleren give det i rige Billeder, men Virkelighedens Duft, der for evig tr\u00e6nger ind og forbliver i Beskuerens Tanke, m\u00e6gte de ikke at gjengive.<\/p>\n

I mange smaa Skizzer har jeg s\u00f8gt at beskueliggj\u00f8re een lille Str\u00e6kning, Athen og dens Omgivning, og dog hvor farvel\u00f8st staaer dette givne Billede, hvor ringe antyder det Gr\u00e6kenland, denne s\u00f8rgende Skj\u00f8nheds Genius, hvis Storhed og Sorg den Fremmede aldrig glemmer.<\/p>\n

Den eensomme Hyrde oppe paa Fjeldet vilde, ved en simpel Fort\u00e6lling af een af sit Livs Begivenheder, maaskee bedre end jeg med mine Billeder kunne oplukke \u00d8iet for Dig, som i nogle enkelte Tr\u00e6k vil skue Hellenernes Land.<\/p>\n

Lad ham da tale, siger min Musa! vel, om en Skik, en smuk, eiendommelig Skik, skal Hyrden hist paa Bjerget fort\u00e6lle os: Venskabs-Pagten.<\/p>\n

“Vort Huus var klinet af Leer, men D\u00f8rkarmen var riflede Marmors\u00f8iler, fundne hvor Huset blev bygget; Taget naaede n\u00e6sten til Jorden, det var nu sortebruunt og h\u00e6sligt, men da det blev lagt var det blomstrende Oleander og friske Laurb\u00e6rgrene hentede bag Bjergene. Der var snevert om vort Huus, Klippev\u00e6ggene stode steile opad og viste en n\u00f8gen, sort Farve; \u00f8verst paa dem hang ofte Skyer, som hvide, levende Skikkelser; aldrig h\u00f8rte jeg her en Sangfugl, aldrig dandsede M\u00e6ndene her til S\u00e6kkepibernes Toner, men Stedet var helligt fra gamle Tider, Navnet selv minder derom, Delphi kaldes det jo! De m\u00f8rke, alvorlige Bjerge laae alle med Snee, det \u00f8verste, som skinnede l\u00e6ngst i den r\u00f8de Aftensol var Parnas, B\u00e6kken n\u00e6r ved vort Huus str\u00f8mmede ned derfra og var ogsaa engang hellig, nu plumrer \u00c6selet det med sine F\u00f8dder, dog Str\u00f8mmen rinder fort og vorder atter klar. Hvor jeg mindes hver Plet og dens hellige, dybe Eensomhed! Midt i Hytten blev Ilden t\u00e6ndt, og naar den hede Aske laae h\u00f8it og gl\u00f8dende blev Br\u00f8det bagt deri; laae Sneen ude rundt om vor Hytte, saa den n\u00e6sten var skjult, da syntes min Moder gladest, da holdt hun mit Hoved mellem sine H\u00e6nder, kyssede min Pande og sang de Viser, som hun ellers aldrig sang, thi Tyrkerne vore Herrer led dem ikke, og hun sang: “Paa Olympens Top, i den lave Granskov, sad en gammel Hjort, dens \u00d8ine vare tunge af Taarer; r\u00f8de, ja gr\u00f8nne og blegblaa Taarer gr\u00e6d den, og en Raabuk kom forbi! \u00bb\u00bbhvad feder Du dog, at Du gr\u00e6der saa, gr\u00e6der r\u00f8de, gr\u00f8nne, ja blegblaae Taarer.” “Tyrken er kommet i vor By, han har vilde Hunde til sin Jagt, en m\u00e6gtig Hob!” “Jeg jager dem over \u00d8erne!” sagde den unge Raabuk, “jeg jager dem over \u00d8erne i det dybe Hav!” – men f\u00f8r Aftenen faldt paa var Raabukken dr\u00e6bt, og f\u00f8r Natten kom var Hjorten jaget og d\u00f8d!” – Og naar min Moder saaledes sang, bleve hendes \u00d8ine vaade, og der sad en Taare i de lange \u00d8ienhaar, men hun skjulte den og vendte saa i Asken vore sorte Br\u00f8d. Da knyttede jeg min Haand og sagde: “vi ville slaae Tyrken ihjel!” men hun gjentog af Visen: “Jeg jager dem over \u00d8erne i det dybe Hav! – men f\u00f8r Aftenen faldt paa var Raabukken dr\u00e6bt, og f\u00f8r Natten kom var Hjorten jaget og d\u00f8d!” I flere N\u00e6tter og Dage havde vi v\u00e6ret eensomme i vor Hytte, da kom min Fader; jeg vidste, han bragte mig Muslingskaller fra Lepanto-Bugten eller saagar en Kniv skarp og blinkende. Han bragte os denne Gang et Barn, en lille, n\u00f8gen Pige, som han holdt under sin Faareskindspels, hun var indbundet i et Skind, og Alt hvad hun havde, da hun laae l\u00f8snet derfra i min Moders Skj\u00f8d, var tre S\u00f8lvmynter bundne i hendes sorte Haar. Og Fader fortalte om Tyrkerne, der havde dr\u00e6bt Barnets For\u00e6ldre, han fortalte os saa Meget, at jeg dr\u00f8mte derom den hele Nat, – min Fader selv var saaret, Moder forbandt hans Arm, Saaret var dybt; den tykke Faareskinds Pels var stivfrosset med Blodet. Den lille Pige skulde v\u00e6re min S\u00f8ster, hun var saa deilig; saa skinnende klar! min Moders \u00d8ine vare ei mildere end hendes! Anastasia, som hun kaldtes, skulde v\u00e6re min S\u00f8ster, thi hendes Fader var viet til min Fader, viet efter gammel Skik, som vi holde den endnu; de havde i Ungdoms Tid sluttet Broderskab, valgt den skj\u00f8nneste og dydigste Pige i den hele Egn til at vie dem til Venskabs-Pagten; jeg h\u00f8rte saa tids om den smukke, s\u00e6lsomme Skik.<\/p>\n

Nu var den Lille min S\u00f8ster; hun sad paa mit Skj\u00f8d, jeg bragte hende Blomster og Fjeldfuglens Fjer, vi drak sammen af Parnassets Vande, vi sov Hoved mod Hoved under Hyttens Laurb\u00e6rtag, mens mangen Vinter endnu min Moder sang om de r\u00f8de, de gr\u00f8nne og de blegblaa Taarer! men jeg begreb endnu ikke, at det var mit eget Folk, hvis tusindfold Sorger afspeilede sig i disse Taarer.<\/p>\n

En Dag kom der tre frankiske M\u00e6nd, anderledes kl\u00e6dte end vi; de havde deres Senge og Telte paa Heste, og meer end tyve Tyrker, alle med Sabler og Gev\u00e6rer, ledsagede dem, thi de vare Paschaens Venner og havde Brev fra ham. De kom kun for at see vore Bjerge, for i Snee og Skyer at bestige Parnas og betragte de s\u00e6lsomme, sorte steie Klipper om vor Hytte, de kunde ikke rummes inde i den og de led heller ikke R\u00f8gen, som gik hen under Loftet ud af den lave D\u00f8r; og de sp\u00e6ndte deres Telte ud paa den snevre Plads ved vor Hytte og stegte Lam og Fugle, skj\u00e6nkede s\u00f8de, st\u00e6rke Vine, men Tyrkerne turde ikke drikke deraf.<\/p>\n

Da de reiste, fulgte jeg dem et Stykke paa Veien, og min lille S\u00f8ster Anastasia hang indsyet i et Gedeskind paa min Ryg. En af de frankiske Herrer stillede mig mod en Klippe og tegnede mig og hende, saa levende som vi stode der, vi saae ud som een eneste Skabning; – aldrig havde jeg t\u00e6nkt derover, men Anastasia og jeg vare jo ogsaa som Een, altid laae hun paa mit Skj\u00f8d eller hang paa min Ryg, og dr\u00f8mte jeg, saa var hun i mine Dr\u00f8mme.<\/p>\n

To N\u00e6tter efter indtraf andre Folk i vor Hytte, de vare v\u00e6bnede med Knive og Gev\u00e6rer; de vare Albanesere, kjekke Folk, som min Moder sagde; de bleve der kun kort, min S\u00f8ster Anastasia sad paa den Enes Skj\u00f8d – da han var borte, havde hun to og ikke tre S\u00f8lvmynter i sit Haar; de lagde Tobak i Papirstrimler og r\u00f8ge deraf, og den \u00c6ldste talte om Veien, de skulde tage, og var uvis om den; “spytter jeg opad”, sagde han, “saa falder det i mit Ansigt, spytter jeg nedad, saa falder det i mit Skj\u00e6g!” – Men en Vei maatte v\u00e6lges; de gik og min Fader fulgte; lidt efter h\u00f8rte vi Skud, det knaldede igjen! – der kom Soldater i vor Hytte, de toge min Moder, mig og Anastasia; R\u00f8verne havde havt tilhold hos os, sagde de, min Fader havde fulgt dem, derfor maatte vi bort; jeg saae R\u00f8vernes Liig; jeg saae min Faders Liig; og jeg gr\u00e6d til jeg sov. Da jeg vaagnede, vare vi i F\u00e6ngsel, men Stuen var ikke elendigere end den i vor egen Hytte, og jeg fik L\u00f8g og harpixet Viin, som de heldte af den tj\u00e6rede S\u00e6k, bedre havde vi det ikke hjemme.<\/p>\n

Hvor l\u00e6nge vi vare fangne, det veed jeg ikke; men mange N\u00e6tter og Dage gik. Da vi vandrede ud, var det vor hellige Paaskefest, og jeg bar Anastasia paa min Ryg, thi min Moder var syg; kun langsomt kunde hun gaae og der var langt f\u00f8r vi naaede ned mod Havet, det var Lepantos Bugt. Vi traadte ind i en Kirke, der straalede med Billeder paa gylden Grund; Engle var det, o saa smukke, men jeg syntes dog, at vor lille Anastasia var ligesaa smuk; midt paa Gulvet stod en Kiste fyldt med Roser, det var den Herre Christus, der laae som deilige Blomster, sagde min Moder! og Pr\u00e6sten forkyndte: Christus er opstanden! alle Folk kyssede hinanden, hver holdt et t\u00e6ndt Lys i sin Haand, jeg fik selv eet, den lille Anastasia eet, S\u00e6kkepiberne klang, M\u00e6ndene dandsede Haand i Haand fra Kirken, og udenfor stegte Qvinderne Paaske-Lam; vi bleve indbudne; jeg sad ved Ilden; en Dreng, \u00e6ldre end jeg, tog mig om min Hals, kyssede mig og sagde: “Christus er opstanden!” saaledes m\u00f8dtes f\u00f8rste Gang vi to, Aphtanides og jeg.<\/p>\n

Min Moder kunde flette Fiskern\u00e6s, det gav her ved Bugten en god Fortjeneste, og vi bleve i lang Tid ved Havet, – det deilige Hav, der smagte som Taarer og mindede ved sine Farver om Hjortens Graad, snart var det jo r\u00f8dt, snart gr\u00f8nt og atter igjen blaat.<\/p>\n

Aphtanides forstod at styre en Baad, og jeg sad med min lille Anastasia i Baaden, der gik paa Vandet, som en Sky gaaer i Luften; naar Solen da sang, bleve Bjergene mere m\u00f8rkeblaae, den ene Bjergr\u00e6kke tittede over den anden, og l\u00e6ngst borte stod Parnas med sin Snee, i Aftensolen skinnede Bjergtoppen som et gl\u00f8dende Jern, det saae ud, som om Lyset kom inden fra, thi den skinnede l\u00e6nge i den blaa, glindsende Luft, l\u00e6nge efter at Solen var nede; de hvide S\u00f8fugle slog med deres Vinger i Vandspeilet, ellers var her saa stille, som ved Delphi mellem de sorte Fjelde; jeg laae paa min Ryg i Baaden, Anastasia sad paa mit Bryst, og Stjernerne ovenover skinnede endnu st\u00e6rkere end Lamperne i vor Kirke; det var de samme Stjerner, og de stode ganske paa det samme Sted over mig som naar jeg sad ved Delphi, udenfor vor Hytte. Jeg syntes tilsidst at v\u00e6re der endnu! – da pladskede det i Vandet og Baaden vippede st\u00e6rkt; – jeg skreg h\u00f8it, thi Anastasia var faldet i Vandet, men Aphtanides var ligesaa hurtig og snart l\u00f8ftede han hende op til mig! vi toge hendes Kl\u00e6der af, vred Vandet bort og kl\u00e6dte hende saa paa igjen, det samme gjorde Aphtanides ved sig selv, og vi bleve derude til T\u00f8iet igjen var t\u00f8rt, og Ingen vidste vor Skr\u00e6k for den lille Pleies\u00f8ster, hvis Liv Aphtanides jo nu havde Deel i. –<\/p>\n

Det blev Sommer! Solen br\u00e6ndte saa hedt, at L\u00f8vtr\u00e6erne visnede, jeg t\u00e6nkte paa vore kj\u00f8le Bjerge, paa det friske Vand derinde; min Moder l\u00e6ngtes ogsaa, og en Aften vandrede vi igjen tilbage. Hvor der var tyst og stille! vi gik over den h\u00f8fe Timian, der dog duftede endnu, skj\u00f8ndt Solen havde hent\u00f8rret dens Blade; ikke en Hyrde m\u00f8dte vi, ikke en Hytte kom vi forbi; Alt var stille og eensomt, kun Stjerneskuddet sagde, at det levede deroppe i Himlen; jeg veed ikke om den klare, blaa Luft lyste selv eller det var Stjernernes Straaler, vi saae godt alle Bjergenes Omrids; min Moder gjorde Ild, stegte L\u00f8gene, hun bragte med, og jeg og den lille S\u00f8ster sov i Timianen uden at frygte for den f\u00e6le Smidraki *),<\/p>\n

*) Den gr\u00e6ske Overtro lader dette Uhyre blive til af det slagtede Faars uopskaarne Mave, der sl\u00e6nges hen paa Marken.<\/p>\n

hvem Luen staaer ud af Halsen, endsige frygte Ulven og Schakalen; min Moder sad jo hos os, og det troede jeg var nok.<\/p>\n

Vi naaede vort gamle Hjem, men Hytten var en Gruushob, der maatte bygges en ny. Et Par Qvinder hjalp min Moder, og i faa Dage vare Murene reiste og et nyt Tag af Oleander lagt hen over dem. Min Moder flettede af Skind og Bark mange Hylstre til Flasker, jeg passede Pr\u00e6sternes *)<\/p>\n

*) En Bonde, som kan l\u00e6se, bliver tidt Pr\u00e6st og kaldes allerhelligste Herre; Almuen kysser Jorden, naar den m\u00f8der ham.<\/p>\n

lille Hjord; Anastasia og de smaa Skildpadder vare mine Legekammerater.<\/p>\n

En Dag fik vi Bes\u00f8g af den kj\u00e6re Aphtanides, han l\u00e6ngtes saa meget efter at see os, sagde han, og han blev hele to Dage hos os.<\/p>\n

Efter en Maaned kom han igjen og fortalte os, at han skulde med et Skib til Patras og Corfu; os maatte han f\u00f8rst sige Farvel, en stor Fisk bragte han med til min Moder. Han vidste at fort\u00e6lle saa Meget, ikke blot om Fiskerne nede ved Lepanto-Bugten, men om Konger og Helte, der engang havde hersket i Gr\u00e6kenland ligesom Tyrkerne nu.<\/p>\n

Jeg har seet Rosentr\u00e6et s\u00e6tte Knop og denne i Dage og Uger blive en udfoldet Blomst; den blev det, f\u00f8r jeg begyndte at t\u00e6nke over, hvor stor, smuk og r\u00f8dmende den var; saaledes gik det mig ogsaa med Anastasia. Hun var en deilig udvoxet Pige; jeg en kraftig Kn\u00f8s; Ulveskindene paa min Moders og Anastasias Seng havde jeg selv flaaet af Dyret, der faldt for min B\u00f8sse. Aar vare hengaaede.<\/p>\n

Da kom en Aften Aphtanides, slank som et R\u00f8r, st\u00e6rk og bruun; han kyssede os Alle og vidste at fort\u00e6lle om det store Hav, om Maltas F\u00e6stningsv\u00e6rker og \u00c6gyptens s\u00e6lsomme Gravsteder; det klang forunderligt, som en af Pr\u00e6sternes Legender; jeg saae med en Slags \u00c6rb\u00f8dighed op til ham.<\/p>\n

“Hvor Du veed meget!” sagde jeg, “hvor Du kan fort\u00e6lle!” “Du har dog en Gang fortalt mig det Smukkeste!” sagde han, “Du har fortalt mig, hvad der aldrig er gaaet ud af min Tanke, den smukke, gamle Skik om Venskabs-Pagten! den Skik, som jeg ret har Mod paa at f\u00f8lge! Broder, lad os to ogsaa, som din og Anastasias Fader gjorde det, gaae til Kirken, den skj\u00f8nneste og uskyldigste Pige er Anastasia, S\u00f8steren, hun skal vie os sammen! Ingen har dog en skj\u00f8nnere Skik, end vi Gr\u00e6kere!”<\/p>\n

Anastasia blev r\u00f8d, som det friske Rosenblad, min Moder kyssede Aphtanides.<\/p>\n

En Times Vandring fra vor Hytte, der hvor Fjeldene b\u00e6re Muldjord og enkelte Tr\u00e6er skygge, laae den lille Kirke; en S\u00f8lv-Lampe hang foran Altret.<\/p>\n

Jeg havde mine bedste Kl\u00e6der paa, de hvide Fostaneller foldede sig rigt ned over Hofterne, den r\u00f8de Tr\u00f8ie sad snever og stram, der var S\u00f8lv i Qvasten paa min Fess; i mit Belte sad Kniv og Pistoler. Aphtanides havde sin blaa Kl\u00e6dning, som gr\u00e6ske S\u00f8m\u00e6nd b\u00e6rer den, en S\u00f8lv-Plade med Guds Moder hang paa hans Bryst, hans Skj\u00e6rf var kostbart, som kun de rige Herrer kunde b\u00e6re det. Enhver saae nok, vi to skulde til en H\u00f8itid. Vi gik ind i den lille, eensomme Kirke, hvor Aftensolen skinnede gjennem D\u00f8ren ind paa den br\u00e6ndende Lampe og de brogede Billeder i gylden Grund. Vi kn\u00e6lede paa Alterets Trin, og Anastasia stillede sig foran os; en lang, hvid Kjortel hang l\u00f8st og let omkring hendes smukke Lemmer; hendes hvide Hals og Bryst var bed\u00e6kket med en Sammenkjedning af gamle og nye Mynter, de dannede en heel, stor Krave; hendes sorte Haar var lagt op paa Hovedet i en eneste Bukkel, der holdtes ved en lille Hue af S\u00f8lv og Guld-Mynter, fundne i de gamle Templer! skj\u00f8nnere Pynt havde ingen gr\u00e6sk Pige. Hendes Ansigt lyste, hendes \u00d8ine vare som to Stjerner.<\/p>\n

Alle Tre l\u00e6ste vi stille vor B\u00f8n; og hun spurgte os: “Ville I v\u00e6re Venner i Liv og D\u00f8d?” – Vi svarede: Ja. “Ville I hver, hvad der endogsaa skeer, huske, min Broder er en Deel af mig! min Hemmelighed er hans, min Lykke er hans! Opofrelse, Udholdenhed, Alt som for min egen Sj\u00e6l rummer jeg for ham!” og vi gjentoge vort Ja! og hun lagde vore H\u00e6nder i hinanden, kyssede os paa Panden og vi bad atter stille. Da traadte Pr\u00e6sten frem fra Altrets D\u00f8r, velsignede os alle Tre og en Sang af de andre allerhelligste Herrer l\u00f8d bag Alterv\u00e6ggen. Den evige Venskabs-Pagt var sluttet. Da vi reiste os, saae jeg min Moder ved Kirkens D\u00f8r gr\u00e6de dybt og inderligt.<\/p>\n

Hvor der var lystigt i vor lille Hytte og ved Delphis Kilder! Aftenen f\u00f8r Aphtanides skulde bort, sad han og jeg tankefulde paa Klippens Skr\u00e6nt, hans Arm var slynget om mit Liv, min om hans Hals, vi talte om Gr\u00e6kenlands N\u00f8d, om M\u00e6nd der kunde stoles paa; hver Tanke i vor Sj\u00e6l laae klar for os begge; da greb jeg hans Haand: ” – Eet endnu skal Du vide! eet, som indtil denne Stund kun Gud og jeg veed! al min Sj\u00e6l er Kj\u00e6rlighed! det er en Kj\u00e6rlighed, st\u00e6rkere end den til min Moder og til Dig – !”<\/p>\n

“Og hvem elsker Du?” spurgte Aphtanides, og han blev r\u00f8d paa Ansigt og Hals.<\/p>\n

“Jeg elsker Anastasia!” sagde jeg, – og hans Haand zittrede i min, og han blev hvid som et Liig; jeg saae det, jeg begreb det! og jeg troer ogsaa min Haand skj\u00e6lvede, jeg b\u00f8iede mig henimod ham, kyssede hans Pande og hviskede: “jeg har aldrig sagt hende det! hun elsker maaskee ikke mig! – Broder, husk paa, jeg saae hende daglig, hun er voxet op ved min Side, voxet ind i min Sj\u00e6l!”<\/p>\n

“Og Din skal hun v\u00e6re!” sagde han, “Din! – jeg kan ikke lyve for Dig og vil det ikke heller! jeg elsker hende ogsaa! – men imorgen tager jeg bort! vi sees igjen om eet Aar, da ere I gifte, ikke sandt! – jeg har nogle Penge, det er dine! Du maa tage dem, Du skal tage dem!” stille vandrede vi over Fjeldet, det var sildig Aften, da vi stole ved min Moders Hytte.<\/p>\n

Anastasia holdt Lampen hen imod os, da vi traadte ind, min Moder var der ikke. Anastasia saae forunderlig veemodigt paa Aphtanides! – “Imorgen gaaer Du fra os!” sagde hun, “hvor det bedr\u00f8ver mig!”<\/p>\n

“Bedr\u00f8ver Dig,” sagde han, og jeg syntes der laae en Smerte deri, stor, som min egen; jeg kunde ikke tale, men han tog hendes Haand og sagde: “vor Broder der elsker Dig, har Du ham kj\u00e6r? I hans Taushed er just hans Kj\u00e6rlighed!” – og Anastasia zittrede og brast i Graad, da saae jeg kun hende, t\u00e6nkte kun paa hende; min Arm slog jeg om hendes Liv og sagde: “ja, jeg elsker Dig!” Da trykkede hun sin Mund til min, hendes H\u00e6nder hvilte om min Hals; men Lampen var faldet paa Gulvet, der var m\u00f8rkt uden om os, som i den kj\u00e6re, stakkels Aphtanides’s Hjerte.<\/p>\n

F\u00f8r Dag stod han op, kyssede os Alle til Afsked og drog bort. Min Moder havde han givet alle sine Penge til os. Anastasia var min Brud og nogle Dage derefter min Hustru!<\/p>\n

Gr\u00e6kenland: Afreise fra Gr\u00e6kenland<\/strong><\/p>\n

Midt paa Formiddagen forlod jeg Athen og kj\u00f8rte til Pir\u00e6us, uagtet det franske Dampskib “Eurotas”, paa hvilket jeg havde taget Plads, f\u00f8rst afgik herimod Aften; her var altsaa endnu Tid til en lille Vandring, og denne gjaldt Themistokles’s Grav, den jeg alt eengang f\u00f8r havde bes\u00f8gt.<\/p>\n

Ud fra Pir\u00e6us str\u00e6kker sig en ganske lille Halv\u00f8, der begr\u00e6ndser den \u00f8stlige Side af Bugten; nede ved denne ligger den nye Qvarantaine-Bygning, og h\u00f8iere oppe, som jeg tidligere har sagt, er reist en Veirm\u00f8lle; hele Grunden er en Art Travertinen, og rundt om sees Rester af de gamle Mure. Acantus, Cypres-Buske, daarligt Gr\u00e6s og bl\u00e6ndende r\u00f8de Blomster voxe her, hvor nogle enkelte Faar gr\u00e6sse og en halv vild Hund med glubske Miner og skr\u00e6kkelig Hylen farer mod hver Fremmed. Jeg gik Halv\u00f8en rundt fra \u00d8st mod Vest.<\/p>\n

T\u00e6t ved Strandbredden ind imod Pir\u00e6us-Bugten staaer opmuret et fattigt Monument, aldeles som en fiirkantet Skorsteen, oven paa hvilken er anbragt en mindre, der atter igjen b\u00e6rer een endnu mindre; i denne sidste er indmuret en fiirkantet Marmortavle, saa stor som et almindeligt Ark Papir, og paa denne l\u00e6ses:<\/p>\n

Her ligger<\/p>\n

Admiral<\/p>\n

Andreas Miaulis<\/p>\n

1838<\/p>\n

Det er Mindestenen, der sattes over Miaulis, hans Been, sagde man, skulle af Familien hemmelig v\u00e6re f\u00f8rte herfra. T\u00e6t ved Heltens Grav er en mindre, men Intet antyder hvem her hviler, et ganske lille Tr\u00e6kors uden Farve og Indskrift var reist. Paa den anden Side af \u00d8en, ud mod Phalereus-Bugten, ligge omstyrtede Colonner, hugne af Klippens gule Grund og mellem disse to aabne Grave, ganske opfyldte med S\u00f8vand, den ene B\u00f8lge slog herind efter den anden. Denne Plet, lige ud for Salamis-Bugten, angiver man som Themistokles’s Grav. De to yderste Punkter af denne lille Halv\u00f8 b\u00e6re<\/p>\n

saaledes en Oldtids og en Nutids Helte-Grav, Themistokles *)<\/p>\n

*) Professor Ross antog at ikke her men paa den modsatte Side af Pir\u00e6us-Bugten er Themistokles jordet.<\/p>\n

og Miaulis. Det er to Historiens Fyrtaarn, reiste her for Tanken hos den Fremmede, som lander i Pir\u00e6us.<\/p>\n

B\u00f8lgerne br\u00f8des skumhvide, i den st\u00f8rre Bugt til H\u00f8ire, Phalereus-Bugten, hvorfra Theseus seilede ud for at stride mod Minotaurus! her indskibede sig Menelaos; over disse Vande, omgivet af disse Bjerge, som uforandret hilste mig, gik det til Ilium! – den samme Vej laae aaben for mig, de samme Kyster skulde jeg snart see, Troias Slette og Ida-Bjerget, der pynter sig som f\u00f8r med Blomster og Gr\u00f8nt, der hyller sig i Skyer, d\u00e6kker sig med Snee og seer da gjennem Sl\u00f8ret veemodig paa Achilles’s Gravh\u00f8i, det eneste Minde om det m\u00e6gtige Illum, og den verdensstore Kamp for en Qvinde. Hvor meget Nyt, Stort og Ubekjendt skulde ikke oplades for mig, og dog var jeg dybt bedr\u00f8vet ved at forlade Gr\u00e6kenland, hvor Alt h\u00e6vede min Tanke fra Hverdags-Livets Smaalighed, og hvor hver Bitterhed fra Hjemmet var blevet udslettet af min Sj\u00e6l.<\/p>\n

I Pir\u00e6us traf jeg de fleste af mine Venner fra Athen; Pr\u00e6sten L\u00fcth havde sine smaa B\u00f8rn med, de strakte H\u00e6nderne ud efter mig, de gr\u00e6ske Tjenestefolk greb min Haand og nikkede glad *);<\/p>\n

*) Jeg traf her i Pir\u00e6us en fyensk Bondekarl der i Aaret 1834 var fulgt med Consul Falbe hertil, og giftet sig her; da hans Herskab reiste blev han tilbage. Han kunde nu ikke tale Dansk, heller ikke Tydsk eller Gr\u00e6sk, alle tre Sprog gik mellem hinanden, blandet med italienske Ord.<\/p>\n

ombord var Ross den sidste Danske jeg saae, han trykkede mig til sit Hjerte – det var mig smerteligt dette Oieblik – “jeg kommer igjen til Gr\u00e6kenland!” sagde jeg, ligesom for at tr\u00f8ste mig selv, gid det maatte v\u00e6re prophetiske Ord.<\/p>\n

Jeg var nu alene tilbage, fra Kysten veiede Damernes Lommet\u00f8rkl\u00e6der; hver Afsked var endt; da bragtes mig fra Prokesch-Osten et Anbefalings-Brev til den meget betydende Baron St\u00fcrmer, \u00f8sterrigsk lnternuntius i Constantinopel. Prokesch selv var i denne Morgen reilt til Theben; hans aandrige, elskv\u00e6rdige Kone skrev mig et Par Ord til Levvel, og ved disse laae en Afskrift af Prokesch’s herlige Digt “Gebet in der W\u00fcste” *).<\/p>\n

*) Digtet, der er et af Prokesch-Ostens meest ber\u00f8mte, findes i “Morgenl\u00e4ndische Gedichte” og er sat i Musik af flere Componister.<\/p>\n

Sonnenleitner, Attach\u00e9 ved det \u00f8sterrigske Gesandtskab i Gr\u00e6kenland, en ung Mand med poetisk Sind og personlig Elskv\u00e6rdighed, var Overbringeren, han var mellem de flere Tydskere, som ret med Kj\u00e6rlighed sluttede sig til mig i Athen; jeg har tidt t\u00e6nkt paa ham; jeg sender ham her igjen min Hilsen.<\/p>\n

Da han var borte, var jeg kun mellem Gr\u00e6kere, Armenianer og asiatiske J\u00f8der, Skibets Mandskab undtaget. Ved Solnedgang skulde vi sejle; jeg var afficeret; S\u00f8en gik st\u00e6rkt; det var mit \u00d8nske at kunne sove hele Farten til Syra, ligesom jeg tidligere havde gjort det fra Syra til Pir\u00e6us; jeg lagde mig i min K\u00f8ie og sov. F\u00f8rst ved Lyden af Ankerkettingerne, som jeg h\u00f8rte gj\u00f8re St\u00f8i, vaagnede jeg op, der var slet ingen Bev\u00e6gelse i S\u00f8en, ihast fik jeg Kappen om mig, og l\u00f8b op paa D\u00e6kket for at see Byen paa Syra, jeg kom derop, men saae – Pir\u00e6us, Bjerget Hymettos og Parnes; nu i Morgenstunden f\u00f8rst gik vi afsted, Capitainen havde ventet paa kongelige Depescher, disse vare nu f\u00f8rst indtrufne, Klokken var Fire om Morgenen.<\/p>\n

Vi seilede saa temmeligt i smult Vande; Solen kom og skinnede ved hver Time med st\u00f8rre Kraft, den ene store Paraply blev sp\u00e6ndt ud efter den anden; det hele Selskab dannede de meest maleriske Grupper. Paa Raperten sad en Gr\u00e6kerinde og gav sit lille Barn Die; et \u00e6ldre Pigebarn, fattig men dejlig og s\u00e6rdeles reenlig, stod l\u00e6net op til Kanonen. M\u00e6ndene r\u00f8g Papirs Cigarer og beundrede en Arabers Damascener-Klinge. Man spurgte mig, om jeg var en Bayrer, og da jeg sagde jeg var Dansk, blev jeg igjen hilset som Amerikaner.<\/p>\n

I det st\u00e6rke Solskin fremtraadte skinnende hvide Marmors\u00f8jlerne af Templet paa Cap Colonne, Suniums Ruiner; S\u00f8fugle omflagrede den graa, \u00f8de Kyst.<\/p>\n

Zea udstrakte sig for os, og snart saae vi Syra med sin n\u00f8gne Fjeldv\u00e6g, vi maatte hele \u00d8en rundt, Havnen aabnede sig; her havde jeg v\u00e6ret, her var jeg ikke l\u00e6nger fremmed.<\/p>\n

Dampskibet, med hvilket jeg skulde til Constantinopel, var endnu ikke kommet; jeg flyttede ind i Hotel della Grece; og ikke een Time efter, sagde Verten mig, at her vare gr\u00e6ske Soldater, som skulde afhente mig til Raadhuset; \u00d8vrigheden vilde tale med mig! – hvad kunde den ville? Jeg fulgte med to Drabanter og kom i en m\u00f8rk, h\u00e6slig Bygning, hvor en gr\u00e6sk \u00d8vrighedsperson spurgte mig i en streng Tone og paa slet Italiensk, om jeg havde Pas? Jeg viste ham det! han l\u00e6ste og l\u00e6ste, men Passet, udstedt i Kj\u00f8benhavn, var skrevet paa Fransk og paa Dansk; intet af disse Sprog forstod han.<\/p>\n

“Der er en Tydsker, vi skulde have fat paa og sende tilbage til Athen!” sagde Manden, “jeg forstaar slet ikke deres Pas, men jeg troer De er en Tydsker og netop den vi s\u00f8ge; De maa derfor tilbage til Athen!”<\/p>\n

Jeg fors\u00f8gte at forklare ham Indholdet af mit Pas, men han vilde ikke forstaae mig. “Nu vel!” sagde jeg og tog frem et Anbefalings-Brev, jeg i Athen havde erholdt til den gr\u00e6ske Minister i Constantinopel, Chrystides, forhenv\u00e6rende Gouverneur paa Syra, hvem jeg paa det Bedste var blevet anbefalet. “Behag at l\u00e6se, hvem jeg er!” – Manden tog Brevet, og snart blev han H\u00f8fligheden selv, gjorde mange Undskyldninger og man ledsagede mig med stor Artighed til Hotellet, hvor jeg endnu traf Russeren, der var blevet plyndret paa Reisen fra Constantinopel, endnu ligesaa vred som f\u00f8r, og forbandende Orienten og alle Poeter, som vakte Reiselysten til at komme der.<\/p>\n

Oversigt over indhold “En Digters Bazar” 1842<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hans Christian Andersen: En Digters Bazar – A Poet’s Bazaar 1842 Gr\u00e6kenland: Et Par Dage paa Middelhavet Oversigt over indhold “En Digters Bazar” 1842 Blikstille laae det udstrakte Hav; man f\u00f8lte aldeles ingen Bev\u00e6gelse i Skibet, man kunde tumle sig hvor man vilde, oppe og nede, som gik man paa den faste Jord; kun ved … L\u00e6s mere H.C. Andersen: En Digters Bazar – Gr\u00e6kenland: Et Par Dage paa Middelhavet<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":27856,"menu_order":7,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-28320","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28320","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28320"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28320\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27856"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28320"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}