{"id":28313,"date":"2012-10-23T14:07:21","date_gmt":"2012-10-23T12:07:21","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28313"},"modified":"2017-10-23T13:50:52","modified_gmt":"2017-10-23T11:50:52","slug":"hans-christian-andersen-en-digters-bazar-tydskland","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28313","title":{"rendered":"Hans Christian Andersen: En Digters Bazar \u2013 Tydskland"},"content":{"rendered":"

Hans Christian Andersen: En Digters Bazar \u2013 A Poet\u2019s Bazaar 1842<\/strong><\/p>\n

Tydskland: De spanske Dandsere<\/strong><\/p>\n

Oversigt over indhold “En Digters Bazar” 1842<\/a><\/p>\n

I sommeren 1840 opholdt sig i Kj\u00f8benhavn nogle spanske Dandsere, der droge alle Kj\u00f8benhavnerne hen til det gamle Theater paa Kongens Nytorv. Hele Byen talte om de spanske Nationaldandse og ved Aviserne l\u00f8d det over hele Landet; jeg opholdt mig da hos Baron Stampe paa Nys\u00f8, der ved det Hjem Thorvaldsen her har fundet, og ved de V\u00e6rker han her har skabt, er blevet et m\u00e6rkv\u00e6rdigt Sted i Danmark. Af Thorvaldsen fik jeg her den f\u00f8rste mundtlige Beretning om de spanske Dandsere; og han var henrevet, begeistret, som jeg aldrig havde seer ham f\u00f8r; \u201cdet er Dands! det er Stillinger! her er Former og Skj\u00f8nhed!\u201d sagde han og hans \u00d8ine funklede imedens han talte. \u201cSee selv! man er midt inde i Syden, naar man seer den Dands!\u201d<\/p>\n

En Formiddag, jeg kom ind i hans Atelier, saae jeg et Basrelief fuldf\u00f8rt i Leer, det forestillede en dandsende Bacchant og Bacchantinde. \u201cDe spanske Dandsere have givet mig Ideen!\u201d sagde han; \u201csaaledes kunne de ogsaa dandse! jeg har t\u00e6nkt paa deres yndige Dands, idet jeg gjorde dette!\u201d Jeg blev meget begj\u00e6rlig efter at see disse Spaniens B\u00f8rn, see den yndige Dolor\u00e9s Serral \u2013 nu have Kj\u00f8benhavnerne glemt hende; \u2013 det er et Aar siden hun var her. Jeg reisse til Kj\u00f8benhavn og saae \u2013 en Dands, der lod mig glemme de malede Coulisser og Lampelyset, jeg var med i Valencias Dale, saae de smukke Mennesker, hvor hver bev\u00e6gelse er Ynde, hvert Blik Lidenskab. Fra min Ankomst til Byen saae jeg hver Aften Dolor\u00e9s dandse, men aldrig m\u00f8dte jeg hende udenfor Scenen, aldrig saae jeg hende, uden naar hun dandsede der.<\/p>\n

Nu var det sidst i October, koldt, regnfuldt og stormende, som vi kunne have det i vort kj\u00e6re Land; de spanske Dandsere vilde bort; Dolor\u00e9s sagde, som Pretiosa: \u201cTil Valencia!\u201d men Veien fra Kj\u00f8benhavn til Valencia gaaer over Kiel. Hun maatte med Dampskibet \u201cChristian den Ottende\u201d i et nordisk Efteraars Veir, koldt og stormende. Den halve Forsamling af de godt Folk, der seilede ud for at sige Farvel, blev s\u00f8syg ved denne lille Tour.<\/p>\n

Det var en nordisk B\u00f8lgedands! Dolor\u00e9s blev strax mat; de smukke Lemmer b\u00f8iede sig til en Hvile, som ingen Hvile var; den ene S\u00f8 efter den anden slog over D\u00e6kket, Vinden peb i Tougv\u00e6rket; ja et Par Gange syntes Dampskibet at staae stille, og ligesom bet\u00e6nke sig om det ikke gjorde klogest i at vende om igjen. Vandkarafler og Tallerkner, skj\u00f8ndt de stode surrede fast, rystede af Skr\u00e6k eller Instinkt. Der var en Raslen og en Knagen; hver Planke i Skibet vaandede sig og Dolor\u00e9s sukkede sag h\u00f8it, at det tr\u00e6ngte gjennem Skibsd\u00e6kket; den fine, smidige Fod strakte sig krampeagtigt mod den tynde Br\u00e6dev\u00e6g, hendes Pande ber\u00f8rte Skillev\u00e6ggen –<\/p>\n

– \u2013 Et Skib er dog en s\u00e6lsom Verden! Til H\u00f8ire skiller en Planke os fra D\u00f8den i B\u00f8lgerne, til Venstre kan en anden tynd Planke danne Cherubsv\u00e6rdet. Dolor\u00e9s sukkede, jeg sukkede ogsaa! en heel Nat laae vi her og bogstaveligt sukkede for hinanden; \u2013 og B\u00f8lgerne dandsede, som Dolor\u00e9s ikke kunde dandse, og Stormen sang, som jeg ikke kunde synge og under alt dette gik Skibet sin kraftige Gang, til Kieler-Bugten omsluttede os og lidt efter lidt den ene Passageer efter den anderi steg op paa D\u00e6kket.<\/p>\n

Jeg fortalte Dolor\u00e9s, hvilket Indtryk hendes Dands havde gjort paa vor Tidsalders f\u00f8rste Billedhugger, jeg fortalte hende om Bacchant og Bacchantinde, og hun blev r\u00f8d og smilte; jeg syntes ordentlig, at vi dandsede Fandango sammen paa den gr\u00f8nne Slette under de duftende Akasier. Hun rakte mig sin Haand \u2013 men det var til Afsked; hun reiste lige til Valencia.<\/p>\n

Om mange Aar bliver Dolor\u00e9s en gammel Kone, og hun dandser ikke meer, men da dandse forbi hende de Byer og St\u00e6der, i hvilke hun har henrykket og hun husker da Kongestaden paa den gr\u00f8nne \u00d8 i Norden, midt i det stormende Hav, det hun seilede over, hun t\u00e6nker paa det Basrelief, i hvilket hun endnu sv\u00e6ver ung og smuk, \u2013 og hendes Fingre glide ned af Rosenkrandsen, som hun sidder med paa Balkonen, og hun seer ud over Bjergene. Og de, som staae om den gamle Kone, sp\u00f8rge hende da: \u201chvor er Du henne, Dolor\u00e9s?\u201d<\/p>\n

Og hun svarer og smiler: \u201cjeg var lidt til S\u00f8es i Norden!\u201d<\/p>\n

Tydskland: Breitenburg<\/strong><\/p>\n

Fra Kongeveien mellem Kiel og Hamborg dreiede min vogn ind over Heden, jeg vilde afl\u00e6gge et Bes\u00f8g paa Breitenburg<\/a>; en lille Fugl fl\u00f8i mig qviddrende im\u00f8de, som om den vilde \u00f8nske mig Velkommen.<\/p>\n

Den lyneborgske Hede faaer Aar for Aar flere Skovplantager, Huse og Landeveje, derimod Forts\u00e6ttelsen af den, gjennem Hertugd\u00f8mmerne og ind i Jylland, har endnu for st\u00f8rste Delen samme Udseende, som i det forrige Aarhundrede. Der er Characteer og Poesi i den danske Hede: Her er Stjernehimlen udstrakt og stor, her sv\u00e6ve Taagerne i Stormen, som Ossians Aander, og Eensomheden lader os her have Bes\u00f8g af vore helligste Tanker. Som et Sp\u00f8gelse af en Skov voxer her Grupper af forkuede Ege, med Mos til ud paa de yderste Grene; en \u00e6gyptisk Sl\u00e6gt med guulbruun Hud og kulsorte \u00d8ine f\u00f8rer her sit Nomadeliv, steger under aaben Himmel det stjaalne Lam og holder Bryllup og Dands udenfor Huset, der er hurtigt rejst af Lyngt\u00f8rv midt paa den eensomme Hede.<\/p>\n

Kun langsomt bev\u00e6gede min Vogn sig frem i det dybe Sand; jeg troer man kunde blive s\u00f8syg ved at kj\u00f8re her. Bestandigt fremad gjennem \u00f8de, mennesketomme Egne; de enkelte Huse, man her kommer forbi, ere udstrakte L\u00e6nger, hvor R\u00f8gen hvirvler frem gjennem den aabne Port! Husene have ingen Skorstene, det er som om Arnestedet manglede, som om derinde intet Hjem var, som om kun den Fremmede paa Vandringen over Heden her i Hast t\u00e6ndte en Ild midt paa Gulvet og varmede sig lidt, for atter at vandre videre! \u2013 Skorstenene paa Bondens Huus og den hvirvlende R\u00f8g gj\u00f8re det hjemligt; Skorstenen pynter og opliver n\u00e6sten ligesag meget, som Blomsterqvarteret foran Huset \u2013 men her var det i Harmoni med Hede-Egnen og med den kolde Efteraarsdag. Solen skinnede vel, men den havde ingen varme Straaler, det var maaskee heller ikke engang Solen selv, men kun dens skinnende Kjortel, som den lod glide hen over Himlen. Ikke et Menneske m\u00f8dte vi, ikke en Qv\u00e6ghjord var at see; man kunde n\u00e6sten troe, at Alt var sovet ind eller bundet ved en Fortryllelse.<\/p>\n

F\u00f8rst ud paa Eftermiddagen aabenbarede sig et frodigt Landskab; vi saae en stor Skov, dens brune L\u00f8v i Solskinnet gav den Udseende af en Kobberskov, den havde noget sag aldeles forhexet, at da just Breitenburg en stor Drift Qv\u00e6g kom ud af Tykningen og stirrede paa os med store \u00d8ine, gik der et heelt Eventyr op for mig om den forhexede Stad i Kobberskoven.<\/p>\n

Bag Skoven kom vi gjennem en stor Landsby, der om den ikke f\u00f8rte mig ind i Eventyrenes Land, dog bragte mig tilbage i et andet Aarhundrede. I Husene syntes Stald, Kj\u00f8kken og Stue at gaae i eet. Landeveien var dybt Dynd, hvori laae store Kampesteen. Det var malerisk nok og det blev endnu mere; thi midt i den t\u00e6tte Skov skinnede i Aftensolen en Ridderborg med Taarn og takket Gavl, og mellem den og os bugtede sig en Flod bred og dyb.<\/p>\n

Broen dundrede under Hestenes Hov; vi rullede gjennem Skov og Have ind i den aabne Borggaard, hvor Lysene travlt bev\u00e6gede sig bag Vinduerne, hvor Alt saae rigt og hyggeligt ud. Midt i Gaaden staaer en stor gammel Br\u00f8nd med et kunstigt udarbeidet Gitter, fra dette fl\u00f8i en lille Fugl, \u2013 det var bestemt den samme, der qviddrede mig Velkommen idet jeg kj\u00f8rte ind over Heden, den var kommet herhid f\u00f8r jeg, den havde meldt mit Komme, og Borgens Eier, den \u00e6dle Rantzau, f\u00f8rte sin Gjest til et velsignet Hjem, Retterne dampede, Champagnen knaldede! \u2013 jo det var bestemt Trolddom! en n\u00f8gen Hede, en Kobberskov og bag ved disse et gjestfrit Slot med skj\u00f8nne Billeder, duftende Tr\u00e6er og Blomster ved de bl\u00f8de Divaner. Det var Trolddom! Jeg t\u00e6nkte paa det stormende Hav, paa den eensomme Hede, og f\u00f8lte: man kan dog have det godt i denne Verden.<\/p>\n

Fuglen qviddrede udenfor, mens jeg saae ud af Vinduet; tilf\u00e6ldigviis faldt Lyset hen paa Br\u00f8nden og det var ligesom om Spanden gik op og ned af sig selv og midt i Spanden sad en lille Nisse, og nikkede Velkommen; jeg tog bestemt ikke feil, thi Nissens Bedstefader har engang i Skoven rakt en Rantzau til Breitenburg et gyldent B\u00e6ger, da Ridderen red ved Maaneskin gjennem Skoven *)<\/p>\n

*) Foruden B\u00e6geret fik Sl\u00e6gten ogsaa en Guldrok; Sagnet om disse Gaver er besjungen paa Tydsk af Lobedanz, paa Dansk af H. P. Holst.<\/p>\n

B\u00e6geret gjemmes endnu i det udskaarne gamle Egeskab i Riddersalen over Kapellet, jeg har selv seer det, og de gamle Billeder paa V\u00e6ggen, alle stolte Riddersm\u00e6nd, bev\u00e6gede \u00d8inene; det var ved klart Solskin, havde det v\u00e6ret i den maanelyse Nat, da vare de bestemt traadte ud af Rammen og havde drukket en Skaal for den elskelige Greve, der nu hersker paa det gamle Breitenburg,<\/p>\n

\u201cDen paradisiske Lyksalighed har ingen Historie!\u201d siger en Digter, \u201cden bedste S\u00f8vn har ingen Dr\u00f8mme,\u201d erkjender jeg, og paa Breitenburg bragte Natten ingen Dr\u00f8mme. Ved Daglyset derimod gik gamle Sagn og Minder som Dr\u00f8mme fremfor Tanken, de hilste mig under Havens \u00e6ldgamle Alleer, de sad og nikkede paa Vindeltrappen i Vagttaarnet, hvor Skotterne laae paa Udkig, den Gang Wallensteins Tropper havde leiret sig udenfor; Wallenstein lod M\u00e6ndene falde for Sv\u00e6rdet, og da Qvinderne i Borgen paa hans Befaling ikke vilde vaske Blodet af Gulvet, lod han dem ogsaa nedhugge.<\/p>\n

I den evig unge Natur rundt om gik gamle Minder; fra Slottets h\u00f8ie Taarn saae jeg vidt omkring over det frodige Marskland, hvor i Sommeren det fede Qv\u00e6g gaaer i Gr\u00e6s til Boven; jeg saae over de mange Skove, i hvilke Ansgarius har vandret og pr\u00e6diket Christi L\u00e6re for de danske Hedninger; derovre minder endnu en lille Landsby om hans Navn *)<\/p>\n

*) Willenscharen.<\/p>\n

der har hans Gaard staaet, her levede han; Kirken hist ved Heiligenst\u00e4dte, hvor Jorden er voxet h\u00f8ir op om Muren, er endnu fra hans Tid; som den Gang, speiler den sig endnu i St\u00f8ren, der hvor han i sin fattige Fiskerbaad roede over til den lille Sti mellem R\u00f8rene.<\/p>\n

Jeg vandrede i Slottets Have under de gamle Tr\u00e6er ved de bugtede Kanaler, Hyldebusken og Rosentr\u00e6et b\u00f8iede sig over Vandspeilet for at see hvor smukt de blomstrede. Bonden gik paa Digerne og trak Baaden op mod Str\u00f8mmen. J\u00e6geren med sine Hunde tog Vei ind i den kobberr\u00f8de Skov. Posthornet klang, og det var som Skov og Mark fik Stemme, som istemte den Efteraarets D\u00f8dshymne: \u201cden store Pan er d\u00f8d!\u201d<\/p>\n

Da Solen var nede, l\u00f8d Sang og B\u00e6gerklang i Borgen; jeg vandrede gjennem Salen, hvis m\u00f8rker\u00f8de V\u00e6gge omfatte Basreliefs af Thorvaldsen og fremh\u00e6ve de smukke Buster og Statuer; udenfor heldede sig op til Vinduet Rosenh\u00e6kken med sin bladl\u00f8se Green med de r\u00f8de Hyben og den dr\u00f8mte, ved Sommerlivet inde i Salen, at den selv endnu var ung og blomstrende, og at hver Hyben var en Knop, der imorgen vilde aabne sig. Og Nissen sad paa Br\u00f8ndkanten og slog Takt med sine smaa F\u00f8dder, den lille Fugl qviddrede, \u201cher er smukt i Norden! her er godt i Norden!\u201d og dog fl\u00f8i Fuglen til de varme Lande! og Digteren gjorde det samme.<\/p>\n

Tydskland: Erindring fra Dampskibet St\u00f8ren<\/strong><\/p>\n

Der laae ved St\u00f8rens Vande to smaa Huse, hvert paa sin Side af Floden, hvert pynteligt med en gr\u00f8n Gavl og et Par Buske, men udenfor det ene hang N\u00e6ttet udsp\u00e6ndt, og en stor Fl\u00f8i dreiede sig i Vinden: hvor tidt havde ikke to smukke \u00d8ine fra det ene lille Huus seet over paa denne Fl\u00f8i, naar den dreiede sig og et trofast Hjerte da sukket dybt!<\/p>\n

Vi tog her en smuk ung Kone ombord, hun var af hvad man kalder den ringere Stand, men saa festligt kl\u00e6dt, saa ung, smuk og med et lille deiligt Barn ved Brystet. Fra begge Husene nikkede Folk til hende, de \u00f8nskede hende Lykke og Gl\u00e6de! Fl\u00f8ien dreiede sig saa den peb, men hendes smukke \u00d8ine saae ikke mere efter den; thi nu br\u00f8d hun sig ikke om at vide, hvad Vinden var! \u2013 og vi foer afsted. Alt var gr\u00f8nt, men fladt og altid det samme; den lille Flod gj\u00f8r Bugt paa Bugt.<\/p>\n

Nu vare vi paa Elben, den store Kongevei fra Tydskland! og Skibe kom og gik; Baade satte tvers over; vi maatte ogsaa over til Hannoveransk Side for at hente Passagerer og derpaa til Holstensk Side og atter igjen til Hannoveransk; og saa fik vi dog ingen Passagerer! jeg saae paa den unge Kone; hun syntes ligesaa utaalmodig, som jeg; hun var altid forude og stirrede, med Haanden over de smukke \u00d8ine; var det Hamborgs Taarne hun s\u00f8gte? \u2013 Hun kyssede et Par Gange sit Barn, smilede og havde dog Taarer i \u00d8inene! \u2013 To Dampskibe foer os forbi; et Skib for fulde Seil f\u00f8rte Udvandrende til Amerika. Foran os laae et pr\u00e6gtigt Fart\u00f8i, det var lige kommet derfra, og laae under Opseiling, Vinden var stik imod, Flaget vaiede! idet vi n\u00e6rmede os, blev en Baad gjort l\u00f8s, fire Matroser grebe Aarene, en rask, sortskj\u00e6gget Mand, han saae ud til at v\u00e6re Styrmand ombord, dreiede Roret, vi laae stille og den unge Kone mere fl\u00f8i end gik med sit Barn, der sov; i et Nu var hun i den lette gyngende Baad og i Armene paa den sortskj\u00e6ggede brune Mand. Det var et Kys! det var Bouquetten af et langt Aars s\u00f8de L\u00e6ngsel: og Barnet vaagnede og gr\u00e6d, og Manden kyssede det og holdt Konen om Livet, og den lille Baad vippede op og ned med dem, som om den sprang med af Gl\u00e6de, og de brune Matroser nikkede til hverandre: \u2013 men vi seilede afsted, jeg saae ud paa de flade, n\u00f8gne Kyster.<\/p>\n

Tydskland: Liszt<\/strong><\/p>\n

Det var i Hamborg i Hotellet: Stads London, Liszt gav Concert! Salen var i nogle faa \u00d8ieblikke propfuld, jeg kom for silde, men jeg fik dog den bedste Plads t\u00e6t op til Tribunen hvor Fortepianoet stod, thi man skaffede mig op ad en Bagtrappe. Liszt er en af Kongerne i Tonernes Rige, og til ham f\u00f8rte mit Selskab mig, som sagt, op ad en Bagtrappe, det skammer jeg mig ikke ved at bekjende.<\/p>\n

Salen, ja selv Sidev\u00e6relserne, straalede af Lys, Guldkj\u00e6der og Diamanter! ikke langtfra, hvor jeg stod, laae i en Sopha en J\u00f8depige, fed og pyntet, hun lignede en Hvalros med Vifte. Solide Hamborger-Kj\u00f8bm\u00e6nd stod murede op paa hverandre, som var det en vigtig B\u00f8rs-Sag der skulde afhandles; der sad dem et Smiil ved Munden, som havde de alt kj\u00f8bt Papirer og vundet utroligt. Den mythologiske Orpheus kunde ved sit Spil s\u00e6tte Stene og Tr\u00e6er i Bev\u00e6gelse, den nye Orpheus-Liszt havde alt f\u00f8r sit Spil electriseret dem; Rygtet havde med sin m\u00e6gtige Nimbus aabnet \u00d8ine og \u00d8re paa Folket, saa det alt syntes at erkjende og h\u00f8re det som vilde f\u00f8lge! jeg selv f\u00f8lte i Straalerne af disse mange flammende \u00d8ine, denne forventningsfulde Hjertebanken, N\u00e6rmelsen af en stor Genius, der med dristig Finger afpeger Gr\u00e6ndsen for sin Kunst i vor Tidsalder!<\/p>\n

I London, denne Maskinernes store Verdens-By, eller i Hamborg, dette europ\u00e6iske Handels-Contoir, bliver det charakteristisk, f\u00f8rste Gang at h\u00f8re Liszt, da svarer Tid og Sted til hinanden, og i Hamborg skulde jeg h\u00f8re ham. Vor Tidsalder er ikke l\u00e6nger Phantasiens og F\u00f8lelsens, den er Forstandens, den techniske F\u00e6rdighed i enhver Kunst og i enhver Haandtering er nu en almindelig Betingelse for deres Ud\u00f8velse, Sprogene ere blevne saa uddannede, at det n\u00e6sten h\u00f8rer til at skrive Stiil, det at kunne s\u00e6tte sine Tanker i Vers, der for et halvhundrede Aar siden vilde have gjaldt for en sand Digters Arbeider; i hver stor By finder man i Dusinviis Folk, der exeqverer Musik, med en saadan F\u00e6rdighed at de for tyve Aar siden kunde have ladet sig h\u00f8re som Virtuoser. Alt Technisk, saavel det Materielle, som det Aandelige er i vor Tid i sin h\u00f8ieste Udvikling, vor Tid erholder herved en Flugt, selv i de d\u00f8de Masser!<\/p>\n

Vore Verdens-Genier, ere de ikke Mode-Skummet kun af denne Brydning i vor Tidsudvikling, men \u00e6gte Aander, maae kunne udholde den kritiske S\u00f8nderlemmelse og h\u00e6ve sig h\u00f8it over det der kunde tilegnes; de maae, hver paa deres aandelige Plads, ikke blot udfylde den, men give noget Mere! \u2013 de maae som Coraldyret s\u00e6tte endnu en St\u00f8rrelse til Kunstens Tr\u00e6, eller deres Virksomhed er ingen!<\/p>\n

I den musikalske Verden har vor Tid to Pianoets Fyrster, der saaledes fylde deres Plads, det er Thalberg og Liszt.<\/p>\n

Som et electrisk Slag gik det gjennem Salen, da Liszt traadte ind, de fleste Damer reiste sig, det var som kom der en Solglands over hvert Ansigt, som om alle \u00d8ine modtog en kj\u00e6r, elsket Ven! \u2013 jeg stod ganske n\u00e6r ved Kunstneren, det er en mager, ung Mand, et langt m\u00f8rkt Haar hang om det blege Ansigt; han hilsede og satte sig ved Claveret! Hele Liszts Ydre og Bev\u00e6gelighed viser strax en af disse Personligheder, man bliver opm\u00e6rksom paa i og alene ved deres Eiendommelighed; Guddomshaanden har paatrykt dem et eget Stempel, der gj\u00f8r dem kjendelig mellem Tusinde. Som Liszt der sad foran Fortepianoet, var paa mig det f\u00f8rste Indtryk af hans Personlighed, dette Udtryk af st\u00e6rke Lidenskaber i hans blege Ansigt, at han forekom mig en D\u00e6mon, der var naglet fast til det Instrument<\/p>\n

hvorfra Tonerne udstr\u00f8mmede, de kom fra hans Blod, fra hans Tanker; han var en D\u00e6mon, der skulde spille sin Sj\u00e6l fri; han var paa Torturen, Blodet fl\u00f8d og Nerverne zittrede; men alt som han spillede svandt det D\u00e6moniske, jeg saae det blege Ansigt face et \u00e6dlere og skj\u00f8nnere Udtryk, den guddommelige Sj\u00e6l lyste ud af hans \u00d8ine, ud af hvert Tr\u00e6k, han blev skj\u00f8n, som Aand og Begeistring kan gj\u00f8re det!<\/p>\n

Hans \u201cValse infernale\u201d er mere end et Daguerreotyp-Billede af Meyerbeers Robert! \u2013 vi stage ikke udenfor og beskue det kjendte Maleri, nei vi s\u00e6ttes ind i det, vi stirre ned i Dybet selv og opdage nye hvirvlende Skikkelser. Det l\u00f8d ikke som et Fortepianos Str\u00e6nge klang, nei, hver Tone syntes klingende Vanddraaber!<\/p>\n

Den, som beundrer Kunsten i technisk F\u00e6rdighed, maa b\u00f8ie sig for Liszt, den, som det Geniale, det af Gud givne henriver, b\u00f8ier sig endnu dybere! vor Tids Orpheus har ladet Tonerne bruse gjennem Maskinernes store Verdens-By og man fandt og erkjendte, som en Kj\u00f8benhavner har sagt, \u201chans Fingre ere lutter Jernbaner og Dampmaskiner,\u201d hans Genius endnu m\u00e6gtigere til at drage Verdensaanderne sammen, end alle Jernbaner om Jorden. Vor Tids Orpheus har ladet Tonerne klinge i det europ\u00e6iske Handels-Contoir og, i det mindste i \u00d8ieblikket, troede Folket Evangeliet: Aandens Guld har en m\u00e6gtigere Klang end Verdens.<\/p>\n

Man bruger tidt, uden at tydeliggj\u00f8re sig det, Udtrykket: et Hav af Toner, og et saadant er det der str\u00f8mmer ud fra Fortepianoet, hvor Liszt sidder. Instrumentet synes forvandlet til et heelt Orchester, det formaae ti Fingre, der eie en F\u00e6rdighed der kunde kaldes fanatisk, de f\u00f8res af den m\u00e6gtige Genius; det er et Hav af Toner, der just i sit Opr\u00f8r er et Speil for hvert gl\u00f8dende Gemyts \u00f8ieblikkelige Livs-Opgave. Jeg har truffet paa Politikere, der ved Liszts Spil begreb, at den rolige Borger kunde gribes ved Marseillaisens Toner, til at tage Gev\u00e6ret, styrte sig fra Hjem og Arne og kj\u00e6mpe for en Idee! jeg har ved hans Spil seet rolige Kj\u00f8benhavnere med dansk Efteraars-Taage i Blodet blive politiske Bacchanter; Mathematikere have svimlet i Klangfigurer og Beregninger om Lyden.<\/p>\n

Unge Hegelianere, og det de virkelig begavede, ikke de d\u00f8de Hoveder, der kun ved Philosofiens galvaniske Str\u00f8m gj\u00f8re en aandelig Grimasse, skuede i dette Tonehav Videnskabens b\u00f8lgeformige Fremskriden mod Fuldendelsens Kyst, Digteren fandt i den sit hele Hjertes Lyrik eller det rige Kl\u00e6demon for sine dristigste Skikkelser! \u2013 den Reisende, ja jeg slutter fra mig selv, han faaer Tonebilleder af hvad han seer eller skal see, jeg h\u00f8rte hans Spil, som en Ouverture til min Reise, jeg h\u00f8rte hvor mit eget Hjerte bankede og bl\u00f8dte ved Afskeden fra Hjemmet; jeg h\u00f8rte B\u00f8lgernes Levvel, B\u00f8lgerne, som jeg igjen f\u00f8rst skulde h\u00f8re ved Terracinas Klipper; det klang som Orgeltoner fra Tydsklands gamle Domkirker, Gletscherne rullede fra Alpernes Bjerge og Italien dandsede i Carnevals-Dragt og slog med sin Brix medens det i Hjertet t\u00e6nkte paa C\u00e6sar, Horats og Raphael! Det br\u00e6ndte fra Vesuv og \u00c6tna, Dombasunen l\u00f8d fra Gr\u00e6kenlands Bjerge, hvor de gamle Guder ere d\u00f8de, Toner jeg ikke kjendte, Toner jeg ei har Ord for, tydede paa Orienten, Phantasiens Land, Digterens andet F\u00e6dreland!<\/p>\n

Da Liszt havde endt sit Spil, regnede der Blomster ned omkring ham, unge nydelige Piger, gamle Damer, der ogsaa engang havde v\u00e6ret nydelige Piger, kastede hver sin Bouquet; han havde jo kastet tusinde Tonebouquetter i deres Hjerte og Hoved. Fra Hamborg vilde Liszt flyve til London! der udkaste nye Tonebouquetter, der dufte Poesi over det materielle Hverdagsliv! den Lykkelige, der saaledes kan reise sit hele Liv! altid see Folk i deres aandelige S\u00f8ndagskl\u00e6der, ja selv i Begeistringens Brudedragt! Mon jeg oftere m\u00f8der ham? var min sidste Tanke! og Tilf\u00e6ldet vilde at vi skulde m\u00f8des paa Reisen, m\u00f8des et Sted hvor jeg og min L\u00e6ser mindst kunde t\u00e6nke; m\u00f8des, blive Venner og atter skilles; dog det h\u00f8rer til de sidste Capitler af denne Flugt. Nu drog han til Vittorias By, jeg til Gregor den Sextendes.<\/p>\n

Tydskland: Pigen Fra Orleans ( en Skizze)<\/strong><\/p>\n

Vi vare alt saa godt som over Elben. Dampskibet gled paa Hannoveransk Side mellem de lave gr\u00f8nne \u00d8er, der viste os B\u00f8nder-huse og Grupper af Qv\u00e6g. Jeg saae glade B\u00f8rn lege mellem de halv optrukne Baade og t\u00e6nkte paa hvor snart denne Leg var forbi, hvorledes de maaskee snart fl\u00f8i langt ud i Verden, voxte til, og saae da i Erindringen disse flade, smaa \u00d8er, som hesperiske Haver med deres Barndoms Guld\u00e6bler og Oranger.<\/p>\n

Vi vare ved Haarburg; hver saae til at alt hans T\u00f8i kom paa Dragernes B\u00f8r, men en h\u00f8i, noget fyldig Dame, med en stolt Holdning, der ikke harmonerede til den afblegede Sirtses Kjole og den vist flere Gange vendte Kaabe, rystede med Hovedet til hver Karl, der strakte sin Haand ud mod hendes lille Randsel, som hun selv holdt i Haanden; det var aldeles en Mandfolke-Randsel; hun vilde ei slippe den, det var som gjemte den en kostbar Skat. Langsomt vandrede hun efter alle os Andre ind i den stille By.<\/p>\n

For mig og een af de Medreisende d\u00e6kkede man et lille Bord og spurgte om en Tredie ikke nok kunde tage Plads her, og denne Tredie indfandt sig, det var Damen i den afblegede Kjole; en stor, noget slidt Boa hang hende l\u00f8st om Halsen, hun var meget tr\u00e6t.<\/p>\n

\u201cJeg har reist hele Natten,\u201d sagde hun; \u201cjeg er Skuespillerinde! jeg kommer fra L\u00fcbeck, hvor jeg iaftes spillede! og hun sukkede dybt og l\u00f8ste Kappebaandet.<\/p>\n

\u201cHvad er Deres Fag!\u201d spurgte jeg.<\/p>\n

\u201cDe angribende Roller!\u201d svarede hun og kastede den lange Boa kj\u00e6kt over Skulderen. \u201cJeg var i Aftes Pigen fra Orleans! jeg reiste strax ved Stykkets Slutning, da man venter mig i Bremen; imorgen tr\u00e6der jeg op der, i samme Stykke,\u201d og hun trak Veiret meget dybt og kastede Boaen igjen over den anden Skulder.<\/p>\n

Hun forlangte strax Extra-Post, men kun en lille Eensp\u00e6nder Vogn, helst en af Vertens Vogne og kun en Dreng med, thi til N\u00f8d kunde hun selv kj\u00f8re. \u201cMan maa is\u00e6r paa en Reise v\u00e6re oeconomisk!\u201d sagde hun; jeg betragtede hendes blege Ansigt; hun var vist tredive Aar, havde sikkert v\u00e6ret meget smuk \u2013 endnu spillede hun jo Pigen fra Orleans og kun de angribende Roller.<\/p>\n

En Time efter sad jeg i Diligencen; Posthornet klang gjennem Haarburgs d\u00f8de Gader, en lille Karre kj\u00f8rte foran, den dreiede til Side, og holdt, at vi kunde komme fort; jeg saae ud, det var Pigen fra Orleans med sin lille Randsel mellem sig og en Dreng, der skulde v\u00e6re Kudsk; hun hilsede, som en Fyrstinde, tilkastede os et Kys med Haanden; den lange Boa fl\u00f8i hen over hendes Skulder; vor Postillon bl\u00e6ste et lystigt Stykke; men jeg t\u00e6nkte paa Pigen fra Orleans, den gamle Skuespillerinde, paa Karren, der imorgen skulde holde sit Indtog i Bremen, og jeg blev veemodig ved hendes Smiil og ved Postillonens lystige Musik. Og saa foer vi hver vore Veie over Heden.<\/p>\n

Tydskland: Jernbanen<\/strong><\/p>\n

Da mange af mine L\u00e6sere ikke have seet en Jernbane, vil jeg f\u00f8rst see at give disse et Begreb om en saadan. Vi ville tage en almindelig Landevei, den kan l\u00f8be lige, den kan slaae en Bugt, det er det samme, men jevn maa den v\u00e6re, jevn som et Stue-Gulv, og derfor spr\u00e6ngte vi ethvert Bjerg, som stiller sig for den, vi bygge paa st\u00e6rke Buer en Bro over Sumpe og dybe Dale, og naar da den jevne Vei er for os, l\u00e6gge vi der, hvor Hjulsporene ville gaae, Jernskinner, om hvilke Vognhjulene kunne gribe fat. Dampmaskinen sp\u00e6ndes foran med sin Mester paa, der veed at styre og standse den, Vogn kj\u00e6des ved Vogn med Mennesker eller Qv\u00e6g, og s\u00e5 kj\u00f8rer man.<\/p>\n

Paa ethvert Sted af Veien vides Time og Minut, naar Vognr\u00e6kken vil indtr\u00e6ffe, man h\u00f8rer ogsaa milevidt Signalpibens Lyd, naar Toget er i Fart, og rundt om, hvor Biveie for almindelige Kj\u00f8rende og Gaaende skj\u00e6re Jernbanen, slaaer den opstillede Vagt Tr\u00e6bommen ned for dem, og de gode Folk maae vente til vi have passeret; langs Banen, alle de Mile den str\u00e6kker sig, ere smaa Huse reiste saa langt fra hinanden, at de, som staae Vagt, kunne see hinandens Flag og betids vide at holde Banen reen, at ingen Steen eller Qvist ligger over Skinnerne.<\/p>\n

See, det er en Jernbane! jeg vil haabe, man har forstaaet mig.<\/p>\n

Det var f\u00f8rste Gang i mit Liv, jeg skulde see en saadan. En halv Dag og den paaf\u00f8lgende Nat havde jeg reist med Diligence den skr\u00e6kkelige slette Vei fra Braunschweig til Magdeburg, tr\u00e6t kom jeg herhid, og en Time efter skulde jeg igjen afsted med Dampvognen.<\/p>\n

Jeg vil ikke n\u00e6gte, at jeg havde forud en Fornemmelse, som jeg vil kalde Jernbane-Feber, og denne var paa sit H\u00f8ieste, da jeg traadte ind i den storartede Bygning, hvorfra Vognr\u00e6kken kj\u00f8rer ud. Her var en Tr\u00e6ngsel af Reisende, en L\u00f8ben med Kufferter og Nats\u00e6kke, en Susen og Surren af Maskiner, som Dampen v\u00e6ltede ud af. Man veed f\u00f8rste Gang ikke ret hvor man t\u00f8r staae, at ikke en Vogn eller en Dampkjedel eller en Kasse med Reisegods skal flyve over os; rigtignok staaer man sikker paa en fremspringende Altan, Vognene, man skal ind i, ligge i R\u00e6kke t\u00e6t op til den, som Gondoler ved en Quai, men nedenfor i Gaarden krydser, som Trolddoms Baand, den ene Jernskinne den anden, og det er ogsaa Trolddoms-Baand, som den menneskelige Kl\u00f8gt har slagen; til disse skulle vore magiske Vogne holde sig, komme de udenfor Tryllebaandet, ja, saa gjelder det Liv og Lemmer. Jeg stirrede paa disse Vogne, paa Locomotiver, l\u00f8se Karrer, vandrende Skorstene og Gud veed hvad, de l\u00f8b som i en Trylleverden mellem hverandre; Alting syntes at have Been! og nu denne Damp og denne Susen i Forening med Tr\u00e6ngselen for at faae Plads, denne Stank af T\u00e6lle, Maskinernes taktm\u00e6ssige Gang og den udladte Damps Piben og Sn\u00f8ften forst\u00e6rkede Indtrykket, og er man her, som sagt, for f\u00f8rste Gang, da t\u00e6nker man paa at v\u00e6lte, br\u00e6kke Arme og Been, springe i Luften eller knuses ved at st\u00f8de sammen med en anden Vognr\u00e6kke; men jeg troer, at det kun er f\u00f8rste Gang, man t\u00e6nker derpaa.<\/p>\n

Vognr\u00e6kken her dannede tre Afdelinger, de to f\u00f8rste ere magelige lukkede Vogne, aldeles som vore Diligencer, kun meget bredere, den tredie er aaben og utrolig billig, saa at selv den fattigste Bonde tager med, det bliver ham mindre dyrt, end om han skulde gaae den lange Vei og styrke sig i Vertshuset eller overnatte paa Reisen. \u2013 Signalpiben lyder \u2013 men den lyder ikke smukt, den har meget tilf\u00e6lles med Svinets Svanesang i det Kniven tr\u00e6nger det gjennem Halsen; man s\u00e6tter sig ind i den mageligste Karreet, Conducteuren lukker D\u00f8ren i for os, og tager N\u00f8glen til sig, men vi kunne lade Vinduet gaae ned, nyde den friske Luft uden at frygte for nogen Uleilighed af Lufttrykket; man har det aldeles som i enhver anden Vogn, kun mere mageligt, man udhviler sig her, naar man kort forud har gjort en angribende Reise.<\/p>\n

Den f\u00f8rste Fornemmelse er en ganske sagte Rykken i Vognene, og nu ere Kj\u00e6derne sp\u00e6ndte, som holde disse sammen; Signalpiben lyder igjen og Farten begynder, men langsomt, de f\u00f8rste Skridt gaaer det sagte, som om en Barnehaand trak den lille Vogn. Hurtigheden tager um\u00e6rkelig til, men Du l\u00e6ser i din Bog, seer paa dit Kort, og veed endnu ikke ret om Farten er begyndt, thi Vognen glider, som en Kane paa den jevne Sneemark. Du seer ud af Vinduet og opdager, at Du jager afsted, som med Heste i Galop; det gaaer endnu hurtigere, Du synes at flyve, men her er ingen Rysten, intet Lufttryk, Intet af hvad Du t\u00e6nkte Dig ubehageligt!<\/p>\n

Hvad var det R\u00f8de, der som et Lyn foer t\u00e6t forbi? Det var en af de Vagthavende, der stod med sin Fane. See kun ud! og de n\u00e6rmeste ti til tyve Alen er Marken en piilsnar Str\u00f8m, Gr\u00e6s og Urter l\u00f8be i hverandre, man fager en Idee om at staae udenfor jorden og see denne dreie sig; det piner \u00d8iet at h\u00e6fte det l\u00e6nge i samme Retning; men Du seer nogle Favne l\u00e6ngere bort, da bev\u00e6ge sig de andre Gjenstande ikke hurtigere, end vi see dem bev\u00e6ge sig n\u00e5r vi kj\u00f8re godt, og l\u00e6ngere ud mod Horizonten synes Alt at staae stille, man har ganske og aldeles Skuet og Indtrykket af den hele Egn.<\/p>\n

Saaledes just skal der reises gjennem flade Lande! Det er som By ligger t\u00e6t ved By; nu kommer een, nu atter een! man kan ret t\u00e6nke sig Tr\u00e6kfuglenes Flugt, saaledes maa de lade Byerne efter sig. De almindeligt Kj\u00f8rende, som man seer paa Sideveiene, synes at holde stille, Hestene foran Vognene l\u00f8fte F\u00f8dderne, men de synes at s\u00e6tte dem igjen paa samme Sted, og saa ere vi dem forbi.<\/p>\n

Det er en temmelig bekjendt Anecdote om en Americaner, der f\u00f8rste Gang kj\u00f8rte med Dampvogn, at han ved idelig at see den ene Milep\u00e6l fare forbi efter den anden, troede at han kj\u00f8rte over en Kirkegaard og saae Monumenter; jeg skulde derfor ikke anf\u00f8re den, men den charakteriserer ganske Hurtigheden og jeg havde den i Tanker, skj\u00f8ndt man her ingen Milep\u00e6le seer, de r\u00f8de Signal-Faner maatte da v\u00e6re det, og den samme Americaner kunde have sagt her: hvorfor ere alle Mennesker i Dag ude med r\u00f8de Faner!<\/p>\n

Jeg vil derimod fort\u00e6lle, at da vi foer forbi et Plankev\u00e6rk, som jeg saae forkortet til en Stang, sagde en Mand ved Siden af mig: \u201csee nu ere vi i Fyrstend\u00f8mmet C\u00f6then,\u201d og saa tog Manden sig en Priis, b\u00f8d mig ogsaa Daasen, jeg bukkede, pr\u00f8vede Tobakken, n\u00f8s og spurgte saa: \u201chvorl\u00e6nge ere vi nu i C\u00f6then?\u201d \u2013 \u201cO, \u201csvarede Manden, \u201cder vare vi ude af, idet De n\u00f8s!\u201d<\/p>\n

Og dog kunne Dampvognene gaae dobbelt saa hurtigt som her; hvert \u00d8ieblik er man ved en ny Station, hvor Passagererne skulle s\u00e6ttes af og andre optages, Farten bliver herved formindsket, man standser et Minut, og ind af de aabne Vinduer r\u00e6kke Opvartere os Forfriskninger, lette og solide, ganske som vi behage! de stegte Duer flyve, for Betaling, bogstaveligt lige ind i Munden, og saa jager man afsted, sladdrer med sin Nabo, l\u00e6ser i en Bog, eller skotter til Naturen, hvor tidt en Skare K\u00f8er med Forbauselse dreier sig rundt, eller nogle Heste rive sig l\u00f8s og flygte fordi de see, at tyve Vogne kunne komme frem i Verden uden dem, og det endnu hurtigere end om de skulde hj\u00e6lpe til, og saa er man pludselig igjen under Tag, hvor Vognr\u00e6kken standser, man har kj\u00f8rt sine femten Miil i tre Timer, er i Leipzig. Samme Dag, fire Timer efter, gaaer det herfra igjen en lignende Vei-L\u00e6ngde i samme Tid, men gjennem Bjerge og over Floder \u2013 og saa er man i Dresden.<\/p>\n

Jeg har h\u00f8rt Flere sige, at ved Jernbanerne var al Reise-Poesi borte, og at man foer det Smukke og Interessante forbi; hvad dette sidste angaaer, da staaer det jo Enhver frit for at blive paa hvilken Station han vil, og der see sig om til den n\u00e6ste Vognr\u00e6kke kommer; og hvad det angaaer, at al Reise-Poesi forsvinder, da er jeg af en aldeles modsat Mening. Det er i de snevre, fuldpakkede Reisevogne og Diligencer, at Poesien forsvinder, man bliver her sl\u00f8v, man plages i den bedste Aarstid af St\u00f8v og Hede, og om Vinteren af slette Veie; Naturen selv faaer man ikke her i st\u00f8rre Portioner, men vel i l\u00e6ngere Drag, end i Dampvognen.<\/p>\n

O, hvilket Aandens Storv\u00e6rk er dog denne Frembringelse! man f\u00f8ler sig jo m\u00e6gtig, som en Oldtids Troldmand! vor magiske Hest sp\u00e6nde vi for Vognen, og Rummet forsvinder, vi flyve som Skyerne i Storm, som Tr\u00e6kfuglene flyve! vor vilde Hest fnyser og sn\u00f8fter, den sorte Damp stiger ud af hans N\u00e6seboer. Raskere kunde ikke Mephistopheles flyve med Faust paa sin Kappe! vi ere ved naturlige Midler i vor Tid lige saa st\u00e6rke, som man i Middelalderen har troet, at kun Dj\u00e6velen kunde v\u00e6re det! vi ere ved vor Kl\u00f8gt komne paa Siden af ham, og f\u00f8r han selv veed det, ere vi ham forbi.<\/p>\n

Jeg erindrer kun faa Gange i mit Liv, jeg saaledes har f\u00f8lt mig greben som her, saaledes med al min Tanke ligesom skuet Gud Ansigt til Ansigt. Jeg f\u00f8lte en Andagt, som jeg kun som Barn har f\u00f8lt den i Kirken, og som \u00c6ldre i den solbelyste Skov eller paa det blikstille Hav en stjerneklar Nat! I Poesiens Rige ere ikke F\u00f8lelsen og Phantasien de eneste, der herske, de have en Broder, der er ligesaa m\u00e6gtig, han kaldes Forstanden, han forkynder det evige Sande, og i dette ligger Storhed og Poesi!<\/p>\n

Tydskland: Gellerts Grav<\/strong><\/p>\n

Paa een af Kirkegaardene i Leipzig er Gellert begravet. Da jeg 1830 f\u00f8rste Gang var i Tydskland, bes\u00f8gte jeg denne Grav; Oehlenschl\u00e6gers aandrige Datter Charlotte var da hos Brockhaus i Bes\u00f8g, hun f\u00f8rte mig derhen og viste mig Digterens Grav. Tusinde Navne vare ridsede i Gravstenen og skrevne paa Tr\u00e6gitteret; vi skreve ogsaa vore Navne og hun br\u00f8d en Rose af Graven og gav mig til Erindring om Stedet.<\/p>\n

Nu ti Aar efter gik jeg alene denne Vei; let fandt jeg Kirkegaarden, men Graven selv kunde jeg ikke finde, jeg spurgte en fattig gammel Kone om, hvor Gellert laae begravet, og hun viste mig Stedet. \u201cGode Mennesker blive altid s\u00f8gte!\u201d sagde den Gamle, \u201cHan var en stor Mand!\u201d og hun saae med stille Andagt paa den simple Grav.<\/p>\n

Jeg s\u00f8gte, mellem de mange skrevne Navne, de to, der sattes, da jeg sidst var her, men Gitteret var nys opmaler, ja maaskee flere Gange opmalet siden; nye Navne stode skrevne, kun Navnet paa Gravstenen, Gellerts Navn, var det samme. Det vil findes, naar de nysskrevne ere forsvundne og nye skrevne igjen; det ud\u00f8delige Navn staaer, Menneskesl\u00e6gtens enkelte Navne udslettes.<\/p>\n

Den gamle Kone br\u00f8d en Rose af til mig, en Rose, saa ung og frisk, som den, hvilken Charlotte selv i al Ungdoms Friskhed gav mig paa samme Sted; og jeg huskede saa levende paa hende, hun den friske Rose, der nu er i Graven! hun, hvis Sj\u00e6l og Tanke aandede Livs Lyst og Ungdoms Mod. Denne Gang skrev jeg ikke mit Navn paa Gitteret; jeg gjemte den hvide Rose paa mit Bryst og min Tanke var hos de D\u00f8de.<\/p>\n

Tydskland: N\u00fcrnberg<\/strong><\/p>\n

Wenn einer Deutschland kennen<\/p>\n

Und Deutschland lieben soll,<\/p>\n

Darf man ihm N\u00fcrnberg nennen,<\/p>\n

Der edlen K\u00fcnste voll;<\/p>\n

Die nimmer nicht veraltet,<\/p>\n

Die treue fleiss\u2019ge Stadt;<\/p>\n

Wo D\u00fcrers Kunst gewaltet,<\/p>\n

Und Sachs gesungen hat.<\/p>\n

Schenkendorf.<\/p>\n

Historien om Casper Hauser b\u00e6rer ganske Pr\u00e6get af et foregaaende Aarhundrede, ja, i hvor sandf\u00e6rdig vi end vide den er, kunne vi dog ikke ret placere den i vor Tid; dog, skal den spille i denne, maatte blandt Tydsklands store St\u00e6der, som ogsaa Tilf\u00e6ldet var, N\u00fcrnberg v\u00e6re Scenen.<\/p>\n

Man fort\u00e6ller om Kotzebue, at han har skrevet \u201cKorsridderne\u201d for Decorationerne, som Scenen allerede havde, man kunde saaledes n\u00e6sten falde paa at Casper Hauser var skrevet for Staden N\u00fcrnberg; thi naar man undtager Augsborg, forekommer ingen Stad ved sit Ydre saaledes at f\u00f8re tilbage i Middelalderen, som den gamle frie \u201cReichsstadt\u201d : N\u00fcrnberg.<\/p>\n

Da jeg for flere Aar siden var i Paris, saae jeg et Panorama af den senere verdensber\u00f8mte Daguerre, det forestillede, troer jeg, Deyen af Algiers Sommerslot; man saae fra det flade Tag ud over Haven, Bjergene og Middelhavet; men for ret at stemme og forberede Beskuerne, kom man f\u00f8rst gjennem et Par V\u00e6relser, der vare ganske \u00f8sterlandsk drapperede, og igjennem smaa Vinduer saae man ud over Toppen af en Palme eller over h\u00f8ie Cacter; jeg maatte t\u00e6nke paa dette Arrangement ved, gjennem det gamle Franken at rulle ind i N\u00fcrnberg. Fra man i Staden Hof er kommet paa bayrisk Grund, begynder Alt, lidt efter lidt, at underst\u00f8tte Phantasien, der i N\u00fcrnberg agter at dr\u00f8mme sig tilbage i Middelalderen og have en correct og velordnet Scene for sin Dr\u00f8m.<\/p>\n

Efter at have passeret M\u00fcnchberg, vare vi i Bjergene, og Egnen fik mere og mere romantisk Characteer. Alt laae i Aftenbelysning. Bjerget: \u201cder Ochsenkopf\u201d, det st\u00f8rste her, var ganske skjult i vaade Skyer, Veien blev snever og m\u00f8rk; ved Bernech indsluttedes den ganske af stede Klippev\u00e6gge; til Venstre, nogle Alen over os, laae et forfaldent Taarn, der i gamle Dage vist har behersket Indgangen her. Bernech selv, med sine ujevne Gader, Lysene, der bev\u00e6gede sig indenfor de smag Vinduer i de gamle Huse, Postillonens Musikstykke, der klang veemodig, som Melodien til en gammel Folkevise, Alt aandede os Romantik i Tanken. Jeg f\u00f8lte Lyst til at l\u00e6gge Ord under disse Moltoner, Ord om R\u00f8verridderen, der laae paa Udkig oppe i det gamle Taarn, mens N\u00fcrnberger Kj\u00f8bm\u00e6nd kom med deres Varer i den dybe Huulvei; Ord om Overfaldet i den maaneklare Nat, saaledes som den r\u00f8de og hvide Main saae det og siden fortalte det for Broder Rhin, under de viinl\u00f8vkrandsede Kyster.<\/p>\n

Vi foer gjennem Bayre\u00fcth, Jean Pauls By; og snart i Morgentaage \u00f8inede vi det gamle, storartede N\u00fcrnberg.<\/p>\n

Da jeg kom det ganske n\u00e6r, saae dets gamle gr\u00e6sgroede Voldgrave, dets dobbelte Mure, de mange Porte med Taarne opf\u00f8rte i Form af opreiste Kanoner, de velbyggede Gader, herlige Br\u00f8nde og gothiske Bygninger, maatte jeg erkjende: Du er dog Bayerns Hovedstad! vel har Du maattet give din Krone til M\u00fcnchen, men din kongelige V\u00e6rdighed, din eiendommelige Storhed b\u00e6rer Du endnu! Under dit Scepter rakte Borgerflid, Kunst og Videnskab hverandre Haanden; vidt over Land l\u00f8d Adam Krafts Hammerslag og Mester Conrads og Andreas Klokker; Albrecht D\u00fcrers Billeder sang N\u00fcrnbergs Navn endnu h\u00f8iere end Skomageren Hans Sachs kunde det, og den gode Mester havde dog en ud\u00f8delig Stemme; Peter Vischer lod Malmet flyde i kj\u00e6kke Skj\u00f8nheds Billeder, som hans Tanke saae dem; Regiomontan h\u00e6vede dit Navn til Stjernerne, mens dine B\u00f8rn ved ham bleve st\u00f8rre, begreb det Nyttige og \u00c6dle. Marmoret formede sig til Skj\u00f8nheds-Billede, Tr\u00e6blokken forvandledes til et Kunstv\u00e6rk.<\/p>\n

Postillonen bl\u00e6ste gjennem N\u00fcrnbergs Gader; Husene ere forskjellige fra hinanden og dog pr\u00e6gede med samme Charakteer; og alle ere de gamle, men velvedligeholdte; de fleste malede gr\u00f8nne, nogle have Billeder paa Muren, andre ere prydede med fremspringende Karnapper og Altaner, gothiske Vinduer med smaa ottekantede Ruder indesluttes af tykke Mure; paa de spidse Tage kneiser den ene R\u00e6kke af Luger over den anderi og hver Luge har et lille Taarn. I store Metalskaale falde Springvandene, der omsluttes af kunstigt smeddede Gittere. \u2013 Dog, man kan ikke fort\u00e6lle Sligt, det maa males! havde jeg Evne dertil, da vilde jeg have stillet mig paa den murede gamle Bro over Floden, hvis gule Vand piler afsted og jeg vilde der have aftegnet de s\u00e6lsomt fremspringende Side-Huse, den gamle gothiske Bygning, der paa Buer, som Vandet str\u00f8mmer under, kneiser ud over Floden, og holder op til sig en lille h\u00e6ngende Have med h\u00f8ie Tr\u00e6er og blomstrende H\u00e6kke! Kunde jeg male, da vilde jeg gaae hen paa Torvet, tr\u00e6nge mig gjennem M\u00e6ngden og skizzere Springbr\u00f8nden der; vel pranger den ikke nu, som i gamle Dage, med dig Forgyldning, men alle de pr\u00e6gtige Malm-Figurer staae endnu. De syv Churfyrster, Judas Macchab\u00e6us, Julius C\u00e6sar, Hector! ja, det er ber\u00f8mte Folk! hele sexten smykke Br\u00f8ndens nederste S\u00f8ile-R\u00e6kke, og oven over tr\u00e6der Moses frem med alle Propheterne! Var jeg Maler, vilde jeg gaae til St. Sebaldus Grav, naar Sollyset faldt gjennem de brogede Kirkeruder paa Apostelstatuerne, som Peter Vischer gj\u00f8d af Malmet, og Kirke og Grav skulde blive tegnet, som de afspeilede sig i mit \u00d8ie; men jeg er ikke Maler, jeg kan ikke gjengive det. Jeg er Digter, og derfor spurgte jeg om Hans Sachs\u2019s Huus, og man viste mig ind i en Sidegade og pegede paa et Huus; det havde de gamle Former, men det var dog et nyt Huus, Hans Sachs\u2019s Billede prangede med hans Navn derpaa, men det var dog ikke det Huus, hvor han levede og syede Skoe. Det er Stedet, men Alt er nyt. Navn og Billed tyder paa, at her er et Vertshuus, der til Skildt b\u00e6rer hans Navn og Portrait. 6263 Comedier, Tragedier, Viser og Mestersange skulle v\u00e6re skrevne her. *)<\/p>\n

*) Hans Sachs er f\u00f8dt 1495. \u2020 1576 den 20de Januar.<\/p>\n

Fra Digterens Huus gik jeg til Kongens Slot, og denne Bygning harmonerer i Eet og Alt med det gamle N\u00fcrnberg; ridderlig Pragt udenfor og hyggeligt indenfor; her er h\u00f8ie Mure, Gaarden selv er snever, men det store gr\u00f8nne Lindetr\u00e6, som her groer, har Duft og Sagn, der gj\u00f8r Stedet hyggeligt og kj\u00e6rt. De smaa V\u00e6relser, hvor saameget Stort har r\u00f8rt sig, synes at udvide sig for Tanken, idet enhver Plet har en egen Interesse.*)<\/p>\n

*) I eet af V\u00e6relserne h\u00e6nger i en stor forgyldt Ramme et Digt, der udtaler denne Tanke; det er skrevet i vor Tid, af en Bogbinder Schneer, der boer i N\u00fcrnberg; Verset lyder saaledes:<\/p>\n

\u201cEnge wohnte man sonst, weit war es aber im Herzen.\u201d<\/p>\n

Also ert\u00f6nte uns j\u00fcngst \u201cLudwigs\u201d begeisterter Spruch.<\/p>\n

Drum \u2013 ist klein auch die Burg, in der einst die Kaiser gewohnet,<\/p>\n

F\u00fchlt sich gewiss hier Sein Herz heimisch im engen Gemach.<\/p>\n

De brogede Vaaben i Loftet, de gamle Helgenbilleder med stive gyldne Glorier, hvormed V\u00e6ggene ere pyntede, give selv det mindste Kammer en egen Storhed, den Tanken forlener enhver Ting, ved hvilken Phantasien s\u00e6ttes i Bev\u00e6gelse.<\/p>\n

Kakkelovnene, \u2013 de ere alle af Leer, store og malede gr\u00f8nne, \u2013 de kunde med deres tusinde forgyldte Figurer, disse christne og hedenske Billeder, give Stof til s\u00e6lsomme Eventyr. Hvilke Aftener kunde ikke her Barnet opleve og hendr\u00f8mme, naar Ilden i Ovnen oplyste disse vaabenmalede V\u00e6gge, og de gyldne Figurer traadte frem og forsvandt igjen, alt som Flammerne lyste; af Barnets Tanker kunde da Brentano ordne os et ud\u00f8deligt Eventyr.<\/p>\n

Jeg kom til at t\u00e6nke herpaa, idet jeg, medens Slotsfogeden f\u00f8rte mig om og opramsede Aarstal og Navne, betragtede hans lille Dreng, der fulgte os, men mange \u00d8ieblikke standsede for at lege i et Vindue. Jeg vilde hellere fortroligt have siddet med den Lille og h\u00f8rt ham fort\u00e6lle Sandhed og Dr\u00f8mme, og andet er i Grunden dog ikke de fleste Fort\u00e6llinger, som de \u00c6ldre give os og kalde historiske. Jeg gad i den maaneklare Nat staae med ham og see ud over den gamle gothiske By, hvis Taarne pege mod Stjernerne, som om de vilde tyde dem, see ud over Sletten, hvor Postillonens Horn klinger og da t\u00e6nke paa Wallensteins Ryttere, der her bl\u00e6ste til Kamp; i Taagerne, der sv\u00e6ve hen over Engen, vilde jeg see de svenske Ryttere, der kj\u00e6mpede for deres Tro.<\/p>\n

Jeg gad sidde med den Lille under Linden i den snevre Slotsgaard og med ham see, hvad Sagnet beretter om Eppelin, den vilde Ridder af Gailingen. Fra sin Ridderborg speidede han hvert Tog af N\u00fcrnberger-Kj\u00f8bm\u00e6nd, der med deres Varer drog til Staden, som Falken slog han ned paa sit Bytte; men nu var Falken fangen, den vilde Ridder sm\u00e6gtede i denne Borg, hvor Linden groer; hans D\u00f8ds-morgen kom og ham blev forundt, som det efter gammel, smuk Skik altid forundtes den D\u00f8dsd\u00f8mte, at han f\u00f8r sin D\u00f8d kunde udbede sig et \u00d8nske opfyldt, og Ridderen bad, om han endnu engang maatte ride sin tro Hest.<\/p>\n

Og Hesten vrinskede af Gl\u00e6de, bar stolt sin Herre om i den lille Gaard, og Ridderen klappede dens kraftige, slanke Hals, Musklerne syntes at svulme paa det \u00e6dle Dyr, dens Hove sloge i Steenbroen; altid kraftigere, altid raskere jog den i Kreds, sag F\u00e6ngselsvogtere og Krigsknegte maatte holde sig t\u00e6t op mod V\u00e6ggene, for ret at give den Plads; og de gjorde det trygt, thi Borgporten vidste de var vel tillaaset, Ridderen kunde ikke undvige. Skj\u00f8ndt kunde de have l\u00e6st i Hestens \u00d8ie, hvad der var at l\u00e6se, siger Kr\u00f8niken, da vilde de have standset Hesten i dens Flugt og bundet den vilde Ridders st\u00e6rke H\u00e6nder. Og hvad stod der i \u00d8iet! det talte sit stumme, men ildfulde Sprog:<\/p>\n

\u201cI denne elendige Gaard t\u00f8r ikke dit ridderlige Blod flyde! her t\u00f8r ikke dit virksomme, lystige Liv ende! skulde jeg ikke l\u00e6nger b\u00e6re Dig i det muntre Slag, gjennem de dybe Huulveie og de gr\u00f8nne Skove! jeg ikke oftere spise Havren, rakt mig af din tapre Haand! stol paa min uhyre Kraft, jeg redder Dig!\u201d<\/p>\n

Og Hesten h\u00e6vede sig; Ridderen trykkede Sporene i dens Sider, drog dybt sin Aande, b\u00f8iede sig hen over Dyrets Hals; \u2013 fra dens Jernskoe fl\u00f8i Funker, og det halve Under var skeer, thi Hesten stod paa Ringmuren, og snart fl\u00f8i de begge over den brede Borggrav og vare frelste.*)<\/p>\n

*) Fuldst\u00e6ndigere findes dette Sagn i \u201cN\u00fcrnbergsche Denkbl\u00e4tter\u201d 1840.<\/p>\n

Naar Vinden suser i Lindens Blade, fort\u00e6ller den derom.<\/p>\n

Nedenfor Borgen, i Gaden t\u00e6t ved, ligger et gammelt Bindingsv\u00e6rks Huus paa tre Etager, den ene rager lidt udover den anden. Hver Fremmed standser og beskuer det. I Forstuen h\u00e6nge Vaabenskjolde, sendte fra Bayerns forskjellige Byer; hvad er det for et Huus? Vi gaae kun nogle Skridt om Hj\u00f8rnet, og paa den lille Plads staaer Eierens kraftige Billede; Malmet blinker i Solen, det er Albrecht D\u00fcrers Monument af Rauch.*)<\/p>\n

*) Det reistes den 21de Mai 1840; begeistrede Sange l\u00f8de her fra de Unges Bryst; ved Illuminationen l\u00e6stes f\u00f8lgende Indskrift paa D\u00fcrrers Huus:<\/p>\n

\u201cIn diesem, Hause schuf einst D\u00fcrer seine Werke,<\/p>\n

Und hier that ihm die Kunst den Freudenhimmel auf,<\/p>\n

Und h\u00f6her stieg er stets mit neuer Kraft und St\u00e4rke –<\/p>\n

Er lebte, liebte, list, und \u2013 schloss hier Seinen Lauf.\u201d<\/p>\n

Den kraftige Aand, der levede hos Regiomontan, D\u00fcrer og Peter Vischer er ikke forsvundet; der er Kraft og Vindskibelighed i denne Stad! vel l\u00e6rte jeg under mit korte Ophold her kun eet Huus at kjende, men Alt derinde bar Pr\u00e6get af hvad man kalder den gode gamle Tid. Manden i dette Huus var Billedet af \u00c6rlighed og Snille, som Staden fort\u00e6ller det om sine gamle Borgere. Det var Boghandler Campe, en elskelig, kraftig Mand, den eneste jeg her levede med, men han var vistnok ogsaa en af de bedste Repr\u00e6sentanter Staden kunde byde en Digter, der skulde tale begeistret og sandt om den.<\/p>\n

N\u00fcrnberg ligner enkelte kraftige Gamle, hos hvem endnu Ungdommen r\u00f8rer sig, hos hvem Tanken er bev\u00e6gelig nok til at knytte sig til dennes Ideer. Et talende Exempel bliver Jernbanen fra N\u00fcrnberg til F\u00fcrth, denne Bane var den f\u00f8rste, der blev anlagt i Tydskland. Det gamle N\u00fcrnberg var den f\u00f8rste Stad, som gik ind paa den unge Tids gigantiske Tanke at drage Byerne til hinanden ved Damp og Jernbaand.<\/p>\n

Tydskland: Et \u00d6nskes Opfyldelse<\/strong><\/p>\n

Da jeg var et Barn, havde jeg et lille Perspectiv, i hvilket alle Billederne vare klippede ud af en gammel Bog; hvert Billede viste en gothisk Bygning, et Kloster, eller en Kirke og udenfor stode kunstigt udhuggede Springbr\u00f8nde; men paa hvert Stykke l\u00e6ste man neden under Byens Navn, og dette var paa dem Alle: Augsburg. Hvor tidt havde jeg ikke seet paa disse Billeder og i Tanken traadt midt ind i dem, men aldrig kunde jeg dog faae ret at vide, hvad der var bag Gadehj\u00f8rnet.<\/p>\n

Og nu \u2013 nu stod jeg jo midt inde i disse Billeders Virkelighed: jeg var i Augsburg selv! jo meer jeg saae paa de gamle Huse, med brogede Malerier uden paa Murene, de takkede Gavle, de gamle Kirker og Billedst\u00f8tterne om Springvandene, des meer syntes jeg, at det var en heel Trolddom! \u2013 Jeg var nu midt inde i Perspectivkassen, havde faaet mit Barndoms \u00d8nske opfyldt. Naar jeg vilde, kunde jeg faae at vide, hvad der var bag Gadehj\u00f8rnet.<\/p>\n

Jeg kjendte dette Gadehj\u00f8rne igjen, jeg gik omkring det, jeg fandt \u2013 Billeder, og det saadanne, som jeg ikke kunde ane som Barn, ja som paa den Tid ikke Verden anede, end sige Augsburg. Her var en Udstilling af Daguerreotyp-Billeder, som en Maler: Isenring fra St. Gallen, havde aabnet. Der vare kun faa Prospecter og architectoniske Stykker, men en M\u00e6ngde Portraiter, af forskjellig St\u00f8rrelse, alle tagne ved Daguerreotypen, de vare ganske udm\u00e6rkede, man kunde see, de maatte ligne, det var som om man betragtede dem paa en Staalplade, hvori de vare stukne, og hvert Tr\u00e6k var saa n\u00f8ie antydet, selv \u00d8iet havde Klarhed og Udtryk, ypperligst af Alt var i Kl\u00e6derne Silket\u00f8iet angivet, det syntes at rasle. Her var ogsaa nogle Fors\u00f8g paa at give Portraiterne Farve, men alle disse saae ud, som Ansigter ved en st\u00e6rk Ild; det var en altfor r\u00f8dlig Belysning. I fem til ti Minuter blev et saadant Portrait til.<\/p>\n

T\u00e6nkte jeg det ikke nok, som Lille: kunde jeg komme om det Hj\u00f8rne, da fik jeg nye Billeder at see, og jeg fik nye, de nyeste Tiden har bragt os.<\/p>\n

Hvor \u00f8nskede jeg ikke, naar jeg den Gang saae i Perspectivkassen: gid jeg kunde gage op ad den brede Trappe, ind ad den store, gammeldags D\u00f8r; nu kunde jeg det, og jeg gjorde det og stod i den underste Hal til det pr\u00e6gtige Raadhuus, Bronce-Buster af romerske Keisere stirrede der paa den colossale \u00d8rn, st\u00f8bt af Bronce, ligesom de, men den var mere bev\u00e6gelig! Napoleon b\u00f8d engang, den skulde flyve til Paris, Keiserens Fugl burde jo v\u00e6re i Keiserens Stad, og Fuglen fl\u00f8i, men paa Gr\u00e6ndsen, hvor Strasburger-Taarnet staaer som Afviser, hvilede \u00d8rnen sig. Ved Morgengry goel den galliske Hane, som Hanen goel, da Peter forraadte Herren. Store Begivenheder f\u00f8dtes \u2013 da fl\u00f8i \u00d8rnen igjen tilbage til det gamle Augsburg, hvor den sidder endnu stille og grunder. See, det saae jeg, da jeg kom op ad den brede Trappe og ind ad den store gammeldags D\u00f8r.<\/p>\n

Kunde jeg dog komme ind i Perspectivet, \u00f8nskede jeg som Lille, og jeg kom derind paa den eneste rimelige og \u00f8nskelige Maade, vel varede det nogle Aar, f\u00f8r det gik i Opfyldelse, men opfyldt blev det dog! \u2013 Jeg var i Augsburg.<\/p>\n

Tydskland: M\u00fcnchen<\/strong><\/p>\n

Den gamle Deel af Staden M\u00fcnchen forekommer mig som en for\u00e6ldet Rosenstok, hvorfra aarligt nye Grene skyde ud, men hver Green er en Gade, hvert Blad er et Palais, en Kirke eller et Monument, og Alt seer saa nyt, saa friskt ud, thi det har i dette \u00d8ieblik udfoldet sig.<\/p>\n

Under Alperne, hvor Humleranken snoer sig over H\u00f8isletten, ligger Germaniens Athen. Her er billigt at leve, her er mange Kunstskatte at see, og jeg har her fundet mange elskv\u00e6rdige Mennesker, der ere blevne mig kj\u00e6re, men dog vilde jeg ikke leve her, hvor Kulden er st\u00e6rkere end i Danmark! de kolde Vinde fra Alperne fare isnende hen over det h\u00f8jtliggende Bajerland, og hvor Alperne selv lokke, som Venus Bjerget; \u201cderhen! derhen!\u201d synger det. Bag disse m\u00f8rkeblaae, dristige Bjerge ligger Italien.<\/p>\n

Enhver Stad, fra det evige Rom til vort gravstille Sor\u00f8e, har sin Characteer, som man kan blive fortrolig med, ja voxe fast til, men M\u00fcnchen har noget af alle St\u00e6der, man veed ei om man er i Syd eller Nord, jeg idetmindste fyldes her af en Uro, en Lyst til at komme afsted igjen.<\/p>\n

Skulde man finde, at min Fremstilling af M\u00fcnchen er lig s\u00f8nderrevne og hinanden modsigende Billeder, da har jeg just, efter det Indtryk Byen har gjort paa mig, givet den rigtigste Skildring. Alt synes mig en Modsigelse her, Catholicisme og Protestantisme, gr\u00e6sk Kunst og bayrisk \u00d8l. Eenhed har jeg ikke fundet her, hver smuk Enkelthed syntes kaldet fra sit egentlige Hjem og opstillet om det gamle M\u00fcnchen, der er en By, som hundrede Byer i Tydskland. Posthuset med sine r\u00f8dmalede V\u00e6gge og sv\u00e6vende Figurer er hentet fra Pompeji; det nye Slot er et Afbillede af Hertugen af Toskanas Palais i Florents; Steen paa Steen ligne de hinanden. Aukirken med sine malede Ruder, sit kolossale Kniplings-Taarn, hvori de enkelte Traade ere m\u00e6gtige Steenblokke, minder om Stephans Kirken i Wien, medens Hofkirken med sine Mosaikbilleder i gylden Grund f\u00f8rer os til Italien. Eiendommelig og storartet har jeg i M\u00fcnchen kun fundet eet Partie, og det er Ludvigs Gaden; de hinanden her i modsat Stiil opf\u00f8rte Bygninger smelte sammen i en Eenhed, den de forskjelligste Blomster kunne danne i en skj\u00f8n Guirlande. Det gothisk byggede Universitet, de italienske Paladser, selv Haven t\u00e6tved med de malede Buegange, frembyde her et afrundet Heelt. \u2013 Jeg troer, kj\u00f8rte man kun gjennem denne Gade og siden f\u00f8rtes til Schwanthalers og Kaulbachs Atelier, da havde man det bedste Billede af hvad M\u00fcnchen nu skal v\u00e6re, men vil man see det som det virkelig er, da maa man ogsaa hen i \u201cBockkeller\u201d, hvor de trivelige Borgerfamilier sidde ved deres \u00d8l-Kruus og spise Reddiker og Br\u00f8d, mens Ungdommen dandser til Violinen, man maa trave gjennem de lange Gader, der staae under Bygning eller rettere hen ad Landeveje, hvor der plantes Huse ved Siden af.<\/p>\n

De fleste unge Kunstnere, der rejse Syd paa, opholde sig l\u00e6nge i M\u00fcnchen og tale siden med stor Begeistring om Opholdet her. Men at de blive her saa l\u00e6nge, troer jeg ligger meest i at her er saa magel\u00f8st billigt, og komme de lige fra Norden, da er M\u00fcnchen den f\u00f8rste By, hvor der er en Deel for dem at see; de fleste sande Kunstnere ere naturlige og elskv\u00e6rdige, f\u00e6lles Kj\u00e6rlighed for Kunsten knytter dem sammen, og i udm\u00e6rket bayrisk \u00d8l, der ikke er dyrt, drikkes Broderskab, der siden i Erindringen kaster en Glands paa den Stad, der udgj\u00f8r Baggrunden for mange kj\u00e6re Minder.<\/p>\n

Kong Ludvig af Bayerns Kj\u00e6rlighed til Kunst har fremkaldt Alt hvad vi kalde Skj\u00f8nt i M\u00fcnchen, ved ham har mangt et Talent faaet Lejlighed til at udfolde Vingerne; Kong Ludvig er Digter, men han skriver ei blot Digte med Pen og Bl\u00e6k, de mere storartede lader han fremstase i Marmor og Farver; hans \u201cValhalla\u201d er et Marmorv\u00e6rk, opstillet ved Donau, hvor den bes\u00f8ger det gamle Regensburg. I Schwanthalers Atelier har jeg seet de m\u00e6gtige Figurer, der sammenstillede skulle smykke Frontespicen ud mod Donau og vise os Hermannsslaget. Endnu en Digtning af samme Art, en Storheds Tanke, er Main \u2013 og Donau-Canalen, hvorved nu Nords\u00f8en forbindes med det sorte Hav. Ogsaa i Schwanthalers Atelier saae jeg Titelvignetten, om jeg saa t\u00f8r kalde Monumentet, for dette V\u00e6rk, den viser os Flodnymphen Donau og Flodguden Main.<\/p>\n

K\u00f6nigsbau, der, som jeg ovenfor har sagt, i sit Ydre er en Gjengivelse af Palazzo Pitti i Florents, har derimod i sit Indre, naar vi overspringe de pompeianske decorerede V\u00e6relser og den pr\u00e6gtige Riddersal med de forgyldte Churfyrster, en Duft af Tydskhed, der gj\u00f8r Phantasien og Tanken godt. Fra V\u00e6ggene straaler i Billeder, hvad Tydsklands Skjalde have sjunget og Folket opfattet; i dristige Omrids aabenbarer sig her Niebelungenlied; Dykkeren vover sig i det kogende Dyb; Leonora rider i Maaneskin med den D\u00f8de og Ellekongen lokker Barnet, der rider med Faderen gjennem Krattet.<\/p>\n

En smuk Spiral-Trappe f\u00f8rer op til Slottets flade Tag, hvorfra man seer den hele Isar Slette og Alperne, der idetmindste hos mig altid v\u00e6kke Uro og Reiselyst; jeg troede ogsaa at spore den i Alt under mig. Posthornet klang og Diligencen rullede afsted: jeg saae R\u00f8gen fra det piilsnart flyvende Locomotiv, der f\u00f8rte R\u00e6kken af Vogne paa Jernbanen, og nede i Slotshaven, hvor Isarfloden forgrener sig, brusede Vandet med en Flugt, som jeg aldrig har seet det i nogen Have; \u201cafsted, afsted!\u201d var det Heles L\u00f8sen; selv Gader og Bygninger i den nye Stad ville jo ikke endnu ret slutte sig sammen; Pinakotheket med sine oph\u00f8iede Vinduer i Taget har herfra et Udseende af et stort Drivhuus, og det er det da ogsaa; der, som i Glyptotheket, vandrer man mellem Kunstens skj\u00f8nne V\u00e6xter, f\u00f8rte sammen fra alle Verdens Kanter. I Pinakotheket drives Farveplanterne, og Salene ere ligesag pr\u00e6gtige som V\u00e6xterne; i Glyptotheket staae de ud\u00f8delige Marmorv\u00e6xter, med Scopas, Thorvaldsens og Canovas Navne; og, som med duftende Slyngplanter, prange V\u00e6ggene i Farver, der ville fort\u00e6lle Eftersl\u00e6gten om Cornelius, Zimmerman og Schlotthauer.<\/p>\n

N\u00e6rmest \u201cK\u00f6nigsbau\u201d er Theatret, ja det er endog ved en lille Bygning forenet med denne; det er s\u00e6rdeles storartet, Maskineriet beundringsv\u00e6rdigt, Decorationerne pr\u00e6gtige. Men en Uskik, den meest forstyrrende, hersker her, nemlig den al Illusion forstyrrende Fremkaldelse; jeg har aldrig seet den af en grellere Virkning end een Aften her under Opf\u00f8relsen af Operaen Guido og Ginevra eller Pesten i Florents. I Stykkets fjerde Act er Scenen deelt i to Dele, den underste forestiller en Grav-Hv\u00e6lving, hvori Ginevra, som man troer d\u00f8d af Pest, ligger i sin Kiste, den \u00f8verste Deel af Scenen forestiller Kirken, hvor Sj\u00e6lemessen synges over hendes Grav; de S\u00f8rgende drage bort, Kirken er tom og m\u00f8rk, det er ud paa Natten, Ginevras D\u00f8ds-S\u00f8vn er endt, hun vaagner op og erkjender snart det Skr\u00e6kkelige, at hun er levende begravet; Musiken er her h\u00f8ist malende og af den st\u00f8rste Virkning; med stor Anstrengelse sl\u00e6ber hun sig op ad den Trappe, der f\u00f8rer til Kirken, men Lemmen er lukket til, hun har ikke Kraft at h\u00e6ve den og fortvivler. Da kommer en Skare vilde Kirker\u00f8vere, Pesten raste jo i den store Stad, al Lov, al Kj\u00e6rlighed og Fromhed er borte, de plyndre selv de D\u00f8de og tr\u00e6nge nu ind i Ginevras Grav, men gribes her af Forf\u00e6rdelse ved at see den formeente D\u00f8de staae midt iblandt dem, de synke i Kn\u00e6 og hun fors\u00f8ger endnu engang at nage op ad Trappen og gjennem den af R\u00f8verne aabnede Lem at komme bort, det lykkes hende, hun stager i Kirken og jubler: \u00bbjeg er frelst!\u00ab \u2014 hvorpaa hun forlader Scenen. Sangerinden gav det levende, sang smukt og Musikep er som sagt her i h\u00f8ieste Grad talende, men nu faldt Publicum ind med en Skrigen og Fremkalder, Ginevra viste sig igjen, og for ret at udtrykke sin Tak, l\u00f8b hun med st\u00f8rste Lethed gjennem Kirken, ned ad Trappen i Gravhv\u00e6lvingen, frem til Lamperne, gjorde sine Knix med det lyksaligste Ansigt og hoppede saa tilbage den samme Vei hun kom fra, og hvor man i Minutet forud saae hende, som den Halvd\u00f8de, sl\u00e6be sig frem. For mig idetmindste var fra dette \u00d8ieblik det hele Skj\u00f8nheds-Billede forstyrret. I\u00f8vrigt er dette Theater-Repertoire godt og interessant.<\/p>\n

Men jeg vil vende mig til Kunstens Forherligelse i Bayerns Hovedstad, og Navnene Cornelius og Kaulbach tr\u00e6de frem; jeg vil f\u00f8rst tale om den yngre, altsaa om Kaulbach. Enhver, der i den sidste Tid har v\u00e6ret i Berlin, kjender vistnok hans geniale, ber\u00f8mte Billede \u201cdie Hunnenschlacht\u201d. Jeg h\u00f8rte flere Kunstnere, rigtignok Folk, der efter mine Tanker ei have pr\u00e6steret Stort, tale meget haardt om Kunstneren, og beskrive ham som stolt og frast\u00f8dende; jeg besluttede alligevel at afl\u00e6gge et Bes\u00f8g i hans Atelier; jeg vilde see Manden og hans nyeste Arbeide Jerusalems \u00d8del\u00e6ggelse, hvorom Alle udtalte sig h\u00f8ist forskjelligt. Uden nogen Slags Anbefalings Brev begav jeg mig til hans Atelier, der ligger i en Udkant af Byen ved Isarfloden. Over en lille Eng, indesluttet af et Plankev\u00e6rk, kom jeg ind i det forreste Atelier; det f\u00f8rste Skue her var et levende, h\u00f8ist eiendommeligt Malerie, som jeg ikke f\u00f8r har seet det; en ung Pige, en Model, laae udstrakt i en sovende Stilling, en Deel unge Malere stode beskj\u00e6ftigede rundt om, Een tegnede, en Anden spillede Guitar og sang dertil et Ora pro nubis, medens den tredie, netop idet jeg traadte ind, lod Champagneflasken knalde; jeg spurgte efter Kaulbach, og man viste mig ind i et st\u00f8rre V\u00e6relse t\u00e6t ved, hvor Kunstneren traadte mig im\u00f8de; Kaulbach er en ung Mand med et genialt Ansigt; han er bleg og har lidende Tr\u00e6k; men der lyser en Hjertelighed ud af de stolte \u00d8ine, en Hjertelighed, som den han modtog mig med, idet jeg sagde jeg var en Fremmed, der ingen havde, som kunde f\u00f8re mig til ham, og derfor maatte pr\u00e6sentere mig selv, vilde jeg ikke reise fra M\u00fcnchen, uden at have seet ham og hans Arbeider. Han spurgte om mit Navn, og da jeg n\u00e6vnede det, var jeg ham ikke l\u00e6nger fremmed, han trykkede min Haand, b\u00f8d mig velkommen og nogle Minuter efter vare vi alt gamle Venner. Hvor megen Misundelse og Taabelighed laae der ikke i de Domme, jeg havde h\u00f8rt om denne geniale Kunstner. Han f\u00f8rte mig nu hen foran Cartonet til hans nyeste og store Malerie, der alt har en Slags Ber\u00f8mthed, Jerusalems \u00d8del\u00e6ggelse; det var f\u00f8rste Gang paa denne min Reise, f\u00f8rste Gang under hele mit Ophold i M\u00fcnchen, jeg ret f\u00f8lte mig glad, henrevet og begavet med store, kraftige Tanker, og det var dette Billede, der kastede et saadant Solskin i min Sj\u00e6l! Alt hvad jeg fornylig hos de andre unge Malere havde seet og fundet smukt, forekom mig her kun som Forstudier til dette V\u00e6rk. Jeg havde en F\u00f8lelse, besl\u00e6gtet med den man maa have, ved efter at have l\u00e6st nogle smag Lystspil, Digte eller Hverdags-Noveller, at hengive sig til L\u00e6sningen af Dantes Divina Comedia eller G\u00f6ethes Faust; i disse er noget saa storartet, at hine andre Skrifter, i hvor fuldendte de efter deres Art end kunne v\u00e6re, dog i det \u00d8ieblik staae saa underordnede, at de synes os n\u00e6sten uden al Virkning; og dog var det kun i Carton og saare smaat<\/p>\n

udf\u00f8rt jeg saae dette Kaulbachs V\u00e6rk, der sikkert engang vil i Kunstens Verden vinde en Plads, liig den Michel Angelos Dommedag har. Som Vendepunktet i Verdens Historien, som en Begivenhed af meer end almindelig historisk Characteer, viser sig Jerusalems \u00d8del\u00e6ggelse, og saaledes har Kaulbach opfattet og givet den, idet han har \u00f8st sit Stof fra Propheterne og Josephus. \u00d8verst paa Billedet sees paa Skyerne, omgivet af en Glorie, Jesaias, Jeremias, Ezechiel og Daniel; de forkynde Jerusalems Fald og vise Folket, hvad skrevet staaer i B\u00f8gerne; under Propheterne sv\u00e6ve de syv Straffens Engle, som Ud\u00f8vere af Guds Vrede. Man seer det j\u00f8diske Folks N\u00f8d, Templet staaer i Brand, Staden er indtaget, Romerne plante deres \u00d8rne om det hellige Altar, medens Titus med Lictorerne drager ind over de styrtede Mure. I Forgrunden paa Billedet sees Templets Ypperstepr\u00e6st, der med sin Familie dr\u00e6ber sig ved Helligdommens Fald; ved hans F\u00f8dder sidde og ligge Leviterne med deres Harper, de som klang ved Babylons Vande, da endnu Tanken levede om Zion, men nu gire tause, thi Alt er tabt.<\/p>\n

Til H\u00f8ire paa Billedet drager en christelig Familie ud af Staden, to Engle ledsager den, de vaiende Palmegrene tyde paa Martyrd\u00f8den, til Venstre sees den evige J\u00f8de, Skomageren fra Jerusalem, der af tre D\u00e6moner jages ud af Staden, han er Repr\u00e6sentant for det nuv\u00e6rende J\u00f8dedom, Folket uden Hjem.<\/p>\n

L\u00e6nge har intet Skue gjort mig saa glad og fyldt mig med Tanker, som dette Billede af Kaulbach giver os. Kunstneren gjennemgik for mig hver Enkelthed deri, viste mig de s\u00e6rskilte Studier, der hver for sig vare hele skj\u00f8nt udf\u00f8rte Billeder. Siden saae jeg Skizzen til hans ber\u00f8mte \u201cHunnenschlacht\u201d; hvor sv\u00e6ve dog disse Kj\u00e6mpeaander! hvor herligt h\u00e6ver sig Atila, baaret paa Skjolde gjennem Luften! jeg saae de geniale Tegninger til G\u00f6ethes Faust og Reineche Fuchs og forlod med h\u00f8i Beundring den geniale, venlige Kunstner, hvis Personlighed tiltalte mig ligesaa meget som hans Arbeider.<\/p>\n

Et af de st\u00f8rste V\u00e6rker, M\u00fcnchen har af Cornelius, er vistnok hans \u201cDommedag\u201d, der findes i den endnu ei fuldf\u00f8rte Ludvigskirke. For sex Aar siden saae jeg i Rom Cartonet til dette Billede, der gjorde jeg den store Kunstners Bekjendtskab. Det var to Aftener f\u00f8r min Afreise til Neapel, jeg i Osteriet ved Piazza Barbarina traf i Kredsen mellem de Danske en Tydsker, hvem jeg ikke f\u00f8r havde seer, han havde gjennemtr\u00e6ngende, kloge \u00d8ine, var meget veltalende og indlod sig i Samtale med mig om den nyere sydske Litteratur. Vi talte l\u00e6nge sammen; og da han imidlertid reiste sig for at gaae, spurgte to af mine Landsm\u00e6nd ham, om de n\u00e6ste Dag maatte indfinde sig i hans Atelier og see Cartonet til hans nyeste Arbeide. \u201cJeg \u00f8nsker ikke gjerne,\u201d svarede Manden, \u201cat det sees af Mange, men kom kun, under Betingelse at De tage som Adgangskort denne Herre med Dem!\u201d og han pegede paa mig. Ingen havde sagt mig, hvem det var jeg talte med, jeg h\u00f8rte nu kun, at det var en Maler, og af dem gives der i Rom fuldtop. Jeg takkede derfor Manden for hans Indbydelse, men sagde, at jeg desv\u00e6rre ikke kunde modtage den, da jeg alt vilde reise overmorgen, og n\u00e6ste Dag \u00f8nskede gien Gang endnu at v\u00e6re i Borghesernes Gallerie! \u2013 \u201cDe kommer!\u201d sagde han med et Smiil, lagde Haanden paa min Skulder og gik hurtigt bort.<\/p>\n

Neppe var han vel ude af D\u00f8ren, f\u00f8r et Par af Landsm\u00e6ndene overfusede mig for min magel\u00f8se Uartighed, som de kaldte det, at sige Nei til en Indbydelse af \u2013 Cornelius; \u201cjeg maatte jo kunne see paa hans \u00d8ine, hvem han var, see det paa hele hans Personlighed!\u201d yttrede man. Jeg havde nu ikke disse Evner! imidlertid gik jeg til ham med de Andre n\u00e6ste Dag, og han modtog mig med et Smiil, \u201csagde jeg ikke, De kom!\u201d \u2013 Vi saae da Cartonen til det nu saa ber\u00f8mte Malerie \u201cDommedag\u201d. Vort personlige Bekjendtskab i Rom var saaledes meget flygtigt, f\u00f8rst her i M\u00fcnchen blev det mig forundt at skatte hans elskelige Personlighed, og m\u00f8de Venskab og Hjertelighed af den store Kunstner.<\/p>\n

Hos den ber\u00f8mte Maler Stieler, der, ligesom hans smukke, aandrige Kone, kom mig saa hjerteligt im\u00f8de, traf jeg sammen med Cornelius og Philosophen Schelling, M\u00e6nd, hvis Erkjendelse og Venskab gjorde mit syge Sind godt \u2013 dog disse Erindringer h\u00f8re hjemme i Hjertets Album og ikke i denne Bog, der ligger aaben for alle Folk at l\u00e6se.<\/p>\n

Af smaa Begivenheder, hvoraf man altid har nogle i en fremmed By, naar man bliver der et Par Uger, vil jeg meddele een: jeg spadserede gjennem et Par af M\u00fcnchens Gader, og kom da forbi en Boglade, hvor jeg mellem de udstillede B\u00f8ger saae en tydsk Udgave af min Roman \u201cImprovisatoren\u201d optaget i \u201cMiniaturbibliothek der ausl\u00e4ndischen Classiker.\u201d Jeg gik ind og forlangte Bogen; en ung Mand leverede mig et lille Hefte, som udgjorde f\u00f8rste Deel.<\/p>\n

\u201cMen jeg \u00f8nsker den hele Roman,\u201d sagde jeg.<\/p>\n

\u201cDet er den hele!\u201d svarede han, \u201cder findes ingen flere Dele, jeg har selv l\u00e6st den, min Herre!\u201d<\/p>\n

\u201cFinder De da ikke,\u201d spurgte jeg, 2at den ender lidt afbrudt, at man egentlig ingen Opl\u00f8sning faaer?\u201d<\/p>\n

\u201cJa vel!\u201d sagde han, \u201cmen det er i den som i de franske Romaner! Digteren antyder en Slutning, og saa maa man selv udmale sig den!\u201d<\/p>\n

\u201cDet er ikke Tilf\u00e6ldet her!\u201d afbr\u00f8d jeg, \u201cdette er kun den f\u00f8rste Deel De har givet mig!\u201d<\/p>\n

\u201cJeg siger Dem,\u201d sagde han halv vred, \u201cjeg har l\u00e6st den!\u201d \u201cMen jeg har skrevet den!\u201d svarede jeg.<\/p>\n

Manden maalte mig op og ned, modsagde mig ikke, men jeg kunde see paa hans Ansigt, at han ikke troede mig.<\/p>\n

En af de sidste Aftener under mit Ophold her, vidste jeg, at hjemme i Danmark, i det Huus, hvor jeg betragtes som S\u00f8n og Broder, var en Bryllups Fest. Jeg gik just sildigt langs Isarflodens Bredder; paa den anden Side Floden kom en Skare lystige, unge Mennesker, de lod en br\u00e6ndende Fakkel b\u00e6re foran sig, og det r\u00f8de Blus b\u00e6vede paa Vandfladen; de sang lystige tydske Viser, mens Stjernerne glimrede mellem de n\u00f8gne Tr\u00e6grene; i mit Hjerte var der ogsaa Sang og Fakkelskj\u00e6r. Brevduen foer med min Sang til Norden, til Hjemmets Hjem, da jeg foer over Alperne. Her er Sangen.<\/p>\n

Nu sidder du hjemme, veemodig glad<\/p>\n

I din Brudedragt.<\/p>\n

En Fremmed jeg er i den fremmede Stad,<\/p>\n

Jeg skal see dens Pragt.<\/p>\n

For Altret hans Haand i din er lagt,<\/p>\n

Den lystige Kreds nu synger for Eder,<\/p>\n

Der er B\u00e6gerklang;<\/p>\n

Der er Brudesang,<\/p>\n

Men jeg \u2013 for Eder jeg beder!<\/p>\n

 <\/p>\n

Mon dem i Hjemmet, som jeg forlod,<\/p>\n

Jeg meer skal see?<\/p>\n

Du var mig en S\u00f8ster, saa mild og god,<\/p>\n

Guds Villie skee!<\/p>\n

Imorgen jeg gaaer over Alpernes Snee,<\/p>\n

Seer Roserne blomstre, jeg t\u00e6nker paa Eder,<\/p>\n

Paa hvert venligt Ord,<\/p>\n

Hver en Dr\u00f8m i Nord,<\/p>\n

Og da \u2013 for Eder jeg beder!<\/p>\n

Tydskland: Tyrol<\/strong><\/p>\n

Alle Bjerge laae med Snee, de m\u00f8rke Graner vare som gjennempuddrede; til Venstre antydede en tom m\u00f8rk Stribe det dybe Leie for Floden Inn; op herfra dampede Skyer, de v\u00e6ltede frem som Taager og dreves af Vinden, i det de snart skjulte, snart just fremh\u00e6vede Bjergsidens Snee og Graner. Gr\u00e6ndsesoldater i store, graa Kapper, klodsede, uldne Handsker og med Gev\u00e6ret over Skuldren, m\u00f8dte os i den friske, kolde Morgen.<\/p>\n

Vi havde forladt Seefeldt og vare nu paa Bjergets h\u00f8ieste Punkt, vi saae den hele Inn-Dal dybt, dybt under os. Haver og Marker dernede toge sig ud, som Bede i en Kj\u00f8kkenhave, Innfloden selv forekom at v\u00e6re en smal Rende med Vand. T\u00e6t ved os Ruiner, rundt om Skyer og Bjerge med Solskin og st\u00e6rke Slagskygger, nei Sligt kan ikke males i sin Heelhed, og just ved denne har den sin st\u00f8rste Kraft. Udenfor Virkeligheden kan denne Storhed kun aabenbare sig i Mindet hos Tyroleren selv, naar han langt fra sit Hjem i fremmede flade Lande synger sine simple, melodiske Sange, dog eet savner han, eet er der, som Erindringen ei kan gjengive, og det er just det som udgj\u00f8r Naturens Nimbus om disse Egne, det er den dybe Stilhed, denne d\u00f8dsstille Taushed, som fremh\u00e6ves ved Hjulets eensformige Piben i Sneen, og ved Rovfuglens Skrig.<\/p>\n

Da jeg for flere Aar siden paa min Reise fra Italien kom denne samme Vei, opholdt jeg mig nogle Dage dernede i Innsbruck, og gjorde da flere Vandringer her i Bjergene med en ung Skotl\u00e6nder; han fandt en stor Lighed mellem Naturen her og den i hans Hjem ved Edinburgh; de legende B\u00f8rn foran S\u00f8nderhusene, Kildev\u00e6ldene, der overalt sprudle frem, Klangen af Klokkerne om Qv\u00e6gets Hals, Alt var som i hans Hjem; han blev ganske veemodig, og da jeg, for at forst\u00e6rke ham Billedet, begyndte at synge en bekjendt skotsk Melodie, brast han i Graad og blev syg; vi maatte s\u00e6tte os ned, og forunderligt nok, da jeg saae mig om, stod der paa det eensomme Sted mellem de n\u00f8gne Klippeblokke et Tr\u00e6-Monument, hvorpaa var malet hebraiske Bogstaver; en Hyrde, som kom forbi, spurgte jeg om Betydningen, og han sagde, at en J\u00f8de var begravet her, man havde ingen Kirkegaard for den Slags Folk og derfor havde man lagt ham herude i Bjergene, men een af hans Troesforvandte, som reiste med ham, havde sat ham dette Monument; min Phantasi sattes ved denne Fort\u00e6lling i lige saa st\u00e6rk Bev\u00e6gelse, som Skotl\u00e6nderens F\u00f8lelse var blevet det ved Skuet af Naturen, og dog glemte jeg saa ganske dette \u00d8ieblik, der som en duftende Blomst fuld af Poesi her fremskj\u00f8d i \u00d8ieblikket! jeg har husket hundrede andre ubetydelige Ting men ikke denne, og nu pludselig ved at see Innsbruck for mig, ved at rulle forbi den lille Bjergvei, jeg da gik opad og hvor endnu de mange Kilder pladskede, ganske som hiin Aften, vaagnede Tanken saa levende; det var som Vandene spurgte: husker Du det! jeg syntes det var kun nogle Timer siden jeg var her, og jeg blev tankefuld derved og det med Grund; hvormange Minder slumre der ikke i vor Sj\u00e6l, hvor meget, som vi kunne v\u00e6re glade ved at have glemt; om nu engang alle hine Minder med eet vaagne! \u2013 jeg t\u00e6nkte paa Skriftens Ord: vi skulle gj\u00f8re Regnskab for hvert utilb\u00f8rligt Ord vi have talt! Vi huske dem nok! jeg troer at Sj\u00e6len glemmer Intet, Alt kan v\u00e6kkes igjen, saa levende som i Minutet det skeer. Vore Tanker, Ord og Gjerninger ere Svibler og V\u00e6xter vi plante i Verden, og vi mindes en heel Deel fuldt vel, men f\u00f8rst ved Enden vende vi os om og see da det Hele i sin Flor, og det er Paradiset eller Helvedet som kaldes vort.<\/p>\n

Skal jeg tegne Innsbruck, da maa jeg f\u00f8rst give en brusende Str\u00f8m, med mange Bj\u00e6lkeflaader, styrede af to eller tre Karle, jeg maa antyde st\u00e6rke Tr\u00e6broer og skj\u00e6ve Gader med Boutiker i de tungt byggede Buegange; men een Gade skal v\u00e6re anseelig og bred, Solen maa skinne paa Altrene der og paa den gyldne Maane, der b\u00e6rer Madonna. Liv og F\u00e6rdsel skal antydes, Tyrolerinder med klodsede Huer, slanke \u00f8sterrigske Officerer og Reisende med deres Bog i Haanden maae krydse hinanden, og saa har vi Billedet af Byen, men Rammen uden om er mere storartet, den giver Billedet Relief; Rammen er de h\u00f8ie Bjerge, de synes truende Uveirskyer, der ville drage hen over os.<\/p>\n

Snart fandt jeg den samme Spadseregang, jeg med Skotl\u00e6nderen havde bes\u00f8gt; Innfloden bruste uforandret, T\u00f8mmerflaaderne gled under de st\u00e6rke Broer ned ad Str\u00f8mmen ganske som sidst; jeg gik op ad Veien hvor Kilderne sprudle, paa alle Husene prangede et stort Madonnabillede, det ene n\u00f8iagtigt afcopieret efter det andet, de samme Farver i Kl\u00e6dningen, den samme Stilling hos Moderen som hos Barnet; ned over Muren og aldeles over Vinduerne med, man havde kun holdt et lille Hul aabent, hang som et stort Teppe den voxgule Maisfrugt for at modnes i Solen; muntre B\u00f8rn legede i Gaderne, Alt var som f\u00f8r; jeg fulgte Stien og stod imellem de tause Fjelde, hvor jeg havde seer Monumentet med den hebraiske Gravskrift, og jeg saae en Deel af det endnu, men kun en Deel; i Gr\u00e6sset laae et Stykke Planke med halv udslettede hebraiske Bogstaver, h\u00f8it Gr\u00e6s Skj\u00f8d hen over P\u00e6len, der havde baaret det, jeg sang igjen min skotske Vise, og saae paa Naturen rundt om, den og Sangen levede uforandret; jeg t\u00e6nkte paa min skotske Ven, der maaskee nu er Familiefader og muligt i dette \u00d8ieblik sad i sin bl\u00f8de L\u00e6nestol, og sov efter et godt Maaltid, dr\u00f8mte maaskee om eet og andet han havde oplevet; dr\u00f8mte maaskee om dette Sted og saae i Dr\u00f8mme Byen, Floden og Bjergene ligesaa levende, som jeg saae det, thi Sj\u00e6len husker at male selv de mindste Enkeltheder, dr\u00f8mte, at jeg sang den skotske Vise for ham paa dette Sted, og han vaagnede, saae op og sagde: \u201cdet havde jeg ganske glemt, hvor man dog kan dr\u00f8mme!\u201d og saa var just Dr\u00f8mmen en reen Virkelighed, thi jeg stod igjen ved Graven og sang den skotske Melodie.<\/p>\n

De blanke Messing-Kugler paa de h\u00f8ie Kirketaarne nede i Byen skinnede i Aftensolen; jeg gik derned, Hofkirken stod aaben, som Brug er i de catholske Lande; Lyset faldt r\u00f8dligt gjennem de store Ruder. Fra Indgangen og op til Choret staaer af Metal kolossale Figurer af de tydske Keisere og Keiserinder, vist nok Alle st\u00f8bte paa samme Tid og af samme Mester, men uagtet de neppe h\u00f8re til Kunstv\u00e6rker, give de Kirken et eiendommeligt Pr\u00e6g, den syntes en op-slagen Legende-Bog, der fort\u00e6ller om Riddertiden; selv det hvide Monument i Gangen til Venstre passer godt, om ikke som en Deel af Billedet, saa dog som en frisk Blomst, der er lagt ind i Bogen, et duftende M\u00e6rke: det er en Alpeplante, som fort\u00e6ller om de kraftige Bjerge, om Kj\u00e6rlighed til Hjemmet her, om Troskab mod Landets Keiser, det er Andreas Hofers Monument. Med Fanen i Haanden og \u00d8iet mod Himlen synes den tappre Tyroler at skride frem til Kamp for sine Bjerge, sin Arne og Keiser Frants.<\/p>\n

Fra Innsbruck f\u00f8rer Veien over Brenner til Italien. Det var henimod Aften den 4de December jeg med Diligencen kj\u00f8rte op ad Bjerget, vel indpakket i Kapper og Islandske Str\u00f8mper op over Kn\u00e6erne, thi der blev koldt deroppe, havde man spaaet mig, maaskee laae Sneen saa h\u00f8it, at vi maatte skuffe os frem: det var den v\u00e6rste Aarstid, vidste jeg. Men over skulde vi. Veien gaaer bestandigt i Siksak opad, og det gaaer langsomt. Skuet tilbage er storartet og bliver ved hvert Skridt fremad af st\u00f8rre Virkning. Luften var ganske rosenr\u00f8d, Bjergene med Snee saae ud, som en skinnende S\u00f8lvsky, og altsoen det r\u00f8de Skj\u00e6r forsvandt i Luften og den blev mere og mere reen blaa, laae der Nat i Dalen, Lysene blinkede fra Byen, som var der en Stjernehimmel under os. Aftenen var saa stille, vi h\u00f8rte Sneen knage under Vognhjulet. Maanen, som kun var i f\u00f8rste Qvarteer, skinnede klart nok til at oplyse alle Gjenstande rundt om i den hvide Snee uden dog at betage os Skuet af de mange Stjerner; stundom saae man een af disse, saa klar og funklende lige ved en Bjergtinde, og det saae da ganske ud, som var der et Fyr deroppe. Hjulsporet gik t\u00e6t ved den dybe, svimlende Afgrund, hvor der intet R\u00e6kv\u00e6rk er, intet, uden hist og her en m\u00e6gtig Gran, der med sine lange R\u00f8dder holder sig fast ved Skr\u00e6nten; i Maanelyset saae der bundl\u00f8st ud dernede; hvilken Stilhed! kun Lyden af en B\u00e6ks Brusen var at h\u00f8re! ikke en Vandrer m\u00f8dte vi, ikke en Fugl fl\u00f8i os forbi; og snart blev det saa koldt, at der fr\u00f8s Iisblomster paa Karreetvinduerne, og vi saae kun Straaler af Maanen, der br\u00f8des mod Blomsternes Kant. Vi holdt stille i Steinach, hvor vi i Vertshuus-Stuen flokkedes om en Kakkelovn med Messingkugler paa, og vederqv\u00e6gedes med en tarvelig Fredagskost, mens Kudsken fyldte Vognen med H\u00f8, at vi kunde holde F\u00f8dderne varme. Der laae ikke meget Snee heroppe, men bitterlig koldt var det! netop Klokken tolv passerede vi Brenner, det h\u00f8ieste Punkt, og skj\u00f8ndt Kulden bestandig var den samme, f\u00f8lte vi dog mindre til den, idet vi sad med F\u00f8dderne i det varme H\u00f8 og med Tanken i det varme Italien, som vi nu rullede ned imod. De tilfrosne Vindues Ruder begyndte at smelte, Solen br\u00f8d frem, Gran-Vegetationen blev meer og meer yppig, Sneen ubetydeligere; \u201cdet gaaer mod Italien!\u201d sagde vi, og dog fr\u00f8s Postillonen udenfor, saa Kinder og N\u00e6se havde samme Farve, som Morgenskyerne.<\/p>\n

Veien f\u00f8lger bestandig den brusende Flod; Fjeldene rundt om ere ikke h\u00f8ie, og have et forunderligt hensmuldrende Udseende; de synes Tavler med halvudslettede Runer og Hieroglypher; ofte danne de store V\u00e6gge, der synes at holde Resterne af gamle Gravmonumenter, forfaldne og pidskede af Regn og Storm. I flere Timer altid de samme Formationer; det saae i Sandhed ud, som om man her var paa en stor Kirkegaard for den hele Adams Sl\u00e6gt; det d\u00f8df\u00f8dte Barn, den usleste Tigger, hver havde sit Monument; alle Sl\u00e6gter, alle Tider havde deres; underligt kastede mellem hverandre stode Liigtavlerne der; den gr\u00f8nne Busk, som Skj\u00f8d frem i Fjeldmuren dannede ganske m\u00e6rkeligt en levende Fj\u00e6rbusk i Ridderens Hjelm, saaledes som den forvittrede Klippeblok viste ham; her stod en harniskkl\u00e6dt Ridder mellem vanskabte Dv\u00e6rge, der alle bare Pibekraver, de kunde ikke v\u00e6re bedre fremstillede, end Tiden med Storm og Slud her havde gjort det. I Aarhundreder forvittres ogsaa disse Billeder, men nye dannes igjen, en anden Kirkegaards Monumenter for et andet Aartusindes Afd\u00f8de; og Floden bruser fort nedenfor og nynner den samme D\u00f8dningvise.<\/p>\n

Mod Middag vare vi i Botzen; enkelte L\u00f8vtr\u00e6er havde Blade, det r\u00f8de Viinl\u00f8v hang endnu paa Rankerne; smukke hvide Oxer droge B\u00f8ndernes Vogne; Kirkegaarden havde malede Buegange, i Vertshuset h\u00f8rtes Italiensk ligesaameget som Tydsk, og paa Bordet laae en Placat fra Theatret, der stod med store Bogstaver: Luzia di Lammermoor, tragedia lirica; vi vare ved Italien, omendskj\u00f8ndt endnu paa tydsk Grund.<\/p>\n

Oversigt over indhold “En Digters Bazar” 1842<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hans Christian Andersen: En Digters Bazar \u2013 A Poet\u2019s Bazaar 1842 Tydskland: De spanske Dandsere Oversigt over indhold “En Digters Bazar” 1842 I sommeren 1840 opholdt sig i Kj\u00f8benhavn nogle spanske Dandsere, der droge alle Kj\u00f8benhavnerne hen til det gamle Theater paa Kongens Nytorv. Hele Byen talte om de spanske Nationaldandse og ved Aviserne l\u00f8d … L\u00e6s mere Hans Christian Andersen: En Digters Bazar \u2013 Tydskland<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":27856,"menu_order":5,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-28313","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28313","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28313"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28313\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":90143,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28313\/revisions\/90143"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27856"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28313"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}