{"id":28030,"date":"2012-10-23T17:01:48","date_gmt":"2012-10-23T15:01:48","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28030"},"modified":"2012-10-23T17:01:48","modified_gmt":"2012-10-23T15:01:48","slug":"h-c-andersen-tre-ar-i-kobenhavn-iv","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28030","title":{"rendered":"H.C. Andersen: Tre \u00e5r i K\u00f8benhavn – IV."},"content":{"rendered":"

\u00a0Fra H.C. Andersens Levnedsbog\u00a01805 -1831:\u00a0<\/strong>Tre \u00e5r i K\u00f8benhavn – IV.<\/strong><\/p>\n

Imidlertid gik jeg flittigt p\u00e5 syngeskolen. Man lod mig g\u00f8re kortjeneste og jeg var s\u00e5ledes snart hyrde i Johanne Montfacon og snart Kriger i Zuraime og Zulnar, hvor jeg jeg trak triumphvognen. Et af de st\u00f8rre partier blev i et Gebursdagsstykke: \u201cLanassa\u201d. Nielsen, Frydendal og nogle f\u00e5 af koret, hvor i blandt jeg blev udvalgt, tr\u00e5dte op som braminer. Vi var frygteligt kl\u00e6dte. Sn\u00e6vert k\u00f8dfarvet t\u00f8j over hele kroppen, kun et lille b\u00e6lte, ellers hele ryg og bryst n\u00f8gent. H\u00e5ret afraget p\u00e5 en lille pisk n\u00e6r. Vi s\u00e5 skr\u00e6kkelige ud. Folk lo og hyssede. Jeg var nu s\u00e5 uhyre mager, jeg skammede mig ordentligt og dette gjorte mig ganske komisk. Ved n\u00e6ste forestilling blev vi alle mere bed\u00e6kkede. Da jeg en kort tid derefter talte med kronprinsessen sagde hun mig at jeg havde lignet en fl\u00e5et kat og Nielsen et stort, skallet svin. Med hensyn til hendes ytringer om mine dramatiske produkter, husker jeg at hun sagde: \u201cVil de ogs\u00e5 skrive s\u00f8rgespil lige som Oehlenschl\u00e4ger, nej lad det v\u00e6re, man kan have sorger nok i verden, giv heller folk noget at le af, s\u00e5dan som Holberg\u201d.<\/p>\n

Hun var ellers s\u00e5 ganske elskelig mod mig, sp\u00f8gte over mine naive ytringer og da hun engang kom ind, medens hofdamen tegnede min profil, og jeg ikke var tilfreds med udtrykket, tegnede hun en krum n\u00e6se og store \u00f8jne derp\u00e5, \u201chan skal se ud som Schiller\u201d sagde hun, og jeg fik billedet. Skade, at jeg har mistet det. Et interessantere blad fra hin tid, har jeg ikke kunne eje.<\/p>\n

S\u00e5ledes gled nu tiden hen, den latinske grammatik behagede mig ikke. I dette mit dr\u00f8mmeliv, jeg blev et par gange borte og straffen fulgte. En aften sidder jeg med mit lille teater hos Madam Dahlen og spiller Rolf Bl\u00e5sk\u00e6g, som jeg selv havde lavet til opera og improviserede melodier til. Da kommer Dahlen hjem, fort\u00e6ller at han har m\u00f8dt Guldberg, der havde klaget over mig, at jeg f\u00f8rst havde bedt ham om at l\u00e6re latin, og nu ikke var flittig deri, da han havde skaffet mig en lejlighed.<\/p>\n

S\u00e5 snart jeg h\u00f8rte dette blev jeg forskr\u00e6kket og bedr\u00f8vet. Lod teatret st\u00e5 og l\u00f8b straks ud p\u00e5 N\u00f8rrebro til ham for at f\u00e5 hans tilgivelse, men han var heftig, kaldte mig et slet menneske, der ikke ville sit eget vel, og forsikrede at han aldeles ikke ville have mere med mig at g\u00f8re. Jeg stod s\u00f8nderknust, bad ham tilgive mig og ikke lade mig blive rent ulykkelig. \u201cO, De st\u00e5r jo der og spiller komedie for mig\u201d sagde han. Forlader De mig, har jeg slet ingen, jeg har fejlet men ved Gud, jeg vil v\u00e6re flittigere, jeg inds\u00e5 ikke hvor til det hele kunne lede, og havde ikke ide om hvad latin var, f\u00f8r jeg bad dem var omtrent mine ord. \u201cUlykkelig\u201d gentog han, det er jo en tirade af en komedie de kommer med! Det har jeg l\u00e6st f\u00f8r. Jeg g\u00f8r intet mere for dem. 30 Rdlr har jeg endnu af deres, dem kan de hver m\u00e5ned endnu hente 10 af, men med os er det forbi og nu slog han d\u00f8ren i for mig.<\/p>\n

Jeg f\u00f8lte jeg havde ikke gjort ret i, at fors\u00f8mme de gange, den latinske time, men f\u00f8lte dog han var for h\u00e5rd mod mig. Jeg gik fuld af fortvivlelse hjem ad. Han havde sagt \u201cjeg var slet\u201d det greb mig frygteligt. Jeg stod l\u00e6nge ved Peblinges\u00f8en, og s\u00e5 hvor m\u00e5nen skinnede i vandet. Det bl\u00e6ste s\u00e5 koldt, og jeg fik den f\u00e6le tanke. Der kan nu intet blive af dig. Du er ikke l\u00e6ngere god. Gud er vred, du m\u00e5 d\u00f8. Jeg s\u00e5 ned i vandet og t\u00e6nkte da p\u00e5 gamle farmoder, som vist ikke havde troet at det skulle ende s\u00e5ledes for mig. Herved kom jeg s\u00e5 bitterlig til at gr\u00e6de, men f\u00f8lte hjertet lettet og jeg bad Gud i mit hjerte forlade mig mine fejl og den syndige tanke, at springe ud i vandet.<\/p>\n

Gik derp\u00e5 til Bentzien, bad ham tilgive at jeg nogle gange havde v\u00e6ret fra ham, men der havde v\u00e6ret s\u00e5 mange smukke stykker p\u00e5 teatret, s\u00e5 meget der havde trukket mig fra grammatikl\u00e6sningen, men at jeg nu fortr\u00f8d min synd. Han tr\u00f8stede mig venligt, og jeg gik beroliget igen hjem. Siden passede jeg tro min grammatik, men Guldberg lod sig ikke b\u00f8je, kold og bestemt stod han ved sin beslutning. For den tjeneste jeg i det sidste \u00e5r havde gjort teatret, fik jeg et honorar af 25 Rdlr, det var min eneste gevinst der. Da jeg ikke l\u00e6ngere turde stole p\u00e5 Guldberg, drev n\u00f8dvendigheden og min indre lyst mig til endnu heftigere at s\u00f8ge om at f\u00e5 en ordentlig rolle at debutere i. Peter i \u201cViinh\u00f8sten\u201d og Jaquinot i \u201cde to Grenadere\u201d havde jeg meget mod p\u00e5. Lindgreen havde g\u00e5et dem igennem med mig og fandt jeg gav dem godt. Jeg var 17 \u00e5r, stod ganske overladt til mig selv, ingen tog sig ret af mig, kun det dybe fond af gedigen barnlighed og fromhed, holdt mig i vejret. Et karakteristisk tr\u00e6k p\u00e5 begge disse erindrer jeg tydelig. At f\u00e5 en rolle var mit h\u00f8jeste \u00f8nske.<\/p>\n

Det var just nyt\u00e5rsdag 1822. Jeg troede fuldt og fast, at hvad der skete for en nyt\u00e5rsdag, m\u00e5tte ogs\u00e5 ske for ham hele \u00e5ret og kunne jeg alts\u00e5 komme p\u00e5 teatret denne dag, da ville jeg ogs\u00e5 komme der hele \u00e5ret. Men til min bedr\u00f8velse blev der den dag intet skuespil givet. Jeg listede mig derfor i den tidlige morgenstund bag ind. Ingen mennesker var i det hele hus. Sk\u00e6lvende, som om jeg begik en synd, kom jeg hen hvor lamperne er, her foldede jeg mine h\u00e6nder, l\u00e6ste et \u201cfadervor\u201d og sneg mig nu lige s\u00e5 sagte bort, overtydet i mit hjerte om den sikre mulighed, at jeg nu nok kom til at spille i det nye \u00e5r.<\/p>\n

Mit h\u00e5b blev ellers slemt skuffet, thi da i maj, en del overfl\u00f8dige subjekter fik deres afsked, fik ogs\u00e5 jeg et brev fra direktionen, der sagde mig, at man herved entledigede mig fra teatrets videre tjeneste.<\/p>\n

Jeg begyndte nu at f\u00f8le min hele ulykkelige stilling og gik til etatsr\u00e5d Collin, og bad ham dog lade mig debutere. Han talte mig temmelig alvorlig til, og sagde at jeg ikke havde udvortes og min stemme heller ikke duede. Dens overgang var blevet dens undergang, for\u00e5rsaget ved idelig at g\u00e5 med v\u00e5de f\u00f8dder og ingen vintert\u00f8j. Jeg gik bedr\u00f8vet hjem, vidste nu slet ingen udvej.<\/p>\n

Urban ]\u00fcrgensens moder en gammel, fortr\u00e6ffelig kone, var jeg ved mit \u201cSkovcapel\u201d blevet bekendt med. Hun ansporede mig, som digter. Hendes alvor og opmuntring, styrkede mig i, at jeg var noget mere end m\u00e6ngden. Dette og min n\u00f8d, bragte mig til at skrive et s\u00f8rgespil \u201cAlfsol\u201d efter Suhms fort\u00e6lling af samme navn og m\u00e5ske antages det, t\u00e6nkte jeg. I alle tilf\u00e6lde h\u00e5bede jeg at s\u00e6lge det til en bogtrykker og da f\u00e5 lidt for det. Jeg skrev da stykket, og benyttede nogle replikker af \u201cSkovcapellet\u201d og \u201cR\u00f8verne i Vissenbjerg\u201d der til. Den gamle madam J\u00fcrgensen, greb min h\u00e5nd, da hun h\u00f8rte det, og sagde: Jeg lever ikke 10 \u00e5r til, men husk da mine ord, da vil verden se anderledes p\u00e5 dem end nu.<\/p>\n

Oehlenschl\u00e4ger bliver ikke altid den f\u00f8rste, der kommer ogs\u00e5 yngre m\u00e6nd. Denne alt for st\u00e6rke, men velmente ytring greb mig st\u00e6rk. Hun fortalte mig nu ogs\u00e5, at provst Gutfeldt havde ytret interesse for mig, og lyst at se mig. Jeg gik til ham, han h\u00f8rte Alfsol, og ydede mig st\u00f8rre ros, end jeg kunne fortjene. Gav mig mod, og sagde, jeg var digter og at mit stykke burde indleveres til teaterdirekt\u00f8ren. Han ville skrive et anbefalingsbrev med. \u00d8rsted og hans familie h\u00f8rte det ogs\u00e5 og sagde mig noget venligt derom, og alt godt, voksede til virak i min egen fantasi. Jeg l\u00e6ste p\u00e5 samme tid f\u00f8rste gang en roman af Walter Scott \u201cF\u00e6ngslet i Edinburgh\u201d, min levende fantasi viste mig det hele, store billede, jeg levede deri. Det var mig en del af mit eget liv, syntes jeg, s\u00e5 naturlig l\u00e5 det hele for mig. Jeg f\u00f8lte en hellig gysen ved tanken om det herlige at v\u00e6re digter. Nu f\u00f8rste gang f\u00f8lte jeg betydningen deraf og den hele verden syntes mig et eventyr, blevet til, for digterens skyld. Jeg m\u00e5tte straks efterligne Valter Skott, skrevet historie om \u201cden gale Stine\u201d, og kaldte den \u201cGjenf\u00e6rdet ved Palnatokes Grav\u201d.<\/p>\n

Alle mennesker ville jeg have skulle dele min gl\u00e6de, at jeg var digter. Alle m\u00e5tte h\u00f8re min Alfsol. Jeg l\u00e6ste nu Shakespeare\u2019s Levnet. Det forekom mig n\u00e6sten som mit eget, og jeg bildte mig virkelig ind, at jeg ogs\u00e5 var s\u00e5dan en karl. Kommand\u00f8r Wulff havde da oversat hans v\u00e6rker, jeg bildte mig ind, det m\u00e5tte gl\u00e6de ham at se et v\u00e6sen der lignede hans yndlingsdigter, jeg var ogs\u00e5 beg\u00e6rlig efter at kende ham, og s\u00e5ledes, med min Alfsol i lommen introducerede jeg mig i et hus, hvor jeg siden fandt n\u00e6sten et hjem.<\/p>\n

Jeg skal have v\u00e6ret overordentlig komisk, fuld af liv og naivitet, hvoraf den sidste ret kontrasterede med min alder og st\u00f8rrelse. Mine manerer var ogs\u00e5 frygtelig kejtede, der i grunden opstod af forf\u00e6ngelighed og frygt for at man skulle opdage mangler i min tarvelige p\u00e5kl\u00e6dning. At kjolen var for kort, der for holdt jeg i \u00e6rmerne. Med benene gjorde jeg underlige sving for at pantalonerne ikke skulle glide for meget op om st\u00f8vlerne, og disse var ogs\u00e5 tr\u00e5dt noget sk\u00e6ve, som jo m\u00e5tte skjules. Herved kom jeg virkelig i nogle slemme vaner med min krop, som jeg af mange grunde ikke turde holde lige. S\u00e5ledes var jeg i den st\u00f8rste kamp med ydre former og den st\u00f8rste indre naturlighed. For at f\u00e5 Alfsol trykt, gik jeg til Seidelin, men han ville ikke indlade sig derp\u00e5. Skuespiller Foersom, kendte til s\u00e6tteren hos Kohens enke, og gennem disse fik jeg den s\u00e5 vidt, at der skulle begyndes p\u00e5 trykningen, s\u00e5 snart et vist antal subskribenter meldte sig. For at faae den omtalt i dagen gik jeg til den da bekendte recensent Proft og l\u00e6ste den for ham, og vandt hans bifald.<\/p>\n

I dagen kom nu en fordelagtig anmeldelse, dog uden at mit navn n\u00e6vnedes. Jeg var en 17 \u00e5rig yngling, man havde set pr\u00f8ver af mit arbejde, der var ganske ualmindeligt, med hensyn til det dannelsespunkt jeg stod p\u00e5, at jeg fortjente opmuntring og kundskaber, uden hvilke, selv det eminentiske talent, ikke kunne h\u00e6ve sig til et v\u00e6rdigt standpunkt. Desuden fik Proft mit stykke R\u00f8verne i Vissenbjerg, hvoraf den f\u00f8rste scene blev trykt i Liunges morskabsblad Harpen (1822).<\/p>\n

Mit navn stod derunder; det var det f\u00f8rste der var trykt af mig. Jeg l\u00e6ste det vist hundrede gange igennem, l\u00e5 om aftenen og s\u00e5 p\u00e5 mit trykte navn. L\u00f8b hen til fr\u00f8ken T\u00f8nder-Lund og jublede af gl\u00e6de. Hun var barnlig og godmodig, delte den med mig. Wulffs fik det ogs\u00e5 at se, kommand\u00f8ren l\u00e5nte det. Et par dage efter ville jeg hente det. Det var ikke at finde og han sagde ganske rolig, da han ikke t\u00e6nkte hvad v\u00e6rd det havde for mig. \u201cDet er g\u00e5et k\u00f8dets gang\u201d. Jeg sagde ikke noget der til, men kunne knap skjule mine t\u00e5re, det var min hele rigdom jeg havde tabt. I september h\u00f8rte jeg fra teatret om mit stykke. Jeg blev kaldet op i direktionen, Collin, Rahbeck, Holstein og Olsen var samlede. Rahbeck talte, sagde at de i stykket fandt enkelte guldkorn, der lovede noget, men at jeg manglede al dannelse, og uden denne kunne man aldrig levere noget, der kunne bydes et dannet publikum.<\/p>\n

P\u00e5 grund af det gode der var deri, og fordi jeg lod til at v\u00e6re et uford\u00e6rvet menneske ville man s\u00f8rge for min uddannelse. Etatsr\u00e5d Collin ville foredrage kongen det, og universitetet h\u00e5bede man, gav mig fri skole. Hvor, skulle jeg f\u00e5 n\u00e6rmere at vide. N\u00e5r jeg havde studeret nogle \u00e5r, ville jeg m\u00e5ske kunne levere noget der kunne antages, og opf\u00f8res. Jeg skulle nu henvende mig til Collin, der vilde tage sig af det hele. Jeg tror n\u00e6ppe jeg svarede noget og jeg svimlede af gl\u00e6de. Jeg kom nu hjem til Collins. De m\u00e5tte h\u00f8re min Alfsol, hvorledes kunne jeg andet. F\u00f8rste gang tr\u00e5dte jeg nu ind i en kreds, hvor mit hjerte siden er vokset fast, hvor jeg har vundet Eduard, dr\u00f8mt mangen dejlig dr\u00f8m og, o Gud. Jeg holder af dem alle!<\/p>\n

Det blev bestemt, at jeg skulle til Slagelse. Der var Meisling for nylig ansat som rektor; jeg skulle rejse den f\u00f8rste november. Med trykning p\u00e5 \u201cAlfsol\u201d gik det slet ikke og kun f\u00e5 subskriberede. Jeg havde kaldt bogen \u201cUngdoms Fors\u00f8g\u201d, og for ligesom Walter Skott at v\u00e6re skjult, sk\u00f8nt alle mennesker havde h\u00f8rt stykket, valgte jeg et fremmed navn, som autor. Wiliam Christian Walther.<\/p>\n

Det f\u00f8rste Navn efter Shakespeare, det sidste efter Valter Skott og det mellemste efter mig selv. Jeg var beskeden, m\u00e5 man sige, men Herre Gud, folk havde bildt mig s\u00e5 meget ind og nu den interesse man viste mig. Jeg afhentede ikke manuskriptet, sk\u00f8nt man sagde mig det ikke kunne trykkes, hemmeligt h\u00e5bede jeg dog. Det kommer nok ud, n\u00e5r jeg er i Slagelse og det ville v\u00e6re dejligt. Jeg sagde derfor lev vel til alle, uden bogtrykkeren, fru Wulff lovede at skrive mig til og Collin sagde at jeg kun skulle melde ham alt, hvordan det gik mig.<\/p>\n

Oversigt: \u00a0<\/strong>Indhold<\/a>\u00a0\u00a0<\/strong>Indledning<\/a>\u00a0\u00a0<\/strong>Fortalen<\/a>\u00a0\u00a0Barndom i Odense<\/strong>\u00a0Min f\u00f8dsel<\/a>\u00a0\u00a0B\u00f8rne\u00e5r<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i K\u00f8benhavn<\/strong>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (1)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (2)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (3)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (4)<\/a>\u00a0\u00a0HCA: Skoleliv<\/strong>\u00a0\u00a0Skoleliv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 4.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 5.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 6.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 7.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 8.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 9.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 10.\u00a0<\/a>\u00a0HCA: Student<\/strong>\u00a0\u00a0Studenterliv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 4.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 5.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 6.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 7.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 8.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed \u00a0\u00a0<\/strong>K\u00e6rlighed 1.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 2.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 3.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 4.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 5.<\/a>\u00a0\u00a0Efterskrift\u00a0<\/strong>Efterskrift<\/a><\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

\u00a0Fra H.C. Andersens Levnedsbog\u00a01805 -1831:\u00a0Tre \u00e5r i K\u00f8benhavn – IV. Imidlertid gik jeg flittigt p\u00e5 syngeskolen. Man lod mig g\u00f8re kortjeneste og jeg var s\u00e5ledes snart hyrde i Johanne Montfacon og snart Kriger i Zuraime og Zulnar, hvor jeg jeg trak triumphvognen. Et af de st\u00f8rre partier blev i et Gebursdagsstykke: \u201cLanassa\u201d. Nielsen, Frydendal og … L\u00e6s mere H.C. Andersen: Tre \u00e5r i K\u00f8benhavn – IV.<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":27856,"menu_order":29,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-28030","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28030","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28030"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28030\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27856"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28030"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}