{"id":28016,"date":"2012-10-23T16:47:14","date_gmt":"2012-10-23T14:47:14","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28016"},"modified":"2012-10-23T16:47:14","modified_gmt":"2012-10-23T14:47:14","slug":"hca-barndommen-i-odense-iv-det-huuslige-liv-hjemme","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28016","title":{"rendered":"HCA: Barndommen i Odense – Det huuslige Liv hjemme 2."},"content":{"rendered":"

\u00a0\u00a0Fra H.C. Andersens Levnedsbog\u00a01805 -1831:\u00a0Barndommen i Odense – Det huuslige Liv hjemme 2.<\/strong><\/p>\n

Nu var jeg ellers mere overladt til mig selv, min Moder maatte ude see at fortjene Br\u00f8det til os; jeg kom i Fattig-Skole, men selv her, var noget, der gav min Aand en poetisk Retning. Det var en gammel Bygning, og i selve L\u00e6sev\u00e6relset var alle Betr\u00e6kkene malede med Billeder af den bibelske Historie, jeg sad ofte og stirrede paa dem, dr\u00f8mte mig saa underlig ind deri, at L\u00e6reren tidt skj\u00e6ndte for min Frav\u00e6renhed, thi jeg h\u00f8rte slet ikke hvad han sagde; jeg begyndte ogsaa nogle Gange at tale til de andre B\u00f8rn om mine Phantasier, men da eengang een af de st\u00f8rre svarede, \u00bbat jeg nok var gal\u00ab, blev jeg tilbageholdende og taus. \u2013 Mine Lexier kunde jeg kun ret taalelig; jeg havde et s\u00e6rdeles Nemme, l\u00e6rte hurtig udenad, og da man havde roest dette for mig, satte jeg Noget i, ikke at v\u00e6re flittig. \u2013 Naboekonens S\u00f8n l\u00e6ste Aften og Morgen h\u00f8it paa sin L\u00e6rebog, saa det h\u00f8rtes idet hele Qvarteer . \u00bbDet er en dum Dreng,\u00ab sagde min Moder, \u00bbhan l\u00e6ser altid, min Christian tager aldrig en Bog til Skolen i Haanden og kommer dog ud af det!\u00ab \u2013 Det var mig nok, jeg l\u00e6ste da f\u00f8rst paa min Lexie et Qvarteer i selve Skolen og saa kunde jeg det ret godt. Ellers var jeg meget elsket af L\u00e6reren og havde aldrig noget Uvenskab med Drengene, (saaledes har jeg aldrig som Dreng slaaes med Nogen). \u2013 Var det L\u00e6rerens F\u00f8dselsdag bragte jeg ham altid en Blomsterkrands og et Digt, dette spottede han ellers over i Skolen, \u2013 og det var ikke smukt \u2013 dog blev jeg ved at gj\u00f8re det. Han skrev ogsaa selv Vers, Psalmer, stod mig meget h\u00f8it som Digter, thi jeg kjendte ikke til andre lyriske Digte, en Bunkeflods Spindeviser. \u2013 Bunkeflod var d\u00f8d men hans Enke og S\u00f8ster levede i Odense og boede ligeover for mine For\u00e6ldre, derved kom jeg ind i Huset, de kunde godt lide mig, jeg maatte l\u00e6se h\u00f8it for den gamle jomfrue, synge Viser og fik saaledes der et Hjem, naar min Moder var ude. Den gamle jomfrue talte altid med Begeistring naar hun n\u00e6vnede sin Broder, som Digter; jeg kjendte da kun Ho\/berg og Bunkeflod, det var alle mine danske Digtere. \u2013 Selv skrev hun ogsaa Vers, men komiske, saaledes var der en Gravskrift om en gammel Kone der solgte Fl\u00f8de.jeg fik nu ogsaa Lyst til at digte et Vers, og fik et sat sammen om :\u00bbMunkemose\u00ab, (en Eng udenfor Odense) at det rimede paa en Rose, er det eneste jeg kan huske deraf. Siden skrev jeg et om \u00bbSkyerne\u00ab; \u2013 Nu l\u00e6ste jeg ellers den f\u00f8rste Tragedie og det var et Melodram \u00bbAriadna paa Naxos\u00ab, det n\u00e6ste Stykke var \u00bbMedea\u00ab og derpaa Wessels Kj\u00e6rlighed uden Str\u00f8mper; i alle disse traf det sig nu, at alle Personerne d\u00f8de; da jeg derfor vilde skrive selvet Stykke, var jeg i stor Forlegenhed med at faae Livet af dem Alle. En gammel Vise om \u00bbPyramus og Thisbe\u00ab blev nu Sujettet; jeg kaldte det \u00bbAbor og E\/vire\u00ab; Nabokonen som jeg l\u00e6ste det for sagde det burde hedde \u00bbAborrer og Torsk\u00ab, hvorfor jeg blev meget vred, men min Moder tr\u00f8stede mig med at, det havde Nabokonen sagt, fordi hendes egen S\u00f8n ikke havde skrevet det. \u2013 Stykket begyndte med, at E\/vire ventede sin Abor, men da han ikke kom hang hun sit Perlebaand paa en H\u00e6k for at vise hun havde v\u00e6ret der, og gik nu en lille Tour. Abor kom, troede at Elvire var dr\u00e6bt af et vildt Dyr og dr\u00e6bte sig derfor selv. Nu kom Elvire, og skulde da d\u00f8e af Sorg, men da hele Stykket endnu kun fyldte 1\/2 Ark, lod jeg en Eremit komme ind, der fortalte hende, at hans S\u00f8n havde seet hende i Skoven og var blevet forelsket i hende, for nu at r\u00f8re Elvire, og fordi jeg ikke vidste bedre, lod jeg ham tale i bare Skriftsteder, tagne af Balles L\u00e6rebog. Nu kom S\u00f8nnen til, dr\u00e6bte sig Kj\u00e6rlighed, Elvire fulgte hans Exernpel og den Gamle udbr\u00f8d:<\/p>\n

\u00bbD\u00f8den jeg fornemmer
\nI alle mine Lemmer!\u00ab<\/p>\n

hvorpaa han da ogsaa faldt om. Dette V\u00e6rk syntes jeg s\u00e6rdeles om, og l\u00e6ste det for alle jeg fik fat paa. \u2013 Nu fik jeg da Lyst til at skrive et nyt, men heri skulle der v\u00e6re en Konge og en Prindsesse, da jeg nu slet ikke kunde t\u00e6nke mig, at disse talte ligesom andre mennesker, fandt jeg paa at benytte en garnmel Ordbog, hvori stode tydske og franske Gloser, og lod nu de kongelige sige Ord paa Dansk, et paa Tydsk og det tredie paa Fransk, her noget ganske Kaudervelsk ud af, men jeg troede ret at have grebet det, da slige h\u00f8ie Personer vist kunde mange Sprog og saaledes bedst var i stand til at vise dem i Alle. \u2013 Kort efter saae jeg vor Konge f\u00f8rste Gang, han reiste gjennern Byen, jeg var kr\u00f8bet la en Muur om Frue Kirke (i Odense) og saae paa ham, med \u00c6refrygt men Forbauselse over at han slet ikke var i S\u00f8lv og Guld. \u2013 Han havde en lang blaae Kappe, med en r\u00f8d fl\u00f8iels Krave.\u00ad<\/p>\n

Jeg var ellers et meget stille Barn, kom aldrig ud paa Gaden at lege med de andre B\u00f8rn, kun Smaapiger morede det mig at v\u00e6re samnen med; jeg husker endnu en smuk lille een paa en 8te Aar , der kyssede mig og sagde hun vilde v\u00e6re min Kj\u00e6reste, det behagede mig og jeg lod hende altid kysse mig, selv gjorde jeg det aldrig og tillod heller ingen uden hende; jeg havde i\u00f8vrigt en forunderlig Afsky for voxne Piger, eller naar de vare over en 12 Aar , gj\u00f8s ordenlig for dem, ja havde endog det Udtryk om Alt der var mig ubehageligt at r\u00f8re ved, at det var saa \u00bbpigeagtigt!\u00ab –<\/p>\n

Een lille Historie der tildrog sig f\u00f8r min Faders D\u00f8d, og som le have givet mit hele Liv en anden Retning maa jeg ikke glemme. \u2013 Hans L\u00e6ngsel efter en Forandring i sin Stilling har jeg omtalt, at komme bort fra Odense var hans \u00d8nske, og min Moder holdt ogsaa meget af Landet. Nu traf det sig at et Herskab nogle Mile fra Byen vilde have en Skomager paa deres Gods, det fik min Fader Lyst til at s\u00f8ge om, de talte alt om det som afgjort, jeg skulde da l\u00e6re hans Haandv\u00e6rk, eller blive Bonde; jeg fandt det ret moersomt, for kom vi paa Landet fik jeg en Have, kunde tumle mig [i] Skoven og paa Marken, kun een Ting gjorte det mig ondt for, at jeg da ikke der, kunde faae Comedie-Placaterne med hvad der blev spillet paa Theatret i Odense; thi dem samlede jeg paa som en Skat, og havde gjort mig gode Venner med Placatb\u00e6reren Peter Junker for at faae dem fuldst\u00e6ndigt. Dog fandt jeg snart et Middel til at redde Placaterne for mig, der var en gammel Kj\u00f8bmands Enke Mad: Lotterup, hun fik alle Placater, hun kunde godt lide mig, og lovede, at dersom jeg kom ud fra Byen, skulde hun nok gjemme dem. Nu var jeg meget lykkelig. Min Fader meldte sig, men \u2013 en Anden fik hans Plads og vi bleve til vor Bedr\u00f8velse i Odense. Havde min Fader nu kommet bort, var jeg maaskee endnu paa Landet, maaskee bleven Soldat. Siden jeg n\u00e6vner dette maa jeg bem\u00e6rke, at jeg ved min F\u00f8dsel ogsaa n\u00e6r havde kunde blive det; alle Husene ved Porten, hvor mine For\u00e6ldre boede, stod under n\u00e6ste Landsby, de B\u00f8rn som f\u00f8dtes der, skulde v\u00e6re Soldat, men nu traf det sig just at mine For\u00e6ldres Huus var det f\u00f8rste udenfor denne Gr\u00e6ndse, der var kun V\u00e6ggen imellem at v\u00e6re viet Soldaterstanden eller Borgerlivet. Min Moder var meget lykkelig derover, thi hun yndet ikke de Militaire, og blev meget forskr\u00e6kket, da Spaakonen engang sagde, at skj\u00f8nt der stod i Kortene at jeg bleven stor Mand, saae hun mig dog i Kaffekoppen med Gev\u00e6r paa Nakken. (Og Konen har seet ret, det var som Student!). \u2013 Den ellers omtalte Placatb\u00e6rer, Peter Junker, tildeelte mig trofast alle Placaterne, ja naar det var daarlig Veir fik jeg et heelt Bundt, da han ikke gad l\u00f8be med dem. Jeg kunde da hele Aftenen sidde og gl\u00e6de mig med dem. Jeg kjendte vel ikke Stykkerne der stode paa, men af Personerne skabte jeg mig selv et Indhold og t\u00e6nkte mig nu, indtil det Enkelte, hvorledes hver skulde v\u00e6re kl\u00e6dt. \u2013 En Dag var jeg ude paa Torvet (Flakhaven) for at see Peter Junkers Kone gaae med Fedlen, det var en Straf, Fruentimmer den Gang fik for Sladder og L\u00f8gn. Der blev slaaet en Kreds af Soldater og indenfor dette gik Konen med et Tr\u00e6-Aag om Halsen; h\u00f8it op over Hovedet stod en Jern\u00adB\u00f8ile, fra hvilken hang ned over Nakken en lang R\u00e6vehale og i Panden en lille Klokke. \u2013 Det traf sig, snurrig nok, at en anden Kone, der af Ondskab hidsede en Hund ind i Kredsen paa Peter Junkers \u00c6gtef\u00e6lde, for at den skulde bide i Halen, selv, Aaret efter, maatte udstaae den samme Straf. \u00ad<\/p>\n

Min Moders Stilling var ellers kummerlig, og da Nabokonens S\u00f8n gik paa Kl\u00e6defabrikquen og arbeidede hvorfor han fortjente nogle Mark om Ugen, vilde hun ogsaa at jeg skulde gj\u00f8re Gavn. Jeg l\u00e6ste altid Historier, var uhyre bl\u00f8d, gr\u00e6d saa inderlig over Christi Lidelses- Historie og over den taalmodige Helene, som de skar H\u00e6nderne af og satte i en lille Baad ud paa den vilde S\u00f8e. Jeg var slet ikke skikket til at komme imellem de andre vilde Drenge og Piger. En Morgen fulgte min gamle Farmoder mig der hen, gr\u00e6d og kyssede mig i Porten, i det hun sagde, \u00bbdet var ikke skeet havde din Fader levet!\u00ab Hun havde med al sin Blidhed og fromme Sind, megen Selvf\u00f8lelse, talte imellem om, at hendes Bedstemoder havde v\u00e6ret af Stand, at der endnu levede i Kj\u00f8benhavn en fornem Mand af Familien, en Nummesen (rirneligviis den da v\u00e6rende Theaterdirecteur). I Kassel haavde Bedstemoderen levet, v\u00e6ret en riig Mands Datter, men af Kj\u00e6rlighed til en \u00bbComediant\u00ab, som gamle Farmoder kaldte ham, forladt For\u00e6ldre og tilsidst blevet en fattig Een. \u2014 Jeg kom nu ind paa Fabriquen, Svendene forlangte at B\u00f8rnene skulde synge for dem, jeg begyndte da, og alle bleve de opm\u00e6rksomme paa min Stemme, de rosede den. Nu sagde jeg, at jeg kunde saa meget af Holberg uden ad, jeg reciterede det, jeg vandt dem strax, skj\u00f8ndt de vare meget raae, de vilde at jeg skulde blive ved, mit Arbeide blev fordeelt paa de andre B\u00f8rn, og jeg morede baade dem og mig selv. \u00ad Den n\u00e6ste Dag kom, nu skulde jeg dog l\u00e6re noget, man satte mig til en Rok, men Traaden sprang hvert \u00d8ieblik, imidlertid sang Svendene lystig, deres uanst\u00e6ndige Viser, jeg blev r\u00f8d som et Blod, gav mig til at gr\u00e6de, jeg var saa uskyldig! Nu loe de f\u00f8rst af mig, sagde jeg var en Pige, og begyndte en meget raae Moerskab, hoc exquirendo, saa jeg gr\u00e6dende bad min Moder jeg maatte v\u00e6re derfra. \u2013 Hun sagde da, at det ikke var for Pengene, at hun vilde have mig der, men da hun var ude om Dagen, saa vidste hun ikke hvad jeg tog mig for, eller hvor jeg var, og at det derfor var hende om at gj\u00f8re, at jeg gik et bestemt Sted. Hun vilde imidlertid lade mig slippe for at gaae der, men vilde see at faae mig til \u00d8rnsdrup, en Tobaksfabrik hvor der kun var een Svend og nogle skikkelige Drenge der gik og hjalp. \u2013 Nu kom jeg da midt ind imellem Tobaks-Planter, saae dem lave Skraatobak og Snuus, og blev selv meget godt behandlet, ogsaa her gjorte min Stemme Lykke, Folk kom selv op paa Fabriquen for at h\u00f8re mig synge, og det snurrigste var, jeg kunde ikke ret een Vise, men jeg improviserede baade Text og Melodie, begge vare meget kunstige og sv\u00e6re! \u00bbHan skulde til Theatret!\u00ab sagde de alle! og jeg begyndte at faae Idee derom. \u2013 Imidlertid blev jeg syg, min Moder troede at det var Tobakken der faldt for mit Bryst, som det dog ikke var, da jeg altid har v\u00e6ret st\u00e6rk deri, hun tog mig derfor igjen ud og sagde at hun var bange for at jeg skulde d\u00f8e deraf. \u00ad<\/p>\n

Nu gik jeg da lang og stor, var vist 11 Aar gammel, ganske overladt til mig selv; jeg var da meget blond, havde n\u00e6sten hvidt Haar, mine \u00d8ine vare saa smaae at Folk troede, jeg var blind, en kort graae Frakke og Tr\u00e6skoe var min s\u00e6dvanlige Dragt, om S\u00f8ndagen havde jeg Sko og Tr\u00f8ie; men Skoene vare frygtelige store, thi min Fod voxede, sagde man, derfor maatte de ikke v\u00e6re for smaae. Alle B\u00f8ger jeg kunde faae bleve slugte; jeg l\u00e6ste Alt, saasnart jeg h\u00f8rte, at nogen havde B\u00f8ger, kom jeg til dem, uden at kjende dem. Saaledes boede der i vor Gade en Fru Saxdorf, hvem jeg saaledes meldte mig hos, hun blev forundret over den fremmede Drengs Forlangende, laante mig dog een, og da jeg var meget ordenlig med den, fik jeg alle dem hun eiede; saaledes l\u00e6ste jeg her Shakespeare i Rosenfelds Overs\u00e6ttelse, der var saa meget for min Phantasie, at han behagede mig endnu mere end HoIberg; ja Bunkeflod faldt, naturligviis reent igjennem; nu l\u00e6rte jeg mange Scener uden ad, og da jeg kort efter saae paa Theateret \u00bbDas Donauwaibchen\u00ab spillede jeg denne med, skj\u00f8ndt jeg ikke vidste flere end de to tydske ord \u00bbSchwester\u00ab og \u00bbBruder\u00ab. \u00ad Dette Stykke behagede mig is\u00e6r, jeg skabte, i Kragemaal, selv noget Tydsk, tog min Moders Forkl\u00e6de om Skuldrene, og var nu Ridder Albrect, snart sv\u00f8mmede jeg paa en Skammel som Donaupigen. Alle disse Scener gjorte ellers min Moder forskr\u00e6kket, hun forb\u00f8d mig det, thi hun troede tidt at jeg maatte v\u00e6re gal. Nu kom Kasortis til Odense, de dandsede paa Linie og gave Pantomimer lige som her paa Vesterbroe. \u2013 Da jeg engang hjemme dandsede hele \u00bbHarlequin Formand for T\u00e6rskerne\u00ab, truede min Moder mig med, at dersom jeg ikke lod disse Nykker fare, da skulde hun see at faae mig til Kasortis, og saa fik jeg ikke andet end Olie at spise for at blive lind i Kroppen! \u2013 Dog, det skr\u00e6mmede mig ikke, jeg sagde just det maatte hun gjerne, jeg havde meget Lyst til at dandse paa Linie. -Herover blev min Moder fortvivlet og truede mig med Riis, dersom jeg ikke lod al det fare!<\/p>\n

Jeg l\u00e6ste en heel M\u00e6ngde Biografier af ber\u00f8mte M\u00e6nd, de gjorte et forunderligt Indtryk paa mig, min Phantasie var vakt for det Eventyrlige, jeg t\u00e6nkte mig Livet selv som et Eventyr og gl\u00e6dede mig til at jeg ogsaa engang skulde tr\u00e6de op som Helt i det. \u2013 Det forunderlige Sving mit hele V\u00e6sen havde fremfor andre B\u00f8rn i min Stilling, min L\u00e6selyst og min smukke Stemme, gjorte Folk opm\u00e6rksom paa mig. Jeg pleiede om Sommeraftenen at sidde nede i mine For\u00e6ldres lille Have, der gik ud til Aaen, lige overfor brusede Vandet over M\u00f8llehjulet, mellem Ellebuskene kunde jeg see til Nonnebakken, som Vandet jo skilte mig fra, og altsaa ogsaa fra Troldene; ovre i M\u00f8llen l\u00f8b Svendene op og ned, B\u00f8nder kj\u00f8rte over Broen; kort, det var et smuk Malerie. Justitsraad Falbes Have st\u00f8dte op til mine For\u00e6ldres og t\u00e6t ved laae den gamle St Knuds Kirke; naar nu om Aftenen Klokkerne ringede, sad jeg i underlige Dr\u00f8mme og saae paa M\u00f8llehjulet og sang da mine Improvisationer. Ofte lyttede de Fremmede i Falbes Have. (Fruen var den bekjendte smukke Jomf: Beck, der havde i Kj\u00f8benhavn spillet Ida, i Herman von Una). Jeg m\u00e6rkede ofte mine Tilh\u00f8rere bag Plankev\u00e6rket og det smigrede mig. \u00ad Saaledes blev jeg bekjendt og man begyndte at sende Bud efter mig for at h\u00f8re, som man kaldte mig \u00bbden lille fynske Nattergal\u00ab . -Jeg var saa uhyre barnlig, Alle kunde lide mig! \u2013 En Aften blev jeg hentet til Biskop Plums. Her var Oberst Guldberg, han blev forbauset over mig, fandt noget Ualmindeligt hos mig, sagde jeg skulde komme til ham. Alle gjorte de af mig, og jeg f\u00f8lte mig saa lykkelig.<\/p>\n

Oversigt: \u00a0<\/strong>Indhold<\/a>\u00a0\u00a0<\/strong>Indledning<\/a>\u00a0\u00a0<\/strong>Fortalen<\/a>\u00a0\u00a0Barndom i Odense<\/strong>\u00a0Min f\u00f8dsel<\/a>\u00a0\u00a0B\u00f8rne\u00e5r<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i K\u00f8benhavn<\/strong>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (1)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (2)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (3)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (4)<\/a>\u00a0\u00a0HCA: Skoleliv<\/strong>\u00a0\u00a0Skoleliv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 4.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 5.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 6.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 7.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 8.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 9.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 10.\u00a0<\/a>\u00a0HCA: Student<\/strong>\u00a0\u00a0Studenterliv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 4.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 5.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 6.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 7.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 8.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed \u00a0\u00a0<\/strong>K\u00e6rlighed 1.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 2.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 3.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 4.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 5.<\/a>\u00a0\u00a0Efterskrift\u00a0<\/strong>Efterskrift<\/a><\/span><\/p>\n

\u00ad<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

\u00a0\u00a0Fra H.C. Andersens Levnedsbog\u00a01805 -1831:\u00a0Barndommen i Odense – Det huuslige Liv hjemme 2. Nu var jeg ellers mere overladt til mig selv, min Moder maatte ude see at fortjene Br\u00f8det til os; jeg kom i Fattig-Skole, men selv her, var noget, der gav min Aand en poetisk Retning. Det var en gammel Bygning, og i … L\u00e6s mere HCA: Barndommen i Odense – Det huuslige Liv hjemme 2.<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":27856,"menu_order":28,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-28016","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28016","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28016"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28016\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27856"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28016"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}