{"id":28014,"date":"2012-10-23T16:46:27","date_gmt":"2012-10-23T14:46:27","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28014"},"modified":"2012-10-23T16:46:27","modified_gmt":"2012-10-23T14:46:27","slug":"hca-barndommen-i-odense-v-det-huuslige-liv-hjemme","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28014","title":{"rendered":"HCA: Barndommen i Odense – Det huuslige Liv hjemme 3."},"content":{"rendered":"

\u00a0Fra H.C. Andersens Levnedsbog\u00a01805 -1831:\u00a0HCA: Barndommen i Odense – \u00a0Det huuslige Liv hjemme 3.<\/strong><\/p>\n

Min moder var imidlertid kommen til at gaae paa Slottet, herved kom jeg ogsaa derind, legede imellem i den store Gaard med Prinds Frits, der da var et Barn. En Fastelavnsmandag var jeg med en heel Deel af borgelige B\u00f8rn med at slaae Katten af T\u00f8nden, Prinds Christian sad paa Trappen med nogle af Herrerne, og Prindssessen i Vinduet; jeg havde et gammelt .Officeersch\u00e6rf om Livet og bildte mig ind, at jeg var den, der mest faldt i \u00d8inene. \u2013 Siden kom jeg Prinds Christian n\u00e6rmere. Guldberg talte om mig, og han fik Lyst at see mig; jeg skulde der op en Dag \u00bbdersom Prindsen sp\u00f8rger hvad du har Lyst til,\u00ab hvidskede man mig, \u00bb- da siig, du vil gjerne studere!\u00ab \u2013 Jeg kom derop, spillede nogle Scener af Holberg for ham, sang noget jeg improviserede og da han spurgte mig om min Lyst for Scenen, tilstod jeg det ganske aabenhjertigt, men sagde, at Folk heller vilde have jeg skulde sige, jeg vilde studere. Prindsen, fandt ellers ingen af disse Ting passende, men raadede mig, som et fattig Barn, heller at l\u00e6re en smuk Profession, f Ex Dreier \u2013 men det havde jeg ingen Lyst til. \u00bbBestemmer De Dem dertil, da siig mig det, jeg skal da t\u00e6nke paa Dem!\u00ab \u2013 Jeg var slet ikke forn\u00f8iet dermed, har siden ikke talt med ham. Han har derimod ofte talt om mig hos Colbj\u00f8rnsens, og nu i Sommer (1832) da han saae Hospitalet, forlangt at see min gamle Moder, og sagt til hende: \u00bbDe har megen \u00c6re af Deres S\u00f8n!\u00ab hvilket naturligviis frydede hende ind i Sj\u00e6len, is\u00e6r da hendes Omgivning h\u00f8rte derpaa. \u00ad<\/p>\n

Jeg var nu 13 Aar, min Moder \u00f8nskede at faae mig til Confirmation, da jeg var saa stor og lang, og Folk sagde det var urimeligt at lade mig gaae hjemme. Hun havde imidlertid faaet Lyst at gifte sig paa ny, med een af min Faders Venner , af samme Haandv\u00e6rk, og Brylluppet stod, han var ganske forskjellig fra min Fader og svarede fuldkommen i Character og aandelig Udvikling til min Moder. \u2013 Mig behandlede han vel, men vilde aldeles ikke , blande sig i min Opdragelse, for at Folk ikke skulde sige han var en \u00bbslem Stedfader\u00ab, saaledes blev i Grunden Alt for mig, under samme Former som f\u00f8r, kun den stakkels gamle Farmoder, stod mere fremmet der i Huset, jeg var Baandet der holdt hende der , jeg gr\u00e6d tidt over hendes stille Smerte, thi hun blev med et gammel af Sorg. Underligt var det ellers, at den gamle Kone havde et ganske deiligt bruunt Haar, ikke eet var graat derimellem, paa en Maaned blev de alle ganske lyse. \u2013 Min Moder vilde at jeg skulde i en Skr\u00e6der L\u00e6re, thi jeg var for spinkelt for noget andet i Verden; gamle Farmoder foreslog at jeg skulde heller paa et Comtoir som Skriver, det var dog lidt fornemt! \u2013 Det eneste der hos mig talte for Skr\u00e6dderhaandv\u00e6rket, var, at jeg da kunde faae en Deel brogede Klude til mit lille Dukketheater. \u2013 Imidlertid fik jeg Lov til at confirmeres skj\u00f8ndt jeg kun var lidt over 131\/2 Aar. \u2013 Ogsaa her traadt [e] min Forf\u00e6ngelighed frem. De som skulde confirmeres i St Knuds Kirke, kunde gaae, enten til Capelanen Viberg, eller til Stiftsprovst Thetens (nu Biskop paa \u00c6r\u00f8). Men til Stiftsprovsten gik kun Latin Skolen og de fornemste unge Piger; hans B\u00f8rn stod derfor altid \u00f8verst. For nu at komme over Capelanens Confirmanter, gik jeg til Provsten, og var den eneste, der saaledes stod sammen med Latinskolen; Thetens kunde ikke andet end modtage mig, dog f\u00f8ler jeg godt nu, af smaa Tr\u00e6k jeg erindrer, at det ikke behagede ham, jeg blandede mig med en Stand udenfor min, ja, da jeg engang i den Tid jeg gik til ham, havde en Aften citeret nogle Scener af Holberg, hos Apotheker Andersens, kaldte han mig til sig privat og foreholdt mig det meget str\u00e6ngt, som upassende i denne Tid og truede mig, hvis jeg ikke kunde mine Lexier godt, vilde han vise mig ned. Jeg sagde ham ganske barnlig min Kj\u00e6rlighed for Theateret, og han svarede mig vredt \u00bbdet var noget forvirret T\u00f8i jeg snakkede,\u00ab \u2013 jeg f\u00f8lte mig ulykkelig, min Tillid til ham var borte, han behandlede mig for str\u00e6ngt, da han ikke kjendte mig. \u2013 Kort f\u00f8r jeg gik til Pr\u00e6sten, havde ellers de kongelige Skuespillere v\u00e6ret i Byen, de gav store Operaer, Cendrillon, Azemia, Apothekeren og Doctoren, Zemire og Azor, ja selv Hagbarth og Signe og Axel og Valborg. Det var et udm\u00e6rket Selskab. Jeg vilde saa gjerne see Comedierne, men hvorledes skulde jeg komme til; Lysten gav mig Mod, jeg gik op til dem, fortalte min L\u00e6ngsel efter at see Comedie og is\u00e6r at v\u00e6re med. \u2013 De morede dem over min Naivitet. Enholm og Haack lagde is\u00e6r M\u00e6rke til mig og sagde at jeg kunde komme op bag Couliserne hver Aften, og nu i Cendrillon skulde jeg blive en Page, (ham der har den ene Replik). Jeg var da alt den F\u00f8rste der henne, trak de r\u00f8de Silkekl\u00e6der paa, sagde min Replik, og bildte mig ind at det hele Huus kun t\u00e6nkte paa mig. \u00ad Ved Paasketider stod jeg til Confirmation, jeg fik da det f\u00f8rste Par St\u00f8vler, jeg havde baaret. En bruun Frakke af min afd\u00f8de Faders, syede en Kone om til en Kjortel; jeg syntes jeg var grumme peen. For at nu alle Folk skulde see at jeg havde St\u00f8vler paa, lod jeg Beenkl\u00e6derne putte ind i St\u00f8vlerne og stod nu nok saa stolt. Mit Hjerte bankede af hellig \u00c6refrygt for Gud, jeg var from og uskyldig, dog kom der saa mange verslige Tanker i mit Bryst, om min [e] knirkende St\u00f8vler, mit store Kalvekryds, jeg syntes selv det var f\u00e6le syndige Tanker og bad vor Herre dog ikke v\u00e6re vred paa mig. \u00ad<\/p>\n

Nu skulde jeg da ud af Huset, min Moder vilde at jeg skulde l\u00e6re Skr\u00e6der eller Bogbinderhaandv\u00e6rket, jeg gr\u00e6d for hende, fortalte om de mange ber\u00f8mte M\u00e6nd jeg havde l\u00e6st om, hvorledes de vare komne frem i Verden, bad hende dog lade mig reise til Kj\u00f8benhavn for at blive Skuespiller. Det hjalp ikke at hun sagde mig, jeg jo ikke kjendte en Sj\u00e6l der, eller havde nogen Hj\u00e6lp. jeg mindede hende om Spaakonens Spaadommen, sagde hvad min afd\u00f8de Fader saa tidt havd [e] sagt \u00bbat jeg aldrig maatte eller skulde tvinges til Noget i Verden, men at jeg maatte blive hvad jeg vilde!\u00ab \u2013 Nu kunde hun ikke l\u00e6nger staae imod; hun havde selv aldrig v\u00e6ret uden for Fyen, havde ingen Idee om Verden og lod sig da overtale, Folk sagde hende, hvad jo sandt var, at det Hele syntes Galskab. \u00bbja men jeg kan jo ikke slippe for ham!\u00ab sagde hun, \u00bbog lad ham kun reise, han vender nok om ved Nyborg, naar han seer Vandet!\u00ab \u2013 Min Stedfader vilde slet ikke blande sig der i, og saaledes gik der nogen Tid. Hun tillod mig at reise. Nu var der kommen en Skuespillerinde jomfrue Hammer (der havde v\u00e6ret ved Wedels Troup) hun vilde give en Forestilling i Odense og det dramatiske Selskab vilde hj\u00e6lpe hende. Vor Comiker Foersom var den Gang Skriverkarl paa Stiftamtmandens Contoir, han var een af de f\u00f8rste Acteurer, og havde tidt, da han kjendte mig, taget mig, som lille Dreng, med op bag Couliserne; en Dag fortalte han mig om den nye jomfrue der skulde spille Comedie, jeg betragtede hende alt som Kunstsyster, gik op til hende og hun tog venlig imod mig. \u2013 Det var et meget simpelt Fruentimmer, og som jeg siden saae, lastefuld i en stor Grad. Hun gav \u00bbden pantsatte Bondedreng\u00ab, (Foersom var Drengen) jeg fik Postkarlens Rolle og var lyksalig. \u2013 jeg kom daglig til jomfruen, der benyttede sig af mig til at bes\u00f8rge en M\u00e6ngde Liebes Breve, jeg forstod mig ikke derpaa, f\u00f8r jeg selv blev Vidne til hendes Letf\u00e6rdighed, hun sp\u00f8gte selv over mit barnlige Sind, min Uskyldighed. Og, o Gud, jeg var kun 14 Aar, min Sj\u00e6l saa reen, saa uskyldig! jeg gr\u00e6d over hendes Opf\u00f8rsel; dog kunde jeg ikke forlade hende, thi da hun h\u00f8rte jeg ene vilde vove mig til Kj\u00f8benhavn, tilb\u00f8d hun mig fri Reise med sig og lovede, i Kj\u00f8benhavn, at anbefale mig til sin Vendinde: Dandserinden Jomf: Didriksen (nu gift med Funk, Repiteteuren). \u2013 Min Moder blev meget glad der over, gik til hende og takkede, tog sig af al hendes Vadsk i en Maaneds Tid, som et Beviis paa sin Taknemlighed; men Uge gik efter Uge, der blev ingen Afreise, Jomf: Hammer var i Gj\u00e6ld for sit Ophold, kunde ikke komme afsted. \u00bbVil Du reise, skal Du ogsaa afsted!\u00ab sagde min Moder og jeg bestemte da, som Heltene, i de mange Eventyr jeg havde l\u00e6st at drage, ganske ene, ud i Verden. Jeg var ganske rolig, thi jeg stolede blindt paa vor Herre, der nok vilde tage sig af mig. Det gik jo alletider godt i Comedierne og Historierne. Nu slog jeg min Spareb\u00f8sse itu, der var 13 Rdlr deri, som jeg havde samlet paa i et heelt Aar. Saamange Penge havde jeg endnu aldrig seet! jeg f\u00f8lte mig riig og lykkelig. -\u00bbMen kjender Du slet ingen i Kj\u00f8benhavn?\u00ab spurgte Folk mig, som jeg fortalte om min Reise. \u00bbNei, slet ingen!\u00ab -Man raadede mig, dog at faae et Brev med til Nogen; men hvem skulde give mig det? Guldbergs var borte, de vare adspredte i Norge, Holsteen, Sj\u00e6lland, min eneste Tilflugt borte. Nu vidste jeg at den gamle Bogtrykker Iversen, kjendte de fleste Skuespillere i Kj\u00f8benhavn, jeg tog Mod til mig, gik en S\u00f8ndag Eftermiddag op til ham, skj\u00f8ndt han var mig ganske fremmed. Den gamle Mand h\u00f8rte venlig paa mig, men sagde at det var saa uklogt at vove sligt, det vilde aldrig lede til Noget, bad mig v\u00e6re fornuftig og l\u00e6re et Haandv\u00e6rk. \u00bbDet var virkelig Synd!\u00ab svarede jeg, og man har i Familien, siden tidt gjentaget disse mine Ord for mig, som et sandt Orakel. \u2013 Da den gamle Mand ikke kunde bringe mig fra min Beslutning, lovede han at give mig et Brev med; \u00bbhvem vil De helst have det til, af dem ved Theateret?\u00ab spurgte han. Jeg havde nu h\u00f8rt tale om Dandserinden Mad: Schall, som en Kone af Indflydelse, han lovede ogsaa at skrive til hende og jeg fik Brevet. \u00ad<\/p>\n

Paa samme Tid reiste med Posten, en Mad: Hermansen, der havde v\u00e6ret en kort Tid i Odense (hun var Prinds Ferdinants Amme), det var det eneste Menneske, min Moder kjendte, men kun af Ansigt, min Moder gr\u00e6d og bad hende dog see lidt efter mig paa Reisen, thi jeg skulde som blind Pasageer med Posten; det kostede 3 Rdlr. \u2013 Da jeg gik ud af Porten kom gamle Farmoder; saae stift paa mig med Taare i de fromme blaae \u00d8ine, men hun sagde ikke et Ord! \u2013 Siden har jeg aldrig seet hende. Hun er d\u00f8d!\u00ad<\/p>\n

Nu rullede jeg da ud i Verden med 10 Rdlr, Posten havde jo de tre; jeg havde aldrig v\u00e6ret en Miil paa denne Side af Odense, den nye Afvexling gjorte mig derfor snart glad. Jeg kom til Nyborg, saae Havet; f\u00f8rst da jeg seilede bort, blev jeg trang om Hjertet, det var som seilede jeg nu ud i den vide Verden; da jeg kom til Kors\u00f8r, gik jeg om bag et Huus, faldt paa mine Kn\u00e6 og bad vor Herre hj\u00e6lpe mig, gr\u00e6d saa meget, men saa blev jeg igjen glad, og kj\u00f8rte i Natten gjennern Byerne, dr\u00f8mte ikke om, da jeg kom til Slagelse, at her skulde jeg nogle Aar efter s\u00e6ttes i Latin Skole.<\/p>\n

Mandagmorgen den 5te September 1819, just den Dag Theater-Saissonen begynte, saae jeg Kj\u00f8benhavn f\u00f8rste Gang. Da jeg ved Frederiksberg f\u00f8rst saae Taarnene, som jeg saarneget l\u00e6ngtes efter, brast jeg i Graad og f\u00f8lte at jeg nu ingen havde uden Gud i Himlen!<\/p>\n

Oversigt: \u00a0<\/strong>Indhold<\/a>\u00a0\u00a0<\/strong>Indledning<\/a>\u00a0\u00a0<\/strong>Fortalen<\/a>\u00a0\u00a0Barndom i Odense<\/strong>\u00a0Min f\u00f8dsel<\/a>\u00a0\u00a0B\u00f8rne\u00e5r<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i K\u00f8benhavn<\/strong>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (1)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (2)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (3)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (4)<\/a>\u00a0\u00a0HCA: Skoleliv<\/strong>\u00a0\u00a0Skoleliv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 4.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 5.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 6.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 7.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 8.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 9.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 10.\u00a0<\/a>\u00a0HCA: Student<\/strong>\u00a0\u00a0Studenterliv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 4.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 5.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 6.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 7.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 8.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed \u00a0\u00a0<\/strong>K\u00e6rlighed 1.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 2.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 3.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 4.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 5.<\/a>\u00a0\u00a0Efterskrift\u00a0<\/strong>Efterskrift<\/a><\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

\u00a0Fra H.C. Andersens Levnedsbog\u00a01805 -1831:\u00a0HCA: Barndommen i Odense – \u00a0Det huuslige Liv hjemme 3. Min moder var imidlertid kommen til at gaae paa Slottet, herved kom jeg ogsaa derind, legede imellem i den store Gaard med Prinds Frits, der da var et Barn. En Fastelavnsmandag var jeg med en heel Deel af borgelige B\u00f8rn med … L\u00e6s mere HCA: Barndommen i Odense – Det huuslige Liv hjemme 3.<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":27856,"menu_order":26,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-28014","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28014","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28014"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28014\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27856"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28014"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}