{"id":28012,"date":"2012-10-23T17:00:43","date_gmt":"2012-10-23T15:00:43","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28012"},"modified":"2012-10-23T17:00:43","modified_gmt":"2012-10-23T15:00:43","slug":"h-c-andersen-tre-ar-i-kobenhavn-iii","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28012","title":{"rendered":"H.C. Andersen: Tre \u00e5r i K\u00f8benhavn – III."},"content":{"rendered":"

\u00a0Fra H.C. Andersens Levnedsbog\u00a01805 -1831:\u00a0Tre \u00e5r i K\u00f8benhavn – III.\u00a0<\/strong><\/p>\n

Tusinde Ideer l\u00f8b nu gjennem mit Hoved, hvorledes jeg skulde skaffe hende 10 Rdlr til hver Maaned; jeg gik til Weise, der atter var H\u00f8imodig til med nogle af sine Venner at love mig en bestemt lille Sum hvert Qvartal, for at tilfredsstille den str\u00e6nge Vertinde; men det slog ikke til; da huskede jeg paa en ung Dame \u00bbFr\u00f8ken T\u00f8nderlund\u00ab, der i Odense havde gaaet til Pr\u00e6sten med mig, men blev syg og kom ikke til Confirmation da; hun havde nogle Gange i Odense talt venligt til mig, h\u00f8rt mig synge og moret sig over mit dramatiske Talent. Jeg fik nu at vide, at hun opholdt sig hos Admiral Krieger paa Gammel Holm og skulde dette Aar confirmeres. Jeg gik til hende, og hun kom til at gr\u00e6de over mig; havde altid f\u00f8lt en underlig Interesse for mit forunderlige V\u00e6sen, og det eventyrlige Skridt jeg havde gjort. \u2013 Hun stak sine Lommepenge til mig, skaffede mig ihast hos sine Venner en Maanedlig Hj\u00e6lp og omtalte mig paa det Bedste for alle sine Venner .-Jeg fik da bragt de 20 Rdlr sammen og havde en Beskytterinde i den unge, elskelige Dame. Saaledes kom jeg til den gamle Fru Colbj\u00f8rnsen, der af S\u00f8steren Fru Krieger havde h\u00f8rt tale om mig; hun viste mig en Mildhed og Godmodighed, der gjorte mit Hjerte saa godt. \u2013 Jeg var saa uhyre barnlig, saa br\u00e6ndende begeistret for Theatret, at man fik Interesse for dette underlige V\u00e6sen; Fru Colbj\u00f8rnsens Datter (nuv\u00e6rende Fru von der Maase) var da Hofdame hos Kronprindsessen, hun h\u00f8rte af Moderen om mig, yttrede Lyst at see mig, og jeg fl\u00f8i strax ud paa Frederiksberg. Kronprindsessen kom ind for ogsaa at see mig, og jeg f\u00f8lte mig slet ikke geneert, tilb\u00f8d strax at synge og declamere, og man l\u00f8nnede mig med Roes og Kager. Med et Kr\u00e6mmerhuus fuldt af Sukkergodt, Druer og Ferskner, samt 10 Rdlr i rede Penge vandrede jeg lyksalig hjemad. \u2013 Jeg sadte mig i Haven under et Tr\u00e6, Spiiste af mine Sager, men vilde gjemme det halve til Vertinden, som jeg ogsaa gjorte; af Gl\u00e6de begyndte jeg at synge h\u00f8it; jeg havde ikke seet nogen Sommer-Natur i Sj\u00e6lland f\u00f8r; det greb mig underlig at see de gr\u00f8nne, duftende Tr\u00e6er; jeg sang, men improviserede, talede til dem, til Blomster og Fugle, thi jeg havde ingen anden ret at sige min Gl\u00e6de til; som jeg saaledes sad, kom der en Staldkn\u00e6gt og spurgte mig om jeg var gal? hvorfor jeg taus og forlegen trak mig bort. -Jeg var et underligt barnligt V\u00e6sen, et sandt poetist Gemyt! enhver Ting gjorte et dybt Indtryk paa mig, jeg kunde lee og gr\u00e6de i samme \u00d8ieblik, som Barnet, men i Grunden var jeg glad og munter, jeg var et sandt Barn skj\u00f8ndt jeg gik i mit 16 Aar. Jeg kom op paa Hoftheatret paa Dandseskolen, gik hver Formiddag der og gjorte Basdement ved V\u00e6ggen. Mad: Kretsmer var da et lille Barn, og vi pr\u00f8vede tidt paa hvem der kunde gj\u00f8re de fleste f\u00f8r man blev tr\u00e6t; jeg kunde mange Digte udenad, som jeg tidt declamerede deroppe, og jeg h\u00f8rte tidt mange af de \u00e6ldre og mere dannede hviske, det var Synd, jeg Spildte min Tid der, da der vist kunde blive noget af mig, (is\u00e6r roste man dengang mit Organ). -Hjemme hos Madam Thorgesen morede jeg mig med at l\u00e6se Alt hvad jeg kunde faae Fingre paa, ja laante endogsaa nogle B\u00f8ger fra J. C. Langes L\u00e6sebibliothek for de faae Skillinger jeg kunde skrabe sammen. I mit lille V\u00e6reIse kunde jeg ikke sidde, ikke have et Bord, jeg var da n\u00f8dt til at gaae i Seng, og det gjorte jeg tidt Klokken 6 om Aftenen, fik da et Lys ind og min Aftensmad, l\u00e6ste og dr\u00f8mte mig ind i en ganske anden Verden. -Erindringen om mit lille Dukketheater i Odense blev mig nu levende og jeg fik Lyst til et lignende. Jeg begyndte strax derpaa og laae som 16 Aars Dreng og syede Dukket\u00f8i.<\/p>\n

NB: Det efterf\u00f8lgende i Levnedsbogen er omskrevet til nutidsdansk !<\/strong><\/p>\n

For nu at f\u00e5 klude til disse fandt jeg p\u00e5, at g\u00e5 ind i butikkerne p\u00e5 \u00d8stergade og udbede mig pr\u00f8ver af silke og fl\u00f8jl, som jeg da lappede sammen og fik brillante dragter. Jeg gjorde mig ogs\u00e5 et perspektiv og legede s\u00e5ledes et \u00e5r bort af mit ungdomsliv.<\/p>\n

Som danseelev fik jeg ellers lov til at jeg hver aften turde g\u00e5 op i figurantindernes loge i tredje etage, og her se komedierne. Her sad jeg da i et l\u00f8jerligt selskab og h\u00f8rte tit l\u00f8jerlige ting, men min sj\u00e6l var ren og min tanke levede og \u00e5ndede kun for teatret. Guldberg l\u00e6ste imidlertid flittig dansk med mig, lod mig l\u00e6re digte udenad, som jeg m\u00e5tte deklamere, og roste mig for alle, som et uford\u00e6rvet, barnligt gemyt. Men pengene han havde til mig h\u00f8rte op og madammen ville have sine 20 Daler og det s\u00e5 slemt ud. Guldberg holdt en tale p\u00e5 G\u00e6thuset i anledning af kongens f\u00f8dselsdag, indt\u00e6gten tilfaldt mig. Det hed i annoncen at det var til en ung kunstner der var blottet for alt, blev det ikke s\u00e5 ubetydeligt. Madammen fik da sine 20 Rdlr. Jeg hang ellers ret barnlig ved hende, jeg f\u00f8lte slet ikke, som nu, at hun i grunden var slem ved mig, eftersom jeg var s\u00e5 fattig. Alt hvad jeg ejede, tog hun jo. Tit bad hun mig endogs\u00e5 at g\u00e5 \u00e6rinder langt ud p\u00e5 Frederiksberg for sig, og gav mig da penge derfor, som jeg modtog med megen gl\u00e6de og taknemlighed, thi jeg kunne da k\u00f8be et dukkeansigt eller et billede hos Blankensteiner.<\/p>\n

Jeg levede i lykkelige dr\u00f8mme og m\u00e6rkede n\u00e6sten slet ikke til den ford\u00e6rvelige omgivning der krydsede daglig mit liv. S\u00e5 jeg ud af vinduet, var det kun ford\u00e6rvelse, mellem figuranterne, var talen meget letf\u00e6rdig. Hjemme hos Madammen \u2013 ja, der flyttede en nye madamme ind, en Madam Muller, hvis gamle fader Hr. Muller n\u00e6sten hver anden aften bes\u00f8gte hende. Det var der jo intet i, men engang kom jeg til hofdamen fr\u00f8ken Colbj\u00f8rnsen og der stod den gamle M\u00fcller, ikke i sin simple frakke, men med stjerne p\u00e5 brystet. Jeg blev ganske forbavset, men sagde ikke et ord derom. Hr. M\u00fcller kendte mig heller ikke, sk\u00f8nt jeg n\u00e6sten hver aften lukkede ham ind. \u2013 Madam Thorgesen selv havde en k\u00e6rlighedshistorie, som ikke kommer mig ved. Jeg l\u00e5 i mit lille kammer og legede med mine dukker og mit teater, lod alt andet flyve forbi, f\u00f8rst nu, som \u00e6ldre, indser jeg, p\u00e5 hvilken afgrund jeg i ordets egentlige forstand legede og dr\u00f8mte.<\/p>\n

P\u00e5 denne tid fik jeg et brev fra min moder, at gamle farmoder var d\u00f8d, at hun havde lidt meget og altid n\u00e6vnt mig, \u00f8nsket et brev, men fik ingen. Det kan bedr\u00f8ve mig endnu og hun havde bedt for mig i sin sidste sime. Jeg blev dybt rystet, men b\u00e6re s\u00f8rgekl\u00e6der eller flor om hatten kunne jeg ikke. Jeg havde intet og jeg gr\u00e6d s\u00e5 dybt. Det var alt, hvad jeg kunne give hende om min sorg.<\/p>\n

Med Madam Thorgesens finanser begyndte det imidlertid ikke at g\u00e5 godt. Hun led nogle betydelige tab og sagde mig en dag, at vi vist kom til at skilles ad, men at jeg kunne komme i huset til en af hendes veninder, en styrmands kone, Madam Henkel. Selv rejste hun bort om en m\u00e5ned og hun gik til Vestindien og blev jordemoder, elskeren fulgte med, men kom \u00e5ret efter tilbage.<\/p>\n

Madam Henkel var mere godmodig, havde en del b\u00f8rn, og stod sig ikke godt. Jeg flyttede ind til hende og vi kom til at bo, i den g\u00e5rd hvor nu \u201cBombeb\u00f8ssen\u201d er, hvor jeg igen fik et v\u00e6relse uden vinduer, men frit ophold i familiens dagligstue mellem de mange b\u00f8rn. Guldberg r\u00e5dede mig imidlertid, ikke at tage middagsmaden, men kun frokost, aftensmad og logi, hos min nye v\u00e6rtinde og da f\u00e5 det billigere. Jeg kunne da spise hos en spisev\u00e6rt og hvad der is\u00e6r gjorde dette n\u00f8dvendigt var mine f\u00e5 penge. Jeg gik s\u00e5ledes ned i \u201cH\u00f8vlen\u201d en k\u00e6lder ved Holmens Kanal, hvor den simplere klasse kommer, f\u00f8lte mig underlig fremmed mellem de ofte vilde mennesker, og trak mig altid hurtig bort. Ofte havde jeg slet ingen penge til at spise for, men skammede mig da for at lade madam Henckel m\u00e6rke det eller bringe hende i den frygt at jeg gemte min appetit til aftensmaden, sk\u00f8nt den var nogle visse stykker, Sneg mig da hen i Kongens Have og satte mig ved springvandet eller gik omkring i gangene, hvor jeg i den kolde vintertid fr\u00f8s st\u00e6rkt, da jeg intet vintert\u00f8j havde.<\/p>\n

Gik s\u00e5 hjem n\u00e5r en time var forl\u00f8bet og sultede til det blev aften, men mere end det bestemte sm\u00f8rrebr\u00f8d forlangte jeg aldrig. Mit hum\u00f8r var ellers ypperligt og jeg tog alt s\u00e5 let og betragtede den hele verden fra en lykkelig side. Jeg havde tillid til alle, og kendte ikke et menneske, der kunne v\u00e6re min uven, men havde heller ingen ven, ingen j\u00e6vnaldrende, jeg fortrolig klyngede mig til.<\/p>\n

Min fantasi erstattede mig alt jeg levede i en dr\u00f8mmeverden, men l\u00e6rte ingen ting. Dahlen\u2019s hus var det f\u00f8rste jeg kom i. Manden f\u00f8rte mig hjem og hans godmodige, hjertelige kone f\u00f8lte ret min n\u00f8d, uden at jeg m\u00e6rkede det, thi jeg var glad, n\u00e6sten hver aften kom jeg der i huset, de tog venligt imod mig, mit barnlige v\u00e6sen behagede d\u00f8trene, de spillede og sang, jeg s\u00e5 flere dannede mennesker der og det blev mig et hjem.<\/p>\n

Min st\u00f8rste gl\u00e6de var det, at spille et spil de havde, som kaldtes rejsespillet. Det fik jeg n\u00e6sten frem hver aften og jeg bragte mit lille teater og perspektivet der hen. L\u00f8b med det under min v\u00e6rtindes forkl\u00e6de, og spillede nu for Madam Dahlen, der morede sig ved min naivitet, der var s\u00e5 m\u00e6rkelig i min alder. Her s\u00e5 jeg tit overs\u00e6tteren N. T. Bruun, der dog aldrig ret v\u00e6rdigede mig synderlig opm\u00e6rksomhed og i grunden, hvor kunne han ogs\u00e5 det. Alle, hvem jeg st\u00f8dte p\u00e5, talte ellers altid om mit ypperlige hoved, og jeg f\u00f8lte mig smigret.<\/p>\n

Jeg skulle og burde studere sagde man. Men hvorledes blev det vel mulig, jeg holdt ogs\u00e5 for meget af teatret til at lade denne, mig n\u00e6sten uopn\u00e5elige ide, s\u00e6tte mig griller. Med mine penge blev det imidlertid p\u00e5 heldingen. Jeg m\u00e5tte se at vinde venner, f\u00e5 nogen til at tage sig af mig, sagde alle, men ingen viste mig muligheden. Jeg h\u00f8rte p\u00e5 den tid fysikeren \u00d8rsted meget omtale som en elskelig mand og det var mig nok. Jeg tyede til ham, og fandt mig ikke skuffet, han gav mig straks bevis p\u00e5 sit gode hjerte, og sagde mig endogs\u00e5, at jeg skulle komme op til ham, n\u00e5r hans kone blev vel, l\u00e5nte mig nogle b\u00f8ger og gav mig ved sin venlighed mod og hengivenhed. Imidlertid h\u00f8rte syngel\u00e6reren, ved teatrets syngeskole, Krossing, om mig.<\/p>\n

Han var vred p\u00e5 Siboni, vidste jeg havde v\u00e6ret der og at jeg endnu havde stemme, ville derfor tage mig p\u00e5 sin skole, og se at g\u00f8re en sanger af mig, men jeg m\u00e5tte begynde med at synge i kor. S\u00e5ledes blev jeg nu delt mellem dansen og sangen, kom meget over p\u00e5 teatret, bag kulisserne og syntes alt i tankerne, at have gjort et misundelsesv\u00e6rdigt spring frem ad til mine \u00f8nskers h\u00f8jeste m\u00e5l.<\/p>\n

Ida Wulff (nuv\u00e6rende fru Holstein) l\u00f8b ogs\u00e5 omkring der oppe, som barn, og vi sad tit og talte sammen bag kulisserne om aftenen, da hun var den eneste af alle deroppe, jeg havde nogen ret tillid til. Phister var en vild dreng, der drillede mig og jomfru Abrahamsen gik som et lille skrumpelskud, ingen talte til. Endnu havde jeg aldrig v\u00e6ret inde p\u00e5 scenen. En aften som jeg stod der bag ved, spilledes \u201cde to sm\u00e5 savoyarder\u201d, alle eleverne, ja selv nogle maskinkarIe, kort alle som vilde, l\u00f8b ind p\u00e5 teatret i en scene deri, hvor der skulde v\u00e6re mange Folk. \u201cVil De ikke med\u201d? spurgte Ida Wulff, \u201csig det til ham der sminker statisterne, s\u00e5 kan de ogs\u00e5 blive sminket og se, ligesom jeg\u201d. Nu hoppede hun ind og jeg fik i hast kinderne malet. Med bankende hjerte tr\u00e5dte jeg ind imellem de andre. Jeg f\u00f8lte mig s\u00e5 lykkelig derved, da i det samme skuespiller Bauer tr\u00e5dte hen til mig derinde og gratulerede mig til min debut. Jeg f\u00f8lte han gjorde nar af mig og sneg mig derfor ud og gr\u00e6d mine m\u00f8dige t\u00e5rer bag ved t\u00e6ppet, i den m\u00f8rke krog.<\/p>\n

Det varede ellers ikke l\u00e6nge f\u00f8r jeg kom ind p\u00e5 scenen, og det i en dragt. Balletten \u201cNinna\u201d blev givet. Der var to musikanter deri, som skal spille for Ninna, hun er utilfreds dermed, indtil de tr\u00e6ffe den melodi, der minder hende om elskeren. Til disse to musikanter valgtes to af de st\u00f8rste elever ved dansen, og jeg blev den ene. Det var min debut. Allerede Klokken 4 om eftermiddagen var jeg derover, og blev kl\u00e6dt p\u00e5. I balletten blev vi to spillem\u00e6nd posteret forrest, hvor nu den lille loge er mellem pillerne. Madam Schall dansede Ninas parti og det frydede mig at hun gav sig mest af med mig og rimeligvis har jeg gjort en meget komisk figur.<\/p>\n

Jomfru Hanne P\u00e4lges, nuv\u00e6rende fru Heiberg, var ogs\u00e5 med heri, s\u00e5 vidt jeg mindes \u201chendes f\u00f8rste debut\u201d, hun var et lille barn der udtalte sit eget navn s\u00e5 galt, at det i balletprogrammet stod: Hanne Petcher. Min lyst til at f\u00e5 en ordentlig spille rolle steg nu mere og mere. Guldberg talte med Lindgren og jeg gik op til ham. Han pr\u00f8vede mig i en rolle, og sagde at jeg havde talent for det komiske, tillod at jeg kom sammen med hans andre elever, Phister, Jomfru Rongsted o.f.a. Jeg ville helst spille de r\u00f8rende roller, s\u00e5ledes havde jeg stort mod p\u00e5 \u201cKorreggio\u201d. \u201cJa men Herre Gud, k\u00e6re barn, deres udvortes er Dem imod, s\u00e5dan en lang, mager helt ler s\u00e5 Gud, folk af, men l\u00e6r kun rollen\u201d.<\/p>\n

Jeg kom med den 8 dage efter og han lod mig tage Korregios monolog i billedgalleriet, hvor han jubler over at se de herlige kunstskatte brast jeg i en virkelig gr\u00e5d. Den gamle mand trykkede min h\u00e5nd og sagde: \u201cHjerte har De, og s\u00e5 Gud hoved med, De m\u00e5 ikke l\u00f8be om her og spilde deres tid. De skulle studere, men til skuespiller duer de ikke. Der er ogs\u00e5 andre herlige, store ting uden denne Kunst. \u201cDuer jeg slet ikke\u201d? sagde jeg, \u201cheller ikke til det komiske\u201d ? O Gud, jeg er s\u00e5 ulykkelig, hvad skal der da blive af mig.<\/p>\n

Lindgreen mente, at jeg skulle l\u00e6gge mig efter latin og f\u00e5 Guldberg til at l\u00e6se denne grammatik med mig, og n\u00e5r jeg ret brillerede, som han troede, ville man nok g\u00f8re mere for mig. Jeg vidste endnu ikke hvad en grammatik var, havde aldrig havde nogen i min h\u00e5nd, men da jeg h\u00f8rte den kunne g\u00f8re s\u00e5 meget ville jeg gerne l\u00e6re den. Jeg havde desuden en sj\u00e6lden lethed til at l\u00e6re udenad, kun bad jeg om, at jeg kunne blive ved at g\u00e5 ved teatret, for dette ene, levede og dr\u00f8mte jeg.<\/p>\n

Da jeg ytrede Guldberg det \u00f8nske, at f\u00e5 l\u00e6rt noget latinsk grammatik, svarede han mig, at det kunne han ikke godt. Jeg talte nu med den madam Hermansen og jeg var rejst sammen med herover. Hendes s\u00f8n, den nuv\u00e6rende lektor Olsen i Helsing\u00f8r, var just da bleven student og gav informationer. Jeg bad hende f\u00e5 ham til at l\u00e6se lidt med mig uden betaling og hun var meget moderligt stemt for mig, men svarede, \u201cat tysk kunne hun m\u00e5ske f\u00e5 ham til at l\u00e6se med mig, derimod latin \u2013 det var s\u00e5dant et kostbart sprog\u201d. Imidlertid sagde Guldberg mig, at en af hans bekendte en student Bentzien, siden pr\u00e6st i Frederiksborg, ville engang om ugen l\u00e6se Badens Grammatik med mig. Nu fik jeg da bogen, som jeg aldrig f\u00f8r havde set, og da min hele l\u00e6sning kun strakte sig til romaner og komedier, var mig frygtelig t\u00f8r. Etatsr\u00e5d, nu Konferensr\u00e5d Collin blev i denne tid, teaterdirekt\u00f8r. \u201cJeg ville \u00f8nske\u201d, sagde Guldberg, \u201cDe kendte denne mand, han plejer at tage sig af hvad der er noget ved\u201d. Men jeg kendte ham slet ikke og dog som elev ved teatret aflagte jeg min visit og bad ham interessere sig for mig. Han kendte aldeles intet til mig, ingen omtalte mig for ham.<\/p>\n

Hos Guldberg m\u00e5tte jeg til hver uge, afskrive et af hans digte og l\u00e6re udenad, dette behagede mig ikke s\u00e5 meget. Jeg fik nu lyst at fors\u00f8ge min barndoms besk\u00e6ftigelse, selv at skrive et digt. Nu var Rosenkildes brevdue nylig kommet ud og her havde jeg l\u00e6st en fort\u00e6lling, der is\u00e6r interesserede mig. Jeg behandlede den som en stor tragedie, og bad Guldberg om jeg m\u00e5tte bringe den i stedet for hans digte. Han tillod det, og s\u00e5 nu sproget igennem.<\/p>\n

Det ordnede sig til noget ganske ordentligt helt, han l\u00e6ste den for nogle af sine venner, og man forundrede sig over min fantasi og lethed i sproget, sk\u00f8nt jeg stod, for s\u00e5 vidt uden al dannelse. Hvor barnagtig jeg ellers var, medens jeg skrev dette stykke, vil man se deraf, at da jeg gik ud til Guldberg for at sp\u00f8rge ham om jeg m\u00e5tte fors\u00f8ge at skrive sligt, var i stor ber\u00e5d med mig selv, om jeg ikke hellere skulle lade dette v\u00e6re, og i stedet lave mig et st\u00f8rre dukketeater, men det bedre sejrede.<\/p>\n

Mit Stykke l\u00e6ste jeg nu for Colbj\u00f8rnsens. Geheimer\u00e5dinden l\u00e5 p\u00e5 Bakkehuset, herved kom jeg ned til fru Rahbek, der sp\u00f8gte med mig, fortalte hvorledes Oehlenschl\u00e4ger og Ingemann, ligeledes havde l\u00e6st deres f\u00f8rste arbejder for hende.<\/p>\n

Hun har senere, kort f\u00f8r sin d\u00f8d, da jeg som student bes\u00f8gte hende, fortalt mig, at jeg engang l\u00e6ste noget jeg ganske havde taget fra Ingemann, og da hun sagde mig dette, skal jeg have svaret: \u201cJa, men det er s\u00e5 smukt!<\/p>\n

P\u00e5 Bakkehuset kom jeg til at kende professor Thiele og M\u00f8ll, der da var unge studerende samt skuespillerinden Madam Andersen, der gav mig navnet \u201cder kleine Declamator\u201d, efter som jeg altid ville deklamere for hende. Enhver venlig ytring om min tragedie \u201cSkovcapellet\u201d\u00ab, s\u00e5 jeg i forst\u00f8rrelsesglas, jeg f\u00f8lte mig uendeligt smigret, troede alt hvad folk sagde, og ans\u00e5 virkelig stykket for mesterligt og som enhver burde h\u00f8re. S\u00e5ledes kom jeg til Oehlenschl\u00e4ger med det, der roste versene, og ved afskeden trykkede min h\u00e5nd. Dette h\u00e5ndtryk var mig mere end alt, jeg syntes ordentligt at jeg var indviet til digter derved. Ingemann fik ogs\u00e5 min visit og han var s\u00e5 mild og venlig, ville ikke sige mig andet end godt om mit f\u00f8rste arbejde, gav mig endogs\u00e5 nogen hj\u00e6lp for mine finanser, hvortil Grundtvig bidrog. Jeg var henrykt og den ide opstod hos mig f\u00f8rste gang: Du er digter! Alle mennesker m\u00e5tte vide det. I barnlig gl\u00e6de ville jeg at alle skulle se mit stykke, teaterdirekt\u00f8ren Olsen fik det ogs\u00e5, ja sagde mig endogs\u00e5, at jeg burde indlevere det til opf\u00f8relse, noget som m\u00e5ske kunne finde sted. Hvilken lykke. Jeg styrtede ud til Guldberg, fortalte ham det, men til min store forbavselse, satte han sig fornuftigvis derimod.<\/p>\n

Jeg kunne ikke begribe det, tav og blev bedr\u00f8vet, men f\u00f8rste gang i mit liv, opsteg da mistro, til et menneske, i min sj\u00e6l. Jeg vidste Guldbergs dramatiske arbejder ikke havde gjort lykke, det faldt mig da ind at han misundte mig, og ikke ville have, at jeg skulle brilliere. Det var slet t\u00e6nkt om den mand der havde vist mig s\u00e5 meget godt, det var vist min f\u00f8rste synd.<\/p>\n

Jeg kan kun sige, at det faldt s\u00e5ledes efter al den ros og virak andre gav mig, og min levende overbevisning, den gang, at stykket var noget fortr\u00e6ffeligt. Jeg indleverede det derfor ikke, da han ikke ville, men besluttede hemmeligt, selv at skrive et, og valgte dertil det danske folkesagn om \u201cR\u00f8verne i Vissenbjerg\u201d.<\/p>\n

Ligesom Schiller ville jeg ogs\u00e5 optr\u00e6de, f\u00f8rste gang med r\u00f8vere. Vrimlende af grammatiske fejl, kom det i teaterdirekt\u00f8ren, der sendte mig det tilbage, som aldeles umodent. Han ytrede, at det bar alt for megen spor af mangel p\u00e5 al element\u00e6r dannelse, dog ytrede de tillige at det var \u00f8nskeligt at mine venner og velyndere, ville give mig lejlighed til, p\u00e5 den videnskabelige vej, at n\u00e5 det m\u00e5l, hvor til jeg s\u00e5 ivrig str\u00e6bte.<\/p>\n

Oversigt: \u00a0<\/strong>Indhold<\/a>\u00a0\u00a0<\/strong>Indledning<\/a>\u00a0\u00a0<\/strong>Fortalen<\/a>\u00a0\u00a0Barndom i Odense<\/strong>\u00a0Min f\u00f8dsel<\/a>\u00a0\u00a0B\u00f8rne\u00e5r<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i K\u00f8benhavn<\/strong>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (1)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (2)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (3)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (4)<\/a>\u00a0\u00a0HCA: Skoleliv<\/strong>\u00a0\u00a0Skoleliv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 4.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 5.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 6.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 7.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 8.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 9.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 10.\u00a0<\/a>\u00a0HCA: Student<\/strong>\u00a0\u00a0Studenterliv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 4.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 5.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 6.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 7.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 8.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed \u00a0\u00a0<\/strong>K\u00e6rlighed 1.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 2.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 3.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 4.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 5.<\/a>\u00a0\u00a0Efterskrift\u00a0<\/strong>Efterskrift<\/a><\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

\u00a0Fra H.C. Andersens Levnedsbog\u00a01805 -1831:\u00a0Tre \u00e5r i K\u00f8benhavn – III.\u00a0 Tusinde Ideer l\u00f8b nu gjennem mit Hoved, hvorledes jeg skulde skaffe hende 10 Rdlr til hver Maaned; jeg gik til Weise, der atter var H\u00f8imodig til med nogle af sine Venner at love mig en bestemt lille Sum hvert Qvartal, for at tilfredsstille den str\u00e6nge … L\u00e6s mere H.C. Andersen: Tre \u00e5r i K\u00f8benhavn – III.<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":27856,"menu_order":27,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-28012","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28012","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28012"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28012\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27856"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28012"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}