{"id":28010,"date":"2012-10-23T16:52:06","date_gmt":"2012-10-23T14:52:06","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28010"},"modified":"2012-10-23T16:52:06","modified_gmt":"2012-10-23T14:52:06","slug":"h-c-andersen-tre-ar-i-kobenhavn-i","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=28010","title":{"rendered":"H.C. Andersen: Tre \u00e5r i K\u00f8benhavn – I."},"content":{"rendered":"

Fra H.C. Andersens Levnedsbog\u00a01805 -1831:\u00a0H.C. Andersen: Tre \u00e5r i K\u00f8benhavn – I.\u00a0<\/strong><\/p>\n

\u00a0Intet Menneske kjendte jeg i hele den store By; med en lille Bylt T\u00f8i i et Kl\u00e6de, kom jeg vandrende ind af Vesterport; Nogle af de Reisende toge ind paa \u00bb Gardergaarden\u00ab paa Vestergade, jeg gik da der hen, fik mig et lille V\u00e6reIse, efter at de havde faaet mit Pas, og nu var jeg da, syntes mig, ved Maalet for mine \u00d8nsker. Nogle Gjenvordigheder vilde der vel nok m\u00f8de, f\u00f8lte jeg, f\u00f8r alt gik godt, men jeg havde en fast Tillid til Gud og besluttede, ret at nyde den f\u00f8rste Dag, det vil sige, slet ikke at s\u00f8rge, men see mig lidt om paa Gaderne. Aftenen f\u00f8r min Ankomst, var \u00bbj\u00f8defeiden\u00ab begyndt, hele Byen var i Bev\u00e6gelse, det var n\u00e6sten umuligt at arbeide sig gjennem \u00d8stergade; de Forventninger jeg havde gjort mig om Menneskemassen slog saaledes til. Uroelighederne forstemte mig ellers en Deel, jeg var saa ene, og det i en ganske fremmed By. Nogle Koner, der raabte med Blommer, spurgte jeg om Veien til Theatret, de viiste mig ned gjennem \u00d8stergade. Jeg stod nu udenfor det Sted, om laae mit Hjerte saae n\u00e6r. Jeg gik rundt om, saa paa det fra alle Sider, og bad ret i Hjertet vor Herre, lade mig komme derind og blive en god Skuespiller. \u00ad<\/p>\n

Som jeg bedst gik, traadte en Sjouer, der solgte Billetter, hen til mig, i den Mening at jeg \u00f8nskede mig een, og spurgte mig derfor om jeg vilde have en Billet; jeg begreb slet ikke hvad han meente, men troede at det var en Present, og sagde ja! Da han nu n\u00e6vnede flere Pladse, og spurgte, til hvilken jeg \u00f8nskede mig, svarede jeg, at det beroede ganske paa hans egen Godhed; men nu blev han vred, kaldte mig en \u00bblang L\u00f8mmel!\u00ab der vilde gj\u00f8re Nar af ham, saa jeg i stor Forskr\u00e6kkelse l\u00f8b min Vei! -N\u00e6ste Dag pyntede jeg mig efter bedste Evne, fik den lange brune confirmations Kjole paa, Skr\u00e6derkonen havde syet, et stort Kalvekryds og en Hat der n\u00e6sten faldt mig ned i \u00d8inene; saaledes vandrede jeg ned i Bredgaden til Solodandserinden Mad: Schal, for at aflevere mit eneste Anbefalingsbrev. \u2013 Jeg maatte l\u00e6nge vente paa Trappegangen f\u00f8r jeg fik Audients, endelig kom jeg ind. Hun saae paa mig, og hvad hun siden har fortalt mig, troede jeg var lidt gal, thi da hun spurgte mig om jeg havde Talent for Scenen tilb\u00f8d jeg mig at spille hende en Scene og valgte til dette Anines Rolle i Cendrillon, en Rolle der havde gjort stort Indtryk paa mig, men som jeg kun kjendte af at have seet 2 Gange paa Theatret i Odense, men aldrig l\u00e6st, eller l\u00e6rt een Melodie af. -Jeg improviserede saaledes Text og Musik og for desbedre at udf\u00f8re Dandse-Scenen med Tambourainen (\u00bbHvad vil Rigdom vel sige?\u00ab) satte jeg mine Skoe i en Krog og dandsede nu paa Sokkerne. \u2013 Hun kunde, naturligviis ikke give mig stort Haab! Jeg gr\u00e6d, fortalte min inderlige Lyst for Theatret. Jeg vilde gjerne l\u00f8be By-\u00c6rinder for hende, n\u00f8ies med Alt, saa simpelt det maatte v\u00e6re, kun at hun vilde hj\u00e6lpe mig. \u2013 Et Maaltidmad engang imellem tilb\u00f8d hun mig; (men jeg gjorte aldrig Brug deraf). \u00bbJeg skal tale med Bournonville, om De kan komme til Dandsen,\u00ab var hendes Ord ved Afskeden og jeg gik nu gr\u00e6dende bort. \u2013 Mit n\u00e6ste Bes\u00f8g gjalt Professor Rahbeck paa Bakkehuset; han gav mig heller ingen Tr\u00f8st. Den gamle Iversen havde vel alt skrevet ham et Brev til angaaende mig, men han vidste ikke bedre, end at jeg henvendte mig til Chefen: Holstein; dette udsatte jeg til n\u00e6ste Dag og kom da op til ham, han havde alt for 1\/2 Aar siden faaet et Brev fra Oberst Guldberg angaaende mig, men da han nu saae mig, forsikkrede han mig at der var ingen Udsigt for mig at komme til Theatret. Jeg var for mager; havde ingen Figur; vilde opv\u00e6kke Latter paa Scenen. Desuden \u00f8nskede man kun dannede unge Mennesker. \u2013 Jeg blev fortvivlet. Spurgte om jeg da ikke kunde komme til Dandsen. Nei, f\u00f8r i Maimaaned er der slet ingen Muelighed at nogen Antagelse finder Sted, og hvad skal det hj\u00e6lpe Dem til, Gage kan De dog ikke strax faae, da De endnu slet ikke kan bruges. \u2013 Gud i Himlen, f\u00f8rst i Mai! og nu vare vi kun i September, min hele Formue desuden, kun nogle faae Rdlr, der sm\u00e6ltede hen hver Dag. \u2013 Jeg begyndte at blive ret bedr\u00f8vet, f\u00f8lte mig forladt af Gud og Alle. -Nu talte jeg med Madam Hermansen, som jeg havde v\u00e6ret paa Reisen med, hun raadte mig, strax at tage med en Skibs-Leilighed tilbage til Odense. -\u00bbNei, heller vil jeg d\u00f8e!\u00ab t\u00e6nkte jeg; kommer jeg tilbage bliver jeg til Latter for de andre af min Omgivning, naar det endtes saaledes med alle mine h\u00f8it flyvende Dr\u00f8mme. \u2013 Ingen var der, som gav mig Mod eller Tr\u00f8st, jeg var saa forladt, saa ganske Barn, n\u00e6r kunde jeg have s\u00f8gt D\u00f8den selv, jeg t\u00e6nkte ordenligt derover , men f\u00f8lte, at det var en Synd, kom her ved til at klynge mig fastere til Gud, og meente at han dog maatte hj\u00e6lpe! \u2013 I Theatret havde jeg endnu ikke v\u00e6ret; der dreves jeg uimodstaaelig hen, skj\u00f8ndt jeg kun havde sidste faae Skillinger. Der spilledes Syngestykket: \u00bbPoul og Virginie\u00ab .Jeg kj\u00f8bte mig en Billet til Galleriet; gik alt hen ved D\u00f8ren KI: 3 om Eftermiddagen, men kom dog kun paa anden B\u00e6nk. \u2013 Hvor lykkelig var jeg ikke! min hele Sorg, min ulykkelige Stilling var glemt. \u2013 Stykket greb mig m\u00e6gtigt; det forekom mig at der var nogen Lighed med mig selv deri; Poul syntes jeg, lignede mig, og Viginie var for ham, hvad Theatret var for mig. Da derfor Poul i 2den Act rives fra Virginie, brast jeg i en uhyre Graad, det var jo, ligesom med mig, man vilde ogsaa rive mig fra mit Kj\u00e6reste dvs. Theatret. \u2013 De der sade omkring mig bleve opm\u00e6rksomme over min h\u00e6ftige Graad, gav mig \u00c6bler og talte venlig til mig. -Jeg syntes det var allesammen saadanne p\u00e6ne Mennesker jeg var sammen med, kjendte slet ikke til Verden, betragtede alle som gode og fortr\u00e6ffelige, og fortalte derfor , ganske naivt, hele Gallerie- Logen hvem jeg var, hvorledes jeg var reist her over, og hvor frygteligt det var at jeg ikke kunne komme til Theatret, men at det gik mig ligesom Poul dernede. Man saae forundrede paa [mig] og hviskede indbyrdes. \u2013 Den lykkelig[e] Slutning i Stykket greb mig ligesaa h\u00e6ftig; jeg blev opfyldt af Mod og Livs-Lyst; syntes at det var umueligt andet, end at det maa gaae godt for mig! \u2013 Et Bes\u00f8g endnu hos Holstein og Mad: Schatt, rystede imidlertid betydeligen mit Haab, men min Beslutning var fast, at jeg ikke vilde vende tilbage til Odense. Naar jeg kom der, skulde jeg l\u00e6re et Haandv\u00e6rk, hvorfor da ikke lige saa godt gaae i L\u00e6re her i Kj\u00f8benhavn. Naar jeg saa om en 6 a 7 Aar bliver Svend, kan jeg gaae til Theatret, saa er jeg vist feed nok, t\u00e6nkte jeg hos mig selv og gik nu hen paa Adressecontoiret, kj\u00f8bte der en Avis og l\u00e6ste igjennem for at see om Ingen \u00f8nskede sig en Dreng. \u2013 Det var mig det samme hvilket Haandv\u00e6rk jeg l\u00e6rte, jeg havde lige megen Lyst til dem allesammen. \u2013 En Snedkermester Madsen i Borgergaden var den eneste jeg fandt, og vandrede nu derhen. Det lod til at v\u00e6re en ret formuende og skikkelig Mand; jeg sagde ham at jeg var fra Odense, havde ingen Bekjendtere her, vilde nu gjerne v\u00e6re Snedker og bad ham antage mig. \u2013 Min Theater-Lyst omtalte jeg ikke, da jeg syntes at det var en Skam at jeg ikke var bleven antaget. \u2013 Han bad mig skaffe Atester fra mit Hjem og lovede da at antage mig, men jeg skulde tjene ham i 9 Aar som Dreng og da vilde han give mig Kl\u00e6der og Alt. \u2013 Da jeg yttrede, at jeg aldeles intet havde at leve af, (min Formue var smeltet hen til 7 Skilling); var han \u00e6del nok til, at tilbyde mig, jeg strax kunde flytte ind og saaledes fors\u00f8ge om jeg havde Kr\u00e6fter og Lyst til Haandv\u00e6rket. \u2013 N\u00e6ste Morgen Kl. 6 vandrede jeg da der hen, kom ind imellem de andre Drenge og Svende. Der f\u00f8rtes en megen uanst\u00e6dig Samtale, som fik mig til at blive saa undseelig at de m\u00e6rkede det; og nu gik det l\u00f8s med Drillerie. -Jeg blev saa bedr\u00f8vet. Verden var dog slet ikke saaledes, som jeg havde t\u00e6nkt mig! \u2013 Nu maatte jeg med at b\u00e6re nogle nye Stole i Byen, vi holdt uden for et Huus, hvor de to andre Drenge bes\u00f8gte en Pige, af deres Familie sagde de, jeg stod imidlertid ved T\u00f8iet. \u2013 Da vi kom til vor Bestemmelse med det, blev jeg ikke lidet overrasket, ved at finde, Familien der var: Stiftprovst Tetens der havde confirmeret mig. Fruen nikkede venlig til mig, da hun kjendte mig, men dette allene var nok, til at v\u00e6kke Erindringen om alle mine skj\u00f8nne Dr\u00f8mme og Forhaabninger, da jeg saae hende sidst. \u2013 Gr\u00e6dende vandrede jeg hjemad og da man der vedblev med en raae Lystighed, der laae saa ganske uden for mig, gik jeg fortvivlet ned til Mesteren og sagde, at jeg f\u00f8lte mig ikke skikket til dette Haandv\u00e6rk, at jeg ikke kunde udholde at v\u00e6re der og at jeg vilde sige ham Lev vel! \u2013 Han sagde mig nogle venlige Ord, vilde give mig Mod, men jeg var bestemt, jeg vilde tage med en Skipper tilbage, vis paa, at Skibet nok forgik paa S\u00f8en, at vor Herre dog vilde lade det ende saaledes for mig. \u2013 Da jeg kom ned paa Gaden og s\u00f8gte igjen til Gardergaarden blev det mig dog klart, at det var mueligt, at Skibet dog ikke forgik for min Skyld, at jeg nu maatte hjem! \u2013 Jeg faldt ned paa mine Kn\u00e6 i V\u00e6relset, bad med Fortvivlelse til Gud i Himlen, og at hj\u00e6lpe mig! Han kunde jo alting meente jeg, og jeg havde aldrig gjort noget ondt f\u00f8lte jeg. Da gjennemfoer der mig den Tanke, \u00bbmin Stemme, som alle roste i Odense\u00ab, har jo endnu ingen ved Theatret h\u00f8rt. \u2013 Siboni var dette Aar blevet ansat, havde jeg l\u00e6st i de fyenske Aviser, jeg fandt hans Bop\u00e6l i \u00bb Viingaardsstr\u00e6det\u00ab, og gik med bankende Hjerte der hen. Jeg husker endnu tydeligt, hvorledes jeg kn\u00e6lede paa Trappen og bad f\u00f8rst til vor Herre f\u00f8r jeg ringede paa, og var imidlertid saa bange for at nogen skulde aabne en D\u00f8r og see mig i denne Stilling. \u2013 Det var om Middagen Kl. 4re. Siboni havde Fremmede; mellem disse vare blandt andre Digteren Baggesen og Komponisten Weyse. \u2013 En Huusjomfrue, der kunde tale dansk, lukkede mig op; jeg fortalte hende meget aabenhjertigt min Historie og mit \u00d8nske; da hun nu, rimeligviis havde fortalt dette derinde, kom man styrtende ud for at see mig, som en Kuriositet, jeg kom ind ved Bordet; Baggesen tog mig ved Haanden, spurgte om jeg ikke var bange for noget, man kaldte Recensenter; bad mig synge og jeg gav dem da en Aria af Kj\u00e6rlighed paa Landet: \u00bbNei ingen Pige!\u00ab (hvilken jeg i Odense havde l\u00e6rt hos Jomf: Hammer ). \u2013 Man applauderede mig lystigt, og jeg bildte mig ind, at det var af sand Beundring. \u2013 Siboni lod mig sige, at jeg skulde komme igjen een af de f\u00f8lgende Dage. \u2013 Da jeg nu kom ud, sagde jeg til Jomfruen, at min hele formue kun var 7 Skilling; og om hun meente, at jeg nu blev Sanger ved Theatret og fik Gage. \u2013 Hun kunde intet svare mig derpaa, men raadede mig, at jeg n\u00e6ste Morgen skulde gaae op til Professor Weyse , da han var den af dem alle, sagde hun, der havde talt med mest Deeltagelse for mig.-<\/p>\n

Oversigt: \u00a0<\/strong>Indhold<\/a>\u00a0\u00a0<\/strong>Indledning<\/a>\u00a0\u00a0<\/strong>Fortalen<\/a>\u00a0\u00a0Barndom i Odense<\/strong>\u00a0Min f\u00f8dsel<\/a>\u00a0\u00a0B\u00f8rne\u00e5r<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i K\u00f8benhavn<\/strong>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (1)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (2)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (3)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (4)<\/a>\u00a0\u00a0HCA: Skoleliv<\/strong>\u00a0\u00a0Skoleliv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 4.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 5.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 6.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 7.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 8.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 9.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 10.\u00a0<\/a>\u00a0HCA: Student<\/strong>\u00a0\u00a0Studenterliv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 4.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 5.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 6.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 7.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 8.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed \u00a0\u00a0<\/strong>K\u00e6rlighed 1.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 2.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 3.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 4.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 5.<\/a>\u00a0\u00a0Efterskrift\u00a0<\/strong>Efterskrift<\/a><\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Fra H.C. Andersens Levnedsbog\u00a01805 -1831:\u00a0H.C. Andersen: Tre \u00e5r i K\u00f8benhavn – I.\u00a0 \u00a0Intet Menneske kjendte jeg i hele den store By; med en lille Bylt T\u00f8i i et Kl\u00e6de, kom jeg vandrende ind af Vesterport; Nogle af de Reisende toge ind paa \u00bb Gardergaarden\u00ab paa Vestergade, jeg gik da der hen, fik mig et lille … L\u00e6s mere H.C. Andersen: Tre \u00e5r i K\u00f8benhavn – I.<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":27856,"menu_order":25,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-28010","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28010","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28010"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/28010\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27856"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28010"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}