{"id":27975,"date":"2012-10-23T16:33:28","date_gmt":"2012-10-23T14:33:28","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=27975"},"modified":"2021-05-04T11:47:35","modified_gmt":"2021-05-04T09:47:35","slug":"indledning-til-levnedsbogen-1805-1831","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=27975","title":{"rendered":"Indledning til Levnedsbogen 1805-1831"},"content":{"rendered":"

\"H.C.<\/h1>\n
\n

H.C. Andersen: Levnedsbogen. Del af originalt manuskript.\u00a0\u00a0Originalmanuskript af Levnedsbogen<\/a><\/p>\n<\/div>\n

H.C. Andersen: Levnedsbogen 1805-1831<\/strong><\/p>\n

H.C. Andersens levnedsbog fra 1805 -1831 er en vigtig kilde til forst\u00e5elsen af H. C. Andersens barndom, opv\u00e6kst og ungdom og livet i Odense . “Levnedsbogen” er en titel, som eftertiden har givet H.C. Andersens erindringer. Levnedsbogen er opdelt i forskellige afsnit.<\/p>\n

Der er en fortale, dern\u00e6st fort\u00e6ller Andersen om sin barndom i Odense. Rejsen til og opholdet i K\u00f8benhavn. Opholdet p\u00e5 latinskolen i Slagelse og i Helsing\u00f8r og om ferierne i bl.a. Odense. Livet i K\u00f8benhavn som studerende efter fraflytningen fra Helsing\u00f8r. Levnedsbogen slutter af med en H.C. Andersens fort\u00e6llinger om hans f\u00f8rste k\u00e6rlighed Riborg Voigt fra F\u00e5borg. Oprindelig havde samlingen ingen titel. H.C. Andersen p\u00e5begyndte arbejdet med “Levnedsbogen” i 1832 og behandler perioden fra hans f\u00f8rste erindringer og frem til 1831. I 1831 afbrydes manuskriptet til “Levnedsbogen” lidt umotiveret. Manuskriptet blev ikke f\u00e6rdig renskrevet, m\u00e5ske p\u00e5 grund af hans forest\u00e5ende og f\u00f8rste udlandsrejse, der gik til Tyskland i perioden 16 maj – 24 juni 1831.<\/p>\n

Baggrunden for Levnedsbogen:<\/strong><\/p>\n

I 1832 betragtede H.C. Andersen Jonas Collins to b\u00f8rn Eduard og Louise, som henholdsvis sin broder og s\u00f8ster. H.C. Andersen pr\u00f8ver, at vinde Louise hjerte, men det skulle vise sig at v\u00e6re forg\u00e6ves. I den forbindelse pr\u00f8ver Andersen at f\u00e5 styr p\u00e5 sit eget ego og begynder at nedskrive sin egen livshistorie.<\/p>\n

Arbejdet med sin egen historie f\u00e6rdigg\u00f8res i efter\u00e5ret 1832 og materialet overlades til Louise Collin i h\u00e5b om at han kan skabe et fortroligt forhold til hende. Louise lader sig dog ikke p\u00e5virke af Andersen tiln\u00e6rmelser og senere bliver hun forlovet med juristen Lind med hvem hun senere giftede sig.<\/p>\n

H.C. Andersen skrev i en alder af 27 \u00e5r om sin egen personlighed og levned og det har aldrig v\u00e6ret tanken at dette skulle offentligg\u00f8res. Andersens selvskildring er ikke fuldst\u00e6ndig intakt for eftertiden, der mangler dele af den. Om det skyldes en bevidst handling fra Andersens efterladte m\u00e5 st\u00e5 hen i det uvisse. H.C. Andersen fremstiller sig selv som en barnlig og naiv dreng. Den der aldrig g\u00f8r noget forkert, den skarpe iagttager uanset om han sidder p\u00e5 sin fars ryg eller ser processionerne i Odense fra et vindue. Andersen lagde v\u00e6gt p\u00e5 det vi i dag kalder de \u201dgratis gl\u00e6der\u201d. Han havde sans for naturbilleder og naturskildringer i og udenfor Odense. Han havde et venligt og praktisk v\u00e6sen og virker tillidsfuld p\u00e5 sine omgivelser, derved skabes der kontakt op i samfundet.<\/p>\n

Levnedsbogen, som hovedsagelig blev nedskrevet i 1832 bygger p\u00e5 de allerede n\u00e6vnte kilder samt p\u00e5 indholdet i hans dagb\u00f8ger. Denne tidlige fremstilling af H.C. Andersens ses som den mest p\u00e5lidelige i forhold til den senere udgivelse \u201dMit Livs Eventyr<\/a>\u201d som blev afsluttet 2. april 1855.<\/p>\n

Materialet:<\/strong><\/p>\n

Materialet er omskrevet i forhold til den oprindelige tekst og mange steder tilrettet nutidige stavem\u00e5der, hvilket skulle g\u00f8re den mere l\u00e6sbar. Teksten er omskrevet med respekt for Andersens oprindelige tekst. Skal man have den helt eksakte ordlyd skal man g\u00e5 til de oprindelige kilder til Andersens levnedsbog. Der er indsat link og billeder de steder, hvor jeg syntes de er relevante.<\/p>\n

Lars Bj\u00f8rnsten Odense<\/p>\n

Oversigt: \u00a0<\/strong>Indhold<\/a>\u00a0\u00a0<\/strong>Indledning<\/a>\u00a0\u00a0<\/strong>Fortalen<\/a>\u00a0\u00a0Barndom i Odense<\/strong>\u00a0Min f\u00f8dsel<\/a>\u00a0\u00a0B\u00f8rne\u00e5r<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i K\u00f8benhavn<\/strong>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (1)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (2)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (3)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (4)<\/a>\u00a0\u00a0HCA: Skoleliv<\/strong>\u00a0\u00a0Skoleliv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 4.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 5.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 6.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 7.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 8.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 9.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 10.\u00a0<\/a>\u00a0HCA: Student<\/strong>\u00a0\u00a0Studenterliv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 4.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 5.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 6.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 7.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 8.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed \u00a0\u00a0<\/strong>K\u00e6rlighed 1.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 2.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 3.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 4.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 5.<\/a>\u00a0\u00a0Efterskrift\u00a0<\/strong>Efterskrift<\/a><\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen: Levnedsbogen. Del af originalt manuskript.\u00a0\u00a0Originalmanuskript af Levnedsbogen H.C. Andersen: Levnedsbogen 1805-1831 H.C. Andersens levnedsbog fra 1805 -1831 er en vigtig kilde til forst\u00e5elsen af H. C. Andersens barndom, opv\u00e6kst og ungdom og livet i Odense . “Levnedsbogen” er en titel, som eftertiden har givet H.C. Andersens erindringer. Levnedsbogen er opdelt i forskellige afsnit. … L\u00e6s mere Indledning til Levnedsbogen 1805-1831<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":27856,"menu_order":3,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-27975","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27975","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=27975"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27975\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":99611,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27975\/revisions\/99611"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27856"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=27975"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}