{"id":27933,"date":"2012-10-23T18:37:28","date_gmt":"2012-10-23T16:37:28","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=27933"},"modified":"2012-10-23T18:37:28","modified_gmt":"2012-10-23T16:37:28","slug":"h-c-andersens-levnedsbog-skoleliv-10","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=27933","title":{"rendered":"H.C. Andersens Levnedsbog: Skoleliv 10."},"content":{"rendered":"

H.C. Andersens Levnedsbog 1805-1831<\/strong><\/p>\n

Skoleliv 10.<\/strong><\/p>\n

Wulffs tog s\u00e5 k\u00e6rligt imod mig og jeg var hos dem . Den f\u00f8rste aftens venlighed vakte mit gamle h\u00e5b og mod og jeg fik igen tillid og tro.<\/p>\n

Da jeg v\u00e5gnede n\u00e6ste morgen gik jeg fuld af forventning til Collin, der opmuntrede mig p\u00e5 det bedste, men bad mig holde ud hvad der ikke lod sig forandre.<\/p>\n

Imidlertid kom Werliin til ham, jeg ved ikke deres samtale, men Collin bestemte \u00f8jeblikkelig, at jeg skulle ud af Meislings hus og til K\u00f8benhavn for at l\u00e6se privat. Werliin havde anbefalet den hebraiske l\u00e6rer M\u00fcller til at l\u00e6se med mig og jeg tror for 16 Rdlr om m\u00e5neden. Jeg skulle dimitteres \u00e5ret efter.<\/p>\n

Hvor jeg blev lykkelig og jeg \u00e5ndede og levede p\u00e5 ny. Mit gamle lune vendte tilbage og jeg kunne knap sove om natten derefter. I den tidlige morgen p\u00e5 sengen skrev jeg med blyant ude hos Wulffs mit f\u00f8rste komiske digt: \u201cAftenen\u201d, der findes i mine digte. Det var ogs\u00e5 det f\u00f8rste der tiltalte den \u00e5ndrige k\u00e6re Jette der fra den tid blev min tro beskytterinde og forsvarer og siden n\u00e6sten t\u00f8r jeg sige s\u00f8ster.<\/p>\n

Sk\u00f8nt jeg tit driller og plager hende, men alt i sp\u00f8g og det var hendes ros, hendes lune der virkede ind p\u00e5 mig. Hun er skyld i de fleste komiske digte og hun v\u00e6kkede mere og mere min sands for disse, medens hun drev mig fra det sentimentale. Selv \u201cDet d\u00f8ende Barn\u201d fandt ikke ret n\u00e5de, hun og Lotte Oehlenschl\u00e4ger lo ret hjerteligt, n\u00e5r jeg deklamerede det og Alfs monolog i Hagbarth og Signe. Dog, meget kom ogs\u00e5 af min fynske udtale, s\u00e5ledes sagde jeg i det d\u00f8ende barn, om moderens kind: \u201cDen er vo\u201d i stedet for \u201cden er v\u00e5d\u201d.<\/p>\n

Collin skrev imidlertid et brev til Meisling, som var her i byen, at han troede det gavnligere for mig, at jeg l\u00e6ste det sidste \u00e5r privat. P\u00e5 grund heraf ville han herved tage mig ud af skolen. Mig r\u00e5dede han til at tage med dampskibet hjem og oppebie Meisling og for at sige ham farvel, s\u00e5 alt kunne ske p\u00e5 den venligste og den bedste m\u00e5de. Jeg foruds\u00e5 det kommende uvejr, men gjorde naturligvis som han forlangte.<\/p>\n

S\u00f8ndag middag indtraf jeg s\u00e5ledes pludselig i Helsing\u00f8r med dampskibet. Fruen blev ikke lidet forundret derover, men grunden turde jeg ikke straks sige, da jeg frygtede hun ogs\u00e5 ville blive lidenskabelig.<\/p>\n

Is\u00e6r da hun med l\u00e6ngsel ventede p\u00e5 m\u00e5nedspenge jeg skulle betale forud for den f\u00f8lgende m\u00e5ned. Den f\u00f8rste dag sagde jeg det derfor ikke, men at jeg s\u00e5 pludselig kom hjem var uheldigt. \u201cVi har spist alting op\u201d sagde hun halvt i sp\u00f8g \u201cde m\u00e5 i aften g\u00e5 ud i bes\u00f8g og f\u00e5 dem noget. Pigerne har ogs\u00e5 f\u00e5et lov og det til i morgen tidlig. \u201cJeg havde endnu ingen aften v\u00e6ret ude i Helsing\u00f8r, s\u00e5 jeg gl\u00e6dede mig derfor til at bes\u00f8ge en af l\u00e6rerne. Fruen gav mig n\u00f8glen til porten og jeg flagrede af sted.<\/p>\n

Da jeg klokken 10 kom tilbage og ville ind var det mig ikke muligt at f\u00e5 porten op. V\u00e6gteren hjalp mig, men uden nytte og det var en urigtig n\u00f8gle. Jeg ringede derfor, s\u00e5 naboerne v\u00e5gnede, men ingen kom fra vort og \u00e5bnede mig porten. Der var alts\u00e5 ikke andet for mig end at g\u00e5 tilbage til l\u00e6reren igen, men her var ogs\u00e5 lukket. Der stod jeg nu midt p\u00e5 gaden uden en skilling hos mig. Endelig opdagede jeg lys et sted, hvor en af mine meddisciple boede og her ringede jeg p\u00e5 og delte seng med ham den nat.<\/p>\n

N\u00e6ste morgen lo fruen ret hjertelig og drillede mig med min nattevandring. Det var n\u00f8glen til br\u00e6ndehuset og ikke til porten , som hun ved en fejltagelse havde givet mig. Pigerne gav dog tydelige vink og grunde til, hvorfor vi alle var fjernede og lukkede ude den nat.<\/p>\n

Da jeg derp\u00e5 fortalte hende at jeg skulle bort blev hun straks noget bedr\u00f8vet, men det gik snart over og hun foreslog at vi den dag skulle spadsere sammen p\u00e5 gaderne for at folk kunne se, at vi ikke skiltes ad, som uvenner. Onsdag aften ventede vi Meisling og mit hjerte bankede af angst. Endelig kom han med en s\u00f8n af skuespiller Heger, der skulle tr\u00e6de i mit sted i huset, men han blev kun nogle uger. \u201cEr De endnu ikke borte?\u201d spurgte han, \u201cN\u00e5r vil De v\u00e6k?\u201d \u201cI morgen med posten\u201d svarede jeg, i det jeg hjalp ham af vognen.<\/p>\n

Han sagde ikke et ord mere. Da jeg var kommet i seng kom den ene pige efter den anden og bad om undskyldning i det de tog hver sin dyne eller pude fra mig til den unge Heger, s\u00e5 jeg til sidst sank n\u00e6sten ned p\u00e5 sengebunden. Da Meisling om morgenen gik ned i biblioteket gik jeg til ham og sagde: \u201cJeg vil nu sige Dem farvel og tak for alt, hvad godt De har vist mig\u201d. \u201cRejs De ad helvede til \u201d var hans svar hans sidste ord. Fruen derimod var r\u00f8rt ligesom jeg. Disciplene nikkede mig venligt lev vel og jeg rullede bort fra al min jammer og elendighed til et nyt optrin af mit liv.<\/p>\n

Oversigt: \u00a0<\/strong>Indhold<\/a>\u00a0\u00a0<\/strong>Indledning<\/a>\u00a0\u00a0<\/strong>Fortalen<\/a>\u00a0\u00a0Barndom i Odense<\/strong>\u00a0Min f\u00f8dsel<\/a>\u00a0\u00a0B\u00f8rne\u00e5r<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i K\u00f8benhavn<\/strong>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (1)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (2)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (3)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (4)<\/a>\u00a0\u00a0HCA: Skoleliv<\/strong>\u00a0\u00a0Skoleliv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 4.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 5.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 6.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 7.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 8.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 9.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 10.\u00a0<\/a>\u00a0HCA: Student<\/strong>\u00a0\u00a0Studenterliv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 4.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 5.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 6.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 7.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 8.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed \u00a0\u00a0<\/strong>K\u00e6rlighed 1.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 2.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 3.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 4.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 5.<\/a>\u00a0\u00a0Efterskrift\u00a0<\/strong>Efterskrift<\/a><\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersens Levnedsbog 1805-1831 Skoleliv 10. Wulffs tog s\u00e5 k\u00e6rligt imod mig og jeg var hos dem . Den f\u00f8rste aftens venlighed vakte mit gamle h\u00e5b og mod og jeg fik igen tillid og tro. Da jeg v\u00e5gnede n\u00e6ste morgen gik jeg fuld af forventning til Collin, der opmuntrede mig p\u00e5 det bedste, men bad … L\u00e6s mere H.C. Andersens Levnedsbog: Skoleliv 10.<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":27856,"menu_order":24,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-27933","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27933","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=27933"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27933\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27856"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=27933"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}