{"id":27929,"date":"2012-10-23T17:46:21","date_gmt":"2012-10-23T15:46:21","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=27929"},"modified":"2012-10-23T17:46:21","modified_gmt":"2012-10-23T15:46:21","slug":"h-c-andersens-levnedsbog-skoleliv-8","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=27929","title":{"rendered":"H.C. Andersens Levnedsbog: Skoleliv 8."},"content":{"rendered":"

H.C. Andersens Levnedsbog 1805-1831<\/strong><\/p>\n

Skoleliv 8.<\/strong><\/p>\n

Skibet med vores t\u00f8j var endnu ikke kommet. Vi blev n\u00f8d til i nogle n\u00e6tter at bo ind p\u00e5 et g\u00e6stgiversted, hvor vi, Hvid og jeg m\u00e5tte n\u00f8jes med en lille jernseng for en person. Meisling var gnaven, da det kostede ham for meget. Endelig kom der da et poetisk brev fra pigen. Der meldte, at hun og t\u00f8jet endnu l\u00e5 i Kors\u00f8r og ventede p\u00e5 vind.<\/p>\n

At denne endnu ikke indtraf, ans\u00e5 hun for en himlens straf over fruens og rektorens synder. De lo af det og fik siden t\u00f8j at l\u00e5ne og vi kom da ind i skolebygningen.<\/p>\n

Det var just Prins Frits\u2019s og Wilhelmines forlovelsesdag og hele byen blev om aftenen illumineret. Jeg travede om med jomfruen og b\u00f8rnene. Kort tid efter kom kongen p\u00e5 sit dampskib til byen, der blev udsmykket i Hovedgaden med guirlander over gaden, t\u00e6pper hang ud af vinduerne og i Marienlyst Have gav Forouxselskab hestekunster uden betaling, s\u00e5 der var et uhyre publikum.<\/p>\n

Alt dette gjorde et gl\u00e6deligt indtryk p\u00e5 mig og jeg skrev til mine venner i Slagelse. Fortalte dem om min rejse og al denne stads, men da jeg havde nedskrevet dette i det f\u00f8rste brev fandt jeg det s\u00e5 godt fortalt, at jeg kopierede alle de andre breve efter dette. Uden at t\u00e6nke p\u00e5 at i det lille Slagelse viste alle dem der fik brevene dem rimeligvis til hinanden. Det var ikke nok og jeg skrev ogs\u00e5 til professor Nyerup , der holdt meget af mig. Han fik samme brev. Nu har han vist fundet det morsomt, thi han lod et stort stykke deraf indrykke i \u201cKj\u00f8benhavns Skilderie\u201d, hvor det endnu paraderer. Mine Slagelse venner takkede mig derfor ret for det interessante brev de havde f\u00e5et og siden l\u00e6st trykt.<\/p>\n

I de f\u00f8rste dage spadserede vi ret meget og bes\u00f8gte Marienlyst og Hammerm\u00f8llen, hvor Meisling betalte for mig og b\u00f8rnene, s\u00e5 vi kunne ride p\u00e5 tr\u00e6hestene, som var p\u00e5 en gynge der gik rundt. Jeg har vist taget mig komisk ud. Hjemme fik fruen visit af alle honoratiores fruer. \u201cDe kan ikke tro, hvor jeg gl\u00e6der mig\u201d sagde hun, at jeg er kommet her ned. Det er s\u00e5dan en skr\u00e6kkelig by Slagelse med ondskab og bagtalelse. Ingen honnet kone g\u00e5r fri. De skulle vide, hvad folk sagde om mig og nu fortalte hun dem alle de skandal\u00f8se ting, som folk virkelig sagde om hende. De arme damer r\u00f8dmede og nejede mens jeg faldt i staver over dette skriftem\u00e5l. S\u00e5 snart de var borte, spurgte jeg hende, hvorfor hun ville fort\u00e6lle dette. Det er bedre at jeg fort\u00e6ller det, end at de skal h\u00f8re det af fremmede. Af min mund tror de det ikke.<\/p>\n

Skolen begyndte og alt havde virkeligt et raskere sving end i Slagelse. Vi sad i store lyse v\u00e6relser. Drengene var mere raske og kendte ikke til at forknyttes. L\u00e6rerne gik mere elegant kl\u00e6dt og selv Meisling gik de f\u00f8rste dage i kjole. Overl\u00e6reren Sch\u00f8rring, et vittigt hoved og fuld af lune og humor l\u00e6ste historie og geografi med os. Han var meget underholdende. Han havde f\u00f8rst v\u00e6ret officer og vidste nogen besked om alt Han var tillige musikalsk og spillede flere instrumenter: Det eneste han har skrevet og sat musik til er den bekendte vise: \u201cJan Pjet, Jan Piet, Jan Pierrelierreliet\u201d, hvori hvert vers er p\u00e5 sit sprog. Han virkede betydeligt ind p\u00e5 mit lune. Det var ellers komisk med hans bitterhed mod to mennesker, som han i enhver time og i ethvert foredrag fik lejlighed at sn\u00e6rte nemlig: \u201cNapoleon\u201d og \u201cOehlenschl\u00e4ger\u201d. S\u00e5ledes sagde han: \u201cNapoleon var ikke blot \u00e6rgerrig, men s\u00e5 forf\u00e6ngelig\u201d. Nu var denne Napoleon kun en lille bitte mandsling, men ville s\u00e5 gerne se stor ud. Da han nu skulle krones, lod han forskrive fire af de allermindste m\u00e6nd i hele riget, som skulle st\u00e5 ved tronen. De skulle v\u00e6re sortkl\u00e6dte for ret at se sm\u00e5 ud ved siden af ham, s\u00e5 kronede han sig \u201cJe suis le Grand\u201d og s\u00e5 var han dog s\u00e5 lille bitte.Om togtet i Rusland fortalte han, at den store Napoleon forfaldt til druk, han drak \u201cekstrakt\u201d s\u00e5 st\u00e6rk, at generalerne, drejede sig om i teltet og kastede det bort, da de ikke kunne ford\u00f8je det.<\/p>\n

\u201cNapoleon led ogs\u00e5 af, s\u00e5dan at forfalde det rumlede lidt i hans hjerne. Jeg kom straks i opposition mod ham, f\u00f8rst og fremmest for Oehlenschl\u00e4gers skyld, thi endnu havde jeg intet begreb om Napoleon. Kun stod han for mig, som den m\u00e6rkeligste mand i min tid. Min fader havde v\u00e6ret begejstret for ham oh hjemme var han altid n\u00e6vnt som en Gud.<\/p>\n

Det morede ellers Schi\u00f8rring, at jeg kunne blive heftig i forhold til de to m\u00e6nd han rev ned og var mig slet ikke vred. Meisling havde ogs\u00e5 megen agtelse for Schi\u00f8rring og fandt ham morsom, s\u00e5 han i den f\u00f8rste tid altid kom ned til os s\u00f8ndag aften.<\/p>\n

To andre af l\u00e6rerne var indenfor milit\u00e6ret. Den ene var officer Arndrup og han l\u00e6ste matematik i \u00f8verste Klasse hvor jeg kom ind. Der var ingen her der kunne synderligt meget matematik , men det var ganske anderledes i Slagelse under Andersen. Ingen af till\u00e6ggene i b\u00f8rns geometri blev her i Helsing\u00f8r gennemg\u00e5et, s\u00e5 ingen kunne dem. Men jeg havde alt herligt opskrevet fra Slagelse. Der gik jeg for ikke at kunne l\u00e6re matematik, men her roste man mig, fordi jeg stod lige med de bedre. Dette virkede, som s\u00e6dvanligt bedst p\u00e5 mig og jeg l\u00e6ste derfor med lyst og eftertanke. F\u00f8rst nu begreb jeg at matematik ikke skulle l\u00e6res udenad, som jeg f\u00f8r havde troet, men kun begribe. Jeg kom nu til at brillere, m\u00e5tte end ogs\u00e5 g\u00e5 s\u00e6tningerne igennem for de andre. Det gjorde mig stolt og nu vidste jeg at kunne vinde mit \u201cUdm\u00e6rket godt\u201d n\u00e6sten hver m\u00e5ned for matematik.<\/p>\n

Dette og flere lignende tilf\u00e6lde har overbevist mig om, at ros og opmuntring kan virke alt hos mig og dadel og ligegyldighed g\u00f8r mig sl\u00f8v. Det er just den st\u00f8rste ros, der g\u00f8r mig \u00e6ngstelig, der driver mig til at til at vise mig den v\u00e6rdig. Den g\u00f8r mig ikke forf\u00e6ngelig, nej jeg har ved den tit f\u00f8lt mig blive barn igen, inderlig og taknemlig klynget mig til Gud og f\u00f8lt mig just lille ved at andre gjorde mig stor. Derimod g\u00f8r ubillig og h\u00e5rd kritik mig bitter, hovmodig og v\u00e6kker min ulyst til at virke. S\u00e5ledes er det siden tit g\u00e5et mig, med mine poetiske arbejder, at fremmede havde h\u00f8rt begyndelsen af et stykke jeg ikke havde fuldf\u00f8rt det og da blev jeg dadlet, s\u00e5 jeg har n\u00e6sten aldrig siden kunne fuldf\u00f8re det.<\/p>\n

Slagelse livet i det Meislingske hus vendte imidlertid snart tilbage. Det var den lille nisse, der flyttede med os da vi flyttede. Meisling begyndte igen at gnave og v\u00e6re utilfreds og fruen bort sang grillerne. Tro ham ej, han dig bedrager. En s\u00f8ndag skulle vi k\u00f8re ud til et smukt sted ved Sundet \u201cOdinsh\u00f8j\u201d og p\u00e5 vejen blev der uenighed og da vi kom til den lille kratskov der skjulte udsigten stod Meisling af vognen, men da han var vred ville han intet se og lagde sig derfor t\u00e6t ved vognen i gr\u00e6sset for at sove. Fruen ville derimod slet ikke stige ned, s\u00e5 jeg og b\u00f8rnene var alts\u00e5 de eneste der gik det par skridt bag h\u00e6kkene, hvor vi s\u00e5 en af de f\u00f8rste udsigter, der havde grebet mig. Det var en klint vi stod p\u00e5 og nedenfor l\u00e5 fiskerhytter med udsp\u00e6ndte garn. Skibe sejlede gennem Sundet, hvor b\u00f8lgerne brydes ved en st\u00f8j, som n\u00e5r der k\u00f8res med vogne l\u00e6ssede med jernst\u00e6nger. Ligefor l\u00e5 Sverige med Kullen, hvor den bl\u00e5lige r\u00f8g hvirvlede op i den klare luft. Intet parti i naturen har siden grebet mig st\u00e6rkere end dette, men det var ogs\u00e5 en dejlig Dag og solen skinnede ogs\u00e5 i mit hjerte.<\/p>\n

Det gamle griseri hjemme tog imidlertid til. Jeg vil fremf\u00f8re et par eksempler. Der var en divan med sm\u00e5 skabe p\u00e5 siderne. I disse l\u00e5 alle slags og spiste vi nu suppe med k\u00f8dboller, s\u00e5 h\u00e6ndte det sig et par gange, at fruen tog disse med fingrene og gemte dem derinde til aftensmad, da pigerne ellers let kunne spise dem. Den anden logerende Hvid og jeg m\u00e5tte ofte spise af samme tallerken og fik da tit efter at have nydt gr\u00f8d eller s\u00f8dsuppe eftermaden p\u00e5 samme tallerken. Thi det evige vasken og pjasken sled p\u00e5 t\u00f8jet sagde Meisling .<\/p>\n

Hvid og jeg havde vores seng inde i skolens bibliotek, hvor luften just ikke var s\u00e5 god, da husets vinterforr\u00e5d ogs\u00e5 stod her. En fjerding sm\u00f8r, da nu fruen p\u00e5stod at pigerne ruttede for meget dermed indgik hun et v\u00e6ddem\u00e5l med dem. Det gik ud p\u00e5, at hun i en m\u00e5ned eller uge, skulle komme ud af det med s\u00e5 og s\u00e5 meget. Dette slog ikke til, men for at vinde, listede hun sig p\u00e5 sokker ned til os, og stjal sm\u00f8r fra sig selv. Jeg jeg b\u00e6vede af angst for at Meisling skulle komme og tr\u00e6ffe hende s\u00e5ledes hos os. Hun var ellers grumme god og tit fik vi kaffe ned midt om natten. Jeg blev v\u00e6kket, drak den og sov igen. Hendes rygte begyndte igen at udbredes, der var klammeri med pigerne, gamle scener og fornyedes. Meisling kom ogs\u00e5 p\u00e5 sp\u00e6ndt fod med l\u00e6rerne. Jeg fik dagligt at h\u00f8re, at han havde fortrudt at jeg var fulgt med eftersom de 200 Rdlr jeg \u00e5rligt betalte for kost og logi var intet i Helsing\u00f8r og selv til fremmede sagde han det, mens jeg h\u00f8rte det.<\/p>\n

Jeg blev d\u00e5rligt behandlet, spiste Meisling og en eller anden g\u00e6st steg om middagen, s\u00e5 fik jeg kogt k\u00f8d og selv her, da jeg engang skar et for godt stykke af sagde Meisling: \u201cN\u00e5, De ved at tage for Dem af Retterne\u201d. Mit hum\u00f8r tabte sig dag for dag og min stilling var langt v\u00e6rre end i Slagelse. Jeg vil springe alt det griseri og al det letf\u00e6rdige over, som jeg blev vidne til. Jeg sank mere og mere sammen, blev ganske melankolsk og jeg f\u00f8lte mig s\u00e5 langt fra mit rette sted. De mest komiske scener fandt tit sted, men mig var de altid til angst og grusomhed.<\/p>\n

S\u00e5ledes, mens vi endnu havde den poetiske pige og fruen og hun var uvenner sad vi en middag og spiste i den lille have t\u00e6t op til k\u00f8kkenet. Pigen vaskede op, og begyndte med et at improvisere en vise om fruens letf\u00e6rdighed p\u00e5 melodien: \u201cDannevang\u201d. Meisling blev opm\u00e6rksom, uden at forst\u00e5, hvad jeg alt for godt h\u00f8rte og spurgte derp\u00e5 fruen: Hvad er det? Jeg synes hun n\u00e6vner vore navne! \u201cO\u201d, svarede fruen, du skal ikke h\u00f8re efter. Hun er fuld af ondskab, det slette dyr. Tit n\u00e5r fruen var i pengetrang, ville hun sp\u00e5s, en svensk pige vi havde, forstod sig herlig derp\u00e5, og fandt s\u00e6dvanligvis aldrig gode auspicier, n\u00e5r ikke fruen lovede punch eller kaffe. Jeg fik slet ikke gode ideer om fruentimmerne og fruen forsikrede mig, at de var alle ligesom hun, men at jeg var s\u00e5 morsom uskyldig i min alder. Men bort fra alt dette og meget mere \u201cjeg er digter, der bliver noget af mig\u201d det var den eneste tanke der styrkede og holdt mig, men kun \u00f8jeblikke havde jeg den.<\/p>\n

Simon Meisling s\u00f8gte, m\u00e5ske i en god mening ganske at udrive den og mine venner i K\u00f8benhavn, der frygtede at poesien skulle skade min flid gjorde ogs\u00e5 deres og det var mig det tungeste i hele denne virkelig ulykkelige tid. Fru Wulff f\u00f8lte virkelig for mig som en moder, min stilling i Meislings hus havde hun intet klart begreb om. Da jeg slet ikke vovede at omtale hvorledes der var. Da hun nu ogs\u00e5 frygtede at den tanke om at blive en stor digter, som jeg udtalte i ethvert af mine breve skulle forstyrre mig, k\u00e6mpede hun is\u00e6r imod og det kostede mig mange t\u00e5rer.<\/p>\n

S\u00e5ledes engang skrev hun i sit s\u00e5 velmente brev:<\/p>\n

\u201d V\u00e5gn for Guds skyld op, k\u00e6re Andersen! dr\u00f8m ikke om at blive ud\u00f8delig \u2013 at komme til at sidde blandt de store m\u00e6nd i det store hus! tak De Gud for at der bliver s\u00f8rget for, at De kan l\u00e6re noget, at Deres forstand kan blive dannet, at De kan l\u00e6re at kende, om ikke at d\u00f8mme, hvad der er stort og sk\u00f8nt i livet \u201d s\u00e5ledes videre \u201cAltid besk\u00e6ftigelse med Dem selv den store digter De skal blive \u2013 K\u00e6re Andersen. De kan jo nok m\u00e6rke, alle disse ideer ikke vil lykkes Dem, og at De er p\u00e5 en gal vej. Om jeg nu fik den ide, at ville v\u00e6re \u201cKejserinde af Brasilien\u201d og jeg m\u00e6rkede alle mine fors\u00f8g gik galt, at ingen ville entrere i dem, skulle jeg da ikke g\u00f8re mig umage for at samle s\u00e5 megen fornuft og tanke, at jeg kunne indse, jeg er fru Wulff, opfyld der din pligt, og v\u00e6r ingen D\u00e5re. \u201d Dog ofte fik jeg k\u00e6rlig tr\u00f8st, der vederkv\u00e6gede mit hjerte, s\u00e5ledes engang, da hun af fremmede h\u00f8rte lidt mere om min Stilling.<\/p>\n

\u201c\u2026 Besynderligt nok, k\u00e6re Andersen, jeg har dr\u00f8mt om Dem for et par dage siden og jeg tror det er en m\u00e6gtig drivfj\u00e6r, hvorfor jeg s\u00e5 endelig m\u00e5 skrive Dem til, det forekom mig, som jeg kom til Helsing\u00f8r, og De tr\u00e5dte mig triumferende i m\u00f8de, sigende: Rektoren har mishandlet mig, men jeg st\u00e5r fast til m\u00e5lets ende, som Kristus min forl\u00f8ser, og det forekom mig ret, som De s\u00e5 s\u00e5 glad og tilfreds ud, ved den sejr De havde haft over Dem selv, ikke at lade Dem forknytte af hans urimelighed og jeg besluttede straks da jeg v\u00e5gnede at meddele Dem mit bifald, men lad mig nu ogs\u00e5 vide om der virkelig har v\u00e6ret en kurre p\u00e5 tr\u00e5den mellem Dem og ham, De plejer jo ellers at meddele mig det, men da jeg intet har h\u00f8rt, var det m\u00e5ske en almindelig dr\u00f8m, uden rapport, har derimod Deres karakter vundet den kraft, gode Andersen, ikke med ligegyldighed, men med resignation at b\u00e6re hans urimeligheder, da gratulerer jeg af hjertet Dem og alle Deres venner, og da skal De se, hvor alt vil g\u00e5 let og godt her efter. De kender mandens temperament og ved, at han mener Dem det vel, det siger De jo altid selv? Antag at det heftige udbrud er en n\u00f8dvendig lungerystelse, for hans sundhed; thi jeg tror fast, at der er noget Physisk med i spillet, s\u00e5 tr\u00f8st Dem ved at bidrage til hans helbreds vedligeholdelse \u2013 sandt nok, det er p\u00e5 en h\u00f8jst ubehagelig m\u00e5de, men man skal s\u00f8ge alle tr\u00f8stegrunde under ublide omst\u00e6ndigheder. Det f\u00f8rste eksempel jeg i dr\u00f8mme, som v\u00e5gen, anbefaler Dem \u2013 ikke ene i ord, men i gerning er Kristus vor forl\u00f8ser, men andre gives der ogs\u00e5 i livet, s\u00f8g dem og f\u00f8lg dem. Tag ogs\u00e5 fantasibilleder, se ogs\u00e5 til lille Askepot, hvorledes hun blev hadet og forfulgt af fader og s\u00f8stre, som burde have elsket hende, men hun bar sin lod t\u00e5lmodigheden og hvilken l\u00f8n fik ikke hun ? S\u00e5ledes g\u00e5r det altid, og da De er s\u00e5 ejegod, k\u00e6re Andersen, s\u00e5 taknemlig mod Deres velg\u00f8rere husk, det er vor gode Konge selv, s\u00e5 vil De t\u00e5lmodig udholde nogle \u00e5rs lidelser, hellere end bedr\u00f8ve andre som De har k\u00e6r og som har Dem k\u00e6r, ved at forandre Karriere ? \u201d Jeg seer ingen stilling i verden \u00e5ben for Dem, eller De skikket til andet end at studere, men jeg synes at det er smigrende, kun at v\u00e6re skikket til det bedste \u201d Dog det var kun \u00f8jeblikkelig, at jeg s\u00e5ledes inddrak tr\u00f8st og mod.<\/p>\n

Meisling var meget heftig, det morede ham at g\u00f8re nar af disciplene, og da det is\u00e6r virkede ind p\u00e5 mig, blev jeg oftest skiven for hans kastespyd. Mit gode hum\u00f8r svandt rent, intet om mig bidrog til at h\u00e6ve det. Aldrig kom jeg ud undtagen en lille tur med ham og b\u00f8rnene ned af gaden i middagsstunden. Porten lukkedes Klokken 6 om aftenen og Klokken 9 ville han sove. Daglig fortalte han mig at der aldrig blev noget af mig, at jeg var dum, at jeg ikke kunne blive til noget. Den f\u00f8lelse, at jeg alts\u00e5 uv\u00e6rdig n\u00f8d underst\u00f8ttelse og hj\u00e6lp, knugede mig til jorden. Jeg skrev flere gange til Collin derom, bad ham tage mig ud af skolen, da jeg intet duede til, men han tr\u00f8stede mig venligt. Mine karakterer hos l\u00e6rerne var ogs\u00e5 gode, jeg fik n\u00e6sten altid udm\u00e6rkelse i religion, dansk og geometri, kun hos Meisling og den nye L\u00e6rer Thortsen, som l\u00e6ste latinsk grammatik, var det kun d\u00e5rligt.<\/p>\n

Jeg \u00f8nskede inderligt at d\u00f8, det var min tanke n\u00e5r jeg om aftenen lagde mig. Den v\u00e5gnede med mig om morgenen, og med frygt og gysen for de to f\u00f8rste timer Meisling l\u00e6ste med os p\u00e5 skolen gik jeg til mit arbejde. Denne udtalte sig altid og han s\u00f8gte at g\u00f8re mig latterlig for alle de andre. Til sidst troede jeg han havde ret, opgav mig selv ganske og l\u00e6ste nu kun fordi Collin og mine venner ville det. I en s\u00e5dan stemning, efter at have gr\u00e6dt mit hjerte ud, og h\u00e5bede inderligt og vist at vor Herre dog ville lade mig d\u00f8, nedskrev jeg \u00f8jeblikkets f\u00f8lelse i et lille digt, og det var: \u201cDet d\u00f8ende Barn\u201d , et digt der mest af alle mine digte har tiltalt folk, og som alt har nydt den lykke at overs\u00e6ttes i flere sprog. Da det var skrevet fik jeg det frygteligste samvittighedsnag, over at jeg dog havde digtet; noget jeg jo slet ikke m\u00e5tte.<\/p>\n

Det lettede derfor mit hjerte da jeg fik det afskrevet i et brev til Collin, som jeg forsikrede, at jeg slet ikke kunne g\u00f8re ved det, men det var kommen s\u00e5 ganske af sig selv, og at jeg ingen tid havde spildt med at digte det. Selv Meislings fik det at se, thi det forekom mig virkelig, at jeg havde beg\u00e5et en synd ved at digte, da man havde forbudt mig det. Mit mismod tog mere og mere til, eftersom Meisling blev v\u00e6rre mod mig.<\/p>\n

Tit tog han mig op p\u00e5 sit v\u00e6relse, udviklede mig, at jeg var en hest, at jeg aldrig blev student og hvad mit talent for digtekunsten angik svor han h\u00f8jt og helligt, at der ikke var gran der af hos mig. Tror De ikke, sagde han, at dersom der var den mindste gnist hos Dem at jeg skulle m\u00e6rke det. Jeg er selv digter og ved da nok hvad det er. Men det er forstyrrelse, fjolleri og galskab De har! Var der tanke af poesi i Dem, ved Gud, jeg skulle opmuntre Dem. Jeg ville tilgive at De var en hest i skolesager og grammatik, men det hele hos Dem er kun en fiks ide, der bringer Dem i D\u00e5rekisten. S\u00e6t at De engang tr\u00e5dte op som skribent, jeg vil d\u00f8 p\u00e5. Publikum l\u00e6ser det som klokker Heegaards Rimpose, griner Dem ud, og Deres poesier ligger som makulatur hos Soldin. S\u00e5ledes talte han til mig, o jeg erindrer s\u00e5 tydeligt hvert ord han sagde, og s\u00e5 havde han et s\u00e5 vredt blik. Jeg glemmer aldrig det forunderlig gr\u00f8nne sk\u00e6r der spillede i hans \u00f8jne og alle mine nerver b\u00e6vede, jeg var f\u00e6rdig til at synke il jorden. Sig mig et eneste digt, en eneste linie poesi Deres tomme hjerne har lavet. De har ikke f\u00f8lelse, det De har er fl\u00e6beri og De har ingen fantasi, uden som kandidaterne p\u00e5 Bistrup og forstanden vil jeg aldrig tale om. Sig mig noget poesi af Dem, jeg gr\u00e6d og jeg kunne intet svare. Mit Digt: \u201cDet d\u00f8ende Barn\u201d var \u201cfl\u00e6beri, som enhver vandpoet kunne sm\u00f8re sammen\u201d. Jeg tvivlede nu ganske om at jeg var digter, og dette var det eneste der havde holdt mig oprejst. Alle mine breve var klynkeri og jeg ytrede endog for Fru Wulff at jeg ville g\u00e5 til Amerika, som hun ret sk\u00e6ndte p\u00e5 mig for.<\/p>\n

Ja, jeg blev s\u00e5 fortvivlet at det selv forekom mig under disse omst\u00e6ndigheder , da jeg jo intet kunne blive til, og kun bedrog staten for de penge jeg fik, til min underholdning, at et selvmord var tilladeligt. Mine med disciple, selv de andre l\u00e6rere, fordoblede imidlertid deres venlighed imod mig. Collin skrev Meisling et alvorligt brev til ang\u00e5ende min stilling. Dette gjorde ham rasende, han styrtede ned til mig og spurgte om jeg havde vovet at anklage ham, at klynke og at jeg straks skulle pakke ind og ud af hans hus og skolen.<\/p>\n

Jeg troede det var hans alvor og begyndte derp\u00e5, men da han s\u00e5 det blev han med et ganske venlig. Han bad mig glemme hvad der var sket, sagde han mente mig det godt, var lidt heftig, men at jeg nok blev student, han ville ogs\u00e5 l\u00e6se lidt privat med mig. Desuden fik Thortsen til engang hver s\u00f8ndag at h\u00f8re mig i latinsk grammatik, og det uden honorar. Denne m\u00e5ned fik jeg ogs\u00e5 god karakter hos ham. Han brugte, den sidste dag i m\u00e5neden at h\u00f8re os i et lille stykke, og eftersom vi kunne dette og han var i hum\u00f8r fik vi karakter for den hele tid.<\/p>\n

Oversigt: \u00a0<\/strong>Indhold<\/a>\u00a0\u00a0<\/strong>Indledning<\/a>\u00a0\u00a0<\/strong>Fortalen<\/a>\u00a0\u00a0Barndom i Odense<\/strong>\u00a0Min f\u00f8dsel<\/a>\u00a0\u00a0B\u00f8rne\u00e5r<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i K\u00f8benhavn<\/strong>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (1)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (2)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (3)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (4)<\/a>\u00a0\u00a0HCA: Skoleliv<\/strong>\u00a0\u00a0Skoleliv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 4.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 5.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 6.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 7.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 8.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 9.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 10.\u00a0<\/a>\u00a0HCA: Student<\/strong>\u00a0\u00a0Studenterliv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 4.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 5.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 6.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 7.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 8.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed \u00a0\u00a0<\/strong>K\u00e6rlighed 1.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 2.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 3.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 4.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 5.<\/a>\u00a0\u00a0Efterskrift\u00a0<\/strong>Efterskrift<\/a><\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersens Levnedsbog 1805-1831 Skoleliv 8. Skibet med vores t\u00f8j var endnu ikke kommet. Vi blev n\u00f8d til i nogle n\u00e6tter at bo ind p\u00e5 et g\u00e6stgiversted, hvor vi, Hvid og jeg m\u00e5tte n\u00f8jes med en lille jernseng for en person. Meisling var gnaven, da det kostede ham for meget. Endelig kom der da et … L\u00e6s mere H.C. Andersens Levnedsbog: Skoleliv 8.<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":27856,"menu_order":22,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-27929","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27929","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=27929"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27929\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27856"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=27929"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}