{"id":27925,"date":"2012-10-23T17:42:54","date_gmt":"2012-10-23T15:42:54","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=27925"},"modified":"2012-10-23T17:42:54","modified_gmt":"2012-10-23T15:42:54","slug":"h-c-andersens-levnedsbog-skoleliv-6","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=27925","title":{"rendered":"H.C. Andersens Levnedsbog: Skoleliv 6."},"content":{"rendered":"

H.C. Andersens Levnedsbog 1805-1831<\/strong><\/p>\n

Skoleliv 6.<\/strong><\/p>\n

Pigerne fortalte mig straks da jeg kom til Slagelse, at fruen havde f\u00e5et brev fra Meisling og skrevet at han var vred p\u00e5 mig og at han var vis p\u00e5, at jeg i de 8 dage jeg var i K\u00f8benhavn ikke havde l\u00e6st et gr\u00e6sk eller latinsk ord. \u201cJa men Herre Gud, jeg skulle jo forn\u00f8je mig\u201d: svarede jeg.<\/p>\n

Jeg blev s\u00e5 bedr\u00f8vet, ingen tr\u00f8stede mig og mine f\u00f8lelser var meget oversp\u00e6ndte og jeg bad derfor Vor Herre om, at jeg dog endelig m\u00e5tte d\u00f8 f\u00f8r Meisling kom hjem. Nyt\u00e5rsaften blev der slet ikke leget og vi m\u00e5tte alle i seng klokken 8. \u201cGud i Himlen\u201d t\u00e6nkte jeg. Jo, Meisling har forbudt hende at lade mig lege med b\u00f8rnene. Nu er han rigtig vred og jeg gr\u00e6d den halve nat. Om morgenen fortalte pigerne nogle skandal\u00f8se ting, hvorfor jeg og b\u00f8rnene var kommet s\u00e5 tidligt til ro.<\/p>\n

Det var nyt\u00e5rsdag 1826 og min hele sj\u00e6l var s\u00e5 opfyldt af smerte og frygt for Meisling og det kommende lange \u00e5r. Jeg t\u00e6nkte den dag meget over min fremtid og pinte mig selv s\u00e5 meget, at jeg fik den skr\u00e6kkelige tanke, heller at d\u00f8, en s\u00e5dan g\u00e5 og lide. Endnu troede dine velg\u00f8rere godt om dig, t\u00e6nkte jeg, men n\u00e5r nu det siden g\u00e5r v\u00e6rre og v\u00e6rre, da er alt forbi. Heller d\u00f8 nu, end siden n\u00e5r de alle er vrede p\u00e5 dig. Jeg gik der ganske overladt til mig selv og revet bort fra al den k\u00e6rlighed og godhed der nu nogle dage havde omg\u00f8glet mig i K\u00f8benhavn, fuld af frygt og mismod. Jeg beredte mig formeligt til at d\u00f8, thi jeg bildte mig ind at nu var mine lidelsers sk\u00e5l fyldt. Meisling ville ved sin hjemkomst bringe mig til fortvivlelse og det ord i hans brev: \u201cnoget som nok skal k\u00f8le\u201d udlagde jeg som, at han ville flytte mig ned i 3 klasse igen.<\/p>\n

Efter 8 dages selvpinsel kom Meisling om natten. Jeg l\u00e5 i min seng og vidste ikke ret om jeg skulle styrte ud og h\u00f8re min sk\u00e6bne. Men han talte s\u00e5 vredt, syntes jeg og havde ikke mod. I den tidlige morgenstund gik jeg ind til ham, han var i godt hum\u00f8r og han sagde at han havde skrevet sit brev i hidsighed. Det han havde ytret om \u201cnoget som nok skulle k\u00f8le\u201d var, at han ville sige mig, at det var Oehlenschl\u00e4ger der havde fortalt ham, at jeg havde digtet og l\u00e6st dette for ham og tillige ytret, at jeg var s\u00e5 forf\u00e6ngelig, at jeg ans\u00e5 et hvert smil for et bifaldssmil.<\/p>\n

Det var det, som han troede ville k\u00f8le mig og desuden kunne jeg lige s\u00e5 godt vise ham, hvad jeg havde digtet, som nogen anden, da han ogs\u00e5 var digter. S\u00e5ledes opl\u00f8ste sig den frygtelige angst, kun var jeg bedr\u00f8vet, ret inderlig bedr\u00f8vet at Oehlenschl\u00e4ger havde sagt sligt, da jeg troede han m\u00e5tte kende til Meisling.<\/p>\n

Skolen begyndte, de gamle lidelser tog fat, det huslige liv vedblev som f\u00f8r og jeg blev mere hjemme. H\u00f8rte om aftenen, hvorledes fruen kujoneredes af pigerne der vidste alt for god besked med alt. Jeg skal g\u00e5 ind til Simon, sagde hun og klage eder an. Ja g\u00e5 kun, svarede de og vi skal nok f\u00f8lge med og fort\u00e6lle et og andet. \u201cI er slette mennesker\u201d udbr\u00f8d hun og f\u00e5r krampe. Uh! og nu spiller hun komedie, sagde pigerne.<\/p>\n

Vi kom ellers ingen steder, men hos Hennebergs var jeg dog vant til det. Pr\u00e6sten Fuglesangs familie var mig meget k\u00e6r. Det var en meget \u00e5ndrig kone, men de ville ikke omg\u00e5s Fru Meisling og derfor m\u00e5tte jeg heller ikke komme der. Et andet, ret poetisk bekendtskab havde jeg ogs\u00e5 gjort, men som jeg nu rent m\u00e5tte give slip p\u00e5.<\/p>\n

En l\u00f8jtnant Hage havde giftet sig med general Sunts datter, men da havde han m\u00e5tte tage sin afsked og hendes fader var imod partiet og ville ikke hj\u00e6lpe dem. De levede stille ude i et lille bondehus, t\u00e6t under Antvorskovs Slots ruiner. Inde i den lille bondestue var meget hyggeligt, smukke gardiner, nye m\u00f8bler, et fortepiano og en harpe. Det tiltalte mig meget, og jeg gik gerne derud lidt om s\u00f8ndagen og l\u00e5nte dem de b\u00f8ger jeg havde og fik da kaffe eller frugt. Det var to venlige mennesker og nu er de siden kommet godt frem. Her kommer jeg nu heller ikke mere, jeg m\u00e5tte og skulle vokse fast i den meislingske jordbund.<\/p>\n

Blok T\u00f8xen havde skreven en lille pjece mod Meisling, den kom en s\u00f8ndag til Slagelse. Fruen fortalte mig det og var meget urolig. Der kan st\u00e5 nogle slette historier om mig, sagde hun. Det er et farligt menneske. Jeg t\u00e6nker at her vil blive et slemt spektakel. Jeg blev ganske forskr\u00e6kket, Meisling kom imidlertid, og sagde at det hele var noget v\u00e6v.<\/p>\n

St\u00e5r der intet om mig ? spurgte fruen! \u201cNej\u201d sagde han, ikke andet end at jeg er s\u00e5 n\u00e6rig at jeg har s\u00f8gt mammon selv p\u00e5 bunden af den v\u00e6rste b\u00e6rmet\u00f8nde. Det er da dig, \u201cJa mig\u201d sagde hun og lo, men viskede siden til mig: \u201cGud ske Lov, at der ikke stod andet og jeg fik lidt skr\u00e6k i blodet.<\/p>\n

Oversigt: \u00a0<\/strong>Indhold<\/a>\u00a0\u00a0<\/strong>Indledning<\/a>\u00a0\u00a0<\/strong>Fortalen<\/a>\u00a0\u00a0Barndom i Odense<\/strong>\u00a0Min f\u00f8dsel<\/a>\u00a0\u00a0B\u00f8rne\u00e5r<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i K\u00f8benhavn<\/strong>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (1)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (2)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (3)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (4)<\/a>\u00a0\u00a0HCA: Skoleliv<\/strong>\u00a0\u00a0Skoleliv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 4.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 5.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 6.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 7.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 8.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 9.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 10.\u00a0<\/a>\u00a0HCA: Student<\/strong>\u00a0\u00a0Studenterliv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 4.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 5.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 6.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 7.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 8.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed \u00a0\u00a0<\/strong>K\u00e6rlighed 1.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 2.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 3.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 4.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 5.<\/a>\u00a0\u00a0Efterskrift\u00a0<\/strong>Efterskrift<\/a><\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersens Levnedsbog 1805-1831 Skoleliv 6. Pigerne fortalte mig straks da jeg kom til Slagelse, at fruen havde f\u00e5et brev fra Meisling og skrevet at han var vred p\u00e5 mig og at han var vis p\u00e5, at jeg i de 8 dage jeg var i K\u00f8benhavn ikke havde l\u00e6st et gr\u00e6sk eller latinsk ord. \u201cJa … L\u00e6s mere H.C. Andersens Levnedsbog: Skoleliv 6.<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":27856,"menu_order":20,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-27925","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27925","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=27925"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27925\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27856"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=27925"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}