{"id":27923,"date":"2012-10-23T17:41:36","date_gmt":"2012-10-23T15:41:36","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=27923"},"modified":"2012-10-23T17:41:36","modified_gmt":"2012-10-23T15:41:36","slug":"h-c-andersens-levnedsbog-skoleliv-5","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=27923","title":{"rendered":"H.C. Andersens Levnedsbog: Skoleliv 5."},"content":{"rendered":"

H.C. Andersens Levnedsbog 1805-1831<\/strong><\/p>\n

Skoleliv 5.<\/strong><\/p>\n

Det var en m\u00e6rkelig overgang at komme fra Meislings til Wulffs hus; her var alt elegance, alt var fint og nydeligt. Jeg kom dertil om aftenen. O det st\u00e5r s\u00e5 levende for mig og man tog sig s\u00e5 k\u00e6rligt mod mig, som et barn af huset. Da jeg var m\u00e6ttet og styrket f\u00f8rte tjeneren mig til mit sovested. Jeg fik 2 V\u00e6relser der vendte ud til pladsen og man havde for\u00e6ret mig 3 Bind af Shakespeare, nydeligt indbundne f\u00f8r jeg gik til sengs. Jeg f\u00f8lte mig s\u00e5 gennemtr\u00e6ngt af inderlig taknemlighed, s\u00e5 lykkelig.<\/p>\n

Jeg har endnu nogle blade af en dagbog fra dette ophold i byen, hvor jeg netop den aften har skrevet \u201cDer ude p\u00e5 den store plads gik jeg for 5 \u2013 6 \u00e5r siden. Ingen kendte mig i den hele by og nu kan jeg hos en k\u00e6r, agtet familie ret gl\u00e6de mig med min Shakespeare. O Gud, det er jo ligesom Aladdin, jeg sidder ogs\u00e5 p\u00e5 Amalienborg slot og ser ned. Du gode Gud! Nej du vil ikke forlade mig. Jeg kunne kysse dig\u201d.<\/p>\n

N\u00e6ste morgen var jeg straks hos Collin, han var tilfreds med mig. \u201cJeg ser jo tydelig deres flid, og den er hovedsagen\u201d sagde han. Her talte jeg for f\u00f8rste gang med hans frue. \u201cKong Salomon\u201d var for nylig blevet spillet og havde gjort furore. Hun fortalte mig en del derom, s\u00e5 jeg syntes bedst om hende. Ingeborg kunne jeg ogs\u00e5 godt lide, men s\u00f8nnerne, is\u00e6r Eduard var mig frast\u00f8dende.<\/p>\n

De gav sig slet ikke af med mig, og Louise var et barn jeg ikke lagde M\u00e6rke til. Den f\u00f8rste dag l\u00f8b jeg omkring, til alle mennesker jeg kendte lidt til for at de skulle se mig og vide at jeg var kommet i \u00f8verste klasse. Dog glemte jeg ikke Meisling kom hver dag til ham for at g\u00e5 nogle \u00e6rinder, som han havde p\u00e5lagt mig jeg skulle. Hvad jeg havde skrevet af min roman havde jeg med, jeg l\u00e6ste det hos Wulffs og vandt meget bifald. Oehlenschl\u00e4ger m\u00e5tte da ogs\u00e5 h\u00f8re det.<\/p>\n

Jeg l\u00e6ste det for ham \u201cDet er meget godt\u201d sagde han, kun lidt for omst\u00e6ndigt og det at afmale en ting vidtl\u00f8ftigt er ikke det poetiske, som jeg nu ville sige. \u201cAndersen sad i sofaen og l\u00e6ste ved siden af Lotte Oehlenschl\u00e4ger.<\/p>\n

Nu gik d\u00f8ren op, og Johannes som kom fra skole, gik ganske stille, da han h\u00f8rte nogen l\u00e6se, og satte sig p\u00e5 en skammel, hvor farven var slidt. \u201cSe det er ikke poetisk! men der er mange gode ting deri og De har vist at benytte meget og lagt m\u00e6rke til menneskene om Dem. De har \u00e5nd for det poetiske\u201d. Nu l\u00e6ste jeg ham mit lille digt \u201cSj\u00e6len\u201d. \u201cDet er ypperligt\u201d udbr\u00f8d han, \u201cdet s\u00e6tter jeg over fort\u00e6llingen\u201d. Jeg var s\u00e5 usigelig glad; spurgte ham nu ganske naivt om jeg var mest for det tragiske eller det komiske. Han smilede, og fandt det sidste. Den gamle professor Nyerup, som holdt meget af mig, gav mig meget opmuntring s\u00e5 jeg ret var lykkelig. Den gamle forvalter Balling tog imod mig som en s\u00f8n og gav mig lommepenge og tog mig med i Parquettet og enhver var elskelig imod mig. Kun Meisling, som jeg daglig gjorde min opvartning var tv\u00e6r og kold. Alt den 4 dag efter at jeg var kommen, sagde han: \u201cHar De h\u00f8rt om vogn til tirsdag\u201d ? Jeg svarede \u201cNej\u201d. \u201cMen De m\u00e5 s\u00e5 Gud se, at komme ud til deres gr\u00e6sk og latin og tage fat igen \u201c: sagde han. I min dagbog finder jeg derfor dette: \u201cEt par dage har jeg kun v\u00e6ret her, jeg vil jo til Slagelse i n\u00e6ste uge, og dog plager han mig. Det er en underlig kontrast til de andres modtagelser. Hver dag kommer jeg til ham, og dog ser han ikke mildt! Jeg ville gerne holde af ham, ret af hjertet, men jeg kan jo dog ikke selv skabe mine f\u00f8lelser.<\/p>\n

Snart glemte jeg igen disse sorger, Alt udenfor bragte mig gl\u00e6de. Jeg blev snart ganske hjemme hos Wulffs. Den eneste, som ikke var god mod mig var en Fr\u00f8ken Schouboe fra Norge, en s\u00e6r skabning, der tit fortalte mig, at jeg var en forstyrret en, der aldrig kunne blive noget af. Det var den forunderlige naivitet, jeg i en s\u00e5 sildig alder endnu havde. Hun kunne ikke begribe, enhver barnagtig ytring, enhver oversp\u00e6ndt tanke som jeg sagde, da jeg t\u00e6nkte lydeligt og h\u00f8jt. Det gjorde hende bitter mod mig. Hun fik mig til at gr\u00e6de og de andre lo af os begge to og s\u00e5 var det forbi.<\/p>\n

Oehlenschl\u00e4gers datter Lotte var alt en voksen ung pige, vist 13 \u2013 14 \u00e5r. Hun var meget munter, og det morede hende. De fleste disciple i \u00f8verste klasse, havde alle flere gange v\u00e6ret forelsket. Det faldt mig nu ind, at det ogs\u00e5 var p\u00e5 tide at jeg blev det. Jeg sv\u00e6rmede for Oehlenschl\u00e4ger, og dette sv\u00e6rmeri mente jeg ogs\u00e5 m\u00e5tte g\u00e5 over til datteren.<\/p>\n

Jeg fandt det poetisk at elske hans datter og besluttede mig til det. Jeg stirrede p\u00e5 hende og jeg ville s\u00e5 gerne blive forelsket, men jeg kunne ikke. Dog m\u00e6rkede man mine blik og sagde: \u201chan elsker Lotte\u201d og nu troede jeg det selv sk\u00f8nt jeg godt husker, at jeg undrede mig over at man s\u00e5dan kunne blive forelsket n\u00e5r man selv ville! Jeg var et barn, der var ikke ide om sand k\u00e6rlighed. Nu vel\u2019 jeg elskede Lotte, men mente egentligt hendes fader.<\/p>\n

Om aftenen skulle der v\u00e6re et stort bal hos Wulffs; der kom hun med sin fader og jeg havde stor lyst til at danse. Men da jeg ved pr\u00e6sentationen for kongen s\u00e5 kadetterne danse tabte jeg rent modet. Jeg f\u00f8lte det var noget, men jeg kunne slet intet. Jeg pyntede mig p\u00e5 bedste m\u00e5de, men det eneste gode kl\u00e6dningsstykke jeg havde var en lang bl\u00e5 frakke, syet til denne jul i Slagelse. Den kom jeg ned med og alle lysekronerne var t\u00e6ndte. Prinserne sad inde i et lille v\u00e6relse og uniformerne gjorde st\u00e6rkt indtryk p\u00e5 mig. Jeg f\u00f8lte mig lidt genert over min frakke, som tog sig s\u00e5 godt ud i Slagelse. De fremmede kom nu og mit hjerte bankede. Jeg s\u00e5, kommand\u00f8ren viske til sin kone og det anede mig at de talte om min frakke og at jeg ikke kunne g\u00e5 der i den. Jeg gik hen til fruen og spurgte hende \u00e6rligt om: \u201cHar De en kjole der er bedre!\u00ab sagde hun. Jeg fl\u00f8j op p\u00e5 mit v\u00e6relse. Jeg havde vel en kjole, men den var af groft gr\u00e5t kl\u00e6de som jeg normalt gik i skole med. Den tog jeg nu p\u00e5 og b\u00f8rstede den halv itu og kom nu ind. Men Herre Gud, alle herrerne dernede var sorte fra top til t\u00e5 og jeg var den eneste i gr\u00e5. O jeg var s\u00e5 forlegen og ingen talte til mig udover Oehlenschl\u00e4ger. Han gik midt gennem vrimlen og rakte h\u00e5nden og det gjorde mig stolt.<\/p>\n

Ingeborg Collin kom med sin k\u00e6reste hun nikkede ogs\u00e5 venligt til mig, men jeg kom i d\u00e5rligt hum\u00f8r. \u201cMan tager dig an for en opvarter, t\u00e6nkte jeg\u201d og s\u00e5ledes skal Lotte se mig. \u201c. O, jeg skammede mig s\u00e5 uhyre over den gr\u00e5 kjole, s\u00e5 jeg listede bort Klokken 9 . Fl\u00f8j p\u00e5 mit v\u00e6relse, hvor jeg gr\u00e6d, mens vognene rullede til og fra derude. \u201cO Herre Gud\u201d bad jeg, \u201clad mig dog engang f\u00e5 en sort kjole og blive et ordentligt menneske\u201d. Jeg gr\u00e6d s\u00e5 l\u00e6nge til jeg faldt i s\u00f8vn og sagde s\u00e5 n\u00e6ste dag, at jeg p\u00e5 grund af hovedpine var g\u00e5et bort f\u00f8r ballet begyndte.<\/p>\n

N\u00e6ste morgen fandt jeg ogs\u00e5, at fr\u00f8ken Wulff. Ida var dog langt smukkere i mine \u00f8jne, end Lotte Oehlenschl\u00e4ger, og at hun ogs\u00e5 var langt frommere og i grunden mere venlig mod mig i g\u00e5r aftes. Jeg t\u00e6nkte da p\u00e5 om jeg ikke hellere skulle elske hende, men s\u00e5 stod igen digteren Oehlenschl\u00e4gers ber\u00f8mmelse og navn for \u00f8je, og jeg blev ved tanken om Lotte. Men de f\u00f8lelser eller hvad jeg skal kalde det blev snart fortr\u00e6ngt. Jeg skulle hjem til Slagelse igen. Kun 8 dage havde mit ophold v\u00e6ret, Meisling ville at jeg skulle v\u00e6re i den sidste halvdel af juleferien i hans hus for at lege med b\u00f8rnene. Jeg fik nu en lejlighed med en l\u00f8jtnant Thrane, der skulle rejse gennem Slagelse og havde \u201cKongerejse\u201d. Dagen f\u00f8r jeg skulle af sted gik jeg til Meisling for at f\u00e5 at vide hvilke breve og beskeder han \u00f8nskede med ud. Jeg traf ham ikke hjemme, derimod l\u00e5 der et brev til mig af f\u00f8lgende indhold:<\/p>\n

\u201cJeg har Intet at meddele dem ved afrejsen, kun den bestemteste anmodning, at De fra ankomsten til Slagelse anvender tiden, ikke til at skrive fort\u00e6llinger og digte, hvormed De til vedkommendes store morskab har opvartet men til skolesager.<\/em><\/p>\n

Hvorvidt De frustrerer mig ved at spilde tiden p\u00e5 den m\u00e5de, n\u00e5r jeg tror at l\u00e6se Deres pensum skal jeg nok mundtlig tale med Dem om, og opgive Dem adskillige data, som muligt turde k\u00f8le\u201d.<\/em><\/p>\n

Meisling.<\/em><\/p>\n

Flere gange l\u00e6ste jeg brevet igennem og var rystet i mit inderste. Wulffs beklagede mig, Collin gav mig ogs\u00e5 mod, thi jeg tog mig det s\u00e5 inderligt n\u00e6r. Jeg skrev Meisling et hjerteligt og oprigtigt brev om, at han havde gjort mig s\u00e5 bedr\u00f8vet, at digtene og den stump af romanen var skrevet i en ferie, hvilket jo var sandheden, at jeg ikke kunne vise st\u00f8rre flid end jeg gjorde og at jeg altid ville blive ved som jeg havde begyndt.<\/p>\n

Hele denne sidste dag var jeg s\u00e5 bedr\u00f8vet, men om aftenen fik jeg Boyes nye Stykke \u201cWilliam Shakespeare\u201d, at l\u00e6se h\u00f8jt for Wulffs. Det gjorde et forunderligt indtryk p\u00e5 mig. Det var lige ud af min sj\u00e6l. Jeg syntes det var min egen historie, s\u00e5 jeg brast i gr\u00e5d under l\u00e6sningen, men f\u00f8lte mig ogs\u00e5 styrket derved. Jeg besluttede fast i min sj\u00e6l, at g\u00e5 i m\u00f8de, hvad der m\u00e5tte ske og jeg f\u00f8lte, at jeg virkelig var flittig. Jeg stolede p\u00e5 den gode Gud og sov rolig ind den sidste nat p\u00e5 det k\u00e6re slot.<\/p>\n

N\u00e6ste Morgen gik det af sted til Slagelse. Vandet stod mig i \u00f8jet da vi k\u00f8rte ud af byen, men officeren var lystig, sang og lo. Jeg blev da ogs\u00e5 glad og vi tog afsted.<\/p>\n

Oversigt: \u00a0<\/strong>Indhold<\/a>\u00a0\u00a0<\/strong>Indledning<\/a>\u00a0\u00a0<\/strong>Fortalen<\/a>\u00a0\u00a0Barndom i Odense<\/strong>\u00a0Min f\u00f8dsel<\/a>\u00a0\u00a0B\u00f8rne\u00e5r<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i K\u00f8benhavn<\/strong>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (1)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (2)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (3)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (4)<\/a>\u00a0\u00a0HCA: Skoleliv<\/strong>\u00a0\u00a0Skoleliv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 4.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 5.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 6.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 7.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 8.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 9.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 10.\u00a0<\/a>\u00a0HCA: Student<\/strong>\u00a0\u00a0Studenterliv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 4.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 5.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 6.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 7.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 8.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed \u00a0\u00a0<\/strong>K\u00e6rlighed 1.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 2.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 3.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 4.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 5.<\/a>\u00a0\u00a0Efterskrift\u00a0<\/strong>Efterskrift<\/a><\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersens Levnedsbog 1805-1831 Skoleliv 5. Det var en m\u00e6rkelig overgang at komme fra Meislings til Wulffs hus; her var alt elegance, alt var fint og nydeligt. Jeg kom dertil om aftenen. O det st\u00e5r s\u00e5 levende for mig og man tog sig s\u00e5 k\u00e6rligt mod mig, som et barn af huset. Da jeg var … L\u00e6s mere H.C. Andersens Levnedsbog: Skoleliv 5.<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":27856,"menu_order":19,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-27923","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27923","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=27923"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27923\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27856"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=27923"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}