{"id":27921,"date":"2012-10-23T17:37:49","date_gmt":"2012-10-23T15:37:49","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=27921"},"modified":"2012-10-23T17:37:49","modified_gmt":"2012-10-23T15:37:49","slug":"h-c-andersens-levnedsbog-skoleliv-4","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=27921","title":{"rendered":"H.C. Andersens Levnedsbog: Skoleliv 4."},"content":{"rendered":"

H.C. Andersens Levnedsbog 1805-1831<\/strong><\/p>\n

Skoleliv 4.<\/strong><\/p>\n

Fruen havde intet godt rygte og man fortalte mange skandal\u00f8se historier. Smuk var hun ikke, fed og r\u00f8dh\u00e5ret. Det var rigtig nok kun de forlorne kr\u00f8ller, der havde denne farve sagde hun. Da hun som barn havde r\u00f8dt h\u00e5r ville hun b\u00e6re den kul\u00f8r kr\u00f8ller for at man ikke skulle tro det var forf\u00e6ngelighed hos hende.<\/p>\n

Hun tog dem mere m\u00f8rke, sk\u00f8nt det var hendes egentlige h\u00e5rfarve, hvilket dog var snak. Jeg fik et lille v\u00e6relse ved siden af fruens sovekammer, men med egen indgang. Begge v\u00e6relser stod i forbindelse med hinanden ved en d\u00f8r. N\u00f8glen til denne bad hun Meisling tage til sig , da Slagelse havde s\u00e5 meget bysladder og hun \u00f8nskede sit rygte forsk\u00e5net. Meisling lo deraf og tog n\u00f8glen til sig. Hun var et underligt jovialt v\u00e6sen, der tog alting let og manglede ikke hjerte. For at Meisling ikke skulle forstyrres ved b\u00f8rneskrig, fik han sit v\u00e6relse p\u00e5 kvisten. Hver aften kl. 8 gik han til sengs og lavede sin punch, og drak den, mens fruen l\u00e6ste for ham i Walter-Skotts romaner. N\u00e5r han sov gik hun ned, og da blev mellem d\u00f8ren altid lukket af for ham, men blev igen \u00e5bnet s\u00e5 tidligt om morgenen, at han ikke m\u00e6rkede det. Ofte, n\u00e5r hun ikke havde lyst at l\u00e6se for ham, gav hun sig til at sk\u00e6ndes. Resultatet var da at han jog hende ned og det \u00f8nskede hun. S\u00e5 lavede hun sig selv st\u00e6rk punch, hvortil jomfruen m\u00e5tte stj\u00e6le rom fra Meisling. Mens fruen l\u00e6ste bem\u00e6rkede han at rommen svandt og fruen bildte ham ind, at jomfruen drak den og bad ham ogs\u00e5 at overraske hende. Noget han dog ikke ville, da han erkendte at hun ellers tog sig s\u00e5 ypperligt af alle dele i huset.<\/p>\n

Sov nu Meisling, da fandt fruen tit forn\u00f8jelse i, at forkl\u00e6de sig, som bondepige og vandre ud. Hun fortalte mig selv at hun en aften var g\u00e5et i skoven og havde truffet officererne, hvis regiment l\u00e5 i byen .<\/p>\n

De kendte hende, og det gav mange l\u00f8jer, da hun siden vandrede hjem, var der spektakel lige udenfor skolen. Meisling l\u00e5 p\u00e5 kvisten og s\u00e5 ned og hun blev forskr\u00e6kket, men tog mod til sig og trampede st\u00e6rkt med sine tr\u00e6sko i det hun gik forbi og slap siden vel ind. Hver dag fortalte hun mig, at hun var s\u00e5 uheldig med at f\u00e5 slemme piger og det vil i grunden sige at spille det f\u00f8rste parti i le Djeu et la Bayad\u00e8re. Hun sagde at det kunne hun let finde p\u00e5 og bad mig om straks at fort\u00e6lle det, hvis jeg om natten h\u00f8rte den mindste larm. Jeg gik selv og satte halmstr\u00e5 for d\u00f8rene og unders\u00f8gte om morgenen, om disse havde forandret stilling. \u201cRygtet\u201d er ens kostbareste gode sagde hun.<\/p>\n

Tit h\u00f8rte jeg hendes klager, thi jeg m\u00e5tte om aftenen sidde og l\u00e6se i et lille kabinet, hvorigennem man m\u00e5tte for at komme ind i stuen. Snart kom jomfruen og sagde: \u201cDet er et frygteligt hus vi er i \u201d og s\u00e5 kom kokkepigen, der havde et poetisk sving og korresponderede med romanskriveren Johannes Vilt og forsikrede mig \u201cDette kan man kalde helvede p\u00e5 jorden ! \u201d Lidt efter kom stuepigen og beklagede sig over, at fruen talte s\u00e5 ilde om hende, fordi hun var jaloux over at kammerjunkeren gjorde mere af ud af pigen end fruen. Jeg stod i g\u00e5r aftes og vaskede gulv og ved det \u00e5bne vindue kom kammerjunkeren, og sagde \u201cgod Aften lille Ane\u201d, s\u00e5 kunne jeg ikke andet end at sige \u201cTak\u201d, men da kom fruen og blev s\u00e5 lynende o.s.v. Da vi talte, kom fruen og jog hende p\u00e5 flugt og jamrede sig over sine slette folk, uanset om hun tog dem fra K\u00f8benhavn eller Slagelse s\u00e5 var de lige ford\u00e6rvede.<\/p>\n

En aften var der fremmede, en pr\u00e6st ude fra Ringsted kanten. Mod s\u00e6dvane var vi alle oppe til over 12. Det var sildigt og Meisling forlangte, at hun skulle spille og synge. Hun v\u00e6grede sig, men til sidst m\u00e5tte hun og straks efter h\u00f8rte man det banke p\u00e5 ruden. Hun sprang forskr\u00e6kket op, Meisling sagde, jeg skulle se efter, hvad det var for nogle drenge der gjorde disse opt\u00f8jer, jeg s\u00e5 ud, og sagde i ren uskyldighed, hvad sandhed var. \u201cDet var en officer, nu gik han\u201d. Meisling ville ikke tro mig, og fruen for mig n\u00e6sten med h\u00e6nderne lige ind i ansigtet. \u201d Hvor kunne De v\u00e6re s\u00e5 enfoldig \u201d sagde hun n\u00e6ste dag til mig\u201d. At sige sligt, det har v\u00e6ret l\u00f8jer af en af officererne og s\u00e5 siger de det. De ved ikke hvor jaloux Meisling er.<\/p>\n

Det var en ganske underlig verden der lidt efter lidt gik op for mig. Jeg var virkelig s\u00e5 ganske barn endnu, at jeg r\u00f8dmede og vist nok over for meget mere end der var grund til. Fruen sagde ogs\u00e5, \u201cdet er ingen rigtig mandfolk\u201d. En aften kom hun ind til mig og fortalte mig, at hun begyndte at blive mager. Hendes kjole hang ganske l\u00f8st om hende, bad mig f\u00f8le det, jeg bukkede mange gange for min rektors frue og hun gav mig meget ypperlig punch. Hun var s\u00e6rdeles venlig og god, men, jeg ved ikke selv og jeg f\u00f8lte mig som p\u00e5 n\u00e5le og gjorde hende vist uret, troede jeg da. Jeg fik slemme tanker om hende, skyndte mig bort s\u00e5 snart jeg kunne og rystede over mit hele legeme. Bysnakken om hendes karakter havde smittet mig og jeg gjorde hende vist uret, men jeg var fra den tid mistroisk.<\/p>\n

Da jeg kom ind i mit v\u00e6relse, l\u00e6ste jeg min aftenb\u00f8n, bad Vor Herre, at jeg m\u00e5tte blive et godt menneske. Kom for f\u00f8rste gang i mit liv til at t\u00e6nke over forhold, der aldrig var faldet mig ind. Forstanden begyndte at spille slangen fra kundskabstr\u00e6et; men der var Gudskelov, en god grund i mig, i barnlig uskyld flagrede jeg forbi og glemte alt det onde om mig. Dog mine begreber og bevidstheden om noget letsindigt udenfor var jeg ikke l\u00e6ngere uvidende om. Mit barnlige gemyt, der lod sig bestikke af andre gode tr\u00e6k ans\u00e5 det ikke for s\u00e5 stor en synd, som det g\u00e6lder for. Jeg undskyldte folk, men f\u00f8lte dog r\u00e6dsel for deres liv og handlinger. Det var alts\u00e5 min barnlige uvidenhed, der her blev jaget bort. Barn var jeg endnu i sind og hjerte. Der var meget griseri i huset. Meisling selv var fuld af dun og vaskede n\u00e6sten aldrig h\u00e6nderne. Om aftenen Kl. 8 gik han i seng og lavede sig da st\u00e6rk punch. Satte den oversk\u00e5rne citron mellem t\u00e6nderne for bedre at udpresse den og fik da altid rene, hvide fingerspidser.<\/p>\n

I dagligstuen stod en divan med skabe i hver ende. I disse l\u00e5 mange forskellige ting: Stivelse, s\u00f8m m.m. N\u00e5r vi nu spiste k\u00f8dsuppe og levnede k\u00f8dboller tog hun tit disse og lagde derind, s\u00e5ledes at pigerne ikke skulle f\u00e5 dem. Men vi havde dem til aftensmad. Men bortset fra alle disse v\u00e6mmelige erindringer kom oktober eksamenen. Jeg udm\u00e6rkede mig her i matematik og Meisling roste mig. Jeg var lykkelig for nu ogs\u00e5 at bev\u00e6ge vor Herre, s\u00e5ledes at han skulle hj\u00e6lpe til at jeg kom i \u00f8verste klasse. Jeg bad Meisling om jeg ikke m\u00e5tte g\u00e5 til alters, men han fandt det underligt, at jeg midt i eksamen faldt p\u00e5 s\u00e5 noget, men lod mig g\u00e5. Jeg var s\u00e5 barnagtig, at jeg troede det kunne hj\u00e6lpe. Jeg l\u00e5 foran altret og bad s\u00e5 inderlig i mit hjerte, men just her v\u00e5gnede tanken om fruens letf\u00e6rdighed og jeg syntes at det var en frygtelig synd at jeg her kunne erindre dette. Eksamens udfald blev da, at jeg flyttedes op i den \u00f8verste klasse. Jeg var s\u00e5 lykkelig, s\u00e5 uskyldig glad. Skrev 14 breve p\u00e5 en s\u00f8ndag for at meddele venner og bekendte min lykke.<\/p>\n

Vi havde nu nogen tid ferie, da digtede jeg p\u00e5 min roman, thi jeg var s\u00e5 glad, og vi havde ingen lektier for. Da skolen igen begyndte faldt det mig noget vanskeligt at f\u00f8lge med de andre. Da jeg i grunden var umoden for denne klasse. Meisling tabte ogs\u00e5 straks t\u00e5lmodigheden og tog fat p\u00e5 samme m\u00e5de som f\u00f8r med at spotte og h\u00e5ne. Om livet derhjemme har jeg fortalt alt , s\u00e5 man kan t\u00e6nke sig min stilling og dog, hver s\u00f8ndag var Meisling igen s\u00e5 venlig, lystig og morsom, at jeg den dag fik modet bragt i vejret.<\/p>\n

Hans karakter var ganske forunderlig og han havde noget ret barnagtigt. Om s\u00f8ndagen kunne han more sig med b\u00f8rnenes tinsoldater eller ogs\u00e5 kom det lille dukketeater frem. Jeg m\u00e5tte da spille, s\u00e6dvanligvis \u201cskuespilleren imod sin vilje\u201d, hvilket stykke jeg kunne ganske udenad. Ofte k\u00f8rte han mig i en lille barnevogn omkring i \u00f8verste klasse, hvor bordene da var flyttede til side eller vi legede juleleg, fruen, han, jomfruen, b\u00f8rnene og nogle af disciplene. Engang var der en lystig begravelse. Svinet var d\u00f8dt, da det havde slugt et peberkorn sagde Pigen. Svinet havde sit logi i skolens vandhus. Der blev gravet en grav i haven, hvori der blev str\u00f8et sand og blomster. Svinet blev jordet, vi fulgte alle og fruen sang en bravur arie over det. Fra dette og lignende ting blev jeg ledt til at finde morskab i at blande det h\u00f8jtidelige med det latterlige og uden at jeg s\u00e5 andet deri end en uskyldig sp\u00f8g. Julen n\u00e6rmede sig nu. Jeg gl\u00e6dede mig s\u00e5 meget til at komme til K\u00f8benhavn. Wulff var nu blevet Kommand\u00f8r i s\u00f8etaten. Han havde tidligere som chef for Akademiet f\u00e5et en st\u00f8rre bolig p\u00e5 Amalienborg Slot.<\/p>\n

Fruen skrev til mig til at jeg kunne bo hos dem, mens jeg var i byen og at jeg ret var dem inderlig velkommen. Kammerjunker Holsteins vogn k\u00f8rte netop ind og Meisling, jeg og en discipel til fulgte frit med. Dog fik jeg p\u00e5 denne lille Tur et eksempel p\u00e5 hans n\u00e6righed. Ved et v\u00e6rtshus kom karlen med en trappestige, for at vi kunne stige af og han gav ham derfor en 3 skilling idet han sagde til os: \u201cVi kan siden dividere det med tre\u201d og vi dividerede virkeligt.<\/p>\n

Oversigt: \u00a0<\/strong>Indhold<\/a>\u00a0\u00a0<\/strong>Indledning<\/a>\u00a0\u00a0<\/strong>Fortalen<\/a>\u00a0\u00a0Barndom i Odense<\/strong>\u00a0Min f\u00f8dsel<\/a>\u00a0\u00a0B\u00f8rne\u00e5r<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i K\u00f8benhavn<\/strong>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (1)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (2)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (3)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (4)<\/a>\u00a0\u00a0HCA: Skoleliv<\/strong>\u00a0\u00a0Skoleliv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 4.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 5.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 6.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 7.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 8.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 9.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 10.\u00a0<\/a>\u00a0HCA: Student<\/strong>\u00a0\u00a0Studenterliv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 4.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 5.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 6.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 7.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 8.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed \u00a0\u00a0<\/strong>K\u00e6rlighed 1.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 2.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 3.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 4.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 5.<\/a>\u00a0\u00a0Efterskrift\u00a0<\/strong>Efterskrift<\/a><\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersens Levnedsbog 1805-1831 Skoleliv 4. Fruen havde intet godt rygte og man fortalte mange skandal\u00f8se historier. Smuk var hun ikke, fed og r\u00f8dh\u00e5ret. Det var rigtig nok kun de forlorne kr\u00f8ller, der havde denne farve sagde hun. Da hun som barn havde r\u00f8dt h\u00e5r ville hun b\u00e6re den kul\u00f8r kr\u00f8ller for at man ikke … L\u00e6s mere H.C. Andersens Levnedsbog: Skoleliv 4.<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":27856,"menu_order":18,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-27921","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27921","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=27921"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27921\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27856"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=27921"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}