{"id":27919,"date":"2012-10-23T17:26:10","date_gmt":"2012-10-23T15:26:10","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=27919"},"modified":"2012-10-23T17:26:10","modified_gmt":"2012-10-23T15:26:10","slug":"h-c-andersens-levnedsbog-skoleliv-3","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=27919","title":{"rendered":"H.C. Andersens Levnedsbog: Skoleliv 3."},"content":{"rendered":"

Skoleliv 3.<\/strong><\/p>\n

I sommerferien 1825 gjorde jeg atter en lille tur p\u00e5 8 dage til Odense; jeg boede da hos oberst Guldberg, der betragtede mig som et barn af huset.<\/p>\n

Men kun 8 dage turde jeg blive, da Meislings b\u00f8rn l\u00e6ngtes efter mig og Meislings \u00f8nske var at jeg til den tid kom igen, var mig nok. Guldbergs gjorde mig de f\u00e5 dage s\u00e5 usigeligt behagelige. Jeg spadserede ud til alle de steder, som jeg havde tumlet mig som lille, sejlede p\u00e5 den smukke \u00e5, langs haverne og l\u00e6ste dem de enkelte digte jeg havde skrevet, samt de f\u00e5 kapitler af romanen. Guldberg ydede mig s\u00e6rdeles ros, fandt det ypperligt. \u201cVirkeligt? \u00e6rligt\u201d, spurgte jeg. \u201cVed den levende Gud\u201d. Det for mig saligt igennem sj\u00e6len, at han erkendte mit digterv\u00e6rd og mit talent. Jeg inddrak et mod, en lyst til mine studeringer ved dette ene ord, som Meislings h\u00e5rdhed dag ud og dag ind aldrig havde gjort. Det ligger s\u00e5ledes i min natur, at dadel sl\u00f8ver og afskr\u00e6kker mig, ros giver mig mod og lyst, den har aldrig gjort mig forf\u00e6ngelig, nej, jeg er ved den blevet et barn i hjertet, har taknemlig klynget mig til Gud og kun f\u00f8lt frygt for ikke at vedblive denne ros v\u00e6rdig. Dog det kan jo ikke de mange vide, som med s\u00e5 megen bitterhed siden have ville opdrage mig.<\/p>\n

Min odenseanske skolemester C. F. Welhaven tog nu ganske anderledes mod mig, n\u00e6sten for ydmyg, jeg glemte hans spot i de tidlige dage.<\/p>\n

\u201cJa, jeg f\u00f8lte altid der l\u00e5 noget hos Dem\u201d, sagde han, \u201cnoget ualmindeligt\u201d. Manden var ikke lykkelig og jeg blev ganske bedr\u00f8vet for ham. Meget man i min barndom havde dadlet, fik nu ros, blev kaldt genialt, selv at jeg dengang br\u00f8d mig s\u00e5 lidt om skolesager og kun l\u00e6ste morskabsb\u00f8ger, fandt man naturligt og velg\u00f8rende for at give min \u00e5nd et mere poetisk sving.<\/p>\n

Den gamle Iversen var d\u00f8d, jeg savnede ham p\u00e5 hans dejlige Tolderlund. Det forbavsede mig ellers, hvor alle genstande jeg her havde set som barn, nu forekom mig sm\u00e5. Jeg har siden i \u201cJuni m\u00e5ned\u201d udtalt disse f\u00f8lelser.<\/p>\n

\u201cBevar Deres hjertes renhed\u201d, sagde Guldberg til mig og studer flittig, da vil De med Deres geni komme frem. Min fader var kun en ringe bonde af f\u00f8dsel og meget fattig, dog n\u00e5ede han en post aldrig nogen havde anet. Snart skulle jeg nu bort og jeg gav min gamle moder af hvad jeg kunne, da mine rejsepenge var kun f\u00e5 og jeg havde ogs\u00e5 den gl\u00e6de at se hende bo husfrit og f\u00e5 noget vist hver uge. Guldberg og biskoppen, der interesserede sig for mig havde ved stiftamtmanden skaffet hende ind i de s\u00e5kaldte Doctors Boder i Hospitalet, for skikkelige gamle koner. Omtrent som Vartov i K\u00f8benhavn. \u201cskriv mig nu altid \u00e6rlig til\u201d, sagde Guldberg ved afskeden, \u201ckunne De komme i \u00f8verste klasse til oktober og g\u00e5 denne igennem p\u00e5 to \u00e5r, hvor herligt! men sker det ikke, tab da heller ikke modet\u201d. Han trykkede mig til sit hjerte, jeg f\u00f8lte hans kys og brast i gr\u00e5d.<\/p>\n

Nu gik det hjem igen til skolen. Jeg l\u00e6ste af alle kr\u00e6fter, gjorde ogs\u00e5 fremgang, men Meisling vedblev sin m\u00e5de, jeg kunne ikke v\u00e6nnes til den, ikke med rolighed betragte den. Mere end jeg gjorde kunne jeg ikke, modet sank derfor og jeg har endnu nogle blade af en dagbog jeg skrev den tid, og viser ret, sk\u00f8nt mange udtryk klinge svulstigt, mit ulykkelige hum\u00f8r. Hvad skal der blive af, jeg er halv klog, halv vanvittig. O Gud, m\u00e5tte jeg d\u00f8, eller blive ganske vanvittig; ikke som nu, denne mellem ting, dette, at jeg selv f\u00f8ler min afmagt. O giv mig kraft til at jeg selv kan skyde de velgerninger bort jeg nyder med uret. O Gud, jeg vil jo det gode \u2013 kampen er for h\u00e5rd. S\u00e5ledes klinger n\u00e6sten hvert blad, dog undertiden ret naivt. Jeg er bestemt forf\u00e6ngelig. Ja, derfor er du vred du gode Gud. S\u00e5 sladrer jeg ogs\u00e5 lidt, og i g\u00e5r gav jeg 1 Rdlr ud til komedie, den burde jeg have sendt til min moder. Ja men ellers er jeg jo ren og uskyldig. Gud, hvor jeg dog vil undskylde mig selv.<\/p>\n

Min anstrengelse, forenet med mit fortvivlede hum\u00f8r, gjorde mig syg, jeg havde slet intet h\u00e5b om fremtiden og af l\u00e6rerne var der ingen jeg ret havde tillid til uden overl\u00e6reren Quistgaard. Jeg skrev ham mit hjertes sorg til, bad ham r\u00e5de mig, om jeg ikke burde tr\u00e6de bort fra en vej jeg ikke var skikket til, og hvad jeg skulle g\u00f8re. Han blev r\u00f8rt over mit brev og bragte mig selv et svar hvilket jeg endnu gemmer. Tr\u00f8stede mig p\u00e5 det bedste, mente endog at mit mismod over mine mangler var et tegn p\u00e5 at jeg nu var langt klogere end da jeg kom i skolen og at jeg virkelig havde gjort fremgang, og ville under Guds Velsignelse udrette meget, ja s\u00e5re meget. Viste mig den sk\u00e6rende overgang mellem mit fri liv i K\u00f8benhavn, og det afm\u00e5lte skoleliv, og at jeg deri m\u00e5tte s\u00f8ge grunden til mit mismod ikke i mangler hos mig selv. Bad mig for Guds skyld ikke forlade studeringerne, og at jeg nok ville vinde Meisling der i at billige og misbillige kun brugte st\u00e6rkere udtryk end man var vant til.<\/p>\n

Det hjalp for en tid, men s\u00e5 blev det igen det samme. En Dag var han p\u00e5faldende mild, jeg plejede ellers altid at f\u00e5 m\u00e5deligt og slet for gr\u00e6sk, denne dag fik jeg mg. Fruen kaldte mig til sig og fortalte, at hendes mand mente mig det s\u00e5 godt og hun ogs\u00e5. De havde derfor talt om, at jeg kunne logere hos dem, i stedet for hos Madam Henneberg. Jeg skulle give dem det samme som hende 200 Rdlr \u00e5rlig, og nyde alt der i huset. Meisling ville hj\u00e6lpe mig med gr\u00e6sk og latin, jeg kom nu rimeligvis snart op i \u00f8verste klasse og det ville da v\u00e6re godt for mig. Desuden blev Meisling vistnok forflyttet til Helsing\u00f8r, jeg skulle da med dem, var der i en dejlig egn, n\u00e6rmere K\u00f8benhavn. Meisling kunne g\u00f8re meget for mig som student, og det ville v\u00e6re anbefalende at jeg havde v\u00e6ret i deres hus.<\/p>\n

Meisling talte nu ogs\u00e5 med mig og jeg m\u00e5tte jo anse det for en lykke, hans venlighed ene gjorde mig s\u00e5 usigelig glad. Jeg skrev til Collin om at flytte til Meislings og han svarede det var ham k\u00e6rt. Med t\u00e5rer tog jeg nu afsked fra den gamle madam og flyttede til rektoren.<\/p>\n

Oversigt: \u00a0<\/strong>Indhold<\/a>\u00a0\u00a0<\/strong>Indledning<\/a>\u00a0\u00a0<\/strong>Fortalen<\/a>\u00a0\u00a0Barndom i Odense<\/strong>\u00a0Min f\u00f8dsel<\/a>\u00a0\u00a0B\u00f8rne\u00e5r<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i K\u00f8benhavn<\/strong>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (1)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (2)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (3)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (4)<\/a>\u00a0\u00a0HCA: Skoleliv<\/strong>\u00a0\u00a0Skoleliv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 4.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 5.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 6.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 7.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 8.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 9.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 10.\u00a0<\/a>\u00a0HCA: Student<\/strong>\u00a0\u00a0Studenterliv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 4.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 5.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 6.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 7.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 8.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed \u00a0\u00a0<\/strong>K\u00e6rlighed 1.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 2.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 3.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 4.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 5.<\/a>\u00a0\u00a0Efterskrift\u00a0<\/strong>Efterskrift<\/a><\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Skoleliv 3. I sommerferien 1825 gjorde jeg atter en lille tur p\u00e5 8 dage til Odense; jeg boede da hos oberst Guldberg, der betragtede mig som et barn af huset. Men kun 8 dage turde jeg blive, da Meislings b\u00f8rn l\u00e6ngtes efter mig og Meislings \u00f8nske var at jeg til den tid kom igen, var … L\u00e6s mere H.C. Andersens Levnedsbog: Skoleliv 3.<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":27856,"menu_order":17,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-27919","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27919","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=27919"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27919\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27856"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=27919"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}