{"id":27915,"date":"2012-10-23T17:21:20","date_gmt":"2012-10-23T15:21:20","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=27915"},"modified":"2012-10-23T17:21:20","modified_gmt":"2012-10-23T15:21:20","slug":"h-c-andersens-levnedsbog-skoleliv-2","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=27915","title":{"rendered":"H.C. Andersens Levnedsbog: Skoleliv 2."},"content":{"rendered":"

H.C. Andersens Levnedsbog 1805-1831<\/strong><\/p>\n

Skoleliv 2.<\/strong><\/p>\n

Mere end i Odense, hvor jeg jo ogs\u00e5 kun levede i barnefantasien, fik jeg i Slagelse et Begreb om sm\u00e5 k\u00f8bst\u00e6dernes \u00e5nd. Hver fastelavnsmandag slog de respektive borgere katten af t\u00f8nden p\u00e5 Postg\u00e5rden, nogle af l\u00e6rerne selv var med, jeg skrev dog, anonym, en sang til denne fest, der begyndte med : Nordens kraft er ej forsvunden det har vi bevist i dag.<\/p>\n

P\u00e5 Torvet slog tjenestefolkene en potte itu og b\u00f8nderne red fastelavn. Foruden den private komedie, kom der ogs\u00e5 rejsende selskaber, der gav store stykker. S\u00e5ledes Bigums der af 12 forestillinger gav 11 tragedier og kun eet lystspil. Jeg s\u00e5 Schillers R\u00f8vere, man begyndte f\u00f8rst at spille Kl.8 og det varede derfor til hen imod 12, t\u00e6llelysene br\u00e6ndte ned i piben, l\u00e5gerne blev for varmens skyld taget af, og folk kr\u00f8b nu op ude fra og kikkede ind, hvor politiet slog dem over fingrene, medens Karl Moor deklamerede med st\u00f8rste patos. Om sommeren var der fugleskydning og danseteltet blev dagen forud smykket med blomsterguirlander, som alle byens unge damer gik ud og bandt. Officererne ved Landseneer Regimentet og skolens disciple bragte da pigerne blomster og hjalp med. Fru Meisling tog del heri, og s\u00e5 turde jeg nok v\u00e6re med, s\u00e5 talte Meisling ikke derimod. Anderledes gik det med nogle synge\u00f8velser, som syngel\u00e6reren havde arrangeret. Hver 2 s\u00f8ndag skulle vi nemlig samles om aftenen hos en eller anden dannet familie, hvor da de syngende damer m\u00f8dte og vi ville da udf\u00f8re hele sager.<\/p>\n

Fru Meisling havde, som hun sagde, i 8 \u00e5r l\u00e6rt at synge af Zinck, \u00f8nskede at komme med, men da hele byen talte ilde om hende, ville ingen af damerne have hende med. Hun blev vred og Meisling forb\u00f8d os at synge, sagde vel at vi kunne g\u00f8re hvad vi ville, men dersom vi ikke kunne vores ting p\u00e5 fingrene til ham, skulle han nok synge med os.<\/p>\n

Ingen vovede da at g\u00f8re ham imod og jeg havde ulykkeligvis i selskab, deklameret et af de mange digte jeg havde l\u00e6rt hos Guldberg, han fik det at vide, gennem den matematiske l\u00e6rer, som gav ham rapport om alt. Han kaldte mig derfor til sig og sk\u00e6ldte mig frygtelig ud. Han sagde, at han ville melde Collin det, at jeg skulle ud af skolen, at jeg duede til intet og at han ikke l\u00e6ngere ville t\u00e5le mig. Jeg blev fortvivlet, skrev Collin \u00e6rligt det hele til, udg\u00f8d mit hjerte for Guldberg og fru Wulff og sagde at der ikke var mere for mig, jeg ville nu g\u00e5 til Amerika. Collin og Guldberg tr\u00f8stede mig. Fru Wulff sk\u00e6ndte fordi jeg var s\u00e5dan et barn, der straks fortvivlede over, hvad hun kaldte det: “ingen ting”.<\/p>\n

I skolen gik det ved det gamle og jeg fik n\u00e6sten altid udm\u00e6rket godt for religion, bibelhistorie, dansk, dansk stil og sang, samt hos alle l\u00e6rerne udm\u00e6rket godt for opf\u00f8rsel. Engang fik jeg et “meget godt”, det gjorde mig ganske ulykkelig, og jeg skrevet et ynkelig brev til Collin, fordi jeg denne m\u00e5ned kom med et meget godt, i det jeg kaldte Gud til vidne p\u00e5, at jeg slet ikke var mindre god nu end i de forrige m\u00e5neder.<\/p>\n

I mit logi hos madam Henneberg var meget stille, det var en skikkelig kone, men til min forundring den gang, kendte hun kun s\u00e5 lidt til digterne. Hendes to d\u00f8tre vidste bedre besked, en dag talte vi om Shakespeare, “kommer De ogs\u00e5 til ham?” spurgte hun ganske naivt, eftersom hun havde h\u00f8rt at n\u00e5r jeg var i K\u00f8benhavn bes\u00f8gte jeg Oehlenschl\u00e4ger og flere bekendte mennesker.<\/p>\n

Hendes gamle s\u00f8ster, der om natten sov i klostret og om dagen gjorde husgerning hjemme var fjantet og en sand original. Jeg ved endnu ikke hendes navn, hele byen kaldte hende moster. Hun var mager, h\u00f8j, en bred opn\u00e6se, fremst\u00e5ende kindben og brede l\u00e6ber. En sn\u00e6ver frakke, en uhyre hat der sad bag ned i nakken og en frygtelig stor sypose var hendes kostume p\u00e5 gaden. Hjemme havde hun en sn\u00e6ver, hvid nattr\u00f8je og en r\u00f8d kartuns kappe.<\/p>\n

Engang h\u00f8rte jeg fra mit v\u00e6relse en f\u00e6l hylen inde i t\u00f8rvehuset t\u00e6t ved. Jeg gik derind, og det var moster de havde gjort vred. Hun sad midt imellem t\u00f8rvene og havde revet sin kappe af, s\u00e5 de lange gr\u00e5 h\u00e5r fl\u00f8j om det stykke ansigt. Hun skreg og sparkede i t\u00f8rven s\u00e5 det fl\u00f8j rundt om, og jeg, forskr\u00e6kket l\u00f8b derfra. Ofte var hun ikke den halve dag at finde, og da opdagede man hende s\u00e6dvanligt nede i haven hvor der gik et tyndt tr\u00e6gitter ud til marken. Her havde hun da stillet sig med n\u00e6sen mellem to af tr\u00e6listerne, badede sig i solen, og stirrede i en halv s\u00f8vn ud p\u00e5 den flade mark. Hun havde mange indfald og l\u00e5 i en evig kamp med pigen, som ogs\u00e5 var dum, men dog altid tr\u00f8stede sig for mig med, “jeg takker vor Herre, at jeg har en god forstand, for ellers kunne man da blive gal over det gale menneske”.<\/p>\n

Engang kom hun gr\u00e6dende ind, og fortalte at moster havde f\u00e5et vaskekonen til at chikanere hende, thi n\u00e5r hun vred lagnerne til den ene side, s\u00e5 vred vaskekonen til den samme. “O” sagde hun, “Verden er en krakiler at leve i “. P\u00e5 generalpr\u00f8verne til komedien skiftedes moster og pigen at g\u00e5 og her kom nu ogs\u00e5 strid om stykkerne. Datteren i huset, Christiane skulle spille i “Ildpr\u00f8ven” og moster se pr\u00f8ven. Da pigen s\u00e5 den r\u00f8de silkekjole med s\u00f8lvsnorene p\u00e5, som hun m\u00e5tte bringe ind, brast hun i gr\u00e5d og udg\u00f8d nu sit hjerte for mig, at moster altid skulle se de bedste stykker og jeg tr\u00f8stede hende med, at det var et lille ubetydeligt stykke. “Nej” sagde hun, “jeg s\u00e5 nok Christianes kjole, den var s\u00e5 forgyldt og fuld af s\u00f8lv, det skal moster se, men jeg f\u00e5r altid de simple komedier, hvor de kun har en hvid kjole p\u00e5, og s\u00e5dan noget som man kan se hver dag”.<\/p>\n

N\u00e5r byens engelske spr\u00f8jte skulle ud, bad skolen sig altid lov, hvem der havde bekendtskab til politimesteren, fik lov at sidde ved de \u00e5bne r\u00e5dstuevinduer, der s\u00e5ledes altid var fyldte med damer. Gaderne vrimlede af folk. N\u00e5r Prins Christian kom gennem byen, blev der h\u00e6ngt rene gardiner op, og Christiane fik en ny fl\u00f8jls sl\u00f8jfe i h\u00e5ret. Moster stod derimod hele dagen p\u00e5 loftet og stak hovedet ud af lugen og sagde kun “hi, hi ” til en time efter at prinsen alt var af sted.<\/p>\n

Med Snitkj\u00e6r l\u00e6ste jeg nogle timer om ugen latin og hver gang jeg begik en fejl bankede han sin egen s\u00f8n, Georg i det han sagde: “Det er mit eget k\u00f8d og blod, det t\u00f8r jeg straffe “. I tredje klasse havde han kun skrivning med os, en time om ugen og denne blev altid anvendt til at l\u00e6se til den f\u00f8lgende time.<\/p>\n

Meisling fik det at vide og det gik ud over den stakkels Snitkj\u00e6r , der siden beklagede sig for os. “Hvor kan I s\u00e5dan ville g\u00f8re mig fortr\u00e6d” sagde han. “Nu m\u00e5 jeg v\u00e6re streng. L\u00e6nkehunden”, s\u00e5ledes kaldte han Meisling, “kan komme og bide”. Han sidder m\u00e5ske p\u00e5 lur nede i biblioteket, hviskede han, skyd b\u00e6nken for d\u00f8ren, at han ikke kommer ud. Nu skal i v\u00e6re fiffige b\u00f8rn, i m\u00e5 ikke lade mig se at i ikke skriver, for s\u00e5 m\u00e5 jeg klage. I kan jo s\u00e6tte b\u00f8gerne for og s\u00e5 skal i ikke skrive dato, for s\u00e5 m\u00e6rkes der hvor lidt der bestilles hver dag. Fik han nu at se at der ikke blev skrevet, smilede han og truede, i det han sagde: “man ser og man ikke ser”. S\u00e5 snart timen var mod at endes, gav han os tegn, for at vi kunne sidde med pennen i h\u00e5nden s\u00e5 snart Meisling kom , det var jo \u00e5benbart galt, men hans egen Georg tr\u00e6ngte til at l\u00e6se i den time, og n\u00e5r han l\u00e6ste, m\u00e5tte faderen ogs\u00e5 b\u00e6re over med de andre.<\/p>\n

Meisling var ogs\u00e5 for slem mod den gamle mand. Han havde i sin skolegang ikke l\u00e6rt fransk, forstod slet ikke at udtale ordene, for at han nu skulle blive til nar, lod Meisling ham diktere de franske overs\u00e6ttelser i de to \u00f8verste klasser, medens han selv, fruen og b\u00f8rnene stod uden for og morede sig over l\u00f8jerne derinde, n\u00e5r gamle Snitkj\u00e6r nok s\u00e5 komisk udtalte ordene og selv lo over “de besynderlige ben\u00e6vnelser”.<\/p>\n

Hver aften om vinteren kom hans tjenestepige med lygten og ledede ham hjem. Han havde ret spillende \u00f8jne, fortalte os mange historier og l\u00e6rte os at lave k\u00f8dboller til suppe. Han satte dem altid selv p\u00e5 hjemme, sagde han. Ved denne tid skulle der i n\u00e6rheden af Sk\u00e6lsk\u00f8r tre mennesker henrettes. En ung 17 \u00e5rig pige der, eftersom faderen var imod hendes k\u00e6rlighed, fik elskeren og tjenestekarlen til at dr\u00e6be ham, efter at hun selv, forg\u00e6ves, havde fors\u00f8gt det med rottekrudt. \u00d8verste klasse fik frihed for at tage derned at se det og vi k\u00f8rte om natten udenfor Sk\u00e6lsk\u00f8r steg vi af og gik til byen, jeg kom akkurat til porten, da de d\u00f8mte k\u00f8rte ud, s\u00e5 jeg netop har set ind i, men ikke v\u00e6ret i denne by.<\/p>\n

Pigen var meget smuk, men d\u00f8dbleg, med et forunderligt udtryk stirrede hun p\u00e5 m\u00e6ngden og egnen rundt om. Hun l\u00e5 i k\u00e6restens arme, han var r\u00f8d og sund at se til. Tjenestekarlen var gulbleg, med langt sort h\u00e5r der hang ham over ansigtet. Nogle andre tjenestekarle r\u00e5bte ham lev vel, han tog hatten af og nikkede. De tre pr\u00e6ster fulgte dem op p\u00e5 retterstedet og det var s\u00e5dan en smuk morgen. De sang alle 6 en salme og jeg h\u00f8rte pigens klare stemme over alle de andres. De kyssede hinanden og pr\u00e6sterne, til sidst kyssede hun k\u00e6resten endnu engang. F\u00f8rst ved det andet slag faldt hovedet. Nu fulgte de to andre, der p\u00e5 samme blodige blok l\u00e5 deres hoveder.<\/p>\n

Jeg var kommen ind i kredsen, syntes at deres blik havde stirret p\u00e5 mig og jeg var forunderlig til mode. Rakkerkn\u00e6gtene spiste \u00e5l og drak br\u00e6ndevin efter eksekutionen. Nu kom pigens gamle bedstemoder og gr\u00e6d, lagde hendes lig i en kiste, medens begge karlenes hoveder blev sat p\u00e5 stage og kroppene lagt p\u00e5 stejle.<\/p>\n

B\u00f8nderfolkene stod underligt uf\u00f8lsomme deromkring, talte om de gode kl\u00e6der der nu skulle ligge der til ingen nytte, som mangen en kunne have godt af. “O, det er de sidste de slide”, sagde de mere liberale.<\/p>\n

En skr\u00e6dder fra Slagelse havde digtet en vise, man kunne k\u00f8be sig. Ordene var lagt i munden p\u00e5 de henrettede, og den gik p\u00e5 melodien: “Jeg fremmed her til stedet kom”. Den hele scene virkede frygteligt p\u00e5 mig, is\u00e6r da jeg kom hjem i mit \u00f8de v\u00e6relse ud til haven. Vinrankerne slog p\u00e5 ruden og det blev st\u00e6rk storm, plankev\u00e6rket bl\u00e6ste ned, jeg l\u00e5 uden at sove og s\u00e5 kun de to blege hoveder p\u00e5 stagerne, og pigens forunderlige blik som jeg aldrig kan glemme. Hendes egen moder var der ude, men gik dog f\u00f8r henrettelsen fandt sted. Skr\u00e6dderen tjente s\u00e5 meget ved sin vise, at han rent opgav sit h\u00e5ndv\u00e6rk.<\/p>\n

En dag kom hans kone til pr\u00e6sten Fuglsang, hvor jeg da just var, og ville skilles fra manden, thi siden han havde begyndt at digte, var han blevet ren gal, drak og bankede hende. “Han havde” sagde hun fortjent 11 Rdlr ved henrettelsen og f\u00e5et 7 Rdlr for en vise om en jordemoder der druknede sig, det var jo ganske anderledes fortjent end ved n\u00e5len, men nu var der slet ikke mere at skrive om, og dog var han lige gal. De blev dog ellers sammen og skr\u00e6dderen fik embede som borgerskabets velmeriterede trommeslager.<\/p>\n

Oversigt: \u00a0<\/strong>Indhold<\/a>\u00a0\u00a0<\/strong>Indledning<\/a>\u00a0\u00a0<\/strong>Fortalen<\/a>\u00a0\u00a0Barndom i Odense<\/strong>\u00a0Min f\u00f8dsel<\/a>\u00a0\u00a0B\u00f8rne\u00e5r<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i K\u00f8benhavn<\/strong>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (1)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (2)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (3)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (4)<\/a>\u00a0\u00a0HCA: Skoleliv<\/strong>\u00a0\u00a0Skoleliv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 4.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 5.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 6.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 7.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 8.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 9.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 10.\u00a0<\/a>\u00a0HCA: Student<\/strong>\u00a0\u00a0Studenterliv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 4.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 5.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 6.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 7.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 8.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed \u00a0\u00a0<\/strong>K\u00e6rlighed 1.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 2.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 3.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 4.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 5.<\/a>\u00a0\u00a0Efterskrift\u00a0<\/strong>Efterskrift<\/a><\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersens Levnedsbog 1805-1831 Skoleliv 2. Mere end i Odense, hvor jeg jo ogs\u00e5 kun levede i barnefantasien, fik jeg i Slagelse et Begreb om sm\u00e5 k\u00f8bst\u00e6dernes \u00e5nd. Hver fastelavnsmandag slog de respektive borgere katten af t\u00f8nden p\u00e5 Postg\u00e5rden, nogle af l\u00e6rerne selv var med, jeg skrev dog, anonym, en sang til denne fest, der … L\u00e6s mere H.C. Andersens Levnedsbog: Skoleliv 2.<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":27856,"menu_order":16,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-27915","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27915","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=27915"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27915\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27856"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=27915"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}