{"id":27913,"date":"2012-10-23T17:17:16","date_gmt":"2012-10-23T15:17:16","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=27913"},"modified":"2012-10-23T17:17:16","modified_gmt":"2012-10-23T15:17:16","slug":"h-c-andersens-levnedsbog-skoleliv-1","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=27913","title":{"rendered":"H.C. Andersens Levnedsbog: Skoleliv 1."},"content":{"rendered":"

H.C. Andersens Levnedsbog 1805-1831<\/strong><\/p>\n

Skoleliv 1.<\/strong><\/p>\n

En tredje epoke af mit liv begyndte nu, thi min barndom i Odense og de tre \u00e5rs eventyr i K\u00f8benhavn udgjorde vist nok to s\u00e5re forskellige. Jeg rullede med posten af sted til Slagelse, det var l\u00f8rdag den 26. Oktober 1822. Om skolelivet havde jeg ingen ide, jeg vidste kun at jeg skulle i kost hos en ret velhavende enke, hvor jeg fik alt, blev s\u00e5ledes fri for enhver sorg over mit udkomme. Meisling, som var rektor, havde skrevet et digt jeg fandt s\u00e5 r\u00f8rende og smukt: \u201cElegie til Barndommen\u201d.<\/p>\n

H.C.Andersen overnattede den 26 oktober 1826 p\u00e5 Madam Kikkebusch\u2019s \u201cLille Postgaard Kro\u201d. H.C. Andersen har skrevet i g\u00e6stebogen p\u00e5 \u201cLille Postgaard Kro\u201d: \u201cMeget velforn\u00f8iet med Opvartning og Logi. H.C. Andersen fra K\u00f8ibenhavn\u201d<\/p>\n

Det var det eneste jeg vidste om ham, og det gav mig godt mod. Nogle unge mennesker der i oktober var blevet studenter rejste p\u00e5 samme tid hjem med posten, de var lystige, jeg ogs\u00e5, og vi sang forn\u00f8jede p\u00e5 den smukke efter\u00e5rsdag.<\/p>\n

Sildig om aftenen kom vi til Slagelse, hvor g\u00e6stgivermadammen fortalte mig p\u00e5 mit sp\u00f8rgsm\u00e5l om byens m\u00e6rkv\u00e6rdigheder, at der is\u00e6r var: Bastholms Bibliotek og byens nye, engelske spr\u00f8jte. Jeg fik et lille v\u00e6relse, hvor jeg f\u00f8r jeg lagde mig bad vor Herre altid v\u00e6re mig god, at jeg ret m\u00e5tte komme frem, og v\u00e6re flittig og god. L\u00e6ste mit \u201cFader Vor\u201d, der endnu er mig en vane, men som jeg da og kun nogle enkelte gange siden har l\u00e6st med den store inderlighed.<\/p>\n

N\u00e6ste morgen tidlig gik jeg til skolen for at g\u00f8re Meisling min visit. Han tog venlig, ja jeg kan sige, hjertelig imod mig og fortalte at han, efter et brev fra Collin havde arrangeret alt p\u00e5 det bedste for mig. \u2013 Jeg l\u00e6ste ham straks den f\u00f8rste aften min Alfsol og Gjenf\u00e6rdet ved Palnatokes Grav, der var to af disciplene i \u00f8verste klasse indbudt og jeg var ordentlig lidt stolt ved at vise hvilken karl jeg var.<\/p>\n

Jeg kom nu i huset hos en herredsfogeds enke Madam Henneberg, hvor jeg skulle bo sammen med en anden discipel en s\u00f8n af pr\u00e6sten Fischer ved Ringsted. Mandag morgen kom jeg ind i skolen i anden Klasse, ( den n\u00e6st nederste). Meisling satte mig ved det mellemste bord, omtrent midt i klassen; det var alle sammen n\u00e6sten b\u00f8rn. Jeg ragede op over dem alle, der s\u00e5 forundrede p\u00e5 den nye kammerat. Jeg skulle begynde med latin, gr\u00e6sk, geometri, historie, geografi, kort alt, selv skrive og regne og jeg kendte n\u00e6sten intet til nogen af delene.<\/p>\n

En geometri havde jeg aldrig set og jeg vidste ikke engang at finde K\u00f8benhavn p\u00e5 kortet.<\/p>\n

Alt havde megen interesse for mig, men massen overv\u00e6ldede mig, jeg var kommet ind i et ganske nyt fremmed liv, mine omgivelser var ogs\u00e5 ganske anderledes end f\u00f8r, det havde en forunderlig virkning p\u00e5 mig. En gammel mand Snitkj\u00e6r l\u00e6ste latin med os i anden klasse. Det var en sand original, men fuld af godmodighed og jeg har siden skildret ham i mine skyggebilleder. Han havde v\u00e6ret l\u00e6rer ved skolen medens Ingemann, Jens M\u00f8ller og skuespiller Rosenkilde gik der. \u201cJa, s\u00e5danne m\u00e6nd havde vi haft her !\u201d sagde han. \u201cOg Baggesen har ogs\u00e5 g\u00e5et her, lad mig nu se at ogs\u00e5 De g\u00f8r vor skole \u00e6re !\u201d det smigrede mig. Alle l\u00e6rerne viste mig megen venlighed, Meisling indb\u00f8d mig til sig hver s\u00f8ndag, og da jeg var s\u00e5 stor lod han mig altid g\u00e5 med den \u00f8verste klasse i kirke, eftersom hver klasse gik for sig. Noget som dog de sm\u00e5 i min egen klasse st\u00f8dte sig over.<\/p>\n

L\u00e6rernes s\u00e5vel som Meislings h\u00f8flighed og mildhed holdt kun en m\u00e5ned ud. Jeg var meget flittig, men dette aldeles ny, disse mange forskellige ting, ville ikke ret g\u00e5, jeg l\u00e6rte det vel, men kunne ikke frems\u00e6tte det med orden igen. En ting, der var naturligt efter min r\u00e5 tilstand, mit dr\u00f8mmende v\u00e6sen, der endnu aldrig havde reflekteret over noget. Kun overl\u00e6reren Quistgaard blev den samme mod mig. Han havde til sit 20. \u00e5r v\u00e6ret bondedreng og ogs\u00e5 da f\u00f8rst begyndt. Han gav mig mod, og for at vise min taknemlighed l\u00e6rte jeg ret mine sager til ham, men han havde kun religion og bibelhistorie. Det var en ypperlig religionsl\u00e6rer, hans ord faldt i god grund hos mig.<\/p>\n

Fra 8 om morgenen til 12 om middagen og fra 3 til 6 sad jeg p\u00e5 skolen, hvilket ganske andet liv frem for det l\u00f8se, flagrende i K\u00f8benhavn. I min omgivelser var der meget komisk, men som jeg f\u00f8rst da jeg som student kom til K\u00f8benhavn igen, begyndte at opfatte i sit rette lys. Snitkj\u00e6r havde flere d\u00f8tre, som var blevet forlovet med drenge i skolen og siden gift med dem som m\u00e6nd. En var endnu tilbage, lille Signe. Hende talte han tit om og roste, i det han fortalte at han fra klassen her havde f\u00e5et svigers\u00f8nner. Den historiske l\u00e6rer Andersen, levede ikke godt hjemme, han var altid gnaven og s\u00e6r og bed heftigt i sine r\u00f8dlige bakkenbarter og fortalte forunderlige historier. Han sk\u00e6ldte mig engang ud for: \u201cEn lang en, man kunne sk\u00e6re over og g\u00f8re to hvalpe af \u201c. Den matematiske l\u00e6rer kunne man ikke have den h\u00f8jeste agtelse for, og Meisling behandlede dem alle meget h\u00f6nisch.<\/p>\n

Hjemme hos Madam Henneberg havde jeg et lille v\u00e6relse og en havestue, hvor jeg med den anden discipel levede ret fredelig. Han var temmelig r\u00e5, kom et par gange drukken hjem om aftenen, s\u00e5 jeg af forskr\u00e6kkelse flygtede op til madammen og l\u00e5 der p\u00e5 sofaen.<\/p>\n

Rundt om mine vinduer voksede vinranker, den lille have gik ud til marken, hvor p\u00e5 en h\u00f8j (Hvileh\u00f8j) i Slagelse der var rettersted .<\/p>\n

Jeg sad tit ene i haven om aftenen, sang, som i gamle dage i Odense og ogs\u00e5 her lyttede naboerne ved plankev\u00e6rket, man sagde jeg havde en smuk stemme. Hver 14 dag var der komedie af det dramatiske selskab, scenen var i et baghus, hvor der f\u00f8r havde v\u00e6ret stald.<\/p>\n

En lille jernlysekrone hang med t\u00e6llelys under loftet, de dryppede slemt, s\u00e5 at der altid, under den, var en \u00e5ben plads, om ellers huset var nok s\u00e5 propfuldt. \u2013 P\u00e5 fort\u00e6ppet var malet et springvand, hvor str\u00e5len stod lige op af suffl\u00f8rhullet. Til gadedekoration havde maleren givet Slagelse Torv, s\u00e5 man i ethvert stykke fandt scenen der. Skovdekorationen var malet p\u00e5 den bageste v\u00e6g, der ofte bragte stor forlegenhed. S\u00e5ledes havde man anskaffet sig en ny, praktikabel m\u00e5ne, men det var ikke muligt at anbringe den anderledes, end foran tr\u00e6toppene p\u00e5 bagt\u00e6ppet.<\/p>\n

Til generalpr\u00f8ven fik hvert medlem to billetter til sine tyende og desuden fik skoledisciplene fri adgang, da direktionen ville have fuldt hus for at de spillende kunne v\u00e6nnes til at tr\u00e6de frem for en m\u00e6ngde. Der var da en masse tjenestepiger og drengene. I orkestret spillede en gammel gartner og to svende derfra byen, og s\u00e6dvanlig kun Molynasky, som drengene trampede takten til. Det n\u00e6rmede sig imidlertid julefesten. Meisling var ikke ret tilfreds dernede i denne lille by og gl\u00e6dede sig nu til at g\u00f8re en tur ind. Byen havde kun en eneste karet og den var meget skr\u00f8belig, men alle benyttede den. I julen skulle der v\u00e6re bal, men til damernes kvidren, thi nu m\u00e5tte de b\u00e6res derhen, lejede Meisling kareten til sin rejse ind og tilb\u00f8d mig plads med.<\/p>\n

Han, kone, pige, fire b\u00f8rn og jeg pakkedes ind i det svagelige v\u00e6sen. Nogle pandekager mellem to kurvel\u00e5ge gemtes under Meislings s\u00e6de. Fruen sad med sukker i kr\u00e6mmerhus i sin pose. En stor dyne l\u00e5 over os alle sammen for at b\u00f8rnene ikke skulle fryse. En lygte blev t\u00e6ndt om natten. Kort taget frem og s\u00e5 spillede vi kort, mens fruen ret lystig sang af Don Juan. Tro ham ej, han dig bedrager.<\/p>\n

Vi var da overdryssede med dun da vi indtraf i Hovedstaden. Hos den gamle, Madam J\u00fcrgensen blev jeg ret hjerteligt modtaget og fik logi for mit korte bes\u00f8g. Jeg spiste da f\u00f8rste gang hos etatsr\u00e5d Collins. De var alle i huset noget fremmede imod mig, men Collin selv var mildheden selv, gav mig mod og tr\u00f8st, mod mine skolesorger, ytrede tilfredshed med mine karakterer, thi jeg bragte ham karakterbogen med, han bad mig m\u00e5nedlig meddele ham disse, og altid uden skjul sige ham, hvordan jeg havde det.<\/p>\n

Jeg fik inderlig tillid til ham, men han stod tillige for mig som et v\u00e6sen der havde mit liv og min sk\u00e6bne i sin h\u00e5nd, jeg havde en forunderlig frygt og \u00e6rb\u00f8dighed. Ved det nye \u00e5rs begyndelse tog da egentligt ret mit skoleliv sin bestemte gang. Jeg havde mange m\u00f8rke \u00f8jeblikke. L\u00e6rerne tog mig, som de andre drenge, og jeg skulle have nydt en ganske anden l\u00e6remetode, men hvor kunne jeg forlange det, i en skole g\u00e5r alt, fabriksm\u00e6ssigt.<\/p>\n

Meisling var meget heftig og slem til at spotte og til lykke havde vi ham kun 1 time om ugen i stil i vor klasse, men min angst for ham var s\u00e5 stor, at jeg tit i mit inderste hjerte bad, at der m\u00e5tte g\u00e5 ild i kakkelovnen, eller noget lignende indtr\u00e6ffe der kunne forhindre ham fra at komme.<\/p>\n

Spurgte han mig om noget gav jeg, selv det rigtige svar, p\u00e5 en forvirret m\u00e5de, han drejede det straks om, s\u00e5 det blev mere komisk, og fik de andre til at le, men dette var at knuse mig. Han mente det m\u00e5ske godt og det var nu hans m\u00e5de at tage sligt p\u00e5, men det var det uheldigste for et v\u00e6sen af min natur. Jeg blev mismodig, men endnu sejrede min livlige, glade natur.<\/p>\n

Collin havde mildt og venligt ytret for mig, at han \u00f8nskede, at jeg i min skolegang, ikke skrev for mange vers. Det blev mig derfor en samvittighedssag og en formelig synd. Jeg skrev i det f\u00f8rste \u00e5r kun et digt over Gutfeldt, der d\u00f8de. Jeg skyldte ham en del og elskede manden. Digtet kom, uden mit navn i Slagelse Avis, og herved kom Pastor Bastholm til at kende mig. Jeg l\u00e5nte ham min Alfsol og han skrev mig et venligt brev til, hvori han opmuntrede mig til at studere og s\u00e5ledes uddanne mere og mere mit poetiske anl\u00e6g.<\/p>\n

Meisling skulle nu inds\u00e6ttes som rektor, biskop Munter kom, og jeg blev af skolens syngel\u00e6rer anmodet om at skrive en sang, disciplene skulle afsynge til en bestemt melodi og jeg var stolt deraf. Den blev sunget i Klosterkirken; ved denne lejlighed kom jeg ud p\u00e5 den gamle kirkeg\u00e5rd der, konerne i Hospitalet t\u00f8rrede t\u00f8j, og midt imellem fandt jeg \u201cDigteren Frankenaus Grav\u201d faldef\u00e6rdig og glemt. Min stolthed over min sang, gik her bort og jeg blev s\u00e5 inderlig vemodig at jeg kom til at gr\u00e6de, s\u00e5 man m\u00e5tte hente mig ind da sangen skulle begynde. P\u00e5 samme tid, i en p\u00e5skeferie digtede jeg det lille digt \u201cTil min Moder\u201d, der st\u00e5r aftrykt i mine \u201cDigte\u201d for 1830.<\/p>\n

Tragedien Alfsol var der ellers en del som h\u00f8rte indtil Meisling forb\u00f8d mig det, som jo kunne v\u00e6re ret fornuftigt, men gjorde at jeg fik en st\u00f8rre frygt for ham. Dog kom jeg hver s\u00f8ndag i hans hus og da var han ret venlig. Skolebordene blev flyttet ud af \u00f8verste klasse. B\u00f8rnene og nogle disciple kom, Meisling morede sig med at k\u00f8re os i en lille trillevogn. Legede juleleg og spillede hanrej med os. I en af de f\u00f8rste m\u00e5neder hvori jeg havde v\u00e6ret heldig med karakterer, t\u00e6nkte jeg ret over min lykke, t\u00e6nkte ogs\u00e5 meget over Guldberg, mente at jeg dog m\u00e5tte vinde ham igen, og besluttede at skrive ham alle mine karakterer til.<\/p>\n

Jeg havde, f\u00f8r jeg fik en ide om at komme til studeringer besluttet at vise ham min taknemlighed ved at dedikere ham Alfsol. Han fik nys derom, og jeg modtog da med fodposten f\u00f8lgende brev fra ham, som jeg vil afskrive, for at vise, at jeg nu nok, kunne v\u00e6re lidt i kamp med mig selv hvordan jeg turde skrive ham til.<\/p>\n

\u201cHvis De tror at skylde mig nogen forbindelighed, vil De ene kunne vise den, ved aldeles at opgive det fors\u00e6t, De har, at tilegne mig et arbejd, De skal have i sinde at lade trykke. Al s\u00e5dan offentlig pegen p\u00e5 mig er mig s\u00e5 h\u00e5rdt imod, at De ikke let kan vise mig en st\u00f8rre \u00e6rgrelse, end den, p\u00e5 nogen m\u00e5de, hvilken som helst, at n\u00e6vne mig som den, der har gjort noget for Dem. \u2013 Den f\u00f8rste lejlighed til at vise Dem taknemmelig mod mig, den store, at benytte de anledninger til at l\u00e6re noget, jeg \u00e5bnede for Dem, den lod De g\u00e5 over; den mindre, den ganske lille, at n\u00e6vne mig for en snes l\u00e6sere, den lade De fare! \u2013 Hvad jeg har gjort for Dem ved den eneste det vedkommer, ved Gud i Himlen; ham ene v\u00e6re det, der d\u00f8mmer os imellem!\u201d<\/p>\n

Dette brev havde ved modtagelsen n\u00e6r knust mig, nu derimod fandt jeg det overensstemmende med hans karakter, han havde skrevet det i vrede. Jeg skrev derfor nu hjerteligt og naturligt til ham, og postdagen efter fik jeg et ret venligt svar, han var ikke l\u00e6nger vred p\u00e5 mig, mine karakterer forn\u00f8jede ham, vi var igen venner og det lettede mit hjerte. Siden fik jeg j\u00e6vnlig brev fra ham og han h\u00f8rte om min fremgang, udtalte sig venlig og hjertelig. Ja jeg har endog et brev, hvoraf det meste er p\u00e5 vers og han f\u00f8lte jeg endnu havde mit barnlige sind, og foruds\u00e5 det ville g\u00e5 mig godt.<\/p>\n

I den f\u00f8rste p\u00e5skeferie det n\u00e6ste \u00e5r og v\u00e5gnede min lyst efter at komme hjem til Odense, for at se min moder og alle bekendte. Jeg kunne nu vise mig med \u00e6re.<\/p>\n

O, jeg gl\u00e6dede mig s\u00e5 meget dertil. Meisling tog imidlertid ene til K\u00f8benhavn og jeg sagde ham min lyst til at komme til Odense, men han ytrede at han gerne s\u00e5, jeg blev for at lege med hans b\u00f8rn, dog, 8 dage, mente han, og jeg turde derfor kun 8 dage flyve hjem.<\/p>\n

Hvilken gl\u00e6de! tidlig om morgenen Kl. 3, gik jeg til Kors\u00f8r i mine bedste kl\u00e6der. En lille pakke linned havde jeg i et kl\u00e6de og med smakken gik jeg over p\u00e5 nogle timer, og vandrede nu til min k\u00e6re f\u00f8deby, som jeg for lidt over 3 \u00e5r siden s\u00e5 eventyrlig havde forladt. Gud, hvor mit hjerte bankede.<\/p>\n

S\u00e5 snart jeg \u00f8jnede St. Knuds Kirket\u00e5rn, faldt jeg p\u00e5 kn\u00e6 og gr\u00e6d af gl\u00e6de. Ja, jeg takkede den k\u00e6re, gode Gud der s\u00e5 faderligt havde f\u00f8rt mig frem, og sang nu h\u00f8jt af inderlig jubel og gl\u00e6de. Alt var mig som en dr\u00f8m da jeg tr\u00e5dte ind i byen; i den f\u00f8rste gade m\u00f8dte jeg min moder, hun gr\u00e6d og kunne ikke ret fatte sig i min lykke. Den gamle Iversen og hans hele familie tog imod mig som et barn af huset.<\/p>\n

Guldbergs viste mig megen venlighed, og jeg fik obersten ret k\u00e6r og han var jo ogs\u00e5 en broder til min velg\u00f8rer. Folk s\u00e5 p\u00e5 mig med forundring og de simplere mennesker, der havde set mig f\u00f8r kaldte mig Hr. Christian, da de ikke vidste ret mit binavn. Jeg bes\u00f8gte Nonnebakken, Hunderup Skov, og det forekom mig, som mit hele k\u00f8benhavnske liv havde kun v\u00e6ret en dr\u00f8m.<\/p>\n

Men gamle farmoder var d\u00f8d. O havde hun blot da levet og da set mig den k\u00e6re, k\u00e6re gamle! Hun var begravet p\u00e5 de fattiges kirkeg\u00e5rd og jeg fandt ikke hendes grav, men derimod min faders. Den var sl\u00f8jfet, det parti skulle g\u00f8res til en blomsterhave; der l\u00e5 knogler i jorden man havde gravet op og jeg skubbede dem dybere ned. Nu vokser der rosentr\u00e6er hen over stedet hvor de jordede ham. Min moder var ellers stolt og lykkelig, hun ville at alle skulle se mig og forlangte at jeg skulle bes\u00f8ge enhver familie i den hele gade hvor hun boede, det var da det mindste jeg kunne g\u00f8re. \u201cDe r\u00e5be jo og kalde alle sammen p\u00e5 mig\u201d sagde hun. \u201cDu m\u00e5 g\u00e5!\u201d.<\/p>\n

En aften hentede hun mig fra oberst Guldbergs efter som der var en husjomfru hos fabrikejeren, der ville se mig. Jeg kunne ikke g\u00f8re hende imod og gik. Jomfruen, s\u00e5 p\u00e5 mig, var undseelig, nejede og der blev ikke vekslet mange ord. Den gamle Jomfru Bunkeflod bes\u00f8gte jeg da straks og hun fortalte mig et par karakteristiske tr\u00e6k om min moder. Jeg vil n\u00e6vne et. Mens jeg var endnu i K\u00f8benhavn kom hun altid med mine breve til dem, da hun ikke selv kunne l\u00e6se.<\/p>\n

Guldberg havde holdt en tale p\u00e5 Gj\u00e6thuset og indt\u00e6gten var tilfaldet mig. Dette havde hun h\u00f8rt noget om og troede nu fuldt og fast p\u00e5, at talen var skreven af mig og havde derfor f\u00e5et fingre p\u00e5 den, bad jomfruen l\u00e6se den, og gr\u00e6d sine stride t\u00e5re. I talen, der var til kongens f\u00f8dselsdag, n\u00e6vnes en gang: den gamle, \u201cdet er gamle farmoder\u201d sagde hun. Landets fader, \u201cja, den gode Sj\u00e6l\u201d. Det mente hun var min fader og \u201cLandets moder\u201d hun t\u00e6nkte kun p\u00e5 ordet \u201cModer\u201d og mente det var sig. Min permission fl\u00f8j snart.<\/p>\n

Dagene var ved at n\u00e5 til ende og jeg m\u00e5tte igen tilbage. Det var en kort, en smuk poetisk dr\u00f8m i mit skoleliv. Oberst Guldberg i Odense skrev mig snart til, hans brev, var som en fader til en s\u00f8n, jeg tr\u00e6ngte til et s\u00e5dant hjerte, og jeg skriftede ham enhver min tanke. Mod og tillid til mig selv, str\u00e6bte alle hans breve at indgyde mig, og ind til dette \u00f8jeblik st\u00e5r han mig som en n\u00e6r besl\u00e6gtet, som en fader der hjemme i min f\u00f8deby.<\/p>\n

Nuv\u00e6rende kommand\u00f8rinde Wulff skrev mig n\u00e6sten ogs\u00e5 hver 14. dag til, og tog sig ret moderlig af mig, kun talte hun imellem lidt strengt, n\u00e5r mit klynkeri gjorde hende ut\u00e5lmodig, men var mig ellers en sand moder. Collin var s\u00e5 elskelig, s\u00e5 mild, indg\u00f8d mig i sine breve mod, ytrede tilfredshed med min fremgang, men selv manglede jeg den.<\/p>\n

Meisling fandt vist det var rigtigt at tage mig strengt, for at f\u00e5 nogen orden og bestemthed i mit v\u00e6sen. L\u00e6rerne var s\u00e5 underlige spidsborgerlige, og min omgivelser s\u00e5 lidt modtagelig for mine f\u00f8lelser og ideer, at med et mit livs mod, mit hele ungdommelige lune henvisnede. Jeg troede ikke at g\u00f8re fremgang nok, min forf\u00e6ngelighed blev hvert \u00f8jeblik s\u00e5ret og jeg l\u00e6ste indtil den m\u00f8rke nat. Meisling troede at drive mig endnu hurtigere fremad ved idelig at prostituere mig, det gjorde mig ofte fortvivlet, jeg gr\u00e6d tit i min ensomhed hjemme. Jeg troede at mine velg\u00f8rere havde taget fejl af mig, at jeg ikke var skikket til noget, og begyndte derfor at l\u00e6nges efter d\u00f8den. Jeg havde megen hang til sv\u00e6rmeri, dette tog mere til og jeg f\u00f8lte trang til at digte, skrev nogle gange enkelte udbrud ned, og var da igen fortvivlet, thi Collin \u00f8nskede det jo ikke.<\/p>\n

Jeg betragtede mig derfor selv som et slet menneske, og s\u00f8gte da at g\u00f8re bod ved dobbelt l\u00e6sning. Ene gjorde jeg tit om sommeraftenen sm\u00e5 vandringer til Antvorskov Slot, kun en fl\u00f8j stod endnu deraf. Murbrokker l\u00e5 mellem de h\u00f8je n\u00e6lder, her sad jeg tit i m\u00e5neskin og blev bange for, at munkene skulle komme og sp\u00f8ge, da jeg var meget overtroisk. P\u00e5 den anden side af byen var \u201cHvileh\u00f8j\u201d, hvor sagnet fortalte at \u201cHellig Anders\u201d v\u00e5gnede op, efter at v\u00e6re falden i s\u00f8vn i Joppe ved Jerusalem.<\/p>\n

P\u00e5 h\u00f8jen stod et tr\u00e6kors med kristusbilledet p\u00e5. Dette havde mig et fremmed, et katolsk udseende, jeg spadserede derfor tit herud, s\u00e5 ud over b\u00e6ltet til Fyn, og havde mange underlige tanker om min fremtid, om livet og verden. I det mindste t\u00e6nkte jeg da, at gengangeren Hertz flere \u00e5r derefter skulle spottevis opkalde mig efter helgenen med navnet \u201cHellig Andersen\u201d, men han kendte mig ikke bedre, end jeg kendte den salig sognepr\u00e6st Anders. Med de andre disciple stod jeg mig godt, l\u00e6rerne holdt i grunden af mig, men mit hum\u00f8r var ikke godt.<\/p>\n

1823 i november var der hovedeksamen, mit \u00f8nske og h\u00e5b var, ved denne lejlighed at flyttes op i 3 (n\u00e6st\u00f8verste) klasse. Dersom dette ikke skete, syntes mig, at Collin m\u00e5tte blive ked af mig, at jeg ikke duede til noget. Jeg l\u00e6ste, som en fortvivlet, og erholdt ved eksamens slutning f\u00f8lgende anm\u00e6rkning af Meisling i min karakterbog :<\/p>\n

\u201cVed skole\u00e5rets ende kan jeg ikke undlade at tildele H.C. Andersen en velfortjent ros for den ufortr\u00f8dne flid, hvormed han, i s\u00e6rdeleshed i \u00e5rets sidste halvdel, har str\u00e6bt at skaffe sig en del af de til videre fremgang n\u00f8dvendige forkundskaber. Til bel\u00f8nning derfor, samt for end mere at opmuntre ham, er han op tagen i skolens tredje Klasse.<\/em><\/p>\n

6\/10 1823.<\/em><\/p>\n

Meisling\u201d<\/em><\/p>\n

Det gjorde mig da usigelig lykkelig og mine venner skrev mig opmuntrende breve til. Collin ytrede mig sin tilfredshed og jeg blev ungdomsglad og som f\u00f8dt p\u00e5 ny. Kronprinsessen sendte mig nogle lommepenge og da jeg i julefesten kom til byen, morede jeg mig herligt, men kun 8 dage, turde jeg blive, jeg skulle hjem og lege med Meislings B\u00f8rn, det forlangte han jo! Forvalter Balling var jeg i denne tid hos og det var en elskelig, godg\u00f8rende mand, der ofte f\u00f8r jeg kom til Slagelse havde vist mig godhed, i de f\u00e5 dage jeg var her kom jeg med ham hver gang i parquettet, jeg var lyksalig. Et bevis p\u00e5 hvor stor min k\u00e6rlighed for teatret endnu var viser dette, at jeg for at f\u00e5 et stykke at se, der blev spillet l\u00f8rdagsaften, foretrak, i stedet for at k\u00f8re om morgenen med posten og s\u00e5ledes give slip p\u00e5 stykket, hellere ville g\u00e5 hele vejen til Slagelse fra s\u00f8ndag morgen.<\/p>\n

Ferien varede endnu en 8-I2 dage, men da Meisling ville have mig hjemme til den f\u00f8rste f\u00f8lgende mandag, blev jeg da og s\u00e5 l\u00f8rdagskomedien og vandrede nu til fods med nogle lommepenge jeg havde f\u00e5et hos Ballings, samt en hel del af Valter Skotts romaner jeg havde erholdt i julegave. Det fr\u00f8s st\u00e6rkt, jeg var en ypperlig fodg\u00e6nger, mine fingre var engang d\u00f8de af kulde, s\u00e5 jeg m\u00e5tte \u00e5nde dem til live, det begyndte at fyge mellem Roskilde og Ringsted, jeg gik midt af landevejen, kiggede imellem i Shakespeares storm, sang lystig p\u00e5 vejen og kom, p\u00e5 min fod, om natten Kl. 1. til Slagelse, sov i mit logi og var mandag morgen hos fru Meisling og b\u00f8rnene.<\/p>\n

Ved skolens begyndelse begyndte f\u00f8rst ret mine tunge dage. Meisling var altid gnaven n\u00e5r han kom tilbage til Slagelse. Vi havde ham en time hver dag i gr\u00e6sk. Hvor mild han havde v\u00e6ret mod mig og opflyttet mig, begyndte han straks at spotte og latterligg\u00f8re alt hvad jeg sagde. Han var slem mod dem alle i klassen, men jeg var den \u00e6ldste, jeg f\u00f8lte det vist dybest. Han var en mand med et ypperligt hoved, men ikke skikket til at opdrage unge mennesker. Mit udvortes tjente ham ogs\u00e5 til Skive for hans indfald, der ikke altid var vittige. \u201cShakespeare med vampyr\u00f8jnene\u201d, kaldte han mig, jeg brast da tit i gr\u00e5d, og han lod da den unge grev Schmettau l\u00f8be ud at hente en kampesten, som han befalede ham at l\u00e6gge foran mig, at jeg kunne t\u00f8rre \u00f8jnene. Jeg sank hen i en vemodig stemning, alle mine breve \u00e5ndede klynkeri. Guldberg i Odense talte til mig som en fader og pr\u00e6dikede for mig, at jeg havde hoved og geni. Jeg tvivlede derom, thi altid var Meisling den samme mod mig og jeg bragte det endog s\u00e5 vidt at jeg i nogen tid blev duks der i klassen, men nu sad jeg ham n\u00e6rmere og han tog anledning til mere at spotte mig n\u00e5r jeg af angst fremsagde i en forvirret orden mine svar.<\/p>\n

En dag havde en anden skrevet et dumt vers p\u00e5 bindet af min Homer Meisling l\u00e6ste det og blev heftig. Jeg svarede da, \u201cmen det er ikke af mig, skriften ser De, ligner ikke min h\u00e5nd\u201d \u201cMen Deres \u00e5nd\u201d svarede han. \u201cDe er en stupid kn\u00e6gt der aldrig bliver noget af\u201d. De vil nok jaske en hob sammen n\u00e5r De kommer ud p\u00e5 Deres egne ben, men ingen vil l\u00e6se hvad De skriver, det vil k\u00f8bes som makulatur hos Soldin. N\u00e5, skal De nu ikke gr\u00e6de, det lange spektakel. Det var hans m\u00e5de at opdrage mig p\u00e5. Jeg vil tro han mente mig det godt, thi inde i K\u00f8benhavn talte han godt om mig, lod mig ogs\u00e5 om s\u00f8ndagen komme til sig; men det var ikke den rette opdragelse. Jeg s\u00f8rgede dybt og smertelig, men mit sind var endnu ganske barnets, en lille gl\u00e6de, et venligt ord, gav mig atter for flere timer livsh\u00e5b og tilfredshed.<\/p>\n

Ingemann var gift og lektor i Sor\u00f8, det var kun to mil fra Slagelse, i de mindre ferier, gjorde jeg altid en dags udflugt til ham. Det var mig et paradis og med ham turde jeg tale om poesi. Jeg digtede, da tit p\u00e5 vejen til Sor\u00f8 nogle sm\u00e5digte, som han altid l\u00e6ste; vi sejlede p\u00e5 s\u00f8en til Parnasset, havde engang en \u00e6olsharpe i masten, og sang om aftenen (Ingemann, fruen og jeg) af Schultzes hymner, til klaveret.<\/p>\n

En ferie f\u00f8lte jeg en m\u00e6gtig trang til at digte. Jeg syntes at denne tid kunne det ikke v\u00e6re synd. Christian den 2. havde megen interesse for mig, jeg ville bringe ham frem i en roman. Jeg begyndte p\u00e5 den, skrev nogle kapitler, som jeg l\u00e6ste for Ingemann, ( der nylig havde fuldendt sin Valdemar) han roste disse meget, og sagde mig at jeg havde et afgjort talent for romanen, is\u00e6r for at skildre folkelivet.<\/p>\n

Ved at l\u00e6se Krog Meyers l\u00e6rebog og h\u00f8re Qvistgaards foredrag over den blev mine begreber mere udviklet om religionen, efter en s\u00e5dan time skrev jeg som impromptu lige ned p\u00e5 papiret digtet: \u201cSj\u00e6len\u201d som findes aftrykt i mine digte.<\/p>\n

Ingemann fandt det smukt, men foretrak dog min komiske prosa. P\u00e5 en s\u00e5dan udflugt til Sor\u00f8 gjorde jeg bekendtskab med en af disciplene der, som jeg alt havde nogen Interesse for, da jeg h\u00f8rte han skrev vers og var et udm\u00e6rket hoved. Han s\u00f8gte mig op i Akademihaven og vi blev snart venner . Han er den f\u00f8rste j\u00e6vnaldrende jeg har f\u00f8lt mig draget til, som jeg ret betroede mig til. Det var juristen Carl Bagger. Vi var ellers h\u00f8jst forskellige naturer, men begge poetiske, kun stod han i kundskaber langt over mig.<\/p>\n

Oversigt: \u00a0<\/strong>Indhold<\/a>\u00a0\u00a0<\/strong>Indledning<\/a>\u00a0\u00a0<\/strong>Fortalen<\/a>\u00a0\u00a0Barndom i Odense<\/strong>\u00a0Min f\u00f8dsel<\/a>\u00a0\u00a0B\u00f8rne\u00e5r<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i K\u00f8benhavn<\/strong>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (1)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (2)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (3)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (4)<\/a>\u00a0\u00a0HCA: Skoleliv<\/strong>\u00a0\u00a0Skoleliv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 4.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 5.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 6.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 7.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 8.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 9.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 10.\u00a0<\/a>\u00a0HCA: Student<\/strong>\u00a0\u00a0Studenterliv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 4.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 5.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 6.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 7.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 8.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed \u00a0\u00a0<\/strong>K\u00e6rlighed 1.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 2.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 3.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 4.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 5.<\/a>\u00a0\u00a0Efterskrift\u00a0<\/strong>Efterskrift<\/a><\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersens Levnedsbog 1805-1831 Skoleliv 1. En tredje epoke af mit liv begyndte nu, thi min barndom i Odense og de tre \u00e5rs eventyr i K\u00f8benhavn udgjorde vist nok to s\u00e5re forskellige. Jeg rullede med posten af sted til Slagelse, det var l\u00f8rdag den 26. Oktober 1822. Om skolelivet havde jeg ingen ide, jeg vidste … L\u00e6s mere H.C. Andersens Levnedsbog: Skoleliv 1.<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":27856,"menu_order":15,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-27913","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27913","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=27913"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27913\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27856"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=27913"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}