{"id":27869,"date":"2012-10-23T18:45:34","date_gmt":"2012-10-23T16:45:34","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=27869"},"modified":"2012-10-23T18:45:34","modified_gmt":"2012-10-23T16:45:34","slug":"h-c-andersens-levnedsbog-studenterliv-1","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=27869","title":{"rendered":"H.C. Andersens Levnedsbog: Studenterliv 1."},"content":{"rendered":"

H.C. Andersens Levnedsbog 1805-1831<\/strong><\/p>\n

Studenterliv 1.<\/strong><\/p>\n

Som fuglen i luften var jeg nu i sj\u00e6l og hjerte. Hver sorg, hver grille var glemt og det lod til, at mit medf\u00f8dte lune, der hidtil havde v\u00e6ret indd\u00e6mmet, nu brusede n\u00e6sten for vildt frem. Alt forekom mig lystigt eller naragtigt og min alt for st\u00e6rke f\u00f8lelse, der i sin reneste smerte var bleven spottet og udleet af Meisling forekom mig nu ogs\u00e5 selv for gal. Livet var jo s\u00e5 smukt.<\/p>\n

Hertil kom nu Jette Wulffs livshumor, uskyldige persiflage, det smittede med. Jeg havde og fik derved et lystig sind, lune og overgivenhed, men endnu havde jeg n\u00e6sten hele min barnlighed, der stak underlig af eftersom jeg var 21 \u00e5r.<\/p>\n

Min tillid til menneskene var der endnu slet ikke rokket ved. Selv Meisling var jeg slet ikke vred p\u00e5, men t\u00e6nkte kun p\u00e5 min frihed, min lykke. Alt skulle nu indrettes p\u00e5 det mest \u00f8konomiske. Hos en enke fru Schwarts i Ving\u00e5rdstr\u00e6de lejede jeg mig et lille tagkammer. Det var smukt malet, men ikke st\u00f8rre end at 3 \u2013 4 mennesker nogenledes kunne v\u00e6re der. V\u00e6ggene var under taget skr\u00e5, og vinduet her gik ud, som andre tagvinduer, men med en vid udsigt. Jeg s\u00e5 over husene til Holmensgade og Slagterboderne, og lige midt for l\u00e5 Nicolai T\u00e5rn, som jeg kunne se lige nede fra grunden af.<\/p>\n

Om sommeraftenerne gik solen her s\u00e5 dejlig ned. Skyerne stod mig som bjerge, og jeg sank tit her hen i dejlige dr\u00f8mme, mens lirekassemanden spillede neden for. Jeg havde et lille skab i v\u00e6ggen og dette forsynede jeg nu med br\u00f8d, sm\u00f8r og p\u00f8lse og havde s\u00e5ledes min frokost og aftensmad selv.<\/p>\n

Middagene fik jeg straks og let besat hos mine venner. Kommand\u00f8r Wulffs om mandagen, conferentsr\u00e5d Collins om tirsdagen, etatsr\u00e5d Olsens om onsdagen, fru Muffelmanns om torsdag, etatsr\u00e5d \u00d8rsteds om fredag, Forvalter Ballings om l\u00f8rdag. S\u00f8ndag havde jeg ikke besat eftersom jeg helst \u00f8nskede denne fri, da jeg altid blev inviteret ud og da bedst \u00f8nskede denne dag der til.<\/p>\n

Man tog imod mig, som om jeg h\u00f8rte til familien. Dog generede det mig i begyndelsen undtagen hos Wulffs der var jeg ganske hjemme. Dog det blev jeg ogs\u00e5 snart p\u00e5 de andre steder, men senest hos Collins. Faderen havde jeg ordentlig en slags frygt for. Sk\u00f8nt jeg elskede ham af min hele sj\u00e6l, men denne frygt l\u00e5 i, at jeg ans\u00e5 mit livs lykke, ja min hele v\u00e6ren at afh\u00e6nge af ham. Den \u00e6ldste datter var gift og borte. Hun havde mest givet sig af med mig og de andre b\u00f8rn gjorte det slet ikke.<\/p>\n

Ja, Eduard s\u00e5 mig, som kold og frast\u00f8dende. Jeg troede virkelig at han ikke kunne udst\u00e5 mig, at han var hovmodig og endog min fjende. Det t\u00e6nkte jeg om ham, der siden blev mig s\u00e5 uendelig k\u00e6r, som jeg nu ved er min f\u00f8rste min pr\u00f8vede ven, den gode sj\u00e6l. Kandidaten Ludvig M\u00fcller, som er s\u00f8n af Dr. M\u00fcller skulle nu l\u00e6se alting med mig p\u00e5 n\u00e6r matematik. Denne troede han jeg p\u00e5 egen h\u00e5nd kunne ekspedere, jeg havde l\u00e6st i Helsing\u00f8r og skulle alts\u00e5 kun repetere og hvad regning angik var jeg s\u00e5 brav, at jeg altid i Helsing\u00f8r m\u00e5tte ved hver m\u00e5neds slutning, regne alle disciplenes karakterer sammen og bestemme op \u2013 og nedflytning.<\/p>\n

M\u00fcller var meget ferm i de \u00f8sterlandske sprog, hvorfor han ogs\u00e5 kaldtes \u201cden hebraiske M\u00fcller\u201d. Han talte godt islandsk og var et ganske fortr\u00e6ffeligt menneske, der efter moderens d\u00f8d, end ogs\u00e5 ern\u00e6rede sine to br\u00f8dre ved information. Han tog sig grumme meget og samvittighedsfuldt af mig, var munter og venlig og det var det modsatte af Meisling. Kun en fejl havde han, og af stor vigtighed for mig, han var af de hellige. Grundtvig, Ruddelbach og Lindberg var hans omgangsvenner. Da han nu holdt meget af mig, og ans\u00e5 det for en salighedssag, blev det hans ivrigste bestr\u00e6belse at f\u00e5 mig til at antage alle hans ortodokse begreber, omvende mig og blive en af de helliggjorte. Vi kom fortr\u00e6ffeligt ud af det i alt, undtagen i religion. Qvistgaard i Slagelse havde lagt en fornuftig grundvold og min egen naturlighed kunne heller ikke t\u00e5le dette at holde sig til bogstavet. Jeg fandt ogs\u00e5, at der var noget komisk deri. Noget der forringede Guds v\u00e6rd og ved at g\u00f8re ham tv\u00e6rtimod Kristi ord, til en streng Herre, der straffede med en evig ild uden frelse. Da mennesket ikke havde bek\u00e6mpet en syndig natur, der dog s\u00e5 meget var medf\u00f8dt.<\/p>\n

Den friheds champagne der nu gennem bruste mig, ja selv min lyst til persiflage, der mere og mere v\u00e5gnede hos mig, gjorde at jeg k\u00e6mpede ivrig imod. Han mente mig det grumme \u00e6rligt, men ville at jeg skulle tro alt og selv hvad min fornuft modsagde, af hellige genstande. Tit kom jeg ogs\u00e5 med fornuftige indvendinger, der for et \u00f8jeblik slog ham, men n\u00e5r han intet vidste at svare, sagde han: \u201cJa, det klinger jo meget rigtigt og sandt, men tror De ikke at det er den onde der nu taler af Dem, han hj\u00e6lper altid sine. \u201cMen\u201d svarede jeg, \u201cdet er just mit ord\u201d, at der ingen fanden er til, uden billedlig talt, og at der af en god Gud umuligt kan v\u00e6re et helvede til, hvor synderen evig skal pines. Nu er jeg kun et menneske og som De ogs\u00e5 siger, et syndigt, men det t\u00f8r jeg sige, jeg kunne ikke pine min fjende evig, hvorledes skulle da Gud kunne ville det. \u201cDet st\u00e5r i skriften\u201d svarede han og det er Gud selv der taler, og Gud kan ikke lyve.<\/p>\n

S\u00e5ledes gik det altid og han forsikrede ogs\u00e5 helligt, da jeg dengang talte om at studere teologi, at hvis jeg nogensinde ordineredes til pr\u00e6st og han var i Byen ville han tr\u00e6de offentligt frem og sige at jeg ikke kunne afl\u00e6gge ed, hvis jeg ikke havde forandret mine ideer. Det bedr\u00f8vede ham formeligt at jeg, da jeg ellers var s\u00e5 skikkelig og ikke ville vende om i troen. Han fik mig til at bes\u00f8ge Grundtvig, men han var lige s\u00e5dan og talte mig s\u00e5 ondt om Byron, som en ugudelig. Lindberg kom undertiden og engang skulle han h\u00f8re min om min forstokkelse i religionen, men jeg ville ikke og tog mine b\u00f8ger og gik hjem. Da jeg var den f\u00f8rste han dimitterede var han noget urolig og det blev halvvejs bestemt at Rudelback skulle g\u00f8re det, dog da han forflyttes til Saxsen blev M\u00fcller ved det.<\/p>\n

I skolen havde jeg v\u00e6ret meget flittig og jeg var det nu i samme grad. Da det var mig en samvittighedssag, men da jeg nu blev godt behandlet, og havde mere mod og lyst gik det og s\u00e5 langt bedre, og der blev endog tid til adspredelse. Jeg kom temmelig ud omkring og digtede ogs\u00e5 hjemme flere sm\u00e5 komiske digte. Mit v\u00e6sen var kun meget lidt forandret fra f\u00f8r og jeg troede p\u00e5, hvad enhver sagde, n\u00e5r det gjaldt min ros.<\/p>\n

Jeg ville grumme gerne blive lagt m\u00e6rke til og helst f\u00f8re ordet alene og v\u00e6re den interessante.<\/p>\n

Jeg var straks villig til at recitere og deklamere, som var noget, der endnu hang ved fra gamle dage, og nu i min frihedstilstand satte nye skud.<\/p>\n

Min lange, magre figur, min forunderlige barnlighed og interesse for alt teatralsk gjorde en komisk virkning, som jeg i min livsgl\u00e6de slet ikke lagde m\u00e6rke til og troede virkeligt, som Oehlenschl\u00e4ger en gang sagde, at ethvert smil var et bifaldssmil.<\/p>\n

Tit spottede man derover, men jeg m\u00e6rkede det ikke. Dertil troede jeg b\u00e5de de andre for godt og satte mine egne pr\u00e6stationer for h\u00f8jt. Professor Thiele der altid m\u00f8dte mig med interesse og senere med sandt venskab har siden fortalt mig, hvorledes vi engang var i selskab sammen hos en rig familie. Nogle damer sang og den unge Gerson fantaserede og til sidst bad man mig deklamere et af mine digte, men det var kun for at f\u00e5 l\u00f8jer. Jeg gjorde det straks, men sagde Thiele, Digtet var s\u00e5 poetisk og De sagde det s\u00e5 naturligt, at de som ikke vidste ret var bestemte p\u00e5 at ville le, hvad de skulle, da de m\u00e5tte erkende der var noget ualmindeligt, hvor de ventede fjanteri.<\/p>\n

Collin gjorde mig ogs\u00e5 opm\u00e6rksom der p\u00e5, og det bedr\u00f8vede mig smerteligt. Jeg s\u00f8gte ogs\u00e5 at k\u00e6mpe imod, men n\u00e5r man bad , ja s\u00e5 l\u00f8b naturen af med mig. Hos M\u00fcller gik det ellers ret godt og jeg l\u00e6ste altid hjemme til langt ud p\u00e5 natten, men n\u00e5r jeg var mest flittig, kom de poetiske ideer st\u00e6rkest over mig. Der var virkelig en \u201cRimdj\u00e6vel\u201d s\u00e5ledes, som jeg har sunget om ham, der plagede mig, som jeg tit havde mangen h\u00e5rd kamp med og gerne gad kastet bl\u00e6khornet i hovedet. Dog lokkede han mig aldrig til at fors\u00f8mme mine lektier.<\/p>\n

Oversigt: \u00a0<\/strong>Indhold<\/a>\u00a0\u00a0<\/strong>Indledning<\/a>\u00a0\u00a0<\/strong>Fortalen<\/a>\u00a0\u00a0Barndom i Odense<\/strong>\u00a0Min f\u00f8dsel<\/a>\u00a0\u00a0B\u00f8rne\u00e5r<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Huslige liv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i K\u00f8benhavn<\/strong>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (1)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (2)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (3)<\/a>\u00a0\u00a0Tre \u00e5r i Kbh. (4)<\/a>\u00a0\u00a0HCA: Skoleliv<\/strong>\u00a0\u00a0Skoleliv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 4.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 5.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 6.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 7.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 8.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 9.<\/a>\u00a0\u00a0Skoleliv 10.\u00a0<\/a>\u00a0HCA: Student<\/strong>\u00a0\u00a0Studenterliv 1.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 2.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 3.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 4.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 5.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 6.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 7.<\/a>\u00a0\u00a0Studenterliv 8.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed \u00a0\u00a0<\/strong>K\u00e6rlighed 1.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 2.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 3.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 4.<\/a>\u00a0\u00a0K\u00e6rlighed 5.<\/a>\u00a0\u00a0Efterskrift\u00a0<\/strong>Efterskrift<\/a><\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersens Levnedsbog 1805-1831 Studenterliv 1. Som fuglen i luften var jeg nu i sj\u00e6l og hjerte. Hver sorg, hver grille var glemt og det lod til, at mit medf\u00f8dte lune, der hidtil havde v\u00e6ret indd\u00e6mmet, nu brusede n\u00e6sten for vildt frem. Alt forekom mig lystigt eller naragtigt og min alt for st\u00e6rke f\u00f8lelse, der … L\u00e6s mere H.C. Andersens Levnedsbog: Studenterliv 1.<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":27856,"menu_order":13,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-27869","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27869","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=27869"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27869\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27856"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=27869"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}