{"id":27798,"date":"2012-10-20T17:28:11","date_gmt":"2012-10-20T15:28:11","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=27798"},"modified":"2013-06-17T15:16:48","modified_gmt":"2013-06-17T13:16:48","slug":"h-c-andersen-mit-livs-eventyr-kapitel-16","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=27798","title":{"rendered":"H.C. Andersen: \u201cMit Livs Eventyr\u201d Kapitel 16"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen: \u00bbMit livs eventyr\u00ab Kapitel 16<\/strong><\/p>\n

Hans Christian Andersen biography \u00bbThe Fairy Tale of my Life\u00ab 1855<\/strong><\/p>\n

\u00a0Kapitel<\/strong>:\u00a00<\/a>\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0\u00a02<\/a>\u00a0\u00a03<\/a>\u00a0\u00a04<\/a>\u00a0\u00a05<\/a>\u00a0\u00a06<\/a>\u00a0\u00a07<\/a>\u00a0\u00a08<\/a>\u00a0\u00a09<\/a>\u00a0\u00a010<\/a>\u00a0\u00a011<\/a>\u00a0\u00a012<\/a>\u00a0\u00a013<\/a>\u00a0\u00a014<\/a>\u00a0\u00a015<\/a>! \u00a016<\/a><\/p>\n

Fred hvilede over Landene, Foraarssolen skinnede, jeg f\u00f8lte Reise-L\u00e6ngsel, Trang til at leve op igjen, og derfor fl\u00f8i jeg ud fra Byen, ud til den lysegr\u00f8nne Skov, til kj\u00e6re Venner ved Pr\u00f8st\u00f8 \u2013 Bugt, til Christinelund. De unge Folk derude vilde have Storken til at bygge Rede paa deres Huus; et Hjul var lagt paa Gavlen, som Grundlag for Reden, men der kom ingen Stork. \u00bbVent til jeg kommer!\u00ab skrev jeg, \u00bbda kommer Storken!\u00ab og netop, som jeg havde sagt det, i den tidlige Morgenstund, da man op ad Dagen ventede mig, kom to Storke, Han og Hun, de vare i fuldt Arbeide med at bygge, da jeg rullede ind i Gaarden; jeg saae iaar Storken flyvende, det betyder, siger gammel Tro, at man selv skal flyve afsted, komme paa Vandring, min Flugt denne Sommer blev imidlertid kun kort; Prags Taarne var de sydligste, jeg saae; Aarets Reise-Capitel havde kun faa Blade, men paa det f\u00f8rste, som man seer, er Vignetten her de flyvende Storke, som bygge paa Taget i L\u00e6 af den nys udsprungne B\u00f8geskov.<\/p>\n

Ved Christinelund havde i\u00f8vrigt Foraaret selv sat sin Vignet: en blomstrende \u00c6blegreen, den groede paa en Markgr\u00f8ft: den var Foraaret selv i sin deiligste Aabenbarelse! ved Synet af den fremsprang den lille Historie: der er Forskjel! \u2013 De fleste af mine Digtninger have saaledes udenfra en Rod; Enhver vil, ved med Digter\u00f8ie at betragte Livet og Naturen rundt om, see og fornemme saadanne Skj\u00f8nhedsaabenbarelser, der kunde ben\u00e6vnes Tilf\u00e6ldets Poesie; jeg vil n\u00e6vne et Par Exempler: \u2013 netop den Dag Kong Christian den Ottende d\u00f8de, veed vi, fl\u00f8i en vild Svane mod Roskilde Doms Kirkespir og knuste sit Bryst; Oehlenschl\u00e4ger har i sit Mindedigt om Kongen opbevaret dette S\u00e6regne. Da man paa Oehlenschl\u00e4gers Grav vilde h\u00e6nge friske Krandse, og derfor tog de visne bort, fandt man, at i een af disse havde en lille Sangfugl bygget Rede. Da jeg en mild Juletid var paa Bregentved, laae der et Morgen et tyndt Sneelag hen over de brede Stene ved Obelisken i Haven; tankel\u00f8st skrev jeg med min Stok i Sneen de Ord:<\/p>\n

\u00bbUd\u00f8delighed er som Sneen,
\nImorgen kan man ikke see\u2019en!\u00ab<\/p>\n

Jeg gik bort, det blev T\u00f8veir og efter nogle Dage igjen Frost; da kommer jeg hen til Stedet, al Sneen er smeltet paa en lille Plet n\u00e6r og i den stod alene tilbage Ordet: Ud\u00f8delighed! \u2013 Jeg blev dybt greben ved dette Tilf\u00e6ldige, og min levende Tanke var: Gud, min Gud, jeg har aldrig tvivlet!<\/p>\n

Mit egentlige Sommerophold dette Aar blev paa det kj\u00e6re Glorup hos Vennen, den \u00e6dle, gamle Grev Gebhard Moltke \u2013 Hvitfeldt. Det blev det sidste Aar, vi To samledes her; Gud kaldte ham til sig n\u00e6ste Foraar; men dette Sommerophold ligesom satte Krandsen paa alle de kj\u00e6re Dage, jeg havde tilbragt her. Han gav en Fest for de Soldater, som fra hans Godser havde v\u00e6ret med i Krigen. Jeg har tidligere talt om den \u00e6dle Gamles f\u00e6drelandske Sind, den levende Deeltagelse, han tog i Tidsbev\u00e6gelserne, jeg har talt om de danske og svenske Troppers Ophold paa Glorup; nu havde Seirens Klokker ringet, nu skulde Soldaterne her have en rigtig glad Dag og Nat; Fest-Arrangementet blev overdraget mig, det opfyldte mig, det lykkedes og forskaffede mig stor Gl\u00e6de.<\/p>\n

Paa begge Sider af et stort Bassin i Haven str\u00e6kke sig to Lange Lindealleer, i den ene lod jeg reise et Telt paa halvtredsindstyve Alen i L\u00e6ngden, sexten i Bredden og ti i H\u00f8iden; Gulvet var med h\u00f8vlede Br\u00e6der, her var Plads til at dandse. Alleens, Tr\u00e6er tjente som Colonner, Stammerne bleve omviklede med skinnende r\u00f8dt Damask, der eengang havde v\u00e6ret Tapeter, og nu l\u00e6nge ligget henkastet i en Krog; Capit\u00e6lerne dannedes af brogede Skjolde og store Blomsterkoste. Et Rapsseil tjente til Tag, men under det sv\u00e6vede fra Salens Midtpunkt til alle Sider et Loft, virket af Guirlander og Dannebrogs-Skjolde; tolv Lysekroner med Danskens Farver lyste i det store Rum. Fra V\u00e6ggens r\u00f8de Grund prangede i Blomster Kongens Navnetr\u00e6k, og paa broget malede Skjolde stode alle Generalernes Navne. \u2013 Mellem Salens to Indgange l\u00f8ftede sig et stort Orchester under en Vifte af Dannebrogs-Flag; oph\u00f8iede Loger var anbragt paa Siderne, og \u00f8verst i Salon, mellem blomstrende Forglemmigei, to Vaser med Blus og S\u00f8rgeflor; smaa sorte Skjolde hare Navnene paa den f\u00f8rst- og sidstfaldne af Officererne: Hegermann-Lindencrone og Dalgas; to andre havde Indskriften Landsoldaten; ovenover mellem Skjolde, der n\u00e6vnede Seiersstederne, prangede et m\u00e6gtigt Skjold med Verset:<\/p>\n

Til Landsoldaten.
\nFor hvad Du maatte pr\u00f8ve og d\u00f8ie
\nI Kamp, paa Vagt og i Slud,
\nStaae Taarer i mangt et \u00d8ie,
\nGad signe Dig \u2013 Du holdt ud!<\/p>\n

En Krands af Blodb\u00f8g sv\u00e6vede ovenover med Guldkrone og gyldne Laurb\u00e6rgrene. Det Hele var af en stor forunderlig Virkning paa dem, det var gjort for. \u2013 \u00bbDet kunde selv Kongen see!\u00ab sagde en Bonde. \u00bbDet har kostet over tusind Daler!\u00ab sagde en Anden, \u00bbDu kan sige en Million!\u00ab sagde hans Kone. \u2013 \u00bbDet er Himmeriges Rige!\u00ab sagde en gammel v\u00e6rkbrudden Mand, der var baaren derhen til Festen: \u00bbDen Deilighed, den Musik og den Levemaade! det er Himmeriges Rige!\u00ab \u2013 For intet Digterv\u00e6rk har jeg fagot en saa eenstemmig Erkjendelse og Roes, som her for mit Byggetalent, Noget, der maatte v\u00e6re let for mig, der havde seet saa meget af festligt Storartet i dette Slags, indrettet af Bournonville og tidligere af Carstensen.<\/p>\n

Den syvende Juli i smukt Veir stod Festen. Om Middagen Klokken Eet kom Soldaterne opmarscherende, og bleve i Borggaarden af Pr\u00e6sten modtagen med en Velkomsttale; nu spilledes \u00bbden tappre Landsoldat\u00ab og Toget drog til Dandsesalen, hvor Bordene stode rigelig d\u00e6kkede, Kanonskud l\u00f8d fra den lille \u00d8, hvor Flag vaiede, Orehesteret spillede, Gl\u00e6de og Forn\u00f8ielse lyste ud af alle \u00d8ine. \u2013 Den gamle Exellence udbragte Kongens Skaal, jeg l\u00e6ste derpaa et Vers til Landsoldaten, min Vise fulgte strax efter. \u2013 Mellem de mange hjertelige Skaaler udbragte en Soldat een for den Mand, der havde bygget den deilige Sal, og en anden af dem meente i sin Uskyldighed, at det fik jeg vist ogsaa en god Skilling for.<\/p>\n

Mod Afters f\u00f8rst kom Pigerne, hver Karl var det overladt selv at indbyde een, og Dandsen begyndte i den straalende Dandsesal; Alleen langs Bassinet var illumineret; en lille Tremaster med brogede Lygter laae ude paa Vandet; de fleste Udklipninger til Lamper og Lygter havde jeg selv gjort.<\/p>\n

Jeg giver n\u00e6ste Aar saadan en Fest igjen!\u00ab sagde Excllencen, \u00bbdet er deiligt at kunne gl\u00e6de saa mange Mennesker, og de ere saa brave, saa h\u00e6derlige!\u00ab Men det blev den sidste Fest han gav. Gud kaldte ham til sig i det n\u00e6stkommende Foraar. Dog feiredes ogsaa i det Aar en Fest, det var hans B\u00f8rns S\u00f8lvbryllupsfest, og til den blev kun indbudt B\u00f8nderne fra Godset, i heels deres M\u00e6ngde.<\/p>\n

Soldaternes Fest var imidlertid Glandspunktet i Sommerdagene her, og al min Ivev og Deltagelse havde i sig selv en L\u00f8n: den Gl\u00e6de, at disse Timer staae som et straalende Blad i mit Livs-Eventyr.<\/p>\n

Krigsaarene laae imellem, siden jeg sidst havde v\u00e6ret i Tydskland; Krigsskuepladsen havde jeg endnu ikke bes\u00f8gt, thi alene af Nysgjerrighed at komme der, medens de Andre virkede, var min F\u00f8lelse imod; nu var Freden sluttet; nu skulde vi igjen venligt m\u00f8des og samles; men i min Tanke var levende de blodige Begivenheder, de Egne, hvor der var stridt og lidt, derhen maatte jeg f\u00f8rst.<\/p>\n

En af mine unge Venner gjorde Reisen med mig, vi m\u00f8dtes ved Svendborg, og snart f\u00f8rte Dampskibet os til Als, hvor endnu saaes Forskandsninger og Jordhytter; paa Opseilingen af Flensborg Fjord fremb\u00f8d hvert Teglv\u00e6rk, hver fremspringende Odde en Fort\u00e6lling om Krigen. I Flensborg selv var det is\u00e6r \u00bbde Faldnes Grave\u00ab, Bes\u00f8get gjaldt. H\u00f8it over By og Fjord l\u00f8fter sig de D\u00f8des Have, og her var det is\u00e6r een Grav, jeg s\u00f8gte og fandt: det var Frederik L\u00e6ss\u00f8es, han hviler imellem Schleppegrell og Trepka; jeg plukkede der eet gr\u00f8nt Blad til hans Moder og eet til mig, t\u00e6nkte paa hans korte, daadrige Liv, hans venlige Tanke for mig.<\/p>\n

Snart n\u00e6rmede vi os den egentlige Kampplads, nye Huse istedenfor de afbr\u00e6ndte stode under Bygning, men rundt om, viste endnu den n\u00f8gne Jord, hvorledes Kugleregnen havde ligesom afskr\u00e6llet Gr\u00e6storven. En Alvor, en Veemod fyldte min Sj\u00e6l, paa L\u00e6ss\u00f8e t\u00e6nkte jeg, hans sidste \u00d8ieblik, t\u00e6nkte paa de Mange, her havde udaandet. Det var mig en hellig Jordbund, jeg kj\u00f8rte hen over.<\/p>\n

Endnu var Byen Slesvig i Beleiringstilstand, Helgesen var Commandant, jeg havde aldrig seet ham f\u00f8r, og netop han skulde v\u00e6re den F\u00f8rste, jeg m\u00f8dte, idet jeg traadte ind i Hotellet hos Madam Esselbach; den kraftige Skikkelse tildrog sig strax min Opm\u00e6rksomhed, hans Tr\u00e6k mindede ogsaa noget om det Portrait af ham, jeg havde seet; det maatte v\u00e6re Helten fra Frederiksstad, jeg traadte hen til ham, spurgte, om det var Commandanten: han svarede Ja, og da jeg derpaa n\u00e6vnede mit Navn, tog han sig strax venligt af mig, een af hans Officerer f\u00f8rte mig til Dannevirke og gav livlig og god Besked; Dronning<\/p>\n

Thyras m\u00e6gtige Jordvold syntes at have l\u00f8ftet sig igjen, jeg saae Ulvegrave med P\u00e6le og Huller; en heel Barakby stod endnu, Officerernes Huse der prangede med Glasvinduer, i et af disse havde nu Soldater deres Vagtstue.<\/p>\n

Aftenen tilbragte jeg hos Helgesen, han var venlig, j\u00e6vn og ligefrem, mindede mig i sit V\u00e6sen om Thorvaldsen; han n\u00e6vnede eet af mine Eventyr, der ret havde moret ham, og ganske characteristisk, det var netop: \u00bbden standhaftige Tinsoldat\u00ab.<\/p>\n

Ved Kronv\u00e6rket, foran Rendsborg, stode danske Soldater, jeg nikkede til dem, og de \u00e6rlige j\u00e6vne Karle forstod, at det var Danske, der sad i Vognen, de smilede og nikkede igjen; men Farten selv i Rendsborg og gjennem Byen var mig uhyggelig, det var, som jeg kj\u00f8rte igjennem en D\u00f8dsgrube, her hvor Opr\u00f8ret havde sin Kjerne. Alle f\u00e6le Minder kom mig i Tanke; Byen selv har altid seet mig skimlet og trykkende ud, nu var det en smertelig, uhyggelig F\u00f8lelse som Dansk at komme her. Paa Jernbanen fik jeg Plads hos en gammel Herre, han tog mig an for en \u00d8sterriger, roste disse, som han kaldte mine Landsm\u00e6nd, talte derpaa ondt om de Danske; jeg sagde ham, at jeg var Dansk, og vor Samtale var forbi; ilde Blik troede jeg rundt om at see; jeg aandede f\u00f8rst friere, da hele Holsteen og Hamborg med laae bag ved mig.<\/p>\n

Paa den hannoveranske Jernbane, i Vognen t\u00e6t op til min, l\u00f8d dansk Sang, danske Pige-Stemmer, en Blomsterbouquet fl\u00f8i ind til mig; min Bouquet igjen var kun i Ord:<\/p>\n

Paa Jernbaneflugt
\nLyder Sangen smukt!
\nDen friske, den bl\u00f8de, den danske Sang,
\nGj\u00f8r Hjertet stort og Barmen trang.<\/p>\n

Danmark og det Danske fyldte mig, omtonede mig saaledes hiin Side Elben. Saa dansk var jeg ikke f\u00f8r fl\u00f8iet ind i det tydske Land. I Leipzip og Dresden gjensaae jeg f\u00f8rst Bekjendte og Venner, de vare uforandrede, hjertelige og velsignede, M\u00f8dets Stund var glad og inderlig; det gjorde Sindet vel, at den tunge blodige Mellemtid var lagt tilbage. N\u00e6sten Alle erkjendte smukt det<\/p>\n

danske Folks Kraft og Sammenhold, den Styrke, der laae deri, og Enkelte udtalte: \u00bbde Danske havde Ret\u00ab. At der ogsaa vare dem, som havde en modsat Mening, er meget sandt, men disse udtalte det ikke. Jeg havde ingen Aarsag til at beklage mig, jeg saae og fornam et venligt Sind og en hjertensgod Stemming; ja, \u00bbTilf\u00e6ldets Poesi\u00ab, om jeg t\u00f8r gjentage dette Ord, gav selv sin Digtning til \u00c6re for den Danske. Jeg maa fort\u00e6lle den lille Begivenhed.<\/p>\n

I det smukke Maxen, nogle Miil fra Dresden, hos den gjestfrie Familie v. Serre, hvem jeg tidligere taknemligt har n\u00e6vnt og omtalt, havde jeg ikke v\u00e6ret i syv Aar; dengang, netop Aftenen f\u00f8r jeg reiste, fandt jeg paa en Spadseretour med Godsets Frue et lille L\u00e6rketr\u00e6, ikke st\u00f8rre, end at jeg kunde gjemme det i Lommen, det laae henkastet paa Veien, jeg tog det op, det var kn\u00e6kket. \u00bbDet stakkels Tr\u00e6!\u00ab sagde jeg, \u00bbdet maa ikke d\u00f8e!\u00ab og nu s\u00f8gte jeg rundt om os paa en Klippegrund en Kl\u00f8ft med en Plet Jord, hvori jeg kunde plante Tr\u00e6et! \u2013 \u00bbMan siger, jeg har en lykkelig Haand!\u00ab sagde jeg, \u00bbmaaskee groer det.\u00ab Kun heelt ude paa Klippeskrenten fandt jeg lidt Jord i en Steenrevne, her stak jeg Tr\u00e6et ned, gik og glemte saa den Begivenhed.<\/p>\n

\u00bbDeres Tr\u00e6 i Maxen groer ganske fortr\u00e6ffeligt!\u00ab fortalte mig i Kj\u00f8benhavn nogle Aar efter Maleren Dahl, der lige kom fra Dresden. I Maxen h\u00f8rte jeg nu Begivenheden med: den danske Digters Tr\u00e6, som det kaldtes og som det i Aaringer havde baaret til Indskrift.<\/p>\n

Tr\u00e6et havde f\u00e6stet R\u00f8dder, skudt Grene og var voxet stort, thi det blev pleiet op passet, Fru v. Serre havde ladet l\u00e6gge Jord rundt om det, senere faaet der et Stykke af Steenklippen spr\u00e6ngt, i den sidste Tid var en Sti anlagt t\u00e6t forbi og foran Tr\u00e6et stod den Indskrift: \u00bbden danske Digters Tr\u00e6\u00ab; under Krigen med Danmark havde det ingen Overlast lidt, det vilde af sig selv gaae ud, sagde man, aldrig kunde der blive Noget af det Tr\u00e6, en m\u00e6gtig Birk groede t\u00e6t ved, dens store Grene bredte sig hen over L\u00e6rketr\u00e6et, der alene derved maatte standses og forkomme. \u2013 Men en Dag, midt under Krigen, blev det et haardt Veir, Lynet slog ned, splintrede Birketr\u00e6et ned fra Klippen og \u2013 \u00bbden danske Digters Tr\u00e6\u00ab stod frit og ur\u00f8rt.<\/p>\n

Jeg kom tit Maxen, saae mit frodige Tr\u00e6, og t\u00e6t ved Stubben af den splintrede Birk. En ny Tavle prangede med Indskrift. Det var netop Major v. Serres F\u00f8dselsdag, alt Intelligent fra Dresden var der festligt samlet. Arbeiderne fra Godsets Marmorbrud og Kalkovne kom med Sange og Blomster.<\/p>\n

Paa enhver af mine Reiser har jeg et eget Held tit at noget S\u00e6rregent, noget Interessant m\u00f8der, og det var ogsaa Tilf\u00e6ldet paa Jernbanen mellem Leipzig og Dresden; der sad i Vognen hos mig en gammel Dame med en stor Madkurv paa Skj\u00f8det, ved Siden af hende en tolv Aars Kn\u00f8s, Henry, der tr\u00e6t af at have reist Nat og Dag l\u00e6ngselsfuldt saae efter Dresdens Taarne; til Genbo havde jeg en ung livlig Dame, der kj\u00e6kt udtalte om Kunst, Literatur og Musik, om hvilke hun syntes at vide sig god Besked; i flere Aar havde hun v\u00e6ret i England, de kom Alle fra Breda. \u2013 Under Togets Standsning, da jeg med to andre Reisende var traadt ud, gjettede vi paa, hvem hun kunde v\u00e6re, jeg antog hende f\u00f8rst for en Skuespillerinde, en Anden meente, hun var Gouvernante i en meget fornem engelsk Familie. Under Farten st\u00f8dte den gamle Dame sagte til mig og sagde: \u00bbdet er en M\u00e6rkv\u00e6rdig Person!\u00ab \u00bbHvem er hun?\u00ab spurgte jeg hurtigt. \u00bbDemoiselle -!\u00ab pludselig holdt hun inde, thi den unge Dame, der havde heldet sig ud af Vognen, talte igjen med os. Min Nysgjerrighed var betydelig sp\u00e6ndt. \u00bbAntoinette!\u00ab raabte Broderen til hende, \u00bbder har vi Dresden! \u2013 Antoinette!\u00ab \u2013 Da vi steg ud af Vognen, hviskede jeg til den Gamle, \u00bbhvo er den unge Dame,\u00ab og hemmelighedsfuldt hviskede hun, idet vi skiltes, \u00bbDemoiselle Bourbon.\u00ab Og hvo er Antoinette Bourbon, spurgte jeg i Dresden, og man fortalte, at saaledes kaldtes Datteren af den bekjendte Uhrmager i Genf, der fremtraadte som S\u00f8n af den ulykkelige Dauphin Ludvig den Sextende og Marie Antoinette, at B\u00f8rnene havde levet en Tid i England, opholdt sig nu i Breda, men kom imellem incognito til Dresden. En gammel fransk Dame, der f\u00f8lte sig forvisset om, at det var den virkelige Dauphins B\u00f8rn, levede med dem og for dem. Det fortalte man mig, det svarede til mit Reiseselskab, og vist er det, at Antoinettes Ansigt var kongeligt kj\u00e6kt, hun kunde nok ansees for at v\u00e6re Datter af Dauphines, eller idetmindste af en Mand, der havde Bourbonernes Ansigtstr\u00e6k.<\/p>\n

I Weimar var tomt, vidste jeg, alle Vennerne vare spredte omkring, Bes\u00f8get her og en Udvidelse af Reisen, gjemte jeg derfor til n\u00e6ste Aar.<\/p>\n

I Efteraaret hjemme erholdt jeg, den sjette October 1851, Titel som Professor.<\/p>\n

Ved Foraarets Komme, saasnart Skoven sprang ud, sprang jeg med, for at knytte Reisetraaden fast, hvor den sidst slap, og det var ved det kj\u00e6re Weimar; og Vennerne der hilsede mig saa trofast, Modtagelsen var saa inderlig, som altid, lige fra det storhertugelige Huus til de smaa Bekjendte og Venner overalt i Staden. Beaulieu de Marconnay var i den Mellemtid vi ikke havde seet hinanden, bleven Hofmarschal, Theaterintendant, var gift, havde et lykkeligt Hjem, hvori jeg, som i gamle Dage, optoges som Ven, som en Broder kunde jeg n\u00e6sten sige; et Par s\u00f8de B\u00f8rn legede allerede i Stuen, strakte deres smaa H\u00e6nder mod mig; og Huusmoderen selv stod som Husets gode beskyttende Aand; Lykke og Velsignelse boede herinde.<\/p>\n

Hvad der i\u00f8vrigt under dette mit Bes\u00f8g i Weimar traadte frem som en ny Erindrings-Bouquet, var Samlivet med Liszt, der, som bekjendt, er her ansat som Capelmester og af stor Indvirkning paa hele Theatrets musikalske Element. Den opgave, han is\u00e6r har stillet sig, er, at bringe frem dramatiske Compositioner af Betydning, der ellers maaskee vanskelig vilde komme paa de tydske Theatre, Weimar har saaledes givet Berlioz: \u00bbBenvenuto Cellini\u00ab, der ved Hovedpersonen har for Weimaranerne en Slags Interesse ved Goethes \u00bbBenvenuto\u00ab. Det er imidlertid Wagners Musik, der i h\u00f8i Grad tiltaler Liszt, og for dens Udbredelse og Erkjendelse virker han af alle Kr\u00e6fter, deels ved at bringe den paa Scenen, deels ved det skrevne Ord; han har udgivet paa Fransk en heel Bog om de to Compositioner \u00bbTannh\u00e4user\u00ab og \u00bbLohengrin\u00ab; den f\u00f8rste har allerede ved sit Sujet Betydning i det Weimarske, idet den slutter sig til R\u00e6kken af Th\u00fcringer-Sagnene, Scenen er paa og ved Wartburg. Wagner n\u00e6vnes som vor Nutids betydeligste Componist, Noget, jeg efter min j\u00e6vne naturlige F\u00f8lelse ikke kan erkjende, det forekommer mig, at al hans Musik er componeret gjennem Forstanden; jeg maa i Tannh\u00e4user beundre det magel\u00f8se vel declamerede Recitativ, saaledes hvor Tannh\u00e4user vender tilbage fra Rom og fort\u00e6ller sin Pilgrimsfart, det er henrivende! jeg erkjender det Storartede, det Malende i hele Tonedigtningen, men for mig mangler her Musikens Blomst: Melodie. Wagner har selv skrevet Texten til sine Operaer, og som Digter i denne Retning indtager han en h\u00f8i Plads; der er Afvexling, der er Situationer, Musiken selv var, jeg h\u00f8rte den f\u00f8rste Gang, en stor Tone-S\u00f8, der rullede hen over mig, betog mig aandelig og legemlig! Da seent paa Aftenen, efter Forestillingen af \u00bbLohengrin\u00ab, Liszt kom i Logen til mig, selv Liv og Flamme endnu sad jeg tr\u00e6t og betagen. \u00bbHvad siger De nu!\u00ab spurgte han; og<\/p>\n

jeg svarede: \u00bbjeg er halv d\u00f8d!\u00ab \u00bbLohengrin\u00ab synes mig et underfuldt susende Tr\u00e6, uden Blomst og Frugt. Man misforstaae mig ikke, min Dom over Musiken er desuden af ringe Betydning, men jeg forlanger i denne Kunst, ligesom i Poesien, de tre Elementer, Forstand. Phantasie og F\u00f8lelse, og denne sidste aabenharer sig i Melodier! Jeg seer i Wagner en Nutids t\u00e6nkende Componist, stor gjennem Forstand og Villie, en m\u00e6gtig Nedbryder af forkasteligt Gammelt, men jeg savner hos ham det Guddommelige som en Mozart og en Beethoven fik. Et stort, et dygtigt Partie taler som Liszt, M\u00e6ngden slutter sig i enkelte Steder til disse, jeg troer i Leipzig har Wagner en saadan Erkjendelse, men det var ikke saaledes tidligere; en Aften i \u00bbGewandthaus\u00ab for flere Aar tilbage. da jeg var der, gav man efter flere Nummere af forskjellige Componister, der blev st\u00e6rkt applauderet, Ouverturen til \u00bbTannh\u00e4user\u00ab, det var f\u00f8rste Gang jeg h\u00f8rte den, f\u00f8rste Gang jeg h\u00f8rte Navnet Wagner *)<\/p>\n

*) Wagner var ansat ved Orchesteret i Dresden, men tog Deel i de politiske Folkebev\u00e6gelser, og flygtede derpaa til Schweiz, hvor han nu lever i Z\u00fcrich.<\/p>\n

det Malende i hele denne Tonedigtning greb mig, og jeg br\u00f8d ud i Bifald \u2013 men jeg var saa godt som den Eneste, rundt om saae man paa mig, man hyssede, men jeg blev mit Indtryk af Musiken tro, klappede endnu engang og raabte \u00bbBravo\u00ab; men indvendig f\u00f8lte jeg Forlegenhed, Blodet kom mig op i Kinderne. Nu derimod klappede Alle der for Wagners \u00bbTannh\u00e4user\u00ab; jeg fortalte det til Liszt, og han og hele hans musikalske Omgivelse l\u00f8nnede mig med et \u00bbBravo!\u00ab, fordi jeg havde fulgt den rigtige F\u00f8lelse.<\/p>\n

Fra Weimar gik Reisen til N\u00fcrnberg! den electro-magnetiske Traad er ledet langs Banen! \u2013 mit Hjerte er dansk, som Nogens! det slaaer med st\u00e6rkere Slag ved mit F\u00e6drelands H\u00e6der! det fornam jeg her paa Jernbanen. Der sad i Vognen hos mig en Fader med sin S\u00f8n, Faderen pegede ud paa den electromagnetiske Traad. \u00bbDet er,\u00ab sagde han, \u00bben Opfindelse af en Dansk: \u00d8rsted!\u00ab Jeg var lykkelig ved at h\u00f8re til en Nation, der f\u00f8dte ham.<\/p>\n

N\u00fcrnberg laae foran, jeg har i een af mine Histories: \u00bbUnder Piletr\u00e6et\u00ab, givet en Afspeiling af den gamle praegtige Stad, ligesom ogsaa Reisen gjennem Schweiz og over Alperne har laant mig Baggrunden til denne Digtning. M\u00fcnchen havde jeg ikke bes\u00f8gt siden 1840, og da stod den, har jeg skrevet i \u00bben Digters Bazar\u00ab: som en Rosenstok, hvorfra aarligt nye Grene skyde ud, men hver Green er en Gade, hvert Blad er et Palais, en Kirke eller et Monument, nu var Rosenstokken bleven et pr\u00e6gtigt Tr\u00e6, fuldt udsprunget, een Blomst kaldtes Basilica, en anden Bavaria, og saaledes maatte jeg igjen udtale mig, da jeg af Kong Ludvig blev spurgt om Indtrykket af M\u00fcnchen. \u00bbDanmark har mistet en stor Kunstner og jeg en Ven!\u00ab udtalte han, og vor Samtale var om Thorvaldsen.<\/p>\n

M\u00fcnchen er for mig Tysklands interessanteste By, og det er Kong Ludvig is\u00e6r, som ved sin Kunstsands og en uendelig Virksomhed har bevirket dette. Ogsaa Theatret er i Blomstren; det eier en af Tydsklands dygtigste Theater-Intendanter, Digteren Dr. Dingelstedt; aarligt gj\u00f8r han Reiser til de betydeligste tydske Skuepladser og l\u00e6rer at kjende de sig der udviklende Talenter, bes\u00f8ger Paris og kjender Repertoirer, Theatrenes og Publicums Tarv. Det vil snart blive et M\u00f8nster-Repertoire, der frembydes paa Konge-Theatret i M\u00fcnchen; her er dertil \u00bbS\u00e6tten i Scene, en Opm\u00e6rksomhed for denne selv, der er aldeles ukjendt hjemme hos os, hvor man f. Ex. tager til \u00bbRegimentets Datter\u00ab, hvor Scenen er i Tyrol, Coulisser med Palmer og Cacter, lader \u00bbNorma\u00ab i den ene Act boe i Socrates\u2019s gr\u00e6ske Stue og i anden Act i Robinsons Palmehytte; man byder os Dag-Coulisser hvor Solen skinner ind ad, medens vi i Baggrunden har aaben Altan ud til m\u00f8rkeblaa Stjernehimmel! \u2013 Alt uden Tanke eller Opm\u00e6rksomhed og det i det Uendelige. Men hvem l\u00e6gger M\u00e6rke til Sligt, hvem bryder sig om Sligt, siges der, intet Blad anker derpaa! M\u00fcnchens Repertoire har Afvexling, her er Iver for at kjende Tidens betydeligste Frembringelse i de forskjellige Lande; med de der meest bekjendte Forfattere s\u00e6tter Theaterintendanten sig i Forbindelse; et h\u00e6drende Brev, jeg modtog fra ham, bragte os i Brevvexling, han \u00f8nskede Underretning om det danske Theater-Repertoire, med Hensyn til originale Stykker, omtalte i samme Brev den nu regjerende bayriske Konges Kjendskab til mine Skrifter og hans naadige Interesse for mig. Intendanten Dingelstedt blev saaledes Den, jeg strax bes\u00f8gte i M\u00fcnchen, han tildeelte mig \u00f8ieblikkelig en af de f\u00f8rste Loger i Theatret, den var under hele mit Ophold her til Afbenyttelse for mig og min Reisef\u00e6lle; han underrettede Kong Max om min Ankomst, og Dagen efter fik jeg Tilsigelse til Taflet paa Jagtslottet Starnberg, hvor hans Majest\u00e6t da opholdt sig. Geheimelegationsraad v. D\u00f6nniges afhentede mig; vi fl\u00f8i med Jernbane-Flugt og indtraf f\u00f8r Taflets Tid til det lille Slot, der ligger smukt ved en S\u00f8, som begr\u00e6ndses af Alperne, Kong Max er en ung, h\u00f8ist elskv\u00e6rdig Mand; paa det allernaadigste og venligste blev jeg modtagen af ham, han sagde mig, at mine Skrifter, navnlig \u00bbImprovisatoren\u00ab, \u00bben Digters Bazar, \u00bbden Lille Havfrue\u00ab og \u00bbParadisets Have\u00ab havde gjort et dybt Indtryk paa ham. Han talte om andre danske Forfattere, kjendte til Oehlenschl\u00e4gers og H. C. \u00d8rsteds Skrifter, han skattede det aandelige friske Liv i Kunst og Videnskab, der r\u00f8rte sig i mit F\u00e6dreland; v. D\u00f6nniges, der havde bereist Norge og Sj\u00e6lland, vidste han is\u00e6r om Sundets Pragt og vore sk\u00f8nne B\u00f8geskove: vidste om den Skat, vi fremfor Andre eie i det nordiske Mus\u00e6um.<\/p>\n

Ved Taflet h\u00e6drede Kongen mig med at udbringe en Skaal for min Musa, og da vi reiste os, indb\u00f8d han mig til en Seiltour; det var graat Veir, men Skyerne i Flugt; ved S\u00f8en laae en stor lukket Baad, pyntelige Roerkarle presenterede med Aarerne og snart og let glede vi hen over Vandet; jeg l\u00e6ste ombord Eventyret: \u00bbden grimme \u00c6lling\u00ab og under livlig Samtale om Poesie og Natur kom vi til en \u00d8, hvor just paa Kongens Befaling en smuk Villa blev bygget; t\u00e6t ved var gjennemgravet en stor H\u00f8i, man antog den for en K\u00e6mpegrav, som de hos os i Norden, her var funden Knokler og en Flintesteens Kniv. F\u00f8lget holdt sig noget tilbage, Kongen b\u00f8d mig tage Plads hos sig paa en B\u00e6nk t\u00e6t ved S\u00f8en, han talte om mine Digtninger, om Alt hvad Gud havde givet mig, talte om, hvor forunderligt Menneskenes Lod i Verden blev, og den Fortr\u00f8stning, der laae i at holde sig til Vor Herre. I N\u00e6rheden af, hvor vi sad, stod et stort blomstrende Hyldetr\u00e6, det gav Anledning tit at omtale den danske Dryade deri, som den aabenbarer sig i Eventyret \u00bbHyldemoer\u00ab, jeg fortalte om min seneste Digtning, den dramatiske Benyttelse af samme Person, og da vi gik Tr\u00e6et forbi, bad jeg om Tilladelse til at plukke een af dets Blomster til en Erindring om denne Stund; Kongen br\u00f8d selv een af og rakte mig, den gjemmes nu mellem kj\u00e6re Minder og fort\u00e6ller om Aftenen her.<\/p>\n

\u00bbVilde dog Solen skinne!\u00ab sagde Kongen, \u00bbDe skulde see, hvor smukt Bjergene her kunne lyse!\u00ab<\/p>\n

\u00bbJeg har altid Lykken med mig!\u00ab udbr\u00f8d jeg, \u00bbden vil vist skinne!\u00ab og i samme \u00d8ieblik kom virkelig Solen frem, Alperne skinnede i deiligt Rosenr\u00f8dt. Da vi siden seilede hjem, l\u00e6ste jeg paa S\u00f8en Historierne om \u00bben Moder\u00ab, \u00bbH\u00f8rren\u00ab og \u00bbStoppenaalen\u00ab.<\/p>\n

Det var en deilig Aften, Vandfladen blikstille, Bjergene bleve saa blaa, Sneetoppene glodede, det Hele var som et Eventyr.<\/p>\n

Ved Midnat naaede jeg M\u00fcnchen. Allgemeine Zeitung omtaler smukt dette Besog: \u00bbK\u00f6nig Max and der d\u00e4nische Dichter.\u00ab<\/p>\n

Fra M\u00fcnchen gik jeg til Schweiz, Lago di Como og Milano, denne By var endnu erkl\u00e6ret i Beleiringstilstand; da jeg skulde bort derfra, kunde man i \u00bbPolitiet\u00ab ikke finde mit Pas, jeg blev kaldet derop, en saadan Begivenhed var nok til at ford\u00e6rve mig hele min Reisegl\u00e6de. En aaben Skrivelse fra den \u00f8sterrigske Gesandt i Kj\u00f8benhavn, der anbefalede mig til de civile og milit\u00e6re Embedsm\u00e6nd kom mig nu til Nytte, man var meget forekommende, men mit Pas var ikke at finde; nu bragtes frem alle de, der vare modtagne, og jeg opdagede mit, ganske rigtigt henlagt efter sit Nummer, men dette var af Gensd\u2019armen nedskrevet urigtigt, svarede ikke til det, han havde sat paa mit Modtagelsesbeviis, Alt kom igjen i god Orden; men, som s\u00e6dvanlig, jeg skulde fremfor Andre have Plageri med mit Pas, det jeg paa Reisen, n\u00e6sten til det Komiske, vaager over.<\/p>\n

Tilbageveien gik over St. Gothard og Vierwaldst\u00e4dter-S\u00f8en, i hvis deilige Omgivelser jeg blev nogle Dage. Ved Schaffhausen sagde jeg Schweiz Farvel og tog igjennem Hjemmet for Auerbachs \u00bbDorfgeschichten\u00ab, det romantiske \u00bbSchwarzwald\u00ab. Sorte Kulminer udsendte her deres blaalige R\u00f8g, deilige Mennesker kom forbi, Bjergveien \u00bbdie H\u00f6lle\u00ab var et sandt Alpepartie.<\/p>\n

En gribende Scene blev jeg Vidne til paa en Jernbanestation imellem Freiburg og Heidelberg; en stor Skare Udvandrere til Amerika, Gamle og Unge, steg ind i Vognene, deres Sl\u00e6gt og Venner toge Afsked med dem, det var en Fortvivlelse, de grad h\u00f8it og jamrede. Jeg saae en gammel Kone klamre sig fast til en af Vognene, hun maatte rives l\u00f8s. Toget gik, hun kastede sig paa Jorden. Vi fl\u00f8i afsted fra denne Jammer, dette Hurraraab; altid vexlede Egnen for dem, som foer afsted, men de, som bleve tilbage, have kun Savnet og Sorgerne, hver Ting, der mindede dem om de Bortdragne.<\/p>\n

Heidelberg Slots-Ruin bes\u00f8gte jeg paa den friske, varme Sommerdag. Inde i Ruinens Stuer og Sale voxede Kirseb\u00e6rtr\u00e6er og Hyld, Fuglene fl\u00f8i qviddrende omkring, med Eet raabte en Stemme mit Navn; det var Kestner, den hannoveranske Gesandt i Rom, S\u00f8n af Werthers Lotte; han var i Bcs\u00f8g i<\/p>\n

Tydskland, det var vort sidste M\u00f8de, han d\u00f8de Aaret efter.<\/p>\n

Sidst i Juli var jeg igjen i Kj\u00f8benhavn, Hendes Majest\u00e6t Enkedronning Caroline Amalie h\u00e6drede mig med en naadig Indbydelse til Sorgenfri, jeg var her flere Dage, boede i afd\u00f8de Geheimeraad Adlers V\u00e6relser; mange Livserindringer fra Barndomstiden til disse lysere og bedre Dage gik gjennem min Sj\u00e6l der b\u00f8iede sig taknemlig mod den kj\u00e6erlige Gud.<\/p>\n

Egnen rundt herom, den jeg tidligere kun flygtigt havde seet, blev jeg nu mere kjendt med; jeg l\u00e6rte endmere at skatte det fromme hjertenskj\u00e6re Gemyt hos den i Sorg pr\u00f8vede \u00e6dle Dronning.<\/p>\n

Jeg havde for Casino skrevet Eventyr-Comedien:\u00bbHvldemoer\u00ab; Directeuren og alle Spillende lovede sig s\u00e6rdeles meget af denne Digtning; den blev ved f\u00f8rste Forestilling modtagen med stort Bifald, hvori dog blandede sig nogen Hyssen, men saadant fandt i den sidste Tid altid Sted efter ethvert nyt Arbeide, \u00bbDagbladet\u00ab udtalte sig venligt og erkjendende derom, men \u00bbden Berlingske Tidende\u00ab og \u00bbFlyveposten\u00ab der ellers altid var meget mildtd\u00f8mmende ogsaa mod mig. br\u00f8d ganske Staven over dette Arbeide og kunde aldeles ikke finde Sammenh\u00e6ng deri; jeg svarede med at fort\u00e6lle Indholdet, der danner en ganske vel udt\u00e6nkt Lille Historie. Derimod fandt jeg Paaskj\u00f8nnelse hos de Fleste af yore Digtere. Heiberg og Ingemann tilskrev mig hver et meget smukt anerkjendende Brev, Pastor Boye udtalte sig saa varmt, saa inderligt, og jeg troer, at \u00bbHyldemoer\u00ab var det eneste Stykke, han nogensinde gik at see i Casino. Men Bladcritiken i Almindelighed \u00f8vede sin Magt og k\u00f8lnede Folks Interesse; jeg kom ved denne Leilighed til den Overbeviisning, at mine Landsm\u00e6nd ikke have stor Sands for det Phantastiske, de vilde ikke stige for h\u00f8it, men blive paa Jorden og ern\u00e6re sig redelig ved tarvelige dramatiske Retter, lige efter Kogebogen. Directeur Lange vedblev imidlertid at give Stykket, og lidt efter lidt klaredes det og blev tilsidst optaget med udeelt Bifald. Ved een af Forestillingerne kom jeg til at sidde i N\u00e6rheden af en gammel, brav Mand fra Landet, allerede i f\u00f8rste Scene af Stykket, hvor Elementaanderne optr\u00e6de, vendte han sig om til mig, som han ikke kjendte, og indledende sagde han, \u00bbdet er da noget forbandet T\u00f8i at hitte Rede i! \u2013 \u00bbJa, det er jo lidt sv\u00e6rt,\u00ab svarede jeg, \u00bbmen siden bliver det tydeligere, saa kommer der en Barbeerstue, hvor der barberes og en heel Deel om Kj\u00e6rlighed!\u00ab \u00bbNaa, saa det gj\u00f8r der!\u00ab sagde han. Da Stykket var endt, havde det tiltalt ham s\u00e6rligt, eller ogsaa var han kommen efter, at jeg var Forfatteren, thi nu vendte han sig om mod mig og forsikkrede: \u00bbdet er et overmaade rart Stykke, og meget forstaaeligt, det er bare Begyndelsen, der har sine Vanskeligheder til man kommer ind i dem!\u00ab<\/p>\n

Paa det kongelige Theater opf\u00f8rtes i Februar 1853 \u00bbN\u00f8kken; Professor Gl\u00e4ser havde over denne Digtning udgydt en Fylde af Melodier, en nordisk Tone klang i disse, og det erkjendtes.<\/p>\n

I Pintsen forlod jeg Kj\u00f8benhavn, tog ud til Ingemann, i den friske Skovnatur, til det Hjem, hvorhen mit Hjerte, lige fra Skoletiden i Slagelse, stadigt hver Sommer drog mig. Alt der, og Hjerterne med, var uforandret, \u2013 Vandre-Svanen, hvor vidt den flyver om, flyver altid igjen til det gamle kjendte Sted ved Skovs\u00f8en, og jeg har dens Natur.<\/p>\n

Ingemann er vist vor meest folkelige Digter, hans Romaner, Critiken strax vilde gnave Livet af, staae levende og l\u00e6ste: de ere tr\u00e6ngte ind hos H\u00f8ie og Lave i de nordiske Riger, dem l\u00e6ser den danske Bonde og faaer derved kj\u00e6r sit F\u00e6dreland og dets historiske Minder, en dyb Accord klinger her fra hver Digtning, selv fra de mindre af disse og for at n\u00e6vne en saadan, der sjeldnere omtales: \u00bbden stumme Fr\u00f8ken\u00ab, det er her, som om Digtningens Tr\u00e6 gjennemsusedes af \u00d8ieblikkets store Bev\u00e6gelser, dem vi Alle have fornummet, og som vore B\u00f8rneb\u00f8rn ville h\u00f8re dem af de Gamles Mund. Ingemann har hertil Humor og Digterens evig unge Hjerte! Det er lykkeligt at kjende en Natur som hans, og endnu lykkeligere at vide, at have i ham en pr\u00f8vet, trofast Ven!<\/p>\n

I den billedsmykkede Stue, her, hvor Lindetr\u00e6erne skygge udenfor og S\u00f8en skinner blank og blaa, hvor Alt n\u00e6sten endnu er, som da jeg fra Slagelse Skole, som Discipel, kom her en deilig Sommerdag, b\u00f8iede sig nu til en heel broget Krands en Digtning for mig herinde, Erindringen om Alt hvad jeg saae, levede og vandt i den Lange Mellemtid, det Meeste af mit Livs Eventyr.<\/p>\n

Foraaret begyndte saa smukt dette Aar, hilsede mig med gr\u00f8nne Skove og Nattergale-Sang, \u2013 og snart var alt dette kun en tom Herlighed; \u2013 tunge, angstfulde Dage ventede. Cholera udbr\u00f8d i Kj\u00f8benhavn, jeg var ikke l\u00e6ngere i Sj\u00e6lland, men h\u00f8rte om alle Sygdommens R\u00e6dsler og D\u00f8dsbud, det f\u00f8rste for mig n\u00e6re, smertelige, var om Digteren, Pastor Boye. I de sidste Aar kom han mig saa inderlig, saa erkjendende im\u00f8de, jeg havde faaet ham saa hjertelig kj\u00e6r.<\/p>\n

En af de piinligste, smerteligste Dage i denne bittre Tid var netop en Dag, der skulde v\u00e6re viet til Gl\u00e6de og Munterhed. Jeg var paa Glorup, Grev Moltke-Hvitfeldt feirede sit S\u00f8lvbryllup, jeg var den eneste Fremmede, der var indbudt, og det alt for Aar og Dag siden; alle Godsets B\u00f8nder vare Gjester, jeg troer her samledes over sexten Hundrede, Alt var rigt og festligt med Dands og Lystighed, Musiken klang, Flagene vaiede, Rakketerne stege og midt under denne Jubel fik jeg Brev om, at et par af mine Venner vare bortrevne. D\u00f8dsengelen gik fra Huus til Huus; nu sidste Aften standsede den ved Hjemmets Hjem for mig, Collins Gaard. \u00bbVi ere, idag Alle, flyttede andetsteds hen.\u00ab skrev man, \u00bbGud veed, hvad der forestaaer i n\u00e6ste D\u00f8gn!\u00ab Det var, som fornam jeg Budskab om, at Alle, hvem mit Hjerte var voxet fast til, skulde rives bort; jeg laae i Graad paa mit Kammer, udenfor klang lystig Dandsemusik og Hurra, Raketterne lyste, det var ikke til at udholde. Daglig lod nye S\u00f8rgebudskaber; ogsaa i Svendborg udbr\u00f8d Cholera, min L\u00e6ge, mine Venner, Alle raadede de mig til at blive paa Landet; i Jylland stod mere end eet gjestfrit Huus mig aabent.<\/p>\n

En stor Deel af Sommeren tilbragtes nu hos Michael Drewsen paa Silkeborg; en Skildring af denne naturskj\u00f8nne Egn, der minder om Schwarzwald, Skov-Fylde og Skotlands storartede Hede-Eensomhed, har jeg givet med alle dens Minder og Sagn.<\/p>\n

Hvor Klostret stod ved S\u00f8ens Siv,
\nBag Hedens Lyng og tunge Veie,
\nNu r\u00f8rer sig et virksomt Liv,
\nDe store M\u00f8llehjul sig dreie.
\nEn lille Kj\u00f8bstad alt her groer,
\nMod Aaen Ellene sig b\u00f8ie,
\nI Danskens H\u00f8iland \u00d8rnen boer,
\nN\u00e6r Hedens tusind\u2019 K\u00e6mpeh\u00f8ie.<\/p>\n

Et Stykke Danmarks Deilighed
\nEr Silkeborg, det maa man love,
\nDer Guden-Aa faaer Leilighed,
\nAt see sig om i dybe Skove.
\nN\u00e6r Aaen Himmelbjerget staaer,
\nDet staaer saa fast, som Norges Dovre;
\nI Mosen Storken kulsort gaaer.
\nDer er saa smukt og godt derovre!<\/p>\n

Midt i denne deilige Natur, og i et gjestfrit Hjem, gik jeg dybt s\u00f8rgmodig om, mit Hjerte var inderligt bedr\u00f8vet; jeg kom I en nerveus, lidende Tilstand, i Uvishedens Qval. Naar Posthornet klang, l\u00f8b jeg afsted for strax at faae Breve og Aviser, jeg var ved at synke i de Minutter, jeg maatte vente; jeg var forpiint, trykket, sj\u00e6lesyg, og saasnart derfor Sygdommen i Kj\u00f8benhavn tog saaledes af, at man meente jeg kunde komme tilbage, skyndte jeg mig til de kj\u00e6re Mennesker, hvem jeg havde t\u00e6nkt aldrig mere at gjensee.<\/p>\n

I Foraaret, kort f\u00f8r Epidemien udbr\u00f8d, var min brave Forl\u00e6gger, Cancelliraad Reitzel, d\u00f8d; med sand Deeltagelse, der gik over til Venskab, havde vi, under hele min Forfattervirksomhed, sluttet os til hinanden; hans sidste Foretagende blev Bestemmelsen om at levere i en billig Udgave mine \u00bbSamlede Skrifter\u00ab; i Tydskland var allerede syv Aar tidligere en \u00bbGesammt-Ausgabe\u00ab givet, og med denne fulgte: \u00bbdas M\u00e4rchen meines Lebens,\u00ab, en Skizze kun, men som i Udlandet blev optagen med udeelt Interesse og Deeltagelse; \u00bbMagazin f\u00fcr die Literatur des Auslandes\u00ab giver en gjennemgaaende h\u00f8it h\u00e6drende Anmeldelse: \u00bbdie Literatur hat in Goethes Wahrheit und Dichtung, Rousseaus Bekenntnisse und in Jung-Stillings Leben fast die einzigen Besitzth\u00fcmer der Art aufzuweisen, aber k\u00fcnftig wird Andersens neuestes Werk: \u00bbdas M\u00e4rchen meines Lebens\u00ab unzweifelhaft mit zu denselben gez\u00e4hlt werden.\u00ab Det er med hver af de to sidstn\u00e6vnte Forfatteres Selvbiographie, at min Bog sammenstilles og hjertelig erkjendes. Det samme har jeg erfaret fra England og Amerika, hvorhen den er baaren ved Overs\u00e6ttelse af Mary Howitt og Dr. Spillan; paa Dansk skulde nu ogsaa den Lykke tildeles mig, endnu ung og frisk i Sindet, at udgive mine samlede Skrifter; et \u00d8nske af Betydning, idet jeg da kunde ordne og tillige bortkaste een og anden altfor bladl\u00f8s Green; min Selvbiographie vilde dertil stille det Hele i sit rette Lys. Jeg vilde give ikke den tidligere Skizze, men den hele friske fulde Erindring af hvad jeg levende f\u00f8lte og vandt! Et Slags Fremstilling af de mange Betydelige, mit Livs Vei f\u00f8rte mig sammen med, Indtrykkene fra min Tid og hele Omgivelse, vilde jeg troe, som optegnede for en kommende Sl\u00e6gt, maatte have et Slags tidshistorisk Interesse, ligesom ogsaa en simpel Fremstilling af, hvad Gud lod mig pr\u00f8ve og overvinde, vilde styrke mangt et k\u00e6mpende Talent.<\/p>\n

I Efteraaret 1853 blev Arbeidet begyndt, netop i de Dage i October Maaned var det fem og tyve Aar, siden jeg blev Student; det var blevet Skik og Brug i de sidste Aaringer, at hvert Hold feirede sin S\u00f8lv-Artiumsfest, om jeg saaledes t\u00f8r kalde den. Det Interessanteste ved hele Festen var det f\u00f8rste M\u00f8de i Forsamlings-Salen, det, at gjensees med saa Mange, man i saa lang Tid ikke havde m\u00f8dt; Nogle vare blevne tykke og ukjendelige, Andre gamle og graahaarede, men Ungdomssind lyste dette \u00d8ieblik ud af alle \u00d8ine, dette M\u00f8de var for mig egentlig Bouquetten; ved Bordet blev holdt Taler og flere Sange sungne, ee, jeg havde skrevet, udtalte ganske min Stemning, og som det viste sig ogsaa de Andres; her er den:<\/p>\n

Saa er vi sammen da igjen ved Bordet,
\nSidst var det ved det store, gr\u00f8nne Bord,
\nOg der hver af os skulde f\u00f8re Ordet,
\nHer kun Enhver, som vil, skal have Ord,
\nOg give Taler, Viser eller Stemme,
\nEnhver jo giver efter sine Kaar;
\nOg nu er vi gemytlige og hjemme,
\nVi er Studenter fem og tyve Aar.
\nVel m\u00f8des vi i Ny og N\u00e6 paa Gaden,
\nAt sige, naar i samme By vi boe,
\nMen de, som leve langt fra Vagtparaden,
\nKan knap paa M\u00f8de og paa Venskab troe,
\nDerfor l\u00f8d Opraab, derfor skete Manen
\nOm M\u00f8de her, som der i Brevet staaer,
\nChampagnen knalder nu paa Skydebanen,
\nHer er vi efter fem og tyve Aar!<\/p>\n

Historien har faaet rige Blade,
\nFra dengang vi til Artiums-Bordet gik,
\nErindringer, de tunge og de glade,
\nFor Verden og os selv, staae for vort Blik:
\nSaa rig en Tid, at vi kan kaldes Gamle,
\nOg i vort Hjem, hvor Br\u00f8dfrugt-Tr\u00e6et staaer,
\nVi kan i Kredsen, som vi om os samle,
\nFort\u00e6lle om de fem og tyve Aar!<\/p>\n

De Fleste af os fik en lille Kone,
\nMaaskee en stor, og det er ogsaa godt,
\nOg saa en B\u00f8rneflok omkring sin Throne,
\nOg man er rig, selv om man har det smaat;
\nOg har man Aands og Legems Mad og Drikke,
\nMan har sin egen Kraft, hvordan det gaaer,
\nOg saa har man en Ven, man veed det ikke,
\nVi er saa mange fra det samme Aar!<\/p>\n

Mens Tidens Aand er gjennem Verden draget,
\nVi voxe meer til Hjemmets Jordbund fast,
\nDet bruste om os under Vingeslaget,
\nHver Gang det Gamle for det Nye brast;
\nMen Eet ei brast, og derom vil vi sjunge:
\nVort Baand, der fra Examens-Bordet naaer.
\nOg nu er vi iaften Alle unge,
\nStudenter kun paa fem og tyve Aar!<\/p>\n

En smuk og aandfuld Skaal udbragtes derpaa af Professor Clausen for Paludan-M\u00fcller og mig, de to Digtere, der af Aarets Studenter havde h\u00e6vdet sig en fremtr\u00e6dende h\u00e6derlig Plads i Literaturen.<\/p>\n

Nogle Dage efter underrettedes jeg om ved en trykt Circulaire:<\/p>\n

\u00bbMellem dem af Studenterne fra 1828, som bleve l\u00e6ngst samlede ved Festen den 22de October, yttredes \u00d8nsker om et f\u00e6lleds Foretagende, som skulde bevare Mindet om det Aar, der havde forenet os. Efter nogen Overveielse bleve vi enige om at gaae ud fra Tanken om Aarets \u00bbfire store og tolv smaa Poeter\u00ab, og stifte et Legat, under Navn af det Andersen-Paludan-M\u00fcllerske Legat, som i Tiden, naar det ved aarlige Bidrag havde naaet en passende St\u00f8rrelse, skulde anvendes til Underst\u00f8ttelse for en dansk Digter, som ikke havde offentlig Ans\u00e6ttelse.\u00ab *)<\/p>\n

*) Indbydernes Navne: A. Skrike, M. J. Hammerich, Fr. Barfod, L. J. Bruun, F. Liebenberg, C. Rothe, J. P. Trap.<\/p>\n

Hvorvidt og til hvad dette vil udfolde sig, ligger i Frentiden, men Gl\u00e6den har jeg over Tanken derved, den er en Erkjendelse, en Hyldest af danske Studenter, af Kammerater fra eet og samme Studenter-Aar.<\/p>\n

Reiselivet er mig som et forfriskende Bad for Aand og Legeme; et Par Uger i det kommende Aar tog jeg bort, for i Wien, Triest og Venedig at nyde Foraaret i sin Friskhed; kun tre, fire Livsbilleder herfra af Betydning ere nedtegnede.<\/p>\n

Kirseb\u00e6rtr\u00e6erne blomstrede i det kj\u00e6re sachsiske Hjem i Maxen, Kalkovnene dampede, K\u00f6nigstein, Lilienstein og alle disse Bjerge i det Smaa l\u00f8ftede sig og vinkede; det var igjen, som der kun laae en lang Vinternat \u2013 men med en f\u00e6l Choleradr\u00f8m imellem, \u2013 siden jeg stod her sidst; jeg troede at see den samme Blomstren, de samme Skyer og Skygger, det samme gjestfrie Hjem og de kj\u00e6re Venner. \u2013 Paa Dampens Vinger gik det i Flugt igjennem Bjerge, over Dale, Stephans-Taarnet \u00f8inedes, og i Keiserstadan, efter mange Aar, skulde jeg m\u00f8des igjen med Jenny Lind-Goldschmidt. Hendes Mand, som jeg f\u00f8rste Gang her saae, kom mig hjerteligt im\u00f8de, en kraftig, lille S\u00f8n stirrede paa mig med store \u00d8ine. Jeg h\u00f8rte hende igjen Synge; det var den samme Sj\u00e6l, det samme Tonev\u00e6ld! Tauberts lille Sang: \u00bbIch muss nun einmal singen, ich weis nich warum,\u00ab er som bleven til paa hendes L\u00e6ber, det var den jublende qviddrende Fugl, saaledes kan ikke Nattergalen fl\u00f8ite, Droslen ikke trille, der maa en Barnesj\u00e6l deri, en Tanke-Sj\u00e6l, den maa synges af Jenny Goldschmidt. Det er det dramatiske Foredrag, det dramatiske Sande, der udgj\u00f8r hendes Magt, hendes Storhed, og kun i Concert-Salen i den der foredragne Arie og Vise lader hun os h\u00f8re det, \u2013 hun har forladt Scenen \u2013 det er en Synd mod Aanden, det er at opgive sin Mission \u2013 det Gud vil! Bedr\u00f8vet og dog glad, underlig tankefuld \u2013 fl\u00f8i jeg mod Illyrien, Landet hvor Shakspeare har henlagt saa mange ved ham ud ud\u00f8delige Scener, Landet hvor Viola finder sin Lykke.<\/p>\n

Det er et overraskende deiligt Skue ved Solnedgang, som jeg saae det, pludseligt fra den h\u00f8ie Fjeldrand at see dybt under sig det r\u00f8dstraalende Adriaterhav; Triest laae ved denne Belysning end mere m\u00f8rk, Gaslamperne vare netop blevne t\u00e6ndte, Gaderne straalede i Ildcontour, det var fra Vognen et Skue ned, som fra en Luftballon i sin langsomme Dalen; det skinnende Hav, de straalende Gader, seet i disse faa Minuter, beholdes gjennem Aaringer.<\/p>\n

Fra Triest er man ved Dampskib paa sex Timer i Venedig. \u00bbEt s\u00f8rgende Vrag paa Vandet\u00ab var Indtrykket, det gjorde paa mig, da jeg f\u00f8rste, Gang 1833 var her, nu kom jeg her igjen, s\u00f8syg fra D\u00f8ninger paa Adriaterhavet, det forekom mig, som jeg slet ikke slap i Land, men kun fra et mindre over i et st\u00f8rre Fart\u00f8i, det eneste Hyggelige syntes mig kun det, at nu ved Jernbane-Moloen var den tause By bleven forenet med det levende Fastland. \u2013 Venedig, seet i Maaneskin, er et deiligt Skue, en underlig Dr\u00f8m, v\u00e6rd at kjende, de lydl\u00f8se Gondoler glide som Charons Baade mellem de h\u00f8ic Paladser, der speile sig i Vandet, men ved Dagen er her uskj\u00f8nt, Canalerne have et smudsigt Vand, hvori flyder Kaalstokke, Salatblade og alskens Ting, Vandrotterne komme fra Husenes Revner, Solen br\u00e6nder hedt ned mellem Murene.<\/p>\n

Glad fl\u00f8i jeg paa Dampen fra den vaade Grav, henover det uendelige Dige, omgivet af skimlet gr\u00f8nne Vandstriber og Sandflager; paa Fastlandet hang Viinl\u00f8vet i festlige Guirlander, den sorte Cypres pegede mod den blaa Luft, Verona var Reisens Maal den Dag. I det varme Solskin sad her paa Amphi- theatrets Trin nogle hundrede Mennesker, de fyldte ikke stort, de saae Skuespil, der opf\u00f8rtes paa et mid herinde opreist Theater, med malede Coulisser, seet ved italiensk Solskin. Orchestret spillede Dandse-Musik, det Hele havde noget saa Travesterende, noget saa ynkeligt Nutids her paa Rest af den svundne romerske Old.<\/p>\n

Under mit f\u00f8rste Bes\u00f8g i Venedig fik jeg der et Skorpionsstik i Haanden, nu i Nabobyen, som Verona er bleven det ved Jernbanen, skulde jeg friste samme Skj\u00e6bne, jeg fik et Stik paa Hals og Kind, det br\u00e6ndte, det hovnede, jeg var meget lidende, og saaledes saae jeg Garda-S\u00f8en, det romantiske Riva med sin frodige Viinl\u00f8vsdal, men Smerte og Feber drev mig afsted. Vi kj\u00f8rte om Natten i det klareste Maaneskin en vild romantisk Vei, en af de skj\u00f8nneste, jeg har seet, et Natur-Maleri, som ikke en Salvator Rosas Phanthasie kunde skabe paa L\u00e6rredet. Jeg har Indtrykket deraf, som af en deilig Dr\u00f8m midt i en Smertens Nat.<\/p>\n

Lidt over Midnat naaede vi Trient, der fremb\u00f8d hele Italiens Uhyggelighed for de Reisende. Venten ved Porten til en Gensd\u2019arm langsomt kom og affordrede Pas, det man i den m\u00f8rke Nat maatte give ud i fremmed Haand, med L\u00f8fte om at erholde det igjen n\u00e6ste Morgen tidlig, uden Billet, uden Beviis, ganske uden al Tilhold i det passtrenge \u00d8sterrigske; saa sl\u00e6bede man hen ad store, b\u00e6lm\u00f8rke Gader til et palaisagtigt, men som udd\u00f8dt Hotel, hvor efter lang Banken og Larmen kom en dvask halvkl\u00e6dt Cameriere, der f\u00f8rte os op ad kolde, brede Trapper, ad Lange Gange og skumle Corridorer, ind i en stor, h\u00f8i gammel Sal med to opredte Senge, hver til en heel Familie med B\u00f8rn; en s\u00f8vnig Lampe stod paa det skovede Marmorbord, D\u00f8rene kunde ikke lukkes, man saae gjennem dem ind i store Sale, ogsaa med Senge til hele Familier; der var Blindd\u00f8re i Tapeterne, L\u00f8ntrapper og r\u00f8d Viin spildt paa Gulvet, livagtig at see som Blodpletter. Det var Omgivelsen, det var Stedet den sidste Nat i Italien. Saarene br\u00e6ndte, Blodet br\u00e6ndte, der var ikke Tanke om S\u00f8vn og Hvile, endelig blev det Morgen, Bj\u00e6lderne klang paa Veturinens Heste, og vi fl\u00f8i fra Trient og dets n\u00f8gne Morb\u00e6rtr\u00e6er. Bladene vare plukkede af og bragt til Torvs. Over Brenner, gjennem Innsbruck, naaede vi M\u00fcnchen.<\/p>\n

Her fandt jeg Venner, Omhu, Hjelp. Kongens L\u00e6ge, den elskv\u00e6rdige, gamle Geheimeraad Gietl tog sig paa det Hjerteligste og meest deeltagende af mig; og efter fjorten noget pinefulde Dage var jeg istand til at modtage den kongelige Indbydelse til Slottet Hohenschwangau, hvor Kong Max og hans Gemalinde tilbragte Sommertiden.<\/p>\n

Der kunde digtes et Eventyr om Alperosens Alf, der fra sin Blomst flyver gjennem Hohenschwangaus billedmalede Sale, hvor han seer Noget, som er endnu skj\u00f8nnere end hans Blomst.<\/p>\n

Mellem Alperne og Floden Lech i en aaben, frodig Dal, mellem to klare, m\u00f8rkegr\u00f8nne S\u00f8er, den ene noget h\u00f8iere end den anden, h\u00e6ver sig paa et Marmorbjerg Slottet Hohenschwangau, f\u00f8r stod her Borgen Schwanstein; Welfer, Hohenstaufer og Schyrer vare engang dets Herrer, deres Bedrifter leve endnu her i Billeder, malede paa Slottets V\u00e6gge. \u2013 Kong Max har, som Kronprinds, ladet Slottet restaurere og blive til den Pragtbolig, den nu er.<\/p>\n

Intet af Slottene ved Rhinen er deiligt som Hohenschwangau og ingen har der en Omgivelse som dette, den udstrakte Dal og de sneed\u00e6kkede Alper. Pr\u00e6tigt l\u00f8fter sig den h\u00f8it hv\u00e6lvede Port, hvor to Ridderskikkelser staae med Baierns og Schwangaus Vaabenbillede, Rude og Svane. I Slotsgaarden, hvor Vandstraalen springer fra Muren, der pranger med Madonnas Billed, malet al fresco, skygge tre m\u00e6gtige Lindetr\u00e6er, og i Haven, mellem en Fylde af Blomster, hvor de deiligste Rosen svulme i det Gr\u00f8nne, troer man at gjenfinde Ahambras L\u00f8vebr\u00f8nd; det iiskolde, friske V\u00e6ld l\u00f8fter endnu paa denne H\u00f8ide sin Straale fyrretyve Fod i Veiret.<\/p>\n

Digtningens levende Ord udtaler over Slottets Indgang sin Hilsen:<\/p>\n

\u00bbWillkommen, Wandrer, holde Frauen,
\nDie Sorge giebt dahin,
\nLasst eure Seele sick vertrau\u2019n
\nDer Dichtung heiterem Sinn.\u00ab<\/p>\n

En Vaabenhal, hvor gamle Rustninger med Hjelm og med Landse synes levende Ridder-Skikkelser, er det f\u00f8rste Sted, man tr\u00e6der ind i, og nu aabne sig en R\u00e6kke rigtmalede Sale, hvor selv Vinduernes brogede Glas fort\u00e6lle Legender og Historier, hvor hver V\u00e6g er som en heel Bog, der melder om forsvundne Tider og Mennesker.<\/p>\n

\u00bbHohenschwangau er den smukkeste Alperose, jeg saae her i Bjergene; gid den ogsaa altid her blive Lykkens Blomst.\u00ab Disse Ord paa Tydsk nedskrev jeg der i et Album, de ere og blive ogsaa i mit Hjerte.<\/p>\n

Her tilbragte jeg et Par deilige, lykkelige Dage! Kong Max modtog mig, om jeg t\u00f8r sige det, som en kj\u00e6r Gjest, den \u00e6dle, aandfulde Konge viste mig saa stor Deeltagelse og Naade; her var godt og velsignet. Dronningen, en f\u00f8dt Prindsesse af Preussen, af sjelden Skj\u00f8nhed og elskelig Qvindelighed, blev jeg af Hans Majestaet selv forestillet for. Efter Taflet, den f\u00f8rste Dag, kj\u00f8rte jeg med Kongen i en Lille aaben Vogn en ganske deilig Tour, vist et Par Mile, heelt ind i det \u00f8sterrigske Tyrol, og denne Gang var jeg fri for Sp\u00f8rgen og Pas, der er mig en Plage, ingen Standsning m\u00f8dte; deilig malerisk vexlede Egnen, Landboere stode paa Veiene, hilsende Kongen; de Kj\u00f8rende, vi m\u00f8dte, holdt, imedens Hans Majest\u00e6t drog forbi. Et Par Timer varede denne deilige Fart mellem de solbelyste h\u00f8ie Bjerge, og i al den Tid talte med mig Kongen, saa deeltagende, om \u00bbDas M\u00e4rchen meines Lebens\u00ab, det han nylig havde l\u00e6st, og spurgte om flere af de deri n\u00e6vnte danske Personer, udtalte dertil, hvor smukt og godt nu Alt var for mig, hvilken glad F\u00f8lelse jeg maatte have, efterat have overvundet saa Meget og endelig tilk\u00e6mpet mig al Erkjendelse.<\/p>\n

Jeg sagde, at mit Liv virkelig tidt forekom mig som et Eventyr, saa rigt, saa forunderligt vexlende, jeg havde pr\u00f8vet det at v\u00e6re snart fattig og eensom, snart i rige Sale; jeg kjendte at v\u00e6re haanet og at v\u00e6re h\u00e6dret, \u2013 selv denne Stund, nu jeg ved en Konges Side fl\u00f8i mellem de solbelyste Alper, var et Eventyr-Capitel i mit Liv!<\/p>\n

Vi talte om Skandinaviens nyeste Literatur, jeg n\u00e6vnede Salomon de Caus, Robert Fulton og Tycho Brahe, hvorledes Digtekunsten i vor Tid drog frem disse Tidens L\u00f8ftere. Aand, Hjerte og Gudsfrygt lyste i al den \u00e6dle Konges Tale; det var og er mig een af de uforglemmelige Timer her.<\/p>\n

Om Aftenen l\u00e6ste jeg for det kj\u00e6re Kongepar Historierne: \u00bbUnder Piletr\u00e6et\u00ab og \u00bbDet er ganske vist\u00ab. Med v. D\u00f6nniges besteg jeg et af de n\u00e6re Bjerge; saae den deilige, storartede Natur. \u2013 Altfor hurtig henfl\u00f8i Tiden.<\/p>\n

Dronningen forundte mig at skrive nogle Ord i sit Album; Keisere og Kongers Navne straalede der, og mellem disse et fra Videnskabernes Rige, Professor Liebig, hvis hjertelige, indtagende Personlighed jeg i M\u00fcnchen havde l\u00e6rt at kjende og faae kj\u00e6r.<\/p>\n

Bl\u00f8d om Hjertet, dybt taknemlig mod det elskelige Kongepar, forlod jeg Hohenschwangau, hvor der blev sagt mig, jeg atter skulde v\u00e6re velkommen. En stor Bouquet af Alperoser og Forglemmigei f\u00f8rte jeg med mig i Vognen, som kj\u00f8rte mig til F\u00fcssen. Fra M\u00fcnchen gik Hjemveien over Weimar.<\/p>\n

Carl Alexander havde tiltraadt Regjeringen; han opholdt sig just paa Slottet \u00bbWilhelmsthak\u00ab ved Eisenach, hvorhen jeg tog og tilbragte rige, lykkelige Dage hos den \u00e6dle Fyrste, I denne uendelig deilige Natur midt i Th\u00fcringerskoven.<\/p>\n

Det gamle Wartburg, paa hvis Opbyggelse ganske i dets oprindelige Stiil den nu regjerende Storhertug i en R\u00e6kke af Aar har anvendt store Summer af sin egen Formue, stod nu saagodt som fuldendt, med pr\u00e6gtige Billeder paa Murene der meldte Slottets Sagn og Historie. Minnesangersalen i sin Fortids Storhed stod allerede med S\u00f8iler\u00e6kkerne, og hvilken Udsigt her over Skov og Bjerge, hele Sceneriet fra Minnesangertiden: Venusbjerget, hvor Tannh\u00e4user forsvandt, de tre \u00bbGlcichen\u201d\u00ab, selv Skoveensomheden, som Walther von der Vogelweide og Heinrich von Osterdingen kjendte den. \u2013 Sagn og Historie har her hele sit uforandrede Grundrids.<\/p>\n

Paa det lille Slot nede i Byen Eisenach boer Hertugen af Orleans\u2019 Enke med sine to S\u00f8nner, Greven af Paris og Hertugen af Nemours; jeg h\u00f8rte af de mest Forskjellige, hvor afholdt hun og B\u00f8rnene vare af Alle der, hvor uendeligt meget Godt hun efter sine Kr\u00e6fter ud\u00f8vede: hvor hjertensgod og deeltagende hun viste sig, en sand Velsignelse for den lille Stad. Paa Gaden m\u00f8dte jeg de unge Prindser med deres L\u00e6rere, de vare tarveligt kl\u00e6dte, men saae opvakte og gode ud; \u2013 Storhertugen af Weimar pr\u00e6senterede mig selv for Hertuginden. \u2013 Det gik mig saa levende gjennem Tankerne, hvad hun havde pr\u00f8vet, lidt og gaaet igjennem, den hele Omvexling i hendes Liv, uvilkaarlig kom Taarerne mig i \u00d8inene, f\u00f8r jeg endnu ret havde begyndt at tale, hun saae det, rakte mig venligt Haanden, og da jeg paa V\u00e6ggen betragtede Billedet af hendes afd\u00f8de Gemal, ung og blomstrende, som jeg havde seet ham i Paris paa Ballet i H\u00f4tel de Ville, og omtalte den Tid, kom Taarerne i hendes \u00d8ine; hun talte om ham, om sine B\u00f8rn, sagde mig venligt, at de kjendte mine Eventyr; der var en Hjertelighed, en Inderlighed, en Sorg og dog noget qvindeligt Kj\u00e6kt, som jeg havde t\u00e6nkt mig det hos Helene af Orleans. Hun stod netop reisekl\u00e6dt for med Banetoget at gaae nogle Mile bort; \u00bbvil De spise hos mig imorgen?\u00ab spurgte hun. Jeg maatte svare, at jeg var i Begreb med Afreisen endnu i Dag: \u00bbom et Aar kommer jeg her tilbage!\u00ab \u2013 \u00bbEet Aar,\u00ab gjentog hun: \u00bbhvor Meget kan der ikke skee i et Aar, der skeer saa Meget i faa Timer! \u00ab \u2013 Og Taarer og Alvor lyste fra hendes \u00d8ine.<\/p>\n

Hun rakte mig venligt Haanden til Afsked, og s\u00e6rt bev\u00e6get forlod jeg den \u00e6dle Fyrstinde, hvis Skj\u00e6bne har v\u00e6ret tung, men hvis Hjerte er kongeligt stort og st\u00e6rkt i Tillid til Gud.<\/p>\n

Snart var jeg i Danmark, og i travl Virksomhed ikke blot Med Udgivelsen af mine \u00bbSkrifter\u00ab, men med Gjengivelsen af Mosenthals \u00bbVolksschauspiel\u00ab: \u00bbDer Sonnwendhof\u00ab; jeg havde under mit Ophold i Wien seet det paa \u00bbBurgtheater\u00ab, det tiltalte mig s\u00e6rdeles, jeg gjorde Etatsraad Heiberg opm\u00e6rksom Paa det, han tog ikke Notits deraf, det gjorde derimod Hr. Directeur Lange, han bad mig at skaffe sig det for Casino, og ved Intendanten for \u00bbBurgtheather\u00ab erholdt jeg fra Mosenthal Stykket og \u00bbfri Haand over det\u00ab. Besl\u00e6gtet med Auerbachs \u00bbDorfgeschichten\u00ab, valgte jeg dette os forstaaelige Navn: En Landsbyhistorie, og bragt paa Scenen, vandt det, som man veed, stort Bifald og er saaledes gjentagne Gange givet. Foruden de tilf\u00f8iede Sange, der ere n\u00f8dvendige ved Opf\u00f8relsen paa CasinoTheatret, havde jeg foreskrevet, at i sidste Act \u00bbAnna\u00ab oppe i Sennhytten griber en Brand og ved Skinnet af den gjenkjender \u00bbMathias\u00ab, som hun saae ham, da Ilsang Smedie br\u00e6ndte. \u2013 Mosenthal l\u00e6ste siden ved Hjelp af sine danske Venner i Wien, min Overs\u00e6ttelse og skrev mig strax derpaa et Brev til fuldt af Tak og Inderlighed, og tilf\u00f8iede med Hensyn til mine faa Forandringer: \u00bbDie eingelegten Lieder sind trefflich gew\u00e4hlt, der Effect in der letzten Scene, ^das Schwingen des Feuerbrandes so plastisch, dass wir es bei der hiesigen Darstellung zu adoptiren gedenken!\u00ab<\/p>\n

Mine \u00bbEventyr\u00ab*) var, som tidligere er sagt, ved at fremtr\u00e6de i den st\u00f8rre ved V. Pedersen smukt illustrerede Udgave ligesom afsluttede, de nye, som fulgte og endnu kunde komme, fik jeg her Leilighed til at bringe sammen under Ben\u00e6vnelsen \u00bbHistorier\u00ab, det Navn, jeg i vort Sprog anseer at v\u00e6re meest betegnende for mine \u00bbEventyr\u00ab i al deres Udstr\u00e6kning og Natur; Folkesproget stiller den simple Fort\u00e6lling og den meest dristige Phantasie-Skildring hen under denne Ben\u00e6vnelse; Ammestuehistorien, Fabelen og Fort\u00e6llingen betegnes hos Barnet, hos Bonden, i det Folkelige, ved det korte Navn: Historier.<\/p>\n

*) Nogle af disse ere i de sidste Aar blevne dramatiserede i Tydskland og der bragt paa Scenen, saaledes \u00bbSvinedrengen\u00ab, der, efter den trykte Textbog: die Prinzessin von Marzipan, allerede har oplevet mange Forestillinger, og findes optaget i \u00bbKindertheater\u00ab von C.J. Gj\u00f6rner. \u2013 \u00bbDen lille Havfrue\u00ab er som Eventyr-Comedie opf\u00f8rt paa et af Wiens st\u00f8rste Theatre.<\/p>\n

Et Par Hefter fremtraadte paa Dansk og Tydsk, de bleve h\u00f8ist erkjendende modtagne; en engelsk Udgave, betitlet: \u00bbA Poet\u2019s day dreams\u00ab udkom hos Richard Bentley; Anmeldelsen i \u00bbthe Athen\u00e6um,\u00ab 1853 vises, at Mary Howitts forandrede Dom over mig ikke havde nogen Indvirkning paa den engelske Critiks h\u00e6drende Dom om mig; den siger: \u00bbDenne lille Bog, som er tilegnet Charles Dickens, synes n\u00e6rmest at v\u00e6re bestemt til en Jule \u2013 eller Nytaarsgave, men den vil v\u00e6re ligesaa velkommen i hvilkensomhelst Blomster \u2013 eller H\u00f8stmaaned som i den hellige Tid, naar Iistapper h\u00e6nge ved Muren, eftersom den kan l\u00e6ses og vil erindres af Digtere l\u00e6nge efter det<\/p>\n

travle Aars Udl\u00f8b, og efter at dets travle Mennesker har v\u00e6ret samlede med deres F\u00e6dre. Vi beh\u00f8ve ikke at ytre os om vor Modbydelighed for Sentimentalitet i dette Ords s\u00e6dvanlige Betydning. For det, der er usandt og sygeligt, om det end er nok saa yndefuldt, nok saa tiltr\u00e6kkende, have vi hverken \u00d8ie, \u00d8re eller Hjerte; men for den F\u00f8lelse, der er mindre dyb end den lidenskabelige Bev\u00e6gelse, mindre h\u00f8i end den begeistrede Tro, mindre vild end Geniets meteoragtige Udskeielser, n\u00e6re vi en s\u00e6r eiendommelig Kj\u00e6rlighed, og dem, der ikke n\u00e6re den, yder Phantasien kun en halv Tilfredsstillelse. I Henseende til Originalitet, Lune og Inderlighed ere Andersens \u00bbFort\u00e6llinger enestaaende i deres Slags. Hvem der \u00f8nsker Beviis for vor Paastand, beh\u00f8ver blot at l\u00e6se: \u00bbHun duede ikke\u00ab, \u00bbHjertesorg\u00ab, \u00bbUnder Piletr\u00e6et\u00ab, og \u00bbDet er ganske vist\u00ab i dette Bind; og lad Nogen af dem, der mulig synes, at de ere for \u00bbsmaa\u00ab, fors\u00f8ge paa at frembringe Noget saa fuldendt, fiint og let. Rigtignok behandle de i Almindelighed ikkun ubetydelige Gjenstande og almindelige F\u00f8lelser, men derfor ere de ikke desto mindre sande Kunstv\u00e6rker, og som saadanne fortiene de varm Modtagelse hos Enhver, der elsker Kunsten og dens Frembringelser!<\/p>\n

Netop i disse Dage, idet jeg fylder mit halvtredsindstvvende Aar og de \u00bbsamlede Skrifter\u00ab udsendes, bringer \u00bbdansk Maanedsskrift\u00ab en af Hr. Grimur Thomsen skreven Anmeldelse af disse. Den Dybde og Varme, denne Forfatter allerede tidlig viste i sin Bog om Byron, aabenharer sig ogsaa her i dette mindre Skrift, hvori afsl\u00f8rer sig en Kjendskab, en Inderlighed til og for de Arbeider, han omtaler; det er mig n\u00e6ten, som om Vor Herre vilde, at jeg skulde slutte dette Livs Capitel med at have sees opfyldt H. C. \u00d8rsteds fortr\u00f8stende Ord til mig i mine tunge Miskjendelsens Dage! Hjemmet har bragt Erkjendelsens, Opmuntringens rige Bouquet!<\/p>\n

I Hr. Grimur Thomsens Anmeldelse er netop ved Eventyrene i faa Ord anslaaet den rette Str\u00e6ng, der giver Klangen fra denne min Digtnings Dybde; det er vistnok ikke tilf\u00e6ldigt, at de givne Exempler paa det Heles Kj\u00e6rne og Betydning hentes fra \u00bbHistorier\u00ab, altsaa fra det senest Skrevne: Eventyret holder en lystig Dommedag over Skin og Virkelighed, over den ydre Skal og den indre Kjerne. Der gaaer en dobbelt Str\u00f8m deri. En ironisk Overstr\u00f8m, som Leger og sp\u00f8ger med Stort og Smaat, som spiller Fjerbold med H\u00f8it og Lavt; og saa den dybe Alvors Understr\u00f8m, som retf\u00e6rdigt og sandt bringer Alt paa sin rette Plads. Dette er den sande, den christelige Humor!<\/p>\n

Hvad jeg vilde og Str\u00e6bte at opnaae, er her klarligt udtalt!<\/p>\n

Mit Livs Eventyr indtil denne Time ligger saaledes nu oprullet for mig saa rigt, saa smukt, saa fortr\u00f8stende! \u2013 selv af Ondt kom Godt, af Smerte kom Gl\u00e6de, en tankedyb Digtning jeg kunde ikke digte den saa. Jeg f\u00f8ler mig at v\u00e6re et Lykkens Barn! saa Mange af min Tids \u00e6dleste og Bedste ere komne mig kj\u00e6rligt og aabent im\u00f8de, sjelden er min Tillid til Menneskene bleven skuffet! de bittre, tunge Dage havde ogsaa i sig Spiren til Velsignelse! hvad Uret jeg troede at lide, hver Haand, som greb tungt ind i min Udvikling, bragte dog sit Gode.<\/p>\n

I vor Fremskriden mod Gud fordunster det Bittre og Smertelige, det Skj\u00f8nne bliver tilbage, man seer det som Regnbuen paa den m\u00f8rke Sky. Menneskene d\u00f8mme mig mildt, som jeg i mit Hjerte, d\u00f8mmer dem, og de ville, det! et Livs Bekjendelser har for alle \u00c6dle, og Gode en Magt af Skriftemaalets Hellighed; trygt giver jeg mig hen. Aabent og tillidsfuldt, som sad jeg iblandt kj\u00e6re Venner, har jeg her fortalt mit Livs Eventyr.<\/p>\n

Kj\u00f8benhavn, den 2den April 1855.<\/strong>
\n<\/em><\/strong><\/p>\n

H.C. Andersen<\/em><\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n

Kapitel<\/strong>:\u00a00<\/a>\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0\u00a02<\/a>\u00a0\u00a03<\/a>\u00a0\u00a04<\/a>\u00a0\u00a05<\/a>\u00a0\u00a06<\/a>\u00a0\u00a07<\/a>\u00a0\u00a08<\/a>\u00a0\u00a09<\/a>\u00a0\u00a010<\/a>\u00a0\u00a011<\/a>\u00a0\u00a012<\/a>\u00a0\u00a013<\/a>\u00a0\u00a014<\/a>\u00a0\u00a015<\/a>! \u00a016<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen: \u00bbMit livs eventyr\u00ab Kapitel 16 Hans Christian Andersen biography \u00bbThe Fairy Tale of my Life\u00ab 1855 \u00a0Kapitel:\u00a00\u00a0\u00a01\u00a0\u00a02\u00a0\u00a03\u00a0\u00a04\u00a0\u00a05\u00a0\u00a06\u00a0\u00a07\u00a0\u00a08\u00a0\u00a09\u00a0\u00a010\u00a0\u00a011\u00a0\u00a012\u00a0\u00a013\u00a0\u00a014\u00a0\u00a015! \u00a016 Fred hvilede over Landene, Foraarssolen skinnede, jeg f\u00f8lte Reise-L\u00e6ngsel, Trang til at leve op igjen, og derfor fl\u00f8i jeg ud fra Byen, ud til den lysegr\u00f8nne Skov, til kj\u00e6re Venner ved Pr\u00f8st\u00f8 \u2013 Bugt, til … L\u00e6s mere H.C. Andersen: \u201cMit Livs Eventyr\u201d Kapitel 16<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":27765,"menu_order":12,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-27798","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27798","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=27798"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27798\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":50528,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27798\/revisions\/50528"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27765"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=27798"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}