{"id":27794,"date":"2012-10-20T17:21:35","date_gmt":"2012-10-20T15:21:35","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=27794"},"modified":"2018-06-05T17:13:45","modified_gmt":"2018-06-05T15:13:45","slug":"h-c-andersen-mit-livs-eventyr-kapitel-14","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=27794","title":{"rendered":"H.C. Andersen: \u201cMit Livs Eventyr\u201d Kapitel 14"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen: \u00bbMit livs eventyr\u00ab Kapitel 14<\/strong><\/p>\n

Hans Christian Andersen biography \u00bbThe Fairy Tale of my Life\u00ab 1855<\/strong><\/p>\n

\u00a0\u00a0Kapitel<\/strong>:\u00a00<\/a>\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0\u00a02<\/a>\u00a0\u00a03<\/a>\u00a0\u00a04<\/a>\u00a0\u00a05<\/a>\u00a0\u00a06<\/a>\u00a0\u00a07<\/a>\u00a0\u00a08<\/a>\u00a0\u00a09<\/a>\u00a0\u00a010<\/a>\u00a0\u00a011<\/a>\u00a0\u00a012<\/a>\u00a0\u00a013<\/a>\u00a0\u00a014<\/a>\u00a0\u00a015<\/a>! \u00a016<\/a><\/p>\n

Aaret 1848 rullede op, et m\u00e6rkeligt Aar, et Vulkan-Aar, hvori de store Tidsb\u00f8lger ogsaa skyllede blodigt hen over vort F\u00e6dreland.<\/p>\n

Allerede de f\u00f8rste Dage i januar laae Kong Christian den Ottende syg; sidste Gang jeg saae ham, var en Aften, jeg ved en Skrivelse blev tilsagt hos ham til Thee, og at medbringe Eet eller Andet at l\u00e6se for Hans Majest\u00e6t. Foruden H\u00f8istsamme fandt jeg her Dronningen, en Hofdame og en Cavaleer. Kongen hilsede saa hjertensmild og god, men maatte ligge paa Sophaen; jeg forel\u00e6ste et Par Capitler af min da endnu ikke fuldendte Roman \u00bbDe to Baronesser\u00ab, jeg l\u00e6ste desuden to \u00e0 tre Eventyr; Kongen syntes saa oplivet, loe og talte livligt og inderligt. Da jeg siden gik bort, tilnikkede Kongen mig saa glad og venligt fra sit Leie, og de sidste Ord, jeg h\u00f8rte ham sige, vare: \u00bbVi sees snart igjen.\u00ab Men det skete ikke. Han blev meget syg, jeg f\u00f8lte en Uro, en Angest for at miste ham og gik daglig ud til Amalienborg for at h\u00f8re om hans Befindende; snart l\u00f8d den Vished, at det vilde blive hans D\u00f8d, jeg kom ved denne Efterretning inderlig bedr\u00f8vet til Oehlenschl\u00e4ger, der, forunderlig nok., endnu ikke vidste, at Kongens Liv var i Fare, han saae min Bedr\u00f8velse og brast i Graad; hans Hjerte hang saa inderligt ved Kongen. N\u00e6ste Formiddag m\u00f8dte jeg paa Amalienborgs Trapper Oehlenschl\u00e4ger st\u00f8ttende sig paa Christiani, de kom ud fra Forv\u00e6relset. Oehlenschl\u00e4ger var bleg, sagde ikke et Ord, trykkede i Forbigaaende min Haand, og Taarerne stode i hans \u00d8ine. Kongen var saa godt som opgivet.<\/p>\n

Den tyvende Januar var jeg flere Gange derude, jeg stod en Aften i Sneen paa Pladsen og saae op til Vinduerne, hvor indenfor min Konge laae d\u00f8ende. Klokken 10\u00be var han hensovet.<\/p>\n

N\u00e6ste Morgen stode Folk udenfor Palaiet, derinde laae Christian den Ottende d\u00f8d! jeg gik hjem og gr\u00e6d dybt og inderligt for ham, jeg saa usigelig holdt af og nu havde mistet i denne Verden. I Sorg og ret ud af mat Hjerte skrev jeg over ham uogle Stropher, den Linie i disse:<\/p>\n

\u00bbDet Dygtige Du skatted\u2019 og forstod!\u00ab<\/p>\n

blev lagt mig for Had, det skulde v\u00e6re en Hentydning paa mig selv. Hele Kj\u00f8benbavn var i Bev\u00e6gelse, den nye Tingenes Orden rullede op. Den otte og tyvende Januar blev Constitutionen forkyndt. Christian den Ottende laae paa Lit de parade, jeg kom derhen, jeg saae ham og blev saa smerteligt bev\u00e6get, at jeg syg maatte f\u00f8res ind i et af de tilst\u00f8dende V\u00e6relser. Den fem og tyvende Februar blev Kongens Liig bragt til Roeskilde; jeg sad herhjemme og h\u00f8rte Klokkerne ringe.<\/p>\n

Gjennem Europa gik store Bev\u00e6gelser, Revolutionen br\u00f8d ud i Paris, Louis Philippe med Familie forlod Frankrig; som m\u00e6gtige S\u00f8er gik Opr\u00f8ret gjennem Tydsklands Byer; herhjemme l\u00e6ste vi endnu kun herom. \u2013 Her alene var et Fredens Hjem! her kunde man endnu aande frit, t\u00e6nke paa at bes\u00f8ge Kunst, Theater og alt det Skj\u00f8nne. Men Freden varede kun kort, de store D\u00f8ninger naaede allerede op til os. Opr\u00f8ret br\u00f8d ud i Holsteen. Rygtet slog ned som en Lynstraale og Alt var i Bev\u00e6gelse. En utrolig Menneskemasse samlede sig i Casinos store Sal, og n\u00e6ste Morgen drog en Deputation til Frederik den syvende, jeg stod paa Slotspladsen og saae den store Skare. \u2013 Snart var Kongens Svar og Ministeriets Afskedigelse bekjendt i Staden.<\/p>\n

Jeg var i forskjellige Kredse Vidne til de h\u00f8ist forskjellige Indtryk af Begivenhederne. Gjennem Gaderne droge Dag og Aften store Folkeskarer syngende f\u00e6drelandske Sange; der skete ingen Excesser, men der var noget Uhyggeligt i at m\u00f8de disse n\u00e6sten fremmede Horder, disse mig ubekjendte Ansigter, det var, som om en heel anden Sl\u00e6gt var traadt frem. Flere Venner af Orden og Ro sluttede sig derfor til Folkestimlen og ledte den fra Afveie. Jeg selv blev af Ordens-Comiteen optagen til at virke med for at holde god Orden, og der beh\u00f8vedes kun, naar Hoben raabte Navnet paa et Sted, hvor den maaskee vilde have skeiet ud, at en Enkelt gjentog \u00bblige frem!\u00ab og saa gik den hele Stimmel ligefrem! \u2013 I Theatret sang Publicum, Orebestret maatte spille f\u00e6drelandske Sange. \u2013 Rundt om forkyndtes, at Byen skulde illumineres, og komisk nok, de, der vare dette nye Ministerium mindst velsindede, satte Lys i Vinduerne, for ikke at faae Deres Ruder slagne ind.<\/p>\n

En Deputation fra Holsteen kom til Kj\u00f8benhavn, Forbittrelsen var stor imod dem, men Kongen b\u00f8d i sin Proclamation: \u00bbDe slesvig-holsteenske Afsendinges Sikkerhed betroe Vi vort danske Folks \u00c6re!\u00ab<\/p>\n

Studenterne h\u00e6vdede den, idet de gik om i Folkehoben og talte, til paa det Bedste, Soldater opstilledes i Gaderne, gjennem hvilke de Afsendte skulde til Dampskibet, Folkemassen ventede her, og imidlertid f\u00f8rtes de fra Slottet til Canalen bagved, og derfra til Toldboden, hvor de saaledes, uden at bem\u00e6rkes, kom ombord.<\/p>\n

Rustninger skete til Lands og Vands. Hver hjalp efter sine Kr\u00e6fter. En af vore dygtige Embedsm\u00e6nd kom hjem til mig og udtalte, at det vilde v\u00e6re godt, om jeg gjennem Pressen i England, hvor jeg var kjendt og l\u00e6stes, vilde tale vor Sag. Jeg skrev strax til Hr. Jerdan, Redacteur af \u00bbLiterary Gazette\u00ab, hvori mit Brev, der giver et tro Billed af Stemning og Tilstand her hjemme, \u00f8ieblikkelig blev optaget:<\/p>\n

-Kj\u00f8benhavn, den trettende April 1848.<\/p>\n

Kj\u00e6re Ven!<\/p>\n

Det er kun faa Uger siden jeg skrev Dem til, og i Tidshistorien ligger en R\u00e6kke Begivenheder, som om Aar vare hengaaede. Politik har aldrig v\u00e6ret min Sag, Digteren har en anden Mission, men nu, da Bev\u00e6gelser gaae gjennem Landene, saa at man ikke kan staae paa Jordbunden uden at f\u00f8le disse i sine Fingerspidser, maa man tale derom. De veed, hvorledes det \u00d8ieblikkelig staaer til i Danmark: vi have Krig! men en Krig, der f\u00f8res af hele det begeistrede danske Folk, en Krig, hvor Adelsbaaren og Bonde, fuld af sin retf\u00e6rdige Sag, stiller sig frivillig i Slagr\u00e6kken; det er denne Begeistring, jeg maa fort\u00e6lle Dem, dette F\u00e6drelands-Sind, som opfylder og opl\u00f8fter hele den danske Nation.<\/p>\n

Det falske Lys, hvori de partif\u00f8rende Slesvigholstenere, i en R\u00e6kke af Aar, gjennem tydske Blade, have sat os for det \u00e6rlige, dygtige tydske Folk, den Maade, hvorpaa Prindsen af Noer har taget Rendsborg, idet han sagde, at den danske Konge ikke var fri, og at det var i Dennes kongelige Interesse, han handlede, har opr\u00f8rt de Danske, og som een Mand har dette Folk reist sig; alt Hverdagslivets Smaaligheder forsvinder for store, \u00e6dle Tr\u00e6k. Alt er i Bev\u00e6gelse, men med Orden og Enighed; Pengebidrag i rigt Maal str\u00f8mme til fra alle St\u00e6nder og Classer, selv den fattige Haandv\u00e6rkssvend og Tjenestepigen bringer sin Skj\u00e6rv; man h\u00f8rte, at der var Trang paa Heste og i faa Dage sendtes fra Byerne og fra Landet en saadan M\u00e6ngde, at Krigsministeren nu har bekjendtgjort, at der ikke haves Brug for flere. I alle Huse pille Qvinderne Charpie; i Skolernes \u00d8verste Classe arbeide Drengene med at lave Patroner; de Fleste, som kunne b\u00e6re Vaaben, \u00d8ve sig i at bruge disse. Unge Grever og Baroner stille sig som Menigmand i Soldaternes R\u00e6kke, og dette, at Alle staae lige i Kj\u00e6rlighed og Forsvar for F\u00e6drelandet, begriber De, styrker Soldatens Mod og Begeistring.<\/p>\n

Blandt de Frivillige er en S\u00f8n af Statholderen i Norge, en ung Mand, der h\u00f8rer til de f\u00f8rste Familier; han var her i Bes\u00f8g denne Vinter og \u00f8nskede, henreven for vor \u00e6rlige Sag at tage Deel i Kampen, men kunde, som Udl\u00e6nding ikke optages; da kj\u00f8bte han sig \u00d8ieblikkelig en dansk Gaard, meldte sig nu som dansk Borger, trak Soldatertr\u00f8ien paa og gik som Menig ind i en af de bortmarscherende Batailloner, bestemt paa at leve kun af sit Commisbr\u00f8d og sine tolv Skilling om Dagen, dele Kammeraternes Lod. Og som han have danske M\u00e6nd af alle St\u00e6nder gjort; Herremanden og Studenten, Rige og Fattige gaae med, og det er med Sang og Jubel, som til en Fest! Vor Konge er selv dragen til H\u00e6rens Hovedqvarteer, dansk, \u00e6rlig i Sind og Villie for sin gode Sag; hans Livgarde er om ham; en Deel af denne ere Holstenere, og disse bleve ved Afmarschen fritagne for at gaae imod deres Landsm\u00e6nd, men Enhver udbad sig det som en Naade at gaae med og erholdt den.<\/p>\n

Indtil dette \u00d8ieblik, og vi haaber fremdeles, er Vor Herre med os. H\u00e6ren gaaer rask seirende fremad, \u00d8en Als er taget, ligesom ogsaa Byerne Flensborg og Slesvig, vi staae ved den holsteenske Gr\u00e6ndse og have gjort over tusinde Fanger; de Fleste af disse ere bragte her til Kj\u00f8benhavn og h\u00f8ilig opbragte paa Prindsen af Noer, der, uagtet hans L\u00f8fte at opoffre Liv og Blod med dem, forlod dem i det f\u00f8rste Slag, forlod dem, da de Danske med Skud og Bajonetter tr\u00e6ngte ind i Flensborg.<\/p>\n

I vor Tid gaae Omskiftelsens Storme gjennem Landene, men Een over dem Alle omskiftes ikke, det er Gud, den Retf\u00e6rdige! han er for Danmark, som kun vil sin Ret, og den skal og maa blive erkjendt; Sandheden er den seirende Magt hos Folk og Nationer.<\/p>\n

\u00bbNationaliteterne deres Ret, det Dygtige og Gode al Fremgang!\u00ab Det er og maa v\u00e6re Europas L\u00f8sen og ved dette seer jeg fortr\u00f8stende fremad. Tydskerne ere et \u00e6rligt, sandhedskj\u00e6rligt Folk, de ville komme til Klarhed om Forholdet heroppe, og deres Forbittrelse vil og maa forvandle sig til H\u00f8iagtelse og Venskab; gid denne Tanke komme snart! Gud lade sit Ansigt lyse over Landene!<\/p>\n

Hans Christian Andersen<\/p>\n

Dette Brev var eet af de faa herhjemme fra, der gik igjennem flere udenlandske Blade.<\/p>\n

Meer end de Fleste led jeg sj\u00e6lelig under denne os paaf\u00f8rte ulykkelige Krig; jeg f\u00f8lte i en Grad som aldrig f\u00f8r, hvor fast jeg var voxet til Hjemmets Jordbund, hvor dansk mit Hjerte var; jeg kunde have stillet mig i Slagr\u00e6kken og glad givet mit Liv for at bidrage til Seier og Fred, men paa samme Tid gik mig ogsaa levende gjennem Tanken alt det Gode, jeg havde nydt i Tydskland, den store Erkjendelse, man der havde viist mit Talent, og de mange Enkelte, jeg der maatte elske og v\u00e6re taknemlig, jeg led uendelig! og naar da mangt et st\u00e6rkt bev\u00e6get Sind, ligesom i Fornemmelsen heraf just mod mig udtalte sig i Vrede og Bitterhed, da var det ofte mere, end jeg m\u00e6gtede at b\u00e6re! Exempler herpaa vil jeg ikke give; bedst at alle bittre Ord fra hiin Tid svinde, og at Vunden l\u00e6ges mellem de besl\u00e6gtede Folk, \u2013 Her var det ogsaa H. C. \u00d8rsted, der l\u00f8ftede mit Sind og talte om Erkjendelsens bedre Tid, der nu er kommen.<\/p>\n

Der var Sammenhold, der var Kj\u00e6rlighed; flere af mine unge Venner gik med som Frivillige, mellem disse Valdemar Drewsen og Baron Henrik Stampe. \u00d8rsted stod st\u00e6rkt bev\u00e6get ved Begivenhedernes Gang, han skrev i et af vore Dagblade tre Digte: \u00bbKampen\u00ab, \u00bbSeiren\u00ab og \u00bbFreden\u00ab.<\/p>\n

\u00bbDybt f\u00f8le vi, Fjenden vor Broder dog er,
\nAarhundreder med os forbunden;
\nMen selv han os tvang til den blodige F\u00e6rd;
\nNu gj\u00e6lder kun tabt eller vunden.\u00ab
\nDet var Grund-Accorden.<\/p>\n

At tage den r\u00f8de Tr\u00f8ie paa var tidligere et sandt Fortvivlelsens Skridt; Landsoldaten var da kun en s\u00f8lle Karl, nu kom pludselig den r\u00f8de Tr\u00f8ie til Agt og \u00c6re; med den r\u00f8dtr\u00f8iede Soldat under Armen gik Damer i Silke og Flor. En af de f\u00f8rste af de h\u00f8iere St\u00e6nder, jeg saaledes saae, var L\u00f8venskjold, den norske Statsholders S\u00f8n, og ligesaa den unge Grev Adam Knuth, som, ganske nyligt var blevet confirmeret. Han mistede sit ene Been ved en Spidskugle. L\u00f8venskjold faldt, ligesom Maleren Lundbye, men denne Sidstes D\u00f8d var ved Vaadeskud; jeg h\u00f8rte derom af et \u00d8ienvidne. Lundbye stod melancholsk og l\u00e6nede sig til sit Gev\u00e6r, nogle B\u00f8nder gik forbi, hvor de andre Gev\u00e6rer t\u00e6t foran ham stode opstillede, og kom til at st\u00f8de dem om; man h\u00f8rte et Skud og saae Lundbye styrte til Jorden; han var skudt nedenfra Kj\u00e6ben opad, Munden flenget og et Stykke Kj\u00f8d med Sk\u00e6gget bortskudt; han udst\u00f8dte et Par svage Suk; blev sv\u00f8bt i et Dannebrogsflag og lagt i Jorden.<\/p>\n

Mig greb til Taarer de unge Menneskers Begeistring, og da jeg en Dag h\u00f8rte en lystigtgj\u00f8rende Fort\u00e6lling om unge Herrer, der f\u00f8r havde gaaet med Glac\u00e9ehandsker paa, men nu stod og gjorde Skandsegravning med r\u00f8de vablede H\u00e6nder, foer jeg op og raabte ud af mit Hjerte: \u00bbJeg kunde kysse dem paa disse H\u00e6nder!\u00ab \u2013 N\u00e6sten daglig drog unge Skarer bort, jeg fulgte en ung Ven, og da jeg kom hjem, skrev jeg Visen:<\/p>\n

\u00bbJeg kan ikke blive, jeg han ingen Ro!\u00ab<\/p>\n

der snart kom paa M\u00e6ngdens L\u00e6ber og havde Hjerteklang. \u00bbPaaskeklokken kimed\u2019\u00ab \u2013 den ulykkelige Paaskedag i Slesvig opgik. Den fjendtlige Styrke splittede vor; tung Sorg laae over Landet; men Modet var ikke tabt, Kraften samlede sig mere, den Ene sluttede sig t\u00e6ttere til den Anden; det viste sig i det Store, som i det Smaa.<\/p>\n

Preuserne droge ind i Jylland, vore Tropper til Als. Midt i Mai reiste jeg til Fyen og fandt hele Glorup opfyldt med vore Tropper, hvis Hovedqvarteer var Odense; paa Glorup laae fyrretyve Mand foruden flere h\u00f8ie Officerer; General Hedemann holdt Manoeuvre udenfor Gaarden. Alle Frivillige blandt de Menige bleve af den gamle Greve behandlede som Officerer og havde daglig Plads ved hans Bord.<\/p>\n

De Fleste af Officerene havde gjort Campagnen med derovre og fortalte levende om det der Oplevede. Snart havde Natteqvarteret v\u00e6ret den aabne Gade i en Landsby, hvor de med Tornisteren under Hovedet sov langs Husene, i Regn og Bl\u00e6st, eller der var en Sammenstuvning i smaa Kamre, hvor Leiet tidt var en h\u00f8i Dragkiste med Messingbeslag, der trykkede ind i Kj\u00f8det, men den overanstrengte Tr\u00e6tte sov dog. En ung L\u00e6ge fortalte om sin Marsch med Soldaterne over de n\u00f8gne Hedestr\u00e6kninger, her fik han en Kirke til Lazareth, Alterlysene bleve t\u00e6ndte, men halvm\u00f8rkt blev her dog; langt borte lod Signalskud: Fjenderne kom; den hele natlige sp\u00e6ndende Scene, Alt fornam jeg, som om jeg selv havde oplevet det.<\/p>\n

Preusserne vare tr\u00e6ngte op i Jylland, de forlangte i Brandskat fire Millioner, snart l\u00f8d Efterretningen omet nyt Slag.<\/p>\n

Alt Tanke og Haab vendte sig mod Svenskerne, der vilde komme os til Hjelp; i Nyborg skulde de lande; Alt var der tilberedt til festlig Modtagelse.<\/p>\n

Hcrres\u00e6det Glorup fik sexten svenske Officerer med deres Opvartere, dertil tyve Spillem\u00e6nd og Underofficerer; imellem de Svenske var fire Mand, som Hertugen af Augustenborg havde maattet stille, eller rettere hans Gods i Sverrig maatte levere imod dets Herre.<\/p>\n

Alle jublede Svenskerne im\u00f8de! Characteristisk og smukt var den \u00e6gte Iver, Huusholdersken paa Glorup, den gamle Jomfru Ibsen viste; den store Indqvartering, som Gaarden her skulde skaffe Plads til, gav hende nok at t\u00e6nke paa; \u00bbder maa redes en stor Seng til dem i Loen!\u00ab blev der sags. \u00bbDe ligge i Loen paa Halm!\u00ab sagde hun, \u00bbnei, de skal have Senge! Komme de her for at hjelpe os, skal de ogsaa have en Seng!\u00ab og hun lod t\u00f8mre og save og fik af Br\u00e6der og D\u00f8re i Hast lavet Sengesteder i ti a tolv V\u00e6relser. Dyner skaffedes ogsaa til veie, grove men hvide Lagener skinnede i hendes \u00bbCaserne\u00ab, som hun kaldle det. Om de svenske Soldaters Ophold i Fyen, som jeg saae det paa Glorup, gav jeg senere en Skildring i \u00bbNordischer Telegraph\u00ab og som et sammentr\u00e6ngt Billede vil det her vare paa sin Plads.<\/p>\n

De Svenske i Fyen 1848.<\/p>\n

\u00bbJeg maa fortalte Dem lidt om de Svenske i Fyen! deres Ophold her staaer imellem de smukkeste lyse Billeder fra denne Sommer. Jeg saae deres festlige Modtagelse i Smaabyerne, de vaiende Flag, de glade Ansigter; milevidt ind i Landet stode paa Veiene Skarer af B\u00f8nder, gamle og unge, og spurgte forventningsfulde: komme nu de Svenske? og med Spise og Drikke, med Blomster og Haandtryk modtoges de. Det var hjertelige Mennesker, vel disciplinerede Soldater; h\u00f8ist gribende var deres Morgen- og Aftenandagt, Kirketjenesten hver S\u00f8ndag, Alt under aaben Himmel, efter gammelkrigerisk Brug fra Gustav Adolphs Tider. Paa den gamle Gaard, hvor een af de \u00f8verste Commanderende med Officerer og hele Musikcorpset laae, fandt S\u00f8ndagens Gudstjeneste Sted; med fuld Musik marscherede Tropperne ind i den store fiirkantede Borggaard, stillede sig her, Officererne forrest; Psalmesangen begyndte ledsaget af Musiken. Nu traadte Pr\u00e6sten frem paa den store Trappe, hvis h\u00f8ie Steengel\u00e6nder var belagt med et stort T\u00e6ppe. Jeg husker levende den sidste S\u00f8ndag her: Under Gudstjenesten, der var begyndt i et graat stormende Veir, talte Pr\u00e6sten om Fredens Engel, der steg ned som Guds milde oplivende Solskin, og netop idet han talte dette, br\u00f8d tilf\u00e6ldigviis Solen frem og belyste de blanke Hjelme og de and\u00e6gtige Ansigter. Dog meest h\u00f8itideligt af Alt var Morgen- og Aftenandagten. Paa den aabne Landevei opstilledes Compagnierne, en Underofficer l\u00e6aste en kort B\u00f8n, og nu istemte de Alle Psalmesangen uden Ledsagelse af Musik; naar Sangen var endt, l\u00f8d gjennem den hele R\u00e6kke et dybt: \u00bbGud bevare Kongen!\u00ab Jeg saae mange af vore gamle B\u00f8nder staae ved Gr\u00f8ften og bag Gjerdet, med blottede Hoveder og foldede H\u00e6nder, stille holdt de Gudstjeneste med.<\/p>\n

Etter den daglige Vaaben\u00f8velse saae man den svenske Soldat, paa Gaarden hvor han var indqvarteret, troligt hjelpe til paa Marken i dette Aars rige Kornh\u00f8st. Der var et Liv, en Travlhed. Paa Herregaarden, hvor vi havde Regimentsmusiken, spillede denne hver Eftermiddag indtil Solnedgang, Havens lange Lindealleer fyldtes med Folk fra hele Omegnen, det var en daglig Fest; ud paa Aftenen, i Folkestuen, klang den svenske Violin, og saa gik Dandsen til f\u00e6lles Forn\u00f8ielse. Den fyenske Bonde og den svenske Soldat forstode i sproglig Henseende snart hinanden. Det var en Lyst at see, hvorledes Hjertelaget gjensidigt kom frem, hvorledes Enhver efter sin Evne gav med god Villie. \u00bbMen den svenske H\u00e6r gik ikke over at slaaes?\u00ab siger maaskee Een og Anden. Ligger da hele \u00d8ieblikkets dygtige Virkninger alene i Sv\u00e6rdets Slag. Den Agtelse, det venskab og den Forstaaen, som i de sidste Aar sluttedes meest af Yngre i Universitetsbyerne er nu ved Svenskens Ophold i Fyen opgaaet for Tusinder af Folket selv; hvad vidste den fyenske Bonde, hvad den svenske om hvor besl\u00e6gtet vi stode hinanden; Erindringer om de gamle fjendtlige Tider levede, disse ere adsplittede, nu ere de nabolige Folk rykkede hinanden n\u00e6rmere, en god S\u00e6d til Forstaaen er nedlagt, og god Forstaaelse er en Fredens Urt og kun den b\u00e6rer Velsignelse. I Bondens Huus, i Pr\u00e6steboligen som paa Herregaarden, stod mangt et \u00d8ie i Graad ved Afskeden. Paa Nyborg Skibsbro, hvor det svenske og danske Flag vaiede ved Venners Indskibning, aftaltes mangt et gjensidigt Bes\u00f8g et kommende Fredens Aar. Dansken glemmer ikke den Svenske, hans Hjerteslag have vi h\u00f8rt og f\u00f8lt; manger svensk lille By, der neppe er rig, sammensk\u00f8d Penge, \u00bbEnkens hellige Skj\u00e6rv\u00ab, til den danske Broder. Da Rygtet gik over Land om de Danskes Nederlag ved Slesvig, sad h\u00f8it oppe i Sverrig Menigheden i deres Kirke, Pr\u00e6sten bad for Konge og F\u00e6dreland, da reiste en gammel Bonde sig og sagde: Fader, vil I ikke ogsaa bede en B\u00f8n for de Danske! det er et af disse smaa Tr\u00e6k, som opl\u00f8fter fra Jorden det Guddommelige i os.<\/p>\n

Nationerne i Norden forstaae, skatte og elske hinanden; gid denne Enighedens, Kj\u00e6rlighedens Aand sv\u00e6ve over alle Riger!\u00ab<\/p>\n

St\u00f8rste Delen af Sommeren tilbragte jeg paa Glorup, var der i Vaar og H\u00f8st, og blev saaledes Vidne til Svenskernes Ankomst og senere Bortreise. Selv kom jeg ikke til Krigsskuepladsen, jeg blev paa Glorup, hvor der daglig indtraf Folk, som kom derovre fra, Nysgjerrige og Sl\u00e6gtninge, som saae til deres Kj\u00e6re. Men som en Duft kom det Skj\u00f8nne fra Krigsskuepladsen og gik op i min Tanke; jeg h\u00f8rte om en gammel Bedstemoder, der med sine B\u00f8rneb\u00f8rn stode paa Veien, da vore Tropper kom, hun havde str\u00f8et Sand og Blomster for dem og raabte med de Smaa: \u00bbGud velsigne de Danske!\u00ab jeg h\u00f8rte om det Naturspil, at der i Slesvig i ell Bondes Have voxte r\u00f8de Valmuer med hvide Kors, fuldkommeligt Dannebrog. En at mine Verner bes\u00f8gte Als og tog derfra over til Dyppel, hvor alle Huse stode med Revner og Huller af Kanonkugler og Kartetscher og dog stod endnu og paa eet af Husene Fredens Symbol: en Storkerede med hele dens Familie; den staerke Skyden, Ild og R\u00f8g havde ikke jaget For\u00e6ldrene bort fra Ungerne, da de endnu ikke kunde flyve.<\/p>\n

Seent paa Sommeren bragte Posten fra Udlandet mig et Brev, fra en mig ubekjendt Haand, dets Indhold bev\u00e6gede mig st\u00e6rkt, og kastede tillige et Lys over, hvorledes tidt Begivenhederne erfaredes ude. Brevet var fra en h\u00f8i Embedsmand, en fremmed Souverains Undersaat; han skrev, at uagtet han aldrig havde seet mig, ikke havde fjerneste Bekjendtskab til mig, troede han dog gjennem mine Skrifter, is\u00e6r: \u00bbDas M\u00e4rchen meines Lebens\u00ab at vide, at han kunde have Tiltro til mig, og nu fortalte han, at en Morgenstund var det Rygte naaet til Staden, hvori han boede, at de Danske havde gjort et Angreb paa Kiel og skudt den i Brand; hele Ungdommen kom derved i Bev\u00e6gelse, og i \u00d8ieblikkets Opflammen drog ogsaa hans yngste S\u00f8n med andre unge Mennesker afsted for at hjelpe de Betr\u00e6ngte; i Slaget ved Bau blev den unge Mand gjort til Fange og f\u00f8rtes til Kj\u00f8benhavn ombord paa Linieskibet \u00bbDronning Maria\u00ab; efter et l\u00e6ngere Ophold der var han imellem de Flere, det forundtes at forlade Skibet; men efter at v\u00e6re komne i Land var der Nogle, som \u00f8vede Excesser, saa at det senere ikke kunde tillades Andre Frihed, end dem, som kunde skaffe for sig en Kj\u00f8benhavns Borger, der vilde indestaae for Deres Opf\u00f8rsel. Brevskriveren kjendte ikke en Eneste i Kj\u00f8benhavn; jeg var den, han gjennem mine Skrifter vidste om og havde Tillid og Haab til, og derfor vilde han bede mig at gaae i Caution for S\u00f8nnen, der var et bravt hjertensgodt Menneske! bad mig tillige om, jeg vilde skaffe Denne i Kost hos en Kj\u00f8benhavnsk Familie \u00bbder ikke for meget hadede de Tydske!\u00ab<\/p>\n

Denne Tillid r\u00f8rte mig, og jeg skrev \u00f8ieblikkelig derom til en af mine meest formaaede Venner i Kj\u00f8benhavn, lagde det tydske Brev ved, for at man deraf kunde see klart den hele Sag, saaledes som den var given mig, og spurgte nu, om man efter dette kunde paa mit Ansvar opfylde det Forlangte og v\u00e6re den unge Mand til Gavn. Hver Time det drog ud, vidste jeg var en F\u00e6ngsels-Time, og derfor sendte jeg strax et ridende Bud med min Brevpakke til n\u00e6ste Kj\u00f8bstad. Postdagen efter erholdt jeg Svar, at der beh\u00f8vedes ikke at gj\u00f8res Noget, alle Fanger vare netop i disse Dage udleverede og med Dampskibet i Kiel. Jeg blev glad paa den s\u00f8rgende Faders Vegne, glad ved strax at have gjort, hvad jeg f\u00f8lte Hjerte til at gj\u00f8re, men jeg besvarede ikke Brevet, det beh\u00f8vedes da ikke. Manden har aldrig erfaret om min Deeltagelse, f\u00f8rst her i Fredens velsignede Dage sender jeg ham nu min Hilsen, den jeg tidt har t\u00e6nkt paa at burde bringe, og det t\u00f8r jeg tilf\u00f8ie, jeg f\u00f8lte dybt ved hans Brev og handlede, som vistnok mange af mine Landsm\u00e6nd, be\u00e6ret med samme Tillid, vilde have handlet.<\/p>\n

Seent paa H\u00f8sten forlod jeg Glorup. Vinterens N\u00e6rmelse bragte Hvile i Krigsoperationerne, den tilsyneladende Ro vendte Tanker og Virken ligesom mere tilbage for en Tid til de vante Beskj\u00e6ftigelser; jeg havde paa Glorup fuldendt i Sommerens L\u00f8b min Roman: \u00bbDe to Baronesser\u00ab, der ved dette Sommerophold vist vandt i Friskhed og Sandhed, hvad \u00d8-Naturen angaaer.<\/p>\n

Den engelske Udgave dedicerede jeg min engelske Forl\u00e6gger, den h\u00e6drede og kjendte Richard Bentley.<\/p>\n

Bogen udkom og blev efter Tid og Omst\u00e6digheder ret vel optaget; i eet af vore Blade blandedes vistnok Romanen og Tidsbev\u00e6gelserne saaledes sammen, at man fandt det ikke passende, at den gamle Baronesse, i Gl\u00e6de over sin Yndling Kammerjunkerens Tilfredshed med London, udbragte en Skaal for England, og bem\u00e6rkede, at det var lidt for tidlig, at lade hende gj\u00f8re det, da England endnu ikke havde gjort Noget for os Danske.<\/p>\n

Heiberg l\u00e6ste denne Bog, skrev mig et Par venlige Ord til og indb\u00f8d mig hos sig sammen med flere Venner og Bekjendte, og udbragte da smukt min Skaal: \u00bbfor den Roman, man gik forfrisket fra, som fra en Foraarsvandring i Skoven.\u00ab Det var den f\u00f8rste ret hjertelige Im\u00f8dekommen, jeg i mange Aar havde fundet hos denne Digter, det gjorde mig godt og \u00bbdet Bittre glemtes, det nye Gode gjemtes.\u00ab<\/p>\n

Det danske Theaters hundredaarige Fest skulde feires den attende December; Heiberg og Conferentsraad Collin vare enige om at overdrage mig at skrive Forspillet til denne Fest. Bournonville skulde give en Ballet i samme Anledning og han gav \u00bbgamle Minder\u00ab; man saae som i en Laterna magica alle, de meest malende Scener i Repertoirets Balletter. Min Plan til Forspillet havde vundet Directionens Bifald, da den ganske billigede min Idee, der hvilede heelt paa Tids\u00f8ieblikket. Jeg vidste med hvilken Stemning Folk den Tid kom i Theatret, vidste hvor ringe Betydning det just nu havde for dem, thi Tanken var derovre, Tanken var hos Soldaterne i Krigen, jeg maatte altsaa lade min Digtning f\u00f8lge med dem og da derovre fra see at b\u00e6re den tilbage til den danske Skueplads, min Overbeviisning sagde mig, at det ikke var i Sv\u00e6rdet nu til Dags vor Styrke laae, men i Aandens Dygtighed, og jeg skrev \u00bbKunstens Dannevirke\u00ab, som man kjender det og som det nu findes i mine samlede Skrifter. Det blev Festaftenen optaget med st\u00e6rkt Bifald; men det blev givet Abonnenterne rundt, det var et Misgreb; det benyttedes som et Tr\u00e6kmiddel en heel Uges Aftener. Paa Festen selv blev det, som sagt, optaget med stort Bifald; \u2013 Folk vare grebne \u2013 men nu kom Bladene, og eet af disse bebreidede mig is\u00e6r, at der i Forspillet var en v\u00e6mmelig evig Snakken om Danmark og Dannebrog, at vi skulde lade Andre rose os og ikke rose os selv, da det ellers klang som Jacob von Thybo o. s. v. \u2013 Et andet Blad referede Forspillet saaledes, at jeg ikke ret vidste, om Referenten havde skrevet det i Eenfoldighed eller af ond Villie. Ved fjerde Forestilling var det alt en gammel Historie, man klappede ikke l\u00e6ngere, og fra denne Forestilling gaves Anmeldelsen i \u00bbNord og Syd\u00ab, hvis Redacteur ikke var forn\u00f8iet med min Digtning; den gjorde imidlertid sin Virkning, da den skulde, og jeg anseer endnu Ideen og hele Formen for heldig og den eneste rigtige i de Dage og under den Folkestemning.<\/p>\n

I Januar kom \u00bbBrylluppet ved Como-S\u00f8en\u00ab paa Scenen, og nu blev Componisten, Gl\u00e4ser, hvem man l\u00e6nge havde viist Ligegyldighed, ja Uretf\u00e6rdighed, h\u00f8ilig paaskj\u00f8nnet, og hans Musik modtaget med stormende Bifald. Bladanmeldelsen l\u00f8d varmt og erkjendende for ham, hans Musik og Bournonvilles Arrangement blev s\u00e6rdeles rost, jeg derimod ikke n\u00e6vnet. Derimod udtalte Gl\u00e4ser sig varmt og inderligt for den H\u00e6der, jeg havde medvirket til.<\/p>\n

Omtrent ved Juletid var Fredrika Bremer for f\u00f8rste Gang kommen her til Kj\u00f8benhavn, jeg var den Eneste hun personlig kjendte, og hendes \u00f8vrige Bekjendskab indskr\u00e6nkede sig til Brevvexling med nuv\u00e6rende Biskop Martensen; jeg havde saaledes den Gl\u00e6de at tage imod hende, v\u00e6re hende til Tjeneste og f\u00f8re hende om her i Kj\u00f8benhavn, Noget, der var ligesaa let som behageligt med en Qvinde af den Betydning, som hun er; hun blev her hele Vinteren over og langt ind i Sommeren, i hvilken hun bes\u00f8gte Ingemann i Sor\u00f8, samt reiste til Svendborg og M\u00f8ens Klint; hendes Hjerte voxte fast til den danske Sag, og det lyser fra hendes lille Bog, den synlige Blomst af hendes Ophold her, og som er udkommen paa Svensk, Engelsk, Tydsk og Dansk: \u00bbLivet i Norden\u00ab. Hendes Hjerte og Tanke var for de Danske.<\/p>\n

\u00bbTapperhet, mensklighet,
\nhjeltemod, \u00e4delmod,
\n\u00e4r igar, som idag,
\nDanska krigsm\u00e4ns lag.\u00ab<\/p>\n

Dette lille Vers skrev hun her i Kj\u00f8benhavn, og det var et Udtryk af hendes dybe, varme Sj\u00e6l, som den omfattede Dansken. Hendes lille Bog vandt imidlertid ikke den Erkjendelse, ja man kan sige slet ikke den Tak, hun her med Rette fortjente, vi critisere altid, is\u00e6r hvor vi see, Hjertet spiller en Rolle; man opholdt sig og dv\u00e6lede ved den lidt for overdrevne Skildring af Tr\u00e6ngselen paa \u00d8stergade, som vi vare vante til, men ikke hun, der da endnu ikke havde bes\u00f8gt London eller Amerikas store St\u00e6der. Hendes lille Bog, der viser et stort Hjerte for Danmark, fik, som sagt, ikke her den Deeltagelse, de Taarer, jeg saa tidt saae i hendes \u00d8ine, idet hun dybt f\u00f8lte for det danske Folks og Riges Skj\u00e6bne. \u2013 Hun var her i de tunge Dage, de levende Dage.<\/p>\n

I April, om Aftenen, kom Efterretningen om, at Skj\u00e6rtorsdag var Linieskibet \u00bbChristian den Ottende\u00ab sprunget i Luften med Bes\u00e6tning, et Sorgens Vee gjenl\u00f8d saa rystende, saa stort, \u2013 det var en Landesorg. \u2013 Jeg f\u00f8lte mig, som stod jeg paa et synkende Vrag. \u2013 Et eneste frelst Menneskeliv fra Skibet var som en Seier, en vundet Rigdom. Paa Gaden m\u00f8dte jeg min Ven Kapitain-Lieutenant Chr. Wulff, hans \u00d8ine straalede, han trykkede min Haand, \u00bbveed Du, hvem jeg bringer hjem sagde han, \u00bbLieutenant Ulrich! han er ikke sprungen i Luften, han er reddet, flygtet, har naaet vore Forposter, og jeg bringer ham hiem!\u00ab \u2013 Jeg kjendte slet ikke Lieutenant Ulrich, men jeg brast i Graad af Gl\u00e6de. \u00bbHvor er han? Jeg maa se ham\u00ab \u2013 \u00bbHan gik til Marineministeren og derfra til sin Moder, der troer, han er d\u00f8d!\u00ab<\/p>\n

Jeg s\u00f8gte ind i den f\u00f8rste Urtekr\u00e6mmerbod, fik en Veiviser og fandt, hvor Ulrichs Moder boede; da jeg imidlertid kom derhen, fik jeg \u00c6ngstelighed for, at hun endnu var uvidende om det Hele, jeg spurgte derfor Pigen, som lukkede op, \u00bbere de bedr\u00f8vede eller glade her i Huset!\u00ab \u2013 Da straalede Pigens Ansigt: \u00bbDe ere glade, S\u00f8nnen er jo falden ned ligesom fra Himlen!\u00ab \u2013 og nu gik jeg uden videre ind i Stuen, hvor hele Familien sad i Sorgekl\u00e6der; netop denne Morgen havde de faaet disse paa, og den formentlig afd\u00f8de Son stod frisk og glad midt imellem dem! \u2013 Jeg fl\u00f8 ham om Halsen, jeg kunde ikke Andet, jeg maatte gr\u00e6de, og man f\u00f8lte og forstod, jeg ikke kom som en Fremmed; da jeg fortalte Fr\u00f8ken Bremer denne Historie, som hun senere har ber\u00f8rt i sin Bog, blev hun ligesaa betagen, som jeg havde v\u00e6ret det. Hendes Sj\u00e6l var bl\u00f8d, som den er \u00e6del og stor.<\/p>\n

Mit Sind var sygt, jeg led aandeligt og legemligt; jeg tr\u00e6gte til en anden Omgivelse, Fr\u00f8ken Bremer talte om sit smukke F\u00e6dreland, ogsaa der havde jeg Venner, jeg bestemte mig til en Reise enten op i Dalarne eller maaskee til Harparanda, Midsommerdagen; Froken Bremers Midsommers Reise havde givet mig Lyst dertil; hun var utr\u00e6ttelig i at skrive Breve for mig til sine mange Venner rundt om i hele Sverrigs Rige, thi i det Land beh\u00f8ver man saadanne; der finder man ikke overalt Vertshuse at tage ind i, men maa s\u00f8ge sit Hjem hos Pr\u00e6sten eller paa Herregaarden. F\u00f8r Afreisen arrangerede hun for mig en Afskedsfest paa svensk Maade, som vi i vort reflecterende Kj\u00f8benhavn ikke kjender eller ynder; der var Udkl\u00e6dning, Declamation, mange Gjester og mellem disse H. C. \u00d8rsted, Martensen og Hartmann. Jeg fik et smukt S\u00f8lvb\u00e6ger med Indskrift: \u00bbet Minds om Fredrika Bremer.\u00ab \u2013 Et lille Digt fulgte:<\/p>\n

Med Svalorna dragar du bort mot nord,
\ndu Danmarks sangrika Svala,
\nett vintriga hem, ett frostbunden jord
\nmed sommarens fl\u00e4gtar hugsvala.<\/p>\n

Och tusinde r\u00f6star p\u00e5 Sverrigas strand
\nvelkommen Dig snart skulla helsa.
\nO! helsa det goda, det \u00e4lskade land,
\nde svenska Vennerna helsa.<\/p>\n

Men medtag en talisman minnesgod,
\nfr\u00e5n V\u00e4nnan, som vel du k\u00e5nner,
\noch drick ur de svenska k\u00e4llornas flod
\nen sk\u00e5l for de danske Venner.<\/p>\n

Drick, \u00e4dle Skald, utur v\u00e4nskapens b\u00e5l,
\nden \u00e4r Din \u00f6fverallt oppa jorden,
\nmen ingenst\u00e4ds dricks H. C. Andersens sk\u00e5l
\ns\u00e5 varmt som h\u00e5r hemma i norden.<\/p>\n

F. B.<\/p>\n

Christi Himmelfartsdag reiste jeg herfra over til Helsingborg; det var deiligt Foraar, de unge Birketr\u00e6er duftede saa forfriskende, Solen skinnede varm; den hele Reise blev som en Digtning og saaledes klinger den fra de givne Billeder og Stemninger: \u00bbI Sverrig.\u00ab<\/p>\n

Som en halv engelsk-hollandsk By laae med lysende Gasflammer, storartet og levende: G\u00f8thaborg, ganske anderledes, som det syntes, frem med Tiden end de andre svenske Byer, kun Theatret var ikke ganske gaaet frem, og det originala Stykke man gav, var h\u00e6sligt \u2013 raat vil jeg hellere kalde det \u2013 Hovedrollen deri, sagde man, udf\u00f8rtes af Forfatteren selv. Det, som opr\u00f8rte mig, var, at den hele Handling dreiede sig bogstavelig om een endnu levende virkelig Person: en gammel, l\u00e6rd Magister, som i Sp\u00f8g kaldtes Arab, for sit Kjendskab til det \u00f8sterlandske Sprog, vilde i Stykket saa gjerne gifte sig; der vare Anecdoter af Mandens Liv, der vare optagne; Stykket selv var ogsaa kun l\u00f8se Scener uden Handling og Characteer, men Hovedpersonen selv levede, og var, sagde man, paa Fattighuset i Stockholm, Fremstilleren gav hans Person, hans sande Portrait, hvorefter der stormende applauderedes. Jeg gik efter anden Act; det opr\u00f8orer mig at latterliggj\u00f8re Personen, hvor der kun udrettes derved, at man gj\u00f8r L\u00f8icr.<\/p>\n

Byens Havn og pr\u00e6gtige Badehuus med Badekar af Marmor troer jeg, skyldes den driftige og fortjenstfulde Commerceraad Wieck, i hvem jeg tillige fandt en h\u00f8ist elskv\u00e6rdig Vert, og i hvis rige hyggelige Hjem jeg i faa Timer sluttede Bekjendtskab med G\u00f8thaborgs betydeligste Personer, mellem disse maa jeg af Damer n\u00e6vne den aandfulde Romanforfatterinde Fr\u00f8ken Rolander.<\/p>\n

Jeg saae igjen det m\u00e6gtige Trollh\u00e4tta-Fald, og har siden med Ord fors\u00f8gt at male det; Indtrykket af det bliver altid nyt og stort, dog ligesaa levende gjemmer min Tanke det nye Indtryk, som fulgte, nemlig et M\u00f8de udenfor Venersborg, hvor Dampskibet lagde til for Passagerernes Skyld. Ved Landingsstedet her stod en lille Piberdreng, som jeg Aaret forud havde seet med de svenske Tropper i Fyen; han hilsede mig saa glad, saa bekjendt, ganske overrasket ved at gjensee mig i sit F\u00e6dreland. Da han med de svenske Soldater laae paa Glorup, skulde de en Dag paa \u00d8velse, Drengen havde lidt ondt i Maven, og den brave gamle Huusbestyrerinde tillod ikke, at han gik med, Barnet skulde have Havresuppe! Officeren sagde, det var Intet, han feilede. \u00bbHer er jeg hans Moder!\u00ab sagde hun, \u00bbBarnet er sygt, og han kommer ikke ud at pibe i Dag!\u00ab Han spurgte til Jomfruen og til den gamle Greve, men Jomfruen var dog for ham Herskerinden.<\/p>\n

Jeg kom til Stockholm og kl\u00e6dte mig om for strax at s\u00f8ge vor Gesandt, hos hvem jeg haabede at h\u00f8re om Krigen, som ganske opfyldte mig, paa Veien derhen havde jeg det Uheld at m\u00f8de Dr. Leo, en dansktalende Tydsker, som jeg kjendte fra Kj\u00f8benhavn, hvor jeg venligt var kommen ham im\u00f8de, og havde f\u00f8rt ham til Fr\u00f8ken Bremer, der da var i Bes\u00f8g hos os; om hende og mig fortalte han siden ikke smukt i sine: Charactere aus meiner skandinavischen Mappe\u00ab, aftrykt som Feuilleton i \u00bbNovellen-Zeitung\u00ab; han giver et Slags Caricatur-Portrait af mig fra M\u00f8det her paa Gaden i Stockholm, hvor jeg, strax efter at have forladt Dampskibet, kom, som han siger, i festligt Toilet, med hvide Glac\u00e9ehandsker og viste mig paa Promenaden, for at blive seet, og for at min Ankomst kunde Dagen efter komme i Aviserne. Han har gjort mig Uret heri, bedr\u00f8vet mig, \u2013 men det vil jeg huske paa, han har ogsaa oversat smukt flere af mine B\u00f8ger \u2013 har talt venligt og godt om mig andre Tider og Steder \u2013 jeg r\u00e6kker ham Haanden igjen \u2013 og uden \u00bbGlac\u00e9ehandsker.\u00ab<\/p>\n

Lindblad, hvis skj\u00f8nne Melodier Jenny Lind har bragt ud i Verden, var een af de F\u00f8rste, jeg m\u00f8dte, han ligner hende, som en Broder kan ligne sin S\u00f8ster, det samme Pr\u00e6g af Melancholie, men hos ham er kraftigere Tr\u00e6k; en Opera-Text, som han bad mig skrive for sig, kunde jeg endnu have Lyst til at bringe, for at den ved hans Magt kunde b\u00e6res paa Folkesangens Vinger.<\/p>\n

I Theatret gav det italienske Selskab en her i Stockholm af dets italienske Capelmester Foroni componeret Opera: \u00bbDronning Christine\u00ab, Texten af Sangeren Casanova; det forekom mig mere at v\u00e6re storartede Harmonier, end just Melodier; Acten med de Sammensvorne havde st\u00f8rst Virkning; smukke Decorationer og gode Costumer savnedes ikke, og hos \u00bbChristine\u00ab og \u00bbOxenstjerna\u00ab var s\u00f8gt at give Portrait-Lighed; det Eiendommeligste ved det Hele var i\u00f8vrigt det, i Christines svenske Hovedstad at see Christine selv som Sang-Figur paa Scenen.<\/p>\n

Ved Boghandler, Magister Bagge var jeg bleven indf\u00f8rt i Literatur-Selskabet, og fik ved en Fest her min Plads hos Digteren, Kammerherre Beskow; ogsaa Dr. Leo var Gjest, og Pr\u00e6sidenten tog Anledning til at udbringe en Skaal for \u00bbde to udm\u00e6rkede Fremmede, Hr. Andersen fra Kj\u00f8benhavn, Forfatteren til \u00bbImprovisatoren\u00ab og \u00bbEventyr, fortalte for B\u00f8rn\u00ab og Dr. Leo fra Leipzig, Red. af \u00bbNordischer Telegraph\u00ab. Senere udbragte Magister Bagge smukt og hjerteligt en Skaal for mig og for mit F\u00e6dreland, og bad mig sige mine Landsm\u00e6nd det hele svenske Folks Begeistring og Deeltagelse for os.<\/p>\n

Jeg svarede med Ord af een af mine Sange:<\/p>\n

Skarpt som et Sv\u00e6rd laae \u00d8resund
\nImellem Nabostrande,
\nEn Rosengreen en Morgenstund
\nForened disse Lande,
\nHver Rose aanded Poesie,
\nDen slagne Vunder l\u00e6ger,
\nHvo m\u00e6gted\u2019 dette Trylleri?
\nTegn\u00e9r og Oehlenschl\u00e4ger!<\/p>\n

og tilf\u00f8iede: at flere Skjalde vare siden komne til paa svensk og dansk Side, og ved disse havde Folkene mere og mere l\u00e6rt at forstaae hinanden, f\u00f8lte Hjerteslaget, og det svenske Hjerteslag havde vi just i den sidste Tid dybt og inderligt fornummet, som jeg fornam det i dette \u00d8ieblik! Taarerne kom mig i \u00d8inene, rundt om l\u00f8d Hurra!<\/p>\n

Beskow f\u00f8rte mig til Kong Oscar, han kom mig saa hjerteligt im\u00f8de, det var mig n\u00e6sten, som om vi oftere havde talt med hinanden, og dog var dette f\u00f8rste Gang vi m\u00f8dtes. Jeg takkede Hans Majest\u00e6t for Nordstjerne-Ordenen, han tidligere allernaadigst havde h\u00e6dret mig med; talt om Stockholms Lighed med Constantinopel, om S\u00f8en Roxens med den sydlige Deel af Loch Lomond; om de svenske Soldaters Disciplin og Gudsfrygt, og Kongen sagde, at han havde l\u00e6st, hvad jeg havde skrevet om Svenskernes Ophold i Fyen; udtalte sin varme, deeltagende F\u00f8lelse for det danske Folk, sit Venskab for vor Konge. Vi talte om Krigen. Jeg sagde, at det laae i Nationens Characteer, at hvor den f\u00f8lte, den havde Ret, holdt den fast derpaa, og glemte, at den var lille. Jeg forstod den \u00e6dle Konges hele smukke Sindelag.<\/p>\n

Jeg sagde, at hvad Godt Dansken saae han gjorde for dem, vilde bringe ham hele dette Folks Taknemlighed. Vi talte om Arvestorhertugen af Weimar, som han ogsaa holdt meget af; Hans Majest\u00e6t spurgte mig dern\u00e6st, om jeg kom snart igjen tilbage fra Upsala, hvor jeg nu tog hen, han vilde see mig hos sig en Middag, ogsaa \u00bbDronningen, min Hustru,\u00ab sagde han, \u00bbkjender Deres Skrifter og vil gjerne personligt kjende Dem.\u00ab<\/p>\n

Efter min Tilbagekomst var jeg tit Taffels. Dronningen, som personlig ligner meget sin Moder, Hertuginden af Leuchtenberg, hvem jeg havde seet i Rom, kom mig hjerteligt im\u00f8de og sagde, at hun alt kjendte mig l\u00e6nge af mine Skrifter og af \u00bbdas M\u00e4rchen meines Lebens\u00ab; ved Taflet havde jeg Plads ved Sides af Beskow, lige over for Dronningen. Prinds Gustav is\u00e6r talte der levende og livligt med mig. Efter Bordet l\u00e6ste jeg \u00bbH\u00f8rren\u00ab, \u00bbden grimme \u00c6lling\u00ab, \u00bben Moder\u00ab og Flipperne\u00ab. Ved L\u00e6sningen af \u00bben Moder\u00ab saae jeg Taarer i \u00d8inene hos det \u00e6dle Kongepar; de udtalte sig saa varmt, saa deeltagende, hvor vare de dog begge elskelige, saa ligefremme og velsignede; ved Bortgangen rakte Dronningen mig sin Haand, som jeg trykkede til mine l\u00e6ber; hun saavel som Kongen h\u00e6drede mig med en fornyet Indbydelse og at h\u00f8re mig endnu engang at l\u00e6se. En sympathetisk F\u00f8lelse, om jeg her t\u00f8r bruge dette Ord, drog mig \u00e6rlig til den unge, elskv\u00e6rdige Prinds Gustav, hans store, blaa, sj\u00e6lfulde \u00d8ine havde en Inderlighed, som \u00f8vede en stor Magt, hans us\u00e6dvanlige Talent for Musik interesserede mig; der var noget saa tiln\u00e6rmeligt, trofast i hans Personlighed, og vi m\u00f8dtes begge i vort Hjertelag for Hertugen af Weimar, om ham talte vi. om Krigen, om Musik og Poesie.<\/p>\n

Ved det n\u00e6ste Bes\u00f8g paa Slottet var jeg med Beskow tilsagt i Dronningens V\u00e6relser, en Time f\u00f8r Taflet; Prindsesse Eugenie, Kronprindsen, samt Prindserne Gustav og Carl vare der, snart kom ogsaa Kongen; \u00bbPoesien kaldte ham fra Forretningerne!\u00ab sagde han. Jeg l\u00e6ste \u00bbGrantr\u00e6et, \u00bbStoppenaalen\u00ab \u00bbden lille Pige med Svovlstikkerne\u00ab og paa Forlangende \u00bbH\u00f8rren\u00ab. Kongen fulgte med stor Opm\u00e6rksomhed; \u00bbden dybe Poesie, der laa i disse Smaadigtninger\u00ab, saaledes behagede har, at udtrykke sig, tiltalte ham, og han sagde, at han paa sin Reise til Norge havde l\u00e6st Eventyrene, blandt andre: \u00bbGrantr\u00e6et. Alle tre Prindser trykkede min Haand, og Kongen indb\u00f8d mig at komme til hans F\u00f8dselsdag den fjerde Juli, da Beskow vilde v\u00e6re min Cicerone!<\/p>\n

Man vilde i Stockholm offentlig vise mig en Hyldest, en H\u00e6der; jeg vidste, hvorledes Sligt vilde blive mig misundt hjemme og give Stof til ond Snak; det forstemte mig, jeg var febril ved Tanken om at v\u00e6re Aftenens Festkonge; jeg f\u00f8lte mig som en Delinquent, gruede for de mange Skaaler og den lange Aften.<\/p>\n

Her var den aandfulde, ber\u00f8mte Fru Carl\u00e9n; den under det pseudonyme Navn \u00bbWilhelmina,\u00ab mindre bekjendte, men fortr\u00e6ffelige Roman \u2013 Forfatterinde; ogsaa Skuespillerinden, Fru Strandberg, og flere Damer tog Deel i denne festligt arrangerede Aften. Fru Carl\u00e9n indb\u00f8d mig til en Spadseretour og tog min Arm, men vi turde ikke gaae i Haven, hvor jeg vilde, nemlig, hvor jeg ikke saae mange Tilskuere, vi skulde og maatte vandre en bestemt Vei, Publicum vilde ogsaa see Hr. Andersen, sagde man; det var et Arrangement, velmeent men mig lidt piinligt, jeg saae i Tanken det Hele i Tr\u00e6snit hjemme i \u00bbCorsaren\u00ab; der var jo Oehlenschl\u00e4ger, som Folk dog var vant til at see med et Slags Pietet op til, tegnet af, omringet af svenske Damer, idet han aflagde sit H\u00e6dersbes\u00f8g i Stockholm. Foran mig i Alleen saae jeg en heel Skare B\u00f8rn, med en umaadelig Blomsterguirlande komme os im\u00f8de, de str\u00f8ede Blomster for mig og omringede mig, medens Tr\u00e6ngselen af Folk rundt om var stor, og man tog h\u00e6drende Hatter af, og hvad var min Tanke? \u00bbJ Kj\u00f8benhavn vil man da gj\u00f8re Nar af mig derfor, hvor jeg vil faae ilde at h\u00f8re!\u00ab Jeg var aldeles forstemt, men maatte see glad ud mellem de venlige, gode Mennesker; jeg slog det Hele hen i Sp\u00f8g, kyssede een af B\u00f8rnene, sladdrede lidt med en anden. Ved Aftensbordet udbragte Digteren, Pastor Mellin en Skaal for mig, efter at have henviist til min digteriske Virksomhed, derpaa fremsagdes nogle festlige Vers, skrevet af Romanforfatterinden Wilhelmina; og nu fulgte et smukt Digt af Hr. Carl\u00e9n:<\/p>\n

Det var under vaktparaden –
\nfr\u00e5n st\u00e5ten s\u00e5 m\u00e5ngen blick
\nfl\u00f6g h\u00e4n till en v\u00e4lk\u00e4nd fremling,
\nder langs promenaden han gick.
\nMen fr\u00e4mst med tindrande \u00f6gon
\n– n\u00e4r fr\u00e4mlingen bort sig begraf –
\nstod qvar ved sin moders sida
\nen fem quarters h\u00f6g skandinav.<\/p>\n

Ack, sn\u00e4lla min \u00e4lskada mamma,
\nmen \u00e4r det d\u00e5 riktigt sant
\natt han der har gjort mina sagor –
\njag mins dem alla si grant:
\nden modige tennsoldaten
\noch Karo och bondens ko
\noch flickan hos dockan i tr\u00e4det
\noch m\u00e5nen i storkens bo.<\/p>\n

Ack, bjud honom hem i afton
\natt sitta i mormors bers\u00e5,
\noch l\u00e5t oss f\u00e5 pl\u00e4ttar och risgr\u00f6t,
\ndet b\u00e4sta af allt \u00e4nd\u00e5!
\nD\u00e5 skall jag v\u00e4l ha min jacka
\nmed silfverknapparna i \u2026.
\nT\u00e4nk, om han villa ber\u00e4tta
\nen saga f\u00f6r mig och Marie!<\/p>\n

S\u00e5 fr\u00e5jdade skald, af naturen
\ndin lager du takit emot.
\nDen kan ej f\u00f6rh\u00e4rjas af stormen:
\ni hjertat den eger sin rot \u2026.
\nTill barn har du bildat oss alla
\ni lifvets stora \u00bbBazar\u00ab –
\nhaf tack \u2013 o, m\u00e5tte din himmel
\nett rum f\u00f6r barnen ha qvar!<\/p>\n

Jeg gjensvarede, at jeg vilde betragte denne Hjertelighed, man viste mig, som en Forudbetaling, jeg haabede, Gud gav mig Kraft til at give tilbage, ved et Arbeide, der udtalte min Kj\u00e6rlighed til Sverrig. Og jeg har s\u00f8gt at indl\u00f8se mit L\u00f8fte. Lystspildigteren, Skuespiller Jolin, sagde i Dialect: \u00bben Dalkarl Historie\u00ab; Sangerne fra det kongelige Theater Strandberg, Wallin og G\u00fcnther sang svenske Viser, Orchesteret spillede og begyndte med den danske Melodie: \u00bbDer er et yndigt Land.\u00ab Klokken Elleve om Aftenen kj\u00f8rte jeg hjem; glad i Hjertet over de venlige Mennesker, glad over at komme til Ro.<\/p>\n

Snart var jeg paa Veien til \u00bbDalarne\u00ab: et af Fredrika Bremers Breve forte mig i Upsala til Digteren Fahlkranz, Broder til den ber\u00f8mte Landskabsmaler, og selv h\u00e6derlig kjendt ved sine Digtninge \u00bbAnsgar\u00ab og \u00bbNoahs Ark\u00ab; jeg m\u00f8dtes med Vennen, Digteren B\u00f8ttger, gift med Tegn\u00e9rs Datter Disa, to lykkelige Mennesker, hvis Hjem var som opfyldt af Huuslivets Solskin og Poesie.<\/p>\n

Mit V\u00e6relse i Hotellet st\u00f8dte op til en stor Sal, derinde holdt just Studenterne Sexa, og da de erfarede, jeg var Nabo, kom en Deputation og bad mig, om jeg vilde h\u00f8re dem synge, der var Munterhed og Gl\u00e6de, deilig Sang; jeg s\u00f8gte strax, efter Ansigterne at d\u00f8mme, at finde Een, jeg kunde slutte mig til; en h\u00f8i, bleg Mand behagede mig, og det var, l\u00e6rte jeg snart, rigtigt valgt; han sang saa smukt, declamerede saa rigtig sin Sang; han var den Genialeste af dem Alle, det var, l\u00e6rte jeg siden, Gluntarnes Componist og Digter Wennerberg. Siden h\u00f8rte jeg ham med Beronius synge sin Nutids bellmanske Sange; det var hos Landsh\u00f8vdingen, i hvis Kreds jeg samledes med Upsalas betydeligste M\u00e6nd og Qvinder og fandt den hjerteligste Modtagelse. F\u00f8rste Gang m\u00f8dtes jeg her med Atterbom: \u00bbBlommornas\u00ab Skjald, han, som sang om \u00bbLyksalighedens \u00d8\u00ab; der er, siger Marmier, et Slags Frimureri mellem Digterne, de kjende og forstaae hinanden, det f\u00f8lte og erkjendte jeg Sandheden af hos denne elskv\u00e6rdige, gamle Skjald.<\/p>\n

Beh\u00e5ll, hur tidens stridsvagn \u00e5n m\u00e5 dundra,
\nDit liff af dikt och frojd i Sagans verld!
\nLiuft \u00e5r an \u00e4lska, herrligt att beundra;
\nJag minnes Dig \u2013 med denna dubbla f\u00e4rd.
\nAtterbom.<\/p>\n

For at reise i Sverrig maa man have egen Vogn, jeg havde v\u00e6ret n\u00f8dsaget til at kj\u00f8be en saadan, havde ikke Landsh\u00f8vdingen venskabeligst tilbudt mig sin til den hele Lange Reise; Professor Schr\u00f8der forsynede mig med Slanter og Pidsk, Fahlcranz skrev Reiserouten, og en for mig og paa mit Reiseliv egen Fart begyndte, ikke ulig dem, man gjor i Amerika, hvor endnu ikke Jernbanenettet naaer. Det var saa ganske som Reiselivet for et hundrede Aar tilbage, imod hvad jeg ellers var vant til.<\/p>\n

Man bandt Krandse paa Maist\u00e6nger til Midsommeraften, da jeg naaede Leksand, hvor Siljans\u00f8en, udstrakt og stor, skinnede foran mig; m\u00e6gtige Piletr\u00e6er heldede sig ud over den hurtigtflydende Dal-Elv, hvor de vilde Svaner sv\u00f8mmede; hiin Side Mora op mod den norske Gr\u00e6ndse fortonede Bjergene saa blaa; det hele Liv og R\u00f8re, de maleriske Dragter, Sommervarmen, Alt var saa forskjelligt fra hvad jeg havde t\u00e6nkt mig det heroppe i det stille, kolde Norden; og nu ved Midsommerfesten hvilken Livlighed! Baade i M\u00e6ngde kom overfyldte med de pyntelige Kirkefolk, Gamle og Unge, selv smaa Patteb\u00f8rn, det var et Malerie saa levende, saa storartet, jeg kan med Ord kun fattigt gjengive det. Professor Marstrand \u201chvem min Skildring heraf og min mundtlige Fort\u00e6lling siden indvirkede paa, gjorde i to Aaringer, netop til Midsommerfesten, en Reise herop og gav os i Aand og Farver det rige Billede paa L\u00e6rredet.<\/p>\n

I Leksand var endnu et Vertshuus at finde for den Reisende, men ikke h\u00f8iere oppe; i R\u00e4ttvek maatte jeg derfor f\u00f8lge Landets Skik, stige af hos Pr\u00e6sten og faae Natteqvarteer; men f\u00f8r han h\u00f8rte mit Navn, var jeg ham allerede velkommen; siden blev det som en Fest, og da jeg den f\u00f8lgende Dag med ham gik til den n\u00e6rliggende Vandanstalt, stod ved Broen en heel Flok B\u00f8rn, de svingede med Huen, de kjendte ham, der havde skrevet Eventyrene. \u00bbAndersen er heroppe i Dalarne!\u00ab var igaar Nyheden, en af de Smaa jublende var kommen at fort\u00e6lle! Jeg t\u00e6nkte i denne Stund paa mine smaa, fattige Venner i Heriots Hospital i Edinburgh, t\u00e6nkte paa Skotlands Ungdom, nu jeg stod i den glade Barnekreds oppe i Dalarne, og mit Hjerte blev ydmygt og bl\u00f8dt, Gud taknemmeligt, jeg bad ham tilgive mig de Suk, den Smerte jeg kunde udtale for ham i tunge Timer, i kr\u00e6nkede, bittre \u00d8ieblikke.<\/p>\n

Det er de gamle Minder, det er den Solglands, Sagn og Historie kaster over en Egn, der har en Magt og Betydning, tidt st\u00f8rre end den maleriske Skj\u00f8nhed. Heroppe er det Dalkarlefolkets Trofasthed, Gustav Vasas Flugt og hele Optr\u00e6den, der f\u00e6ster sig til Tanken; her er og saagodtsom uforandret Scenen for denne romantiske Deel af hans Liv i hele dens Storhed og Eensomhed. I den Billedr\u00e6kke, jeg har givet: \u00bbI Sverrig\u00ab, vil man see, saavidt jeg m\u00e6gtede det, Indtrykket paa mig. Den uendelige store, udstrakte Skovstr\u00e6kning, med sine eenlige Miler, sine dybe, klare Skovs\u00f8er, hvor Linn\u00e6aen blomstrer over Klippestenene, og hvor de vilde Svaner bygge, var noget Nyt, n\u00e6sten fremmed for mig, jeg f\u00f8lte mig ligesom flyttet Aarhundreder tilbage i Tiden. Fahlun med dens Kobbergruber og hele dens smukke Omegn blev bes\u00f8gt, og herfra gjemmer Erindringen en lille Begivenhed, af dem man maa regne til Tilf\u00e6ldigheder, men Mange dog stille paa et h\u00f8iere Trin. Jeg har rnellem mine svenske Billeder givet den Overskriften: \u00bbhvad Straaene sagde\u00ab. Det er ingen Digtning, det er noget Oplevet.<\/p>\n

I Haven hos Landsh\u00f8vdingen i Fahlun sad en Kreds af unge Piger, de toge sp\u00f8gende fire Gr\u00e6sstraa i Haanden og bandt paa disse Enderne to og to sammen; hvor det da lykkes, at alle fire Straa danne et sammenh\u00e6ngende Heelt, der, efter Folketroen, bliver det opfyldt, hvad Den t\u00e6nkte paa, som bandt dem. Det vilde ikke lykkes for Nogen af dem, og nu vilde de, at jeg skulde fors\u00f8ge det. \u00bbMen jeg troer ikke derpaa!\u00ab forsikkrede jeg, men tog dog fire Straa og lovede, at jeg i Tilf\u00e6lde af at have Held med mig, skulde sige mit \u00d8nske derved. Jeg bandt, aabnede Haanden, og mine Straa hang sammen; uvilkaarligt steg Blodet mig op i Kinderne, jeg blev overtroisk, og tvertimod min fornuftige Tanke, troede jeg paa det, fordi jeg gjerne vilde det; og hvad var \u00d8nsket! spurgte man, jeg sagde det: \u00bbat Danmark maa vinde en stor Seier og snart faae en h\u00e6derlig Fred!\u00ab \u2013 \u00bbGud give det udbr\u00f8d de Alle; og Straaenes Prophetie den Dag var \u2013 tilf\u00e6ldig \u2013 en Sandhed \u2013 snart l\u00f8d den til Sverrig: \u00bbSlaget ved Fredericia!\u00ab<\/p>\n

Over Gefle vendte jeg igjen tilbage til Upsala og Dannemora, hvis svimlende Gruber jeg saae ovenfra; jeg har tidligere bes\u00f8gt Rammelsbjerg i Harzen, Baumanns Hule, Halleins Saltv\u00e6rk og Katakomberne under Rom og paa Malta, det var ingen Steder nogen Forn\u00f8ielse, uhyggeligt, trykkende, et f\u00e6lt Mareridt \u2013 jeg skal ikke gjerne under Jorden, for man bringer kun mit d\u00f8de Legeme der.<\/p>\n

Ved Gammel-Upsala steg jeg af Vognen for at see de nu gjennemgravede H\u00f8ie, som b\u00e6re Odins, Thors og Freyrs Navne. Da jeg for tretten Aar tilbage var her, laae de endnu i Aartusinder tillukkede. Den Gamle, som havde N\u00f8glen til H\u00f8iens Indgang, og hvis afd\u00f8de Fader dengang skj\u00e6nkede i Mj\u00f8dhornet for mig, blev glad ved at h\u00f8re mit Navn, og nu vilde hun ogsaa, sagde hun, illuminere for mig, som for de h\u00f8ie Herres, der havde v\u00e6ret her fra Stockholm. Medens hun begyndte dermed, steg jeg ene op paa H\u00f8ien, og B\u00f8n og Tak til Gud for alt Godt i den hengaaede Tid, siden jeg sidst var her, fl\u00f8i mig fra L\u00e6berne med de Ord \u00bbdin Villie skee med mig!\u00ab saaledes har jeg min ubevidste Kirkegang, snart i Skov-Naturen, snart paa Oldtids Grave og snart i den lille eensomme Stue. Da jeg kom ned, var der sat smaa Voxlys rundt om inde i Gangen, og jeg saae den gamle Urne med hvad hun kaldte Odins Been, det vil sige hans Afkoms, Ynglinga-Sl\u00e6egtens. Rundt om laae Aske af br\u00e6ndte Dyr.<\/p>\n

Efter at have gjenhilset Vennerne i Upsala naaede jeg Stockholm, hvor jeg hos den gamle Fru Bremer modtoges som Barn af Huset, da levede der endnu den aandfulde, meget syge Agathe, S\u00f8ster til Fredrika Bremer, til hvem alle Brevene fra Amerika ere skrevne og som siden ved Fredrikas Hjemkomst var d\u00f8d. Der var hyggeligt, rigt og godt i den gamle Moders Huus, hvor jeg nogle Gange samledes med en stor Kreds af Familien, der h\u00f8rer til de bedste i det gode Sverrig; det var saaledes ganske interessant at see Virkelighedens Forskjel imod alle de Historier i Danmark og Udlandet om denne Forfatterindes Sl\u00e6gt og Vilkaar; da hun f\u00f8rst traadte frem, hed det, at hun var Gouvernante hos en adelig Familie, og saa var hun Eierinde af Godset Aosta, fri og selvst\u00e6ndig.<\/p>\n

Det er ikke blot de levende Dygtige og Herlige, der i en fremmed Stad er mig en Trang at komme n\u00e6r, men de kjendte kj\u00e6re D\u00f8des Grave maa jeg bes\u00f8ge, bringe dem en Blomst eller hente mig en fra deres Grave; i Upsala havde jeg v\u00e6ret ved Geijers Grav. Monumentet var endnu ikke reist; T\u00f8rneros\u2019s Grav var overgroet med Gr\u00e6s og Nelder. I Stockholm gik jeg til Graven, der gjemmer Nicander og Stagnelius, kj\u00f8rte ud til Solna ved Stockholm, paa den lille Kirkegaard ligger Berzelius, Chor\u00e6us, Ingelmann og Crusell, paa den st\u00f8rre har Wallin sin Grav.<\/p>\n

Mit egentlige Hjem i Stockholm var og blev for\u00f8vrigt hos Digteren Baron Beskow, hvem Carl Johan adlede; han h\u00f8rte til disse elskv\u00e6rdige Personligheder, fra hvem der ligesom udstraaler et mildt Lys over Livet og Verden; hjertelig og talentfuld er han, derom vidne hans Tegninger, hans Musik; Stemmen selv er i Sang her hos den \u00e6ldre Mand saa bl\u00f8d og frisk; hans Betydning som Digter kjendes; og ved Oehlenschl\u00e4gers Overs\u00e6ttelser er ogsaa for Tydskland hans Tragedier blevne kjendte; elsket af sin Konge og sin Omgivelse er han h\u00e6dret, dertil en Mand af sjelden h\u00f8i Dannelse, en trofast kj\u00e6rlig Ven.<\/p>\n

Du Kj\u00e6rlige, du Milde, med et Hjerte som Faa,
\nBramfri, som altid den sande Aand man saae,
\nBeskeden og saa rig dog paa Digtekunstens Skatte,
\n– I disse fattige Ord dit Billede jeg satte.<\/p>\n

Den sidste Dag under mit Ophold i Stockholm var det Kong Oscars F\u00f8dselsdag, jeg var h\u00e6dret med Indbydelse til Festen; Kongen, Dronningen og alle Prindserne vare ved Afskeden saa milde og hjertefulde; jeg var dybt bev\u00e6get, som naar man skilles fra sine Kj\u00e6re.<\/p>\n

Oehlenschl\u00e4ger omtaler i sit Levnet, fjerde Bind, Side 85, Grev Saltza, og man bliver nysgjerrig efter ret at vide, hvem Manden er, men kommer ikke til Kundskab derom; Oehlenschl\u00e4ger fort\u00e6ller:<\/p>\n

\u00bbEn Bekjendt af Biskop Winter gjorde mig i disse Aar et Bes\u00f8g engang. Det var en h\u00f8i, anseelig svensk Mand, som ved \u00bblndtr\u00e6dclsen sagde mig sit Navn; men jeg h\u00f8rte det ikke. Da jeg nu undsaae mig ved at sp\u00f8rge atter om Navnet, haabede jeg under Samtalen at h\u00f8re det igjen, eller at slutte mig til, hvem han var. Han sagde mig, at han var kommen for at sp\u00f8rge mig om, hvad jeg syntes om \u00c6mnet til en Vaudeville, han agtede at skrive. Han fortalte mig det; det var ret smukt, jeg beholdt det og t\u00e6nkte: det er altsaa en Vaudevilledigter. Derpaa talte han om M\u00fcnter, som en gammel Ven; thi jeg skal sige Dem, vedblev han, jeg har studeret Theologie og oversat Johannes Aabenbaring. En Vaudevilledigter, t\u00e6nkte jeg nu, som ogsaa er Theolog. M\u00fcnter er ogsaa Frimurer,\u00ab \u00bbvedblev han, alt sit Frimureri har han l\u00e6rt af mig; thi jeg er Mester af Stolen. Jeg blev ved hemmelig at regne sammen: Vaudevilledigter, Theolog, Mester af Stolen. Nu begyndte han at tale om Carl Johan, som han roste meget og sagde: Jeg \u00bbkjender ham godt! jeg har drukket mangt et godt Glas med ham. Jeg sagde: Vaudevilledigter, Theolog, Mester af Stolen,<\/p>\n

intim Ven af Carl Johan. Han vedblev: Her i Danmark gaae Folk ikke med deres Ordener; imorgen gaaer jeg i Kirke, saa tager jeg mine paa. Det kan De ogsaa gjerne! svarede jeg; og han vedblev: Jeg har dem Allesammen! Jeg sagde: Vaudevilledigter, Theolog, Mester af Stolen, Carl Johans intime Ven, Seraphimerridder. Endelig begyndte den Fremmede at tale om sin S\u00f8n, som han havde formaaet til at huske paa, at deres Stamfader havde v\u00e6ret mellem de F\u00f8rste paa Muren, da Jerusalem blev erobret. Nu blev det mig klart, at det maatte v\u00e6re Grev von Saltza. Og det var han ogsaa.\u00ab<\/p>\n

Saavidt Oehlenschl\u00e4ger.<\/p>\n

I Forv\u00e6relset hos Kong Oscar var jeg af Beskow presenteret for den gamle Grev Saltza, der strax venlig med svensk Gjestfrihed indb\u00f8d mig paa Hjemreisen at bes\u00f8ge Sig paa sit Gods Mem, dersom han var der, idet Dampskibet lagde til, hvor jeg strax vilde erfare det, eller at komme til ham paa Godset S\u00e6by ved Link\u00f8ping, der videre frem paa min Reise ikke laae langt fra Canalen. Jeg tog det for de almindelige venlige Ord, man saa tidt h\u00f8rer, og t\u00e6nkte ikke at gj\u00f8re Brug af Indbydelsen; men paa Hjemreisen om Morgenen, idet vi forlode Roxen og skulde op gjennem de tretten Sluser ved Wreta Kirke, hvis Kongegrave jeg har besunget i \u00bbBilledbog uden Billeder\u00ab, traadte pludselig Componisten Josephson ombord, med hvem jeg, som tidligere er fortalt, havde levet i Sorrento og paa Capri, og senest truffet i Upsala; han var Grev Saltzas Gjest paa S\u00e6by, og da man havde beregnet, hvilket Dampskib jeg maatte komme med paa Canalveien, afsendtes han til Sluserne her, for med Vogn at afhente mig; det viste et venligt Sind af den gamle Mand, i Hast fik jeg mit T\u00f8i samlet, og i en skyllende Regn kj\u00f8rte jeg til S\u00e6by, til det i italiensk Stiil byggede Slot, hvor den gamle Grev Saltza boede med sin aandfulde, elskv\u00e6rdige Datter, Enke-Friherreinde Fock.<\/p>\n

\u00bbDer er et aandeligt Sl\u00e6gtskab mellem os To!\u00ab sagde den gamle Mand; \u00bbdet f\u00f8lte jeg strax, da jeg saae Dem! vi vare ikke hinanden fremmede!\u00ab,, han tog saa glad imod mig, og Gubben med de mange Egenheder blev mig snart kj\u00e6r ved Aand og Elskv\u00e6rdighed; han fortalte om sit Bekjendtskab med Konger og Fyrster; med Goethe og Jung Stilling havde han staaet i Brevvexling. Han fortalte, at hans Forf\u00e6dre havde v\u00e6ret norske B\u00f8nder og Fiskere, de kom til Venedig, reddede christne Fanger og bleve af Karl den Store gjorte til Fyrster af Saltza. Det Fiskerleie, der laae, hvor nu Petersborg ligger, havde tilh\u00f8rt hans Faders Fa\u2019erfa\u2019er, og jeg h\u00f8rte fort\u00e6lle, at Saltza skal engang, da Keiseren af Rusland var i Stockholm, have sagt i et Slags Sp\u00f8g til Keiseren: \u00bbdet er egentlig mine Forf\u00e6dres Grund, den store Keiserstad ligger paa!\u00ab og Keiseren skal sp\u00f8gende have svaret: \u00bbnu, saa kom og tag den!\u00ab Der gaaer et Sagn om, at Keiserinde Katharina den F\u00f8rste var Svensk, og efter Saltzas Fort\u00e6lling og Optegnelse stadf\u00e6stes dette, han drager hendes Barndoms-Historie ind i hans Faders Bedstefaders Liv; ganske interessant ere de Optegnelser herom, han har gjort og som han fortalte:<\/p>\n

En Dag l\u00e6ste Faderen et Sammendrag af den russiske Historie, men lagde snart Bogen hen og sagde, at det ikke forholdt Sig, som det stod der om Keiserinde Katharina, han vidste det bedre, og nu fortalte han ham: \u00bbMin Faders Mo\u2019erfa\u2019er var General Hans Abraham Kruse, Oberst for de gr\u00f8nne Dragoner; da han var Oberstlieutnant for disse og boede paa Oberstlieutnants Eiendommen Br\u00e5ten, skete det, at hans Kammertjener Jean Rabe \u00f8nskede at gifte Sig med hans Frues Kammerjomfru Katharina Almpaph; Fru Kruse, f\u00f8dt Annike Sinclair, lod gj\u00f8re et pr\u00e6gtigt Bryllup, og paa Brudesengen kom Guldgaloner, hvilke Fru Annike, som Hoffr\u00f8ken hos Karl den Tiendes Gemalinde, havde baaret paa sin Skarlagens Kjortel; det blev siden et Ordsprog i Familien: \u00bbdet er stadseligt som Jean Rabes Brudeseng! \u00ab Jean blev siden Regiments-Feldvebel ved Elfsborgs Regiment, men d\u00f8de ligesom Hustruen meget tidlig og efterlod en eneste Datter Katharina, som blev brags til den gamle Generalinde Kruse paa H\u00f6k\u00e4lla, hvor hun forblev i to Aar; da kom Fru Annikes Cousine, Grevinde Tisenhusen i Bes\u00f8g hun fandt den otteaarige Katharina at v\u00e6re et smukt og klogt Barn, hvorfor hun tog hende til sig; de tilbragte sammen Vinteren i Stockholm og reiste saa i Vaaren til Pommern, hvor Grevinden skulde modtage en stor Arv; men da de kom ved R\u00fcgen, laae der et Vagtskib, det forb\u00f8d dem at stige i Land, da Pesten var udbrudt der; nu vendte de altsaa om igjen til Stockholm og tilbragte der den kommende Vinter i Regjeringsgatan i det saakaldte Ankarcronske Huus. I Reval d\u00f8de en Moster til Grevinden, som derfor i Mai reiste derover, uagtet Russerne just da stundom faldt ind og h\u00e6rgede Esthland, der var Grevindens egentlige F\u00f8deland, hvorfor hun ogsaa talte Tydsk og havde tydske Tjenestefolk; Katharina maatte naturligviis ogsaa l\u00e6re dette Sprog. Reisen gik vel af, og efter tre Dages Ophold derovre sendtes Katharina i et \u00c6rinde ud af Staden; da hun kom tilbage igjen, stod skrevet paa Husets D\u00f8r, at Ingen maatte tr\u00e6de ind, der var Pest-Smitte. Katharina skreg h\u00f8it; Portneren svarede indenfor, at Grevinden og ni Personer allerede vare d\u00f8de, og han selv afsp\u00e6rret. Katharina l\u00f8b i Graad og Fortvivlelse op ad Gaden, da hun m\u00f8dte Pr\u00e6sten, Pastor Gl\u00fcck fra Majam, som var kommen til Byen for at faae en Barnepige til sin lille S\u00f8n, der skulde v\u00e6nnes fra; Pr\u00e6esten saae den velvoxne, blomstrende Piges Fortvivlelse, spurgte, hvad der var skeet, og da han h\u00f8rte det, og at hun ikke havde v\u00e6ret inde i Huset, tog han hende i Tjeneste som Barnepige, og hun i sin Forladthed gik ind derpaa, uagtet hun tidligere var bedre vant. Snart blev hun meget afholdt i Pr\u00e6stegaarden; Pr\u00e6stens Kone kunde tilsidst slet ikke undv\u00e6re hende. Grev Saltzas Fa\u2019erfaders Fader, naar han var paa Jagt der i Egnen, overnattede i Pr\u00e6stegaarden. Efter Slaget ved Narva, under Karl den Tolvte, var det at Russerne h\u00e6rgede Esthland; de an-<\/p>\n

f\u00f8rtes af Anesen Laputschin; han afbr\u00e6ndte Majam Kirke, tog den hele Bes\u00e6tning paa Fa\u2019erfaders, Saltzas, Eiendom, og sendte de tro Vasaller afsted til Siberien; idet Pr\u00e6stegaarden stod i lys Lue, saae han f\u00f8rste Gang Katharina, og selv beholdt han hende som Bytte. Menzikow var bleven Fyrste og Czarens Yndling, han yttrede, da han ved et Bes\u00f8g hos Laputschin saae Katharina, som opvartede dem, at hun var smuk; Dagen derpaa blev hun sendt ham som hans Livegen; han br\u00f8d sig ikke stort om Qvinder og saae i hende kun en net Opvarterske. En Dag laae hun og skurede hans Gulv, Keiseren traadte ind, men da Menzikow ikke var hjemme, vendee han om for at gaae igjen; da saae han paa Bordet staae den Tallerken Confect, der altid sattes frem for ham, naar han kom, han tog af den; Katharina kjendte ham ikke, blev ved at skure Gulvet, han saae paa hende, str\u00f8g med sin Haand Haaret tilside paa hendes Pande: \u00bbDu er en smuk Pige!\u00ab sagde han; hun r\u00f8dmede, han klappede hende, gav hende et Kys og gik. Katharina fortalte med stor Fortrydelse Menzikow om den fremmede Officeer, der var kommen, havde spiist af Confecten og tilladt sig at kysse hende; da hun beskrev ham, forstod Menzikow, at det var Kejseren, og benyttede sig heraf; der var just givet Befaling til at b\u00e6re nye Kl\u00e6dninger af en anden Art end f\u00f8r, een af disse for Qvinderne blev Katharina if\u00f8rt, den var meget kl\u00e6delig, dertil pragtfuld, Huet\u00f8iet lignede de hollandske Landbeboeres. Keiseren maatte hun overbringe en Tallerken Confect af kogt Frugt med en underdanig, indsmigrende Skrivelse, at Czaren ikke maatte forsmaae Confecten og hende, som bragte den. Hvorledes hun siden blev Czarens Gemalinde, melder Historien.<\/p>\n

Fa\u2019erfaders Fader kom under hendes Regjering tilbage fra siberisk Fangenskab, hvor han havde v\u00e6ret i sexten Aar; en stor Fest var just anstillet i Moskov i den keiserlige Have; han blev indbudt og kom i F\u00f8lgeskab med den gamle Knes Gagarin, der i Fangenskabet havde vaeret Saltzas sande Ven; den gamle Gagarin kunde ikke taale Menzikow og da ved Indtr\u00e6delsen Denne ikke gjengj\u00e6ldte hans Hilsen, sagde han: \u00bbSaae Du ikke, jeg hilsede?\u00ab Menzikow svarede ham ikke, men smiilte haanligt og blev nu af den Gamle udskj\u00e6ldt; Menzikow kaldte paa sine Folk, overv\u00e6ldede Gubben og traadte paa ham; Saltza, der vilde forsvare sin Ven, blev nu ogsaa angreben, Katharina saae det fra den oph\u00f8iede Plads, hvor hun stod, hun kjendte paa Stemmen sin fordums Ven og raabte til Menzikow: \u00bbR\u00f8rer Du et Haar paa Saltzas Hoved, saa sidder Dit imorgen den Dag paa Kreml!\u00ab Og Strides endtes.<\/p>\n

Siden blev Saltza Pr\u00e6sident i Commercecollegiet og altid i Keiserindens Gunst; hans Familie findes endnu i Rusland.<\/p>\n

Gubben Saltza gj\u00e6lder for at v\u00e6re Aandeseer; Carl Johan, der var spaaet af Lenormann, at han skulde blive Konge, havde Venskab og Tillid til ham, og forunderlig nok, Kongens D\u00f8dsdag, fort\u00e6ller man, traf ind paa den Dato, Saltza forud havde sagt. Her paa S\u00e6by, i den store Riddersal, hvor nu Saltza og jeg sad, havde Carl Johan og Dronning Eugenie ofte spiist; rundt om hang Billeder af Saltzas ridderlige F\u00e6dre, Rococo-Stole og Meubler udgjorde Bohavet, det store Rum opvarmedes ved to Kaminer. Her sad jeg med den v\u00e6rdige gamle Herre, vi talte om Aandelivet, og han fortalte med stor Alvor og Sandhed, hvorledes hans Oldefader havde viist sig for ham om Natten, spurgt ham, om han vilde gaae med at see Guds Himmel og tilf\u00f8iet: \u00bbmen saa maa Du f\u00f8rst pr\u00f8ve at d\u00f8e!\u00ab \u00bbHan r\u00f8rte ved mig,\u00ab sagde den gamle, v\u00e6rdige Mand, \u00bbog jeg sank som i Besvimelse!\u00ab \u00bber D\u00f8den ikke Andet?\u00ab \u00bbNei\u00ab, sagde Oldefader, og saa stod jeg i Forgaarden til Guds Himmel! Det var den deiligste Have!\u00ab Beskrivelsen af denne var, saaledes som Saltza gav den, ganske som her paa Jorden, jeg erkjendte intet Nyt; han traf der sin Broder og S\u00f8ster; denne var, da hun d\u00f8de, et ganske lille Barn, han kjendte hende ikke, for hun sagde, hvem hun var. \u00bbDet er godt, Du kommer nu,\u00ab sagde hun, \u00bbdet er idag Christi Navnedag, og da skal jeg fra Barnehimlen ind i den store Guds Himmel!\u00ab –<\/p>\n

\u00bbMen\u00ab, indvendte jeg, \u00bbhvorfor kommer Barnet ikke strax i Guds store Himmel, det siger jo Bibelen!\u00ab \u2013 Ja vel, men jeg har nu seet det!\u00ab sagde han. \u2013 Smukt var imidlertid, hvad han sagde om Gud. \u00bbJeg stod der i Himlen, da kom en Glands, jeg ikke kunde udholde, jeg kastede mig ned, det klang ligesom Musik, en saadan har jeg aldrig h\u00f8rt, og jeg f\u00f8lte mig saa glad, saa usigelig vel! \u2013 Hvad er det dog! sagde jeg. Det var Gud, som gik os forbi! svarede min Oldefader.\u00ab<\/p>\n

Alt dette fortalte den gamle Mand med en Alvor, en Overbeviisning, der gjorde et eget Indtryk paa mig; \u00bbderoppe fik jeg at vide Alt, hvad der vil h\u00e6nde!\u00ab sagde han. \u00bbJeg veed om enhver Ting, hvad Udgang den faaer! \u2013 dengang var jeg kun femten Aar.\u00ab<\/p>\n

Under mit Ophold paa S\u00e6by var det \u00bbFrederiks-Dag\u00ab, den gamle Greves Navnedag, og det var ret interessant her at see den svenske Maade, den feiredes paa.<\/p>\n

Nede i een af Stuerne var reist en Bue af Egel\u00f8v, og over hans Navnetr\u00e6k sad en smuk Egel\u00f8vs Krone med Roser i for \u00c6delstene. Da vi sad ved Kaffebordet, h\u00f8rtes Skud ude fra Inds\u00f8en, Tjeneren traadte ind, og med h\u00f8i Stemme, n\u00e6sten som med udenad l\u00e6rte Ord, meldte han, medens han paa samme Tid ikke kunde lade v\u00e6re med et Smiil at forraade, at det Hele var Comedie: \u00bbEt Skib, Nordstjernen, ligger udenfor til Ankers med fremmede S\u00f8farere!\u00ab Disse bleve nu indbudne; der l\u00f8d Skud fra Skibet, og Inspecteuren, hans Hustru og to D\u00f8ttre traadte ind. Dem var det, som fra Godset paa hiin Side S\u00f8en vare indtrufne. \u2013 Ved Middagsbordet vare flere Inspecteurer og en M\u00e6ngde af Godsets Embedsm\u00e6nd, siden kom fra Nabogodserne Familierne til Lyk\u00f8nskning. Udenfor opmarscherede og stode i R\u00e6kker alle Godsets Skoleb\u00f8rn, Piger og Drenge, hver med en lille gr\u00f8n Green i Haanden, de bleve anf\u00f8rte af Skolemesteren, der holdt en Tale paa Vers til den gamle Greve, der traadte ud til dem og modtoges med skingrende Hurra. Skolemesteren fik Penge, saae jeg, B\u00f8rnene Kaffe og Mad og dern\u00e6st Lov til at dandse i den store Forstue, hvor en Bonde spillede Violin; Friherreinden gik venligt om mellem dem, viste B\u00f8nderfolkene Slottets Sale og Stuer og gav dem rigelig Mad og Drikke; der var festligt og forn\u00f8ieligt. Nu kom tilf\u00e6ldigt Posten med Breve og Aviser. \u00bbNyt fra Danmark. Seier ved Fredericia!\u00ab lod det jublende; det var de f\u00f8rste fuldst\u00e6ndige trykte Efterretninger herom, Alle vare interesserede herfor; jeg greb Listen over D\u00f8de og Saarede.<\/p>\n

Til \u00c6re for Danskens Seier lod den gamle Saltza Champagnen knalde; i en Hast havde Datteren faaet et Dannebrogsflag istand, det blev stillet op; den Gamle, der tidligere havde talt om Hadet i gammel Tid mellem Svensk og Dansk og gjemte tre danske Kugler, af hvilke den ene havde saaret hans Fader, den anden hans Farfader, den tredie dr\u00e6bt Farfaders Fader, l\u00f8ftede nu i Nabofolkets Brodertid det fyldte Glas for gamle Danmark, og talte saa hjerteligt og smukt Danskens H\u00e6der og Seier, at Taarerne tr\u00e6ngte mig frem i \u00d8inene.<\/p>\n

Der var i Selskabet en tydsk \u00e6ldre Gouvernante, jeg troer fra Braunschweig; i flere Aar havde hun levet her i Sverrig og h\u00f8rte nu, hvad der i Saltzas Tale kom mod Tydskerne, hun brast i Graad, og sagde uskyldig til mig: \u00bbJeg kan ikke gj\u00f8re for det!\u00ab og da jeg havde udtalt min Tak for Saltzas Skaal, var det F\u00f8rste, jeg havde at gj\u00f8re, at r\u00e6kke den tydske Pige Haanden og sige, \u00bbder komme gode Dage, Tydske og Danske ville igjen r\u00e6kke hinanden Haanden, som vi To nu og drikke Fredens velsignede Skaal!\u00ab og saa klinkede vi.<\/p>\n

Der var hjemligt og godt at v\u00e6re, en smuk Natur, Skov, klipper og S\u00f8; med Veemod forlod jeg det venlige Hjem, den eiendommelige Gamle, og skrev til Afsked i hans Album;<\/p>\n

Bag Stjernen i dit Bryst et Hjerte slaaer,
\nOg i dit Slot man Digterharpen finder;
\nLyksalig Den, Gud giver mange Aar,
\nOg Aar som dine, rig\u2019 paa store Minder.<\/p>\n

Den Begeistring for Danmark og Dansken, jeg her fandt, klang gjennem hele Landet, og jeg som Dansk h\u00f8rte Udtrykket deraf. I Link\u00f8ping steg jeg af hos Professor Omann, og overraskedes heri Haven ved at en M\u00e6ngde unge M\u00e6nd havde samlet sig her til festlig Modtagelse; Digteren Ridderstad havde skrevet tre smukke Sange, den f\u00f8rste bragtes mig paa Melodien: \u00bbDer er et yndigt Land\u00ab, derpaa en Hilsning til Danmark:<\/p>\n

H\u00e4rliga land!
\nLummiga lundar och \u00f6ar;
\nSoliga str\u00e4nder och sj\u00f6ar;
\nH\u00e4rliga land!<\/p>\n

K\u00e4mpande land!
\nSkandiens f\u00f6rpost mot s\u00f6der,
\nManligt du strider och bl\u00f6der;
\nK\u00e4mpande land!<\/p>\n

Segrande land!
\nLagsar din klinga har skurit,
\nSk\u00f6loen med \u00e4ra du burit;
\nSegrande land!<\/p>\n

Br\u00f6derneland!
\nTrofasta handslag vi trycka,
\nSamdr\u00e4gt \u00e4r kraft och \u00e4r lycka,
\nBr\u00f6derneland!<\/p>\n

H\u00e4rliga land!
\nSk\u00f6ldm\u00f6n dig f\u00f6ljer med seger,
\nFrihet och fraurtid du \u00e4ger;
\nH\u00e4rliga land!<\/p>\n

og idet de istemte Sangen lyste med Eet den deiligste, Regnbue paa Himlen, som et Fredens Tegn, jeg blev s\u00e6rt bev\u00e6get derved, nu l\u00f8d en Sang til Danebrogen; og mellem hver af Sangene holdtes hjertelige Taler om Sverrigs Kj\u00e6rlighed til Danmark og Gl\u00e6de over Seiren; mellem Festens Skaaler var een for de Faldne ved Fredericia; jeg blev bev\u00e6get til Taarer: f\u00f8lte mig \u00bbsaa dansk i Sind\u00ab; svenske og danske Flag vaiede, og da jeg drog til Berg, for derfra n\u00e6ste Morgen at gage med Dampskib, fulgte Ridderstad og en Skare Venner mig med Sang og Hilsen:<\/p>\n

Med lyran p\u00e5 din arm,
\nS\u00e5 full af poesier;
\nMed lyran i din barm,
\nI hjertats djup, i sj\u00e4lens brand,
\nS\u00e5 rik p\u00e5 melodier;
\nDu drar fr\u00e5n land til land.<\/p>\n

Sjung jord och himmel, sjung!
\nSjung sagor om att lefva!
\nSjung d\u00f6dens saga, sjung!
\nSom svanen p\u00e5 sin bl\u00e5 sj\u00f6,
\nDu sjungende m\u00e5 lefva,
\nDu sjungende m\u00e5 d\u00f6!<\/p>\n

Ved Motala vilde jeg blive et Par Dage, hele Str\u00e6kningen hertil kan med Ret kaldes G\u00f6tha \u2013 Canalens Have, her er en deilig Sammensmeltning af svensk og dansk Natur, rige B\u00f8geskove ud over S\u00f8erne, Klipper og brusende Str\u00f8mme; i det lille Vertshuus oppe ved Fabriken indr\u00f8mmede en ung ugift Mand, Hr. Nygren, mig sin hyggelige Stue og flyttede selv hen til en Ven, at jeg kunde have det godt, og det var f\u00f8rste Gang vi To m\u00f8dtes, det var den nu afd\u00f8de C. D. Nygren, en poetisk Natur, en Ven af Fredrika Bremer og mine Digtningers Beundrer; udenfor mit Vindue mellem L\u00f8vtr\u00e6er og Graner fl\u00f8d Motala saa hurtig-ilende, saa glasgr\u00f8n og gjennemsigtig, at jeg kunde see paa Dybet hver Steen, hver Fisk; den modsatte Bred af Canalen har Platens Grav, der af alle Dampskibene hilses med Kanonskud. I denne Natur fik jeg et hjerteligt, friskt, velsignet Brev fra Dickens, der havde modtaget og l\u00e6st \u00bbde to Baronesser\u00ab, det var mig en Festens Dag, de deiligste Roser, bragt mig, prangede paa mit Bord.<\/p>\n

Herfra gjorde jeg Udflugt til det gamle Vadstena, hvis rige Slot nu kun er et stort Kornloft, hvis m\u00e6gtige Kloster er en Daareanstalt. Ved Afreisen fra Motala boede jeg i det lille Vertshuus nede ved Broen; jeg skulde afsted f\u00f8r Dag, var derfor tidligt gaaet tilsengs, faldt strax i S\u00f8vn, men vaagnede ved smuk Sang af mange Stemmer; jeg stod op; det l\u00f8d deiligt; jeg aabnede D\u00f8ren og spurgte Pigen, om her var nogle h\u00f8ie Gjester, man bragte denne Serenade. \u00bbDet er jo for Dem, Herre!\u00ab sagde hun, \u00bbfor mig!\u00ab udbr\u00f8d jeg forundret og begreb det slet ikke. Man sang endnu: \u00bbDer er et yndigt Land!\u00ab Sangen var for mig, jeg vil ikke sige Digteren, men for den danske Andersen; det var Kj\u00e6rlighed til de Danske, som ogsaa her slog ud i Blomst for mig. Fabrikarbeiderne paa Motala havde h\u00f8rt, jeg var kommen her tilbage igjen fra Vadstena, og at jeg n\u00e6ste Morgen vilde videre; de brave Mennesker vare gaaede herned for at vise mig Tegn paa deres H\u00f8iagtelse og Deeltagelse. Jeg gik nu ud til dem, trykkede Haanden paa de N\u00e6rmeste; jeg var dybt bev\u00e6get og taknemlig; naturligviis sov jeg siden ikke hele Natten.<\/p>\n

Hvert Sted jeg kom, hver Dag var som en Fest! Overalt klang Deeltagelse for Danmark saa inderlig, saa trofast, Dansken har ikke Begreb derom. Venner og Gjestfrihed m\u00f8dte jeg, selv det lille Mariestad lod mig ikke savne disse; overalt fik jeg Indbydelse at flytte i Huset til Familien og v\u00e6re deres Gjest; man tilb\u00f8d mig Vogn og Heste, kort sagt alle t\u00e6nkelige Opm\u00e6rksombeder. \u2013 Paa Kinnekulle tilbragte jeg flere Dage i den \u00e6ldre Grev Hamiltons Kreds, deels paa Blomberg, hvor en af S\u00f8nnerne er gift med Geijers Datter, der forunderlig meget ligner Jenny Lind, havde dertil en Klang af hendes Stemme smukt sang hun alle sin Faders Sange. Den lille Anna, Husets eneste Barn, ellers sky mod alle Fremmede, kom villig til mig, vi syntes strax at kjende hinanden.<\/p>\n

Ogsaa Wenersborg fremb\u00f8d en Vennekreds, der f\u00f8rte mig til den smukke Omegn, og ved Trollh\u00e4tta forl\u00e6ngedes Opholdet i flere Dage; her i Skoven ved Sluserne fandt jeg et velsignet Hjem hos Oberstlieutnant Warberg og hans Frue, saa hyggeligt, saa kj\u00e6rligt blev der s\u00f8rget for mig, saa godt, som Fremmede ude altid vilde gj\u00f8re mig det.<\/p>\n

Fra G\u00f6thaborg gjorde jeg Udflugt til \u00d8en Marstrand, hvor Fredrika Bremer var i Bes\u00f8g hos sin S\u00f8ster Agathe, der her brugte Badene; storartede Havne med dybe Vande danne Skj\u00e6rgaarden her; den vilde Rose blomstrede paa de solophedede klipper; den italienske Operatroupe fra Stockholm gav Formiddags \u2013 Concert; jeg fandt et sydligt Badesteds Livlighed. Fredrika Bremer vilde til Amerika, hun fulgte mig til G\u00f6thaborg; paa Skibet samlede sig snart en Kreds om os og sang svenske og danske Sange. \u00bbDer er et yndigt Land, det staaer med brede B\u00f8ge!\u00ab syntes Svenskens Yndlingssang, den lod igjen, lod som Farvel til mig.<\/p>\n

Et Par Dage efter var jeg i Danmark.<\/p>\n

Min vistnok meest gjennemarbeidede Bog \u00bbI Sverrig\u00ab giver det aandige Resultat af denne Reise, og jeg t\u00f8r troe, at fremfor noget andet enkelt af mine Arbeider aabenbarer sig her det Eiendommeligste hos mig: Naturskildringer, det Eventyrlige, Humor og Lyrik, som denne sidste kan gives i Prosaen. Det svenske Blad \u00bbBore\u00ab udtalte sig f\u00f8rst herom: \u00bbMan finner i denne bok inga vanliga tourist-impressioner och reflexioner, det hele er en dikt p\u00e5 prosa, fordelad i flera frist\u00e5ende tafler, men udg\u00f6rende eet helt, affattadt i denne naive, barnslig trohjertade stil och med denna \u00f6ppna blick for natur \u2013 och folklif, som gjort manga af Andersens dickter och f\u00f6rt\u00e4ljningar s\u00e5 k\u00e4ra h\u00e4r i Sverige. Bilder fr\u00e5n det virkliga lifvet \u00e4re pa ett Wackert och otvunget s\u00e4tt sammenv\u00e4fda med historiska minnen och fantasiens gestalter och det hela blir et \u00e4kta poetiskt resa\u00e4fventyr, en sk\u00e4rsommarbild fr\u00e5n h\u00f6ga Norden.\u00ab<\/p>\n

Ogsaa her hjemme, hvor Critiken i de sidste Aar ikke alene havde antaget en s\u00f8mmeligere Tone, naar den talte om mine Arbeider, men viist disse st\u00f8rre Opm\u00e6rksomhed og sand Erkjendelse, n\u00e6vnedes med Roes og Velvillie denne Bog; s\u00e6rlig fremh\u00e6vedes deri \u00bben Historie\u00ab: \u00bbDet er en deilig Digtning, besj\u00e6let af Poesiens og den skj\u00f8nne, rene Menneskelighedens Aand og derved forlenet med en opl\u00f8ftende Kraft; det gj\u00f8r godt at l\u00e6se dette Afsnit, det er ogsaa fortalt med rolig H\u00f8ihed, undtagen det f\u00f8rste Blad, der er holdt i den bekjendte Eventyrmaneer, der her ikke er paa sin Plads!\u00ab \u2013 Og deri kan Anmelderen have Ret. \u2013 \u00bbPoesiens Californien\u00ab bliver s\u00e6rlig erkjendt: \u00bbDen tegner os i tr\u00e6ffende Billeder Overtroen og Videnskaben, disse to Poler, som den med Rette betegner som Grundlaget for de to Retninger i Digtekunsten, den sygelige Romantik og den klare, livsfriske, humane Digtning. Vor Forfatter udtaler sig med Energi mod Romantiken og bortkaster med Stolthed alle dens brogede Pjalter, der kun tilhylle og vanzire den classiske n\u00f8gne Skj\u00f8nhed. I dette Afsnit, som overhovedet i hele V\u00e6rket, viser Andersen sig besj\u00e6let af en sund og smuk Stolthed og Gl\u00e6de over Menneskeaanden, en velgj\u00f8rende, stille Tilfredshed over alt det Gode og Skj\u00f8nne i Tilv\u00e6relsen og overhovedet en mild og human Verdensanskuelse.\u00ab<\/p>\n

I England, hvor \u00bbI Sverrig\u00ab udkom samtidig med den danske Original, m\u00f8dte jeg samme Velvillie, samme h\u00e6drende Udtalelse, og som jeg maa sige n\u00e6sten altid har v\u00e6ret Tilf\u00e6ldet, indtil jeg m\u00f8dte et Angreb, og det fra den af Alle, jeg mindst ventede det, fra hende, som indf\u00f8rte mine Skrifter i England, som med saa stor Venlighed der modtog mig: Mary Howitt; det overraskede mig, det var mig saa uventet, saa ut\u00e6nkeligt. Jeg har tidligere omtalt vor Sammentr\u00e6ffen i London, hvorledes, under mit Ophold der, Venner, som interesserede sig for mig, fik bragt i Orden, at den Yndest, mine Skrifter vandt i det store England, ogsaa kom mig lidt til Gode i pecuniair Henseende.<\/p>\n

Den h\u00f8iagtede, dygtige Boghandler Richard Bentley vedblev at v\u00e6re min Forl\u00e6gger, jeg skulde fra Kj\u00f8benhavn tilsende ham et engelsk Manuskript; dette skete, og Mary Howitt kom saaledes ikke til at overs\u00e6tte hverken \u00bbDe to Baronesser\u00ab eller \u00bbI Sverrig\u00ab, men at hun skulde blive mig vred derfor, og i de haardeste Udtryk nu d\u00f8mme om mig, som Tilf\u00e6ldet er i det af William og Mary Howitt udgivne V\u00e6rk: \u00bbthe literature and romance of northern Europe\u00ab, ventede jeg ikke. Alle danske Digtere, store og smaa, omtales deri venligt og smukt, men ikke mig, der eengang syntes at v\u00e6re hendes Yndling; hun skriver, efter f\u00f8rst at have erkjendende omtalt de af mine B\u00f8ger, hun har oversat:<\/p>\n

\u00bbMen Andersens senere Frembringelser have v\u00e6ret mislykkede Fors\u00f8g; de, der ere udkomne i England, ere n\u00e6sten faldne d\u00f8de fra Pressen, og Grunden dertil ligger klart for Dagen. Andersen er en besynderlig Blanding af Naturlighedhed og Verdslighed. Det barnlige Hjerte, som giver hans bedste Arbeider deres Liv, viser sig til din Forbauselse i Virkeligheden under Skikkelse af en petit ma\u00eetre, der sukker efter at blive lagt M\u00e6rke til af Fyrster. Digteren i ham gaaer tabt for Dig, og Du beholder kun Egoisten tilbage; og naar Du engang har faaet \u00d8inene op herfor, saa veed Du ogsaa, hvorfor Du finder saa stort Behag i een eller to af hans Romaner, medens de \u00f8vrige forekomme Dig h\u00f8ist ubetydelige; thi han skildrer altid sig selv \u2013 sin egen Aand, Historie og F\u00f8lelse. Dette henriver os den f\u00f8rste Gang, mindre den anden og aldeles ikke den tredie; thi det er kun crambe repetita. Maaskee er Andersens Ber\u00f8mmelse hos os for en stor Del begrundet i den Kjendsgjerning, at vi vare fuldkommen uvidende om, at Danmark besad en Skare af virkeligen store og originale Skribenter. Andersen fremstod som et Vidunder fra et Land, til hvis literaire Rigdom det engelske Publicum kun kjendte meget lidet, medens han i Virkeligheden kun tilh\u00f8rte en talrig og gigantisk Sl\u00e6gt som et af dennes middelgode Medlemmer.\u00ab<\/p>\n

Hvor ganske anderledes opfattede og omtalte den samme begavede Dame mig, nogle Aar forud, da jeg bes\u00f8gte London; da skrev hun i den udbredte \u00bbHowitts Journal\u00ab:<\/p>\n

\u00bbI dette \u00d8ieblik, da Hans Christian Andersen er i vort Land troe vi ikke at kunne byde vore L\u00e6sere nogen mere velkommen Gave end et fortr\u00e6ffeligt Portrait og en Livsskildring af denne ualmindelige Mand. Hvad enten vi betragte ham som Menneske, der i sin egen Personlighed l\u00e6gger sand Aandsadel og moralsk V\u00e6rd for Dagen, eller som den geniale Mand, hvis V\u00e6rker alene have h\u00e6vet ham fra den dybeste Fattigdom og Ringhed til at v\u00e6re en h\u00e6dret Gjest hos Konger og Dronninger, saa er Hans Christian Andersen en af sin Tids m\u00e6rkeligste og interessanteste M\u00e6nd.\u00ab<\/p>\n

\u00bbLigesom de fleste M\u00e6nd af stort originalt Talent tilh\u00f8rer ,han aldeles Folket; og i hans Skrifter, som fornemmeligen ere grebne ud af Folkelivet, beskriver han, hvad han selv har lidt og seet. Dog have aldrig Fattigdom og Modgang forbittret hans Sind, tvertimod, Alt hvad han har skrevet, er s\u00e6rdeles livligt og rigt paa den mildeste rnenneskekj\u00e6rlige Medf\u00f8lelse. Det menneskelige Liv med alle dets Pr\u00f8velser, Savn og Taarer er ham en hellig Ting; han gj\u00f8r os bekjendt med Hjertets Dybder, ikke for at fremstille skjulte og opr\u00f8rende Lidenskaber eller Forbrydelser, men for at vise os, hvor elskeligt det er i sin Naturlighed og Sandhed; hvor r\u00f8rende i dets Svaghed og dets Mangler; hvormeget det maa elskes og beklages, vises Overb\u00e6renhed imod og bek\u00e6mpes. Kort sagt, denne store Skribent, med al en st\u00e6rk poetisk Naturs br\u00e6ndende Iver og med sin store Evne til at skildre Lidenskaber, er i h\u00f8i Grad gjennemtr\u00e6ngt af en christelig Aand.\u00ab<\/p>\n

Hvorledes skal jeg kunne sammenstille disse tidligere og senere nedskrevne Domme, af en Dame rned Aand, og, som det syntes, Hjertelag for mig og min Musa? Da Fr\u00f8ken Bremer kom her tilbage fra Amerika og havde lagt Reisen over London, spurgte jeg hende om Mary Howitt, hvem jeg vidste, hun havde bes\u00f8gt.<\/p>\n

\u00bbDen gode Mary Howitt,\u00ab sagde hun, \u00bbtalte saa vel om Dem, talte med Taarer og sagde: \u00bbhan vil ikke have med mig at gj\u00f8re!\u00ab Hvorledes forstaaes saa venligt sagte Ord og haarde skrevne, nu, disse ere vel blevne til i et \u00d8iebliks umilde Stemning; den kan vi Alle have, hun kan maaskee ogsaa have skiftet Mening om mig, som hun eengang havde gjort det. \u2013 Der er ikke Vrede i mit Sind, venligt r\u00e6kker jeg hende over Havet, gjennem disse Blade, min Haand til Forsoning.<\/p>\n

Romanen \u00bbDe to Baronesser\u00ab blev imidlertid h\u00e6drende optagen, \u00bbI Sverrig\u00ab ikke mindre, ja denne Bog opnaaede netop sarnme Aar, som Mary Howitts strenge Dom udtaltes, den H\u00e6der, at blive gjort ret folkelig, idet den i Forening med \u00bbThe story of my life\u00ab optoges i \u00bbThe popular library, der almindelig kjendes under Ben\u00e6vnelsen: Udgaver til one shilling, hvilke udbredes i tusindeviis. \u2013 Overs\u00e6ttelsen her er fortr\u00e6ffelig og i et Postscript udtaler sig Overs\u00e6tteren, Kenneth Mackenzie, saa varmt, saa h\u00e6drende, at Mary Howitts skarpe Ord overtones, ogsaa \u00bbthe Atheneums\u00ab Critik over min senest i England udkomne Bog \u00bbA Poets daydreams\u00ab, som man ben\u00e6vner mine \u00bbHistorier\u00ab, tyder paa samme Deeltagelse og Gunst.<\/p>\n

Det nye Aar 1850 gik op med en Sorg for mig, en Sorg, ogsaa for Danmark og det Skj\u00f8nne, mit f\u00f8rste Brev i Aaret til Weimar meldte det:<\/p>\n

\u00bbOehlenschl\u00e4ger er d\u00f8d den tyvende Januar, netop Kong Christian den Ottendes D\u00f8dsdag, ja n\u00e6sten samme D\u00f8dstime; jeg gik sildigt om Aftenen to Gange forbi Slottet ud til Oehlenschl\u00e4ger, jeg vidste af L\u00e6gerne, at D\u00f8den var ham n\u00e6r, og underlig var det mig ved Amalienborg at see op til de m\u00f8rke Slotsvinduer og t\u00e6nke, for to Aar siden gik jeg her i Angest for min kj\u00e6re Konge, og nu gik jeg atter i lignende Stemning for en Konge \u2013 en Digter-Konge. Hans D\u00f8d var uden Smerte; sine B\u00f8rn havde han om sig og bad dem l\u00e6se h\u00f8it en Scene afhans \u00bbSocrates\u00ab, hvor denne taler om Ud\u00f8delighed og Forvisningen om det evige Liv; han var saa rolig, bad, at D\u00f8dskampen ikke maatte blive haard, lagde saa Hovedet ned og var hensovet. Jeg saae hans Liig, Guulsotten havde givet det Udseende af en Bronze-Statue, der var Intet, som viste kun den D\u00f8de, Panden var saa deilig, Udtrykket saa \u00e6delt. Den sex og tyvende Januar blev han af Folket baaren til Graven; Folket i Ordets Betydning, thi det var Embedsm\u00e6nd, Studenter, Matroser, Soldater, alle Classer, som af sig selv skiftedes til at b\u00e6re Kisten den lange Vei til Frederiksberg, derude hvor han f\u00f8dtes, og hvor han \u00f8nskede sin Grav. Den egentlige S\u00f8rgefest var i Frue Kirke. Af S\u00f8rgecomiteen vare to Digtere opfordrede til at skrive Cantaten, den Ene var gamle Grundtvig, den Anden var jeg. Talen holdtes af Sj\u00e6llands Biskop. Til S\u00f8rgefesten i Theatret blev bestemt Tragedien \u00bbHakon Jarl\u00ab og den Scene af \u00bbSocrates\u00ab som i hans l\u00e6stes for Oehlenschl\u00e4ger i hans D\u00f8dsstund\u00ab<\/p>\n

I de sidste Aaringer var Oehlenschl\u00e4ger til min Gl\u00e6de bleven saa mild og hjertelig mod mig, han udtalte varmt sin Erkjendelse; en Dag, da jeg ved et af Bladenes Spot over mig, var afficeret, gav han mig en lille Nordstjerne, jeg havde netop paa Christian den Ottendes Begravelsesdag modtaget fra Kongen af Sverrig denne Orden. \u00bbDenne har jeg baaret!\u00ab sagde Oehlenschl\u00e4ger, \u00bbjeg giver Dem den til en Erindring om mig! De er en sand Digter! det siger jeg, lad dem saa snakke, de Andre!\u00ab og han rakte mig Nordstjerne-Ordenen, som jeg eier og bevarer.<\/p>\n

Den fjortende November 1849 havde hans Fest v\u00e6ret paa Skydehanen; nu saa kort efter skulde f\u00f8lge hans S\u00f8rgefest. Vi veed, at Digteren selv havde til denne forlangt opf\u00f8rt sit S\u00f8rgespil \u00bbSocrates\u00ab; det skete imidlertid ikke. Jeg forstaaer det ikke, at den store Digter i D\u00f8den kunde t\u00e6nke paa det ringe H\u00e6ders Arrangement; jeg havde \u00f8nsket, at han havde sagt som Lamartines \u00bbd\u00f8ende Digter\u00ab, der, da man n\u00e6vner ham hans store Minde her paa Jorden, svarer: \u00bbhvad troer Du, Svanen, der flyver mod Solen, t\u00e6nker paa den lille Skygge, dens Vingeslag kaster paa B\u00f8lgerne.\u00ab –<\/p>\n

Ved Festen var Theatret opfyldt af Mennesker og Alle sortkl\u00e6dte, Logerne i f\u00f8rste R\u00e6kke beh\u00e6ngt med S\u00f8rgeflor og Oehlenschl\u00e4gers Plads i Parquettet udh\u00e6vet ved Flor og Laurb\u00e6rkrands. \u2013 \u00bbHvor det er smukt af Heiberg!\u00ab sagde en Dame, ja det vilde r\u00f8re Oehlenschl\u00e4ger selv, om han saae det! \u00ab \u2013 og jeg maatte svare: \u00bbja, det vilde gl\u00e6de ham at see, han dog havde en Plads!\u00ab \u2013 Ved Heibergs Tiltr\u00e6delse som Theaterdirecteur bleve alle Fripladser for Digtere, Componister, forhenv\u00e6rende Directeurer og forskjellige Embedsmaend reducerede til den yderste Plads og Klappen paa hver af de fag B\u00e6nke, man har i f\u00f8rste Parquet, og hertil fik saa godt som det hele Sang-, Skuespil- og Balletpersonale samme Adgang; kom Alle, da kunde ikke Trediedelen, selv staaende, rummest Oehlenschl\u00e4ger, medens han levede, gik i Theatret hver Aften, men kom han ikke betids, og een af de alt Siddende ikke viste ham den Opm\u00e6rksomhed at lade ham faae sin Plads, saa maatte han staae; et Par Gange henvendte han sig til mig, der da selv var staaende, og spurgte i sp\u00f8gende, ynkelig Tone: \u00bbhvor t\u00f8r jeg her v\u00e6re I Aften havde han dog en Plads! Det var, netop den, han under den tidligere Direction havde bestemt for sig, ligesom ogsaa Thorvaldsen havde sig en saadan. Man kan undskylde Heiberg med, at Rigsdagen b\u00f8d ham indskr\u00e6nke Fripladserne, men for en Oehlenschl\u00e4ger, Scenens f\u00f8rste dramatiske Digter, synes mig dog, der skulde have v\u00e6ret en Plads. \u2013 Ved S\u00f8rgefesten gik saaledes en Bitterheds Draabe gjennem min Sj\u00e6l, men det var ikke f\u00f8rste Gang i den danske Skueplads.<\/p>\n

Jeg vender mig nu til en anden, som een af vore Forfattere har udtrykt sig om:<\/p>\n

\u00bbKun Casino!\u00ab<\/p>\n

Kj\u00f8benhavnerne havde i de to sidste Aar faaet et Folketheater, det var skudt op, kan man sige, uden at man selv vidste det, Ingen t\u00e6nkte derpaa, i det mindste ikke, at det der skulde faae Fremgang. \u2013 Flere, blandt Andre Hr. Overskou, havde t\u00e6nkt over, talt og skrevet om et saadant Theater, men det blev kun paa Papiret. Vi havde da en ung, talentfuld Mand, begavet med et m\u00e6rkv\u00e6rdigt Talent til, uden selv at have Midler, dog at bringe disse tilveie, naar det gjaldt om at gjennemf\u00f8re en Idee, et virkeligt Genie i sin Virken, han vidste at skaffe Kj\u00f8benhavnerne et \u00bbTivoli\u00ab, der kan maale sig med, om ikke overgaaer i Anl\u00e6g og Plan, alle andre lignende Forlystelsessteder; han skaffede os ogsaa \u00bbCasino\u00ab, hvor M\u00e6ngden for en billig Priis fik Musik og Skuespil, og Staden selv et Sted, stort og smagfuldt, til dets meest bes\u00f8gte Concerter og Maskerader, kort sagt, et Locale til egentlige Folkeforlystelser. Denne Mand var Georg Carstensen! fra Amerika lyder senest hans Navn og Dygtighed h\u00f8ist erkjendt, som Den, der i Forening med Ch. Gildemeister har reist det ved Architectur og Brugbarhed udm\u00e6rkede Glaspalads i New York. Carstensen var af en sjelden Godmodighed, den antager jeg for hans st\u00f8rste Feil; han blev tidt spottet, udleet, kaldt \u00bbma\u00eetre de plaisir \u00ab og dog var hans Virksomhed af vedvarende Nytte, til Gavn og Gl\u00e6de og er det endnu.<\/p>\n

Selve Theatret i \u00bbCasino\u00ab blev, da Bygningen reistes, ikke betragtet som Hovedsagen her, det var f\u00f8rst under den driftige Skuespildirecteur Lange, at det lidt efter lidt voxte i Publicums Gunst og i sin egen Styrke. Een Tid stode Casino-Actierne saa lavt, at man fort\u00e6ller, at en enkelt solgtes for et Glas Punsch, men snart tog det Hele her et stort Opsving.<\/p>\n

Repertoiret var meget begr\u00e6ndset; ingen dansk Forfatter af nogenlunde Navn havde viist Lyst eller Villie til at skrive eller give et Arbeide til denne Scene. Hr. Lange anmodede mig om min Deeltagelse, og mit Fors\u00f8g blev optaget over al Forventning. I \u00bbTusind og een Nat\u00ab havde jeg l\u00e6st et Eventyr: \u00bbGeschichte des Prinen Zeyn Alasnam und des K\u00f6nigs der Geister\u00ab, der s\u00e6rdeles egnede sig til en Opera-Text, men i hvor meget Stoffet endogsaa interesserede mig, opgav jeg det, da Trylle-Operaen blev saa lidt forstaaet og vurderet her til Lands, selv med den bedste Musik, jeg havde jo Exemplet for mig i \u00bbRavnen\u00ab. \u2013 Ved at l\u00e6se Gozzi, fandt jeg hos ham det omtalte Stof behandlet som Eventyrcomedie, dog endnu bedre end denne, mere egnet til Opf\u00f8relse, var det hos Raimund i \u00bbder Diamant des Geisterk\u00f6nigs\u00ab. Jeg havde tidligere, som man veed, fors\u00f8gt mine Kr\u00e6fter i Eventyr-Comedien, skrevet for det kongelige Theater \u00bbLykkens Blomst\u00ab, der rigtignok var bleven lagt hen efter den syvende Forestilling, men den havde vundet Bifald, og hos mig selv var den Overbeviisning, at det Talent, Verden erkjendte hos mig som Eventyr-Digter, ogsaa maatte kunne b\u00e6re nogen Blomst i denne Retning; jeg gjengav da Raimund i \u00bbMeer end Perler og Guld\u00ab, og dette Stykke, t\u00f8r jeg sige, bragte Casino-Theatret i Credit, alle Classer, fra de Fornemste til de Fattigste, kom at see det, 2500 Mennesker rummedes i Casino, og i en R\u00e6kke Forestillinger, den ene strax efter den anden, vare alle Billetter udsolgte. Jeg havde saaledes stor Erkjendelse og Gl\u00e6de deraf. Hundrede Rigsdaler var mit betingede Honorar; man vil erindre, at paa den Tid intet Theater her til Lands, uden det kongelige, betalte en Forfatter for sine Arbeider, dette var allerede Noget, og et Till\u00e6g endnu af hundrede Daler tilsendtes mig, da Stykket stadigt \u00bbgav Huus\u00ab, som man kalder det; siden fulgte andre unge Forfattere mit Exempel. Hostrup, Overskou, Erik B\u00f8gh, Recke og Chievitz gave talentfulde Arbeider; Personalet selv h\u00e6vede sig Aar for Aar, Publicums Fordringer bleve altid st\u00f8rre og altid overtrufne; den agtv\u00e6rdige Omhu og Str\u00e6ben, der her viste sig, er naturligviis af Enkelte bleven overseet. \u2013 \u00bbKun Casino\u00ab er der blevet sagt, men naar Folk af Dygtighed sige det, uagtet de ikke komme der, eller f. Ex. Forfatteren af \u00bbHundrede Aar\u00ab i sin Digtning taler med Haan om Skuespillet i Casino, saa er det en Uret.<\/p>\n

Jeg havde skrevet et nyt Stykke for dette Theater, en Eventyr-Comedie \u00bbOle Luk\u00f8ie\u00ab; denne nordiske Dr\u00f8mmegud, som jeg alt tidligere i et af mine Eventyr havde s\u00f8gt at legemliggj\u00f8re, give Form og Characteer, vilde jeg bringe levende for \u00d8iet paa Scenen selv og ved ham lade udtale den Sandhed, at Sundhed, godt Humeur og Sj\u00e6lefred var meer end Penge nok. \u2013 Jeg gjennemt\u00e6nkte min Digtning og nedskrev den. \u2013 Directeur Lange viste den st\u00f8rste Omhu, ja Kj\u00e6rlighed for, saa v\u00e6rdigt som muligt, paa den Lille, snevre trykkede Skueplads i Casino at give dette Stykke, der fordrede en stor Scene; det var mig en Gl\u00e6de at have med Personalet her at gj\u00f8re, de vare interesserede for Digtningen, de viste Agtelse for Forfatteren, de vare ikke de Alm\u00e6gtige, Digtningens b\u00e6rende Aander, som jeg havde m\u00f8dt dem i det \u00bbrigtige\u00ab Theater. Ole Luk\u00f8ie kom paa Scenen i Casino; der var propfuldt.<\/p>\n

Forestillingens Aften kom, og jeg oplevede i nogle faa Timer den b\u00f8lgende S\u00f8, et Publicum kan vise i sin Dom, ellers bruger den Uger dertil, men, som sagt, jeg fik Storm og Havblik paa een Aften. Man forstod ikke min Digtning, ved f\u00f8rste Act blev leet og st\u00f8iet, ved anden Acts Slutning haanede man det Hele, Flere gik bort ved tredie Acts Begyndelse, de sagde oppe i Klubben: \u00bbDet er Vr\u00f8vl det Hele! Nu ere de for \u00d8ieblikket i China! Gud veed, hvor hans Phantasie f\u00f8rer videre!\u00ab<\/p>\n

Men i Begyndelsen af tredie Act blev et \u00d8iebliks Ro, tidligere havde man talt med, nu h\u00f8rte man efter, det bleve mere og mere stille, med Eet lyste Ideen for dem, og der gik et jublende Bifald stormende gjennem Huset. Da T\u00e6ppet faldt, vare Alle grebne, klappede og udtalte deres Erkjendelse. Jeg havde under Mishaget, under den Haan og Spot, der tidligere l\u00f8d, ikke f\u00f8lt Bedr\u00f8velse; det var f\u00f8rste Gang i mit Liv, jeg havde en levende Bevidsthed om den Uret, jeg led, jeg f\u00f8lte mig ligeoverfor den haanende M\u00e6ngde forn\u00e6rmet, jeg var kr\u00e6nket, og det Bifald, som nu stormede mig im\u00f8de, var mig tomt og intet. Da jeg gik bort, kom Flere til mig og udtalte deres Tak, jeg kunde ikke modtage den: \u00bbMan har spottet og haanet mig, det maa jeg f\u00f8rst see at glemme!\u00ab<\/p>\n

Stykket gik mange Aftener med stort Till\u00f8b og megen Erkjendelse; af selve Folket, al Menigmand, som man kalder den Fattigere, fik jeg den; jeg h\u00f8stede en Tak, som ingen Blad-Critik, ingen Dialectisk-Interessant i de forskjellige Samfund har kunnet give st\u00f8rre. En fattig Haandv\u00e6rksmand stod med Taarer i \u00d8inene en Aften ved Slutningen af Stykket, og idet vi gik ud af D\u00f8ren sammen, greb han min Haand og sagde: \u00bbTak, Hr. Digter Andersen, det var en velsignet Comedie!\u00ab De Ord vare mig mere end den meest glimrende Anmeldelse. \u2013 Eet Tr\u00e6k maa jeg endnu meddele; i en Familie af Embedsklassen, et Huus hvor jeg ofte kom, fortalte mig Fruen, at hun denne Morgan var bleven forundret over det us\u00e6dvanlig forn\u00f8iede Ansigt, Staldkarlen havde, da hun talte til ham. \u2013 \u00bbEr der m\u00f8dt Hans noget s\u00e6rdeles Godt, siden han i Dag er saa forn\u00f8iet?\u00ab spurgte hun en af Pigerne, og denne fortalte, at den ene af de Billetter, der igaar blev for\u00e6ret dem var n\u00e6r ved ikke at blive benyttet, men saa havde man givet den til Hans i Stalden; samme Hans var ganske, hvad man kalder en Bondeknold, der gik og d\u00f8sede hen. \u00bbDer er foregaaet en, heel Forandring med ham!\u00ab sagde Pigen, \u00bbda han i Aftes kom hjem fra den Comedie om Ole Luk\u00f8ie, var han saa glad over Alt, hvad han havde h\u00f8rt og seet.\u00ab \u00bbJeg har altid troet, at de, der havde Penge, og de Fornemme vare saa lykkelige i det, nei, nu seer jeg nok, at vi Andre have det lige saa godt; det har jeg l\u00e6rt derude; det var ligesom en Pr\u00e6diken det Hele, men man saae den, og det var yndigt!\u00ab Ingens Dom har gl\u00e6det og smigret mig meer end den fattige, udannede Karls!<\/p>\n

En \u00e6ldre, sjelden aandfuld Dame, der ikke ofte bes\u00f8gte Theatrene, saae en Forestilling af Ole Luk\u00f8ie og skrev saa sandt og h\u00e6drende om Fremstillingen af Christians Rolle: \u00bb \u2013 – Hvad der henrev mig, og hvad jeg aldrig glemmer, var Schmidts velsignede Spil, nei, det er Synd at kalde det Spil, det var Natur, den elskeligste, yndigste Natur, man kan t\u00e6nke sig! jeg gamle Bedstemoder gr\u00e6d af Gl\u00e6de over hans usigelige, s\u00f8de, barnlige Kj\u00e6rlighed. Hils ham fra en gammel Bedstemoder, \u00bbsiig ham, at jeg fulgte hvert Ord han udtalte, hver Bev\u00e6gelse \u00bbhan gjorde, med b\u00e6vende, lyksaligt Hjerte, jeg var Bedstemoderen, han var mit Barnebarn. Gid han aldrig blev een Dag \u00e6ldre, end han nu er \u2013 den Rolle kan ikke spilles eller, rettere sagt, udf\u00f8res af en \u00c61dre.\u00ab \u2013 –<\/p>\n

Stykket opnaaede en R\u00e6kke af Forestillinger for godt Huus, men snart hed det, at en anden af de Forfattere, der den sidste Tid havde leveret de fleste Stykker for Casino, i Forening med en yngre Literat havde skrevet en Parodie paa min Eventyr-Comedie, og at samme var bestemt til at opf\u00f8res paa ProvindsTheatrene eller idetmindste paa Hr. Bucharis Marionettheater. \u2013 Det smertede mig, at idet jeg erkjendte denne Forfattere Talent, lod dette vederfares al Erkjendelse, han saa aldeles kunde lukke \u00d8inene for det Digteriske, der var i mit Arbeide, og vilde, som jeg da forstod, endogsaa personlig fremstille og spotte mig; jeg ventede Alt, hvad der kunde kr\u00e6nke og saare mig, jeg havde jo saa tidt pr\u00f8vet det her hjemme og led smertelig herunder. I en saadan nedslaaet forkuet Stemning, f\u00f8r jeg havde l\u00e6st Parodien, fik jeg under mit Ophold paa Glorup, fra H.C. \u00d8rsted et Brev, der viser hans Opfattelse af mig som Digter, viser vort kj\u00e6rlige Forhold og vist, som et Indl\u00e6g i Sagen, her er paa sin Plads, idet Brevet selv har sin Betydning og Interesse ved Brevskriveren.<\/p>\n

\u00bbKj\u00f8benhavn den 18de Juli 1850.<\/p>\n

\u00bbKj\u00e6re Ven.<\/p>\n

\u00bb \u2013 – Det Mismod, hvorom De skriver til Mathilde, b\u00f8r De rive Dem l\u00f8s fra, dersom De ikke allerede har gjort det, f\u00f8rend dette Brev kommer Dem i H\u00e6nde. De har beriget Literaturen med saa mange fortr\u00e6ffelige Arbeider, at Ingen uden De selv kan beskylde Dem for at have udrettet alt for Lidet; ja ikke engang at Deres modstandere nu t\u00f8r have en saadan mening. Men lad ogsaa en eller anden Modstander v\u00e6re grov, saa maa De tr\u00f8ste Dem med, at n\u00e6sten alle udm\u00e6rkede M\u00e6nd have v\u00e6ret saadanne Angreb underkastede. Jeg har tidt seet engelske Journalister behandle deres Lands mest udm\u00e6rkede M\u00e6nd med Haan; blandt Andet mindes jeg at have seet den store Statsmand Pitt blev kaldet et Dummerhoved; Pope i forrige Aarhundrede, Byron i dette have havt at beklage sig over bittre Angreb. Goethe og Schiller er det ikke gaaet bedre i Tydskland, Oehlenschl\u00e4ger og Baggesen, saa forskjellige de end vare, og saa fjendtlige De stode mod hinanden, have dog det tilf\u00e6lles, at de ofte ere blevne meget haardt angrebne. Gaaer De udenfor Digternes R\u00e6kke, kan jeg n\u00e6vne Dem min Broder og Biskop Mynster, som have v\u00e6ret udsatte for saare bittre Angreb.<\/p>\n

Bryd Dem saalidet som muligt om Angreb; det staaer nu for altid fast, at De har leveret udm\u00e6rkede Digterv\u00e6rker, som ville bevare Deres Navn baade her og udenlands i uforg\u00e6ngelig Ber\u00f8mmelse.<\/p>\n

De skriver at De har udarbejdet Ole Luk\u00f8ie, ligesom Deres andre eventyrlige Digte, med t\u00e6nksom Overveielse. Herom tvivler jeg ikke, angaaende det Meste i Deres Digte kan jeg gj\u00f8re mig selv saa fuldkommen Rede, som der t\u00f8r gj\u00f8res for et eventyrligt Digt. Det samme gj\u00e6lder paa een Undtagelse n\u00e6r om Ole Luk\u00f8ie. Det Tankebilled, som deri fremstilles, synes mig klar nok; men det vedbliver at v\u00e6re mig en, om jeg maa kalde det, praktisk Vanskelighed, at see en saa omfattende Dr\u00f8m, hvori saa mange Personer skulle handle og lide, fremstilles saaledes, at de samme Personer som til een Tid i Stykket skulle v\u00e6re Dr\u00f8mmebilleder, til en anden skulle v\u00e6re virkelige Personer. Maaskee er min Mening urigtig; men s\u00e6t, at den var rigtig, vilde Ole Luk\u00f8ie dog ikke oph\u00f8re at v\u00e6re et Digt, fuldt af Aand og Kunst. Jeg vil endnu gaae videre og s\u00e6tte, at man ikke kunde till\u00e6gge det denne Roes, men at det stod langt under Deres andre V\u00e6rker, burde det ikke l\u00e6nge gr\u00e6mme Dem, om det ogsaa kunde \u00e6rgre Dem lidt; thi hvo veed ikke, at Goethe, Oehlenschl\u00e4ger, Baggesen og saa mange andre ber\u00f8mte Digtere have ladet V\u00e6rker trykke, som stode langt under deres Mesterv\u00e6rker.<\/p>\n

Jeg haaber, at De ligesom hidindtil ikke vil forsvare Dem imod Deres Angribere; jeg vil endog raade Dem ikke at tage Hevn ved et eller andet, om og ogsaa nok saa godt anbragt Sidehug; derimod mener jeg, at De muligt gjorde vel, om De engang Skrev en Afhandling over det Eventyrliges Aesthetik. De kunde deri bringe Folk ud af mangen Misforstaaelse. Helst maatte De bruge andres V\u00e6rker til Eksempler; men De beh\u00f8ver naturligviis ikke at udelukke Deres egne; men al Polemik matte holdes ude deraf. Endelig maa jeg sige, at jeg langtfra ikke vilde tilraade et saadant Arbeide, dersom det i en betydelig Grad skulde afholde Dem fra egentlige Digterv\u00e6rker, nei, jeg vilde da tvertimod fraraade det. \u2013 –<\/p>\n

Stedse Deres
\nH. C. \u00d8rsted<\/p>\n

I denne Sommer fuldendte jeg paa Glorup og paa det smukke Corselitze paa Falster min maaskee meest gjennemarbeidede Bog \u00bbI Sverrig\u00ab; denne var det sidste Skrevne, H.C. \u00d8rsted h\u00f8rte, og i h\u00f8ieste Grad tiltalte den ham; de to Afdelinger: \u00bbTro og Videnskab\u00ab samt \u00bbPoesiens Californien\u00ab, begge fremsprungne ved hans aandfulde, indvirkende Samtaler, og ved Opfattelsen af \u00bbAanden i Naturen\u00ab, blev Stof for os til mangen Samtale. \u00bbMan har beskyldt Dem saa tidt for Mangel paa Studium\u00ab, sagde han en Dag paa sin milde, sp\u00f8gende Maade, \u00bbmaaskee bliver De Den af Digterne, der vil udrette meest for Videnskaben!\u00ab \u2013 Besl\u00e6gtet med denne Klang, lod siden et \u00bbPostscript\u00ab, der f\u00f8lger den engelske Udgave i Routledge\u2019s pupolar library. Man vil ikke misforstaae mig, som om jeg t\u00e6nkte at virke for Videnskaben i Videnskabens Betydning, nei som Digter at hente Stof fra de der lidet s\u00f8gte Gruber, fra en saadan derinde er f. Ex. Eventyret \u00bbVanddraaben\u00ab, hvilket ogsaa \u00d8rsted i sin Bog \u00bbAanden i Naturen\u00ab n\u00e6vner, idet han fremh\u00e6ver videnskabelige Opdagelser, der alt have fundet Indgang i Digterverdenen.<\/p>\n

Han forstod og gl\u00e6dede sig over den Inderlighed og Kj\u00e6rlighed, hvormed jeg omfattede alle de nyere Opdagelser, alle disse m\u00e6gtige Aandens materielle B\u00e6rere i vor Tid. \u2013 \u00bbOg dog har De\u00ab, sagde han en Dag i Sp\u00f8g, \u00bbforsyndet Dem mod Videnskaben, glemt hvad De skylder den, \u2013 ikke med et Ord har De omtalt den i Deres smukke Digt: \u00bbDanmark, mit F\u00e6dreland!\u00ab Nu har jeg derfor s\u00f8gt at erstatte det!\u00ab og han bragte mig et Vers, han havde skrevet og f\u00f8iet til mit Digt mellem tredie og fjerde Vers, og som lyder saaledes:<\/p>\n

\u00bbSee Tankelyn gik ud fra danske Hjerner,
\nOg lyste for den hele vide Jord,
\nDe vendte \u00d8iet op mod Himlens Stjerner,
\nOg ned i L\u00f8ndomskraftens dunkle Spor;
\nDu danske friske Strand,
\nHvor \u00d8iet frit omsv\u00e6ver,
\nOg frie Blik til Tankeflugt os h\u00e6ver,
\nDig elsker jeg, Danmark, mit F\u00e6dreland!\u00ab<\/p>\n

Da jeg en Dag gjentog for ham: \u00bbTro og Videnskab\u00ab og \u00bbPoesiens Californien\u00ab, trykkede han venlig min Haand og sagde, jeg havde her gjort Bet godt igjen.<\/p>\n

Under mit Sommeropholdt paa Glorup tilsendte han mig anden Deel of \u00bbAanden i Naturen\u00ab, og skrev om denne Bog: \u00bbJeg t\u00f8r ikke haabe, at den skal gj\u00f8re det samme gunstige Indtryk paa Dem, som jeg havde den Gl\u00e6de at erfare, at den \u00bbf\u00f8rste havde gjort, thi denne nye Bog har fornemlig det \u00d8iemed, n\u00e6rmere at belyse den tidligere; dog vil den ikke savne \u00bbal Nyhed, og at T\u00e6nkemaade og Tone er den samme, t\u00f8r jeg selv forsikkre!\u00ab<\/p>\n

Bogen opfyldte mig, og jeg udtalte min Tak og Gl\u00e6de derover i et langt Brev; heraf F\u00f8lgende:<\/p>\n

\u00bb \u2013 – De meente, at den ikke vilde gj\u00f8re det Indtryk paa mig, som f\u00f8rste Deel; jeg kan ikke skille dem fra hinanden; det er som een riig Str\u00f8m; og hvad der is\u00e6r gj\u00f8r mig glad, er, at jeg her synes kun at see min egen Tanke, den, jeg tidligere ikke saaledes har gjort mig klar selv. Det er min Tro, min Overbeviisning, der ligger i tydelige Ord for mig. Jeg kan ikke forstaae mig paa Biskop Mynster, jeg synes dog, han maa indsee og forstaae, hvad jeg har som den soleklare Dag. Jeg har ikke blot for mig selv, men senere for enkelte Andre l\u00e6st h\u00f8it \u00bbNaturvidenskabens Forhold til adskillige vigtige Religionsgjenstande.\u00ab Dette Stykke is\u00e6r er saa skikket til at forel\u00e6se, og jeg vilde \u00f8nske, jeg kunde give alle Mennesker det. Jeg skatter hos den fromme M\u00e6ngde det: blindt hen at troe; men jeg finder det langt mere velsignet: i sin Tro ogsaa at vide. Vor herre kan godt taale, at han sees gjennem den Forstand, han selv gav os; jeg vil ikke med tilbundne \u00d8ine gaae til Gud; jeg vil havde dem aabne, see og vide, og kommer jeg vel ikke til andet Maal end Den, som kun troer, saa er min Tanke dog bleven rigere. Jeg er glad i Deres Bog, glad ogsaa over mig selv, at den er mig saa let l\u00e6selig, at den ligesom forekommer mig at v\u00e6re et Resultat af min egen T\u00e6nkning; jeg synes ved L\u00e6sningen at kunne sige: \u00bbJa, det vilde jeg ogsaa have sagt!\u00ab \u2013 Sandheden i den er gaaet over i mig og er bleven en Deel af mig selv. Imidlertid har jeg endnu kun l\u00e6st den halve Bog; jeg blev reven fra den ved Efterretningerne om Krigens Gang, og siden har jeg kun havt Tanke for Begivenhederne der. Dog, jeg kunde ikke uds\u00e6tte det ganske med at skrive og med, ud af min hele Sj\u00e6l, at takke Dem \u2013 – -. I hele otte Dage har jeg Intet kunnet bestille, jeg er saa betagen; jeg glemmer vore brave Soldaters Seir, ved Tanken om de mange unge Mennesker, der have offret Livet; jeg kjendte jo flere af de Faldne. Oberst L\u00e6ss\u00f8e, veed De, var en Ven af mig; jeg havde kjendt ham, fra han var ung Cadet og altid f\u00f8lt, der maattte blive noget Dygtigt af ham; hans Forstand var uendelig klar, hans Villie saa fast, og dertil kom Kundskaber og h\u00f8i Dannelse. Jeg havde ham saa kj\u00e6r! Hvor tidt har han ikke, skj\u00f8ndt yngre end jeg, overfl\u00f8iet mig med kj\u00e6kke, modige Tanker; han drillede mig saa sp\u00f8gende, naar der kom sygelige Skud i min Phantasie. Vi have tidt, paa Veien fra hans Moder ind til Byen, saa levende talt om \u00d8ieblikket, om Verden og Fremtiden \u2013 nu er han borte! hans stakkels, gamle Moder er vist dybt nedb\u00f8iet; jeg veed ikke, hvorledes hun b\u00e6rer sin Sorg. Han faldt samme Dag, som Schleppegrell og Trepka, faldt i en lille By, n\u00e6r Idsted; de of vore Soldater, som f\u00f8rst kom ind i Byen, bleve af Beboerne, fort\u00e6ller man, tracterede med Mad og Drikke; de Efterf\u00f8lgende bleve derved gjorte trygge, og da de vare midt derinde, aabnede sig D\u00f8re og Porte, Insurgenterne og Beboerne, M\u00e6nd og Qvinder, styrtede v\u00e6bnede ud og sk\u00f8d ned for Fode. Vore Soldaters Udholdenhed er magel\u00f8s, gjennem en dyb Mose gik de fremad mod den fjendtlige Ild, sprang fra Knold til Knold, og uagtet de for Kartetscherne faldt som Fluer, fulgte Kammeraterne og forjog Fjenden fra sin sikkre Position. Var nu kun dette Slag det sidste, men vi veed ikke, hvad der endnu kan forestaae; om ikke de Manges dyre Liv er henkastet. \u2013 Gud lad dog Sandhed blive Sandhed, lad Freden igjen lyse over Landene! Sorgen seer i denne Tid ind til de fleste Familier, det er bittre alvorlige Dage. En Slags Lyst f\u00f8ler jeg til at reise derover, og see det rige Liv, som r\u00f8rer sig, men jeg bek\u00e6mper denne Lyst, jeg veed, jeg vil gribes altfor st\u00e6rkt ved Synet af Elendighed, som der m\u00f8der mig. Ja kunde jeg gj\u00f8re Noget, blot alene vederqv\u00e6de og oplive nogle af de Lidende, men jeg kan ikke! \u2013 –<\/p>\n

Lev hjertelig vel!
\nDeres s\u00f8nlig hengivne
\nH.C. Andersen<\/p>\n

Da Efterretningen kom om Slaget ved Idsted, kunde jeg ikke juble op i Seiren, jeg var betagen og opfyldt af L\u00e6ss\u00f8es D\u00f8d; midt om Natten skrev jeg til hans Moder, jeg vidste ikke, hvad Kraft Gud gav hende til at b\u00e6re dette tunge Tab.
\nOberst L\u00e6ss\u00f8e.<\/p>\n

Paa Valpladsen faldt Du for Danmarks Sag,
\nDer brast dit ildfulde Hjerte,
\nDin Aand var klar som den lyse Dag,
\nMen \u00bbfremad!\u00ab den steg i det blodige Slag,
\nSaae Danskens Seier og \u2013 Smerte.<\/p>\n

Gr\u00e6d, stakkels Moder, nedb\u00f8iet tungt,
\n\u00bbHans Liv var saa ungt!\u00ab \u2013 men evigt ungt
\nStaaer ogsaa hans Efterm\u00e6le.<\/p>\n

Efter Kampen og Seiren lyste Freden \u2013 den, jeg med jublende Hjerte h\u00f8rte om. Soldaternes Hjemkomst vare Festdage, der straalede ind i mit Liv, og blive der altid i Erindring og Skj\u00f8nhed. \u2013 For de svenske og norske Frivillige skrev jeg en Sang, som de ude ved Jernporten til Frederiksberg-Allee modtoge Dansken med. Over Vesterport prangede som Hilsen den Indskrift:<\/p>\n

\u00bbSit L\u00f8fte har han holdt, den tappre Landsoldat!\u00ab<\/p>\n

Alle Laugene modte med deres Faner og Emblemer, som, vi f\u00f8r kun var vant til at see paa Theatret i Dramaet Hans Sachs; det greb mangen ringe Mand at see den Betydning, hans Stand havde i Staden, at et eget Banner var hans; Musiken klang; \u00bbGuld\u00e6blerne\u00ab paa \u00bbgammel Torv\u00ab sprang, som ellers kun paa Kongens F\u00f8dselsdag. Fra alle Huse vaiede danske, norske og svenske Flag, mange Indskrifter vare sindrige smukke: \u00bbSeier \u2013 Fred \u2013 Forsoning\u00ab, stod der eet Sted. Alt var saa festligt, man f\u00f8lte sig \u00bbsaa dansk i Sind\u00ab. \u2013 Da de f\u00f8rste Soldater kom, str\u00f8mmede Taarerne mig ned over Kinderne.<\/p>\n

– \u2013 \u00bbNu komme de! h\u00f8r fra Voldene Skud!
\nSaa sunde, saa pr\u00e6gtige see de ud!,\u00ab
\nHurra! Hurra! I herlige, brave Soldater!
\nDe komme med Blomster paa Hat og Gev\u00e6r,
\nEt vandrende Foraar de ligne;
\nGaa ind imellem dem, tal med hver,
\nDet er de M\u00e6nd vi velsigne.
\nDe stred og d\u00f8ied og udholdt, som Faa,
\nOg vide selv ikke, hvor store de staae.
\nDen fineste Fr\u00f8kens Rosenmund
\nKunde kysse Soldaten i denne Stund.
\nHurra! Hurra! I herlige, brave Soldater!<\/p>\n

Ridehuset var forvandlet til en Seiers-Hal med vaiende Flag og Guirlander. \u2013 Officerernes Bord var d\u00e6kket under tre, med gyldne Frugter, prangende Palmer; de Menige sad ved Lange Borde, Studenter og andre unge Mennesker agerede Skaffere, Musik, Sang og Taler vexlede i festligt Lag, Bouquetter og Krandse regnede ned. Det var en Lyst at v\u00e6re her, en Gl\u00e6de for mig at tale med de j\u00e6vne, brave Karle, der ikke vidste, at de vare Helte.<\/p>\n

Jeg spurgte En, om de nu havde det lidt godt i Casernerne, og han, der var Slesviger fra Angeln, svarede: \u00bbVi have det velsignet! Vi kunde ikke sove den f\u00f8rste Nat, saa godt var det, vi laae paa Madraser med T\u00e6ppe til! derovre vare vi i tre Maaneder ikke af Kl\u00e6derne, og det V\u00e6rste var i Barakkerne den slemme R\u00f8g af det vaade Br\u00e6nde. Her er bare Forn\u00f8ielse, og det er et galant Folk i Kj\u00f8benhavn.\u00ab Flensborg roste han, som en rigtig dansk Stad; \u00bbde varme Dage kj\u00f8rte Folk derfra lige ned til Slesvig og bragte os Viin og Vand! Det var en Velsignelse! \u00ab<\/p>\n

Der var en Beskedenhed udbredt over Soldaterne, is\u00e6r Fodfolket, hver udpegede selv de Tappreste af Kammeraterne, og den Krands, der tilf\u00e6ldig kastedes i Vrimlen, satte de paa Den, de fandt V\u00e6rdigst. Inde i Ridehuset, hvor sexten hundrede Mennesker bevertedes, Fodfolk og Husarer, hvor mange Taler holdtes, sagde en af Officererne til en Menig: \u00bbDu skulde ogsaa staae op og tale, Du taler saa godt!\u00ab \u00bbDet skikker sig ikke her!\u00ab svarede han! \u00bbJo, det vilde just vare kj\u00f8nt, at ogsaa en Menig talte!\u00ab \u2013 Ja, saa maatte det v\u00e6re en Husar!\u00ab sagde Soldaten i stor Beskedenhed.<\/p>\n

Indskydelsens levendegj\u00f8rende Ord bleve rigeligen talte, og ligesaa inderlig modtagne; der traadte vel ogsaa en Enkelt op, der ikke magtede Ordet efter Hjertelaget, saaledes beholdt jeg af det Noget, en skikkelig Rigsdagsmand sagde, kun dette, \u00bb I er er fra Jylland og jeg er fra Jylland, og vi d\u00f8iede meget. Og nu er vi her! Nogle af Jer er fra den By og Andre fra den den By, jeg er nu fra den!\u00ab<\/p>\n

Hr. Directeur Lange i Casino havde givet et stort Antal Billetter til hver Forestilling, saa at en M\u00e6ngde af Soldaterne frit kunde komme der, og det var mig en usigelig Gl\u00e6de at v\u00e6re dem lidt, til Tjeneste, skaffe dem Pladser, tale med dem, give dem Besked; meget Eiendommeligt h\u00f8rte og saae jeg ved denne Leilighed, de Fleste havde aldrig v\u00e6ret paa Comedie, og havde ikke Begreb om Sligt. \u2013 Vestibulen og Gangene vare festligt smykkede med Gr\u00f8nt og Flag. Under en Mellemact traf jeg to Soldater udenfor. \u00bbNaa, faae De Noget at see!\u00ab spurgte jeg? \u2013 \u00bbO Alting, det er deiligt at see paa!\u00ab \u2013 \u00bbmen Comedien derinde!\u00ab \u2013 \u00bber her mere endnu!\u00ab sagde de begge To, de vare blevne paa Gangen og havde seet paa Gasflammer og Flag, seet Kammerater og Folk gaae op og ned ad Trapperne.<\/p>\n

Under disse Jubelens Dage feiredes dertil i Privatlivet endnu en anden Fest \u2013 en Familiefest kan den kaldes. To Aar forud var under Tidsbev\u00e6gelsernes Omskiftelser Geheimeraad Collin traadt ud af sin Embedsvirksomhed; hans Jubil\u00e6um indtraf den attende Februar 1851; i Stilhed feiredes den i Familie-Kredsen.<\/p>\n

Med Seirens Gr\u00f8nt Soldaterne hjemdrage,
\nEn Jubel giennem hele Danmark gaaer,
\nOg sindrigt, smukt, just mellem disse Dage
\nDet v\u00e6re maa, din H\u00e6ders Festdag staaer;
\nDu ogsaa \u00e6rligt k\u00e6mped\u2019 for det Sande,
\nAlt Godt og Herligt tjente Du saa tro,
\nVelsignet er rundt om i Kongens Lande
\nDin Virken i halvtredsindstyve Aar.<\/p>\n

Din Daad er gjemt i Frugter, der vil trives,
\nDit Navn, det staaer i Sl\u00e6gters Kj\u00e6rligbed,
\nMen ingen Kj\u00e6rlighed dog st\u00f8rre gives
\nTil Dig, end den, Du i vort Hjerte veed;<\/p>\n

Vi, dine N\u00e6rmeste, vi Lykkelige,
\nSom dagligt see Dig, dagligt staae Dig n\u00e6r.
\nT\u00e6l os, som Sj\u00e6le i dit Hjerte-Rige,
\nSaa inderligt vi holde af Dig hver.
\nSee med os mange Aar det Foraars-Gr\u00f8nne,
\nDer opad Muren groer til Spurvens Ly,
\nH\u00f8r med os Fredens Klokker for det Skj\u00f8nne,
\nPluk Frugter af det Gode i det Ny.<\/p>\n

Med Seiers Blomst staaer Thyras \u00bbVang og V\u00e6nge\u00ab,
\nDu ogsaa, Oldefader, evig ung;
\nDu leve med os, leve for os l\u00e6nge,
\nHurra! da er os ingen Sorg for tung!<\/p>\n

I de samme Dage netop under Soldaternes festlige Hjemkomst, medens Sang og Gl\u00e6desskud l\u00f8d rundt om, kom tunge Mindedage, Fru Emma Hartmann og H.C. \u00d8rsted d\u00f8de begge i samme Uge.<\/p>\n

Det var hos hende, denne forunderligt rigtbegavede Qvinde, et Lune, en Livsgl\u00e6de, der aabenbarede sig i en Naturlighed, der ikke kjendte til Fold eller Skygge; Alt stod her i en Skj\u00f8nheds-Harmonie, som Genialiteten giver den. Hun er et af de Mennesker, der har draget mig ind i sin Aandens, Lunets og Hjertets Kreds og altsaa har virket paa mig, som Sollyset virker paa Planten! Det er umuligt at gjengive det V\u00e6ld af Gl\u00e6de og Sp\u00f8g, denne Inderlighed, der udstr\u00f8mmede fra hende. Det er saa sand, hvad Pr\u00e6sten, Digteren Boye sagde ved hendes, Kiste: \u00bbHendes Hjerte var et Gudstempel, hun fyldte det ganske med Kj\u00e6erlighed, og af den tog hun saa rundelig og meddeelte rigeligt deraf, ikke til sine Egne alene, men til Mange udenfor, til de Fattige og Syge og Sorrigfulde, saalangt som den kunde r\u00e6kke hen! \u2013 og altid med et venligt Ord, en Sp\u00f8g, blev det Bedste givet og bragt dem Alle. Ja sandt er det Vidnesbyrd ved Graven, at glade Tanker og lystige F\u00f8lelser boede derinde, og gjerne lod hun dem alle flagre ud, ret ligesom vingede Fugle med Sang og Munterhed, at det blev som en venlig Vaardag i Huset for dem, der vare samlede om hende! ja, de qviddrede som de vilde, og Alle bleve glade derved. Det var, som om Ordene bleve for\u00e6dlede, naar hun brugte dem; hun kunde sige enhver Ting, som Barnet kan det, man f\u00f8ler, det er i et reent Kar, det fremb\u00e6res. Mangen Sp\u00f8g, mangt et morsomt Indfald lod fra hendes L\u00e6ber, men at man kunde bringe paa Papiret, ja fra Scenen lade sige saadan Passiar, sagde hun, som hun hver Dag kunde give, fandt hun komisk forf\u00e6rdeligt, saaledes Alt hvad der blev sagt af Aandernes Konge, i \u00bbMeer end Perler og Guld\u00ab, Grethes Repliker der om Storken og staae i Storketanker, at Sligt turde bydes det hele strenge Publicum! Vel gik hun at see ovenn\u00e6vnte Stykke ligesom ogsaa Ole Luk\u00f8ie, men det havde sin s\u00e6regne Aarsag. \u2013 En Dag i haardt Sneefog kom hendes to \u00e6ldste Drenge hjem fra Skolen, langt ude paa Christianshavn, en tredie, dengang ganske lille, var paa Veien hjem bleven borte for dem, og nu sad hun i Angst og Skr\u00e6k; jeg kom just derind og lovede at gaae og ops\u00f8ge den Bortkonme: jeg var ikke vel, det vidste hun, og holdt ikke meget af at l\u00f8be til Christianshavn, men hvor kunde det falde mig ind at t\u00e6nke paa Andet end at hjelpe. Det r\u00f8rte hende, og da jeg var afsted, gik hun, fortalte man mig, op og ned ad Gulvet, i Angst og Taknemlighed tillige, udbr\u00f8d bun: \u00bbDet er magel\u00f8st af ham! jeg skal ogsaa gaae hen at see hans \u00bbMeer end Perler og Guld!\u00ab \u2013 Bringer han min s\u00f8de Dreng, saa vil jeg ogsaa see: Ole Luk\u00f8ie \u2013 \u00bbJa, det har jeg lovet!\u00ab sagde hun, da jeg kom igjen; \u2013 \u00bbjeg vil see det \u2014 skj\u00f8nt det er r\u00e6dsomt!\u00ab og hun saae det, og hun loe og var morsommere derved, end begge Stykkerne ere det. Meget musikalsk var hun, flere Musikstykker af hende, men uden hendes Navn, ere baarne ud i Verden. Med hele sin geniale Sj\u00e6l opfattede og forstod hun Hartmann, forudsaae den Erkjendelse og Betydning, han ogsaa maatte faae i Udlandet, da blev hun dyb alvorlig, der lyste en Klarhed fra hendes Tanke, hun, som de Fleste ellers kun saae leende og fuld af Sp\u00f8g.<\/p>\n

Om \u00d8rsteds Aanden i Naturen, og s\u00e6rligt om Sj\u00e6lens Ud\u00f8delighed, var en af vore sidste Samtaler. \u00bbDet er saa svimlende stort, det er n\u00e6sten for meget for os Mennesker!\u00ab udbr\u00f8d hun: \u00bbmen jeg vil troe det! maa troe det!\u00ab og hendes \u00d8ine lyste; i det samme kom en Sp\u00f8g igjen over hendes L\u00e6ber. Humorets Ord over os usle Mennesker, der kunde t\u00e6nke os en \u00bbheel Kommen op til Vor Herre!\u00ab<\/p>\n

Det var en Sorgens Morgen! Hartmann slyngede sine Arme om min Hals og sagde i Taarer: \u00bbhun er d\u00f8d!\u00ab \u2013 \u00bbHvor i Livets Dage Moderen havde siddet mellem Blomster, hvor hun som Husets velsignende Fee nikkede kj\u00e6rligt til Mand, B\u00f8rn og Venner, hvor hun som Husets Solstraale udbredte Gl\u00e6de og var det Heles Sammenhold og Hjerte, der sad nu Sorgen.\u00ab<\/p>\n

I samme Time som Moderen d\u00f8de, blev pludselig den mindste af B\u00f8rnene, en lille Pige, Maria, syg; i et af mine Eventyr: \u00bbDet gamle Huus\u00ab, har jeg opbevaret et Tr\u00e6k af hende; det var denne lille Pige som to Aars Barn, der altid naar hun h\u00f8rte Musik og Sang, maatte dandse til den, og da hun ved de \u00e6ldre S\u00f8skendes Psalmesang en S\u00f8ndag kom ind i Stuen, begyndte hun sin Dands, men hendes musikalske Sands tillod hende ikke at komme ud af Tact og Tone, og saa blev hun staaende ved hver, saal\u00e6nge den varede, f\u00f8rst paa eet Been og saa paa et andet, det var complet i Psalmetact, hun uvilkaarligt dandsede. \u2013 I Moderens D\u00f8dstime b\u00f8iede sig det lille Hoved; det var, som om hun kunde have bedet Vor Herre: giv mig een af B\u00f8rnene med, den Mindste, som ikke kan undv\u00e6re mig! og Gud h\u00f8rte denne B\u00f8n. Den Aften, da Moderens Kiste blev baaren til Kirken, d\u00f8de den lille Pige, og blev efter nogle Dage lagt i sin Grav t\u00e6t ved Moderens, fra hvis Kiste endnu een af Krandsene frisk og gr\u00f8n strakte sig ind imod den Ventede.<\/p>\n

Paa Liigbaaren var det lille Barn ligesom bleven en voxen pige, aldrig har jeg seet mere Billedet af en Engel, og dets Uskyldighed klinger endnu for mig i de for denne Verden n\u00e6sten for barnlige Ord, da hun kun nogle Aar gammel en Aften skulde i Bad, og jeg i Sp\u00f8g spurgte: \u00bbmaa jeg gaae med Dig!\u00ab \u2013 \u00bbNei,\u00ab svarede hun, \u00bbfor jeg er saa lille, men naar jeg bliver stor, saa maa Du!\u00ab<\/p>\n

D\u00f8den udsletter ikke Skj\u00f8nhedspr\u00e6get i Menneskets Aasyn, ofte forh\u00f8ier den det, kun Legemets Opl\u00f8sning er det Uskj\u00f8nne. Aldrig saae jeg Nogen i D\u00f8den saa smuk, saa \u00e6del som Moderen her, der var en oph\u00f8iet Ro udbredt over hendes Ansigt, en hellig Alvor, som stod hun foran sin Gud; hun var den skj\u00f8nneste D\u00f8de, jeg har seet. \u2013 Rundt om var udbredt en Duft af Blomster.<\/p>\n

\u00bbBlomster elsked hun og Blomster v\u00e6re
\nSom et T\u00e6ppe over Kisten lagt,
\nToner elsked hun og Toner b\u00e6re
\nVort Farvel, igjennem Taarer bragt!\u00ab<\/p>\n

sang vi ved hendes Kiste, og over den gjenl\u00f8d Sandhedens Ord: \u00bbAldrig saarede hun et Menneske ved sin Dom, naar hun bed\u00f8mte Verden og dens F\u00e6rd, aldrig forringede hun den Retskafnes \u00c6re og Roes, aldrig tillod hun Bagtalelsen ustraffet at ber\u00f8re et h\u00e6derligt Navn. Hun veiede ikke \u00e6ngstelig sine Ord, hun bet\u00e6nkte ikke altid forud, om ei hendes Tale kunde misforstaaes af Saadanne, som ikke havde hendes Frimodighed.\u00ab Op til Gadens Huse paa Garnisonskirkegaarden sees t\u00e6t indenfor Jerngitteret een Grav, altid mere smykket end de andre, fredet og v\u00e6rnet, \u2013 derinde hvile, St\u00f8vet af Emma Hartmann og den lille Maria.<\/p>\n

Fire Dage efter var det, at jeg mistede H. C. \u00d8rsted. Det var mig n\u00e6sten for tungt at b\u00e6re. Jeg tabte i de To saa uendeligt Meget: F\u00f8rst Emma Hartmann, som ved Lune og Liv, Sp\u00f8g og Munterhed l\u00f8ftede mit Sind, naar jeg var forkuet og bedr\u00f8vet, hende, hos hvem jeg ligesom kunde s\u00f8ge ind i Solskin, og nu \u00d8rsted, hvem jeg saa godt som alle Aaringer, jeg var i Kj\u00f8benhavn, havde kjendt og faaet kj\u00e6r, han, Een af de meest Deeltagende i mit Livs Vel og Vee. I de sidste Dage gik jeg skifteviis fra Hartmann til \u00d8rsteds; Vennen, som i mine Aandens Kampe og dens Pr\u00f8velser aandelig meest havde holdt mig oppe, skulde jeg sidste Gang her m\u00f8des med; dog endnu kom det ikke i min Tanke. \u00d8rsted var saa sj\u00e6leung, gl\u00e6dede sig til og talte om det kommende Sommerophold paa Fasangaarden i Frederiksberg Have. Aaret forud, seent paa H\u00f8sten stod hans jubil\u00e6um, og Staden havde skj\u00e6nket ham og hans Familie, modern han levede, den Sommerbolig, Oehlenschl\u00e4ger senest beboede: \u00bbNaar Tr\u00e6erne skyde Knopper, og Solen kommer lidt frem, tage vi derud!\u00ab sagde han, men allerede de f\u00f8rste Dage i Marts laae han syg; men havde selv godt Mod. Fru Hartmann d\u00f8de den sjette Marts, dybt bedr\u00f8vet kom jeg hen til \u00d8rsted, da h\u00f8rte jeg, at hans Sygdom var farlig, han havde Inflammation i den ene Lunge. \u00bbDet bliver hans D\u00f8d!\u00ab den Sorgens Tanke fyldte mig, selv troede han at v\u00e6re i Bedring. \u00bbPaa S\u00f8ndag vil jeg staae op!\u00ab sagde han; og S\u00f8ndagen stod han op for sin Gud!<\/p>\n

Da jeg kom derhen, droges han med D\u00f8den, hans Kone og B\u00f8rn stode om Sengen, jeg satte mig i Stuen udenfor og gr\u00e6d, \u2013 jeg var ved at synke om. \u2013 Der var en Ro, en Christens stille Ro der i Hjemmet!<\/p>\n

Den attende Marts var Begravelsen, jeg led legemlig, det var en Kamp og Anstrengelse for mig at gaae den korte Vei fra Universitetet til Kirken, den langsommelige Gang droges ud hele to Timer. Provst Tryde holdt Talen, ikke Biskop Mynster, han var ikke bleven anmodet derom! sagde man, undskyldende, men skulde Vennen bedes om at tale over Vennen! Jeg tr\u00e6ngte til at gr\u00e6de, jeg kunde det ikke; det var, som om mit Hjerte skulde gaae itu!<\/p>\n

I S\u00f8rgebjemmet sad Fru \u00d8rsted og den yngste Datter Mathilde, de h\u00f8rte Klokkerne ringe, altid ringe, de mange lange Begravelses-Timer. Basunernes Toner gjorde Hjerterne godt. Jeg kom senere derhen, vi talte om det s\u00e6regne Tilf\u00e6lde, at i Kirken l\u00f8d netop Hartmanns S\u00f8rgemarsch, den han componerede til Thorvaldsens Jordef\u00e6rd; da vi sidst h\u00f8rte den, var \u00d8rsted med os, Hartmann spillede den. \u2013 Det var hos Fr\u00f8ken Bremer, da hun ved min Afreise til Sverrig gjorde en lille Fest. Den lille Maria Hartmann, som netop nu denne Morgen lagdes i Jorden, var dengang kl\u00e6dt ud som en Engel, skulde r\u00e6kke mig en Krands og et S\u00f8lvb\u00e6ger, Hartmann spillede nogle Stykker for os, Fr\u00f8ken Bremer reiste sig og bad om \u00bbS\u00f8rgemarschen\u00ab, men idet denne brusede fra Str\u00e6ngene, blev hun s\u00e6rt greben, som om der laae en Forudbetydning deri, et Varsel for mig, og hun greb min Haand, bad mig ikke at see noget S\u00f8rgeligt deri, \u00bbdet betyder at gaae frem til Storhed!\u00ab sagde hun. Nu lod den over \u00d8rsted, ham, hvem jeg dengang f\u00f8rst troede, at Festen var for, ham klang S\u00f8rgemarschen, over hans Kiste klang den \u00bbfrem til Storhed!\u00ab<\/p>\n

Han var saa sand, han var saa eiegod,
\nEt Barne-Sind og dog den dybe T\u00e6nker,
\nFor ham i denne Verden klart det stod,
\nHvad Gud til M\u00e6ngden f\u00f8rst bag D\u00f8den skj\u00e6nker.
\nHan var et Fjeld i Danmark, seet vidt om,
\nDe Vises Steen i dette Fjeld var inde!
\nHvor var han kj\u00e6rlig, ligefrem og from,
\nOg dog saa stor! han glemmes ingensinde,
\nThi ved hans Tankelyn et Lys blev t\u00e6ndt,
\nDer viser Skatte, saa umaalelige!
\nOg han var Danmarks S\u00f8n, fra Ringhed sendt,
\nEn Konge dog, og det i Aandens Rige.
\nHans Liv er sluttet her, saa godt og smukt,
\nHans Navn, den Stjerne bliver aldrig slukt!
\n– For os, som stod ham n\u00e6r, ham voxed\u2019 fast,
\nEn Deel af Verden med hans Hjerte brast.<\/p>\n

Kapitel<\/strong>:\u00a00<\/a>\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0\u00a02<\/a>\u00a0\u00a03<\/a>\u00a0\u00a04<\/a>\u00a0\u00a05<\/a>\u00a0\u00a06<\/a>\u00a0\u00a07<\/a>\u00a0\u00a08<\/a>\u00a0\u00a09<\/a>\u00a0\u00a010<\/a>\u00a0\u00a011<\/a>\u00a0\u00a012<\/a>\u00a0\u00a013<\/a>\u00a0\u00a014<\/a>\u00a0\u00a015<\/a>! \u00a016<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen: \u00bbMit livs eventyr\u00ab Kapitel 14 Hans Christian Andersen biography \u00bbThe Fairy Tale of my Life\u00ab 1855 \u00a0\u00a0Kapitel:\u00a00\u00a0\u00a01\u00a0\u00a02\u00a0\u00a03\u00a0\u00a04\u00a0\u00a05\u00a0\u00a06\u00a0\u00a07\u00a0\u00a08\u00a0\u00a09\u00a0\u00a010\u00a0\u00a011\u00a0\u00a012\u00a0\u00a013\u00a0\u00a014\u00a0\u00a015! \u00a016 Aaret 1848 rullede op, et m\u00e6rkeligt Aar, et Vulkan-Aar, hvori de store Tidsb\u00f8lger ogsaa skyllede blodigt hen over vort F\u00e6dreland. Allerede de f\u00f8rste Dage i januar laae Kong Christian den Ottende syg; sidste Gang jeg … L\u00e6s mere H.C. Andersen: \u201cMit Livs Eventyr\u201d Kapitel 14<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":27765,"menu_order":17,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-27794","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27794","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=27794"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27794\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":94001,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27794\/revisions\/94001"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27765"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=27794"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}