{"id":27792,"date":"2012-10-20T17:17:39","date_gmt":"2012-10-20T15:17:39","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=27792"},"modified":"2012-10-20T17:17:39","modified_gmt":"2012-10-20T15:17:39","slug":"h-c-andersen-mit-livs-eventyr-kapitel-13","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=27792","title":{"rendered":"H.C. Andersen: \u201cMit Livs Eventyr\u201d Kapitel 13"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen: \u00bbMit livs eventyr\u00ab Kapitel 13<\/strong><\/p>\n

Hans Christian Andersen biography \u00bbThe Fairy Tale of my Life\u00ab 1855<\/strong><\/p>\n

\u00a0\u00a0Kapitel<\/strong>:\u00a00<\/a>\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0\u00a02<\/a>\u00a0\u00a03<\/a>\u00a0\u00a04<\/a>\u00a0\u00a05<\/a>\u00a0\u00a06<\/a>\u00a0\u00a07<\/a>\u00a0\u00a08<\/a>\u00a0\u00a09<\/a>\u00a0\u00a010<\/a>\u00a0\u00a011<\/a>\u00a0\u00a012<\/a>\u00a0\u00a013<\/a>\u00a0\u00a014<\/a>\u00a0\u00a015<\/a>! \u00a016<\/a><\/p>\n

Ni Aar ere gaaet siden, rige Aar i Tidshistorien, alvorlige Og store Dage for Danmark, sorgfulde og ogsaa glade for mig, de have bragt mig al Erkjendelse i mit F\u00e6dreland, de have giort mig \u00e6ldre og dog bevaret mig ung, de have bragt mig Ro og Klarhed; de Afsnit, de danne, ville vi her rulle op!<\/p>\n

Fra Vernet, hvor Bjergluften havde styrket mig, og jeg troede at have gjenvundet Kr\u00e6fter til Hjemreisen, vilde jeg gaae til Schweiz; men uagtet jeg indrettede det saaledes, at kun Natten blev anvendt til Diligencefarten og jeg den varme Dag blev i Perpignan og Narbonne, var det dog, som jeg fra den livsn\u00e6rende Luft var kommen ind i et Element, hvor Livsstoffet manglede; en tung, stille glohed Luft omgav mig, det var en Qval, og snart var jeg som gjennembr\u00e6ndt i hver Nerve! Natten selv bragte ingen Friskhed, undtagen for Fluerne, som nu fik Krafter til deres Runddans. \u2013 Et Par Dage, eller rettere et Par N\u00e6tters Ro i Cette, hvor jeg ude paa Husets Altan lod l\u00e6gge min Madrats og sov under stjerneklar Himmel, gav mig Luft nok til at holde ud; af Montpelliers Skj\u00f8nhed veed jeg kun, at den laae i Solstraaler, som gjennembr\u00e6dte mig. I min Stue, med t\u00e6t tillukkede Vinduesskodder, kl\u00e6dt paa som til at gaae i Bad, holdt de Fremmede sig. Paa Jernbanen, midt i dens piilsnare Flugt, bragtes Efterretningen om den skr\u00e6kkelige Ulykke, der var indtruffen paa Frankrigs Nordbane; det vilde, havde jeg v\u00e6ret frisk og sund, paa enhver anden Tid sat min Phantasie i Bev\u00e6gelse, men jeg var saa betagen af Sydfrankrigs Sol, at jeg, som den S\u00f8syge ombord, sank hen i en Tilstand, saa at jeg var ligegyldig for hvad der skete. Ved Nimes endte da banen, og man maatte i den fuldproppede st\u00f8vslugende Diligence for at naae Avignon.<\/p>\n

Mandeltr\u00e6erne stode med modne Frugter, Mandler og Figen bleve n\u00e6sten det eneste, jeg ret n\u00f8d; hvile og altid hvile bag tillukte Vinduesskodder er et daarligt Reiseliv! Pavernes Slot her saae ud som en F\u00e6stning, der var forvandlet til Caserne, Domkirken ligger som en lille Fl\u00f8i deraf. I Mus\u00e6et stod Vernets Buste af Thorvaldsen, Ordet \u00bbdanois\u00ab ved hans Navn havde et kl\u00f8gtigt Hoved streget over med Blyant; to Billeder, forestillende Mazeppa, noget forskjellige fra Kobberstikkene, hang her af Vernet og \u00bbgivet den gode Stad Avignon\u00ab; om Aftenen blev der Liv og R\u00f8re i Gaderne, en Markskriger til Hest, med Trommen foran, udraabte som en anden Dulcamare sine Varer. \u2013 Ud over Vinduet hang fyldigt og stort Viinl\u00f8vet som. udsp\u00e6ndte Marquiser mod Solstraalerne.<\/p>\n

Jeg var Vaucluse saa n\u00e6r, men havde til denne lille Reise ikke Kr\u00e6fter, alle dem, jeg eiede, maatte jeg, som den Forsigtige, gjemme for at vinde til Schweiz, hvor Bjergene havde K\u00f8ling. \u2013 Det besungne Vaucluse skulde jeg ikke see, Str\u00f8mmen, der har baaret Lauras Billede, det, Petrarcas Vers beholder og b\u00e6rer evigt om i Verden. \u2013 Rhonefloden har en saadan rivende Fart, at Dampskibet med Str\u00f8mmen bruger kun een Dag mellem Lyon og Marseille, derimod, omvendt mod Str\u00f8mmen op til Lyon hele fire Dage. \u2013 Jeg foretrak for det smudsige Dampskib den rask rullende Diligence, der isandhed her foer som med Leonore-Balladens vilde Heste. Det antike romerske Theater i Orange l\u00f8ftede sig frit over alle de andre nye Bygninger! Triumphbuen for Septimius Severus, alle de rige Romerherligheder, hvormed Rhonens Bredder er besaaet, f\u00f8rte Tanken til Italien: ikke havde jeg vidst og kjendt til al den Storhed af romerske Levninger, Sydfrankrig her frembyder.<\/p>\n

Flodbredden blev altid mere afvexlende, jeg saae Byer med smukke gothiske Kirker og paa Bjergene gamle Borge, de laae som uhyre Flagermuus deroppe; smukke sv\u00e6vende H\u00e6ngebroer hang udspeendte over den piilsnare Str\u00f8m, som Skibene arbeidede sig op imod.<\/p>\n

Endelig var jeg i Lyon, hvor Rhonefloden optager Saonen i sig; der, fra en af de h\u00f8istliggende Gader, \u00f8inede jeg, mange, mange Mile borte mod Nord\u00f8st, at der h\u00e6vede sig over den flade, gr\u00f8nne Slette en hvid, skinnende Sky, det var Montblanc, der laae Schweiz, saa n\u00e6r var jeg nu det Sted, hvor jeg igien haabede at kunne drikke Luft og friere l\u00f8fte Legeme og Sj\u00e6l, \u2013 men den schweizerske Consul vilde ikke visere mit Pas, f\u00f8r Politiet i Lyon havde givet sin Visa, og Politiet erkl\u00e6rede, at Passet ikke var i Orden. Jeg, som paa Reise lever n\u00e6sten for meget for Pas og Visa, saa at det gr\u00e6ndser til det Komiske med min \u00e6ngstelighed for at have Alt i Orden, jeg er af tusinde Reisende altid Den, der modes det v\u00e6rste Pasvr\u00f8vleri; snart kan man ikke l\u00e6se, snart skriver en underordnet Skriver et galt Nummer paa det, saa at det ikke er at finde, snart opholder en italiensk Gr\u00e6ndsebetjent sig over Navnet Christian og troer, det er en Religionssect, der kalder sig s\u00e6regent den Christne, i Lyon var det ikke meer eller mindre, end at Passet, som de sagde, fra Gr\u00e6ndsen skulde v\u00e6re sendt til Paris og der af Indenrigsministeren viseret. Hele Dagen maatte jeg l\u00f8be til og fra Pr\u00e9fecture de Police, til jeg kastede mig i Armene paa en af de h\u00f8iere Politiembedsmand, hvem jeg erkl\u00e6rede, at Ingen havde forlangt eller sagt f\u00f8r, at jeg for at reise fra Pyren\u00e6erne til Schweiz over Lyon skulde sende Pas til Paris, hvorhen jeg ikke vilde; det var n\u00f8dvendigt, at jeg gik tilbage til Marseille, blev der sagt mig, for der af den danske Consul at faae Passet i Orden for Schweiz, jeg erkl\u00e6rede, at jeg ikke taalte at gi\u00f8re Reisen, ikke heller kunde ligge i det glohede Lyon, jeg maatte til Bjergene! det var en h\u00f8flig dannet Mand, jeg havde henvendt mig til; med Passet i Haanden examinerede han mig om Tid og Sted, jeg havde v\u00e6ret paa de forskjellige Steder, hvor hver Visa var sat, og han kom snart efter, at her Intet kunde v\u00e6re til Hinder for min videre Afreise, ordnede Alt paa det Bedste, og n\u00e6ste Dag kunde jeg flyve afsted. Om Aftenen sad jeg da med roligt Sind i Operaen, denne var for \u00d8ieblikket tydsk, et Selskab fra Z\u00fcrich var her og gav, som man siger, Sm\u00e6k for Skillingen, paa een Aften Flotows: \u00bbStradella\u00ab og Webers \u00bbDer Freisch\u00fctz\u00ab; med Hensyn til Tiden kunde det vel b\u00e6res, thi af \u00bbFreisch\u00fctz\u00ab fik man ene og alene Musiken, Dialogen blev sprungen over, Franskm\u00e6ndene forstode den jo dog ikke, meente de, men komisk tog det sig ud, lige efter Caspars Drikkevise, at see Max tage sin Hat, nikke og gaae, og Caspar Synge Triumph ligesom han havde vundet Spillet ene og alene ved den Vise.<\/p>\n

Jeg naaede Schweiz, ogsaa her trykkede Varmen, Sneen paa Jomfruen, selv paa Montblanc, var mindre end i mange Aar, Lange, sorte Fjeldstriber viste sig; men her var dog friskere Luft og K\u00f8ling om Aftenen; jeg s\u00f8gte strax til Vevay; her ved S\u00f8en, ved Savoyens snebed\u00e6kkede Bjerge, var det en Velsignelse at aande og leve! som r\u00f8de Stjerner paa den sorte Bjerggrund skinnede om Aftenen de store Blus, som Hyrder og Kulbr\u00e6ndere t\u00e6ndte hiin Side S\u00f8en. Jeg var igjen i Chillon; Byrons Navn, som han selv havde hugget ind i S\u00f8ilen, havde, siden jeg var her sidst, lidt Overlast, der var kradset st\u00e6rkt hen over det for at faa det bort. En Engl\u00e6nder havde gjort det, men var bleven forhindret deri; havde han ogsaa her udslettet Byrons Navn, i Verden var det dog ikke blevet udslettet. To nye Navne vare her komne til, det var Victor Hugo og Robert Peel.<\/p>\n

I Freiburg saae jeg den dristigste, meest m\u00e6gtige H\u00e6ngebro, jeg endnu har seet, h\u00f8it over Dal og Flod sv\u00e6ver den i Luften og gynger med den tunge Vogn; i Middelalderen havde Sligt h\u00f8rt til Eventyrenes Verden, Videnskaben har l\u00f8ftet vor Tid ind i det for Overnaturlige. Endelig naaede vi Bern, der hvor Baggesen har levet saa l\u00e6nge, hentet sig en Hustru og v\u00e6ret lykkelig. Som han saae det, saaledes lyste Alperne med samme Ildglands, idet Solen gik ned! Jeg tilbragte nogle Dage her og i Interlaken; jeg gjorde Udflugter til Lauterbrunnen og Grindelwald; den forfriskende St\u00f8vregn, som Vinden har fra Staubbach i dets Fald, den iiskolde Luft i Grindelwalds Gletscherhuler var paradisisk efter en Skj\u00e6rsildsreise. De brune Schweizerhuse paa de fl\u00f8ielsartede gr\u00f8nne Enge op ad Bjergsiden, den venligste og rigeste Natur op til den meest storartede og vilde, er det Eiendommelige ved Schweiz. \u00bbWetterhorn\u00ab, \u00bbSilberhorn\u00ab og \u00bbJomfruen\u00ab lyste i Aftenens Ildglans; der kunde v\u00e6re saa herligt, stille og godt, men overalt forfulgtes man af Tiggere, de jodlede og jodlede, det var deres Pr\u00e6ludium til Tiggeriet; men friskt og livsbringende var Opholdet i det kj\u00e6re Bjergland; jeg gik til Basel og her paa Jernbanen gjennem Frankrig til Strasburg. Rhindampskibsfarten begyndte f\u00f8rst her; Luften laae tung og varm over Floden, hele Dagen varede Farten, Skibet blev tilsidst overfyldt, meest af Turnere, de sang og jubilerede; mod Danmark og alt Dansk var Stemningen: Christian den Ottende havde da udstedt det aabne Brev. Jeg erfarede det f\u00f8rst her; i det Badenske var slet ikke behageligt for en Dansk at reise; Ingen kjendte mig, jeg indlod mig med Ingen, men sad syg og lidende paa den hele Flodfart.<\/p>\n

Over Frankfurt naaede jeg det kj\u00e6re Weimar, og her hos Beaulieu blev jeg pleiet og fik udhvilet; smukke Dage tilbragtes paa Sommerslottet Ettersburg, hvorhen Arvestorhertugen indb\u00f8d mig; i Jena selv arbeidede jeg sammen med Professor Wolff for at bringe istand en tydsk Overs\u00e6ttelse af flere af mine lyriske Digte; men min Sundhed var st\u00e6rkt angreben; jeg, som elsker Syden, maatte erkjende, at jeg var en Nordens S\u00f8n, hvis Kj\u00f8d, Blod og Nerver har Rod i Snee og kolde Vinde; med langsom Fart vendee jeg hjemad. I Hamborg modtog jeg fra Kong Christian den Ottende Dannebrogsordenen, den havde v\u00e6ret mig bestemt, f\u00f8r jeg reiste, sagde man, og derfor skulde jeg have den, f\u00f8r jeg igjen naaede F\u00e6drelandet; der kom jeg to Dage efter. I Kiel m\u00f8dte jeg den landgrevelige Familie samt Prinds Christian, siden Prinds til Danmark, og Gemalinde, et kongeligt Dampskib afhentede de h\u00f8ie Herskaber, man forundte mig den Behageligbed og Beqvemmelighed at f\u00f8lge ombord med hjem, men S\u00f8reisen blev h\u00f8ist besv\u00e6rlig, f\u00f8rst efter to N\u00e6tters Fart, i Taage og Storm, traadte jeg i Land ved Kj\u00f8benhavns Toldbod.<\/p>\n

Hartmanns Opera \u00bbLiden Kirsten\u00ab, hvortil jeg havde leveret Texten, var under min Frav\u00e6relse bragt paa Scenen og havde vundet store Bifald, skrev man mig til; Musiken var erkjendt, som den fortjener det, en \u00e6gte dansk Bouquet, saa eiendommelig, saa gribende; Texten havde selv Heiberg syntes godt om, jeg gl\u00e6dede mig til at h\u00f8re og see det lille Arbeide, og det traf sig saa, at netop den Dag, jeg kom hjem, opf\u00f8rtes \u00bbLiden Kirsten\u00ab. \u00bbJa, nu skal Du faae Forn\u00f8ielse!\u00ab\u00ab sagde Hartmann, \u00bbFolk er meget veltilfreds med Musik og Text!\u00ab Jeg kom i Theatret, man bem\u00e6rkede mig, jeg saae det, og da \u00bbLiden Kirsten\u00ab var endt, blev der klappet, men tillige meget st\u00e6rkt hysset. \u00bbDet er aldrig skeet f\u00f8r!\u00ab sagde Hartmann, \u00bbjeg begriber det ikke!\u00ab \u00bbMen jeg forstaaer det nok,\u00ab svarede jeg, \u00bbbryd Du Dig ikke derom, Dig gjaldt det ikke, det var mine Landsm\u00e6nd, som saae, at jeg var kommen hjem, og nu hilsede de paa mig!\u00ab<\/p>\n

Jeg var forresten endnu legemlig lidende, Sommeropholdet i Syden kunde jeg ikke forvinde, kun den forfriskende Vinterkulde holdt mig sammen, jeg var i en nerveus kraftl\u00f8s Tilstand medens Sj\u00e6len derimod var virksom i h\u00f8i Grad; jeg fuldendte paa den Tid Digtningen Ahasverus. H. C. \u00d8rsted, for hvem jeg i de sidste Aaringer l\u00e6ste Alt, hvad jeg skrev, virkede ved sin levende Deeltagelse, sin aandfulde Tale, meer og meer m\u00e6gtig ind paa mig. Saa st\u00e6rkt som hans Hjerte slog for det Skj\u00f8nne og det Gode, saa gjennemtr\u00e6ngt s\u00f8gte hans Tanke altid deri det Sande. Klart og bestemt udtalte han dette, og i ethvert Digt var Sandheden Digtningens Sj\u00e6l. En Dag bragte jeg til ham en dansk Overs\u00e6ttelse, jeg havde leveret af Byrons Digt \u00bbM\u00f8rket\u00ab; jeg var da ganske opfyldt af det store Phantasie-Maleri, Digteren har givet her, og overraskedes derfor, da \u00d8rsted erkl\u00e6rede det for et aldeles forfeilet Digt, thi det var helt igjennem Usandhed, den ere Tils\u00e6tning blev taabeligere end den anden. \u00d8rsted beviste det, og jeg forstod og erkjender hans Sande Ord. \u00bbDigteren t\u00f8r nok t\u00e6nke Sig\u00ab, sagde han, \u00bbat Solen forsvinder fra Himlen, men han maa vide, at der kommer da ganske andre Resultater, end dette M\u00f8rke, end denne Kulde, disse Begivenheder, dette er en Vanvittigs Phantasie!\u00ab Og jeg f\u00f8lte Rigtigheden deri, optog i min Anskuelse allerede da de Sandheder, han i \u00bbAanden i Naturen\u00ab udtaler for sin Tidsalders Digtere. At hvor de selv, som H\u00f8idepunkter i deres Tid, udtalte Sig, skulde de fra Videnskaben og ikke fra en forsvunden Tids poetiske Rustkammer bringe Billeder og Udtryk; skildrer Digteren derimod en svunden Tid, naturligviis da er dens Forestillinger og Begreber om Verden de, som der maa bruges af de fremtr\u00e6dende Characterer; dette saa Sande og Rigtige, som \u00d8rsted siden i sit V\u00e6rk udtalte, blev til min Forundring ikke forstaaet, selv af en Mynster. Flere at de tankerige Afhandlinger vi finde i det omtalte V\u00e6rk, l\u00e6ste han da for mig; vi samtalede siden derom, og med sin uendelige Kj\u00e6rlighed og Beskedenhed h\u00f8rte han endogsaa paa en Indvending af mig, den eneste, jeg havde at gj\u00f8re, at Dialogformen, der minder om Campes Robinson, var nu for\u00e6ldet, den blev her, hvor der ikke var Leilighed til Characteer-Tegning, kun Navne-Overskrift, og man vilde uden denne kunne forstaae det Hele ligesaa klart. –<\/p>\n

\u00bbDe har maaskee Ret!\u00ab svarede han med al sin milde Inderlighed; \u2013 men jeg kan ikke strax ret bestemme mig til en Forandring med hvad der nu i Aaringer hos mig har stillet sig frem under denne Form, men jeg vil overveie Deres Ord og t\u00e6nke derpaa, naar jeg nedskriver noget Mere.\u00ab<\/p>\n

Det var et V\u00e6ld af Kundskab, Erfaring og Snille, der udstr\u00f8mmede fra ham, og dertil en elskelig Naivetet, noget Uskyldigt, Ubevidst, som hos barnet; en sj\u00e6lden Natur, med Guddoms-Pr\u00e6get af hvad den var, aabenbarede sig her, og dertil kom hans store Religi\u00f8sitet; gjennem Videnskabens Glas saae han den Guds Storhed, det er christeligt smukt at erkjende selv ved tillukte \u00d8ine. Om Religionens dybe, velsignede Sandheder talte vi oftere; f\u00f8rste Mose-Bog gjenneml\u00e6ste vi saaledes Sammen, og jeg h\u00f8rte den barnlig religi\u00f8se og dertil som Mand udviklede T\u00e6nkers Afspeiling i sig om Oldtids Mythe og Sagn om Verdens Skabelse. Jeg vendte altid saa klar i Tanken, saa rig i Sindet fra den elskelige og herlige \u00d8rsted, og i Miskjendelsens og Mismodets tungeste Timer var han, som jeg maa gjentage, Den, der holds mig oppe og forj\u00e6ttede en bedre Tid. \u2013 En Dag, jeg sj\u00e6lelig lidende, ved Uret og Haardhed mod mig udenfra, var gaaet bort, havde han ingen Ro, f\u00f8r han, den \u00e6ldre Mand, endnu engang og det seent paa Aftenen havde s\u00f8gt mig i mit Hjem og der igjen udtalt Deeltagelse og Tr\u00f8st; det greb mig saa dybt, at jeg glemte al min Sorg, min Smerte, ret gr\u00e6d mig ud i Tak og Velsignelse over hans uendelige Godhed; jeg vandt igjen Kr\u00e6fter og Mod til Digtning og Arbeide.<\/p>\n

I Tydskland blev ved \u00bbGesammelte Werke\u00ab og de forskjellige Oplag af mine enkelte Skrifter, jeg mere og mere kjendt og m\u00f8dte megen Velvillie: \u00bbEventyrene\u00ab og \u00bbBilledbog uden Billeder\u00ab l\u00e6stes meest, de f\u00f8rste fandt endogsaa Efterlignere. Mangen Bog og Digtning sendtes mig, og smukt og venligt lod is\u00e6r \u00bbHerzlicher Gruss deutscher Kinder dem lieben Kinderfreunde in D\u00e4nemark H. C. Andersen\u00ab.<\/p>\n

Ude fra kom Solstraaler, ogsaa i Hjemmet lyste fleer og fleer, \u2013 Tanken var frisk, Hjertet blev ungt \u2013 med sine Erindringer og Stemninger. I Livets store Cirkel, den man gjennemgaaer, har Gl\u00e6den og Smerten hver deres Radier, den sidste har tidt forskjellige og mange, dem Verden ikke faaer at kjende.<\/p>\n

Der er i det menneskelige Hjerte Aflukker, som Ingen, selv vore Kj\u00e6reste, faae Lov at see ind i, hos en Digter klinge tidt dybe Toner derfra; man veed ikke, om det er Digtning eller Virkelighed; ogsaa gjennem mit Livs Eventyr tone saadanne Melodier, de tilh\u00f8re mig selv saa lidt, at kun Poesien har her Ord om, hvad der maaskee bev\u00e6gede uendeligt dybt og var Dage og N\u00e6tters Liv og Tanke.<\/p>\n

I.<\/strong><\/p>\n

Hvil s\u00f8dt,
\nSom var Du lagt i D\u00f8dens Skrin,
\nDu min Erindrings Rose, faun og fiin!
\nDu er ei Verdens meer, Du er kun min,
\nFor Dig jeg synger, mine Taarer trille –
\nNatten er smuk, Natten er stille; –
\nD\u00f8dt! \u2013 Alt er d\u00f8dt.<\/p>\n

II.<\/strong><\/p>\n

Chor.<\/p>\n

Du Pebersvend! vor Sang Du veed:
\n\u00bbGaa Du iseng, tr\u00e6k Nathuen ned,
\n\u00bbSpejl Du Dig ret i Dr\u00f8mmenes Elv.
\n\u00bb\u00bbDu seer helst Dig selv og dr\u00f8mmer Dig selv!\u00ab<\/p>\n

Den Eensomme.<\/strong><\/p>\n

Ja, i mig selv ligger gjemt en Skat,
\nHvad veed Verden om den derinde,
\nHvad veed den om Tankerne mangen Nat,
\nOm Taarer, som l\u00f8nligt rinde,
\nDen lydl\u00f8se, bittre Taarernes Elv,
\nDer ruller saa tungt, uden Vove.
\n– En Pebersvend t\u00e6nker kun paa sig selv,
\nLad ham sove!<\/p>\n

I Aarets L\u00f8b var flere af mine Skrifter, saaledes \u00bbEn Digters Bazar\u00ab, \u00bbEventyr\u00ab og \u00bbBilledbog uden Billeder\u00ab udkomne i England og havde der nydt samme venlige Modtagelse hos Publicum og Critiken, som tidligere \u00bbImprovisatoren\u00ab. Breve fra mangen ubekjendt Ven og Veninde, jeg der havde vundet, sendtes mig. Kong Christian den Ottende havde, fra den bekjendte londonske Boghandler Richard Bentley, modtaget mine Skrifter, smukt indbundne; der er fortalt mig af en af vore ansete Mand, at Kongen ved denne Leilighed har udtalt sin Gl\u00e6de over min Erkjendelse, men tillige sin Forundring over, at medens jeg saaledes paaskj\u00f8nnedes ude, blev jeg saa ofte her hjemme angreben og nedsat. Den Velvillie, Kongen f\u00f8lte for mig, blev endnu st\u00f8rre, da han l\u00e6ste: \u00bbdas M\u00e4rchen meines Lebens!\u00ab \u2013 \u00bbNu kjender jeg Dem f\u00f8rst ret!\u00ab sagde han hjertelig til mig, idet jeg just traadte ind i Audiensv\u00e6relset, for at bringe ham min nyeste Bog. \u00bbJeg seer Dem saa sjeldent!\u00ab vedblev han, \u00bbvi maae oftere tale lidt sammen!\u00ab \u00bbDet beroer paa Deres Majest\u00e6t!\u00ab svarede jeg. \u00bbJa, ja, De har Ret!\u00ab svarede han, og nu udtalte han sin Gl\u00e6de over min Erkjendelse i Tydskland og is\u00e6r i England, talte om mit Livs Historie, smukt og kj\u00e6rligt opfattede han den, og f\u00f8r vi skiltes, spurgte han: \u00bbhvor spiser De til Middag imorgen?\u00ab \u2013 \u00bbPaa Restaurationl\u00ab svarede jeg. \u00bbSaa kom heller til os! spiis med mig og min Kone, vi spise Klokken Fire\u00ab<\/p>\n

Jeg havde, som f\u00f8r er omtalt, fra Prindsessen af Preussen et smukt Album, hvori var flere interessante Haandskrifter, Majest\u00e6terne saae det, og da jeg fik det tilbage, havde Kong Christian den Ottende selv skrevet deri de betydningsfulde Ord:<\/p>\n

\u00bbVed sit velanvendte Talent at skaffe sig selv en h\u00e6dret Stilling er bedre end Gunst og Gave.\u00ab<\/p>\n

Disse Linier skulle minde Dem om Deres velvillige<\/p>\n

Christian R.<\/p>\n

Det var dateret \u00bbden anden April, Kongen vidste, den var min Fodselsdag. Ogsaa Dronning Caroline Amalie havde skrevet h\u00e6drende, dyrebare Ord \u2013 ingen Gaver kunne gl\u00e6de mig mere end netop denne Skat i Aand og Ord.<\/p>\n

En Dag spurgte Kongen mig, om jeg dog ikke ogsaa skulde see England. Jeg svarede: jo, og at jeg netop i den tilstundende Sommer t\u00e6nkte paa at komme der. \u00bbDe kan jo faae Penge hos mig!\u00ab sagde Hans Majest\u00e6t.<\/p>\n

Jeg takkede og sagde: \u00bbjeg beh\u00f8ver det ikke! jeg har for den tydske Udgave af mine Skrifter faaet 800 Rdlr., de Penge vil Jeg anvende!\u00ab<\/p>\n

\u00bbMen,\u00ab vedblev Kongen smilende, \u00bbDe repr\u00e6senterer nu i England den danske Literatur, og De maa derfor leve nogenlunde smukt og godt!\u00ab<\/p>\n

\u00bbO det vil jeg ogsaa kunne! og naar Pengene ikke l\u00e6ngere str\u00e6kke til, reiser jeg hjem!\u00ab<\/p>\n

\u00bbDe kan skrive directe til mig om, hvad De beh\u00f8ver!\u00ab sagde Kongen.<\/p>\n

\u00bbO nei, Deres Majest\u00e6t, nu beh\u00f8ver jeg det ikke, jeg kunne en anden Gang maaskee bedre tr\u00e6nge til Deres Majest\u00e6ts Naade, nu maa jeg ikke tage Sligt, man skal ikke altid plage! og det er mig saa ukj\u00e6rt at tale om Penge! men t\u00f8r jeg skrive Deres Majest\u00e6t til, uden at bede om Noget, skrive \u2013 ikke som til\u00a0 Kongen \u2013 for saa bliver det jo et formelt Brev, men t\u00f8r jeg skrive som til En, jeg ret har kj\u00e6r!\u00ab<\/p>\n

Kongen tillod det, og syntes glad ved den vistnok rigtige Maade, jeg havde m\u00f8dt hans Velvillie paa.<\/p>\n

Midt i Mai 1847 gik jeg over Land fra Kj\u00f8benhavn, det var deiligt Foraar, Storken saae jeg flyve med udbredte Vinger fra Reden. Pintsedagene feirede jeg paa det gamle Glorup, saae i Odense Skyttelaugs-Gl\u00e6den, som i min Barndom var der, deiligste Dag; en ny Drenge-Sl\u00e6gt kom, som i hiin Tid, da jeg var Lille, b\u00e6rende den gjennemskudte Skive; hele Vrimlen svingede gr\u00f8nne Grene, som Birnams Skov, der n\u00e6rmede sig Macbeths Borg; den samme Jublen, den samme Tr\u00e6ngsel \u2013 hvor ganske anderledes saae jeg det nu. \u2013 Dybt Indtryk gjorde paa mig en stakkels halvfjollet Kn\u00f8s udenfor mine Vinduer; hans Ansigt var \u00e6delt formet, \u00d8inene glandsfulde, men der var noget Forstyrret i den hele Person, og Drengene drillede og jagede ham. Jeg t\u00e6nkte derved paa mig selv, min Barndomstid, min sindssvage Bedstefader, om jeg var bleven i Odense, sat der i L\u00e6re, om ikke Tid og Forhold havde sl\u00f8vet de Phantasiens Kr\u00e6fter, som da saa m\u00e6gtig fyldte mig, eller jeg ikke havde l\u00e6rt at smelte sammen med hele min Omgivelse, hvorledes var jeg maaskee da bleven betragtet? \u2013 Jeg veed ikke, men Synet af denne ulykkelige, jagede Fjollede udenfor mit Vindue fik mit Hjerte til at banke st\u00e6rkt, min Tanke og Tak fl\u00f8i mod Gud for hans Naade og Kj\u00e6rlighed mod mig.<\/p>\n

Reisen gik over Hamborg, der gjorde jeg Bekjendtskab med Forfatteren Glaszbrenner og hans geniale Hustru, den fortr\u00e6ffelige Skuespillerinde Peroni-Glaszbrenner; et kj\u00f8benhavnsk Blad har sagt, at den lystige Satiriker Glaszbrenner har givet mig et Hib som Eventyr-Digter, jeg har ikke kunnet finde det, derimod har jeg fra ham et Digt:<\/p>\n

An
\nH. C. Andersen.
\nVerst\u00e4nden wir, was bunte V\u00f6gel singen,
\nDie D\u00fcfte, die aus Blumen zu tins dringen,
\nVerst\u00e4nden wir, was in den Gr\u00e4bern lebt,
\nUnd was das kalte Leben oft begr\u00e4bt, –
\nUnd k\u00f6nnten die Gebeimnisse erlauschen
\nAus Waldesweh\u2019n and Meeresrauschen,
\nVerst\u00e4nden wir, was holde Kinderaugen sagen:
\nWir brauchten Deine Werke nicht zu \u00fcbertragen!
\nA. Glaszbrenner.<\/p>\n

Dette tyder ikke paa, at Manden har saa meget imod mig. Efter et Bes\u00f8g hos kj\u00e6re Venner i Oldenborg, gik Reisen ind i Holland. Hen ad den murede Landevei, glat og reen som Gulvet i en Melkestue, rullede Diligencen med os. Huse og Byer frernb\u00f8d et Billede af Velstand og Reenlighed. I F\u00e6stningen Deventer var just Marked; der var en Vrimmel af Mennesker i Deres pyntelige Dragter; paa Torvet stod Vaffelboutiker, som jeg fra gamle Dage saae dem herhjemme paa Dyrehavsbakken, Klokkespillene klang fra Kirketaarnene, det hollandske Flag vaiede. Fra Utrecht naaede jeg, paa Jernbanen, i en Time Amsterdam<\/p>\n

\u00bbHvor man jo som Ampbibier
\nBoer halv i Vandet -!\u00ab<\/p>\n

saa slemt er det da ikke, og det minder aldeles ikke om Venedig, B\u00e6verbyen med de D\u00f8de Paladser. Den f\u00f8rste Mand, jeg traf paa Gaden og spurgte om Vei, svarede saa forstaaeligt, at jeg t\u00e6nkte som saa, det hollandske Sprog er da let at forstaae! men det var Dansk, han talte, det var en fransk Haarsk\u00e6rersvend, der l\u00e6ngere Tid havde v\u00e6ret hos Friseur Causse i Kj\u00f8benhavn, l\u00e6rt noget Dansk, kjendte mig igjen, og paa min franske Tiltale svarede mig i det Danske, han kunde.<\/p>\n

Skyggefulde Tr\u00e6er heldede ud over Canalerne, brogetmalede, klodsede Tr\u00e6k-Baade med Mand og Kone, hele Familien, gled stille forbi, Konen stod ved Roret, Fatter sad med sin Lange Pibe. I Folkem\u00e6ngden var det mig paafaldende at see et Par ganske smaa Drenge, hvis KI\u00e6der vare deelte ved to Farver, det halve Rygstykke sort, det andet halve r\u00f8dt, og ligeledes Beenkl\u00e6derne, hvert Been havde sin Farve; nu kom nogle Smaapiger, de vare ogsaa saaledes farvedeelte, ganske som det er Brug med Slaverne herhjemme; jeg spurgte, hvad det bet\u00f8d, og h\u00f8rte, det var Waisenhuusb\u00f8rn, saaledes blive de her kl\u00e6dte paa. I Theatrene blev given Comedie paa Fransk; Nationaltheatret var desv\u00e6rre under mit Ophold lukket, ellers havde jeg der faaet at see \u00e6gte hollandsk Skik: under hele Forestillingen sm\u00f8ges, og Jan, som alle Opvartere i Holland altid kaldes, gaaer om, t\u00e6nder Piberne og bringer Thee, der drikkes af store Skaaler; Comedien gaaer imidlertid lige fort endda, Coupletterne synges og Tobakpspiberne dampe, saa R\u00f8gen breder sig ud over Tilskuerplads og Scene. Flere Holl\u00e6ndere fortalte mig det, og jeg t\u00f8r troe, at det ikke var Overdrivelse.<\/p>\n

Min f\u00f8rste Indtr\u00e6delse i Amsterdam var i en Boglade, hvor jeg vilde kj\u00f8be en Bog med hollandske og flamske Digte; Manden jeg talte med, saae forundret paa mig, gjorde en hurtig undskyldning og l\u00f8b bort, jeg vidste ikke, hvad det skulde, og vilde gaae, da kom to M\u00e6nd fra n\u00e6rmeste V\u00e6relse, saae ligeledes stift paa mig, og den Ene spurgte, om jeg ikke var den danske Digter Andersen! mit Portrait, der hang i Stuen viste de mig, efter dette havde man kjendt mig; de hollandske Blade havde alt l\u00e6nge sagt, at jeg var ivente. En dansk Mand Hr. Nyegaard, der mange Aar har levet i Holland og der n\u00e6vnes van Niewenhuis, havde alt l\u00e6nge oversat paa Hollandsk alle mine Romaner; kort f\u00f8r jeg kom, var \u00bbdas M\u00e4rchen meines Lebens\u00ab og flere af Eventyrene: \u00bbSprookjes\u00ab gjengivne og udkomne i Amsterdam. Udgiveren af \u00bbde Tijd\u00ab, den nylig afd\u00f8de van der Vliet havde med stor Kj\u00e6rlighed og Interesse fremh\u00e6vet og omtalt min Virksomhed, mit Portrait var fulgt med Ugeskriftet.<\/p>\n

Jeg h\u00f8rte og fornam saaledes snart, at jeg havde mange Venner i Holland. H. C. \u00d8rsted havde givet mig et Brev med til Professor Fr\u00f8hlich i Amsterdam, og ved ham indf\u00f8rtes jeg hos den bekjendte hollandske Digter van Lennep, Forfatter til \u00bbDe Roos van Dekama\u00ab og \u00bbHaarlems Verlossing\u00ab, der regnes til de fortr\u00e6ffeligste Romaner i den hollandske Literatur. Jeg fandt i van Lennep en smuk, venlig Mand i et hyggeligt, velhavende Hjem; jeg var ikke der som en Fremmed, men en kj\u00e6rkommen Gjest i Familien; smukke, venlige B\u00f8rn flokkede sig om mig, de kjendte Eventyrene, is\u00e6r \u00bbde roode schoentjes\u00ab havde gjort et dybt Indtryk paa een af Drengene, dette havde saa forunderligt opfyldt ham, ganske taus stod han l\u00e6nge og betragtede mig, senere viste han mig Bogen, hvori det stod, og hvortil der var et Billede, hvorpaa Skoene vare malede r\u00f8de, hele det \u00f8vrige Billede var derimod uillumineret. Den \u00e6ldste Datter, Sara, en voxen Pige, h\u00f8ist elskv\u00e6rdig og livlig, spurgte straks, om de kj\u00f8benhavnske Damer vare smukke, og jeg svarede hende, \u00bbja, de ligne Holl\u00e6nderinderne!\u00ab hun vilde h\u00f8re mig tale Dansk, og jeg maatte opskrive hende et Par Ord af dem, som behagede hende bedst. Ved Middagsbordet spurgte van Lennep mig, om jeg troede at kunne l\u00e6se Hollandsk, han leverede mig da et beskrevet Blad. Det var af ham et Digt til mig; han l\u00e6ste det h\u00f8it i Kredsen, det begyndte saaledes:<\/p>\n

Den Dichter
\nH. C. Andersen.
\nOnbekend, gesmaad, verstooten,
\nDwaalde een halploos Kieken rond
\nOver Funens vruchtb\u2019ren grond
\nRijk van stroom en beek doorvloten o.s.v.
\ndet findes, troer jeg, aftrykt i \u00bbde Tijd\u00ab.<\/p>\n

Fra Amsterdam gik det til Harlem paa Jernbanen, den l\u00f8ber her et Sted, som var den D\u00e6mningen mellem den aabne Nords\u00f8 og Harlemmer-Havet, og jeg saae det dristige Foretagende, den store Virken der med at udpumpe et Hav; det var allerede sunket betydeligt. Harlems m\u00e6gtige Orgel, det st\u00f8rste i Verden, lod just sine 8000 Metalpiber lyde under den smukke bj\u00e6lkesatte Hv\u00e6lving, idet jeg traadte ind under denne m\u00e6gtige omvendte Skibskj\u00f8l. Underligt, halv tydsk, halv dansk, klang Sproget rundt om, og Indskriften paa flere Huse: \u00bbhier gaat man uit porren!\u00ab stod der; man gik ud at purre op, v\u00e6kke Folk. Altid klang Klokkespillene fra Kirkerne; det hele Land syntes mig en stor engelsk Park. Dette det f\u00f8rste Indtryk af Holland nedlagde jeg i et lille Vers, det jeg skrev, da i Leyden Professor Schlegels Hustru bragLe mig sin Stambog:<\/p>\n

Saa S\u00f8ndags-festligt hele Landet staaer!
\nSaa S\u00f8ndags-festligt lod for mig din Stemme!
\nEn Have Holland er, let Hjertet slaaer,
\nOg her man strax sig f\u00f8ler glad og hjemme.<\/p>\n

Fru Schlegel forstod det danske Sprog og kjendte Danmark, hun havde v\u00e6ret i Kj\u00f8benhavn og var netop hos Oehlenschl\u00e4ger, idet jeg der en Dag traadte ind i Stuen, hun huskede det saa godt; med hende, hendes Mand og Professor Geel, gik nu Veien til Leydens Seev\u00e6rdigheder, hvortil da h\u00f8rer Skandsen, der reistes af Angelsaxerne, da de under Hengist og Horse droge til England.<\/p>\n

I Ventesalen paa Banegaarden hang endeel Billeder og Placater, den st\u00f8rste af disse var een, der anmeldte van der Vliets \u00bbde Tijd\u00ab, mit Navn og mit Portrait var tilf\u00e6ldigviis derpaa; Folk lagde M\u00e6rke til Billedet og mig, jeg f\u00f8lte mig ganske forlegen derved, skyndte mig at komme i en Vogn, jeg havde taget Billet til Haag og l\u00e6ste nu paa Papiret, man havde givet mig, \u00bbs\u2019Gravenhage\u00ab, det hollandske Navn for Byen, jeg kjendte det ikke, Toget foer afsted, og jeg troede at komme et ganske andet Sted, end jeg vilde.<\/p>\n

Det f\u00f8rste Menneske, jeg fra mit Vindue i Haag opdagede nede paa Gaden, var en Bekjendt, en Ven fra Rom, den hollandske Componist Verhulst, hvem jeg, om ikke i Ansigts-Form, saa dog i Gang og Bev\u00e6gelse, gjaldt for at ligne; jeg nikkede ned til ham, han kjendte mig ikke, dr\u00f8mte ikke om, at jeg var i Haag; da jeg derpaa en Timestid efter gik ud for at see mig om i den fremmede By, var igjen mit f\u00f8rste M\u00f8de Verhulst, det var en Gl\u00e6de! der blev en Tale om Rom, om Kj\u00f8benhavn, jeg maatte fort\u00e6lle om Hartmann og Gade, hvis Musik Verhulst kjendte. Han priste Danmark, der havde en dansk Opera. Holl\u00e6nderne, troer jeg, have kun fransk og italiensk Musik. jeg fulgte ham til hans Hjem i en Udkant af Byen; fra Vinduerne saae man ud over frodige, gr\u00f8nne Marker og Enge, saa \u00e6gte hollandsk, og Klokkespillene i de mere Kirker klang i det samme \u2013 en Flok Storke, og her h\u00f8re de hjemme, en Stork er endog Haags Vaaben, fl\u00f8i i hilsende Flugt forbi.<\/p>\n

Van der Vliet kjendte jeg ikke personlig, men han havde tidligere flere Gange skrevet mig til, sendt mig Overs\u00e6ttelser og Anmeldelser af mine Skrifter; jeg traadte ind i hans Stue, han var en ung, godmodig Mand, med Praeg af et sandt Naturbarn, der med varmt Hjerte omfattede Alt, hvad jeg havde skrevet, han blev ved mit uventede Bes\u00f8g saa overrasket, n\u00e6sten overv\u00e6ldet; han havde ventet forud at faae at vide, naar jeg kom, havde indrettet det saaledes i sit Huus, at jeg skulde boe hos ham; hans unge Kone kaldte han til, hun var ligesaa glad og hjertelig, men hun talte kun Hollandsk, dog hvor vi ikke forstode hinanden, nikkede vi venligt og trykkede hinanden i H\u00e6nderne. De gode Mennesker vidste ikke alt det Gode, de vilde gj\u00f8re mig; deres eneste Barn, en ganske lille Dreng endnu, var, sagde Faderen, kaldt op efter mig og efter den stakkels Spillemand: \u00bbChristian\u00ab. Den overordentlige Gl\u00e6de, min N\u00e6rv\u00e6relse syntes at volde dem, r\u00f8rte mig, det var et lille Hjem fuldt af<\/p>\n

Kj\u00e6rlighed, dog, da jeg kun blev faa Dage i Haag, og Hjemmet her laae meget afsides, foretrak jeg hellere at blive i Hotellet, der laae midt i Byen; Mand og Kone fulgte mig til min D\u00f8r, for at vi endnu saameget l\u00e6ngere kunde v\u00e6re sammen. Det gj\u00f8r godt i fremmed Land saaledes at finde Hengivenhed og Inderlighed. Mit Komme var dem, som Overbringeren af det gl\u00e6deligste Bud, og i livlig Stemning, leende og sladdrende, gik det afsted. Vi skiltes, og paa Trappen i Hotellet, hvor jeg boede, stod foran mig en s\u00f8rgekl\u00e6dt Mand, han n\u00e6vnede mit Navn, jeg kjendte ham, hvor forskjelligt fra de leende Glade, jeg nylig forlod. Taarerne kom i Mandens \u00d8ine, det var Hensel, Svoger til Mendelssohn-Bartholdy, han var nylig taget fra Berlin, L\u00e6gerne vilde, at han skulde reise for at lede Tankerne fra sin Sorg; den syntes han at synke under. Hans herlige, geniale Hustru, Mendelssohns S\u00f8ster, der i saa Meget lignede Broderen, et sandt Musik-Geni, og i sit Ydre eiede hans besl\u00e6gtedc Tr\u00e6k og Udtryk, var pludselig d\u00f8d. I Berlin havde jeg m\u00f8dt hende og Manden i Selskaber, hun var Genialitet og Livlighed, havde Broderens Aand og Kj\u00e6khed, spillede som han med en F\u00e6rdighed, et Udtryk, der henrev. Nylig, da hun frisk og munter, efter Middagsbordet, havde satt sig i Lysthuset, udst\u00f8dte hun et Skrig og var i det samme d\u00f8d; hendes Mand, der er ber\u00f8mt som Portraitmaler, tidligere var han Officeer, havde malet hendes Billede, som hun saae ud i D\u00f8den, han f\u00f8rte det store Stykke med, det var opstillet paa Bordet inde i hans V\u00e6relse, det greb mig, som kom fra Gl\u00e6den og de Glade, at see den kraftige Mand saa dybt rystet og i Taarer.<\/p>\n

Aaret efter, som vi nu veed, d\u00f8de Mendelssohn ligesaa pludselig og fulgte sin aandfulde, herlige S\u00f8ster.<\/p>\n

Jeg havde v\u00e6ret i Haag fire Dage, det var S\u00f8ndag, jeg vilde bes\u00f8ge, den franske Opera, men mine Venner bad mig opgive det, og komme i en Kreds, der havde samlet sig i Hotel de l\u2019Europe. \u00bbHer er nok Bal iaften!\u00ab sagde jeg, da vi gik op ad Trappen, \u00bbhvad Stads er her?\u00ab spurgte jeg, \u00bbher seer saa festligt ud!\u00ab Min Ledsager smilte og svarede: \u00bbher er en Fest for Dem!\u00ab Jeg traadte ind i den store Sal og overraskedes ved den forsamlede M\u00e6ngde. \u00bbDet er,\u00ab blev der sagt, \u00bbnogle af Deres hollandske Venner, som gl\u00e6de sig ved at v\u00e6re sammen med Dem i Aften!\u00ab<\/p>\n

I den korte Tid, jeg havde v\u00e6ret i Haag, var der sendt Breve rundt om i Lander til mine Musas Venner, med hvilke van der Vliet og Flere havde aftalt, at der skulde gives dem Underretning om, naar jeg kom; selv h\u00f8it oppe fra Zuyders\u00f8en indtraf, alene for min Skyld, den Lange Reise uagtet, Forfatteren til \u00bbOpuscules de jeunesse\u00ab, van Kneppelhout, en rig Mand. Jeg fandt her en Ma\u00e6ngde Kunstnere, saavel literaire Personligheder, som Malere og Skuespillere. Under Maaltidet, ved det blomstersmykkede, store Bord, udbragtes Skaaler og holdtes Taler. Is\u00e6r greb mig en Skaal, van der Vliet udbragte for: \u00bbFaderen Collin i Kj\u00f8benhavn, den \u00e6dle Mand, der havde optaget Andersen som S\u00f8n.\u00ab \u00bbTo Konger,\u00ab sagde han og vendte sig dern\u00e6st mod mig, \u00bbKong Christian den Ottende og Frederik Wilhelm af Preussen, have hver giver Dem en Orden, naar disse engang blive lagte paa Deres Kiste, da give Gud Dem, for Deres fromme Eventyr, den skj\u00f8nneste Orden, det ud\u00f8delige Livs H\u00e6derskrone.\u00ab *)<\/p>\n

*) Amsterdams Handelsblad er i Referatet om denne Fest fremh\u00e6vet, at dette der blev sagt: \u00bbdat wanneer eenmaal die ridderordens op zijne lijkist werden gelegd, de Koning der Koningen hem dan voor zijne godsdienstige en vrome sprookjes de schoonste orde zou schenken, de eerekroon des onsterfelijken levens.\u00ab Samme Tidende opbevarer flere Navne af de ber\u00f8mteste Kunstnere, som vare der, foruden dem, jeg alt har n\u00e6vnet, saaledes Verhulst, Peeters, Waldorph, Bles, Rockhussen, Cornet, van Dam van Isselt, Calisch, Bosboom, Bergh etc., etc.<\/p>\n

En talte om Hollands og Danmarks Forbindelse i sproglig og historisk Betydning. En at Malerne, der havde tegnet smukke Billeder til min \u00bbBiIledbog\u00ab, udbragte en Skaal for mig som Maler. Kneppelhout gav paa Fransk en Skaal for Frihed i Form og Phantasie. Der blev sunget Sange, reciteret humoristiske Digte, og da jeg endnu ikke havde Begreb om hollandske Skuespil og Tragedier, gav Haags ber\u00f8mte Tragiker Peeters hele F\u00e6ngsels-Seenen af Schrawenwerths \u00bbTasso\u00ab. Jeg forstod ikke et Ord, men jeg f\u00f8lte Sandheden, hvormed den blev given, og jeg har ikke hos Nogen seet en fortr\u00e6ffeligere Mimik; det var som om Kunstneren blegnede og blussede r\u00f8d; selv over Blodet i sine Kinder syntes han at have Magt; hele Forsamlingen br\u00f8d ud i et jublende Bifald. Deilige Sange bleve afsungne, is\u00e6r greb mig Melodie og Begeistring ved National-Sangen: \u00bbWien Ne\u00earlands bloed!\u00ab Det var en af de mig meest h\u00e6drende Aftener i mit Liv. I Sverrig og Holland culminerede, syntes mig, Udtrykket af den st\u00f8rste Hyldest, jeg har m\u00f8dt; Gud, som kjender Hjerterne, veed, hvor ydmygt mit var. Det er en Velsignelse at kunne gr\u00e6de ud af Tak og Gl\u00e6de. N\u00e6ste Dag tilbragtes i det Frie; Kneppelhout forte mig \u00bbin Bosch, hvor der var Promenade og Musik; forbi smukke, gr\u00f8nne Engpartier, ad idylliske Veie ved rige Landhuse kom vi og saae \u00bbLeyden\u00ab udstrakt for os. Vi n\u00e6rmede os den og kj\u00f8rte saa til Landsbyen Schevenningen, der bag h\u00f8ie Sanddyner og D\u00e6mninger beskj\u00e6rmes mod Nords\u00f8en. Her ved Table d\u2019h\u00f4te i Badehuset udbragte igjen en lille Vennekreds Skaaler for Kunst og Poesie, for Danmark og Holland. Fiskerskibe laae langs med Kysten, Musiken klang, S\u00f8en rullede, her var saa hjemligt, det var en deilig Aften.<\/p>\n

Da jeg n\u00e6ste Morgen skulde forlade Haag, bragte Vertinden mig en M\u00e6ngde Aviser, hvori allerede Festen for mig stod omtalt. Til Jernbanen fulgte mig et Par af Vennerne, jeg her havde faaet kj\u00e6r, og som jeg med Veemod skiltes fra, uvis om vi nogensinde oftere i denne Verden m\u00f8dtes.<\/p>\n

Rotterdam var mig den f\u00f8rste rat levende hollandske By, langt mere, end Amsterdam er det. Mange og store Fart\u00f8ier laae i de brede Canaler; jeg saae, som tidligere, smaa hollandske brogetmalede Jagter, hvor Konen stod ved Roret, om ikke med T\u00f8fler og Sporer, ligesom i Visen om \u00bbden unge Hr. Pedersen\u00ab, men dog ved Roret, og Fatter laae og r\u00f8g sin Pibe. Alt syntes her Handel og Vandel. Et af de \u00e6ldste hollandske Dampskibe, en sand Dampsnegl, \u00bbBatavier\u00ab, gik n\u00e6ste Morgen tit London, jeg tog Plads med; Skibet var st\u00e6rkt ladet, og h\u00f8it op over Relingen stod opstablet store Kurve fulde af Kirseb\u00e6r; en M\u00e6ngde Udvandrende til Amerika vare D\u00e6kspassagerer, B\u00f8rnene legede nok saa glade: her gik en Tydsker tyk som Falstaff, op og ned med sin tynde, allerede saa godt som s\u00f8syge Kone, der gruede for det \u00d8ieblik, vi skulde ud af Maasfloden i den store Nords\u00f8, hendes Mynde skj\u00e6lvede ligesom hun og havde dog et D\u00e6kken over sig, bundet fast med store Sl\u00f8ifer, Ebben var indtraadt, der gik hele otte Timer, f\u00f8r vi kom ud i Nords\u00f8en; det lave Holland syntes at synke dybere og dybere i den graagule S\u00f8, og idet Solen sank, gik jeg til K\u00f8is. Da Jeg i Morpenstunden kom op paa D\u00e6kket igjen, kunde jeg \u00f8ine den engelske Kyst; ud for Themsens Munding laae i Tusindeviis Fiskerbaade som en uhyre Kyllingeflok, som s\u00f8nderrevne Papirstykker, som et heelt Marked eller en Leir med Telte. Themsen forkynder rigtignok, at England er Havets Behersker, her flyve dets Tjenere ud, hele Skarer af tall\u00f8se Skibe; hvert Minut kommer der, som Staffet, Dampskib paa Dampskib, en L\u00f8ber var det med tungt R\u00f8gflor i Hatten, hvor \u00f8verst den r\u00f8de Ildblomst blussede. Brystende sig som en Svane gled det ene store Seilskib os forbi efter det andet; Lystjagter med rige, unge Gentlemen viste sig, Fart\u00f8i fulgte paa Fart\u00f8i, jo h\u00f8iere vi kom op ad Themsen, tog Vrimlen til; jeg havde begyndt at t\u00e6lle, hvormange Dampskibe vi kunde m\u00f8de, men jeg blev tr\u00e6t af at t\u00e6lle M\u00e6ngden. Ved Gravesend saae det ud, op ad Themsen, som skulde vi ind i en stor rygende Mosebrand, og det var kun Damp af Dampskibe og Skorstene, som laae foran os. Et st\u00e6rkt Tordenveir stod over Landet, det blaa Lyn gnistrede mod den begsorte Skygrund, et Jernbanetog jog forbi, dets blaa R\u00f8g b\u00f8lgede, og som en Salve af Kanoner rungede Tordenbraget.<\/p>\n

\u00bbMan veed, De er her, og hilser Dem Velkommen!\u00ab sagde i Sp\u00f8g en ung Engl\u00e6nder til mig. \u00bbJa,\u00ab t\u00e6nkte jeg, \u00bbVor Herre veed det!\u00ab<\/p>\n

Themsen blev, man skulde ikke troe, det var muligt, endnu mere et R\u00f8re af Dampskibe, Baade, Seilfart\u00f8ier, en med Tr\u00e6ngset overfyldt Gade, jeg begreb ikke, hvorledes disse Masser bev\u00e6gede sig mellem hverandre uden at st\u00f8de paa; snart sporedes en, den dyndede slimede Bund kom frem ved Bredderne, jeg t\u00e6nkte paa Quilp i Dickens \u00bbNelly and her grandfather\u00ab, t\u00e6nkte paa Marryats Skildringer af Livet her paa Floden.<\/p>\n

Ved \u00bbCustom-House\u00ab, hvor vi landede, tog jeg en Cap og kj\u00f8rte og blev ved at kj\u00f8re, det holdt ikke op i denne uendelige By; st\u00f8rre og st\u00f8rre blev Tr\u00e6ngselen, Vogn ved Vogn i to R\u00e6kker op og ned, alle Kj\u00f8rearter: Omnibusser fyidte uden paa og indeni, store Vogne, egentlig Kasser kun til at fremvise paaklistrede Placater med Dagens Nyheder, M\u00e6nd med store Skilte paa St\u00e6nger, som de l\u00f8ftede over Vrimlen, og hvorpaa man, kunde l\u00e6se sig til Eet og Andet, der var at see eller tilkj\u00f8bs. Alle vare i Bev\u00e6gelse, som str\u00f8mmede det halve London til den, ene Side af Byen, det andet til den anden Side. Hvor Gader krydse hinanden, er midt imellem disse et oph\u00f8iet Sted, med store Stene om, derhen styrtede Folk fra det ene Fortog ind imellem den n\u00e6rmeste Vognr\u00e6kke og ventede saa paa Fristedet, til der paa den anden Side var Leilighed til at slippe mellem Vognene der og over paa det modsatte Fortog. London, Byernes By! ja, det f\u00f8lte jeg \u00f8ieblikkelig den var, det l\u00e6rte jeg Dag for Dag siden at erkjende. Her er Paris i en h\u00f8iere Potents, her er Neapels Liv, men ikke dets Larm. Alt suser travlt, halvt stille, forbi, Omnibus paa Omnibus, 4000 siger man der er, Arbeidsvogne Pakvogne, Caps, Droscher og stadselige Eqvipager rumle, sl\u00e6be, rulle og jage afsted, som var der en vigtig Begivenhed i hver Ende af Staden, de alle maatte til. Og altid gaaer denne S\u00f8! Altid! naar engang alle disse Mennesker, vi nu see f\u00e6rdes, ere i deres Grave, r\u00f8rer sig endnu her den samme Travlhed, altid de samme B\u00f8lger med Omnibus, Caps, Karrer, de vandrende Mand med Skilter for og bag, Skilter paa Stager, Skilter paa Vogne med Annoncer om Luftbaloner, Buskm\u00e6nd, Vauxhall, Panoramaer og Jenny Lind. Endelig naaede jeg H\u00f4tel de Sabloni\u00e8re i Leicester Square, som H.C. \u00d8rsted havde anbefalet mig, og fik et V\u00e6relse, hvor Solen skinnede lige ind paa min Seng, for ligesom strax at vise mig, at der nok kan v\u00e6re Solskin i London, men det var lidt r\u00f8dgult, som faldt det gjennem Glasset af en \u00d8lflaske, men da siden Solen var nede, blev Luften deilig klar, og Stjernerne blinkede ned i de ved Gas straalende Gader, hvor Vrimlen stadigt b\u00f8lgede, brusede og stille summede. Tr\u00e6t sov jeg ind uden endnu at have seet nogen Bekiendt. Aldeles uden Anbefalingsbrev var<\/p>\n

jeg kommen til London, den Eneste, jeg havde henvendt mig til her hjemme om et saadant, en h\u00f8ifornem Mand, der havde engelske Forbindelser, og ved hvem jeg \u00f8nskede, for en enkelt Gang at gi\u00f8re et Indblik i Londons high life, havde intet sendt mig. \u00bbDe beh\u00f8ver ikke noget Anbefalingsbrev her! \u00ab sagde vor danske Gesandt, Grev Reventlow, som jeg strax n\u00e6ste Morgen bes\u00f8gte, \u00bbDe er kjendt og anbefalet i England ved Deres Skrifter. Netop iaften er en lille uds\u00f8gt Kreds hos Lord Palmerston, jeg vil skrive til Lady Palmerston, at De er her, og jeg t\u00f8r troe! at De vil faae en Indbydelse!\u00ab en saadan erboldt jeg faa Timer efter, og med Grev Reventlow kj\u00f8rte jeg da om Aftenen derhen.<\/p>\n

nglands h\u00f8ieste Adel var samlet, Damer i de rigeste Toiletter, der var at see Silke med Blonder, funklende Diamanter og deilig, Blomster-Bouquetter; saavel Lord Palmerston som Lady Palmerston tog meget venligt mod mig, og da Arvestorhertugen af Weimar, som som var her med sin unge Gemalinde, hjertelig hilsede mig, og f\u00f8rte mig frem for, jeg troer, Hertuginden af Suffolk, der udtalte sig levende om \u00bbImprovisatoren\u00ab: \u00bbDen f\u00f8rste Bog over Italien!\u00ab som hun behagede at udtrykke sig, blev jeg snart omringet af Englands h\u00f8ifornernme Ladys, alle vidste de om den danske Digter, kjendte \u00bbToppen og, Bolden\u00ab, \u00bbden grimme \u00c6lling\u00ab o. s. v. Mange venlige Ord bleve sagt mig. Jeg syntes ingen Fremmed. Hertugen af Cambridge talte til mig, om Christian den Ottende; den preussiske Gesandt Bunsen, der i en tidligere Tid har viist de Danske i Rom mange tjenester og var Reventlows Ven, kom mig med sin Gemalinde saa hjertelig im\u00f8de; Mange gav mig deres Kort, de fleste indb\u00f8de mig. \u00bbDe har iaften.\u00ab sagde Grev Reventlow, \u00bbgiort et Spring, ind i den h\u00f8ie Verden, som Mange bruge Aaringer til! kun v\u00e6r ikke alt for beskeden, her maa man tr\u00e6de frem, vil man frem!\u00ab og nu med denne Mands kj\u00e6kke Humor, vedblev han paa Dansk, som jo Ingen af Selskabet forestod, \u00bbimorgen see vi Kortene efter og, v\u00e6lge de bedste!\u00ab \u2013 \u00bbNu har De talt rigeligt med Denne, herhenne er en Anden. De vil have endnu mere Gavn af at f\u00f8res til; hos Denne finder De et godt Bord, hos denne et uds\u00f8gt Selskab, ja her give endogsaa Mange Ans\u00f8gninger om at faae en Indbvdelse!\u00ab og saaledes gik Talen fremdeles; ieg var tilsidst saa udmattet af at bev\u00e6ge mig paa det blanke bonede Gulv, klattre aandelig i forskjellige Tungemaal, jeg ikke kunde; Heden var trykkende, jeg maatte tilsidst rive mig l\u00f8s og s\u00f8ge ud paa Gangen, for at aande og hvile, idetmindste st\u00f8tte mig op til R\u00e6kv\u00e6rket \u2013 og som denne Aften gik det nu fremdeles i hele tre Uger, det var Saison, den varme Sommersel-kabstid. som vi kun kjende om Vinteren, indbudt blev jeg til hver Middag, til hver Aften, og efter dem til Baller om Natten; overalt Tr\u00e6ngsel i Sale og paa Trapper, og da hele Ugen forud var besat med Udvalg af Indbydelserne, maatte jeg ogsaa til Frokost; det var ikke til at holde ud, en festlig Summen, Surren og Brusen, en eneste lang Nat og Dag fast i tre Uger; jeg har derfra kun endnu Momenter, enkelte Partier klart i Erindringen. N\u00e6sten overalt var de samme Hovedfigurer, som traadte frem i vexlende Guld, Atlask, Blonder og Blomster. Smukt til Decoration i V\u00e6relserne var is\u00e6r Roser anvendt, med disse vare som bed\u00e6kkede hele Vinduer, Borde, Trapper og Nicher; de stode alle i Vand, baade i Glas, Skaaler men det saae man ikke uden ved Unders\u00f8gelse, for \u00d8iet dannede de hele T\u00e6pper, saa duftende og friske. Jeg boede, som sagt, i Leicester Sqare i Hotel de Sabloniere, hvor H. C. \u00d8rsted havde boet og anbefalet mig Stedet, men det var, sagde Grev Reventlow, ikke fashionabelt nok, og her gik Alt efter Fashion; han paalagde mig ikke at n\u00e6vne Leicester Square, det vilde v\u00e6re, sagde han, som om en Fremmed i Kj\u00f8benhavn vilde sige i fornemt Selskab, \u00bbjeg boer i Peer Madsens Gang\u00ab, jeg skulde svare, at jeg boede hos ham. Og dog boede jeg t\u00e6t ved Piccadilly, paa en stor Plads, hvor Grev Leicesters Marmor-Statue stod mellem gr\u00f8nne Tr\u00e6er, ligeud for mine Vinduer; for sex \u00e0 otte Aar siden havde her ogsaa v\u00e6ret Fashion at boe, nu var det ikke. \u00bbRitter\u00ab Bunsen, Grev Reventlow og flere af Gesandterne bes\u00f8gte mig dog her, men det var ikke Fashion. Alt er i England Etikette, selv Dronningen er bunden til den i sit eget Huus. Man fortalte mig, at hun en Dag var ude i en af de dejlige Parke og maaskee gjerne var bleven der lidt l\u00e6ngere, men pr\u00e6cis Klokken 8 var Middagstiden, og da maatte hun v\u00e6re hjemme, man vilde ellers i hele England opholde sig derover. I Frihedens Land kan man v\u00e6re n\u00e6r ved at d\u00f8e af Etikette; dog det er en ringe Sag kun, her hvor saa meget Ypperligt findes. Her er man hos en Nation, der i vor Tid maaskee er den eneste ret religi\u00f8se: her er en Agtelse for S\u00e6derne, her er Moral; der kan ikke dv\u00e6les ved enkelte Udv\u00e6xter og Afstr\u00f8mninger, som altid findes i en stor By. \u2013 London er H\u00f8flighedens By, og Politiet foregaaer den med sit Exempel, man beh\u00f8ver kun at henvende sig paa Gaden til en af dets Betjente, de ledsage En, vise En til Rette; i hver Boutik faaer man det venligste Svar. Og hvad det angaaer, om Londons evige graa Luft og Steenkulsdamp, da har man overdrevet dette; vel findes deraf i enkelte t\u00e6t beboede gamle Qvarterer, men den meest udstrakte Deel er luftig og fri, saa godt som Paris er det. Jeg har i London seet flere smukke Solskinsdage og mange stjerneklare N\u00e6tter. Det er i\u00f8vrigt h\u00f8ist vanskeligt, naar man er Fremmed i et Land og i en By, at give et sandt, tro Billede af den, efterat have v\u00e6ret der en kort Tid. Det erkjender man bedst ved at l\u00e6se andre Forfatteres Skildringer og Opfatten af vort eget Hjem, hvor vi ere inde i det meeste og fortrolige dermed. Touristen nedskriver, hvad enkelte Individer fort\u00e6lle, opfattet fra deres interesserede Standpunkt, selv seer han igjennem Reiselivets zittrende Briller; han tegner Landskaber og Figurer som paa Jernbane-Flugt og ikke engang Enkelthederne saa. For mig er London Byernes By, Rom ufortalt; dens-Basrelief af Natten, hvori selve Carnevalet er en brusende, lystig Dr\u00f8m, Pius den Niende selv kun en stor Tanke i Dr\u00f8mmen, London er Verdens-Basrelief travle Virksomhed, den lynflyvende Livets V\u00e6verspole. Dagens Thema her var i\u00f8vrigt: Jenny Lind og kun Jenny Lind. For nogenlunde at undgaae hyppigt Bes\u00f8g og for at boe i den meest friske Luft i London havde hun leiet sig et Huus i Old Bromton; det var Alt, hvad jeg kunde erfare i Hotellet, hvor jeg boede og hvor jeg strax spurgte om hende. For at finde Stedet s\u00f8gte jeg strax hen til \u00bbden italienske Opera\u00ab, hvor hun sang, ogsaa her var Gadepolitiet min sikkreste Hjelp, det f\u00f8rte mig til Theaterkassereren, men hverken han eller de forskjellige Portiers der, vilde eller kunde give mig Oplysning, jeg skrev da paa et af mine Visitkort nogle Ord til Jenny Lind, skrev, at jeg var kommen til London, sagde hvor jeg boede, og bad hende ufort\u00f8vet om hendes Adresse, og n\u00e6ste Morgen havde jeg en glad, hjertelig Skrivelse til \u00bbBroderen\u00ab. Jeg orienterede mig paa Kortet, saae i hvilket Qvarteer af London Old Bromton laae, og satte mig saa i en Omnibus, hvor Conducteuren gav mig god Besked om, hvor langt jeg kunde kj\u00f8re med ham, hvor jeg skulde dreie af, og hvilket Huus jeg da havde at gaae til, for at finde \u00bbden svenske Nattergal\u00ab, som han med et Smiil kaldte hende.<\/p>\n

Et Par Dage efter kom jeg, mellem de Tusinder af Omnibusser London har, ind i een, det var netop den samme, jeg kjendte ikke Conducteuren igjen, men han kjendte mig og spurgte, om jeg saa fandt \u00bbNattergalen Jenny Lind\u00ab. Det var langt ude i et Hj\u00f8rne af Byen, hun boede i et lille, nysseligt Huus, med en lav H\u00e6kke foran ud til Gaden, her stod udenfor, og det n\u00e6sten altid, en Flok Mennesker og saae paa Huset, i Haab om at faae Jenny Lind at see; i Dag vare de heldige, thi da jeg ringede paa, og fra Vinduerne kjendte mig, l\u00f8b hun ud til Vognen, trykkede begge mine H\u00e6nder, saae med s\u00f8sterligt Sind og Gl\u00e6de paa mig, og glemte de mange Mennesker rundt om, der tr\u00e6ngte paa; vi maatte skynde os ind i Huset, og der var nydeligt, rigt og hyggeligt; en lille Have aabnede og sig med en stor Gr\u00e6splet og mange L\u00f8vtr\u00e6er, her boltrede sig en lille bruun, langhaaret Hund, der sprang op paa sin Herskerindes Skj\u00f8d, blev klappet og kysset. Paa Bordet laae elegant indbundne B\u00f8ger, hun viste mig min \u00bbtrue story of my life\u00ab, som Mary Howitt havde dediceret hende; der laae paa Bordet et stort Blad, det var en Caricatur over Jenny Lind, en stor Nattergal med et Pigeansigt, Lumley stod og str\u00f8ede hende Sovereign paa Halen, for at hun skulde synge. Vi talte om Hjemmet, om Bournonvilles og Collins, og da jeg fortalte hende om Holl\u00e6ndernes Fest for mig, bvorledes de der havde udbragt den gamle Collins Skaal, klappede hun i H\u00e6nderne og raabte: \u00bbdet var bra!\u00ab hun lovede mig derpaa, at jeg skulde faae Billet til Operaen, hver Gang hun sang, men jeg maatte ikke tale om at betale den, det var for naragtigt dyrt, sagde hun, lad mig der synge for Dem, De kan siden hjemme l\u00e6se et Eventyr for mig igjen!\u00ab Kun to Gange tillod mine mange Indbydelser mig at benytte den tilsendte Billet, jeg saae hende f\u00f8rst i \u00bbla Sonnambula\u00ab, der vistnok er hendes Glandsrolle. Den jomfruelighed, den Reenhed, der ligesom gennemstraalede hende, gav Scenen noget Helligt. Den Maade, hvorpaa hun i sin S\u00f8vnvandring, i sidste Act, tager Rosen af sit Bryst, l\u00f8fter den i Veiret og uvilkaarligt taber den, havde en Ynde, en Skj\u00f8nhed, noget saa forunderligt Gribende, at man fik Taarer i \u00d8inene; der var ogsaa en Jubel, et Bifald, som jeg ikke har h\u00f8rt st\u00e6rkere hos de heftige Neapolitanere. Blomster regnede ned til hende; Alt saae saa festligt ud; man veed, hvor pyntelig Enhver maa v\u00e6re i den store Opera i London: alle Herrerne paa Gulvet og i f\u00f8rste Rang m\u00f8de med hvide Halst\u00f8rkl\u00e6der; Damerne sidde der i st\u00f8rste Selskabs-Pynt, hver med en stor Bouquet i Haanden. Dronningen og Prinds Albert vare her, ligesom ogsaa Arvestorhertugen af Weimar og Gemalinde. Det italienske Sprog klang mig fremmed fra Jenny Linds L\u00e6ber, og dog sagde man, at hun heri, ligesom i Tydsk, var correctere end mangen Italiener selv, dog Aanden var den samme, som naar hun sang i sit smukke Modersmaal. Af Componisten Verdi var for denne Saison og for Jenny Lind componeret en ny Opera \u00bbI Masnadieri\u00ab, Texten efter Schillers \u00bbdie R\u00e4uber\u00ab; jeg h\u00f8rte den engang, men selv Jenny Linds Spil og Sang kunde ikke l\u00f8fte denne d\u00f8de Tonedigtning. Amalies Partie ender med, at hun tilsidst i Skoven dr\u00e6bes af Carl Moor, idet R\u00f8verbanden er omringet. Lablache udf\u00f8rte den gamle Moor, og det blev i h\u00f8ieste Grad komisk at see den colossale, tykke Mand komme ud af Taarnet og sige, at han segnede af Sult, hele Huset loe da ogsaa deraf. Ved samme Forestilling var det, at jeg for f\u00f8rste Gang saae den ber\u00f8mte Dandserinde Taglioni, hun traadte op i \u00bble pas des d\u00e9eesses\u00ab, f\u00f8r hun traadte ind, havde jeg formelig Hjertebanken af Forventning, som jeg altid faaer det, naar Forventningen hos mig er st\u00e6rkt sp\u00e6ndt efter noget Herligt og Stort. Hun kom, \u2013 det var en \u00e6ldre, noget st\u00e6rkt bygget, ret smuk Kone, hun vilde v\u00e6re en nydelig Frue i en Selskabssal, men som ung Gudinde \u2013 fuimus Troes! \u2013 t\u00e6nkte jeg og sad kold og ligegyldig ved denne grati\u00f8se, \u00e6ldre Dames Dands. Ungdom maa der v\u00e6re, og denne havde Cerrito! det var magel\u00f8st skj\u00f8nt, det var Svaleflugt i Dandsen, Psyches Leg, Flyven! den saae man ikke hos Taglioni; fuimus Troes! Vor Landsmandinde, Jomfru Grahn, var ogsaa her i London og af Alle h\u00f8it beundret, men hun dandsede ikke, hun var syg i Foden. En Aften under \u00bbElisire d\u2019amore\u00ab lod hun mig kalde op til sig i sin lille Loge, hvor hun med Liv og Lystighed udviklede for mig Verden bag Coulisserne, fortalte om hver is\u00e6r; hun syntes ikke at h\u00f8re til Beundrerne af Jenny Lind; naturligviis, under Dagens Jubel for denne Ene, blandede sig ogsaa lidt Modstand, den alt Stort og Godt maa pr\u00f8ve. Jenny Linds Fremstilling af \u00bbNorma\u00ab, den kr\u00e6nkede, \u00e6dle Qvinde, som i h\u00f8i Grad tiltalte mig, og som jeg har udtalt mig tidligere om, behagede i Almindelighed ikke Engl\u00e6nderne, der tidligere, ved Grisi og hendes Efterlignerinder, havde seet den givet som en lidenskabelig Medea; Forfatteren til \u00bbOberon\u00ab og flere Textb\u00f8ger, Planche, var en ivrig Antagonist; men disse smaa Pust forsvandt i Jubelens og Erkjendelsens Herlighed, og lykkelig var hun i sit stille Hjem under de skyggefulde Tr\u00e6er; jeg kom en Middag der, tr\u00e6t og \u00f8delagt af de idelige Indbydelser, den overv\u00e6ldende Hyldest! \u00bbJa, nu kan De pr\u00f8ve, hvad det er at gj\u00f8res af!\u00ab sagde hun, \u00bbman bliver som slidt op! og hvor tomt, hvor uendelig tomt er det med alle de Talemaader, som siges En!\u00ab Da jeg siden kj\u00f8rte hjem i hendes Vogn, tr\u00e6ngte Folk sig t\u00e6t op til den, de troede, at Jenny Lind sad deri, og de fandt kun mig, der var dem en fremmed, ubekjendt Herre. Gamle Hambro havde ved mig indbudt Kunstnerinden til en D\u00een\u00e9e paa sit Landsted, men hun var ikke at bev\u00e6ge til at tage derimod, ikke engang, da det overlodes hende at bestemme de Indbudnes Antal, ja selv at v\u00e6re sammen kun med den gamle Mand og mig, hun vilde ikke forandre sin Maade at leve paa, men tillod mig at bringe den gamle, h\u00e6derlige Mand ud til sig, det gjorde jeg, og de To kom ypperligt ud af det sammen, de talte endogsaa om Penge og loe af mig, der forstod mig saa lidt paa disse og paa at oms\u00e6tte mit Talent i Guld.<\/p>\n

En ung Billedhugger, Durham, \u00f8nskede at modellere hendes og min Buste, Ingen af os havde Tid at sidde l\u00e6nge for ham; ved et Par Ord fra mig fik den unge Mand imidlertid Tilladelse, en halv Time at komme til hende og omforme den Leerbuste, han efterat have seet hende i Theatret, alt havde udkastet; jeg gav ham dobbelt saa lang Tid, og i denne ene Time frembragte han en, efter Tiden, m\u00e6rkelig god Buste. Den har, med Jenny Linds, v\u00e6ret paa Udstillingen i Kj\u00f8benhavn, hvor begge blev meget for strengt bed\u00f8mte; thi der var Lighed og aandelig Opfatten i begge, og hvilken dansk Kunstner havde vel i saa kort Tid som Durham kunnet frembringe mere, end hvad her er givet. Siden ere Aaringer gaaede, f\u00f8r jeg igjen saae Jenny Lind, hun forlod, som vi vide, under Triumph og Jubel, England og gik til Amerika.<\/p>\n

Grev Reventlow f\u00f8rte mig til Lady Morgan, han havde alt et Par Dage forud sagt mig, at den gamle Dame ventede os, men at hun havde udsat det til en bestemt Dag, da hun, betroede han mig, nok kjendte mig af Navn, men aldrig havde l\u00e6st Noget af mig, og nu i Hast f\u00f8rst vilde gj\u00f8re sig bekjendt med Improvisatoren, Eventyrene o. s. v. Hun beboede et Huus med smaa, brogede V\u00e6relser, fulde af Rococo, Alt havde et fransk Anstr\u00f8g, og is\u00e6r den gamle Dame, hun var Liv og Munterhed, talte Fransk, var selv ganske Fransk og uhyre sminket; hun citerede af mine B\u00f8ger, som jeg vidste, hun havde l\u00e6st i Hast, men altid dog af en stor H\u00f8flighed mod mig; paa V\u00e6ggen hang en Haandtegning af Thorvaldsen, det var \u00bbNatten og Dagen\u00ab, som vi have dem i Basrelief, og som hun i Rom havde faaet af ham. Hun sagde, at hun til \u00c6re for mig vilde indbyde alle Londons ber\u00f8mte Forfattere, da skulde jeg l\u00e6re at kjende Dickens, Bulwer o. s. v.; og strax\u00e6 om Aftenen f\u00f8rte hun mig til Lady Duff Gordon, der havde oversat mit Eventyr \u00bbden lille Havfrue\u00ab, og er en Datter af Forfatterinden Fru Austen; her skulde jeg tr\u00e6ffe en M\u00e6ngde Ber\u00f8mtheder, og det var ogsaa Tilf\u00e6ldet; men en endnu st\u00f8rre udvalgt Kreds modtoges jeg i hos en anden engelsk Forfatterinde, til hvem min Ven Jerdan, Udgiver af \u00bbLiterary Gazette\u00ab f\u00f8rte mig, nemlig til Lady Blessington. Hun boede i en Udkant af London i sit Palais \u00bbGore house\u00ab. Hun var en blomstrende, noget corpulent Dame, s\u00e6rdeles elegant kl\u00e6dt og med glimrende Ringe paa Fingrene. Hun tog saa hjertelig imod mig, som var jeg en gammel Bekjendt, trykkede min Haand, talte om \u00bben Digters Bazar, og sagde, at deri var en Skat af Poesi, som der ikke fandtes i mange B\u00f8ger tilsammen, at hun i sin sidste Roman havde n\u00e6vnet den; vi gik ud paa den store Altan til Haven, den var rigt omvoxet med Epheu og Viinl\u00f8v, en stor sort Fugl fra van Diemens Land og to hvide Papeg\u00f8ier gyngede derude, den sorte Fugl blev klappet og maatte slaae sin Triller for mig: under Altanen voxte mange Roser, der var deilig Gr\u00f8nsv\u00e6r og to pr\u00e6gtige h\u00e6ngende Gr\u00e6depile, lidt l\u00e6ngere henne, paa et Stykke Eng, gr\u00e6ssede til Stads en Ko, det Hele saae saa landligt ud. Vi gik sammen ned i Haven, hun var den f\u00f8rste engelske Dame, jeg ret forstod, men hun talte ogsaa med Flid saa langsomt, holdt mig dertil fast om Haandleddet, saae mig bestandigt ved hvert Ord lige ind i \u00d8inene og spurgte da, om jeg nu forstod hende. Hun fortalte mig Ideen til en Bog, den hun gjerne vilde, at jeg skulde skrive, en Ide, hun syntes voxte ind i mit Rige. Det var om en fattig Mand, som kun eiede Haabet, og en rig, som eiede det Reelle, men ikke Haabet, og jeg skulde da vise hvor ulykkelig han var, medens den Fattige var lykkelig. Hendes Svigers\u00f8n Grev d\u2019Orsay kom til, Londons eleganteste Herre, der, som man sagde mig, ved sit Toilet bestemte Englands Modedragt. Vi traadte ind i hans Atelier, hvor i Leer stod modelleret af ham en n\u00e6sten f\u00e6rdig Buste af Lady Blessington, ligesom der ogsaa var et Oliemaleri af Jenny Lind, som \u00bbNorma\u00ab, males af Grev d\u2019Orsay efter Hukommelsen. Han syntes en meget talentfuld Mand, ligesom han ogsaa var h\u00f8ist h\u00f8flig og elskv\u00e6rdig. Lady Blessington f\u00f8rte mig derpaa gjennem alle sine V\u00e6relser, Napoleons Buste eller Portrait fandtes n\u00e6sten i de fleste. Tilsidst kom vi i hendes Arbeidsv\u00e6relse, her laae paa Bordet en M\u00e6ngde B\u00f8ger opslagne, og, som jeg saae, alle om Anna Boleyn. Vi talte om Poesi og Kunst, og med Kjendskab og stor Kj\u00e6rlighed ber\u00f8rte hun mine Arbeider, i hvilke, sagde hun, fandtes Meget af det, der is\u00e6r greb hende hos Jenny Lind, en vis Inderlighed og Natur. Hun talte om denne Kunstnerindes Fremstilling af \u00bbla Sonnambula\u00ab, den Reenhed og Jomfruelighed, som her aabenbarede sig, og Taarerne stod hende i \u00d8inene ved Talen derom. To unge Piger, jeg troer hendes D\u00f8ttre, bragte mig en Haandfuld af de deiligste Roser; Jerdan og jeg indb\u00f8des til een Dag at tilbringe en Middag her, da vilde hun f\u00f8re mig sammen med Dickens og Bulwer. Da vi til den Tid kom, fandt jeg det hele Huus i festlig Pragt; Tjenere i Silkestr\u00f8mper og med puddret Haar stode paa Gangen, Lady Blessington selv var i Glands og Herlighed, men med det samme milde, straalende Ansigt; hun sagde mig, at Bulwer ikke kom, han levede i denne Tid kun for Valgene og var ude at samle Stemmer; hun syntes ikke s\u00e6rlig stemt for denne Digter som menneske, sagde ogsaa, at han st\u00f8dte fra sig ved sin Forf\u00e6ngelighed, og var dertil temmelig d\u00f8v og meget vanskelig at underhoIde sig med; om hun saae gjennem et falskt Glas, veed jeg ikke, anderledes varmt talte hun, og det gjorde Alle, om Charles Dickens; ogsaa han havde lovet at komme, ham skulde jeg l\u00e6re at kjende.<\/p>\n

Jeg sad just og skrev mit Navn og et Par Ord foran i \u00bbTrue story of my life\u00ab, da Dickens traadte ind, ungdommelig, smuk, med klogt, venlige Udtryk og et stort kj\u00f8nt Haar, der faldt til begge Sider. Vi trykkede hinandens H\u00e6nder, saae hinanden dybt ind i \u00d8inene, talte og forstod hinanden. Vi vare komne ud paa Verandaen, jeg var saa bev\u00e6get glad ved at see og tale med den af Englands nu levende Digtere, jeg elskede h\u00f8iest, Taarerne traadte mig i \u00d8inene. Dickens forstod min Kj\u00e6rlighed og Beundring. Blandt mine Eventyr n\u00e6vnede han \u00bbden lille Havfrue\u00ab, som Lady Duff Gordon havde oversat i Bentleys \u00bbMagazine\u00ab, ogsaa \u00bben Digters Bazar\u00ab og \u00bbImprovisatoren\u00ab kjendte han; ved Bordet fik jeg Plads n\u00e6r ved Dickens, kun Lady Blessingtons unge Datter sad imellem os. Han drak et Glas med mig, det gjorde ogsaa den nuv\u00e6rende Hertug af Wellington, dengang Marquis af Duero; for Enden af Bordet var et stort Billed, Napoleon i Legemsst\u00f8rrelse, det hang st\u00e6rkt belyst af mange Lamper. Her var Digteren Milnes, her var Postchefen for hele England, Forfattere, Journalister og Adelsm\u00e6nd, men for mig var Dickens den Fornemste. En stor, rig Kreds af de h\u00e6derligste M\u00e6nd saae jeg, men foruden de to D\u00f8ttre kun M\u00e6nd; ingen Andre kom i Lady Blessingtons Huus, disse s\u00f8gte det ubetinget, mig, blev det af Grev Reventlow og Flere indpr\u00e6get, at jeg i de store Saloner ikke maatte sige, at jeg kom til Lady Blessington, det var ikke Fashion, hun var i h\u00f8ieste Grad der i Miscredit. Grunden man gav, om den er sand veed jeg ikke, var den, at Svigers\u00f8nnen, Grev d\u2019Orsay, fandt sig hellere i sin Svigermoders, end i sin Kones Selskab, og at den unge Kone, i\u00f8vrigt Steddatter af Lady Blessington, derfor havde forladt Mand, Huus og Hjem, og levede hos en Veninde, medens Gemalen blev tilbage. Paa mig havde Lady Blessington gjort et h\u00f8ist behageligt Indtryk, og jeg kunde ikke lade v\u00e6re i de store Kredse, naar om Aftenen en Flok af de h\u00f8iere Damer spurgte mig, hvem jeg havde bes\u00f8gt, da at n\u00e6vne Lady Blessington; da blev der altid en Pause, spurgte jeg saa om Grunden, hvorfor man ikke kunde komme der, eller hvad der hos hende ikke var som det burde v\u00e6re, fik jeg kun en kort Aff\u00e6rdigelse, at hun ikke var god; en Dag talte jeg om hendes personlige Elskv\u00e6rdighed og om hendes Gemyt, fortalte, hvorledes hun var greben ved at omtale Jenny Linds Fremstilling af \u00bbSonnambula\u00ab, hele den Qvindelighed, hun derved aabenbarede; jeg havde seet hende f\u00e6lde Taarer derved! \u00bbSkabning!\u00ab udbr\u00f8d indigneret en gammel Dame, \u00bbLady Blessington gr\u00e6de ved Jenny Linds Uskyld!\u00ab Et Par Aar efter l\u00e6ste jeg om Lady Blessingtons D\u00f8d i Paris, Grev d\u2019Orsay var Den, som sad ved hendes D\u00f8dsleie. Blandt andre literaire Damer maa jeg n\u00e6vne Qv\u00e6kerinden Mary Howitt, ved hvis Overs\u00e6ttelse af \u00bbImprovisatoren\u00ab jeg blev indf\u00f8rt og kjendt i England. Ogsaa hendes Mand, Charles Howitt, er bekjendt som Forfatter, de udgav paa den Tid i London \u00bbHowitts Journal\u00ab; netop i Nummeret, der udkom Ugen f\u00f8r min Ankomst her, var leveret en Slags Ber\u00f8mmelses-Tale over mig, samt mit Portrait, der stod rundt om i Vinduerne i flere Bogudsalg. Jeg blev strax den f\u00f8rste Dag, jeg kom, opm\u00e6rksom herpaa og gik ind i en lille Boutik og kj\u00f8bte det; \u00bbligner det nu Andersen?\u00ab spurgte jeg Madamen, som solgte det; \u00bbo, det er ganske frappant!\u00ab sagde hun, \u00bbDe vil kjende ham efter Billedet!\u00ab \u2013 Men hun kjendte mig ikke, uagtet vi l\u00e6nge talte sammen om Ligheden. \u2013 \u00bbTrue story of my life, en Overs\u00e6ttelse af \u00bbdas M\u00e4rchen meines Lebens\u00ab, havde Mary Howitt nylig udgivet paa Br\u00f8drene Longmanns Forlag, Bogen var, som sagt, dediceret Jenny Lind og er ogsaa senere udkommen i Boston. Strax ved min Ankomst havde Mary Howitt med sin Datter bes\u00f8gt mig og bedet mig ud til sig i Clapton udenfor London; det var vistnok to danske Miil derud, jeg foer med Omnibus, den var bel\u00e6sset ude og inde, Veien fik aldrig Ende. Howitts boede godt, her var Malerier og Statuer, en net Have. Alle toge venligt imod mig. Nogle Huse derfra boede Freiligrath, den tydske Digter, som jeg engang havde bes\u00f8gt i St. Goar ved Rhinen, da sang han de varme, malende Sange; Kongen af Preussen havde givet ham en aarlig Livrente, og den st\u00f8dte han igjen tilbage, da Herwegh spottede ham som pensioneret Digter; skrev derpaa Friheds-Sange, gik til Schweiz og derfra til England hvor han ern\u00e6rede sin Familie ved at v\u00e6re paa et Handelscontor; en Dag, inde i London, havde jeg m\u00f8dt ham i Tr\u00e6ngselen, han kjendte mig, jeg ikke ham, thi det tykke sorte Skj\u00e6g, jeg f\u00f8r havde seet ham med, var raget af. \u2013 \u00bbVil De ikke kjendes ved mig?\u00ab sagde han og loe, \u00bbjeg er Freiligrath!\u00ab og da jeg havde draget ham fra Tr\u00e6ngselen hen mod en D\u00f8r, sagde han i Sp\u00f8g: \u00bbDe vil ikke tale med mig i M\u00e6ngden, De, Konge-Ven!\u00ab \u2013 Der var venligt i den lille Stue, mit Portrait hang paa V\u00e6ggen, Maleren Hartmann, der engang paa Gravensteen havde tegnet det, traadte just ind i Stuen, vi talte om Rhinen, om Poesien, men jeg var lidende af Livet i London, af Touren herud, imidlertid stolede jeg paa, at Aftenen blev kolig og tog igjen Plads i Omnibus\u2019en, men f\u00f8r jeg var vel ude af Clapton, sank alle mine Lemmer sammen, jeg f\u00f8lte mig syg, mat i en Grad, som jeg havde v\u00e6ret det i Neapel, jeg var n\u00e6r ved at besvime, og altid blev Omnibus\u2019en fuldere og mere varm, hvert \u00f8ieblik holdt den og fyldtes nu ogsaa ovenpaa; best\u00f8vIede Been hang ned for de aabne Vinduer. Flere Gange var jeg ved at sige til Conducteuren: \u00bbF\u00f8r mig ind i et Huus, hvor jeg kan blive, thi jeg holder det ikke ud.\u00ab Vandet sprang mig ud af alle Porer. Det var r\u00e6dsomt! og altid langsomt fremad; mig forekom det tilsidst, som Alt fl\u00f8d bort omkring mig. Da jeg endelig naaede Banken, steg jeg ud i en Droschke og nu, jeg sad ene og fik det mere luftigt, kom jeg til mig selv og naaede Hjemmet, men en mere qvalfuld Fart, end den fra Clapton, har jeg sjelden pr\u00f8vet. \u2013 Imidlertid havde jeg dog lovet at komme derud igjen og blive der et Par Dage, det var dette l\u00e6ngere Ophold der, som gav mig Mod til at begynde samme Reise igjen og i Omnibus. Det skulde v\u00e6re stille, nydende Dage derude, men Venner ville tit gj\u00f8re det mere end godt. Man skal altid f\u00f8res fra det N\u00e6re til det, der er l\u00e6ngere borte, og saaledes allerede den f\u00f8rste Dag gik det efter Middag afsted i en Eensp\u00e6nder, fem Personer indeni, tre udenpaa, Vi skulde til et Landsted hos en gammel Fr\u00f8ken; det var en r\u00e6dsom Hede, den hele Udflugt var complet til et Capitel i en af Dickens Romaner.<\/p>\n

Endelig naaede vi da til den gamle Fr\u00f8ken, der nok var literair; midt paa Gr\u00e6splainen foran Huset legede en M\u00e6ngde B\u00f8rn, det saae ud som en heel Skole eller Pensionsanstalt, de dandsede rundt om en stor B\u00f8g midt paa Marken og havde Alle Krandse af B\u00f8g eller Epheu om Hovedet. De sang og sprang. Man kaldte dem hen til mig, sagde dem, at jeg var den Hans Christian Andersen, der havde skrevet Eventyrene, som de kjendte, og de tr\u00e6ngte dem Alle omkring mig og rakte mig Haanden; sprang og sang saa igjen paa den gr\u00f8nne Mark. Der var rundtom smukke H\u00f8ie og store Tr\u00e6partier, der kastede deilig Slagskygge; jeg skottede derhen, for vi maatte sidde i den lille Have i et solhedt Lysthuus; her kom en d\u00f8v Forfatterinde, som skrev politisk, en M\u00e6ngde Digtere, hvis Navne jeg ikke kjendte, jeg blev mere og mere udmattet og maatte tilsidst s\u00f8ge Hvile, hele Eftermiddagen ligge stille hen i en eensom Stue, jeg m\u00e6gtede ikke at r\u00f8re mig. \u2013 Da Solen gik ned, og det luftede lidt, blev jeg glad ved igjen at kunne aande; paa Hjemtouren til Clapton saae vi det belyste London udstrakt under os, det var som en storartet Illumination, som et transparent Grundrids i det Gigantiske; man saae i Ildcontour ved de mange Gaslygter flere bugtede Gader, nogle strakte sig lige ud mod den fjerne Horizont, et phosphorisk Hav med tusinde Ildfyr.<\/p>\n

N\u00e6ste Dag var jeg igjen i London. –<\/p>\n

\u00bbHigh life\u00ab har jeg her seet og \u2013 \u00bbArmo\u00ab, disse ere de to poler i min Erindring. \u2013 \u00bbArmod\u00ab saae jeg personificeret i en bleg, udhungret ung Pige, i slidte, elendige Kl\u00e6der, skjule sig i Hj\u00f8rnet af en Omnibus, \u00bbEIendighede\u00ab saae jeg, og dog sagde den ikke et Ord i al sin Jammer, det var den forbudt; jeg erindrer Tiggerne, M\u00e6nd og Qvinder, de bare paa Brystet et stort, stivt Papir med de skrevne Ord: \u00bbJeg d\u00f8er af Sult! Forbarmelse!\u00ab De t\u00f8r ikke tale, det er dem ikke tilladt at betle, og saa glide de som Skygger forbi. De stille sig foran En, og stirre med Hungerens og S\u00f8rgmodets Udtryk i det blege, mange Ansigt; de stille sig udenfor Caff\u00e9er og Conditorier, v\u00e6lge een mellem Gjesterne, som de uafladelig stirre paa med et Blik, o et Blik, som Elendigheden kan have det; hun peger paa sit syge Barn og paa det skrevne Blad paa sit Bryst; der staaer: \u00bbJeg har ikke spiist i to Dage.\u00ab Jeg saae Mange, og man sagde mig, at i mit Qvarteer var kun Faa, i de Riges aldeles Ingen, det var lukket for den stakkels Parias SI\u00e6gt. Alt i London bliver Industri, ogsaa Betleriet, det gj\u00e6lder om bedst at kunne drage Opm\u00e6rksomheden hen paa sig, og jeg saae et Arrangement, hvorved det tilfulde opnaaedes. Her stod midt i Rendestenen, thi paa Gade og Fortog vilde han have sp\u00e6rret Passagen, altsaa midt i Rendestenen, en reenligkI\u00e6dt Mand med fem B\u00f8rn, det ene Barn mindre end det andet, alle i Sorg, med et langt Sorgeflor fra Hat og Kaskjet, alle reenligkl\u00e6dte i Rendestenen, og hver holdt et Knippe Svovlstikker til Salg, betle maatte de jo ikke. En anden meget h\u00e6derligere og h\u00f8ist indbringende Industri er at v\u00e6re Gadefeier, og paa de fleste Hj\u00f8rner seer man en saadan med sin Kost; han feier stadigt Overgangsstedet fra Gade til Gade eller en vis Deel af Fortoget, og hvem der vil, giver ham en Penny; der skal v\u00e6re Qvarterer, hvor disse i Ugens L\u00f8b opsummere sig til en Formue; det er Bulwer, troer Jeg, som har skrevet en lille Fort\u00e6lling om en saadan Mand, hvis Haandtering Ingen i hans Qvarteer kjender, han forlover og gifter sig med en h\u00e6derlig ung Pige, hver Dag er han borte fra sit Huus Ingen veed hvor, og bringer derpaa hver L\u00f8verdag blanke S\u00f8lvstykker hjem; Familien er i Angest og Uro, troer han er Falskmyntner, passer ham op og opdager da, at han er Gadefeier. Jeg saae selv et af Afrikas B\u00f8rn, en Neger med Turban paa, \u00f8ve her den \u00e6dle Feiekunst. \u2013 Det var Livet i London, jeg saae,- jeg fik et Indblik i \u00bbhigh life\u00ab, i de rige Sale og Tr\u00e6ngselen paa Gaderne, Jubelen i Theatrene og, hvad der er en Deel af Nationen, Kirkerne; dog Kirker skal man see i Italien. Paulskirken i London seer betydeligere ud udenfra end indeni; den er lille imod Peterskirken, har ikke det H\u00f8itidelige som Maria Maggiore og Del Angeli i Rom. Den gjorde det Indtryk paa mig, som et herligt Pantheon, med rige, marmorne Monumenter. Over dem alle, over hver Statue herinde laae lig, som et sort Flor, det var et Sl\u00f8r af Kulr\u00f8gen, der var tr\u00e6ngt herind og gav hver Statue et eget silkeagtigt Overtr\u00e6k. \u2013 Paa Nelsons Monument staar en ung Figur, den str\u00e6kker Haanden hen mod een af de fire Seierindskrifter, netop mod \u00bbKj\u00f8benhavn\u00ab som Dansk havde jeg den F\u00f8lelse, at det var, som om han vilde slette den ud af sin Triumph. \u2013 Westminster gjorde paa mig et ganske anderledes storartet Indtryk, og det i sit Ydre, som i sit Indre, det er en Kirke! Skade, at der, for Engl\u00e6ndernes Comfort, inden i den store Kirke er bygget en mindre, hvor Gudstjenesten holdes. Da jeg f\u00f8rste Gang, gjennem er, Sided\u00f8r, traadte ind i Westminster, stod jeg netop i \u00bbthe poets corner\u00ab, det f\u00f8rste Monument, mit \u00d8ie faldt paa, var Shakespeares; \u00f8ieblikkelig glemte jeg, at hans St\u00f8v ikke hvilte her, en Andagt, en Alvor fyldte mig, og jeg heldede Panden mod det kolde Marmor, ved Siden er Monument eller Grav for Thomson, til Venstre for Southey, og under Gulvets brede Stene ligge Garrick, Sheridan og Samuel Johnson. \u2013 Som bekjendt har Geistigheden ikke tilladt, at Byrons Monument fik Plads herinde. \u00bbJeg savnede det her !\u00ab sagde jeg en Aften til een af Englands Bisper og lod, som jeg ikke vidste Grunden, \u00bbhvor kan det vare, at et Monument af Thorvaldsen, formet for Englands st\u00f8rste Digter, ikke opstilles der?\u00ab \u2013 \u00bbDet har andetsteds en fortr\u00e6ffelig Plads!\u00ab svarede han undvigende. \u2013 Mellem de mange andre Monumenter i Westminster over Konger og M\u00e6gtige var der is\u00e6r eet, jeg altid maatte standse ved, idet jeg der, paa een af Marmorskikkelserne, saae, forunderligt ligt, bedre end endnu nogen Billedhugger eller Maler har giver det, mit eget Ansigt. Ja, det var m\u00e6rkeligt ligt min Buste. En Skare Fremmede, som en Dag tilf\u00e6ldigviis, da jeg ogsaa stod der, saae paa den og mig, studsede og betragtede mig med Forundring; det var dem, som om den h\u00f8ie Herre i Marmoret gik levende i Kj\u00f8d og Blod gjennem Kirkens Gange i min Skikkelse.<\/p>\n

Allerede tidligere har jeg sagt, at det netop var i Valgtiden, at jeg opholdt mig i London, den var Skyld i, at jeg ikke traf sammen med Bulwer, Valgtiden, med alle dens Arrangementer og Udskeielser, dem vi i vort Land nok ogsaa komme efter, er f\u00f8rste Gang seet ganske folkelig og broget. \u2013 Paa flere, Pladser og Gader vare Tribuner for Talerne opreiste. I Tr\u00e6ngselen gik Folk med Valglister paa Bryst og Ryg, for at man kunde l\u00e6se Navnene; Faner vaiede, Faner bares i Tog omkring; fra Vogne, opfyldte med V\u00e6lgere, vaiede T\u00f8rkl\u00e6der og store Flag med Indskrifter. Syngende og skrigende kom mange daarligtkl\u00e6dte Folk i elegante Vogne, tidt med meget pynteligt Tjenerskab; det var, som Herskaberne havde ladet deres ringeste Tyende hente, som var det den gamle hedenske Festtid, hvor Herskabet selv opvarter sine Slaver. Om Tribunen er der en Tr\u00e6ngsel, en Murren, her flyve stundom ford\u00e6rvede Appelsiner, ja endogsaa Aadsler i Hovedet paa Taleren. \u2013 Jeg saae i et af de elegantere Qvarterer to unge, velk\u00e6dte M\u00e6nd n\u00e6rme sig Tribunen, men idet den Ene vilde stige op, sprang der Nogle til, trykkede dem begge hver Hatten ned over \u00d8inene, dreiede dem om, og nu bleve de af hele Folkemassen, fra den Ene til den Anden, puffet og st\u00f8dt fra Trihunen, ja ud af hele Gaden, saa at de slet ikke fik Lov at stille sig. \u2013 Ude i Londons Omegn, flere Mile bort, hvor jeg til Vogns gjorde et Par Udflugter, var dette \u00d8ieblikkets Opgave endnu mere fremtr\u00e6dende og ene raadende. I hele Optog, saae jeg, kom de forskjellige Candidat-Partier, med stor Fane foran sig og paa hver de meest virkende Indskrifter. De Fleste vare for en Hr. Hodges, hans Navn is\u00e6r prangede rundtom; det ene Partie havde m\u00f8rkeblaa Faner med Orange, det andet lyseblaa, og Indskrifter som: \u00bbHodges for evig!\u00ab, \u00bbRothschild, de Fattiges Ven!\u00ab o. s. v. Der var Musik med hvert Tog og al mulig P\u00f8bel. En gammel syg, rystende Mand blev kj\u00f8rt paa en Trilleb\u00f8r hen for at give sin Stemme. Paa Torvet samledes Stemmer; der var ved denne Leilighed ligesom heelt Marked, med Tr\u00e6,- og L\u00e6rredstelle, hvori fandtes alskens Ting tilkj\u00f8bs; et heelt Theater blev reist op, jeg saae dem b\u00e6re Skov-Coulisserne over Gaden ind i den store Thespis-Halle. \u2013 Hvad her imidlertid tog sig pynteligt ud og var som Stof til en heel Digtning, var de nydelige vandrende, eller rettere kj\u00f8rende, Bissekr\u00e6mmer \u2013 Huse. Den hele Huusholdning paa en Karre, med to Hjul, trukken af een Hest. Det var complet et Huus med Tag og Skorsteen; det Hele deelt i to Rum, hvoraf det bageste dannede et Slags Stue eller Kj\u00f8kken, med Talerkener og Kasseroller; her midi i D\u00f8ren, udad, som paa en Omnibus, sad Konen og spandt paa sin Rok; for det aabne Vindue hang et lille r\u00f8dt Gardin. Manden og S\u00f8nnen red, men styrede tillige Hesten foran det vandrende Huus.<\/p>\n

Nuv\u00e6rende Baron Hambro havde udenfor Edinburgh ved Stirling \u2013 Bugten leiet et Landsted, hvor han tilbragte Sommeren, for at hans syge Kone kunde nyde Strandbade; han skrev til sin Fader, at han maatte overtale mig til at komme til ham, da jeg i Skotland eiede saa mange Venner, som der gl\u00e6dede sig til at see mig; jeg frygtede for at gj\u00f8re den Lange Reise, da jeg ikke talte godt nok Engelsk til saaledes ene at vove mig ud i Landet; en fornyet Indbydelse og Brev til Faderen om, at han skulde f\u00f8lge med, bestemte mig, og i gamle Hambros Selskab gik det nu paa Jernbanen fra London til Edinburgh; vi deelte Reisen i to Dage og gjorde York til vort Natteqvarteer. Det var \u00bbexpres train\u00ab; i flyvende Flugt, uden Rast eller Hvile, der var ikke paa hele Farten Tid at komme ud af Vognen. F\u00f8r sang man: \u00bbGjennem Dale, over Bjerge\u00ab, her maatte man Synge: \u00bbOver Dale, gjennem Bjerg\u201d! vi fl\u00f8i som den vilde H\u00e6r; Landskaberne rullede sig ud om os og under os, Egnene ligne Fyen og Als, stundom gik det ind i Jorden, i uendelige, mile. lange Tunneler, hvor der for Lufts Skyld flere Steder ovenover var gjort Aabning; vi m\u00f8dte uendelig mange Tog, der som Raketter susede forbi, og atter kom nye Landskaber, af mere Bjergnatur, med Teglbr\u00e6nderier, hvor Ilden lyste ud af Skorstenene. \u2013 Paa Banegaarden i York hilste en Herre paa mig og presenterede to Damer, det var den nuv\u00e6rende Hertug af Wellington, som kjendte mig, han kom med sin Brud. \u2013 I \u00bbBlack Swane\u00ab i York blev overnattet; jeg saae den gamle By med sin pr\u00e6gtige Kirke; saadanne maleriske Huse, med udskaaret Bj\u00e6lkev\u00e6rk i Gavle og Karnapper, som her, havde jeg endnu ikke seet. \u2013 Svalerne fl\u00f8i i store Skarer omkring i Gaderne, og over mit Hoved min egen Fugl, Storken. \u2013 Fra York gik vi med Banetog n\u00e6ste Dag til Newcastle, der laae nede i en Dybde i R\u00f8g og Damp. Viaduct og Bro ved Byen vare ikke f\u00e6rdige endnu, vi maatte derfor Alle i Omnibus og gjennen, Staden til Jernbanen hiinsides Byen.<\/p>\n

– Her var en Tr\u00e6ngsel og Uorden. \u2013 Man faaer ikke i England, som i andre Lande, et Tegn for sit T\u00f8i, dette maa man selv passe paa, og det var ved de forskjellige Steder, hvor der skulde ompakkes, en heel Plage. \u2013 Tr\u00e6ngselen her var netop den Dag meget stor, vi vare saa mange Reisende, og tidligt om Morgenen var her just gaaet et Expres-Tog for Gentlemen, der med Deres Hunde droge paa Jagt i Skotland; alle Vogne til f\u00f8rste Classe vare tagne, vi kom Een og Hver ind i anden Classe, der er saa slet den kan vare, med Tr\u00e6b\u00e6nke og Tr\u00e6skodder, som man i andre Lande har dem for fjerde Classe.<\/p>\n

Over to forskjellige dybe Dale var Veien ikke f\u00e6rdig, men dog istand til at kj\u00f8res paa, her var Broernes Bj\u00e6lkev\u00e6rk lagt paa de m\u00e6gtige Colonner, og Skinnerne slaaet paa, men for \u00d8iet var det, da al Br\u00e6dev\u00e6rk manglede, som foer vi hen ad et Bro-Gel\u00e6nder, man saae gjennem hele det aabne Bj\u00e6lkev\u00e6rk ved i Dybet under sig, hvor Folk gik og arbeidede ved Flodbredden. \u2013 Endelig vare vi ved Floden, der gi\u00f8r Gr\u00e6ndsen mellem England og Skotland; Walter Scotts og Burns Rige laae for os, Landet begyndte at blive bjergrigt, vi saae Havet, Jernbanen l\u00f8ber langs Kysten, en M\u00e6ngde Baade laae derude, og endelig naaede vi Edinburgh. Ved en smal, dyb Dal, som var det en udt\u00f8rret Voldgrav i stor Stiil, deles den i den gamle og den nye Stad, og nede i denne Dal gaaer Jernbanen fra London lige til Glasgow. Det nye Edinburgh har lige Gader, moderne kjedelige Bygninger, den ene Linie sk\u00e6rer den anden eller l\u00f8ber parallel med den, den har intet andet Skotsk, end at den, som Skottens Plaid, har sine regelm\u00e6\u00e6ssige Qvadrater, men det gamle Edinburgh er en Stad saa malerisk pr\u00e6gtig, saa gammel, saa skummel, saa eiendommelig. Husene, som i Hovedgaden have en to \u00e0 tre Etager, vende Bagsiden ud til den Dybde, der skiller den gamle og den nye By, og her faae de samme Huse ni til elleve Etager; naar nu om Aftenen Lysene der ere t\u00e6ndte hos de forskjellige Beboere, Etage over Etage, og de og det st\u00e6rke Gaslys straaler over Tagryggen af de andre Huse i den h\u00f8itliggende Gade, da er det et eget, n\u00e6sten festligt Skue, med Lys h\u00f8it oppe i Luften, der just maa sees nede fra Jernbanevognen, idet man ruller ind under Edinburgh. Ud paa Aftenen kom jeg med gamle Hambro hertil; S\u00f8nnen holdt med sin Vogn i Banegaarden; glad og jublende var Modtagelsen, og i Gallop gik det igjen ud af Staden til det Lyssted i \u00bbMount Triniti\u00ab, hvor jeg nu hos Hambros Familie skulde finde mit Hjem i Walter Scotts Land, i Burns Bjerge! en M\u00e6ngde Breve laae som Bouquet til mig, Alt var rigt, hyggeligt og med den Comfort, et engelsk godt Hjem kan byde; kj\u00e6re, venlige Mennesker saae jeg, deeltagende ende og hjertelige stemte for mig. Det var en lykkelig Aften i mit Liv.<\/p>\n

Vort Huus laae midi i en Have, omgivet med lave Mure; Jernbanen fra Edinburgh l\u00f8b t\u00e6t derved ud til Havbugten. Fiskerleiet her er en anselig By, men meget lig de sj\u00e6llandske Fiskeres. De skotske, Fruentimmers Kl\u00e6dning var end mere malerisk end de Danskes; et bredstribet Skj\u00f8rt var nok saa pynteligt altid heftet op, og man saae det brogede underskj\u00f8rt.<\/p>\n

Alt n\u00e6ste Dag var jeg som level ind i Familien; hvor man veed, naar man er en kj\u00e6r, velkommen Gjest, der bliver man snart hjemme. \u2013 Livlige, elskv\u00e6rdige B\u00f8rn fandt jeg der, den gamle Bedstefader var glad i dem; atter var jeg igjen traadt ind i et lykkeligt Familieliv, var imellem kj\u00e6rlige, dygtige Mennesker. Husets Skik og Brug var i Alt ganske engelsk; om Aftenen samledes Familie og Tyende til Husandagt, en B\u00f8n blev holdt, et Stykke af Bibelen l\u00e6st for, som jeg siden saae det overalt i Familier, hvor jeg kom; det gjorde et smukt og godt Indtryk paa mig.<\/p>\n

Hver Dag var rig paa Afvexling paa Nyheder for mig; allerede den f\u00f8rste Formiddag begyndte det med Bes\u00f8g og med at see og kjende Alt rundt om, jeg tr\u00e6ngte vel til legemlig Ro og Hvile, men hvor kunde man hengive sig til den her, hvor der var en saadan M\u00e6ngde at tilegne sig.<\/p>\n

En Begivenhed, i sig selv saa ganske lille, men for mig et nyt Fingerpeg paa min Lykkestjerne i Stort og smaat jeg maa jeg dog fort\u00e6lle. Jeg havde under mit sidste Ophold i Neapel kj\u00f8bt en simpel Palmestok, den var fulgt mig paa et Par Reiser og saaledes ogsaa til Skotland; da jeg med Hambros Familie kj\u00f8rte over Heden mellem Loch Katrine og Loch Lomond, havde en af S\u00f8nnerne den at lege med, og da vi \u00f8inede Ben Lomond, l\u00f8ftede han den iveiret og raabte: \u00bbPalme, kan Du see det h\u00f8ieste skotske Bjerg? Kan Du see der den store S\u00f8?\u00ab og saaledes fort, og jeg lovede, at Stokken, naar den igjen kom til Neapel med mig, skulde den fort\u00e6lle Kammeraterne der om Taagelandet, hvor Ossians Aander boede, om Landet, hvor den r\u00f8de Tidselblomst var den h\u00e6drede, idet den prangede i Vaabenet for Folk og Rige. Dampskibet kom hurtigere, end vi havde ventet, vi bleve i Hast kaldte ombord. \u00bbHvor er min Stokl\u00ab spurgte jeg. Den var glemt oppe i Vertshuset; da Skibet, efter at have med os v\u00e6ret ved S\u00f8ens nordligste Bred, vendte tilbage, og Puggaard steg i Land, bad jeg ham, at tage Stokken med til Danmark. Jeg kom til Edinburgh, og den Morgen, jeg stod paa Banegaarden, for at gaae derfra til London, kom, faa Minutter f\u00f8r vort Togs Afgang, Trainet fra Skotland; Conducteuren steg ned, kom hen mod mig, syntes at kjende mig og overrakte mig min Palmestok, idet han med et Smiil sagde, \u00bbden har reist ganske godt alene!\u00ab En lille Seddel var heftet ved den med Paaskrift: \u00bbden danske Digter, Hans Christian Andersen!\u00ab og en saadan Orden og Omhu havde der v\u00e6ret, at Stokken var gaaet fra Haand til Haand, f\u00f8rst med Dampskibet paa Loch Lomond, saa med Omnibusf\u00f8rer, derpaa med Dampskib igjen og nu med Banetog, blot ved sin lille Anbefaling; den kom i Mine H\u00e6nder, idet Signalet lod til at flyve fra Skotland; Stokkens Eventyr skylder jeg endnu at fort\u00e6lle, gid jeg engang maa gj\u00f8re det saa godt, som den alene gjorde sin Reise!<\/p>\n

Over Newcastle og York gik det Syd paa. \u2013 I Vognen traf jeg den engelske Forfatter Hook med sin Kone, de kjendte mig og fortalte, at der i alle de skotske Aviser havde v\u00e6ret talt om, mig og mit Ophold hos Dronningen! \u2013 jeg, som slet ikke havde v\u00e6ret der; Aviserne vidste Besked, et Blad sage jeg senere, som meddeelte, at jeg havde l\u00e6st h\u00f8it af mine Eventyr, og ikke eet Ord var sandt. Jeg kj\u00f8bte paa et af Holdestederne det nyeste Nummer af \u00bbPunch\u00ab; jeg stod omtalt deri; det var et Udfald, en lille Bem\u00e6rkning over, at jeg, den Fremmede, en Digter fra Udlandet, h\u00e6dredes af Englands Dronning med en Indbydelse, som ikke var tildeelt nogen engelsk Forfatter. Dette og den forskjellige Omtale af et Bes\u00f8g, der slet ikke var blevet realiseret, piinte mig, hvad Vittighedsbladet \u00bbPunch\u00ab angik, da sagde mine Medreisende, \u00bbdet er et Tegn paa at v\u00e6re populair, naar man kommer i det Blad, mangen Engl\u00e6nder vilde give mange Pund for at opnaae det!\u00ab \u2013 jeg vilde dog helst v\u00e6re fri; forstemt og trykket ved denne Omtale, dette saaledes at tilh\u00f8re Offentligheden, kom jeg ganske syg til London. Grev Reventlow lovede paa det Bedste at udtale sig for mig hos den h\u00f8ie, \u00e6dle Dronning og Prinds Albert.<\/p>\n

Jeg blev et Par Dage i London; endnu havde jeg Intet der seet, uden \u00bbhigh life\u00ab og nogle af Landers udm\u00e6rkede M\u00e6nd og Qvinder, derimod Galleries, Museer, alt Sligt var mig fremmed, ikke engang Tunnel\u2019en havde jeg faaet Tid til at bes\u00f8ge, til at see denne blev en Morgenstund bestemt, man havde raadet mig at gaae med et af de mange smaae Dampskibe, der fare op og ned ad Thentsen inde i London, men jeg f\u00f8lte mig saa st\u00e6rkt angreben, saa ilde just idet jeg vilde afsted, at jeg opgav den Lange Fart til Tunnel\u2019en, og maaskee herved \u2013 reddede Livet, thi netop samme Dag og Time, som jeg vilde have gaaet ombord paa et af disse smaa Skibe, sprang eet af dem, \u00bbCriquet\u00ab, i Luften med 100 Mennesker; Rygtet om Ulykken l\u00f8d \u00f8ieblikkelig gjennem hele London, og uagtet det slet ikke var afgjort, at jeg netop var kommen paa dette Skib, Muligheden, ja Rimeligheden var dog saa n\u00e6r, at jeg blev h\u00f8jtideligt, taknemlig stemt og takkede min Gud for den Sygelighed, der i en tiltagende Grad, virkelig kort for det afgj\u00f8rende \u00f8ieblik til at komme ombord, havde overv\u00e6ldet mig.<\/p>\n

London nu var forladt af hele den fornemme Verden, Operaen oph\u00f8rt, de fleste af mine Omgangs-Venner vare gaaede til forskjellige Badesteder eller over til Fastlandet. Jeg l\u00e6ngtes efter Danmark, efter mine Kj\u00e6re der, men f\u00f8r jeg forlod England, var jeg indbudt at tilbringe endnu nogle Dage paa Landet i \u00bbSeven-Oaks\u00ab hos min Forl\u00e6gger Richard Bentley; den lille By, t\u00e6t op til Knole ber\u00f8mte Park, ligger kun en kort Vei fra Jernbanen til Canalen; det var altsaa et for mig beqvemt og kj\u00e6rt Besog paa Hjemtouren. \u2013 Jeg havde tidligere v\u00e6ret i Seven-Oaks, der er en heel lille Stad. Denne Gang gik det paa Jernbanen til Tunbridge, hvor Bentleys Vogn afhentede mig. Dansk Natur omgav mig; Markerne vare saa gr\u00f8nne med smukke H\u00f8ider, og spredt paa disse stode flere gamle Tr\u00e6er, der gav det hele Landskab noget Parkm\u00e6ssigt; skaarne H\u00e6kker eller et Jernstakit dannede oftest Skjelnet. \u2013 Pr\u00e6gtige og solid comfortable Stuer, Roser og Evigtgr\u00f8nt i Haven og t\u00e6t op til den bekjendte Knole-Park, hvis gamle Slot tilh\u00f8rer Earlen af Amhorst. Een af de tidligere Besidderes Forf\u00e6dre har v\u00e6ret Digter, og til \u00c6re for ham pranger der een Sal under Navnet Digtersalen; der h\u00e6nger den gamle, h\u00f8iadelige Herre, Digteren, overst og i heel St\u00f8rrelse, alle ber\u00f8mte Poeters Portraiter pynte de andre V\u00e6gge som Selskab for den her regjerende Poet. \u2013 I et af Nabohusene var en Marchandiserbod, saa complet the old curiosity shops, som Dickens maler den i \u00bbMaster Humphrys Clock\u00ab. Som en Fest gik Dagen her hos de mange kj\u00e6re Mennesker; jeg blev hjemme i dette \u00e6gte gammelengelske, fortr\u00e6ffelige Familieliv, hvor der fandtes al Comfort og Hyggelighed, som Formue og Elskv\u00e6rdighed kan skabe. Paa de mange Stambogsblade, jeg her maatte nedskrive, udtaler eet til Bentley selv ganske min Tanke og Stemning.<\/p>\n

Med L\u00e6ngsel, hvori dog sig Angest blanded\u2019,
\nJeg gik til Shakspeare\u2019s Land, min Barndoms Hu,
\nOg dansk, med Mark og Skov, sig h\u00e6ved\u2019 Landet,
\nJeg var som hjemme, strax i f\u00f8rste Nu;
\nOg om sig Sproget ei for L\u00e6ben f\u00f8ied\u2019,
\nJeg Hjertets Sprog forstod igjennem \u00d8iet,
\nEn Solskins-Dag saa rig mig England gav,
\nI Blomst sprang Hverdagslivets Aronstav.<\/p>\n

I hvor meget jeg tr\u00e6ngte til Ro og Hvile efter de store Anstrengelser, Opholdet havde foraarsaget i England og Skotland, denne Tid stod dog for mig som mit Livs rigeste Solskinsdage, H\u00e6derens og Erkjendelsens fuldeste Maal; om end tr\u00e6t og udmattet heraf, var let saa naturligt, at jeg med Veemod forlod saa Mange, der kun havde gjort mig Gl\u00e6de og alt Godt, og mellem de Mange, jeg elskede og ikke mere, idetmindste for lang Tid, skulde see, var Charles Dickens; han havde siden vort Bekjendtskab hos Lady Blessington bes\u00f8gt mig uden at tr\u00e6ffe mig, vi m\u00f8dtes ikke mere i London, jeg havde der modtaget et Par Breve fra ham, og selv bragte han mig alle sine V\u00e6rker, den smukke illustrerede Udgave, og havde foran i hvert Bind h\u00e6dret mig ved at skrive: Hans Christian Andersen from his friend and admirer Charles Dickens. Jeg h\u00f8rte, at han med sin Kone og B\u00f8rn brugte S\u00f8badene et Sted ved Canalen, men hvor vidste man ikke; jeg vilde fra Ramsgate gaae over Ostende hjemad; i Haab om at et Brev med Dickens\u2019s Adresse fandt ham, skrev jeg ham til og sagde Dag og Time, jeg vilde indtr\u00e6ffe i Ramsgate, om han da i Hotellet, hvor jeg steg af, vilde have afgivet sin Adresse; boede han ikke for langt derfra, vilde jeg ops\u00f8ge ham for endnu engang at samles med ham. I Royal Oaks laae Brev fra Dickens, han boede omtrent en dansk Miil derfra i Broadstaer, og han og hans Kone ventede mig til Middag; jeg tog en Vogn og jog afsted til den lille Stad, t\u00e6t ved Havet. Et smalt lille Huus, men nydeligt og net, blev heelt beboet af Dickens, der med sin Kone paa det Hjerteligste og Gladeste kom mig im\u00f8de; der var saa pr\u00e6gtigt hos dem, at jeg lang Tid ikke lagde M\u00e6rke til, hvor smukt Skuet var fra Spisestuen, hvor vi sad; Vinduerne vendte ud til Canalen, det aabne Hav rullede n\u00e6sten lige under dem; medens vi spiste, blev det Ebbe, Vandet veg forunderligt hurtigt, den store Sandbanke der, hvor saa mangen strandet S\u00f8mands Been hvile, h\u00e6vede sig m\u00e6gtigt fremad, Fyrtaarnet t\u00e6ndtes. Vi talte om Danmark og dansk Literatur, om Tydskland og Sproget, det Dickens vilde l\u00e6re; en italiensk Liremand kom tilf\u00e6ldigt og spillede udenfor til vort Maaltid; Dickens talte Italiensk med Manden, hvis Ansigt straalede af Gl\u00e6de ved at h\u00f8re sit Modersmaal. \u2013 Efter Maaltidet kom B\u00f8rnene ind. \u00bbDem have vi fuldt op af!\u00ab sagde Dickens; der var ikke f\u00e6rre end fem, det sjette var ikke hjemme, alle B\u00f8rnene kyssede mig, og det Mindste kyssede sig selv i den flade Haand og rakte saa mig den. Ved Kaffen kom en ung Dame som Gjest, en af mine Beundrerinder, sagde mig Dickens; det var et L\u00f8fte, at hun skulde indbydes, naar jeg engang kom. Aftenen fl\u00f8i hen. Mistress Dickens syntes omtrent paa Alder med sin Mand, lidt corpulent, og med et saa inderligt godt Ansigt at man strax fik Tiltro til hende. Hun var i h\u00f8i Grad opfyldt af Jenny Lind, \u00f8nskede saa gjerne at eie hendes Haandskrift, men denne var det saare vanskeligt at erholde, jeg havde det lille Brev, hvormed Jenny Lind havde hilset mig velkommen i London, og sagt mig sin Bop\u00e6l, det fik nu Mistress Dickens. Sent paa Aftenen skiltes vi, og Dickens lovede mig Brev i Danmark.<\/p>\n

Men endnu engang for min Afreise skulde vi m\u00f8des, Dickens overraskede mig med at v\u00e6re tagen til Ramsgate n\u00e6ste Morgen og stod paa Skibsbroen, idet jeg kom for at gaae ombord. \u00bbJeg maatte sige Dem endnu et Levvel!\u00ab sagde han, fulgte mig ombord og blev der hos mig, til Skibsklokken gav Signal til Afreisen. \u2013 Vi trykkede hinandens H\u00e6nder, han saae mig med de kloge, hjertefulde \u00d8ine saa venligt ind i mine, og idet Skibet gik, stod han yderst ved Fyrtaarnets Rand; saa kj\u00e6k, saa ungdommelig og smuk! han svingede med Hatten, Dickens var den Sidste, der sendte mig Hilsen fra det kj\u00e6re Englands Kyst.<\/p>\n

Jeg steg i Land ved Ostende, de F\u00f8rste, jeg her m\u00f8dte var Kongen af Belgien og hans Gemalinde, de fik paa Fastlandet min f\u00f8rste Hilsen og gjeng\u00e6ldte den venligt, ikke set Menneske ellers kjendte jeg, de To vidste jeg dog hvem var \u2013 samme Dag gik jeg paa Jernbanen til Gent. Der, i Morgenstunden, medens jeg paa Banegaarden ventede Toget, der gik til C\u00f6ln, kom flere af de Reisende, som vilde med, de presenterede sig de sagde, de kjendte mig efter mit Portrait, en engelsk Familie n\u00e6rmede sig, een af Damerne kom hen til mig, hun var Forfatterinde, sagde hun, og havde et Par Gangs i London v\u00e6ret i Selskab med mig, men jeg var da, sagde hun, saa omringet og s\u00f8gt, hun havde henvendt sig til Reventlow om at pr\u00e6senteres for mig, men han havde svaret: \u00bbDe seer, det er mig umuligt!\u00ab \u2013 Jeg loe, det havde virkeligt v\u00e6ret Tilf\u00e6ldet, jeg var jo i Mode, saal\u00e6nge det stod paa, nu var jeg ganske til hendes Tjeneste. Hun var naturlig og venlig, priste min Lykkestjerne at v\u00e6re saa ber\u00f8mt! \u2013 \u00bbHvor lidet er det!\u00ab sagde jeg og tilf\u00f8iede: \u00bbhvorl\u00e6nge vel!\u00ab \u2013 men forn\u00f8iet mig har det dog, uagtet det er \u00e6ngsteligt saaledes at l\u00f8ftes, uden maaskee at kunne holde sig oppe! \u2013 Jeg var saa taknemlig, saa opfyldt af den H\u00e6der og Lykke, jeg havde vundet; \u2013 gjennem Tydskland, hvor der fra England var l\u00e6st om den \u00c6re jeg havde vundet, viste man mig saa megen Venlighed og Agtelse. I Hamborg traf jeg Landsm\u00e6nd og Landsm\u00e6ndinder: –<\/p>\n

\u201cGud! Andersen., er De her!\u00ab var Modtagelsen, \u00bbnei, De skulde see, hvor morsomt Corsaren har gjort L\u00f8ier med Deres Ophold i England, De er tegnet af med Laurb\u00e6rkrands og Pengeposer! Gud, hvor det er morsomt!\u00ab<\/p>\n

Jeg kom til Kj\u00f8benhavn, faa Timer efter stod jeg ved mit Vindue og saae ud, da kom to velkl\u00e6dte Herrer forbi, de saae mig, standsede, loe, og den Ene pegede op og sagde saa h\u00f8it, at jeg kunde h\u00f8re hvert Ord: \u00bbVil Du see, der staaer vor udenlandske ber\u00f8mte Ourangoutang!\u00ab \u2013 Det var Raat \u2013 det var Ondt \u2013 det naaede mit Hierte det glemmes ikke!<\/p>\n

Ogsaa deeltagende Venner traf jeg, Mange, der gl\u00e6dede sig over den H\u00e6der, der var forundt mig, og i mig den danske Nation, i det dygtige Holland og det m\u00e6gtige England. En af vore ikke unge Forfattere rakte mig venligt Haanden og sagde aabenhjertigt og smukt: \u00bbjeg har ikke rigtig l\u00e6st Dem f\u00f8r, nu vil jeg gj\u00f8re det; Folk har talt ondt og neds\u00e6ttende om Dem, men De er Noget, maa v\u00e6re Noget, mere end de her hjemme ville indr\u00f8mme; saaledes som De er bleven modtagen og optagen i England, bliver man ikke, er man et ubetydeligt Menneske! Jeg tilstaaer Dem \u00e6rligt, jeg har ganske skiftet Tanker om Dem!\u00ab<\/p>\n

Anderledes l\u00f8d, hvad en af mine kj\u00e6reste Venner sagde mig og viste mig skriftlig. \u2013 Han havde sendt til en af vore f\u00f8rste Bladredacteurer et Par engelske Aviser, i hvilke stod om al den H\u00e6der, jeg n\u00f8d i London, dertil omtalte s\u00e6rdeles rosende \u00bbtrue story of my Life\u00ab. Men Manden havde ikke villet optage, hvad der stod om mig, thi, sagde han: \u00bbFolk vilde jo troe, at de gjorde Nar af Andersen derovre!\u00ab Det var ham utroligt, og han vidste, at det ogsaa vilde v\u00e6re det for Massen af \u2013 Landsm\u00e6ndene.<\/p>\n

I eet Blad hed det, at jeg havde Penge af Staten til denne Reise, og det tydede hen paa, at jeg aarligt reiste, \u2013 jeg sagde Kong Christian den Ottende, hvad der stod skrevet. \u00bbDe har, hvad nok Faa vilde have giort,\u00ab sagde han, \u00bbafslaaet mit velmeente Tilbud! Man er uretf\u00e6rdig mod Dem herhjemme! man kjender Dem ikke!\u00ab<\/p>\n

Den f\u00f8rste lille Bog, jeg skrev efter min Hjemkomst, et Hefte \u00bbEventyr\u00ab, sendte jeg til England, de udkom der ved Juletid: A Christmas greeting to my english friends, dedicerede:<\/p>\n

Charles Dickens:<\/p>\n

\u00bbJeg er igjen i min stille danske Stue, men min Tanke daglig i det kj\u00e6re England, hvor for faa Maaneder siden Vennerne der forvandlede for mig Virkeligheden til et smukt Eventyr.<\/p>\n

Under Beskj\u00e6ftigelsen med et st\u00f8rre Arbeide, fremsprang, som Blomster springe frem i Skoven, fem smaa Historier. Jeg f\u00f8ler en Lyst, en Trang til at bringe i England som Julehilsen det f\u00f8rste Fremsprungne fra min Digterhave, og jeg bringer det til Dem, hvem jeg alt i Deres V\u00e6rker havde faaet kj\u00e6r, og som, efter at vi m\u00f8dtes, er voxet for altid fast i mit Hjerte, min kj\u00e6re, \u00e6dle Charles Dickens. De gav mig det sidste Haandtryk paa Englands Kyst, De tilraabte mig fra denne det sidste Levvel, det er saa naturligt, at jeg sender Dem fra Danmark min f\u00f8rste Hilsen igjen, saa inderlig, som et hengivent Hjerte kan bringe den.<\/p>\n

Hans Christian Andersen.\u00ab<\/p>\n

Kj\u00f8benhavn, 6. Decbr. 1847.<\/p>\n

Den lille Bog blev s\u00e6rdeles vel optagen og for mig h\u00f8ist smigrende anmeldt, dog, som en sand Solstraale lyste mig ind i Sj\u00e6l og Hjerte det f\u00f8rste Brev fra Dickens selv, det bragte mig hans Tak og Hilsen. \u2013 Hele hans kj\u00e6rlige Sind lyser ud derfra, det aander en Godhed for mig, der gj\u00f8r mig rig. Jeg har forud viist alle mine bedste Skatte, hvorfor da ikke vise denne! Dickens vil ikke misforstaae mig.<\/p>\n

\u00bbTusind Tak, min kj\u00e6re Andersen! for Deres venlige og h\u00f8ist skattede Erindring om mig i Deres Jule-Bog. Jeg er meget stolt deraf, f\u00f8ler mig dybt \u00e6ret derved, og jeg kan ikke nok sige Dem, hvor h\u00f8it jeg s\u00e6tter et saa hjerteligt Tegn paa \u00bbErkjendelse af en Mand, med den Genius, De besidder.<\/p>\n

Deres Bog gjorde min Jule-Arne lykkeligere. Vi ere Alle henrevne af den. Den lille Dreng, og den gamle Mand, og Tinsoldaten ere is\u00e6r mine Yndlinger. Jeg l\u00e6ste dette Eventyr gjentagne Gange, og l\u00e6ste det med den meest uudsigelige Gl\u00e6de. Jeg var for uger siden i Edinburgh, hvor jeg saae nogle af Deres Venner, der talede meget om Dem. Kom til England igjen, \u2013 snart! Men hvad De end gj\u00f8r, hold ikke op med at skrive, for vi kunne ikke taale at miste en eneste af Deres Tanker. De ere altfor sandt og simpelt skj\u00f8nne, til at De maa beholde dem i Deres eget Hoved. Vi ere for l\u00e6nge siden komne tilbage fra den S\u00f8kyst, hvor jeg sagde Farvel til Dem, og ere igjen i vort eget Huus. Min Kone siger, jeg skal hilse Dem kj\u00e6rligt fra hende. Det samme siger hendes S\u00f8ster. Det samme sige alle mine B\u00f8rn. Og da vi Alle have det samme Sindelag, beder jeg Dem modtage Summen, i en kj\u00e6rlig Hilsen fra Deres oprigtige og beundrende Ven<\/p>\n

Charles Dickens.<\/p>\n

Til Hans Christian Andersen<\/p>\n

Ved denne Juletid udkom paa Dansk og Tydsk min Digtning: Ahasverus.
\nAllerede Aaringer forud, da Ideen hertil opfyldte mig, talte Oehlenschl\u00e4ger til mig derom. \u00bbHvad er det!\u00ab sagde han, \u00bbman siger, at De skriver paa et Verdens-Drama, med alle Tiders Historie! Det forstaaer jeg ikke?\u00ab Jeg udviklede Ideen, 11, som jeg tidligere her har udtalt den. \u00bbMen i hvilken Form kan De magte alt det?\u00ab spurgte han.
\n\u00bbJeg vexler med dem alle, lyrisk, episk, dramatisk, snart i Vers og snart i Prosa!\u00ab
\n\u00bbDet kan man ikke!\u00ab udbr\u00f8d den store Digter ivrig, \u00bbjeg veed ogsaa, hvad det er at digte! der er Noget, som hedder Form og Gr\u00e6ndse, og det skal man agte! det Gr\u00f8nne for sig og det br\u00e6ndte Kul for sig! \u2013 Ja, kan De svare mig herpaa!\u00ab
\n\u00bbSvare kunde jeg nok!\u00ab sagde jeg ganske godmodigt, uagtet en lille Lystigheds \u2013 Dj\u00e6vel kildrede mig, og jeg maatte lyde ham; \u00bbsvare kunde jeg nok! men De bliver vred, om jeg svarer, hvad jeg nu kunde sige!\u00ab
\n\u00bbVed Gud i Himlen, jeg tager Dem det ikke ilde op!\u00ab sagde han.
\n\u00bbNu, det er ogsaa meest kun for at vise, jeg har virkelig et Svar, jeg holder mig til Deres Ord, det Gr\u00f8nne for sig og det br\u00e6ndte Kul for sig! \u2013 Det er nu saadan lignelsesviis sagt: det br\u00e6ndte Kul for sig! De kunde ogsaa blive ved og sige Svovlet for sig og Salpeteret for sig, men saa kan der jo komme Een, der slaaer alle tre Dele sammen, \u2013 saa har han opfundet Krudtet! \u00ab
\n\u00bbAndersen! Det er skr\u00e6kkeligt at h\u00f8re, opfinde Krudtet! \u2013 De er et godt Menneske, men De er, som Alle sige, alt for forf\u00e6ngelig!\u00ab
\n\u00bbMen h\u00f8rer det ikke til Haandv\u00e6rket!\u00ab led Lunets overgivne D\u00e6mon mig svare!
\n\u00bbHaandv\u00e6rket! Haandv\u00e6rket!\u00ab gjentog den kj\u00e6re, herlige Digter, som, her slet ikke forstod mig.
\nDa nu \u00bbAhasverus\u00ab udkom, l\u00e6ste han den, og efter mit \u00d8nske at vide, om han nu havde forandret sin tidligere Mening, tilskrev han mig et Brev saa velmeent og \u00e6rligt, sagde mig aabenbjertig, hvor lidet denne Digtning tiltalte ham, og da hans Ord til alle Tider ville have Interesse, og Fere vistnok opfattede mit Digt paa samme Maade, vil jeg ikke skjule hans Dom.<\/p>\n

\u00bbMin gode Andersen!<\/p>\n

– \u2013 Deres ski\u00f8nne Talent til naivt og aandfuldt at fort\u00e6lle Eventyr med Originalitet, som og at skildre det Liv der m\u00f8der Dem, i Novellen og Reisebeskrivelsen, har jeg altid erkiendt og paaski\u00f8nnet. Ogsaa i Dramaet har jeg gl\u00e6det mig over Deres Talent, f. Ex. i \u00bbMulatten\u00ab, skj\u00f8ndt Stoffet var Dem givet og allerede digterisk bearbeidet, og Skj\u00f8nhederne meest vare lyriske. Men allerede for et Par Aar siden, da De forel\u00e6ste mig Noget af Ahasverus, yttrede jeg Dem \u00e6rligt, at denne Plan og Tonen i Digtet ikke huede mig.- Ikke desmindre syntes De h\u00f8ist ubehageligt overrasket, da jeg, sidst vi taltes ved, gientog Dem det, med den Anm\u00e6rkning, at jeg endnu kun havde l\u00e6st mig lidet ind i Bogen.<\/p>\n

Jeg har nu l\u00e6st den med Opm\u00e6rksomhed heelt igiennem, og kan ikke forandre min Mening. Bogen gj\u00f8r et uhyggeligt og forvirret Indtryk paa mig, De maa tilgive, at jeg siger det reent ud! De forlanger jo at vide min Mening, og jeg er n\u00f8dt til at sige Dem den, naar jeg ikke falsk vil afspise Dem med h\u00f8flige Talemaader.<\/p>\n

Dersom jeg forstaaer mig paa dramatisk Composition, saa er Ahasverus intet Stof til et Drama. Goethe opgav det vel og af denne Grund. Den eventyrlige barokke Legende maatte vel behandles paa en umoristisk Maade som et Eventyr. Skomager maatte han blive; det er Skomageren, der ikke vilde blive ved sin L\u00e6st, og som var for hovmodig til ei at ville troe, hvad han ikke kunde begribe. At gj\u00f8re ham til et abstract Begreb for speculativ Poesie \u2013 derved bliver han ingen Gienstand for sande Poesie, mindre for et Drama. Til et Drama udfordres n\u00f8dvendig en sammentr\u00e6ngt, fuldst\u00e6ndig overskuelig Handling, der yttrer og udfolder sig i Characteer. Dette er i Deres Stykke ikke Tilf\u00e6ldet: \u00bbAhasverus\u00ab fremtr\u00e6der hele Stykket igiennem, som tilbagetr\u00e6dende, betragtende Tilskuer. De andre Personer handle ligesaalidet, det hele Digt bestaaer i lyriske Aphorismer, Fragmenter, undertiden Fort\u00e6lling. Alt l\u00f8seligt sammenholdt. Der forekommer mig at v\u00e6re lidt formegen Pr\u00e6tention og for liden Pr\u00e6station i dette Digt. Det indbefatter hverken meer eller mindre end hele Verdenshistorien fra Christi F\u00f8dsel til vore Tider. For Den, som grundigt og troligt har studeret Historien, med dens Scener og herlige Characterer, kan det ikke v\u00e6re vederqv\u00e6gende at see disse lyriske Aphorismer ofte af Nisser, Svaler, Nattergale, Havfruer etc. Det forstaaer sig, at der undertiden ere smukke lyriske, eller beskrivende Steder, f. Ex. om Gladiatorerne, Hunnerne, de Vilde; men det er ikke nok.<\/p>\n

Det var nu fra Formens og Stoffets Side; men fra den digteriske Aands Side savnes ogsaa den \u00e6gte Dybde og H\u00f8ide, som h\u00f8rer til det Store og Sublime. Det Hele er som en Dr\u00f8m; Deres naturlige Tilb\u00f8ielighed til at skrive Eventyr viser sig ogsaa her; thi alle Billederne fremtr\u00e6de n\u00e6sten som eventyrlige Dr\u00f8mmebilleder, Historiens Genius fremtr\u00e6der ikke i sine store Forskielligheder; Tanken beskjeftiger for lidet Billederne ere ikke nye og originale nok, og der er Intet, som r\u00f8rer Hjertet; tvertimod har Barnabas noget Opr\u00f8rende paa den Maade, han efter sin Forbrydelse kommer til \u00c6re og V\u00e6rdighed; thi uden at vi siden see ham i Handling og Charakteerudvikling, h\u00f8re vi kun fortalt, han f\u00f8rst myrder en gammel Qvinde, og at der siden er Gl\u00e6de i Himlen over hans Omvendelse. Dette var nu min Mening! maaskee jeg feiler, men jeg taler \u00e6rligt efter min Overbeviisning, og kan ikke forandre den af H\u00f8flighed eller Smiger.<\/p>\n

Tilgiv altsaa, hvis jeg uskyldig har kr\u00e6nket Dem, og v\u00e6r forsikkret om at jeg forresten i Dem erkjender og agter en genialsk og original Digter i andre Retninger.\u201d<\/p>\n

Deres hengivneste
\nA. Oehlenschl\u00e4ger.
\nD. 23de December 1847.<\/p>\n

Der er saa meget Sandt og Rigtigt i dette Brev om min Digtning, men jeg seer og stiller den dog anderledes, end den \u00e6dle, store Digter gjorde det. \u00bbAhasverus\u00ab er af mig ikke kaldt et dramatisk Digt, skal slet ikke stilles paa denne Digtarts Plads; her er ikke og kan ikke v\u00e6re den dramatiske Forvikling, ikke heller dennes Farve i Characteertegning. \u00bbAhasverus\u00ab er en Digtning, der i vexlende Form skal vise og forklare den Idee: Menneskeslaegten forst\u00f8der det Guddommelige, men skrider dog frem mod Fuldkommenhed og Erkjendelse. Dette har jeg villet give kort, klart, rigt, og troede at opnaae det i den vexlende Form; Bjergspidserne af Historien have tjent mig som Scenerie. \u2013 Man maae ikke stille det sammen med et Drama af Scribe eller et Epos af Milton, man maa gjennem min Digternatur see, hvorvidt Ideen gjennem den valgte Form er bleven beskuelig De aphoristiske Enkeltheder er som Mosaikstykkerne, der saaledes danne det hele Billede. \u2013 Man kan sige om enhver Bygning, det er Steen paa Steen jeg seer, hver kan tages enkelt for Sig, men saaledes maa man ikke see, men derimod Heelheden\u201d, som deres Sammenstillen bevirker.<\/p>\n

I de senere Aar have imidlertid h\u00e6vet Sig flere Stemmer, mere sarnmensmeltende med de Forhaabninger, jeg havde og tildeels endnu har om denne Digtning, der vistnok altid betegner et fremtr\u00e6dende Overgangspunkt i mit Digterliv.<\/p>\n

Den F\u00f8rste, og hasten kan jeg sige den Eneste, der strax og i h\u00f8i Grad f\u00f8lte Sig tiltalt af min Digtning, var Historikeren Ludvig M\u00fcller, han betragtede \u00bbAhasverus\u00ab og \u00bbEventyr\u00ab, som de to af mine B\u00f8ger, der udgjorde min Betydning i dansk Literatur.<\/p>\n

Fra Udlandet er naaet til mig en lignende Erkjendelse. I \u00bbBildersaal der Weltliteratur\u00ab, hvori der fra den \u00e6ldste Tid til Vor, gives et v\u00e6rdifuldt Udvalg af den lyriske og dramatiske Poesi i alle Lande, fra Indiens Drama, fra Hebr\u00e6ernes Psalmer, Arabiens Folkedigtere til Troubadourerne og vore Dages Digtere, optoges under Afdelingen: \u00bbSkandinavien\u00ab af danske Forfattere foruden Scener af \u00bbHakon Jarl\u00ab, \u00bbKong Rene\u2019s Datter\u00ab og \u00bbTiber\u00ab ogsaa et Par Scener af \u00bbAhasverus\u00ab.<\/p>\n

Her hjemme, netop idet disse Blage sluttes, altsaa otte Aar efter at Digtningen f\u00f8rste Gang udkom, er det i \u00bbDansk Maanedsskrift\u00ab, i en mig velmeent og grundig Anmeldelse af: samlede Skrifter, at ogsaa \u00bbAhasverus\u00ab forundes en st\u00f8rre Opm\u00e6rksomhed end f\u00f8r; den erkjendes, for hvad jeg selv anseer den, et Till\u00f8b, ell Henpegen til en fremtidig Udvikling hos mig som Digter.<\/p>\n

Kapitel<\/strong>:\u00a00<\/a>\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0\u00a02<\/a>\u00a0\u00a03<\/a>\u00a0\u00a04<\/a>\u00a0\u00a05<\/a>\u00a0\u00a06<\/a>\u00a0\u00a07<\/a>\u00a0\u00a08<\/a>\u00a0\u00a09<\/a>\u00a0\u00a010<\/a>\u00a0\u00a011<\/a>\u00a0\u00a012<\/a>\u00a0\u00a013<\/a>\u00a0\u00a014<\/a>\u00a0\u00a015<\/a>! \u00a016<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen: \u00bbMit livs eventyr\u00ab Kapitel 13 Hans Christian Andersen biography \u00bbThe Fairy Tale of my Life\u00ab 1855 \u00a0\u00a0Kapitel:\u00a00\u00a0\u00a01\u00a0\u00a02\u00a0\u00a03\u00a0\u00a04\u00a0\u00a05\u00a0\u00a06\u00a0\u00a07\u00a0\u00a08\u00a0\u00a09\u00a0\u00a010\u00a0\u00a011\u00a0\u00a012\u00a0\u00a013\u00a0\u00a014\u00a0\u00a015! \u00a016 Ni Aar ere gaaet siden, rige Aar i Tidshistorien, alvorlige Og store Dage for Danmark, sorgfulde og ogsaa glade for mig, de have bragt mig al Erkjendelse i mit F\u00e6dreland, de have giort mig \u00e6ldre … L\u00e6s mere H.C. Andersen: \u201cMit Livs Eventyr\u201d Kapitel 13<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":27765,"menu_order":10,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-27792","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27792","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=27792"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27792\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":30640,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27792\/revisions\/30640"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27765"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=27792"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}