{"id":27790,"date":"2012-10-20T17:15:10","date_gmt":"2012-10-20T15:15:10","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=27790"},"modified":"2013-05-01T08:41:14","modified_gmt":"2013-05-01T06:41:14","slug":"h-c-andersen-mit-livs-eventyr-kapitel-12","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=27790","title":{"rendered":"H.C. Andersen: \u201cMit Livs Eventyr\u201d Kapitel 12"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen: \u00bbMit livs eventyr\u00ab Kapitel 12<\/strong><\/p>\n

Hans Christian Andersen biography \u00bbThe Fairy Tale of my Life\u00ab 1855<\/strong><\/p>\n

\u00a0\u00a0Kapitel<\/strong>:\u00a00<\/a>\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0\u00a02<\/a>\u00a0\u00a03<\/a>\u00a0\u00a04<\/a>\u00a0\u00a05<\/a>\u00a0\u00a06<\/a>\u00a0\u00a07<\/a>\u00a0\u00a08<\/a>\u00a0\u00a09<\/a>\u00a0\u00a010<\/a>\u00a0\u00a011<\/a>\u00a0\u00a012<\/a>\u00a0\u00a013<\/a>\u00a0\u00a014<\/a>\u00a0\u00a015<\/a>! \u00a016<\/a><\/p>\n

I Foraaret 1844 havde jeg fuldendt det dramatiske Eventyr \u00bbLykkens Blomst\u00ab, i hvilket jeg vilde vise, at det er ikke Kunstnerens ud\u00f8delige Navn, ikke Kongekronens Glands, der gj\u00f8r Mennesket lykkelig, Lykken findes, hvor man glad i Livet elsker og er gjenelsket. Scenen er ganske dansk, et idyllisk solbelyst Liv, paa hvis Himmel som i en Dr\u00f8m to m\u00f8rke Billeder afspeile sig, den ulykkelige Ewalds Liv og den i K\u00e6mpeviserne tragisk besungne Prinds Buris. \u2013 Jeg vilde, i Sandhedens Navn og til \u00c6re for vor Tid, vise, at den Tidsalder, som mange Digtere fremstille os i kun det skj\u00f8nne Lys, var m\u00f8rk og elendig. –<\/p>\n

Jeg indleverede mit Stykke til den kongelige Theaterdirection. Her var J.L. Heiberg bleven ansat som \u00e6sthetisk Dommer og vist med Rette Een af st\u00f8rste Betydning; men jeg var, som, man veed, slet ikke dengang i hans Gunst. Efter at han i \u00bben Sj\u00e6l efter D\u00f8den\u00ab havde brugt \u00bbMaurerpigen\u00ab og \u00bbMulatten\u00ab til i Helvede at pine de Ford\u00f8mte med, fik jeg i hans poetiske \u00bbDansk Atlas\u00ab og \u00bbIntelligensblade\u00ab endnu et Par Snert, og da jeg, af F\u00f8ielighed mod een af Skuespillerne, for at skaffe denne et Stykke til en Sommerforestilling, efter hans \u00d8nske indrettede \u00bbAgnete og Havmanden\u00ab for Scenen, betegnede Heiberg det som: \u00bbtransporteret umiddelbart fra Bogladen op paa Scenen, dette Arbeide, hvorpaa Gade har \u00f8dslet sin f\u00f8lelsesfulde Musik!\u00ab \u2013 og vedblev dern\u00e6st at tale om Forfatterens \u00bbs\u00e6dvanlige Mangel paa egen Opfindelse og paa Evne til at bringe fornuftig Sammenh\u00e6ng i sine Characterer og Klarhed i den fremstillede Idee (?). Alle Mods\u00e6tninger, som skulde staae i organisk Bestemthed imod hinanden, r\u00f8res her sammen til en j\u00e6vn V\u00e6lling, hvori hverken den ene eller den anden er kjendelig.\u00ab<\/p>\n

Jeg t\u00f8r troe, at den Ugunst, jeg da stod i hos denne Digter og Smagsdommer, stillede mine Arbeider i et strengere Lys, end det vist ellers havde v\u00e6ret Tilf\u00e6ldet; jeg troede, at personlig Uvillie ledede ham, og dette var mig piinligere, end at, som jeg snart erfarede, ogsaa dette Stykke blev forkastet; at staae i et sp\u00e6ndt Forhold til en Digter, hvem jeg i saa Meget saae op til, og mod hvem jeg, efter min Overbeviisning, havde gjort Alt for at blive i venligt Forhold til, var mig uhyggelig. Ikke for at faae mit Arbeide frem, men for at komme i det Klare med vort Forhold, at n\u00e6rme Sig ham, skrev jeg Heiberg til, udtalte mig aabent, og jeg t\u00f8r troe hjerteligt, jeg bad ham erkl\u00e6re mig tydeligt Grunden, hvorfor han maatte forkaste mit Stykke \u00bbLykkens Blomst\u00ab, og om han har Uvillie mod mig; efter at have modtaget mit Brev, aflagde mig strax et venligt Bes\u00f8g, som, da han ikke traf mig hjemme, jeg Dagen efter gjengj\u00e6ldte. Han boede paa Frederiksberg, jeg blev der paa det allervenligste modtagen. Bes\u00f8get og Samtalen h\u00f8rer vistiiok tit det Eiendommelige, men den bragte en Forklaring og som det viste sig, en bedre Forstaaen; han fremsatte mig klart sine Grunde, hvorfor han forkastede dette Stykke, og disse vare fra hans Udgangspunkt meget rigtige, men ganske forskjellige fra mine, og vi kunde altsaa deri ikke m\u00f8des. Han erkl\u00e6rede, at han aldeles ingen Uvillie n\u00e6rede mod mig, at han erkjendte mit Talent; jeg pegede tilbage paa hans tidligere Angreb paa mig, f. Ex. i hans Intelligensblade, at han n\u00e6gtede mig \u00bbOpfindelse\u00ab, og jeg meente, at denne dog viste sig i Romanerne. \u00bbMen af dem har De ingen l\u00e6st!\u00ab sagde jeg, \u00bbDe har selv sagt mig det.\u00ab \u2013 \u00bbJa, det er Sandhed\u00ab, sagde han, \u00bbjeg har endnu ikke l\u00e6st dem, men nu vil jeg!\u00ab \u2013 \u00bbDe har senere,\u00ab vedblev jeg, \u00bbi Deres Dansk Atlas\u00ab<\/p>\n

*) Man vil erindre Digtet der, om Kronborg:<\/p>\n

Muligt er Du slig en Nar, At hvad Andersen fort\u00e6ller Om de skj\u00f8nne Dardaneller I sin tyrkiske Bazar Du med Undren grebet har, Mens Du tung af Inertie, Gik vort eget Sund forbi, Som ei mindre Blikket fryder, Og hvor ingen Klage lyder Fra det miskjendte Genie!<\/p>\n

– men jeg har just i min Bog omtalt Dardanellerne som ikke smukke; det er derimod \u00bbBosporus\u00ab, jeg var henrykt ved at see, men det synes De ikke at have lagt M\u00e6rke til, eller maaskee har De heller ikke l\u00e6st den, De l\u00e6ser jo ikke store B\u00f8ger, sagde De engang til mig!\u00ab \u2013 \u00bbNaa, det er Bosporus!\u00ab sagde han med sit s\u00e6regne Smiil, \u00bbja, det huskede jeg ikke, og seer De, det husker Folk ikke heller, og her var det kun om, at jeg vilde give Dem et Hib!\u00ab \u2013 Tilstaaelsen klang saa naturlig, saa eiendommelig for ham, jeg maatte smile, og da jeg saae ham ind i de kloge \u00d8ine, huskede paa, hvormeget Smukt han havde skrevet \u2013 kunde jeg ikke b\u00e6re Nag eller Vrede. Samtalen blev nu livligere og friere; han sagde mig nogle venlige Ord, stillede mine Eventyr h\u00f8it, bad mig oftere bes\u00f8ge sig, jeg skulde v\u00e6re velkommen. \u2013 Jeg har mere og mere forstaaet denne Digter-Natur, jeg vil troe, at han forstaaer min, vi ere h\u00f8ist forskjellige, men gaae dog mod samme Maal.<\/p>\n

De sidste Aaringer, i hvilke jeg har vundet og opnaaet saa meget Godt, har endmere bragt mig venlig Anerkjendelse af mig venlig denne begavede Genius; men for at blive i Tidsf\u00f8lge: \u00bbEvenyr-Comedien\u00ab kom paa Scenen og oplevede i Saisonens L\u00f8b syv Forestillinger og lagdes derpaa hen til Hvile, i det mindste under den Theaterregjering.<\/p>\n

Tidt gjorde jeg mig det Sp\u00f8rgsmaal, er det mine dramatisk, Arbejders s\u00e6rdeles Svaghed, eller er det fordi jeg er Forfatter til dem, at de bed\u00f8mmes saa haardt og angribes ved hver Leilighed; for at komme efter dette, kunde jeg jo indlevere anonymt et Arbeide og lade dette gaae sin egen Gang; men var jeg istand til at tie stille? Nei, det var Alle enige om, at jeg ikke kunde, og den Mening kom mig til Gavn. Ved et kort Bes\u00f8g paa Nys\u00f8e skrev jeg: \u00bbKongen dr\u00f8mmer\u00ab, Ingen uden Excellences Collin vidste, at jeg var Forfatteren; Heiberg, som netop paa den Tid i Intelligensbladene var streng mod mig, h\u00f8rte jeg, interesserede sig s\u00e6rligt for det anonyme Stykke, ja, saa vidt jeg mindes, satte han det i Scene, dog maa jeg tilf\u00f8ie, at senere gav han det ogsaa en smuk h\u00e6drende Anmeldelse i de nysn\u00e6vnte Intelligensblade, og det efter at han, som det synes, havde Formodning om, at det var af mig, Noget, n\u00e6sten Alle betvivlede.<\/p>\n

Et nyt Fors\u00f8g, skaffede mig endnu en st\u00f8rre Gl\u00e6de og Morskab ved de Situationer, jeg kom i, de Domme og Udtalelser, jeg h\u00f8rte; netop paa samme Tid som jeg havde min N\u00f8d med at faae \u00bbLykkens Blomst\u00ab paa Scenen, skrev og indleverede jeg: \u00bbDen nye Barselstue\u00ab. \u2013 Dette lille Lystspil blev dengang ganske udm\u00e6rket spillet; Fru Heiberg var som \u00bbChristine\u00ab fuld af Liv og Lune, der gik en Friskhed, en Ynde ud over det Hele; det gjorde, som bekjendt, s\u00e6rdeles megen Lykke. Her var det ogsaa Collin, der var indviet i Hemmeligheden, og ligesaa H. C. \u00d8rsted; for ham, hjemme hos mig selv, l\u00e6ste jeg Stykket, og han gl\u00e6dede sig da og siden over den Roes, den i sig selv for st\u00e6rke Beundring, dette lille Arbeide vandt; ingen Mennesker anede, at det var af mig. Da jeg efter f\u00f8rste Forestilling gik hjem om Aftenen, kom en af vore unge, dygtige Critikere op til mig, han havde v\u00e6ret i Theatret og udtalte nu paa det St\u00e6rkeste sin Gl\u00e6de over det lille Lystspil; jeg var i st\u00e6rk Bev\u00e6gelse og frygtede ved Ord eller Mine at forraade mig, derfor sagde jeg strax: \u00bbjeg veed, hvem Forfatteren er!\u00ab \u2013 \u00bbHvem, er det?\u00ab spurgte han. \u00bbDet er Dem!\u00ab sagde jeg, \u00bbDe er i saadan en Bev\u00e6gelse, og Meget af hvad De siger, forraader Dem,! gaae ikke til Nogen i Aften og tal, som De taler nu, saa er De r\u00f8bet!\u00ab \u2013 Han blev ganske r\u00f8d og overrasket, lagde Haanden paa Hjertet og forsikkrede, at han ikke var Forfatteren. \u00bbJeg veed, hvad jeg veed!\u00ab sagde jeg leende, og undskyldte nu, at jeg maatte afsted; det var mig virkelig umuligt l\u00e6ngere at holde det ud, jeg maatte derfor tale, som jeg talte, og han anede ingen Svig. Hos Theaterdirecteur, Geheimeraad Adler kom jeg just i de Dage for at hre om \u00bbLykkens Blomst\u00ab; ja,\u00ab sagde han, \u00bbdet er et meget poetisk Arbeide, men det er ikke af den Slags, vi ret kunne have Gavn af, nei, kunde De skrive et Stykke som: \u00bbDen nye Barselstue\u00ab, det er fortr\u00e6ffeligt, men det er nu ganske udenfor Deres Talent, De er Lyriker, og har ikke det Lune, den Mand har!\u00ab<\/p>\n

\u00bbNei desv\u00e6rre, det har jeg ikke !\u00ab svarede jeg, og nu roste ogsaa jeg \u00bbDen nye Barselstue\u00ab. Aar og Dag gik det lille Stykke med samme levende Bifald, Ingen vidste Forfatteren, der blev gjettet paa Hostrup, og det var mig ikke til Skade, senere n\u00e6vnte Een og Anden ogsaa mig, men det blev ikke troet; jeg har selv v\u00e6ret Vidne til, hvorledes de, som sagde Sligt, bleve viste til Rette, og eet af de Argumenter, man kom med, var: \u00bbAndersen kunde ikke tie stille, da Stykket gj\u00f8r saa megen Lykke! \u00ab \u2013 \u00bbNei, det vilde v\u00e6re mig umuligt!\u00ab sagde jeg og gjorde stille det L\u00f8fte, at jeg ikke vilde n\u00e6vne mig som Forfatter, for det efter Aaringer var udspilt og ikke l\u00e6ngere havde den Interesse, et saadant lille Arbeide i sin Nyhed kan have, og jeg har holdt Ord, f\u00f8rst ifjor vedkjendte jeg mig det, ved at optage det i de samlede Skrifter, ligesom ogsaa \u00bbKongen dr\u00f8rnmer\u00ab. Flere Characterer i Romanen \u00bbO. T.\u00ab ligesom enkelte i \u00bbKun en Spillemand\u00ab, f. Ex. Peter Wik, maatte kunde ledet paa Spor, at jeg var Forfatteren; i selve mine \u00bbEventyr\u00ab troede jeg, man maatte finde nogen Humor, men det har man da ikke gjort, man fandt denne kun i \u00bbDen nye Barselstue\u00ab. Det morede is\u00e6r H.C. \u00d8rsted, der i\u00f8vrigt af Alle var Den, som f\u00f8rst udtalte og gjorde mig selv opm\u00e6rksom paa Humorets Evne hos mig; han sage det i flere af mine tidligste Arbeider og i enkelte Tr\u00e6k ved min Personlighed. Da jeg 1830 fremtraadte f\u00f8rste Gang med en Samling \u00bbDigte\u00ab, af hvilke flere f\u00f8r havde v\u00e6ret trykte spredte ad, vilde jeg give hele Samlingen et Motto, men jeg kunde intet ret betegnende finde, saa lavede jeg selv et:<\/p>\n

\u00bbVergessene Gedichte sind neue!\u00ab
\nJean Paul.<\/p>\n

Og siden havde jeg den Morskab at see andre Forfattere, M\u00e6nd af L\u00e6sning, citere samme af Jean Paul; jeg vidste, hvorfra de havde det, og \u00d8rsted vidste det ogsaa. \u2013 Paa en Tid, hvor jeg virkelig led bitterlig under en altfor haard og n\u00e6sten personlig Critik, saa jeg tit var ved at opgive mig selv, kom der \u00d8ieblikke, hvor Lunet, om jeg t\u00f8r kalde det saa, l\u00f8ftede mig over den Bedr\u00f8velse og Ynkelighed, jeg sank ned i, jeg saae vel mine egne Svagheder og Mangler, men ogsaa det stundom Taabelige og Komiske i den ofte fade Heglen og Hovmesteren: i et saadant \u00d8ieblik skrev jeg en Critik over H. C. Andersen som Forfatter, den var meget skarp og endte med Opfordring til Studium og Taknemlighed mod mine Opdragere; jeg havde ikke blot gjengivet de s\u00e6dvanlige Indvendinger mod mine Arbeider, men tillige omtalt et Par endnu, som jeg selv f\u00f8lte nok kunde gj\u00f8res, naar man vilde mig ret til Livs. Jeg tog det Skrevne med til H. C. \u00d8rsted en Middag, en Kreds var der samlet, jeg sagde, at jeg bragte med en Afskrift af en uforskammet haard Recension og l\u00e6ste den op; man kunde ikke begribe, at jeg vilde skrive Sligt af, men man indr\u00f8mmede, at den ogsaa var haard. \u2013 \u00bbDet er den,\u00ab sagde \u00d8rsted, \u00bbman er for streng mod Andersen, men dog, jeg sidder og t\u00e6nker paa, der er Noget i denne, et Par Indvendinger, som virkelig ere ganske slaaende, de vise et Blik ind i Dem\u00ab \u2013 \u00bbJa!\u00ab svarede jeg, \u00bbfor den er ogsaa af mig selv!\u00ab og nu blev der en Overraskelse, en Latter og Sp\u00f8g, de Fleste undrede Sig over, at jeg ogsaa selv kunde skrive Sligt. \u2013 \u00bbHan er en sand Humoristiker!\u00ab sagde H. C. \u00d8rsted, og det var f\u00f8rste Gang, at det gik op for mig selv, at jeg havde Noget af denne Evne.<\/p>\n

Alt som man bliver \u00e6ldre, ihvor meget man end tumler Sig om i Verden, bliver dog eet Sted det egentlige Hjem, selv Tr\u00e6kfuglen har sit bestemte Sted, hvorhen den altid s\u00f8ger, mit var, foruden hos H. C. \u00d8rsted, Wulffs og Fru L\u00e6ss\u00f8e, det Collinske Huus, det var og bliver det egentlige Hjem i Hjemmet. Behandlet som S\u00f8n, n\u00e6sten opvoxet med S\u00f8nnerne og D\u00f8ttrene, er jeg bleven et Led i Familien; et inderligere Sammenhold end i dette Huus har jeg aldrig kjendt; eet Led brast i denne Kj\u00e6de, og just i Tabets Time f\u00f8lte jeg, hvor fast jeg var voxet her, at jeg blev betragtet som eet af B\u00f8rnene. Skulde jeg n\u00e6vne et Exempel paa en Huusmoder, der ganske hengav sit eget Jeg i sin Mand og sine B\u00f8rn, da maa jeg n\u00e6vne Collins Hustru, S\u00f8ster til Botanikeren Hornemann og Enke efter T\u00e6nkeren Birckner.<\/p>\n

I de sidste Leveaar var hendes H\u00f8relse aftagen, og hun havde den Ulykke, snart at blive n\u00e6sten blind; en \u00d8ienoperation blev foretagen, den faldt lykkelig ud, hun kunde alt i Vinteren begynde igjen at l\u00e6se en Bog og var taknemlig glad derover, l\u00e6ngtes forunderlig efter at see det f\u00f8rste Foraarsgr\u00f8nne, og hun saae det i sin Lille Have. En S\u00f8ndagaften forlod jeg hende glad og sund, om Natten blev jeg kaldt op, Collins Tjener bragte mig et Brev, Collin skrev: \u00bbMin Kone er meget syg, alle B\u00f8rnene ere samlede herude!\u00ab Jeg forstod det, jeg fl\u00f8i afsted, hun sov stille, uden Smerte, ja som det syntes uden at dr\u00f8mme, det var den Godes S\u00f8vn, det var D\u00f8den, som n\u00e6rmede Sig saa stille, saa venligt; paa tredie Dag laae hun endnu saaledes i uafbrudt rolig Slummer, da gik der en Bleghed hen over Ansigtet, og hun var d\u00f8d.<\/p>\n

Du lukked\u2019 \u00d8iet for at samle ret
\nMed Tanken i een Sum din hele Lykke.
\nVi saae et Blund, som Barnets bl\u00f8d og let,
\nO D\u00f8d, Du er jo Glands og ikke Skygge!<\/p>\n

Aldrig havde jeg t\u00e6nkt mig, at det at forlade denne Verden kunde v\u00e6re saa smertefrit, saa lyksaligt. Der kom en Andagt i min Sj\u00e6l, en Forvisning om Gud og Evigheden, som l\u00f8ftede dette \u00d8ieblik til et Moment i mit Liv; det var den f\u00f8rste D\u00f8dsseng, jeg som \u00c6Idre havde staaet ved. B\u00f8rn og B\u00f8rneb\u00f8rn vare samlede; i et saadant \u00d8ieblik er det helligt rundt omkring os.<\/p>\n

Hendes Sj\u00e6l var Kj\u00e6rlighed, hun gik til Kj\u00e6rlighed og Gud!<\/p>\n

I Slutningen af Juli skulde ved Skanderborg Monumentet for Kong Frederik den Sjette afsl\u00f8res, jeg havde efter Comiteens Anmodning skrevet Fest-Cantaten*) Digte 1ste Deel<\/p>\n

Hartmann satte den i Musik, og Studenter-Sangforeningen vilde udf\u00f8re den; de Syngende ligesom Componist og Digter bleve naturligviis indbudne.<\/p>\n

I smukke Bugter mellem de h\u00f8ie Banker med pr\u00e6gtige B\u00f8ge str\u00e6kker sig Inds\u00f8en, hvor Christian den Fjerde i sine Barndomsaar legede S\u00f8mand, paa Slotsruinen er Kirken reist, og foran den staaer Monumentet, et Arbeide af Thorvaldsen. Der var meget Gemyt, vil jeg troe, i det Hele, men meget lidt Orden, Folk br\u00f8d ind over Skranken for bedre at h\u00f8re, ingen Ting h\u00f8rte man, Vinden har Musik og Sang bort fra det egentlige Centrum, Talerens Smerte forsvandt i Luften; det egentlige, for mig, smukkeste Moment var om Aftenen efter Afsl\u00f8relsen af Monumentet; rundt om dette vare Begkrandse t\u00e6ndte, de kastede Deres vaklende Skj\u00e6r ud over S\u00f8en; inde i Skoven glimrede tusinde Lys, og Dandsemusiken klang fra Teltene; rundtom paa alle Banker, mellem Skovene og h\u00f8it over disse, bleve i et Nu Festblus t\u00e6ndte, der lyste i Natten som r\u00f8de Stjerner. Der laae over S\u00f8o og Land en Fred, en Sommerduft, som Norden eier i sine deiligste Sommern\u00e6tter. Skyggerne af hver, som, gik mellem Monumentet og Kirken, glede sv\u00e6vende, store, hen ad dens r\u00f8de Muur, som var det Aander, der toge Deel med i Festen.<\/p>\n

Et kongeligt Dampskib var givet til at hjemf\u00f8re Studenterne, og f\u00f8r Afreisen beredte Aarhuus Borgere os, hjerteligt og velmeent, en Balfest, vi kom i lang Vognr\u00e6kke til deres By, men tidligere end de havde ventet os, og da vi skulde festligt modtages, bleve vi varede ad om at vente lidt; vi maatte i den hede Sol holde lang Tid udenfor Byen, Alt for \u00c6rens Skyld, og da vi saa kom ind paa Torvet, opstilledes vi i R\u00e6kker; de gode Borgere toge hver sin Student for at beverte ham og give ham et Hjem, Hartmann havde alt tidligt en Indbydelse, jeg stod mellem de Opstillede, et Par Borgere, een efter anden, kom, bukkede, vilde vide mit Navn, og da jeg sagde det, spurgte de: \u00bbdet er dog ikke Digteren?\u00ab jeg sagde \u00bbjo!\u00ab de bukkede igjen og gik, de gik Allesammen, ikke en eneste vilde have Digteren, eller maaskee, skal jeg troe, som man bagefter h\u00f8flig har sagt, de undte mig saa god en V\u00e6rt, den allerbedste, saa at jeg tilsidst fik slet ingen; jeg stod forladt og ene, som paa Slavemarkedet en Sort, hvem Ingen vil kj\u00f8be; jeg alene maatte tye til et Hotel udi den gode Stad Aarhuus.<\/p>\n

Hjem over Kattegattet gik det med Sang og Klang, Ungdoms Sind og Ungdoms Mod; Kullen l\u00f8ftede, sine sorte Klipper, de danske Kyster stode saa frisk, og gr\u00f8nne med deres B\u00f8geskove, det var en Sangfart, en Vennefart for Componist og Digter. \u2013 Jeg vandrede hjem igjen til literair Virksomhed.<\/p>\n

I Begyndelsen af Aaret var min Roman \u00bbImprovisatoren\u00ab bleven oversat paa Engelsk af den bekjendte Forfatterinde Mary Howitt og, som f\u00f8r sagt, optagen med stort Bifald; \u00bbO. T.\u00ab og \u00bbSpillemanden\u00ab fulgte efter under den f\u00e6lles Titel: whe life in Denmark, jeg var bleven en l\u00e6st Forfatter i det store England; derfra var Skrifterne gaaet over til Amerika. Paa Tydsk og Svensk var tidligere de eneste Overs\u00e6ttelser af mine Skrifter; nu fulgte foruden disse n\u00e6vnte ogsaa en hollandsk af Romanerne, og i Petersborg udkom paa Russisk, efter svensk Overs\u00e6ttelse: \u00bbImprovisatoren\u00ab. Hvad jeg aldrig dristigt havde vovet at t\u00e6nke, mig muligt, opfyldtes, mine Skrifter syntes at staae under en Lykkestjerne, jeg kan ikke forklare det anderledes; de toge Flugt ud over Landene og fandt overalt Venner og mildere Dommere end i mit eget F\u00e6dreland, hvor de dog var, skrevne og l\u00e6stes i Originalsproget. \u2013 Der er noget opl\u00f8ftende og tillige Skr\u00e6kkende i, at see sine Tanker gaae vidt omkring og ind i Menneskene; det er n\u00e6sten \u00e6ngsteligt saaledes at tilh\u00f8re Mange. Det \u00c6dle og Gode bliver en Velsignelse, men vore Vildfarelser, det Onde, have ogsaa deres Spires i sig, og uvilkaarligt paatr\u00e6nger sig Tanken: Gud, lad mig aldrig nedskrive et Ord, hvorfor jeg ikke hos Dig kan gj\u00f8re Regnskab. En egen F\u00f8lelse, blandet af Gl\u00e6de og Angest, fylder mig ved hver Gang min Lykke-Genius b\u00e6rer min Digtning til et fremmed Folk.<\/p>\n

Som et styrkende Bad for Aanden, som den Medea-Drik, der altid forynger igjen, er for mig Det at reise. Jeg f\u00f8ler en Trang dertil, ikke for at s\u00f8ge Stof, som en Recensent har troet og sagt, da han omtalte \u00bbEn Digtes Bazar\u00ab, og som siden er bleven eftersnakket af Andre; der ligger en Rigdom af Stof i mit eget Indre, dette Liv er for kort til at t\u00f8mme dette V\u00e6ld, men der h\u00f8rer Aands-Friskhed til at bringe det Sundt og modent paa Papiret, og for mig er Reiselivet, som sagt, dette forfriskende Bad, hvorfra jeg ligesom yngre og st\u00e6rkere vender tilbage. Ved fornuftig Oeconomie og ved Indt\u00e6gten af mine Skrifter har jeg i de sidste Aaringer flere Gange v\u00e6ret paa Reise. Erkjendelse, maaskee Overvurdering, men is\u00e6r Hjertelighed, Lykke og Gl\u00e6de er i fuldeste Maal str\u00f8mmet til mig derude, det kunde jeg dengang ikke sige om Hjemmet, og ved det h\u00e6nger Hjertet; derude fik jeg et Solskin, som kun i enkelte Straaler kom til mig i mit F\u00e6dreland, hvor man mest havde \u00d8ie for mine Svagheder, idelig tillod sig at opdrage mig og forkuede mangen dygtig Spire hos mig, ja havde \u00f8delagt den, om ikke fremmed Kj\u00e6rlighed havde pleiet den, givet mig Selvst\u00e6ndighed og endelig, ved sin Udtalelse, Medf\u00f8lelse og Vurdering overrasket og tvunget Hjemmets Folk til at agte min Digternatur. \u2013 Det er gaaet mig som Den, der i Hjemmet er Skumpelskud og Syndebuk, ude et forkj\u00e6let afholdt Barn; der l\u00f8ftede sig vel Sindet lidt, men indenfor Hjemmets Mure f\u00f8lte det da Haardheden og Lidelsen st\u00f8rre.<\/p>\n

Dog til Reisen igjen; den jeg her omtaler h\u00f8rer til een af de, paa hvilke Gud forundte mig den st\u00f8rste Erkjendelse og Gl\u00e6de.<\/p>\n

Jeg vilde igjen bes\u00f8ge Italien, det var for tredie Gang; jeg vilde kjende Syden ogsaa i sin varme Tid, og det var min Plan dern\u00e6st at gaae til Spanien og hjem over Frankrig. Sidst i October 1845 forlod jeg Kj\u00f8benhavn; altid f\u00f8r naar jeg reiste ud, t\u00e6nkte jeg: \u00bbGud, hvad vil Du paa denne skeer med mine Venner her hjemme i den Lange Tid, jeg er borte?\u00ab Og jeg f\u00f8lte en Angest: i eet Aar kan Liigvognen mange Gange kj\u00f8re ud af Porten, og hvilke Navne skulle skinne fra Kisterne! \u2013 Vi have den Talemaade, naar man pludselig f\u00f8ler en kold Gysen: \u00bbnu gik D\u00f8den over min Grav!\u00ab \u2013 Der er et koldere Gys, naar Tanker, gaaer over vore bedste Venners Grave.<\/p>\n

Jeg blev nogle Dage hos Grev Moltke paa Glorup; Landlivet her holdt mig fast, og dette har selv i det sildige Efteraar noget poetisk smukt; naar L\u00f8vet er af Tr\u00e6erne, men Solen, skinner paa det gr\u00f8nne Gr\u00e6s, og Fuglene qviddre, kan man tidt bilde sig ind, at det er en Foraarsdag; saaledes har vist den andre Mand \u00d8ieblikke i sin H\u00f8st, hvor hans Hjerte endnu dr\u00f8mmer Foraar.<\/p>\n

I min F\u00f8deby, det gamle Odense, blev jeg kun een Dag, jeg f\u00f8ler mig mere fremmed der, end i nogen af Tydskland, store Byer; som Barn var jeg eensom, har derfor ingen Barndomsvenner her; de fleste Familier, jeg her havde kjendt, ere d\u00f8de, ganske nye Sl\u00e6gter gaae om i Gaderne, der ogsaa ere forandrede. Mine For\u00e6ldres fattige Grave findes ikke mere, andre D\u00f8de ere igjen her nedlagte; Alt er forandret. \u2013 Jeg gik een af mine Barndoms-Vandringer, ud til Maria-H\u00f8i, der havde tilh\u00f8rt den Iversenske Familie, denne selv var spredt ad, ubekjendte Ansigter viste sig for mig bag Ruderne. Hvor mange Ungdoms-Tanker bleve ikke vexlede her; en af de unge Piger, Henriette Hanck, som stille, med lysende \u00d8ine, dengang lyttede her til mine f\u00f8rste Digte, da jeg som Discipel fra Slagelse og senere som ung Student kom her, sad nu langt mere stille i det larmende Kj\u00f8benhavn og havde derfra alt sendt sine f\u00f8rste Skrifter ud i Verden, Romanerne \u00bbTante Anna\u00ab og \u00bbEn Skribentindes Datter\u00ab. Begge vare alt udkomne i Tydskland; den tydske Forl\u00e6gger troede, at et Par Ord fra mig kunde v\u00e6re dem, til Gavn, og jeg, den Fremmede, den maaskee alt for vel Modtagne, har indf\u00f8rt den beskedne Piges Skrifter i Tydskland. *)\u00a0 *) Samlede Skrifter. XVIII.<\/p>\n

Hendes Barndoms Hjem ved Odense Canal, her hvor den f\u00f8rste lille Kreds havde givet mig Hyldest og Gl\u00e6de, bes\u00f8gte jeg; Alt var mig nu der fremmed, jeg selv en Fremmed; heller ikke hende skulde jeg mere see, da jeg Aaret efter vendte hjem fra Reisen, naaede mig Efterretningen, at hun i Juli (1846) var d\u00f8d; hun blev sine For\u00e6ldre en kj\u00e6rlig Datter, var et dybt poetisk Gemyt, og jeg har i hende mistet en trofast Veninde fra Barndomsaarene, som med Interesse og s\u00f8sterligt Sind fulgte mig i onde og gode Dage.<\/p>\n

Hertugen af Augustenborg havde holdt sit S\u00f8lvbryllup, mellem de flere Danske, man h\u00e6drede med Indbydelse, var ogsaa jeg; der havde imidlertid da tydeligt viist sig en Gj\u00e6ring, en Sp\u00e6nding, der stillede det hertugelige Huus i en Slags vaklende Stilling til dansk Interesse; uagtet min hele Virken laae og er udenfor det politiske Liv, vilde jeg dog helst udgaae at v\u00e6re Vidne til mulige Ord eller Yttringer, der kunde komme i Collision med min Danskhed, det laae mig ogsaa beqvemmere paa min Reise-Udflugt senere at tage over Gravensteen og udtale min Tak for den venlige naadige Indbydelse, end at reise hen, atter tilbage og senere ud igjen. Jeg kom saaledes nu for f\u00f8rste Gang til det smukt beliggende Jagtslot Gravensteen, og blev som tidligere naadigt og hjerteligt modtagen, Intet m\u00e6rkede jeg, der kunde st\u00f8de dansk Sind og Hjerte; at de om Aftenen mellem andre Sange istemte \u00bbSchleswig-Holstein meerumschlungen\u00ab, antog jeg betydningsl\u00f8st; i Familielivet taltes kun Dansk, og der udtaltes og fremh\u00e6vedes for mig, hvor dansk just Hertugen var, hvilken Uret Kj\u00f8benhavnerne i deres feilagtige Dom gjorde ham. Mindst anede jeg da, hvor snart Uveiret vilde bryde l\u00f8s. \u2013 Jeg blev her hele fjorten Dage, det var, som om disse vare en Forberedelse paa al den Lykke og Velsignelse, der skulde m\u00f8de mig, naar jeg kom til Tydskland. Egnen ved Flensborg Fjord er un\u00e6gtelig en af de meest maleriske i det Slesvigske; her er store Skove, bjergagtige H\u00f8ider og altid Afvexling med den bugtede Fjord og de mange stille Ferskvands-S\u00f8er. Selv Efteraarets sv\u00e6vende Taager gav Landskabet noget end mere malerisk, noget fremmed for \u00d8boeren, der kun i mindre Maalestok seer hos sig en saadan Natur. Der var smukt ude, der var velsignet inde; og her i festlig og fyrstelig Overfl\u00f8dighed blev til et af Eventyrerne, der skildrer Savn og N\u00f8d, \u00bbden lille Pige med Svovlstikkerne\u00ab. Udgiveren af en dansk Folkekalender sendte mig tre forskjellige Tr\u00e6snit og bad mig om jeg til eet af disse vilde skrive ham en lille Historie, og jeg valgte Billedet med den fattige lille Pige, der sidder med Svovlstikkerne i Forkl\u00e6det og holder et Bundt i Haanden.<\/p>\n

Med Indbydelsen til oftere at vende tilbage til Gravensteen og Augustenborg forlod jeg et Sted, hvor jeg havde nydt lykkelige Dage; en tung, blodig Tid skulde gaae op herover; jeg har ikke havt Hjerte til at see disse Egne igjen \u2013 de sidste Toner, klang for mig derfra, vare \u00bbLotte ist todt!\u00ab \u2013 Prindsesserne af Augustenborg spillede den i ungdommelig Munterhed, Erindringen om hiin Tid og dens Efterklang er et smerteligt Echo \u2013 \u00bbtodt! -todt\u00ab \u2013 Men igjen til Reisen.<\/p>\n

Til de gamle Venner i Hamborg, der bes\u00f8gtes, sluttede sig en ny, det var Maleren, den geniale Speckter; han overraskede mig med sine kj\u00e6kke, herlige Tegninger til mine Eventyr, han havde alt en heel Samling, og de ere senere komne i een af de tydske og i en engelsk Udgave; disse ere un\u00e6gtelig de genialeste Billeder til Eventyrene. Det samme kj\u00e6kke Naturfriske, der aabenbarer sig i hvert af hans Arbeider og gj\u00f8r det til et lille Kunstv\u00e6rk, udtaler sig i hele hans Personlighed. Han var da ikke gift, men Familiehjemmet, han var i, syntes mig et patriarchalsk Hjem; her var en gammel, hjertelig Fader, og begavede S\u00f8stre, som med hele deres Sj\u00e6l elskede Broderen. Speckter syntes opfyldt af mine Eventyr og gjennem disse at v\u00e6re mig inderlig god. Fuld af Liv og Sp\u00f8g gik han en Aften med mig, jeg vilde i Theatret, og der var neppe meer end et Qvarteerstid til, at Forestillingen skulde begynde, vi kom forbi et rigt Huus. \u00bbDer maae vi f\u00f8rst op, kj\u00e6re Ven\u00ab, sagde han, \u00bbder boer en rig Familie, Venner af mig, Venner af Deres Eventyr; B\u00f8rnene vilde blive lykkelige\u00ab \u2013 \u00bbMen Forestillingen begynder i Theatret\u00ab sagde jeg. \u00bbKun to Minutter!\u00ab svarede han og trak mig ind i Huset, n\u00e6vnede mit Navn, B\u00f8rnekredsen flokkede sig om mig. \u00bbOg nu fort\u00e6eller De et Eventyr, kun et eneste!\u00ab Jeg fortalte eet og skyndte mig afsted for endnu betids at naae Theatret. \u00bbDet var et underligt Bes\u00f8g!\u00ab sagde jeg. \u00bbFortr\u00e6ffeligt!\u00ab jublede han, \u00bbganske udm\u00e6rket. B\u00f8rnene ere opfyldte af Andersen og hans Eventyr, pludseligt staaer han midt i Kredsen, fort\u00e6ller selv eet og \u2013 er borte, forsvunden! det er for de Smaa som et Eventyr selv! det vil just blive levende i deres Erindring!\u00ab<\/p>\n

I Oldenborg, Storhertugd\u00f8mmet, ventede mig min egen lille Stue, hvor Alt var gjort hjemligt og hyggeligt for mig. Den tidligere n\u00e6vnte Minister von Eisendecher og hans aandfulde Kone, hvem jeg blandt alle Vennerne i Udlandet kunde regne blandt de meest deeltagende, ventede mig, hos dem havde jeg lovet at blive en fjorten Dage, men Opholdet her drog endnu lidt l\u00e6ngere ud. Et Huus, hvori alle de bedste og meest Aandfulde i en Stad m\u00f8des, bliver altid et behageligt Opholdssted, og et saadant fandt jeg her. I den lille Stad er en stor Selskabelighed, og Theatret, hvor der da hverken gaves Opera eller Ballet, h\u00f8rte idetmindste dengang til de allerfortr\u00e6ffeligste i Tydskland. Gall var da Theaterintendant, hans Dygtighed er noksom bekjendt, og af en stor og heldig Indflydelse viste sig Digteren Julius Mosens Kaldelse til Medvirken. Mosen, der for endeel ligner Alexander Dumas, har et noget afrikansk Ansigt med brune, funklende \u00d8ine, var, uagtet hans legemlige Liden, Liv og Aand; snart forstode vi hinanden og m\u00f8dtes tidt. Ham skylder jeg, at jeg fik eet af Tydsklands classiske Stykker at see: Lessings Nathan der Weise, hvis Titelrolle udf\u00f8rtes af Kaiser, en ligesaa t\u00e6nkende og fortr\u00e6ffelig Skuespiller, som Forel\u00e6ser.<\/p>\n

Ogsaa Mayer, der saa interessant har skrevet om \u00bbNeapel and die Neapolitaner\u00ab traf jeg her atter; han gjorde sig bekjendt med mine \u00f8vrige paa Tydsk udkomne Skrifter og skrev Aaret efter i: \u00bbJahrb\u00fccher der Gegenwart\u00ab, September og October Hefterne, en udf\u00f8rlig gjennemgaaende Artikel: \u00bbAndersen und seine Werke\u00ab, der aander Kj\u00e6rlighed, og viser Indsigt og T\u00e6nkning ved det L\u00e6ste; det Hele t\u00f8r vistnok kaldes en Roes for dansk Literatur, som det var af en stor Betydning for mig, men det syntes ikke, at Nogen her hjemme har lagt M\u00e6rke til dette ellers meget l\u00e6ste Skrift; aldrig er Anmeldelsen bleven n\u00e6vnet, og jeg skulde troe, alene for Sammenligningen der mellem Heine, der havde den h\u00f8ieste Erkjendelse, og mig, der kun havde den i ringe Grad, den kunde her have v\u00e6ret n\u00e6vnet, som paafaldende, og saaledes har det vist ogsaa klinget for L\u00e6seren her om Heine og Andersen, at n\u00e6vne de To sammen, men det var nu Tilf\u00e6ldet: \u00bbBeide Dichter haben ein Verh\u00e4ltniss zur deutschen Romantik; aber Heine steckt aus der Romantik, in deren Kranz er in guten Stunden mit den sch\u00f6nsten Bl\u00fcthen geflochten, in der Prosa des Witzes herab; Andersen dagegen niimt den substantiellen Inhalt, den die neueste Schule im Gegensatze zu der selbsts\u00fcchtigen Romantik fordert, in die beiden Dichtungsarten, die er vorzugsweise kultivirt, in die Romane und das M\u00e4rchers, auf, ohne jedoch die kranke Seite dieser Schule: das philosophische Construiren und den politischen Tendenz zu adoptiren; er weiss nicht von Hegel, will auch nichts von ihm wissen, weil die graue Theorie seiner kindlichen, \u00e4chten Dichternatur widerstrebt; \u2013 – \u00ab<\/p>\n

Capelmesteren Pott og min Landsmand, Maleren Jerndorf, h\u00f8rte til mine tidligere Venner, liver Dag knyttedes i\u00f8vrigt nye Bekjendtskaber; ved Ministeren v. Eisendecher, i hvis Kreds jeg havde mit Hjem, aabnedes mig alle Huse; Storhertugen modtog med Deeltagelse og Naade, alt Dagen efter min Ankomst blev jeg indbudt her til Hofconcert og senere flere Gange til Taffels.<\/p>\n

I v. Eisendechers Huus og hos Geheimeraad Beaulieus havde jeg et Par Gange l\u00e6st paa Tydsk mine Eventyr, og idet jeg lagde min danske Sj\u00e6l i Udtrykket, og ved Eventyret den bl\u00f8de Udtale i min Mund maaskee bidrog til at forh\u00f8ie det Naive, som idetmindste er s\u00f8gt at gjengives i Overs\u00e6ttelserne, fandt man en s\u00e6regen Interesse i at h\u00f8re mig selv foredrage disse. For Storhertugen, i en udvalgt Kreds, men dog den st\u00f8rste, jeg endnu ude havde l\u00e6st for, gav jeg, som eengang tidligere ved Hoffet i Weimar, i et fremmed Sprog mine Eventyr; og overalt siden hos Vennerne i Tydskland vovede jeg det oftere og altid f\u00f8lte man, t\u00f8r jeg troe, Interesse ved at h\u00f8re mig selv foredrage disse smaa Historier. Den fremmede Udtale kan bedst tillades ved L\u00e6sningen af et Eventyr, det Fremmede gr\u00e6ndser her tit det Barnlige, der giver Forel\u00e6sningen en for denne Digtning naturlig Colorit. Jeg saae overalt de betydeligste M\u00e6nd, de mest aandfulde Qvinder med Interesse f\u00f8lge mig.<\/p>\n

Anmelderen i \u00bbahrb\u00fccher der Gegenwart\u00ab siger:<\/p>\n

\u00bbMan hat Andersen Eitelkeit vorgeworfen, weil er nicht m\u00fcde wird dieselben M\u00e4rchen immer weider vorzulesen und von seinen Poesien zu sprechen. Allein gutm\u00fcthig, wie er ist, mag er einerseits den vielfachen Bitten, die allerw\u00e4rts an ihn ergehen, selbst auf Gefahr grosser Erm\u00fcndung nicht entgegen \u00bbsein; ein M\u00e4rchen erz\u00e4hlen oder lesen ist ja ein so Kleines und Leichtes; wie ein artiges Lied immer wieder zu singen wird, will ein M\u00e4rchen immer wieder erz\u00e4hlt sein und kommt erst eins an die Reihe, so folgen leicht noch ein Paar nach. \u00bbAndererseits h\u00f6ren andere Dichter sick auch gern lesen, zumal wenn sie, wie Andersen, gut fortragen und Beifall finden; dichleibige Manuscripte finden aber nicht leicht ein so williges Publicum. Auch andere Dichter reden sehr gern von ihren Werken, und f\u00fcr Alles, was ausser ihrem Kreise liegt, nur wenig Sinn zeigend, kehren sic gern im Gespr\u00e4ch zu ihrem ich z\u00fcr\u00fcck; sie sind nur kl\u00fcger und wissen besser den Schein der Eitelkeit zu meiden.\u00ab<\/p>\n

Jeg var endnu i Oldenborg, og det var allerede blevet Vinter. Engene der stode under Vand og dannede store S\u00f8er om Staden, har tyk Iis Sk\u00f8iteloberne fl\u00f8i hen over den, og jeg var som voxet fast tit den kj\u00e6re Stad Oldenborg hos de gjestfrie Venner, Dage og Aftener glede saa hurtigt hen i aandfuldt Selskabsliv, ved L\u00e6sning, Musik, Skuespil og Samtaler; en lille Anecdote, vist ikke f\u00f8r optegnet, jeg h\u00f8rte her og som r\u00f8rte mig og knytter sig tit den ulykkelige danske Dronning Caroline Mathildes Historie, maa jeg vedl\u00e6gge disse Blade. En \u00e6ldre Dame ved Storhertugens Hof fortalte, at hendes Fader havde v\u00e6ret med i Ambassaden, der fra England afhentede Caroline Mathilde, Christian den Syvendes Dronning; ombord paa Skibet fik de i Nords\u00f8en en Storm; det danske og engelske Flag, der forenet i eet vaiende paa Skibet, blev ved et Vindst\u00f8d revet af Stangen og flenget i to Stykker, hvert Flag for sig; det var som et ondt Varsel, og Taarerne kom Caroline Mathilde i \u00d8inene, men saa greb hun i Hast de adskilte Stykker, fik Naal og Traad og satte sig ned paa D\u00e6kket, medens S\u00f8en spr\u00f8jtede derop, og selv syede hun Flagene sammen til eet.<\/p>\n

Et Tr\u00e6k af Mosens lille S\u00f8n r\u00f8rte mig; han havde med stor Opm\u00e6rksomhed h\u00f8rt mig l\u00e6se et Eventyr, og derfor da jeg Dagen for min Afreise kom at sige Levvel, og Moderen sagde, at han skulde give mig Haanden: \u00bbder gaae maaske mange Tider f\u00f8r Du seer ham igjen!\u00ab brast Drengen i Graad, og om Aftenen da Mosen kom i Theatret til mig, sagde han: \u00bbmin lille Erik eier to Tinsoldater, han har givet mig den ene til Dem at tage med paa Reisen\u00ab og den fulgte med; i Historien om \u00bbdet gamle Huus\u00ab har jeg t\u00e6nkt paa lille Eriks Tinsoldat. Mosen skrev tit mig, foran i sin \u00bbJohan af \u00d8sterrig:\u00ab<\/p>\n

Kam ein Vogel einst her\u00fcber,
\nVon der Nordsee w\u00fcsten Strand,
\nSingend zog er mir vor\u00fcber,
\nM\u00e4rchen singen durch das Land;
\nFahre wohl! bring deine Lieder
\nUnd dein Herz den Freunden wieder.<\/p>\n

Afreisen kunde nu ikke laongere uds\u00e6ttes, Julen n\u00e6rmede sig og denne vilde jeg i Aar tilbringe i Berlin; men hvad er Afstanden i var Tid, fra Hannover til Berlin gik jo Dampvognen i een Dag! Jeg maatte afsted fra Oldenborg, fra alle Kj\u00e6re der.<\/p>\n

Da jeg forrige Gang var i Berlin, blev jeg, som Forfatter til \u00bbImprovisatoren\u00ab, indbudt i \u00bbdet italienske Selskab\u00ab, hvor kun de, som havde v\u00e6ret i Italien, kunde faae Adgang, her saae jeg f\u00f8rste Gang Rauch, der ved sin kraftige, mandige Skikkelse og sit s\u00f8lvhvide Haar ligner noget Thorvaldsen, dengang blev jeg ikke forestillet ham, og jeg vovede ikke selv at presenters mig; heller ikke i hans Atelier, hvilket jeg som andre Fremmede bes\u00f8gte, fik jeg talt med ham; men da han, i Selskab med Museets Directeur, Olfers, gjestede Kj\u00f8benhavn, m\u00f8dtes vi der i den Preussiske Gesandts Huus og l\u00e6rte at kjende hinanden; nu altsaa i Berlin gik jeg strax til ham, han havde siden vort M\u00f8de<\/p>\n

l\u00e6st de fleste af mine Skrifter og var is\u00e6r opfyldt af mine Eventyr; han trykkede mig i sine Arme, udtalte en altfor h\u00f8i Roes over mig som Digter, men \u00e6rligt meent, t\u00f8r jeg troe; et saadant \u00d8iebliks Vurdering eller Overvurdering hos Geniet udsletter mange m\u00f8rke Skygger i Sindet. Af Rauch fik jeg mit f\u00f8rste Velkommen i Berlin, han sagde mig, hvilken stor Kreds af Venner jeg havde i Preussens Hovedstad, og jeg maatte snart erkjende Sandheden; det var de \u00e6dleste i Sindet, som de f\u00f8rste af Rang i Kunst og Videnskab, der kom mig im\u00f8de: Alexander Humboldt, Fyrst Radziwil, Savigny og saa mange Uforglemmelige. Alt forrige Gang jeg var her, havde jeg s\u00f8gt Br\u00f8drene Grimm, men var dengang ikke kommet vidt med Bekjendtskab; jeg havde da intet Anbefalingsbrev bragt med, idet man sagde mig, og jeg selv troede det, at kjendte Nogen mig i Berlin, saa maatte det v\u00e6re Brodrene Grimm; jeg ops\u00f8gte deres Bop\u00e6l; en Tjenestepige spurgte mig, hvem af de To jeg vilde tale med. \u00bbDen, som har skrevet meest!,\u00ab sagde jeg, idet jeg dengang var uvidende om, hvem af dem der havde v\u00e6ret meest virksom ved Udgivelsen af Folke-Eventyrene. \u00bbJacob er den L\u00e6rdeste!\u00ab sagde Pigen; \u00bbja, saa f\u00f8r mig til ham!\u00ab \u2013 Jeg kom ind i Stuen; og Jacob Grimm med det kloge, characteristiske Ansigt stod for mig.<\/p>\n

\u00bbJeg kommer til Dem uden Anbefalingsbrev, idet jeg haaber, at mit Navn er Dem ikke ganske fremmed!\u00ab \u00bbHvem er De?\u00ab spurgte han. Jeg sagde det, og Jacob Grimm sagde halv forlegen: \u00bbJeg veed ikke, at jeg har h\u00f8rt Deres Navn. Hvad har De skrevet?\u00ab Nu blev jeg forlegen, n\u00e6vnede mine Eventyr. \u00bbJeg kjender dem ikke\u00ab sagde han; \u00bbmen siig mig et andet af Deres Skrifter, saa har jeg vist h\u00f8rt det n\u00e6vne!\u00ab Jeg n\u00e6vnede \u00bbImprovisatoren,\u00ab og endnu et Par af mine B\u00f8ger, han rystede med Hovedet, jeg f\u00f8lte mig ganske ilde ved det. \u00bbHvad maa De troe om mig!\u00ab begyndte jeg, \u00bbsaaledes, som vildfremmed at komme ind til Dem, saaledes selv at regne op, hvad jeg har skrevet! \u2013 men De maa kjende mig! jeg veed en dansk Samling Eventyr af alle Nationer, udgivet af Molbech og dediceret Dem, i den staar i det mindste eet Eventyr af mig!\u00ab<\/p>\n

Godmodig, men forlegen, som jeg selv var det, sagde han: \u00bbJa, den Bog har jeg ikke l\u00e6st! Men det gl\u00e6der mig at kjende Dem; maa jeg f\u00f8re Dem til min Broder Wilhelm!\u00ab \u00bbNei, Tak!\u00ab sagde jeg og \u00f8nskede bare at komme bort, det var gaaet mig galt nok hos den ene Broder, saa jeg ikke havde Lyst at pr\u00f8ve det samme hos den anden; jeg trykkede hans Haand og skyndte mig afsted; nogle Uger efter i Kj\u00f8benhavn, idet jeg der netop pakkede ind i min Koffert for at reise til Provindserne, traadte Jacob Grimm i Reisekl\u00e6der ind til mig, han var kommen til Kj\u00f8benhavn, netop stegen i Land og paa Veien til Hotellet, da han kom forbi min Bop\u00e6l, var han strax gaaet op til mig, for: \u00bbnu kjendte han mig!\u00ab sagde han; hjerteligt trykkede han min Haand og saae mildt paa mig med sin) kloge \u00d8ine; Postkarlen, der skulde hente mit T\u00f8i, traadte i de samme ind, jeg havde kun faa Minutter, og Sammentr\u00e6ffet Kj\u00f8benhavn blev saaledes lige saa kort, som det i Berlin; men nu kjendte vi hinanden, nu vare vi gamle Bekjendte, der atter m\u00f8dtes.<\/p>\n

Jacob Grimm er een af de Personligheder, man maa elske og slutte sig til; ogsaa hans Broder l\u00e6rte jeg nu at kjende og skatte. En Aften hos Grevinde Bismark-Bohlen l\u00e6ste jeg eet al mine Eventyr; i Kredsen her lyttede Een is\u00e6r med synlig Deeltagelse, udtalte sig klogt og eiendommeligt, det var Wilhelm Grimm. \u00bbJeg havde dog nok kjendt Dem, dersom De var kommen ind til mig, sidst De var her! \u00ab sagde han.<\/p>\n

Senere samledes jeg n\u00e6sten daglig med begge disse to begavede, elskv\u00e6rdige Br\u00f8dre; de Kredse, i hvilke jeg kom, syntes ogsaa at v\u00e6re deres, og det var mig en Lyst og en Gl\u00e6de, at de lyttede til mine Eventyr, at de med Deeltagelse fulgte mig, de, hvis Navne ville evigt staae, saal\u00e6nge \u00bbtydske Folke-Eventyr\u00ab l\u00e6ses. \u2013 Det havde under mit forrige Ophold i Berlin forstemt mig, at Grimm slet ikke kjendte mig, og naar derfor den Tid Nogen st\u00e6rkt udtalte, hvor kjendt og vel optagen jeg var i Berlin, rystede jeg med Hovedet og gav min Tvivl med de Ord: \u00bbGrimm kjendte mig aldeles ikke!\u00ab \u2013 Nu var det opnaaet!<\/p>\n

Tieck var syg, kunde Ingen see hos sig, sagde man, men da han fik mit Kort, sendte han mig strax Brev og ordnede et Lille Festmaaltid, hans Broder, Billedhuggeren Tieck, Historikeren Raumer saint Steffens Enke og Datter vare med mig de eneste Gjester. Det var sidste Gang, vi samledes; et Par glade, levende Timer fl\u00f8i; aldrig glemmer jeg siden den Musik, der laae i hans Tale, den Inderlighed, der straalede ud af hans kloge \u00d8ine, hvis Ild ikke ved Alderen slukkedes, men vandt i Glands. \u2013 \u00bbAlferne\u00ab, et af de skj\u00f8nneste Eventyr, der er digtet i vor Tid, formaaer, om Tieck ikke havde skrevet Andet, at b\u00e6re hans Navn til Ud\u00f8deligheden. \u2013 Som Eventyrfort\u00e6ller b\u00f8iede jeg mig for ham, den \u00c6ldre, Mester, han, som var den f\u00f8rste tydske Digter, for mange Aar tilbage, der f\u00f8rst trykkede mig til sit Bryst, som var det en Indvielse af, at vi skulde vandre de samme Veie.<\/p>\n

De \u00e6ldre Venner maatte alle bes\u00f8ges, Antallet af de nye voxte hver Dag, Indbydelser fulgte; der h\u00f8rer ordentligt legemlige Kr\u00e6fter til at udholde saa megen Velvillie! Henved tre Uger blev jeg i Berlin, og Tiden syntes ligesom at flyve. hurtigere ved hver Dag, der gik, men jeg overanstrengedes, jeg var tilsidst legemlig og aandelig tr\u00e6t! Jeg kunde kun vente Ro og Hvile ved igjen at komme paa Jernhanen, idet jeg, fl\u00f8i gjennem Landene.-<\/p>\n

Og dog midt i denne Suus og Tummel, i alt dette Overmaal af Godhed og Interesse for at gj\u00f8re mig mit Ophold her be. hageligt, stod een Aften tom, ubesat, een Aften, hvor jeg pludseligt f\u00f8lte Eensomheden i sin trykkende Skikkelse. Det var Juleaften. Netop den Aften, jeg med Barnets Sind saae i Festglands, hvor det h\u00f8rer til, at jeg maa see Juletraeet, gl\u00e6de mig over B\u00f8rnenes Gl\u00e6de, see de \u00e6ldre blive B\u00f8rn igjen. \u2013 Netop denne Aften, som jeg siden h\u00f8rte af de Mange, der gjestfrit og gjerne saae mig, Enhver troede, at jeg forl\u00e6ngst havde taget Indbydelse, hvor jeg heist vilde v\u00e6re, sad jeg ganske alene i min Stue i Hotellet og t\u00e6nkte paa Hjemmet i Kj\u00f8benhavn. Jenny Lind var i Berlin, Meyerbeer havde, som han tidligere udtalte for mig, sat igjennem, at hun var optraadt her, hyldet og beundret lod overalt hendes Roes, ikke blot Kunstnerindens, men Qvindens, begge i een forenet vakte en Begeistring, en Enthusiasme, saa Theatret formeligt bestormedes, naar hun sang. I alle Byer, paa alle Steder, hvor jeg kom, taltes om hende, dog denne Tale beh\u00f8vedes ikke, hun var dybt i min Tanks, og det havde hende v\u00e6ret min deiligste Phantasie, at t\u00e6nke mig Juleaften tilbragt hos hende, jeg var forvisset om, at var jeg paa den Tid i Berlin, skulde jeg denne Festaften v\u00e6re i hendes Selskab. Det var mig en saadan fix Overbeviisning, at jeg afslog alle Indbydelser af Vennerne i Berlin, og da saa Aftcnen kom, \u2013 var jeg ikke indbudt af Jenny Lind, og sad ganske eensom i Hotellet, f\u00f8lte mig saa forladt, aabnede Vinduet, saae op i Stjernehimlen, den var mit juletr\u00e6; jeg var saa bl\u00f8d i Sindet, Andre vii maaskee kalde det sentimental, de kjende Navnet, jeg kjender Stemningen. Morgenen derpaa var jeg \u00e6rgerlig, barnagtig \u00e6rgerlig over min spildte Juleaften, og jeg sagde Jenny Lind, hvor trist jeg havde tilbragt den. \u00bbJeg troede, De var hos Prindser og Prindsesser!\u00ab sagde hun; da fortalte jeg hende, at jeg havde afslaaet alle Indbydelser for at v\u00e6re hos hende, og at det havde jeg gl\u00e6det mig til i lang, lang Tid, ja derfor var jeg netop i Julen kommet til Berlin.<\/p>\n

\u00bbKind!\u00ab sagde hun smilende, str\u00f8g sin Haand hen over min Pande, loe af mig og sagde, \u00bbdet faldt mig aldrig ind, jeg var desuden buden ud, men nu maae vi gj\u00f8re Juleaften om, nu skal jeg lade Tr\u00e6et t\u00e6nde for Barnet! Nytaarsaften staaer Juletr\u00e6et hos mig!\u00ab Og netop Aarets sidste Aften stod for mig alene hos hende et lille Tr\u00e6e med Lys og Stads; Jenny Lind, hendes Ledsagerinde og jeg vare hele Kredsen. Vi tre B\u00f8rn fra Norden vare samlede Sylvester-Aften. Jeg var Barnet, for hvem Juletr\u00e6et var t\u00e6ndt; det var som B\u00f8rns Legen \u00bbkomme Fremmede\u00ab, vi fik alle Anretninger som ved stort Selskab, Thee, Iis og endelig Aftens-Bord; Jenny Lind gav en stor Arie og et Par svenske Sange, det var en ganske festlig Soir\u00e9e, og jeg fik alle juletr\u00e6ets For\u00e6ringer. Vor stille festlige Aften rygtedes og blev omtalt i Avisen, de to B\u00f8rn fra Norden, Jenny Lind og Andersen, begge under Juletr\u00e6et, stod der omtrent.<\/p>\n

En lille Historie, et Bidrag til hendes Triumph, blev jeg indviet i. En Morgenstund saae jeg fra mit Vindue, \u00bbUnter den Linden, stod, halv skjult af Tr\u00e6et n\u00e6rmest Huset, en Mand, noget fattigt kl\u00e6dt, han tog en Kam op af Lommen, satte sit Haar, glattede Halsdugen og b\u00f8rstede Kjolen med Haanden. Jeg kjender den undseelige Armod, der trykkes af de fattige Kl\u00e6der; min Interesses var alt vakt for ham. Et \u00d8ieblik efter bankede det paa min D\u00f8r, og samme Mand traadte ind til mig; det var Naturdigteren B \u2013 , der kun er en fattig Skr\u00e6dder, men et \u00e6gte poetisk Gemyt, Rellstab, Kletke og flere Forfattere i Berlin havde i Bladene h\u00e6derligt omtalt ham, sagt, at der i hans Digte var noget Sundt og religi\u00f8st Inderligt. Han havde l\u00e6st, at jeg var i Berlin og kom derfor at bes\u00f8ge mig. Vi sad i Sophaen sammen, og han udtalte en saa elskv\u00e6rdig N\u00f8isombed, et saa uford\u00e6rvet godt Gemyt, at det gjorde mig ondt, at jeg ikke var rig, for ret at kunde gj\u00f8re Noget for ham. At han i al sin N\u00f8isombed var tr\u00e6ngende, saae jeg, Penge skulde han have, men det Lidet, jeg kunde give, skammede jeg mig ved at byde ham, det maatte idetmindste derfor komme under en modtagelig Form. Jeg spurgte ham, om jeg turde indbyde ham til at h\u00f8re Jenny Lind.<\/p>\n

\u00bbJeg har h\u00f8rt hende! \u00ab sagde han med et Smiil. \u00bbJa, jeg havde jo ikke Penge til at kj\u00f8be Billet, men saa gik jeg hen til Formanden for Statisterne og spurgte om jeg ikke en Aften kunde blive Statist i \u00bbNorma\u00ab, og man antog mig; jeg blev kl\u00e6dt som romersk Kriger, fik et stort Sv\u00e6rd ved Siden og kom ind paa Theatret, h\u00f8rte hende bedre end Alle andre, jeg stod t\u00e6t ved hende, ak, hvor hun sang! hvor spillede hun! jeg kunde ikke lade v\u00e6re, jeg maatte gr\u00e6de derved, men det maatte man ikke, Formanden forb\u00f8d det, han blev vred og vilde ikke oftere lade mig komme med, thi man t\u00f8r ikke gr\u00e6de paa Theatret.\u00ab<\/p>\n

Jenny Lind f\u00f8rte mig til Madam Birch-Pfeiffer. \u00bbHun har l\u00e6rt mig Tydsk\u00ab, sagde hun, \u00bbhun er mig som en god Moder! De skal l\u00e6re at kjende hende!\u00ab jeg gl\u00e6dede mig dertil. Paa Gaden satte vi os op i en Droschke, den verdensber\u00f8mte Jenny Lind i en Droschke, vil Enkelte sige som det blev sagt i Kj\u00f8benhavn, da man engang m\u00f8dte hende saaledes kj\u00f8rende med en \u00e6ldre Veninde; \u00bbdet er upassende for Jenny Lind at kj\u00f8re i Droschke, det Ene maa dog svare til det Andet! \u00ab Hvor underligt tidt Begrebet om det Passende fremstiller sig, saadanne Hverdagslivets Smaaligheder falde aldrig den sande Storhed ind. \u2013 Thorvaldsen sagde engang paa Nysoe, da jeg derfra vilde tag, ind til Byen med Dagvognen: \u00bbjeg tager med Dem!\u00ab og nu l\u00f8d: \u00bbdet passer sig ikke, Thorvaldsen med Dagvogn!\u00ab \u2013 \u00bbMen Andersen kj\u00f8rer jo ind med den!\u00ab sagde han uskyldig i sin Tanke; \u00bbdet er noget Andet!\u00ab maatte jeg sige ham, Thorvaldsen med Dagvogn, det vilde forarge, det havde det allerede, at Jenny Lind sad i en Droschke; dog nu i Berlin kj\u00f8rte hun med mig i en saadan, som vi tog paa Gaden, og kom til Madam Birch-Pfeiffer. Jeg vidste om denne Kunstnerindes Dygtighed som Skuespillerinde, kjendte hendes n\u00e6sten Scribeske Talent til at gjengive i dramatisk Form, hvad der er voxet frem paa Romanens Grund, vidste den Haardhed, Critiken havde n\u00e6sten altid Duet mod den h\u00f8itbegavede Kone, det forekom mig ogsaa i det f\u00f8rste \u00d8ieblik, som om dette \u2013 og ganske naturlig \u2013 havde givet hende et lille Bitterheds-Smiil, jeg fornam det i hendes Hilsen. -\u00bbJeg har endnu ikke l\u00e6st Deres B\u00f8ger, men jeg veed, Critiken er altid Dem saare gunstig! det kan jeg ikke gl\u00e6de mig ved!\u00ab<\/p>\n

\u00bbHan er mig som en god Broder!\u00ab sagde Jenny Lind, og lagde min Haand i hendes, og Madam Brinch-Pfeiffer bad mig hjertelig og \u00e6rlig velkommen, hun var Liv og Lune; da jeg n\u00e6ste Gang kom til hende, sad hun midt i L\u00e6sningen af \u00bbImprovisatoren\u00ab, og jeg f\u00f8lte, at jeg havde een Veninde mere.<\/p>\n

Under mit Bes\u00f8g i Berlin n\u00f8d jeg den Lykke flere Gange at modtages af Prindsessen af Preussen, S\u00f8ster til den nuregjerende Storhertug af Weimar, hun boede saa hyggeligt og dog som i et Fee-Palads; den blomstrende Vinterhave, hvor Kilden pladskede mellem Mosset foran Statuens Fod, f\u00f8rte ind til V\u00e6relserne, hvor de venlige B\u00f8rn og den aand- og hjertefulde Fyrstinde tidt modtog mig. Een Formiddag l\u00e6ste jeg hos hende et Par af mine Eventyr, hendes kongelige Gemal lyttede til, ogsaa Semilassos Forfatter, Fyrst P\u00fcekler-Muskau, var tilstede.<\/p>\n

Et smukt i Fl\u00f8iel indbundet Album, paa hvis f\u00f8rste Blad findes Billedet af den Fl\u00f8i i Palaiet, hvor jeg her havde v\u00e6ret, og med hendes nedskrevne Navn til Erindring, skj\u00e6nkede hun mig ved Afskeden; det er ikke blot det Givne, der har en Betydning, men det er Maaden, det gives paa, som h\u00e6ver dets V\u00e6rd.<\/p>\n

Strax ved min Ankomst til Berlin nod jeg den \u00c6re at blive tilsagt til det kongelige Taffel; jeg fik Plads, ved Siden af Humboldt, hvem jeg kjendte bedst, og ikke blot ved hans aandelige Betydning og hans elskelige jevne V\u00e6sen, men ved hans uendelige Velvillie mod mig, fik endnu mere kj\u00e6r; Kongen modtog mig h\u00f8ist naadig, sagde, at han under sit Ophold i Kj\u00f8benhavn havde spurgt efter mig og h\u00f8rt, at jeg var bortreist; han udtalte en stor Interesse for min Roman: \u00bbKun en Spillemand\u00ab og tilf\u00f8iede, at han, efter at have l\u00e6st denne Bog, altid naar han saae Storken, t\u00e6nkte paa den stakkels Christian; Episoden med Storkens D\u00f8d havde dybt r\u00f8rt ham; ogsaa Dronningen udtalte sig med samme Mildhed og Naade; senere havde jeg den Lykke en Aften at blive indbudt til Slottet i Potsdam, en Aften for mig saa rig og uforglemmelig; her var, med Undtagelse af de to opvartende Hofdamer og Kammerherrer, alene Kongen, Dronningen, Humboldt og jeg; ved samme lille Bord, hvor de sad, fik jeg Plads, netop den samme, sagde Dronningen, hvor Oehlenschl\u00e4ger havde siddet og forel\u00e6st sin Tragedie Dina; jeg l\u00e6ste fire Eventyr: Grantr\u00e6et, den grimme \u00c6lling, Toppen og Bolden og Svinedrengen; Kongen var saa livlig, saa deeltagende, udtalte sig saa klogt og aandfuldt; fortalte ogsaa, hvor smuk han havde fundet den danske Skov-Natur, hvor fortr\u00e6ffelig i Kj\u00f8benhavn Udf\u00f8relsen havde v\u00e6ret af Holbergs \u00bbpolitiske Kandest\u00f8ber\u00ab. Der blev saa gemytligt, saa godt i den kongelige Stue, milde \u00d8ine saae paa mig, jeg f\u00f8lte, man var mig god, ja alt for god! \u2013 Da jeg ud paa Natten kom til mit eget Kammer, var min Tanke saa opfyldt af denne Aften, mit Sind saa bev\u00e6get, at jeg ikke kunde sove; Alt forekom mig eventyrligt; hele Natten klang fra Taarnet Klokkespillet, den liflige Musik sluttede sig til mine Tanker; i Lykke bliver man god og from.<\/p>\n

Endnu et Beviis paa Kongen af Preussens Naade og Godmod mig modtog jeg Aftenen f\u00f8r min Afreise. Jeg erholdt Ridderordenen af den r\u00f8de \u00d8rn, tredie Classe. Sligt H\u00e6derstegn gl\u00e6der Enhver, der faaer det, jeg tilstaaer \u00e6rligt, at jeg i h\u00f8i Grad f\u00f8lte mig glad derved; jeg saae deri et tydeligt Tegn paa den \u00e6dle, oplyste Konges Godhed for mig; mit Hjerte var opfyldt af Taknemlighed. Det var den f\u00f8rste Orden, der tildeeltes mig, og jeg fik den just paa min Velgj\u00f8rer Collins F\u00f8dselsdag, den sjette Januar; denne Dag har nu en dobbelt festlig Betydning for mig. Jeg var usigelig glad og bad: Gud gl\u00e6de det kongelige Sind, der saaledes vilde gl\u00e6de mig.<\/p>\n

I en hjertelig Kreds, meest af unge Venner og Veninder, tilbragtes den sidste Aften, min Skaal blev drukken, et Digt: \u00bb Der M\u00e4rchenk\u00f6nig fremsagt; seent paa Natten kom jeg hjem for i den tidlige Morgen at v\u00e6re paa Jernbanen. \u2013 I Weimar skulde jeg igjen samles med Jenny Lind.<\/p>\n

I \u00bbdas M\u00e4hrchen meines Lebens\u00ab, der blev skrevet og sluttet paa denne Reise, hvor altsaa Indtrykkene vare friske, min F\u00f8lelse endnu st\u00e6rkt vibrerende, siger jeg ved Afreisen herfra, og jeg maa gjentage Ordene: jeg har her fortalt en Deel af de utallige Beviser paa Naade og Godhed mod mig i Berlin og f\u00f8ler mig som Den, der fra en stor Forsamling modtager til et vist \u00d8iemed rige Summer, det bliver en Trang da, at afl\u00e6gge Regnskab for det Modtagne, sige hvad man har faaet; Gud give mig Kraft til at kunne det nu, jeg har modtaget Opmuntringens Sum i saa rig Fylde.<\/p>\n

Efter et D\u00f8gns Reise var jeg alt i Weimar hos den \u00e6dle Arvestorhertug. Den uendelige Naade, jeg under dette mit Ophold daglig modtog af det weimarske storhertugelige Huus, har jeg ikke Ord for at udtale, men hele mit Hjerte er fuldt af Hengivenhed. Ved Hoffesterne, ved det hyggelige Familieliv, l\u00e6rte jeg at skatte det \u00e6dleste Sind mod mig, del var en maanedlang S\u00f8ndagsfest; Beaulieu hyggede om mig med en Broders Sind; uforglemmelig bliver mig de stille Aftentimer hos ham, hvor Vennen udtalte sig for Vennen; den kloge, dygtige Sch\u00f6ll som ogsaa Schober sluttede sig til disse. Den aandsfriske, v\u00e6rdige, gamle Fru von Schwindler, en trofast Veninde af Jean Paul fra hans Ungdomstid, m\u00f8dte mig med Deeltagelse, moderlig Hjertelighed og de kj\u00e6re Ord: at jeg mindede hende om denne store Digter! Hun fortalte saa Meget om ham, der for mig var fremmed og nyt; Jean Paul, eller, som han egentlig hed Friederich Richter, var i de unge Aar saa fattig, at han for at faae Papir til at skrive sit f\u00f8rste V\u00e6rk paa, maatte fortjene Pengene til det ved at afskrive Exemplarer af \u00bbDorfzeitung\u00ab for B\u00f8nderne i Landsbyen, hvor han boede; det var Digteren Gleim, sagde hun, der f\u00f8rst blev opm\u00e6rksom paa ham og skrev til hende om denne unge, begavede Mand, som han havde indbudt til sig og sendt 500 Thaler, som han nok kunde beh\u00f8ve. \u2013 Fru von Schwindler havde levet her i Weimar i dets Glories Dage; ved Hoffet her om Aftenen samledes hun da med Wieland, Herder og Mus\u00e4us; om disse, om Goethe og Schiller i Samlivet her havde hun en Rigdom at fort\u00e6lle. \u2013 Eet af Jean Pauls Breve til hende, for\u00e6rede hun mig og tilf\u00f8iede de Ord:<\/p>\n

\u00bb- Nach der Richtung, welche die Tages-Literatur meistens jetzt in Deutschland genommen hat, erwartete ich kaum auf meinem Lebenswege noch einer so seh\u00f6nen geistigen Verwandtschaft zu begegnen, als die ist, welche Hr. Andersen unbestritten mit Jean Paul hat.\u00ab<\/p>\n

Jenny Lind kom til Weimar, jeg h\u00f8rte hende ved Hofconcert og i Theatret, bes\u00f8gte med hende de Steder, der ved Schiller og Goethe ere blevne hellige; vi stode ved deres Kister, hvorhen Cantsler M\u00fcller havde f\u00f8rt os; den \u00f8sterrigske Digter Rollet, som her f\u00f8rste Gang m\u00f8dte os, skrev siden et smukt Digt herom, der bliver mig et synligt Tegn om denne Time og dette Sted; man l\u00e6gger jo kj\u00e6re og smukke Blomster ind i sine B\u00f8ger, som en saadan l\u00e6gger jeg her hans Vers.<\/p>\n

Weimar am 29. Juni 1846.<\/p>\n

M\u00e4hrchenrose, die Du oftmal
\nmich entz\u00fcckt mit s\u00fcssem Duft,
\nSah Dich rankers um die S\u00e4rge
\nin der Dichterf\u00fcrstengruft!<\/p>\n

Und mit Dir an jedem Sarge
\nin der todtenstillen Hall
\nSah ich eine schmerzentz\u00fcckte,
\ntr\u00e4umerische Nachtigall.<\/p>\n

Und ich freute mich im Stillen,
\nwar in tiefster Brust entz\u00fcckt,
\nDass die dunklen Dichters\u00e4rge
\nsp\u00e4t noch solcher Zauher schm\u00fcckt.<\/p>\n

Und das Duften deiner Rose
\nwogte durch die Todtenhall
\nMit der Wehmuth der in Trauer
\nstummgewordenen Nachtigall.<\/p>\n

I en Aftenkreds hos den aandfulde Froriep m\u00f8dtes jeg f\u00f8rste Gang med Berthold Auerbach, Forfatteren til \u00bbSchwarzw\u00e4lder Dorfgeschichten\u00ab; han opholdt sig just paa den Tid i Weimar. Hans \u00bbDorfgeschichten\u00ab havde i h\u00f8ieste Grad opfyldt mig, jeg betragter dem som det meest Poetiske, det Sundeste og Gl\u00e6deligste, den nyere Literatur har frembragt. Hans Personlighed gjorde det samme velsignede Indtryk paa mig; der er Noget saa aabent, saa klogt og ligefremt i Auerbachs hele Frerntr\u00e6den, han seer ud, n\u00e6sten kunde jeg sige, selv som en \u00bbDorfgeschichte\u00ab, kjernesund paa Sj\u00e6l og Legeme, \u2013 \u00c6rligheden lyser ud af hans \u00d8ine;. vi bleve snart Venner, han var aaben og fortrolig, foreslog mig, om vi skulde sige Du til hinanden, og smilende tilf\u00f8iede han: \u00bbMen De veed, jeg er J\u00f8de!\u00ab \u2013 jeg loe, som om det at h\u00f8re til det \u00c6ldste Folk, eet af de interessanteste, kunde gj\u00f8re nogen Forandring.<\/p>\n

Mit Ophold i Weimar drog bestandig l\u00e6ngere ud, det blev mig n\u00e6sten vanskeligt at rive mig l\u00f8s. Efter Storhertugens F\u00f8dselsdag, efter at have overv\u00e6ret alle Festlighederne, hvortil jeg naadigt blev indbudt, reiste jeg; jeg maatte og vilde v\u00e6re i Rom for Paasken. Endnu engang i den tidligste Morgenstund saae jeg Arvestorhertugen, og med bev\u00e6get Hjerte sagde jeg ham mit Farvel; aldrig vil jeg for Verden glemme den oph\u00f8iede Stilling, hans F\u00f8dsel giver ham, men sige t\u00f8r jeg, som jo den Fattigste t\u00f8r sige om Fyrsten: jeg har ham kj\u00e6r, som dem, der ere mit Hjerte kj\u00e6rest. Gud gl\u00e6de og velsigne ham i hans \u00e6dle Str\u00e6ben! et \u00e6gte Hjerte banker her bag den fyrstelige Stjerne.<\/p>\n

Beaulieu fulgte mig til Jena, og her ventede mig et gjestfrit Huus, der fra Goethes Tid har kj\u00e6re Erindringer; jeg blev et Par Dage hos Boghandler Frommann, hvis geniale, gemytfulde S\u00f8ster, under mit Ophold i Berlin, havde viist mig megen Deeltagelse. Ogsaa Arvestorhertugen saae jeg endnu engang, han kom til Jena, vi m\u00f8dtes til Afsked hos Schillers Svigerinde, Fru von Wolzogen, den aandfulde Forfatterinde til Romanen \u00bbAgnes von Liliene\u00ab.<\/p>\n

Holsteneren Professor Michelsen samlede hos sig i en festlig Aften en stor Skare af min Muses Venner, og i en smuk, hjertelig Toast for mig, udtalte han den danske Literature Betydning i dette \u00d8ieblik, det Sunde og Naturlige, der trivedes i den. Mellem de Indbudne interesserede mig is\u00e6r den ber\u00f8mte Theolog, Professor Hase, Forfatteren til \u00bbJesu Liv\u00ab og \u00bbKirkehistorien\u00ab. Han havde, ved en Aften forud at h\u00f8re mig l\u00e6se et Par af mine Eventyr, fattet stor Godhed for mig; hvad han i Hjertets og Interessens varme \u00d8ieblik, om mine Eventyr, nedskrev paa et Erindringsblad til mig, vidner derom.<\/p>\n

\u00bbWas Schelling, nicht der jetzt in Berlin wohnt, sondern der ein unsterblicher Heros lebt im Reiche der Geistes, einst sagtete: \u00bbDie Natur ist der sichtbare Geist, der Geist, die unsichthare Natur\u00ab, ist mir gestern Abend wieder recht an schaulich geworden \u00fcber Ihren M\u00e4hrchen. Wie die auf der einen Seite so tief hineinlauschen in die Heimlichkeit der Natur, die Sprache der V\u00f6gel verstehen und wissen wie\u2019s einem Tannenbaum odor einem G\u00e4nsebl\u00fcmchen zu Muthe ist, so dass \u00bbAlles um seiner selbst willen da zu sein scheint, und wir sammt unsern Kindern in Freude und Sorge daran Theil nehmen, so ist auf der andern Seite dock alles nur des Geistes Bild und das Menchenherz in seiner Unendlichkeit zittert und schl\u00e4gt durch alles hindurch. Mag dieser Quell aus dem Dichterherzen, das Gott Ihnen verliehen hat, noch eine Weile so erquicklich fortsprudeln, und diese M\u00e4hrchen werden in der Erinnerung der germanischen V\u00f6lker zu Volkssagen werden!\u00ab<\/p>\n

Hvad jeg som Eventyr-Digter har at strwbe efter, ligger i disse sidste Linier! Det var ogsaa Hase og den geniale Improvisator, Professor Wolff i Jena, jeg for en Deel skylder, at en tydsk Udgave af mine Skrifter bragte mig en Indt\u00e6gt. De overraskedes ved at h\u00f8re, at jeg endnu af de mange Overs\u00e6ttelser, der alt fandtes i Tydskland, ikke havde erholdt mindste Honorar, jeg havde v\u00e6ret glad ved, at mine B\u00f8ger fik Overs\u00e6ttere og L\u00e6sere og f\u00f8lt mig Udgiveren forbunden, naar han sendte mig et Par Exemplarer. Hase og Wolff udtalte, at jeg burde og maatte gj\u00f8re lidt indbringende for mig den Plads, mine Skrifter alt indtog i Tydskland, og de viste hertil virksomt Sind; ved min Ankomst til Leipzig fik jeg saaledes et Tilbud fra Berlin, og i Leipzig selv foreslog Brockhaus, ligesom ogsaa H\u00e4rtel og derneest min Landsmand, Boghandler Lorck, at de vilde v\u00e6re Forl\u00e6ggere og eengang for alle, for de alt udkomne Skrifter, give mig et Par hundrede Daler i Honorar; jeg sluttede mig til min Landsmand, og vi have begge havt Gavn og Gl\u00e6de af dette Foretagende. Under mit Ophold i Leipzig blev det bragt i Orden, Reiselivet fik et Par Forretningstimer, Boghandlernes By bragte mig ogsaa sin Bouquet, et Honorar, dog den bragte mig ogsaa mere, jeg samledes igjen med Familien Brockhaus tilbragte lykkelige Timer hos den herlige, geniale Mendelssohn ; jeg h\u00f8rte ham atter og atter spille; hans sj\u00e6lefulde \u00d8ie saae mig ind i Sj\u00e6len, syntes jeg; faa Mennesker havde mere Pr\u00e6get af den indre Flarnme end netop Mendelssohn; en blid, venlig Hustru og deilige B\u00f8rn gjorde hans rige, velindrettede Huus velsignet og godt at v\u00e6re i. Det morede ham at skjemte med mig over Storken og dennes hyppige Fremtr\u00e6den i den i mine Skrifter; i \u00bbkun en Spillemand\u00ab, havde han faaet den kj\u00e6r, gl\u00e6dede sig over den i Eventyrene og derfor skjerntende nikkede han tidt over Bordet: \u00bbfort\u00e6l os nu et Eventyr om Storken!\u00ab \u00bbskriv mig en Sang om Storken!\u00ab der lyste da et Skjelmeri ud af hans kloge, geniale \u00d8ine, noget Barnligt overgivent! Efter min endte Reise m\u00f8dtes vi igjen og da aldrig meer paa Jorden; ogsaa hans Hustru er fulgt ham, de smukke B\u00f8rn, sande Modeller til de raphaelske Drenge ved Dresdner-Madonnaen, ere spredte om i Verden.<\/p>\n

Auerbach, som jeg atter traf her, f\u00f8rte mig i flere behagelige Kredse, jeg m\u00f8dtes med Componisten Kalliwoda, med min dygtige Landsmand Gade, Mendelssohns Yndling, som rundt om i Leipzig var som Barn i Huset. Straks ved min Ankomst til Dresden, ilede jeg hen til den elskv\u00e6rdige, gamle Baronesse Deecken, der altid med moderligt Sind hjertelig tog Deel i min Lykke; det var en jublende, hjertelig Modtagelse; en ikke mindre inderlig fandt jeg hos Maleren Dahl og gjensaae min romerske Ven, Digteren med Ord og Farver, Reineck, som ogsaa nu er mellem mine D\u00f8de: \u00bbSchwanenlied\u00ab var hans sidste Sang; jeg samledes med den geniale Bendemann, hvis \u00bbS\u00f8rgende J\u00f8der\u00ab er en sand Digtning i Farver; Psalmens Ord: \u00bbved Babylons Floder vi s\u00f8rgende sad\u00ab, er her levendegjort for \u00d8iet, v\u00e6rdigt alle Tider. Maleren Grahl malede mit Portrait, et af de smukkest opfattede, og som er givet i Staalstik foran i \u00bbGesammt-Ausgabe\u00ab.<\/p>\n

Blandt \u00e6ldre Venner savnedes een, Graven gjemte ham, det var Digteren Brunnow: \u00bbTroubadourens\u00ab Forfatter. Med Liv og Inderlighed modtog han mig sidst i sin Stue, hvor de smukke Blomster stode, nu vare de plantede paa hans Grav. Det v\u00e6kker en egen F\u00f8lelse, saaledes paa Livets Reise at m\u00f8des een eneste Gang, forstaae hinanden, faae hinanden kj\u00e6r, og da skilles for altid \u2013 indtil Reisen er endt for begge.<\/p>\n

Een for mig h\u00f8ist interessant Aften tilbragte jeg i den kongelige Familie, der med overordenlig Naade modtog mig; ogsaa her syntes at herske det meest lykkelige Familieliv. En Skare elskv\u00e6rdige B\u00f8rn, alle Prinds Johans, vare tilstede, den mindste af Prindsesserne, en lille Pige, som vidste, jeg havde skrevet Histories om \u00bbGrantr\u00e6et\u00ab, begyndte fortrolig sin Tale til mig med \u00bbvi havde ogsaa et Grantr\u00e6 sidste Juul, og det stod her I denne Stue!\u00ab da hun, tidligere end de andre B\u00f8rn, skulde til Sengs, blev fulgt bort og havde sagt god Nat til For\u00e6ldrene og til Kongen og Dronningen, vendte hun sig endnu engang i den halv tillukkede D\u00f8r, hvor kun jeg kunde see hende, nikkede saa venlig, bekendt til mig, kyssede paa Fingeren og gav mig den sidste Hilsen, jeg var hende \u00bbder M\u00e4rchenprinz!\u00ab<\/p>\n

Jeg l\u00e6ste et Par af mine Eventyr, eet af disse, \u00bbHolger Danske\u00ab, f\u00f8rte Conversationen over paa den rige Skat af Sagn, Norden eier; jeg fortalte et Par, fremh\u00e6vede det Eiendommelige i den danske Naturskj\u00f8nhed; hvorledes B\u00f8geskovene saagodtsom i een Nat sprang ud og stod i deres friske Deilighed; de duftende Kl\u00f8vermarker med K\u00e6mpeh\u00f8ie og Bautastene ved det aabne Hav. Heller ikke i dette kongelige Slot f\u00f8rte jeg Tryk af det Ceremonielle; milde, venlige \u00d8ine saae paa mig.<\/p>\n

Min sidste Middag i Dresden tilbragtes hos Ministeren K\u00f6nneritz, hvor jeg paa det Venligste f\u00f8rte mig optagen. Et Par Timer efter sad jeg i Diligencen, der, da Jernhane endnu ikke fandtes fra Dresden til Prag, skulde bringe mig afsted; Venner og Veninder vare paa Posthuset, Fru Serre bragte mig deilige Blomster; \u00bbHerren har stor Familie her!\u00ab sagde Conducteuren, da vi rullede afsted; min Tanke samlede i een Sum alle de Mange, som havde gjort mig Opholdet saa rigt og lykkeligt. Soles skinnede varmt; det var Foraar uden om mig og Foraar inde i Hjertet!<\/p>\n

I Prag havde jeg ingen Bekjendte, et Brev fra Dr. Carus i Dresden aabnede mig gjestfrit Grev Thuns Huus; Arvestorhertugen af Weimar havde givet mig Brev med til Erkehertug Stephan, i hvem jeg fandt en aandfuld og hjertelig Mand. Jeg bes\u00f8gte Hradschin og Wallensteins Palais, men disse Herligheder fortr\u00e6ngtes alle af \u2013 J\u00f8deqvarteret \u2013 det var skr\u00e6kkeligt: her vrimlede med Qvinder, gamle M\u00e6nd og B\u00f8rn, leende, skrigende, handlende, og ved hvert Skridt herinde blev Gaden mere snever, den \u00e6ldgamle Synagoge, i Form af Jerusalems Tempel, ligger der indkneben mellem Husene, Tiden havde lagt et Jordlag op om dens Muur, jeg maatte nogle Trin ned for at tr\u00e6de derind, og her var Loft, Vinduer og V\u00e6gge sorte af R\u00f8g; en Stank af L\u00f8g og f\u00e6le Dunster kom mig im\u00f8de, saa at jeg maatte ud derfra, paa en aaben Plads, det var Kirkegaarden, der l\u00f8fter sig paa Sl\u00e6gter af D\u00f8de; Steen ved Steen med hebraiske Indskrifter staae og ligge chaotisk her under en Skov af Hyldetr\u00e6er, saa pygm\u00e6iske lave, saa sygelige, n\u00e6sten saftl\u00f8se; \u00c6dderkoppens Spind hang som S\u00f8rgeflors Pjalter mellem, de d\u00f8de, sorte Grave.<\/p>\n

Afreisen fra Prag var just paa et interessant Tidspunkt; det Militair, som i en R\u00e6kke af Aar havde ligget her, reiste paa Jernhanen bort for at komme til Polen, hvor Uroligheder vare udbrudte; den hele Stad syntes i Bev\u00e6gelse for at tage Afsked med deres militaire Venner; Gaden ud mod Hanegaarden var opfyldt med Mennesker, det var en heel Besv\u00e6rlighed at tr\u00e6nge, sig derhen, flere tusinde Soldater skulde afsted; endelig satte Toget sig i Bev\u00e6gelse. Det var et storartet Skue at see denne Menneskevrimmel, der opfyldte hele Bjergsiden, den syntes som belagt med et af de rigeste, brogede T\u00e6pper, men V\u00e6vningen var M\u00e6nd, Qvinder og B\u00f8rn; Hoved bev\u00e6gede sig ved Hoved, Hatte og T\u00f8rkl\u00e6der svingedes; en saadan Menneskemasse har<\/p>\n

jeg aldrig overskuet f\u00f8r, det var en storartet Gruppering, Sligt lader sig ikke arrangere paa Scenen eller i sin Udstr\u00e6kning fremstille paa L\u00e6rredet; det var her Masserne, som imponerede, overalt, Mile vidt, langs Jernhanen, saae vi Folk samlede for at see og hilse paa de Bortdragende. Vi fore hele Natten giennem det store B\u00f8hmerland; udenfor alle Byer og St\u00e6der havde store Skarer af Mennesker flokket sig; det var, som om hele Omegnens Folkem\u00e6ngde havde samlet sig; de brune Ansigter, de lasede Kl\u00e6der hos Mange, Fakkelbelysningen og det for mig uf\u00f8rstaaelige b\u00f8hmiske Sprog gav det Hele et eget Pr\u00e6g, og fremad fl\u00f8i vi, gjennem Tunneler og over Viaducter, Vinduerne raslede, Signalpiben L\u00f8d, Damphesten pustede \u2013 jeg heldede mit Hoved mod Vognen og sov under den beskyttende Gud.<\/p>\n

Ved Olm\u00fctz, hvor vi fik nye Vogne, n\u00e6vnede Nogen mit Navn, det var Walther Goethe, vi havde reist sammen den hele Nat uden at vide det. I Wien m\u00f8dtes vi oftere; \u00e6dle Kr\u00e6fter, sands Genie lever i Goethes S\u00f8nnes\u00f8nner, hos Componisten og Digteren, men det er, som om Storheden af deres Bedstefader trykkede dem.<\/p>\n

Liszt var i Wien, han indb\u00f8d mig til sin Concert, til hvilken der var stor Vanskelighed ved at erholde Billet; jeg h\u00f8rte igjen hans Phantasier over Themaer i \u00bbRobert\u00ab, h\u00f8rte ham igjen som en Storm-Aand lege med Str\u00e6ngene. Han er en Tone-Jongleur, der forbauser Plantasien. Ogsaa Ernst var her, hans Concert var f\u00f8rst ansat til en af Dagene efter min Afreise, jeg havde aldrig endnu h\u00f8rt ham, og det var uvist, om vi oftere m\u00f8dtes; ved et Bes\u00f8g hos ham greb han Violinen, og den sang gjennem, Taarer et Menneskehjertes Hemmelighed. Flere Aar efter, hjemme i Danmark, i Krigens f\u00f8rste Aar, bleve vi i Kj\u00f8benhavn Venner. Det var is\u00e6r \u00bbdas M\u00e4rchen meines Lebens\u00ab som drog ham til mig, og L\u00e6sningen af \u00bbBilledbog uden Billeder\u00ab; \u00bbIhre Bilder ohne Buch, so sollen Sie das Werk eigentlich nennen, denn man vergisst dabei ganz, dass es ein Buch ist!\u00ab skrev han en Dag til mig.<\/p>\n

Jeg saae igjen den herlige Grillparzer, var oftere sammen med den gemytlige Castelli, som just i de Dage af Kong Christian den Ottende var udn\u00e6vnt til Ridder af Danebrogen; han var fuld af Gl\u00e6de derover, og bad mig sige mine Landsm\u00e6nd, at hver af dem, der vilde komme til ham, og sige: \u00bbjeg er Dansk!\u00ab skulde paa det Hjerteligste v\u00e6re velkommen. Der er hos Castelli noget saa aabent, saa \u00e6rligt, blandet med en godmodig Humor, man maa holde af ham, han er mig Billedet paa en \u00e6gte Wiener, saaledes, som de Bedste der f\u00f8des og trives; han har ved sine Skrifter skaffet sig en Formue, kj\u00f8bt sig et Landsted; jeg fik af ham, til en Erindring, hans veltrufne Billed, og neden under skrev han f\u00f8lgende lille Vers, der er ham ganske eiendommelig:<\/p>\n

\u00bbDiess Bild soli Dir stets mit liebendem Sehnen
\nVon ferne zurufen des Freundes Gruss,
\nDenn Du, Lieber D\u00e4ne! bist Einer von denen
\nDie man immer achten und lieben muss!\u00ab<\/p>\n

Castelli f\u00f8rte mig til Seidl og Bauernfeld, Ingen af dem er bekjendt i Danmark, uagtet den f\u00f8rste fortjente at v\u00e6re det for sine \u00e6gte og hjertelige Digte, den Sidste for sine gode Lystspil, af hvilke flere burde bringes paa den danske Scene, saaledes Lystspillet: \u00bbB\u00fcrgerlich und Romantisch\u00ab, \u00bbdas Liebesprotokoll\u00ab etc.; f\u00f8lgende lunefulde Linier skrev han i mit Album:<\/p>\n

\u00bbDer Eine treibt\u2019s
\nDer And\u2019re schreibt\u2019s.
\nSo leben wir ein Jeder:
\nDer von der Gans, der von der Feder.\u00ab<\/p>\n

De fleste lysende Stjerner i \u00f8sterrigsk Literatur saae jeg glide mig forbi, som man paa Jernhanen seer Kirketaarne; man kan sige, at man har seet dem, og for at blive i Billedet af Stjerner, kan jeg sige, at i Selskabet Concordia saae jeg den hele Melkevei, her var en Skare af unge Kr\u00e6fter, som voxe, her var M\u00e6nd af Dygtighed og Betydning.<\/p>\n

Hos Grev Szechenyi, der gjestfrit indb\u00f8d mig, m\u00f8dtes jeg med Broderen fra Pesth, hvis \u00e6dle Virksomhed i Ungarn Alle kjende; dette korts Sammentr\u00e6f regner jeg til de interessanteste dengang i Wien; i hele hans Personlighed aabenbarede sig Manden, hans \u00d8ine sagde, at man kunde have Tillid til ham.*)<\/p>\n

*) Stephan, Greve af Szechenyi, Softer af Nationalmus\u00e6et i Ungarn, en af de \u00f8verste Ledere for de hydrauliske Arbeider ved \u00bbEisernethor\u00ab, v\u00e6senlig Grunder af Donau-Skibsfarten. Har skrevet om \u00bbHestev\u00e6senct\u00ab, \u00bbDonau-Skibsfarten\u00ab, \u00bbom det ungarske Academie\u00ab og flere B\u00f8ger, der vise hans Dygtighed, f\u00e6drelandske Sind og Virksomhed; han blev f\u00f8dt i Wien den 21de September 1792.<\/p>\n

Da jeg forlod Dresden, havde hendes Majest\u00e6t Dronningen af Sachsen spurgt mig, om jeg var anbefalet Nogen ved Hoffer i Wien, og da jeg maatte svare: Nei, var Dronningen saa naadig at skrive et Brev og give mig til sin S\u00f8ster, Erkehertuginde Sophie af \u00d8sterrig. Hendes keiserlige H\u00f8ihed lod mig, giennern Grev Szechenyi, kalde en Aften, og modtog mig paa det Naadigste; ogsaa Keiserinde-Moderen, Franz den F\u00f8rstes Enke, var tilstede, mild og venlig; jeg fandt her Prinds Vasa og hans S\u00f8ster, saae Hertugen og Hertuginden af Hessen-Darmstadt og flere Prindser; en af disse, som indlod sig venligt i Samtale med mig, Erkehertuginde Sophies \u00e6ldste S\u00f8n, var den nu regjerende Keiser.<\/p>\n

Prindsens Hovmester spurgte til den danske Familie Bruns, det var Grev Bombello jeg talte med, hvis Broder blev gift med Ida Brun, og hvem Baggesen og Oehlenschl\u00e4ger i deres Skrifter oftere omtale. Efterat have drukket Thee, leeste jeg et Par Eventyr: \u00bbToppen og Bolden, den grimme \u00c6lling og de r\u00f8de Skoe\u00ab; da jeg skrev disse, dr\u00f8mte jeg mindst om at skulle l\u00e6se dem her. Fra Keiserens Slot til Bondens Stue, kan jeg sige, man har v\u00e6ret hjertensgod imod mig.<\/p>\n

En smagfuld Brystnaal, som jeg f\u00f8r min Afreise fik af Erkehertuginde Sophie, vil, med Erindringen om denne Aften i Keiserborgen, blive mig kj\u00e6r og interessant.<\/p>\n

Endnu for jeg forlod Wien, havde jeg et Bes\u00f8g at afl\u00e6gge hos den aandfulde Fru von Weissenthurn, hun var nylig kommen op fra Sygesengen, endnu noget lidende, mig vilde hun see, men, som stod hun alt paa T\u00e6rskelen til de D\u00f8des Rige, trykkede hun min Haand, udtalte, at vi aldrig mere m\u00f8dtes, at det var sidste Gang her, vi saae hinanden. Moderligt mildt saae hun mig ind i \u00d8iet, hendes Blik fulgte mig gjennemtr\u00e6ngende til D\u00f8ren, da vi skiltes, som var det isandhed for sidste Gang.<\/p>\n

Og det blev det.<\/p>\n

Jernbanen til Triest gik endnu kun til Gr\u00e4tz, og over Simringen maatte der kj\u00f8res; hvor skr\u00e6kkeligt efter en Dags Jernbaneflugt at snegle frem Nat og Dag og atter Nat, f\u00f8r vi naaede Triest; endelig laae Byen og Adriaterhavet under os; det italienske Sprog klang for \u00d8ret, men Italien, Landet for min L\u00e6ngsel, havde jeg dog endnu ikke naaet. Kun faa Timer stod jeg i Triest som en Fremmed; vor danske Consul von Oesterreicher, den preussiske og oldenborgske, til hvem jeg jeg ligeledes var anbefalet, modtoge mig paa det Bedste, flere interessante Bekjendtskaber knyttedes, Grev O\u2019Donnels, Gouverneuren Stadion, Grev Waldstein, hvilken Sidste for mig som Dansk havde en s\u00e6regen Interesse, da han er Descendent af Corfitz Ulfeldt og Eleonore; deres Portraiter hang i hans Stue, danske Erindringer fra hiin Tid, vistes mig. Det var f\u00f8rste Gang, jeg saae Eleonore Ulfeldts Billede, det veemodige Smiil om Munden syntes at sige til mig: \u00bbsyng de Skygger bort, en haard Tidsalder kastede over ham, for hvem det var min Lykke at leve og lide! \u00ab Alt for Oehlenschl\u00e4ger t\u00e6nkte paa at skrive sin \u00bbDina\u00ab, beskj\u00e6ftigede dette Stof mig, jeg vilde behandle det for Scenen og havde alt samlet en Deel historiske Materialier dertil, da der blev sagt mig, at det laae vor Tid for n\u00e6r, og at Kong Frederik den Sjette ikke tillod, at nogen af hans Forf\u00e6dre, senere end Christian den Fjerde turde bringes paa Theatret; ved Grev Rantzau-Breitenburg fik jeg Vished om, at det forholdt sig saaledes. Christian den Ottende, som da var Prinds, opmuntrede mig imidlertid til at udarbeide Digtningen, \u00bbden kan jo l\u00e6ses!\u00ab sagde han, men jeg opgav den. Da Kong Christian den Ottende kom paa Thronen, faldt disse Hensyn bort, og en Dag sagde Oehlenschl\u00e4ger til mig: \u00bbNu har jeg skrevet en Dina, som De jo engang t\u00e6nkte paa!\u00ab Hans Drama var i Planen og Characteren ganske forskjelligt fra mit. Man vil heraf forstaae, at Alt om Ulfeldt og hans Sl\u00e6gt maatte opfylde og interessere mig. Grev Waldstein fortalte, at paa hans Faders Slot, i Ungarn eller B\u00f8hmen, det erindrer jeg ikke n\u00f8ie, fandtes en M\u00e6ngde Breve og Papirer endnu Corfitz og Eleonore vedkommende. En anden Green af Ulfeldts Sl\u00e6gt har jeg l\u00e6rt at kjende i Skaane, nemlig Grev Beck-Friis; Billedet af Christian den Fjerde, som Familiens Stamfader, h\u00e6nger der i Spisesalen. Om denne Familie og om alle Erindringerne i Kj\u00f8benhavn lige fra \u00bbblaa Taarn\u00ab, til Skj\u00e6ndselsst\u00f8tten paa Ulfeldtsplads, maatte jeg fort\u00e6lle; netop i de sidste Dage var St\u00f8tten herhjemme, paa Kongens Bud, bleven skaffet bort, Noget, som man veed, der tidligere strengt, var holdt paa, ikke maatte skee. Jeg skrev:<\/p>\n

Til Danmarks \u00e6dle, oplyste Konge, Christian den Ottende, da han lod Ulfeldts Skamst\u00f8tte tage ned.<\/p>\n

Man opskrev Ulfeldts Feil, hans Dyd man dulgte,
\nOm denne dog de danske Hjerter veed;
\nDen \u00e6dleste af Qvinder tro ham fulgte,
\nHans Monument er hendes Kj\u00e6rlighed,
\nDet stande vil \u2013 ! hvad Jordens er, maa svinde,
\nHint m\u00f8rke Tegn sees ikke meer i Nord;
\nFred i sin Grav fik hun, den bedste Qvinde,
\nDu gav den, Konge! ved dit milde Ord.
\nHav Tak for det! \u2013 nu sees kun Troskabs Minde.<\/p>\n

Ved Adriaterhavet levede min Tanke ganske tilbage i Ulfeldts Tid og paa de danske \u00d8er. M\u00f8det med Grev Waldstein, Stammoderens Portrait her, bragte mig ind i min Digterverden, saa at jeg n\u00e6sten glemte, at n\u00e6ste Dag skulde jeg v\u00e6re midt i Italien.<\/p>\n

I smukt, mildt Veir gik jeg til Ancona med Dampskibet Maria Dorothea; paa sexten Timer fl\u00f8i vi over det klare, svulmende Vand, det var en stille, stjerneklar Nat; i den tidlige Morgenstund laae Italiens Kyster for os, de deilige, blaa Bjerge med den skinnende Snee, Solen var varm, Gr\u00e6s og Tr\u00e6er saa lifligt gr\u00f8nne at see; iaftes i Triest, nu i Ancona, midt inde i Italien, pludselig i en af Pavestatens Byer, det var Trolddom, som vor Tid m\u00e6gter den.<\/p>\n

Igjen aabnede Italien hele sin maleriske Herlighed for mig; Foraaret havde kysset alle Frugttr\u00e6erne, saa at de vare sprungne i Blomster, hvert Straa i Kornmarkerne var fyldt med Solskin, Elmetr\u00e6erne stode som Charyatider med opbundne Viinranker, der sk\u00f8de de gr\u00f8nne Blade, og over Fylden af det Gr\u00f8nne h\u00e6vede sig de b\u00f8lgeformede, blaa Bjerge med deres hvide Sneelag. Med Grev Wenceslaus Paar fra Wien, en af de fortr\u00e6ffeligste Reisekammerater, jeg endnu er truffen paa, og en anden ung Adelsmand fra Ungarn, gik det med Veturin i faa Dage fort. Ungareren, der som alle Reisende, naar de f\u00f8rste Gang komme til Italien, vente Overfald, hvilket jeg ogsaa tidligere havde frygtet, f\u00f8rte Vaaben og Pistoler med: \u00bbJeg, har dem<\/p>\n

dobbelt ladte!\u00ab sagde han, og \u00bbhvor\u00ab spurgte jeg, da jeg ikke kunde opdage dem. \u00bbJeg har dem i min Vads\u00e6k!\u00ab og denne laae under mig, hvor jeg sad; da jeg ikke holdt af det, og tillige kunde forsikkre, at Roverne neppe ventede, til jeg havde reist mig, han faaet Vads\u00e6kken aabnet og de morderiske Vaaben frem, saa bleve de nu tagne op og heftedes oven over os i Vognen, og foran os i alle Vertshuse paa Veien. Vi bes\u00f8gte Loreto, saae de Fromme kn\u00e6le der i det hellige Huus, som Engle skulle have baaret gjennem Luften; vi kom giennem vilde, romantiske Egne, her midt inde i Apenninerne; R\u00f8vere saae vi ikke til, uden l\u00e6nkede paa en Vogn og eskorterede af Soldater.<\/p>\n

Endelig laae foran os Campagnen med sit tankev\u00e6kkende \u00d8de. Det var den 31te Marts 1846, jeg skulde gjensee Rom; for tredie Gang i mit Liv komme til den rige Verdensby; jeg f\u00f8lte mig saa lykkelig, saa gjennemtr\u00e6ngt af Tak og Gl\u00e6de; hvor Meget gav ikke Gud mig, fremfor Tusinde og atter Tusinde! og selv i at f\u00f8ie dette ligger en Velsignelse; naar Gl\u00e6den er uendelig stor, har man, som i sin dybeste Sorg, kun Gud ret at holde sig fast ved! det f\u00f8rste Indtryk, jeg veed intet andet Ord derfor, var Andagt, og alt som Dagene oprullede i mit kj\u00e6re Rom, f\u00f8lte jeg, hvad jeg ikke kortere og bedre kan sige, end jeg skrev i et Brev til en af mine Venner:<\/p>\n

\u00bbJeg voxer her fast i Ruinerne, jeg lever med de forstenede Gader, og altid blomstre Roserne og altid ringe Kirkeklokkerne, og dog er Rom ikke Rom, som for tretten Aar siden, da jeg f\u00f8rste Gang var her, det er, som om Alt var moderniseret, selv Ruinerne; Gr\u00e6s og Buske ere lugede bort, Alt er gjort nettere, Folkelivet synes traadt tilbage; jeg h\u00f8rer ikke Tambourinen, klinge i Gaden, seer ikke de unge Piger, der dandse deres Saltarello; selv paa Campagnen er Forstanden paa usynlige Jernbaner fl\u00f8ien ind; Bonden troer ikke l\u00e6ngere saaledes som f\u00f8r; ved Paaskefesten saae jeg store Skarer af Folket staae foran Peterskirken, staae, som den protestantiske Fremmede, da Pave, gav sin Velsignelse. Det var min F\u00f8lelse imod, jeg f\u00f8lte Trang til at kn\u00e6le for det usynlige Hellige. Da jeg var her for tretten Aar siden, kn\u00e6lede de Alle, nu har Forstanden overvundet Troen. Om ti Aar, naar Jernbanerne rykke Byerne endnu n\u00e6rmere sammen, vil Rom v\u00e6re endnu mere forandret. Dog det Bedste kommer ud af Alt hvad skeer, man maa og vil altid elske denne Stad; Rom er som en Eventyr-Bog, man opdager der stedse ny Under og lever i Phantasien og Virkeligheden!\u00ab<\/p>\n

Da jeg f\u00f8rste Gang reiste til Italien, havde jeg endnu ikke \u00d8ie for Billedhuggerkunsten; i Paris drog de rige Billeder mig fra Statuerne; f\u00f8ist, som tidligere er sagt, da jeg kom til Florents, foran den medie\u00e6iske Venus gik der en ny Kunstverden op for mig, jeg kan bruge Thorvaldsens Ord: \u00bbSneen t\u00f8ede mig fra \u00d8inene!\u00ab og nu ved det tredie Ophold i Rom, ved de gjentagne Vandringer i Vaticanet, kom jeg til at elske Statuerne langt h\u00f8iere end Malerierne; men i hvilke andre St\u00e6der end i Rom og tildeels Neapel tr\u00e6der denne Kunst mere storartet ind i Livet! man bliver reven med, man l\u00e6rer i Kunstv\u00e6rket at beundre Naturen Formskj\u00f8nheden bliver sj\u00e6lelig.<\/p>\n

Iblandt det meget Dygtige og Skj\u00f8nne jeg saae paa den romerske Udstilling og i de unge Kunstneres V\u00e6rksteder, bleu ogsaa i Sculptur et Par Arbeider de, som meest f\u00e6stede sig i min Erindring, og det var hos vor Landsmand Jerichau; da jeg forrige Gang var her i Rom, sygnede han hen, det var hans tungeste Tid, Ingen, kjendte ham, han kjendte sig ikke selv, nu var han i sin Erkjendelses Opgang, jeg saae hos ham Gruppen \u00bbHerkules og Hebe\u00ab og dernaest hans seneste Arbeide: Pantherj\u00e6geren, paa disse fik han netop, i de Dage jeg var her, Bestilling af en russisk Fyrste. Dr. Stahr fra Oldenborg opholdt sig paa den Tid i Rom, han havde i \u00bbAllgemeine Zeitung\u00ab is\u00e6r vakt den almindelige Opm\u00e6rksomhed for Jerichaus Genie; Erkjendelsen deraf opfyldte mig, jeg saae i ham en ny H\u00e6der for vort F\u00e6dreland; jeg havde kjendt ham som Dreng, vi bleve begge f\u00f8dte i Fyen, vi m\u00f8dtes i Kj\u00f8benhavn i Fru L\u00e6ss\u00f8es Huus, Ingen, ikke engang han selv, vidste da, hvad der r\u00f8rte sig i ham, og halv i Sp\u00f8g halv i Alvor talte han om sin Kamp med sig selv, enten at gaae til Amerika for at leve mellem Huronerne eller reise til Rom og blive Kunstner; Penselen havde han lagt hen og formede i Leret; min Buste var det sidste Arbeide af ham her i Kj\u00f8benhavn, han vilde have en Fortjeneste af den, jeg skulde sende ham Pengene, men det gik ikke, Ingen br\u00f8d sig naturligviis dengang om, at have et Arbeide af Jerichau, dertil en Buste af Andersen.<\/p>\n

Nu, som sagt, var hans Sol i Opgang, og han var lykkelig, idet han var gift med den tydskf\u00f8dte Elisabeth Baumann, den hjertefulde, geniale Kunstnerinde, hvis kj\u00e6kke Billeder erkjendtes og beundredes; netop i de Dage arbeidede hun paa sit store Stykke \u00bbitalienske Qvinder ved Br\u00f8nden\u00ab, som Baron Hambro i London kj\u00f8bte. Bestillingen paa \u00bbPantherj\u00e6geren\u00ab satte Jerichau istand til med sin Kone at tilbringe Sommermaanederne i Danmark; hans Sundhed tr\u00e6ngte dertil, og faa Dage efter vare de paa Reisen derhen.<\/p>\n

Jeg sad igjen hos den gemytfulde K\u00fcchler, og saae de naturtroe Billeder springe frem fra L\u00e6rredet; jeg levede ikke blot med Landsm\u00e6nd og Svenske, men ogsaa med de tydske Kunstnere, der hjertelig modtog mig, som en halv Landsmand. Jeg sad igjen med Romerfolket i det morsomme Dukketheater og h\u00f8rte B\u00f8rnenes Jubel; der var Balletdands med Been-Spr\u00e6t, som svarede til Personerne. Min F\u00f8dselsdag, den anden April, blev smukt feiret; Fru Goethe, som var i Rom og tilf\u00e6ldigviis boede i det Huus (Hj\u00f8rnet af via felice og piazza barbarina) hvor jeg har ladets min \u00bbImprovisator\u00ab f\u00f8des og tilbringe sine Bardomsaar, sendte mig derfra en stor \u00e6gte romersk Bouquet, et heelt Blomster-Mosaik, med Paaskrift: \u00bbfra Improvisatorens Have\u00ab. Danske, Svenske og Norske indb\u00f8d mig om Aftenen til et muntert Lag, hvor man drak min Skaal, som den svenske Maler S\u00f8dermark smukt og hierteligt udbragte. En af mine Landsm\u00e6nd vidste ved denne Leilighed Forundring og Uvenlighed over, at man gjorde saameget af Andersen, det kunde han ikke forstaae, og S\u00f8dermark, som h\u00f8rte det, svarede h\u00f8it, at han som Svensk forstod, hvorfor man gjorde af den danske Digter; jeg fik et Par smukke Billeder og venlige Erindringer fra Vennerne i Rom; Billedhuggeren Kolberg formede min Buste; der blev giort et Par Tegninger af mit Ansigt, men som s\u00e6dvanlig uden Held, kun Daguerreotyppen og Photographien ere de eneste, som give det rette Udseende.<\/p>\n

Bestandig i Bev\u00e6gelse, altid higende efter at benytte hver Time, see Alt, f\u00f8lte jeg mig under den idelige Scirocco tilsidst meget angreben; den romerske Luft var mig ikke god, og derfor strax efter Paaske, da Kuppelbelysningen og Girandola var seet, skyndte jeg mig afsted over Terracina til Neapel: Grev Paar gjorde Reisen med, vi flyttede ind paa St. Lucia, Havet laae foran, Vesuv lyste; det var deilige Aftener, maaneklare Natter, det var, som Himlen var l\u00f8ftet h\u00f8iere, Stjernerne gaaet endnu l\u00e6ngere bort. Hvilken Lys-Effect! \u2013 I Norden str\u00f8er Maanen S\u00f8lv paa Vandet, her var det Guld; Fyrtaarnets dreiende Lanterne viste, snart sit br\u00e6ndende Lys, snart syntes det ganske at v\u00e6re slukt. Fiskerbaadenes Blus kastede deres obeliskartede Skj\u00e6r hen over Vandfladen, eller ogsaa skjulte Baaden dem, som en sort Skygge, under hvilken da Vanddybet blev belyst, man troede at see til Bunden, hvor Fiske og Planter r\u00f8rte sig. Paa Gaden selv br\u00e6ndte tusinde Lys foran de Handlendes Boutiker; nu kom en Skare B\u00f8rn med Lys og gik i Procession til St. Lucias Kirke; et Par af de mindste faldt over deres egne Been og laae og v\u00e6ltede om med Lyset, og imedens, over det Hele, som en Heros i det store Lys-Drama, stod Vesuv med sit blodr\u00f8de Blus og de belyste R\u00f8gskyer.<\/p>\n

Solvarmen blev meer og meer trykkende, Sciroccoen bl\u00e6ste t\u00f8rre, hede Luftb\u00f8lger; jeg t\u00e6nkte som Nordbo at kunne for kommende Tider have godt af al Varme, kjendte ikke til dens Magt, og naar Neapolitaneren klogeligt holdt sig inde eller sneg sig langs Husets smalle Skygge, l\u00f8b jeg dristig omkring til Molo, til Mus\u00e6o Bourbonico, men een Dag, midt paa Largo di Castello, var det, som Aandedr\u00e6ttet med Eet veg bort, som om Solen sank gl\u00f8dende ned i mine \u00d8ine, dens Straaler gik mig gjennem Hoved og Ryg, og jeg sank besvimet om; da jeg kom til mig selv, var jeg bragt ind i en Cafe, man havde lagt mig Iis paa Hovedet, jeg var som lammet i alle Lemmer, og fra den Tid vovede jeg mig kun om Aftenen ud, den mindste Anstrengelse angreb mig, kun Aftenerne hos den preussiske Gesandt, Baron Brockhausen, paa hvis store, luftige Terrasse ved S\u00f8en, eller en Promenade til Vogns op paa Camaldoli kunde jeg udholde; Capri og Ischia havde jeg bes\u00f8gt; min Landsmandinde, Dandserinden Jomfru Fjeldsted, bes\u00f8gte der Badene, og var ved disse bleven saa vel, at hun om Aftenen under \u2013 Orangetr\u00e6erne med de unge Piger dandsede Saltarello, til saadan Henrykkelse for Ungdommen, at den bragte hende en Serenade; Ischia har imidlertid aldrig i den Grad tiltalt mig, som andre Reisende, her br\u00e6ndte Solen ogsaa altfor hedt, Alle raadede mig til at s\u00f8ge Hvile og Skygge i Sorrento, Tassos By. Med en engelsk Familie, jeg havde l\u00e6rt at kjende i Rom, leiede jeg et Par V\u00e6relser udenfor Sorrento i Calmella, t\u00e6t ved Havet, der rullede sine B\u00f8lger ind i Hulerne under vor lille Have. Hele Dagen maatte jeg for Varmens Skyld v\u00e6re ind, her skrev jeg flittigt paa \u00bbdas M\u00e4rchen meines Lebens\u00ab; i Rom ved Neapels Bugt og inde i Pyren\u00e6erne skrev og endte jeg de f\u00f8rste Gang nedskrevne Livsbilleder, der skulde belyse mine Skrifter i den tydske Udgave; i Breve gik Ark for Ark til Kj\u00f8benhavn, hvor en af mine dygtigste Venner havde fri Haand over det Nedskrevne og efter at have l\u00e6st samme, sendte det til min Boghandler i Leipzig, og ikke et Blad forkom paa den lange Reise.<\/p>\n

Opholdet i Calmella var hyggeligt og Udsigten smuk fra Vinduer og Loggia, jeg saae Vesuv og hele Havet foran, men der var ingen anden Spadseregang end den lange, smalle Vei mellem h\u00f8ie Mure, der indeslutte og saa godt som skjule Steenhaverne; man maatte i Solvarmen der v\u00e6re et Firbeen for at kunne aande vel, og man maatte anskaffe sig Stylter, skulde man see sig lidt om over Murene, jeg flyttede derfor ind i Sorrento selv, hvor Componisterne, den svenske Josephson og den hollandske Verhulst, begge To mine Venner, levede og holdt deres Sommer Villagiatura. \u2013 Dagen jeg kom paa var her netop stor Festlighed: tre unge Piger, D\u00f8ttre af en rig Kj\u00f8bmand, bleve indviede til Nonner. Kirken var paa det meest Brogede pyntet, et Orchester herinde opf\u00f8rte Musik, og det Opera Buffa, vi fik af \u00bbBarberen i Sevilla\u00ab hele Don Baziles Arie om Bagtalelse, og imedens knaldede Kanonerne udenfor. Det overveiende Grelle forstyrrede den fromme Stemning, jeg havde medbragt! en gammel, komisk Officer, der havde saa besvaerligt ved at kn\u00e6le, gjorde mig ikke h\u00f8itideligere; f\u00f8rst da Messen l\u00e6stes af en af de unge Piger, og Stemmen klang skj\u00e6lvende og bl\u00f8d, kom jeg igjen i Kirke-Stemning.<\/p>\n

Hos Josephson var der, foruden hans personlige Elskv\u00e6rdighed, endnu Eet, som drog os n\u00e6rmere, vort f\u00e6lles Venskab for Jenny Lind; hun havde, da han som Israelit gik over til den christne Tro, staaet Fadder til ham, og siden altid viist ham sand Deeltagelse og Venskab; paa hans Reise til Udlandet havde han i Berlin bes\u00f8gt hende og var dagligt kommen i hendes Huus; han blev kaldet \u00bben svensk theologisk Candidat\u00ab, og snart fik man deraf \u00bbein Landprediger\u00ab; Rygtet forlovede ham med den svenske Nattergal; hvem har ikke h\u00f8rt og l\u00e6st den Historie! det var ham, den var om, reent greben ud af Luften; vi sp\u00f8gte tidt over Rygtets Geni og Opfindsomhed.<\/p>\n

Et Par Uger gik, og den bekjendte neapolitanske Fest for \u00bbMadonna del Arco, den, Bournonville forskj\u00f8nnet har givet os i sin Ballet \u00bbNapoli\u00ab, kaldte mig igjen til Neapel; det var tillige min Bestemmelse, nu jeg f\u00f8lte mig lidt st\u00e6rkere, at gaae herfra over Marseille til Barcelona, bes\u00f8ge Alhambra og Sevilla; om et Creditiv derhen havde jeg alt skrevet hjem og kunde hver Dag vente det i Neapel. Jeg kom hertil og flyttede ind i et Hotel midt i Byen, n\u00e6r Toledogaden; jeg havde tidligere, men i Vintertiden, boet her, nu fik jeg Neapel i al sin Sommerhede og i al sin Larmen, Noget saaledes over al Gr\u00e6ndse Skr\u00e6kkeligt havde jeg ikke t\u00e6nkt mig! Solen skinnede med sine br\u00e6ndende Straaler ned i den snevre Gade, ind ad alle Vinduer og D\u00f8re; Alt maatte lukkes til, ikke en Luftning fornam man. Hvert lille Hj\u00f8rne, hver Plet i Gaden, hvor der faldt Skygge, blev overfyldt af Arbeidere, der sladdrede lystigt og h\u00f8it; Vognene rullede forbi, Udraaberne skreg st\u00e6rkere, end det var til at udholde, Folkelarmen i Gaderne brusede som et opr\u00f8rt Hav, Kirkeklokkerne ringede uden Hvile! min Gjenbo, Gud veed hvem det var, spillede fra Morgen til Aften Scala, det var til at blive gal over! Sciroccoen bl\u00e6ste sin koghede Luft, jeg var \u00f8delagt. Paa St. Lucia, i mit gamle Logis, vare alle V\u00e6relser optagne, jeg maatte altsaa blive, hvor jeg var. S\u00f8badene gav ingen K\u00f8ling, de syntes mere at sv\u00e6kke end at styrke; hvad jeg fik ud af alt dette, \u2013 et Eventyr! jeg digtede her Historien om Skyggen, men jeg var saa dvask, saa mat, at jeg f\u00f8rst hjemme i Norden bragte den paa Papiret. \u2013 Sollyset laae som en Mare paa mit Bryst, en Vampyr, der vilde dr\u00e6be mig. Jeg s\u00f8gte igjen ud paa Landet, men de samme Solstraaler br\u00e6ndte, og de br\u00e6ndte med samme Kraft som inde i Byen; vel var Luften herude mere elastisk, den var mig dog en Hercules Gift-Kaabe, der ligesom sugede Kraft og Marv ud af mig; jeg, som havde troet, at jeg just var et Solbarn, saa fast hang mit Hjerte ved Syden, maatte erkjende, at der var Norden, Snee i mit Legeme, at Sneen smeltede, og jeg blev mere og mere elendig. De fleste Fremmede gik det som mig i denne us\u00e6dvanlige hede Sommer, Neapolitanerne sagde ogsaa, at i mange Aaringer havde de ikke kjendt en saadan, som denne. De fleste Fremmede reiste derfor ogsaa bort, jeg vilde gjore det samme, men mit Creditiv var endnu ikke indtruffet; Dag for Dag spurgte jeg forg\u00e6ves derom. Ingen Breve vare nogensinde, paa alle mine Reiser, gaaede feil, den af mine Venner i Kj\u00f8benhavn), som skulde bes\u00f8rge Creditivet, var en af de meest practiske og n\u00f8iagtigste, men der kom intet Creditiv, og tre Uger var allerede gaaet over den Tid det maatte indtr\u00e6ffe.<\/p>\n

\u00bbHer er intet Brev!\u00ab sagde altid den m\u00e6gtige Rothschild, til hvem det f\u00f8rst skulde komme, og en Dag, kjed af min stadige Sp\u00f8rgen, trak han noget heftig Skuffen ud, i hvilken laae alle Breve til de Fremmede, som havde Creditiv der til Huset. \u00bbHer er intet Brev!\u00ab og i det han halvt \u00e6rgerligt igjen st\u00f8dte Skuffen tilbage, faldt et Brev til Gulvet, det var forseglet med Lak, der i denne varme Tid var smeltet og havde kl\u00e6bet sig fast bagest ved Skuffen, Brevet var til mig og med Creditiv, alt i en heel Maaned havde det ligget her, og maaskee var det kommet til at ligge endnu l\u00e6ngere, var det ikke voldsomt blevet rystet fra sit Br\u00e6t; \u2013 jeg kunde altsaa nu reise!<\/p>\n

Med Dampskibet \u00bbCastor\u00ab tog jeg Plads til Marseille. Da jeg gik ombord, lod man fra Hotellet Camerieren f\u00f8lge med ned til Havnen, hvor jeg ud til Skibet skulde leie Baad, og hvor Roerkarlene gjaldt for paa det allergroveste at prelle de Reisende; omtrent to Carlin blev vi enige om, men da Camerieren var borte og jeg med Karlene et godt Stykke fra Land, lagde de Aarerne og spurgte, om jeg vilde give en Scudo, ellers gjorde de ikke et Slag i Vandet, Dampskibet kunde seile, naar det vilde! \u2013 jeg erkl\u00e6rede det for u\u00e6rligt, vi havde jo sluttet Accord, de svarede ikke; den yngste Roerkarl var s\u00e6rdeles smuk, han loe og det kl\u00e6dte ham pr\u00e6gtigt, men bedre end den anden var han dog ikke; jeg var i deres Vold, og maatte love dem det Forlangte; de vilde have Pengene strax, det sagde jeg nei til paa det Bestemteste. Da vi saa kom til Skibet, fortalte jeg h\u00f8it deres F\u00e6rd, men gav dem den belovede Scudo, jeg havde givet dem mit Ord derpaa. \u2013 Det var den sidste neapolitanske Erindring.<\/p>\n

Dampskibet var aldeles overfyldt med Reisende, hele D\u00e6kket besat med Reisevogne og under en af disse lod jeg min Seng gj\u00f8re istand, thi nede i Kahytten var der allerede ikke til at aande, Flere fulgte mit Eksempel, og snart var D\u00e6kket til begge Sider saa godt som een eneste lang S\u00f8sterseng. \u2013 En af Englands f\u00f8rste Adelsm\u00e6nd, Marquis Douglas, form\u00e6let med Prindsessen af Baden, var med sin Gemalinde ombord, vi kom i Samtale, han h\u00f8rte, jeg var Dansk, men vidste ikke mit Navn, vi talte om Italien, og hvad der var skrevet om dette Land, jeg n\u00e6vnte Fru Sta\u00ebl-Holsteins Corinna, han afbr\u00f8d mig med: \u00bbDe har en Landsmand, som endnu fortr\u00e6ffeligere har skildret os Italien!\u00ab \u00bbDet troe ikke vi Danske!\u00ab svarede jeg. Han talte h\u00f8ist rosende om \u00bbImprovisatoren\u00ab og dens Forfatter. \u00bbDet er Skade\u00ab, sagde jeg, \u00bbat Andersen havde v\u00e6ret der saa kort, da han skrev sin Bog\u00ab \u2013 \u00bbHan har v\u00e6ret der i mange Aar\u00ab svarede Marquis Douglas, \u00bbo nei\u00ab, forsikkrede jeg, \u00bbkun i ni Maaneder, jeg veed det vist\u00ab \u00bbJeg gad kjende den Mand!\u00ab sagde han; \u00bbdet kan let skee!\u00ab vedblev jeg, \u00bbhan er her ombord!\u00ab og nu sagde jeg, hvem jeg var.<\/p>\n

Veiret blev imidlertid haardt, Vinden tog til, jeg maatte til K\u00f8is; det blev i N\u00e6tter og Dage Regn og Storm, Marquien og jeg m\u00f8dtes ikke mere; den anden og tredie Nat bl\u00e6ste det fuldkomment en Storm, Skibet kastedes til alle Sider som en T\u00f8nde i aaben S\u00f8; B\u00f8lgerne kom os paa Siden, l\u00f8ftede deres brede, skummende Top op, h\u00f8iere end Relingen, ligesom om de vilde see ind til os. Der var en Knagen og Bev\u00e6gelse i Skibet selv og i Vognene, vi laae under, som om disse skulde synke og knuse os. Der var en Jamren; jeg laae stille og saae op paa de drivende Skyer, t\u00e6nkte paa Gud og mine Kj\u00e6re. Da vi endelig naaede Genua, gik de fleste Passagerer videre over Land, og jeg havde gjerne fulgt den almindelige Bestemmelse at holde sig til Landjorden, gaae over Milano til Schweiz og denne Gang opgive Spanien, men mit Creditiv l\u00f8d paa Marseille og nogle spanske Havne; jeg ops\u00f8gte den danske Consul, for hos ham at l\u00f8se en Sum af mit Creditiv, men han kjendte ikke til det kj\u00f8benhavnske betydelige Huus, der havde udstedt det, han kjendte ikke mit Navn, kunde ikke indlade sig paa Pengesager, og saa blev jeg n\u00f8dt til at seile idetmindste til Marseille. Veiret blev s\u00e6rdeles smukt; Luften var saa forfriskende, og alt, som jeg aandede lettere, kom igjen L\u00e6ngselen efter at see Spanien. Dette Land skulde, som min f\u00f8rste Reiseplan var, blive Bouquetten af Reisen; dette, at jeg maatte med Skibet til Marseille, betragtede jeg som et Fingerpeg: Du skal dog denne Gang see Spaniernes. Hjem! og jeg optog igjen Villien at reise derhen. –<\/p>\n

Vi naaede Marseille, men een Dag senere end Bestemmelsen, og kom saaledes for sildigt til at kunne gaae til Barcelona med Dampskibet, det gik kun hver tiende Dag, det blev mig for l\u00e6nge at vente. S\u00f8reisen havde styrket mig noget, jeg meente at have Kr\u00e6fter nok til at kunne gj\u00f8re Reisen over Land, gjennem Sydfrankrig, saa fik jeg dog det at see tilligemed de pyren\u00e6iske Bierge. F\u00f8r jeg forlod Marseille bragte Tilf\u00e6ldet mig et kj\u00e6rt M\u00f8de, en af mine Venner fra Norden, Ole Bull; han kom fra Amerika, og var i Frankrig bleven modtagen med Jubel og Serenader. Vi boede i Marseille begge i Hotel des Empereurs; ved Table d\u2019h\u00f4te m\u00f8dtes vi, fl\u00f8i hinanden im\u00f8de, vi talte om hvad vi havde seet og oplevet; han fortalte mig, hvad jeg da ikke vidste, ja ikke engang t\u00e6nkte, at jeg i Amerika havde mange Venner, at disse paa det meest deeltagende havde spurgt ham om mig, at de engelske Overs\u00e6ttelser af mine Romaner vare eftertrykte der og ved Godtkj\u00f8bs-Udgaver vidt udbredte i Landet. Mit Navn var fl\u00f8iet over det store Verdenshav! jeg f\u00f8rte mig ganske Lille, ved Tanken herom, men glad, inderlig lykkelig! hvorfor fik jeg dog fremfor saa mange Tusinder saa meget Held. jeg havde en F\u00f8lelse herved, som var jeg en fattig Bondekn\u00f8s, man kastede en Kongekaabe omkring; men lykkelig derved var jeg og er jeg. Mon dette er Forf\u00e6ngelighed, eller ligger denne i, at jeg udtaler min Gl\u00e6de?<\/p>\n

Om Aftenen, efterat jeg var til Ro, h\u00f8rte jeg Musik udenfor, det var en Serenade til \u00c6re for Ole Bull, Dagen derpaa reiste han til Algier, jeg gik til Pyren\u00e6erne.<\/p>\n

Veien f\u00f8rte gjennem Provence; Roser saae jeg ikke mange af, men blomstrende Granattr\u00e6er, forresten havde Landskabet i sin gr\u00f8nne Friskhed, i sine bakkede H\u00f8ider, noget besl\u00e6gtet med Danmark; i Reisebogen staaer, at Qvinderne i Arles h\u00f8re til de skj\u00f8nneste, og er Afkom fra Romerne, og Bogen har Ret; til Overraskelse vare her selv de fattigste Piger deilige; de havde \u00e6dle Skikkelser, deilige Former, \u00d8ine, som straalede med Sj\u00e6l og Udtryk; hele Reiseselskabet i Diligencen var betaget af Overraskelse og Henrykkelse, og Pigeb\u00f8rnene forstode det meget godt, de flygtede ikke som Gazellen, men de havde dennes lette Bev\u00e6gelser, dennes straalende \u00d8ine. Ja Mennesket er rigtig det Skj\u00f8nneste, der er skabt.<\/p>\n

I Nimes var mit f\u00f8rste Besog det pr\u00e6gtige romerske Amphitheater, dets Storhed mindede om, hvad Italien frembyder. Om Syd-Frankrigs Oldtids Minder havde jeg saa godt som slet Intet h\u00f8rt, og blev derfor i h\u00f8i Grad overrasket; alene \u00bbdet fiirkantede Huus i Nimes\u00ab staaer i en Pragt som Theseus-Templet i Athen; Rom har ikke Noget saa vel bevaret. \u2013 I Nimes boer Bageren Reboul, der skriver de smukke Digte; hvo, som ikke kjender ham fra disse, kjender ham vel fra Lamartines Reise til Orienten. \u2013 Jeg fandt Huset, traadte ind i Bageriet, der stod en Mand i Skjorte\u00e6rmer, han satte Br\u00f8d ind i Ovnen, det var Reboul selv. Et \u00e6delt Ansigt, der udtrykker Characteren af en Mand, hilsede mig; jeg sagde ham mit Navn, og han var saa h\u00f8flig at sige, at han kjendte det fra et Digt til mig i \u00bbRevue de Paris\u00ab, det, den franske Digter Martin der havde skrevet, bad mig dern\u00e6st, dersom min Tid tillod det, at bes\u00f8ge sig i Middagsstunden, saa skulde han bedre modtage mig. Da jeg paa den bestemte Time kom til ham igjen, modtog han mig i et lille, n\u00e6sten elegant V\u00e6relse; det var pyntet med Malerier, Statuer og B\u00f8ger, blandt disse ikke blot den franske Literature, men ogsaa Overs\u00e6ttelser af de gr\u00e6ske Classikere. \u2013 Et Par Billeder paa V\u00e6ggen vare For\u00e6ringer, sagde han, de forestillede hans ber\u00f8mte Digt: \u00bbdet d\u00f8ende Barn;\u00ab han vidste af Marmiers Bog: \u00bbChansons du Nord\u00ab, at jeg havde behandlet det samme Thema og jeg fortalte ham, at jeg havde skrevet det, da jeg endnu gik i Skole. \u2013 Havde jeg i Morgenstunden seet ham, som den driftige Bager, var han nu ganske Poeten; han talte livligt om sit F\u00e6drelands Literatur, yttrede det \u00d8nske at see Norden, hvis Natur og aandrige Liv s\u00e6rdeles interesserede ham.<\/p>\n

Med stor Agtelse forlod jeg en Mand, hvem Muserne havde givet en ikke ringe Gave og som havde Forstand til, under den Hyldest, der bragtes ham, at blive ved sit h\u00e6derlige Haandv\u00e6rk, foretr\u00e6kke at v\u00e6re den m\u00e6rkelige Bager i Nimes, for en kold Hyldest og derpaa at forsvinde i Paris mellem hundrede Poeter.<\/p>\n

Paa Jernbanen gik det over Montpellier til Cette med den Flugt, et Jernbanetog har i Frankrig! man flyver, som gik det omkap med \u00bbden vilde H\u00e6r\u00ab; jeg huskede uvilkaarlig paa en Indskrift i Basel paa Gadehj\u00f8rnet til Jernbanen; netop paa Pladsen, hvor eengang den ber\u00f8mte D\u00f8dningdands var malet paa Muren, staaer med store Bogstaver skrevet: \u00bbD\u00f8dningdands\u00ab, men lige over denne Indskrift staaer en anden: \u00bbVei til Jernbanen\u00ab; disse to, netop paa Gr\u00e6ndsen af Frankrig, giver Spil for Phantasien; i den susende Flugt kom den mig i Tanken, \u00bbD\u00f8dningdands og Jernbane\u00ab, det var som Signalpiben gav Tegn til Dandsen! paa de tydske Jernbanen og paa den til Roeskilde har man ikke saa vilde Phantasier.<\/p>\n

\u00d8boeren elsker Havet, som Bjergboeren sine Bjerge, det veed jeg fra mig selv! hver S\u00f8stad, den v\u00e6re nok saa lille, faaer for mig, ved Havet, en egen Nimbus. Var det Havet i Forening maaskee med det danske Sprog, som fra to Huse klang mig im\u00f8de i Cette, der gjorde mig denne By saa hjemlig; jeg veed ikke, men jeg havde mere F\u00f8lelsen af at v\u00e6re i Danmark, end i Sydfrankrig. Naar man langt fra sit F\u00e6dreland tr\u00e6der ind i et Huus hvor Alle, fra Herskabet til Tyendet, taler von Lands Sprog, som Tilf\u00e6ldet var for mig i Cette hos Casalis-Tutein, da har disse hjemlige Toner en Trolddoms Kraft, de b\u00e6re, som en Faust-Kappe, os med Huus og Alt derinde i et Nu til Hjemmet ogsaa vor danske Consul, Jansen, var et Kj\u00f8benhavns Byesbarn: Cette blev mig med Eet som et Stykke Danmark. Dog, Nordens Sommer var her ikke, men Neapels Sol-D\u00f8nning, Luften m\u00e6gtede at forbr\u00e6nde Faustkappen; Varmen v\u00e6ltede ned, Solstraalerne lammede alle Kr\u00e6fter; i Aaringer havde man heller ikke her kjendt en saadan Sommer; rundt om fra Landet lod Efterretninger om Folk, der af Heden faldt d\u00f8de om; Natten selv var heed. Man forudsagde mig, at jeg ikke holdt Reisen ud i Spanien, jeg f\u00f8lte det selv, men Spanien var nu eengang Maalet, jeg \u00f8inede jo alt Pyren\u00e6erne, de blaa Bjerge lokkede \u2013 og en tidlig Morgen var jeg paa Dampskibet og foer over l\u2019etang de Thau. Solen kommer h\u00f8iere, den br\u00e6ndte fra oven, den br\u00e6ndte fra Vandfladen; Myriader Medusaer, i deres geleagtige B\u00e6vren, flydte Vandet rundt om; det var som om Solstraalerne fordunstede S\u00f8vandet og efterlod kun en gyngende Dyreverden; aldrig for eller siden har jeg seet Sligt. Ved Languedoc \u2013 Canalen kom vi Alle fra Dampskibet over i et stort Tr\u00e6kfart\u00f8i, der mere syntes indrettet for Gods, end for Passagerer; D\u00e6kket blev overfyldt med Kofferter og Kister, disse igjen besat med Mennesker, som under udsp\u00e6ndte Paraplyer s\u00f8gte Skygge; det var ikke muligt at bev\u00e6ge sig heroppe, og intet R\u00e6kv\u00e6rk omgav denne Koffert \u2013 og Menneske \u2013 Stabel, som tre, fire Heste, ved Lange Touge sl\u00e6bte afsted; nede i begge Kahytter saae det ligesaa bepakket ud; Side ved Side sad man som Fluer i en Sukkerskaal; et af Hede og Tobaksrog afrn\u00e6gtigt Fruentimmer blev baaret ind til os i f\u00f8rste Kahyt og lagt paa Gulvet, den eneste Plet der for et \u00d8ieblik var tom; hun skulde tr\u00e6kke Luft, dog den syntes ikke at vare der, i hvor mange Vifter der end bev\u00e6gede sig. Ingen Forfriskninger fandtes, ikke engang en Drik Vand var det muligt at bringe tilveie uden det gule, lunkne Vand, Canalen fremb\u00f8d. Ned over Lugerne hang fra D\u00e6kket best\u00f8vlede Been, der ved Lyset, de lukkede ude, ligesom gav den trykkende Luft Legeme; indelukket i dette Rum havde man endnu den Qval at maatte b\u00e6re paa en Mand, der bestandigt vilde sige noget Vittigt, bestandigt synes interessant, Ordstr\u00f8mmen squlpede ham om Munden, som den eensformige Kl\u00f8ven af Vandet squlpede om Fart\u00f8iet forude. Det var ikke til at d\u00f8ie. Jeg br\u00f8d mig Vei op mellem Kofferter, Mennesker og Paraplyer og stod i en koghed Luft, og til begge Sider, fremad og tilbage, Time for Time, var der evig eet og det samme at see: gr\u00f8nt Gr\u00e6s, gr\u00f8nt Tr\u00e6, en Sluse \u2013 gr\u00f8nt Gr\u00e6s, gr\u00f8nt Tr\u00e6e, en Sluse, og saa igjen det samme. Det var til at blive vanvittig over.<\/p>\n

En halv Times Vei fra B\u00e9ziers bleve vi satte i Land; jeg f\u00f8lte mig n\u00e6sten afm\u00e6gtig, og ingen Vogne var her, Omnibusf\u00f8reren havde ikke ventet os saa tidligt. Solen br\u00e6ndte ganske forf\u00e6rdeligt, de smaa Tr\u00e6er havde vist solgt deres Skygge, der var ikke engang Contur af den. Man siger, at Sydfrankrig er et Stykke Land fra Paradiset, mig forekom det, under de Omst\u00e6ndigheder, hvori jeg saae det, at v\u00e6re et Stykke skudt op fra Helvede selv med al sin infernalske Hede.<\/p>\n

I B\u00e9ziers ventede Diligencen. Alle de bedre Pladser vare optagne, jeg kom, for f\u00f8rste og jeg vil haabe for sidste Gang, ind i det bageste Aflukke af en saadan Vogn; ved Siden af mig satte sig en skr\u00e6kkelig tyk Madame i T\u00f8fler og med et alenh\u00f8it Hovedt\u00f8i, det hun imidlertid strax tog af og h\u00e6ngte lige foran mig; nu kom en lystig Matros, der vist forud havde drukket for mange Skaaler, saa et Par skidne Karle, hvis f\u00f8rste Manoeuvre var, at de trak deres St\u00f8vler og Tr\u00f8ier af og sad der hede og stinkende af L\u00f8g, medens de tykke St\u00f8vskyer v\u00e6ltede ind, og Solen br\u00e6ndte og blendede; det var ikke muligt at holde det l\u00e6ngere ud, end til Narbonne; syg og lidende s\u00f8gte jeg Hvile; nu kom Gensd\u2019armer og spurgte om Pas; nu skulde der just ved denne begyndende Nat bryde Ild ud i den n\u00e6rmeste Landsby, Alarmen lod, Spr\u00f8iterne rullede afsted; det var, som om alle Plageaander vare slupne ud. Herfra og til Pyren\u00e6erne fulgte en gjentagen tr\u00e6ttende Pasvisitation, som jeg ikke engang i Italien har kjendt; der blev som Grund hertil angivet den n\u00e6re spanske Gr\u00e6ndse, de mange Flygtninge derfra og nogle i Egnen her stedfundne Mord. Alt var til at gi\u00f8re Reisen til en Plage; og kun for hvad der var en saadan havde jeg Tanke og Nerve.<\/p>\n

Jeg naaede Perpignan, Solen havde her ligesom feiet alle Mennesker af Gaderne, f\u00f8rst ved Natten kom de frem, men de kom som en brusende Str\u00f8m, som et heelt Opr\u00f8r, der vilde \u00f8del\u00e6gge Staden. Menneskemassen b\u00f8lgede under mine Vinduer, h\u00f8i Skrig l\u00f8d, det gik igjennem mit syge Legeme. Hvad var det! Hvad bet\u00f8d det. Kunde Feberen saaledes br\u00e6nde i mit Hoved, jeg vaklede hen til Altand\u00f8ren, aabnede den, og Pladsen var sort af Mennesker, de saae lige op, hvor jeg stod, de skrege, svingede med Hattene, raabte: Leve! Leve! \u00bbMin Gud,\u00ab t\u00e6nkte jeg \u00bbdet er Vanvid! det er Altsammen Noget, jeg bilder mig ind, her er slet intet Menneske, jeg h\u00f8rer slet Ingen skrige, men jeg phantaserer det Altsammen; det er jo frygteligt!\u00ab jeg var n\u00e6r ved at segne, jeg b\u00f8iede Hovedet til Siden, t\u00e6t ved paa Altanen stod en Mand, han talte ned til Folket, ham var det, Hilsener bragtes, idet han traadte ud. \u00bbGod Aften, Hr. Arago!\u00ab l\u00f8d den st\u00f8rkeste Stemme, tusinde gjentoge det, og Musiken klang. Det var den ber\u00f8mte Arago, som var min Nabo, Folket bragte ham en Serenade. Feberen fremgj\u00f8glede det altsaa ikke, det var dog en Tr\u00f8st; men denne Tummel, disse Skrig, var en fornyet Qval; jeg kjender faa Aftener i mit Liv, jeg, som da, har f\u00f8lt mig saa legemlig lidende. Den smukke Sang, som fulgte, kunde ikke husvale. Arago holdt igjen Tale; det var hans F\u00f8deby, han efter mange Aar bes\u00f8gte; Folkejublen rungede gjennem Gaderne; den rislede mig gjennem alle Nerver. jeg var syg; hver Tanke om at reise til Spanien blev opgiven, jeg f\u00f8lte, det var mig umuligt at reise l\u00e6ngere; og selv denne Luft her, denne Varme, hvorledes skulde jeg udholde den, kunde jeg dog naae tilbage til Schweiz! jeg gruede for den lange Tilbagevei derop, indsaae ikke hvorledes jeg skulde kunne udholde den. Man raadede mig paa det Hurtigste f\u00f8rst at s\u00f8ge ind i Pyren\u00e6eerne og der indaande den styrkende Bjergluft; Badet Vernet, hiin Side Prades, anbefaledes som k\u00f8ligt og godt; man gav mig Anbefaling til Commandanten i Etablissementet, og jeg bestemte mig til dette Ophold; der var intet Andet at gj\u00f8re; Natten, som den eneste k\u00f8lige Tid, blev bestemt til Fart, og i en Nat og nogle Morgentimers angribende Reise naaede jeg derhen. Vernet ligger paa den franske Side, lidt inde i Bjergene. Luften var saa frisk, saa styrkende, som jeg i Maaneder ikke havde aandet den. Efter et Par Dages Ophold her, syntes jeg at f\u00f8ie mig igjen frisk og vel.<\/p>\n

Tankerne fl\u00f8i igjen ind i Spanien, som jeg var saa n\u00e6r, kun nogle Timer fra; en lille Bjergtour kun, jeg gjorde den, og stod som Moses og saae for mig Landet, som jeg ikke skulde betr\u00e6de. \u2013 Min Tanke, mit Haab var, Gud vil forunde mig, at jeg en Vintertid flyver fra Norden herhid igjen og da ind i det rige, skj\u00f8nne Land, hvorfra nu Solen holder mig borte ved sit Flammesv\u00e6erd.<\/p>\n

Vernet h\u00f8rer endnu ikke til de bekjendteste Badesteder, uagtet det har det s\u00e6regne, at det bes\u00f8ges hele Aaret; den Tid var den ber\u00f8mteste Gjest, Stedet havde havt, Ibrahim Pascha, Vinteren forud havde han v\u00e6ret der. Hans Navn var da endnu Etablissementets Glands og Glorie, Ibrahim Paschas Navn var paa L\u00e6berne af Vertinden og af alle Opvarterne, hans V\u00e6relse blev strax, som noget h\u00f8ist interessant, viist frem; de to franske Ord, han kunde sige: \u00bbmerci og tr\u00e8s bien!\u00ab i deres forkeerte Udtale vare staaende Anecdoter. \u2013 Vernet gjorde i Smaat og Stort det Indtryk, at det mellem Badesteder endnu var i en Slags Uskyldigheds Tilstand; kun i at skrive Regninger, det fortalte Gjesterne mig strax, havde Commandanten h\u00e6vet Etablissementet i R\u00e6kke med de f\u00f8rste i Europa.<\/p>\n

Man lever her i en Eensomhed, en Afsondren, som ved intet andet Bad, og det kan v\u00e6re ganske fortr\u00e6ffeligt; forlanger man derimod Adspredelse, ja, saa er her aldeles Intet gjort til Gjesternes Underhold, jeg tales naturligviis om den Tid, jeg var der, jeg veed ikke hvad der i senere Aar kan v\u00e6re skeet. \u2013 Ved mit Ophold var Gjesternes eneste Underholdning den, enten til Fods eller paa et \u00c6sel at gj\u00f8re Vandring i Bjergene; men en saadan fremb\u00f8d ogsaa noget saa eiendommeligt, saa afvexlende, at man slet ikke savnede de s\u00e6dvanlige arrangerede Badesteders Forlystelser. \u2013 Det er rundt om Vernet, som om de meest forskjellige Natures ere kastede mellem hverandre, Norden og Syden, Bjerg \u2013 og Dal \u2013 Vegetation. \u2013 Fra eet Punkt seer man ud over Viinhaver op ad et Bjerg, der synes at vise et Pr\u00f8vem\u00f8nster paa Kornmarker og gr\u00f8nne Enge, hvor H\u00f8et staaer i Stakker; fra et andet har man kun de n\u00f8gne, metalagtige Klipper, med selsomme fremspringende Steenblokke, smalle og lange, som vare de s\u00f8nderbrudte Statuer eller S\u00f8iler; snart gaaer man under Poppeltr\u00e6er i smaa Enge, hvor Krusemynterne groe, en saa \u00e6gte dansk Natur, som var den skaaren ud af Sj\u00e6lland selv, snart staaer man i L\u00e6 af Klippen, hvor Cypresser og Figen skyde frem mellem Viinl\u00f8vet, det er et heelt Stykke af Italien. Dog Sj\u00e6len i det Hele her, de Pulse, som utallig banke lydeligt i Pyren\u00e6erne, ere Kilderne; der er et Liv, en Sladdren i det evigt fortbrusende Vand. Overall v\u00e6lder det frem, pipler i Mosset, bruser over de store Stene; der er en Flugt, et Liv deri, som Ordet ikke kan gjengive, man h\u00f8rer en evig brusende Accord fra de Millioner Str\u00e6nge; over, under og rundt omkring sladdrer Flodnymphen.<\/p>\n

H\u00f8it paa Klippesiden, ved den steile Afgrund, ligger Ruiner af et maurisk Slot, Skyerne h\u00e6nge, hvor Balconen hang; Gangstien, hvor \u00c6selet traver, f\u00f8rer gjennem Riddersalen; heroppe fra og paa Veien, som leder til Badestedet, har man Skuet over hele Dalen, der Lang og smal synes en Flod af Tr\u00e6er, der bugter sig mellem de r\u00f8de, udbr\u00e6ndte Klipper; og midt i denne gr\u00f8nne Dal, h\u00e6ver sig paa et Bjerg terrasseformigt den lille By, Vernet, der kun mangler Minareterne for at synes en bulgarisk \u2013 tyrkisk By; en ussel Kirke, med to lange Huller som Vinduer og t\u00e6tved et forfaldet Taarn, danner den \u00f8verste Deel, nedenunder komme de m\u00f8rkebrune Tage, de smudsiggraa Huse, med aabne Tr\u00e6luger istedetfor Vinduer, men malerisk er det! kommer man imidlertid ind i selve Byen, hvis Apothek tillige er dens Boghandel, da er Totalindtrykket: Usselhed. N\u00e6sten alle Husene ere opf\u00f8rte af Kampestene, men ikke store og tilhugne Steen, nei allesammen ligesom de kunde v\u00e6re samlede op fra en gammel Brol\u00e6gning, de synes stablede op paa hinanden; et Par m\u00f8rke Huller danne D\u00f8r og Vinduer; Svalerne flyve ud og ind, de have deres Rede i Stuen under Bj\u00e6lkerne; gj\u00f8r man selv en Visit derinde, i det mindste, hvor jeg gjorde det, da har man fra f\u00f8rste Stokv\u00e6rk transparente Gulve under sig; gjennem de slidte Br\u00e6der seer man ned i chaotisk M\u00f8rke. Paa V\u00e6ggen h\u00e6nger s\u00e6dvanlig et Stykke fedt Kj\u00f8d med haaret Side; man forklarede mig, at det brugtes til at gnide St\u00f8vler og Skoe med, naar disse skulde pudses. Sovekamret er paa det Grelleste malet al fresco med Helgenbilleder, Engle, Krandse og Kroner, som i Malerkunstens allerufuldkomneste Tider. Menneskene selv us\u00e6dvanlig stygge, endogsaa B\u00f8rnene, sande Dverge-Ansigter, det barnlige Udtryk mildner ikke de plumpe Tr\u00e6k og kun faa Timers Vandring paa Bjergenes modsatte Side ned i Spanien, da blomstrer Skj\u00f8nheden, lyse de kloge, brune \u00d8ine. Som det eneste poetiske Billede, Vernet fremb\u00f8d for mig, var et Skue paa Torvet: under et pr\u00e6gtigt, stort Tr\u00e6 havde en vandrende Bissekr\u00e6mmer udbredt alle sine Varer, T\u00f8rkl\u00e6der, B\u00f8ger og Billeder, en heel Bazar, men Jorden selv var Disken; hele Byens uskj\u00f8nne Ungdom, gjennembarket af Solen, stod forsamlet om disse Herligheder; et Par gamle Mo\u2019rliller skottede derhen fra deres aabne Luge; til Hest og til \u00c6sel drog en lang Skare af Badegjester, Herrer og Damer, forbi, medens to Smaab\u00f8rn halvskjulte bag en Br\u00e6destabel agerede Haner og ideligt raabte \u00bbKykkeliky!\u00ab<\/p>\n

Langt mere Kj\u00f8bstad, beboelig og vel indrettet, er den et Par Timer herfra liggende F\u00e6stning Villefranche med sit Slot fra Ludvig den Fjortendes Tid. Landeveien f\u00f8rer her igjennem Olette ind i Spanien, og her er altsaa nogen F\u00e6rdsel; flere Huse fraperede ved deres smukke mauriske Vinduer, hugne i Marmor; Kirken selv er halv maurisk bygget, Altrene som i de spanske Kirker, Gudsmoderen staaer med Barnet heelt i Guld og S\u00f8lv. Jeg bes\u00f8gte Villefranche allerede en af de f\u00f8rste Dage under mit Ophold; alle Gjester fra Etablissementet vare med paa dette Tog, til hvilket \u2018\u00c6sler og Heste maatte drives sammen fra alle Kanter; Commandantens \u00e6rveerdige Carosse blev forspeendt, og uden og inden fyldt, som var det et fransk Tr\u00e6kfart\u00f8i; en h\u00f8istelskv\u00e6rdig Holstener, den bedste Rytter af den, Alle og Alexander Dumas\u2019 Ven, den bekjendte Maley Dauzats f\u00f8rte Toget an; Fort, Casematter og Klippehuler bleve seete, den lille Stad Cornelia med sin interessante Kirke blev ikke forbigaaet; overalt Spor af Maurernes Magt og Kunst. Alt i disse Egne tyde mere paa Spanien end Frankrig, Sproget selv ,sv\u00e6ver mellem begge. Og der i den friske Bjergnatur, ved Gr\u00e6ndsen af et Land, hvis Skj\u00f8nhed jeg ikke da skulde kjende, sluttede jeg den samlede tydske Udgave af mine Skrifter: \u00bbDas M\u00e4rchen meines Lebens\u00ab, \u00bbthe true story of my life!\u00ab kalde Engl\u00e6nderne denne Bog. Slutningsordene der lyde saaledes: \u00bbF\u00f8r jeg forlader Pyren\u00e6eerne, flyver dette Skrevne til Tydskland, dette, et stort Afsnit af mit Liv; jeg selv f\u00f8lger efter, og et nyt, et ubekjendt Afsnit begynder. Hvad mon ruller op? Hvad skal jeg udrette? Mon den virksomste Deel af mit Liv endnu ligger for mig? Jeg veed det ikke! men taknemlig, tr\u00f8stig seer jeg fremad. Hele mit Liv, de lyse og de m\u00f8rke Dage f\u00f8rte til det Bedste. Det er som en S\u00f8reise, mod et bestemt Maal, jeg staaer ved Roret, jeg har valgt min Vei, jeg gj\u00f8r mit, men Gud raader for Storm og Hav, han styrer, og skeer det anderledes, end jeg t\u00e6nker, da er dette det Bedste for mig, den Tro er fast i mit Bryst, og den gj\u00f8r lykkelig! Naar Juletr\u00e6et t\u00e6ndes, naar som man siger: de hvide Bier sv\u00e6rme, er jeg, vil Gud, i Danmark, hos mine kj\u00e6re der, med Hjertet fuldt af Reiselivets Blomsterflor, med styrket Legem og Sj\u00e6l, da springe nye Arbeider paa Papiret, Gud l\u00e6gge sin Velsignelse i dem! hen vil det! \u2013 En Lykkestjerne lyser over mig, Tusinde fortjente den vel bedre end jeg, selv begriber jeg tidt ikke, hvorfor just jeg fik saa megen Gl\u00e6de fremfor Utallige! den lyse! men gaaer den ned, maaskee idet jeg her slutter disse Linier, den har lyst, jeg har modtaget min rige Deel, den gaae ned \u2013 ogsaa her fremspringer det Bedste, Gud og Menneskene min Tak, min Kj\u00e6rlighed!\u00ab<\/p>\n

Vernet, (Ost-Pyren\u00e6erne) i Juli 1846.<\/p>\n

Kapitel<\/strong>:\u00a00<\/a>\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0\u00a02<\/a>\u00a0\u00a03<\/a>\u00a0\u00a04<\/a>\u00a0\u00a05<\/a>\u00a0\u00a06<\/a>\u00a0\u00a07<\/a>\u00a0\u00a08<\/a>\u00a0\u00a09<\/a>\u00a0\u00a010<\/a>\u00a0\u00a011<\/a>\u00a0\u00a012<\/a>\u00a0\u00a013<\/a>\u00a0\u00a014<\/a>\u00a0\u00a015<\/a>! \u00a016<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen: \u00bbMit livs eventyr\u00ab Kapitel 12 Hans Christian Andersen biography \u00bbThe Fairy Tale of my Life\u00ab 1855 \u00a0\u00a0Kapitel:\u00a00\u00a0\u00a01\u00a0\u00a02\u00a0\u00a03\u00a0\u00a04\u00a0\u00a05\u00a0\u00a06\u00a0\u00a07\u00a0\u00a08\u00a0\u00a09\u00a0\u00a010\u00a0\u00a011\u00a0\u00a012\u00a0\u00a013\u00a0\u00a014\u00a0\u00a015! \u00a016 I Foraaret 1844 havde jeg fuldendt det dramatiske Eventyr \u00bbLykkens Blomst\u00ab, i hvilket jeg vilde vise, at det er ikke Kunstnerens ud\u00f8delige Navn, ikke Kongekronens Glands, der gj\u00f8r Mennesket lykkelig, Lykken findes, hvor man glad … L\u00e6s mere H.C. Andersen: \u201cMit Livs Eventyr\u201d Kapitel 12<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":27765,"menu_order":9,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-27790","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27790","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=27790"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27790\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":48875,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27790\/revisions\/48875"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27765"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=27790"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}