{"id":27788,"date":"2012-10-20T17:12:47","date_gmt":"2012-10-20T15:12:47","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=27788"},"modified":"2013-12-31T15:08:21","modified_gmt":"2013-12-31T14:08:21","slug":"h-c-andersen-mit-livs-eventyr-kapitel-11","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=27788","title":{"rendered":"H.C. Andersen: \u201cMit Livs Eventyr\u201d Kapitel 11"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen: \u00bbMit livs eventyr\u00ab Kapitel 11<\/strong><\/p>\n

Hans Christian Andersen biography \u00bbThe Fairy Tale of my Life\u00ab 1855<\/strong><\/p>\n

\u00a0\u00a0Kapitel<\/strong>:\u00a00<\/a>\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0\u00a02<\/a>\u00a0\u00a03<\/a>\u00a0\u00a04<\/a>\u00a0\u00a05<\/a>\u00a0\u00a06<\/a>\u00a0\u00a07<\/a>\u00a0\u00a08<\/a>\u00a0\u00a09<\/a>\u00a0\u00a010<\/a>\u00a0\u00a011<\/a>\u00a0\u00a012<\/a>\u00a0\u00a013<\/a>\u00a0\u00a014<\/a>\u00a0\u00a015<\/a>! \u00a016<\/a><\/p>\n

Fra dette Tidspunkt knytter sig et Venskab af stor aandelig Betydning; tidligere har jeg alt omtalt enkelte Personer af offentlig Characteer, som have v\u00e6ret af Indvirkning paa mig som Digter. Ingen har i \u00e6dlere Betydning v\u00e6ret det mere end Den, jeg her vil vende til, Den, ved hvem jeg l\u00e6rte ligesom end mere at glemme mit eget Jeg og f\u00f8le det Hellige i Kunsten, erkjende den Mission, Gud har givet mig som Digter.<\/p>\n

Jeg gaaer tilbage til 1840. En Dag, i Hotellet i Kj\u00f8benhavn, hvor jeg boede, saae jeg paa Tavlen antegnet mellem Fremmede fra Sverrig: Jenny Lind. Jeg vidste allerede dengang, at hun var Stockholms f\u00f8rste Sangerinde; jeg havde samme Aar v\u00e6ret i Nabolandet, nydt H\u00e6der og Velvillie, jeg troede, at det ikke var upassende at gj\u00f8re den unge Kunstnerinde min Opvartning. Hun var dengang udenfor Sverrig aldeles ubekjendt, ja jeg t\u00f8r troe, at selv i Kj\u00f8benhavn kun meget Faa kjendte hendes Navn; hun modtog mig h\u00f8fligt, men dog fremmed, n\u00e6sten koldt; hun var, sagde hun, paa Reisen i den sydlige Deel af Sverrig med sin Fader taget et Par Dage herover til Kj\u00f8benhavn for at see denne Stad. Vi skiltes igjen fremmede for hinanden, og jeg havde Indtrykket af en ganske almindelig Personlighed, der snart igjen udslettedes. I Efteraaret 1843 kom Jenny Lind igjen til Kj\u00f8benhavn, min Ven Balletmester Bournonville, hvis elskv\u00e6rdige Kone er en svensk Pr\u00e6stedatter og Veninde med Jenny Lind, fortalte mig, at Denne var her i Byen, at hun venligt erindrede sig mig, og at hun nu havde l\u00e6st mine Skrifter, det vilde forn\u00f8ic hende at see mig; han bad mig f\u00f8lge med sig til hende og da, med ham, anvende min Overtalelse til, at hun gav nogle Gj\u00e6steroller paa det kongelige Theater; jeg vilde, sagde han, blive ganske henrykt ved hendes Sang.<\/p>\n

Vi kom op til Jenny Lind, og ikke som en Fremmed blev jeg nu modtaget, hjerteligt rakte hun mig Haanden, talte om mine Skrifter og om Fredrika Bremer, ogsaa hendes deeltagende Veninde; Talen kom snart paa Optr\u00e6delse i Kj\u00f8benhavn, og Jenny Lind yttrede en stor Angest derfor: \u00bbudenfor Sverrig har jeg endnu aldrig sunget\u00ab, sagde hun, \u00bbi mit Hjem ere de Alle saa milde og gode mod mig, og om jeg nu optraadte i Kj\u00f8benhavn og blev peben ud! \u2013 jeg t\u00f8r ikke!\u00ab \u2013 Jeg sagde, at jeg naturligviis ikke kunde d\u00f8mme om hendes Sang, den jeg aldrig havde h\u00f8rt, vidste Keller ikke, hvorledes hendes dramatiske Fremstilling var, men det var jeg forvisset om, at saaledes som for \u00d8ieblikket Stemningen var i Kj\u00f8benhavn, vilde hun med en nogenlunde Stemme og lidt dramatisk Spil gj\u00f8re Lykke! jeg troede, at hun turde vove det!<\/p>\n

Bournonvilles Overtalelse bragte Kj\u00f8benhavnerne en af de st\u00f8rste Nydelser, de havde erholdt. Jenny Lind traadte op som \u00bbAlice\u00ab i \u00bbRobert\u00ab; det var en Aabenbarelse i Kunstens Rige; den ungdomsfriske deilige Stemme tr\u00e6ngte til alle Hjerter! her var Sandhed og Natur. Alt fik Betydning og Klarhed. I en Concert sang Jenny Lind sine svenske Sange. Det var noget saa eiendommeligt, saa henrivende, man t\u00e6nkte ikke paa Concert-Salen, Folkemelodierne \u00f8vede deres Magt, frembaarne af en saa reen Qvindelighed med Geniets ud\u00f8delige Pr\u00e6g; der var stor Henrykkelse i Kj\u00f8benhavn; at mange fornemme Kredse fors\u00f8mte Jenny Lind for at bes\u00f8ge Italienerne, der var i Mode, og ikke gik til hende, der ingen Ber\u00f8mmelse endnu havde, var Jo ganske menneskeligt; men stor Begeistring vakte hun dog hos Alle, som h\u00f8rte hende. Jenny Lind blev den f\u00f8rste Kunstnerinde, hvem de danske Studenter bragte en Serenade. Fra Hotellet flyttede hun hjem til Bournonvilles, hvor hun som en kj\u00e6r Slaegtning og Veninde levede i Familien, med denne var hun en Eftermiddag fulgt ud til Instructeur Nielsens, der dengang boede i Frederiksberg Allee, og her i den d\u00e6mrende Aften overraskedes hun ved Fakkelskj\u00e6r og Sange, een af dem var af F. L. H\u00f8edt og een af mig. \u2013 Hun udtalte sin Tak ved atter at synge et Par af sine Sange, og jeg saae hende da skynde sig hen i den m\u00f8rkeste Krog og gr\u00e6de sit Hjerte ud: \u00bbJa, ja!\u00ab sagde hun, \u00bbjeg skal arbeide, jeg skal str\u00e6be! jeg skal blive dygtigere, end jeg er, til jeg atter kommer til Kj\u00f8benhavn!\u00ab<\/p>\n

Paa Scenen var hun den store Kunstnerinde, der overstraalede hele sin Omgivelse, hjemme i sin Stue en bly, ung Pige med hele Barnets Sind og Fromhed. Hendes Optr\u00e6delse i Kj\u00f8benhavn gjorde Epoke i vor Operas Historie, hendes Optr\u00e6den og Personlighed viste mig Kunsten i sin Hellighed; jeg havde seet en af dens Vestaler. Hun reiste til Stockholm, og derfra skrev kort efter Fredrika Bremer til mig om hende: \u00bbsom Kunstnerinde ere vi fuldkomment enige om Jenny Lind, hun staaer saa h\u00f8it, som nogen Kunstnerinde i vor Tid kan staae, men De kjender hende dog ikke nok i hendes hele Betydning; tal med hende om hendes Kunst, og De skal forstaae hendes Forstand, see hendes Ansigt straale af Begeistring; tal dern\u00e6st med hende om Gud og Religionens Hellighed, og De skal see Taarer i de uskyldige \u00d8ine; hun er stor som Kunstnerinde, men endnu st\u00f8rre som Menneske!\u00ab<\/p>\n

Aaret efter var jeg i Berlin; en Dag da Componisten Meyerbeer besogte mig, kom vi til at tale om Jenny Lind; han havde h\u00f8rt hende synge de svenske Sange og var forbauset derved. \u00bbMen hvorledes spiller hun, hvorledes siger hun en Replik?\u00ab spurgte han mig, og jeg udtalte min Henrykkelse, fortalte ham et Par Tr\u00e6k i hendes \u00bbAlice\u00ab, og han sagde mig, at det maaskee var muligt, at han fik hende til Berlin, men at Sagen endnu stod under Forhandling. Det er bekjendt nok, at hun optraadte der, forbausede og henrykkede Alle, vandt i Tydskland f\u00f8rst et europ\u00e6isk Navn.<\/p>\n

I Efteraaret 1845 kom hun igjen til Kj\u00f8benhavn, og Enthusiasmen var utrolig og almindelig, Rygtets Glorie gjor jo, at Geniet bliver anskueligt for Alle, Folk bivouaquerede formeligt udenfor Theatret for at face en enkelt Billet, Noget, som, gjentog sig siden gjennem Europas og Amerikas St\u00e6der. Jenny Lind traadte op hos os, og forekom selv hendes tidligere Beundrere endnu st\u00f8rre end for, thi man fik Leilighed at see hende i flere og h\u00f8ist forskjellige Partier. Hendes \u00bbNorma\u00ab er plastisk! hver Stilling kunde v\u00e6re den skj\u00f8nneste Model for en Billedhugger; hvad der kunde synes et dybt t\u00e6nkt Stadium er her \u00d8ieblikket, Indskydelse, og ikke det Studerede for Speilet, altid nyt og\u00a0altid sandt. \u2013 Jeg har seet Malibran, Grisi, Madam Schr\u00f8dder-Devrient give \u00bbNorma\u00ab, og ihvor genial og gribende Enhver vidste at fremstille samme, Jenny Linds har dog meest fyldt og henrevet mig. Hendes Opfatning forekommer mig gribende og sand. Norma er ingen rasende Italienerinde, hun er den kr\u00e6nkede Qvinde, Qvinden, der har Hjerte til at opoffre sig for en uskyldig Medbeilerinde, Qvinden, hos hvem i \u00d8ieblikkets Heftighed Tanker kan opstaae at dr\u00e6be en trol\u00f8s Elskers B\u00f8rn, men naar hun seer de Uskyldige ind i \u00d8iet er afv\u00e6bnet. \u00bbNorma du hellige Pr\u00e6stinde!\u00ab synger Choret og dette \u00bbhellige Pr\u00e6stinde\u00ab har Jenny Lind opfattet og viser os i Sangen: \u00bbcasta diva!\u00ab \u2013 I Kj\u00f8benhavn udf\u00f8rte Jenny Lind alle sine Partier paa Svensk, de \u00f8vrige Syngende gave Deres paa Dansk og de to besl\u00e6gtede Sprog smeltede smukt sammen, der f\u00f8ltes Intet, som forstyrrede, selv i \u00bbRegimentets Datter\u00ab, hvor der er megen Dialog, fik det Svenske noget Characteristisk, noget yndigt Kl\u00e6deligt; og hvilket Spil! ja Ordet selv er en Modsigelse! det var Natur! Noget mere sandt er aldrig gaaet over en Scene! hun viser os ganske det \u00e6gte Naturbarn opvoxet i Leiren, dog den medf\u00f8dte Ynde, den medf\u00f8dte Adel gaaer gjennem hver Bev\u00e6gelse. \u00bbRegimentets Datter\u00ab og \u00bbS\u00f8vng\u00e6ngersken\u00ab ere vistnok Jenny Linds uovertr\u00e6ffeligste Partier, ingen Anden vil i disse kunde stilles ved Siden af hende. Man leer, man gr\u00e6der, man har godt deraf som af en Kirkegang, man bliver et bedre Menneske! man f\u00f8ler, at Gud er i Kunsten, og hvor Gud staaer Ansigt til Ansigt for os, der er en hellig Kirke. \u00bb Aarhundreder,\u00ab sagde Mendelssohn til mig om Jenny Lind, \u00bbf\u00f8dtes ikke en Personlighed som hendes!\u00ab og hans, Ord er min Overbeviisning; man f\u00f8ler ved hendes Frerntr\u00e6den paa Scenen, at den hellige Drik r\u00e6kkes os i et reent Kar. \u00bbHun vilde va\u00e6re en Fremstillerinde for min Valborg!\u00ab udbr\u00f8d Oehlenschl\u00e4ger med lysende \u00d8ine, og skrev et smukt, dybt f\u00f8lt Digt til hende. Thorvaldsen erkjendte Geniets Glorie hos, hende alt ved f\u00f8rste Optr\u00e6den, og da jeg i Parquettet dengang presenterede dem for hinanden, b\u00f8iede han sig ned og kyssede hendes Haand, hun blev som et Blod, og vilde kysse hans igjen, og jeg stod forskr\u00e6kket, da jeg kjendte Publikum, der har mere Critik end Gemyt.<\/p>\n

Intet kan udslette Jenny Linds Storhed paa Scenen, uden hendes egen Personlighed hjemme; et klogt, et barnligt Sind \u00f8vede her sin forunderlige Magt; hun var lykkelig ved ikke l\u00e6ngere ligesom at tilh\u00f8re Verden! et fredeligt eensomt Hjem var dengang hendes Tankers Maal, og dog elskende med hele sin Sj\u00e6l Kunsten, f\u00f8lte hun sin Mission i den og var beredt at f\u00f8lge den. Et \u00e6delt fromt Sind som hendes bliver ikke ford\u00e6rvet ved Hyldest! \u2013 Een eneste Gang h\u00f8rte jeg hende udtale F\u00f8lelsen af sit Talent, og Gl\u00e6den over det. Det var under dette hendes sidste Ophold i Kj\u00f8benhavn. N\u00e6sten hver Aften optraadte hun i Operaen eller Balletten, hver Time var optaget; da h\u00f8rte hun om \u00bbForeningen til fors\u00f8mte B\u00f8rns Frelse\u00ab, dens Virken og Fremgang, Midlerne vare da endnu meget ringe; jeg var Een af dem, der talte med hende derom: \u00bbMen har jeg da ikke een fri Aften!\u00ab sagde hun, \u00bblad mig give en Forestilling til Indt\u00e6gt for disse B\u00f8rn, men saa ville vi have dobbelte Priser!\u00ab Dette var Noget, hun dengang ellers holdt strengt paa, der ikke maatte skee, naar hun sang. En Forestilling blev given, hun gav Scener af \u00bbJ\u00e6gerbruden\u00ab og af \u00bbLucia di Lammermoor, den sidste is\u00e6r var noget saa m\u00e6gtigt gribende, at selv Walter Scott n\u00e6ppe i sin Tanke har seet et skj\u00f8nnere, mere tro Billede af den ulykkelige Lucia. En betydelig Indt\u00e6gt kom der ved denne Forestilling, jeg n\u00e6vnede hende, denne Sum, sagde hende, at ved den var nu et Par Aar de stakkels B\u00f8rn hjulpne. Da lyste hendes Ansigt, Taarerne stode i hendes \u00d8ine: \u00bbdet er dog deiligt, at jeg saaledes kan synge!\u00ab udbr\u00f8d hun.<\/p>\n

Med en Broders hele Sind skattede jeg hende, var lykkelig ved at kjende og forstaae en saadan Sj\u00e6l. Under hele hendes Ophold her saae jeg hende daglig; hun var i Bournonvilles Huus, og der kom jeg min meeste Tid. F\u00f8r sin Afreise gav hun i Hotel Royal en stor Middagsfest, hvortil Alle, som havde, hvad hun kaldte, gjort hende Tjenester, vare indbudne, og jeg troer Alle, paa mig n\u00e6r, fik en lille Erindring om hende; Bournonville overrakte hun et S\u00f8lvb\u00e6ger med Indskrift: Til Balletmester Bournonville, der har viist sig som en Fader imod mig, i Danmark mit andet F\u00e6dreland; i de Taksigelsens Ord Bournonville udtalte, l\u00f8d det, at nu vilde alle Danske v\u00e6re hans B\u00f8rn for at blive Jenny Linds Broder! \u00bbDet blev mig for Mange!\u00ab svarede hun sp\u00f8gende, \u00bbjeg vil saa hellere v\u00e6lge een for dem Alle som Broder! vil De, Andersen! v\u00e6re min Broder?\u00ab og hun n\u00e6rmede sig mig, klinkede med det fulde Champagneglas, og Broderens Skaal blev drukket. Hun forlod Kj\u00f8benhavn, Brevduen fl\u00f8i stundom mellem os, hun var mig uendelig kj\u00e6r \u2013 og vi m\u00f8dtes igjen, som de f\u00f8lgende Blade ville fort\u00e6lle; i Tydskland og England saae vi hinanden \u2013 der kunde skrives derom en Digtning, en Hjertets Bog, jeg mener mit, og det t\u00f8r jeg udsige: at ved Jenny Lind har jeg f\u00f8rst forstaaet Kunstens Hellighed, ved hende har jeg l\u00e6rt, at man maa glemme sig selv i det H\u00f8ieres Tjeneste! Ingen B\u00f8ger, ingen Personer have bedre og mere for\u00e6dlende, for en Tid, virket ind paa mig som Jenny Lind, og det er derfor naturligt, at jeg saal\u00e6nge og levende maa dv\u00e6le ved Erindringen om hende.<\/p>\n

Den lykkelige Erfaring har jeg gjort, at alt, eftersom Kunsten og Livet er blevet mig klarere, desmere Solskin er der udenfra str\u00f8mmet ind i mit Bryst; hvilken Velsignelse er ikke opgaaet for mig efter tidligere m\u00f8rke Dage. Ro og Forvisning er kommen i min Sj\u00e6l; en saadan Ro lader sig imidlertid godt forene med det vexlende Reiseliv; der var en Tid, jeg f\u00f8lte mig saa haardt trykket og forpiint herhjemme, at det at v\u00e6re ude var idetmindste en Oph\u00f8r af at lide \u2013 det Fremmede fik herved en Fredens Glands, jeg fik det kj\u00e6rt, og da min Natur er at slutte sig let til Menneskene, der da igjen give Tillid og Hjertelighed, saa f\u00f8lte jeg mig ude vel og kom der gjerne.<\/p>\n

\u00bbAt reise er at leve\u00ab<\/span><\/strong><\/p>\n

I Sommeren 1844 bes\u00f8gte jeg igjen Nordtydskland, en aandrig, elskv\u00e6rdig Familie i Oldenborg, den nuv\u00e6rende Minister von Eisendecher og hans Frue havde bedet mig tilbringe nogen Tid i Deres Huus; Grev Rantzau-Breitenburg gjentog i sine Breve, hvor velkommen jeg var ham, at jeg dog maatte komme til ham i det smukke Holsteen, og jeg reiste; det blev om ikke en af mine l\u00e6ngste, saa vistnok meest interessante Reiser.<\/p>\n

Jeg saae det rige Marskland i sin Sommerfylde; til h\u00f8it op paa Boven gik i Gr\u00e6s K\u00f8erne med Klokker om Halsen, som i Schweizer Dale. Alt var en Idyl, Breitenburg selv ligger midt i Skoven ved Floden St\u00f8r, for den l\u00f8ber forbi Itzehoe; Dampskibsfarten herfra til Hamborg gav Liv paa den lille Flod; Stedet selv havde udenom saa meget malerisk og i Slottet var hjemligt og godt, jeg kunde her ret hengive mig til at l\u00e6se og digte, jeg var fri som Fuglen i Luften, og her var s\u00f8rget for mig, som for en kj\u00e6r Sl\u00e6gtning, der var til Gjest. Med Grev Rantzau gjorde jeg flere interessante smaa Udflugter og l\u00e6re at kjende den holsteenske Natur. Hans Sundhedstilstand var imidlertid meget aftagen, det var hans sidste Sommer, der rullede op; det var sidste Gang, jeg skulde komme til det hyggelige, venlige Breitenburg. Selv havde han Forudf\u00f8lelsen om sin n\u00e6re D\u00f8d. Een Dag, vi m\u00f8dtes i Haven, greb han min Haand, trykkede den hjerteligt, udtalte sin Gl\u00e6de over min Erkjendelse i Udlandet som Digter, sit Venskab for mig, og sagde tilsidst: \u00bbja, min unge Ven, Gud vil vide det, men jeg har den visse Tro, det er i Aar sidste Gang, vi To samles her! min Tid vil snart v\u00e6re omme!\u00ab Han saae paa mig med et saa alvorligt Blik, det gik mig til Hjertet, jeg havde intet Ord at sige! vi vare just n\u00e6r ved Kapellet; han aabnede en Laage mellem nogle H\u00e6kker, og vi stode i en lille Have med en gr\u00e6sbevoxet Grav foran en lille B\u00e6nk. \u00bbHer vil De finde mig, naar De n\u00e6ste Gang kommer til Breitenburg!\u00ab sagde han, og hans s\u00f8rgelige Ord bleve sande, han d\u00f8de Vinteren efter i Wiesbaden; jeg mistede en Ven, en Beskytter, et \u00e6delt, fortr\u00e6ffeligt Hjerte.<\/p>\n

Da jeg 1831 f\u00f8rste Gang reiste til Tydskland og bes\u00f8gte Harzen og det sachsiske Schweiz, levede endnu Goethe; det var mit inderligste \u00d8nske at see ham. Fra Harzen var ikke langt til Weimar, men jeg havde intet Anbefalingsbrev til ham, dengang var endnu ikke en Strophe af mig oversat. Flere havde beskrevet mig Goethe som en meget fornem Mand, mon han vel vilde modtage mig? Jeg betvivlede det og besluttede f\u00f8rst at komme til Weimar, naar jeg havde leveret et eller andet Arbeide, der kunde b\u00e6re mit Navn ind i Tydskland, \u2013 det lykkedes ved \u00bbImprovisatore\u00ab, \u2013 men da var Goethe d\u00f8d; hans Svigerdatter, Fru Goethe, f\u00f8dt Pogwisch, havde jeg senere paa Hjemreisen fra Constantinopel l\u00e6rt at kjende hos Mendelssohns, hun var, som hun sagde, for min Skyld taget med Jernbanetoget fra Dresden herhen, og med stor Hjertelighed kom denne aandfulde, h\u00e6drede Dame mig im\u00f8de; hun fortalte mig derhos, at hendes S\u00f8n Walther havde i flere Aar v\u00e6ret min Ven, at han som Dreng havde gjort et heelt Drama af min Roman Improvisatoren, og at dette Stykke var spillet i Goethes Huus, at Walther een Tid var aldeles opfyldt af den Tanke at reise til Kj\u00f8benhavn for at bes\u00f8ge mig; en dansk Reisende, han havde truffet i det sachsiske Schweiz, havde ogsaa givet ham Brev til mig, men ikke videre varmt talt om mig og v\u00e6ret forbauset over den Betydning, den unge Goethe gav mig som dansk Digter.<\/p>\n

I Weimar altsaa havde jeg jo nu Venner! En forunderlig Lyst drev mig til at see denne By, hvor Goethe, Schiller, Wieland og Herder havde levet, hvorfra saa meget Lys var str\u00f8mmet ud over Verden. Jeg kom ind i det lille Land, der er helliget ved Luther, ved Sangerfesten paa Wartburg, ved \u00e6dle og store Erindringer. Den 24de Juni, den nu regjerende Storhertugs F\u00f8dselsdag, kom jeg til den venlige By. Alt tydede paa den Fest, der var, og i Theatret, hvor en ny Opera blev given, modtoge den unge Fyrste, Arvestorhertugen, med sand Jubel. Mindst t\u00e6nkte jeg da paa, hvor inderligt alt det Herligste og Bedste, jeg her saae for mig, skulde voxe fast til mit Hjerte, hvor mange tilkommende Venner her sad omkring mig, hvor kj\u00e6r denne By skulde blive mig, ja i Tydskland mit andet Hjem. \u2013 Anbefalet Goethes v\u00e6rdige Ven, den fortr\u00e6ffelige gamle Cantsler M\u00fcller, fandt jeg hos ham den hjerteligste Modtagelse; tilf\u00e6ldigt, ved f\u00f8rste Bes\u00f8g her, m\u00f8dtes jeg med Kammerherre Beaulieu de Marconnay, hvem jeg kjendte fra Oldenborg, han var fornylig ansat i Weimar og levede ugift; han indb\u00f8d mig, at jeg, hellere end at boe i Hotellet, skulde flytte ind hos ham og v\u00e6re hans Gjest under hele mit Ophold her, og faa Timer efter var jeg indlogeret hyggeligt og godt. Der er Mennesker, man ikke beh\u00f8ver uden Dage til at kjende og elske; en Ven, jeg vil troe det, for alle Tider, vandt jeg i disse Dage i Beaulieu. Han f\u00f8rte mig omkring i alle de f\u00f8rste og bedste Familier; den elskv\u00e6rdige Cantsler M\u00fcller tog sig ligesaa hjertelig af mig, og jeg, der ved min Ankomst troede mig ganske forladt, idet Fru von Goethe og hendes S\u00f8nner var i Wien, stod nu bekjendt og vel optagen i alle Kredse i Weimar.<\/p>\n

Den da regjerende Storhertug og Storhertuginde modtoge mig med en Naade og en Hjertelighed, der gjorde et dybt Indtryk paa mig; efter at jeg var forestilt blev jeg tilsagt til Taffels og snart efter af Arvestorhertugen kaldet til ham og hans Gemalinde, f\u00f8dt Prindsesse af Nederlandene; de opholdt sig paa Jagtslottet Ettersburg, der ligger h\u00f8it t\u00e6t op til den udstrakte Skov. \u2013 Jeg kj\u00f8rte derud med Cantsler M\u00fcller og Goethes Biograph Eckermann; lidt fra Slottet standsede Vognen, en ung Mand med et aabent Ansigt og pr\u00e6gtige, milde \u00d8ine standsede os og talte ind til os; \u00bbbringer De Andersen med? \u00ab spurgte han, og da han blev glad ved at see mig, trykkede jeg hans Haand; \u00bbdet var pr\u00e6gtigt, at De kom!\u00ab sagde han, \u00bbjeg skal snart v\u00e6re hos Dem deroppe!\u00ab \u2013 \u00bbHvem var den unge Mand? \u00ab spurgte jeg, da vi igjen kj\u00f8rte. \u00bbDet var Arvestorhertugen!\u00ab sagde Cantsler M\u00fcller, jeg var altsaa allerede pr\u00e6senteret. \u2013 Paa Slottet m\u00f8dtes vi snart, her var og er saa hjemligt godt, milde \u00d8ine, Gl\u00e6de og Livlighed lyste rundt om. \u2013 Efter Taflet gik det hertugelige Par og alle Gjesterne ud i Landsbyen t\u00e6t ved Slottet; Byens og den n\u00e6rmeste Omegns unge Folk havde samlet sig her, for at feire den kj\u00e6re Arvestorhertugs F\u00f8dselsdag, nu han var vendt tilbage til Ettersburg. Mats de Cocagnes med T\u00f8rkl\u00e6der og flagrende Baand vare opreiste; Violinerne klang og Dandsen gik lystigt under det store Lindetr\u00e6e. Der var en S\u00f8ndagsglands over det Hele, en Tilfredshed, en Lykke. Det unge nygifte Fyrstepar syntes at v\u00e6re forbunden ved sand inderlig F\u00f8lelse. Skal man i l\u00e6ngere Tid f\u00f8le sig lykkelig ved et Hof, da maa Stjernen glemmes for Hjertet, der slaaer bag ved den; eet af de \u00e6dleste og bedste, der slaaer, eier Carl Alexander af Sachsen-Weimar. Aar og Dage, glade og alvorsfulde Tider have forundt mig den Lykke at grundf\u00e6ste denne min Tro. Jeg kom, under dette mit f\u00f8rste Ophold, allerede flere Gange til det smukke Ettersburg; i Parken her, hvorfra man \u00f8iner Harzbjergene, viste Arvestorhertugen mig et gammelt Tr\u00e6, i hvis Stamme Goethe, Schiller og Wieland havde skaaret deres Navne; ja, Jupiter selv havde villet tilf\u00f8ie sit, hans Tordenkile havde kl\u00f8vet det i een af Grenene. Den aandrige Fru von Grosz (som Forfatterinde bekjendt under Navnet Amalie Winter), den elskv\u00e6rdige gamle Cantsler M\u00fcller, der levende vidste at oprulle for os Goethes Tid, og udviklede os hans Faust med lysende Commentarer, den barnligtsindede, grundtrofaste Eckermann, borte til Kredsen paa Ettersburg, hvor Aftenerne gik som en aandfuld Dr\u00f8m; skifteviis forel\u00e6ste Enhver, ogsaa jeg vovede her i det tydske Sprog at l\u00e6se et af mine Eventyr: \u00bbden standhaftige Tindsoldat\u00ab. Cantsler M\u00fcller f\u00f8rte mig til \u00bbdie F\u00fcrsten-Gruft\u00ab, hvor Carl August hviler ved Siden af sin herlige Gemalinde, ikke imellem Schiller og Goethe, som jeg troede, da jeg skrev: \u00bbFyrsten har skabt sig en Regnbue-Glorie, idet han her staaer imellem Solen og den brusende Fos.\u00ab T\u00e6t ved Kisterne, som indeslutte Carl August og Gemalinde, det Fyrstepar, der forstode og skattede det Store, hvile de ud\u00f8delige Venner; visne Laurb\u00e6rkrandse laae paa de simple brune Kister, hvis hele Pragt er de ud\u00f8delige Navne: \u00bbGoethe\u00ab og \u00bbSchiller\u00ab. I Livet gik Fyrsten og Digterne med hinanden, i D\u00f8den hviler deres St\u00f8v under samme Hv\u00e6lving. Et saadant Sted udslettes ikke af Tanken, men et saadant Sted holder man sin stille B\u00f8n, som kun Gud alene faaer at vide!<\/p>\n

F\u00f8r min Afreise skrev jeg foran i et Album til den lille Prinds Carl August:<\/p>\n

(Weimar.) I Th\u00fcringerskoven ligger et Slot, Derinde Hjerterne bygge, Der er saa hjemligt, der er saa godt, Der saae jeg Huuslivets Lykke! Rundt om var Marmor \u2013 og Farve-Pragt, Dog husker jeg bedst en Stue, Et Thronkammer just for Hjertets Magt, Der saae jeg det yndigste Skue.<\/p>\n

Fyrstinden, Moderen, uskyldsglad, I Legen sprang med sin Lille, Som Rytter paa bendes Ryg han sad, I Galop, i Galop han vilde. Saa yndig, saa mild, saa moderglad Hun smiilte; det var en Gl\u00e6de! \u2013 Hvad stille et trofast Hjerte bad, Vil eengang Englene qv\u00e6ede.<\/p>\n

Du venlige Barn med de \u00d8ine blaa, Med det yndige Smiil om L\u00e6ben, Din Faders kj\u00e6rlige Hjerte Du faae, Hans aabne Sind og hans Str\u00e6ben. Dig Videnskabens straalende Fyr Skal lyse med evige Kjerter; Naturen sin Bog med Eventyr Dig aabnes og alle Hjerter.<\/p>\n

O Th\u00fcringerskov! dit Navn har Klang, I den er en Verdensstemme, Hvor Luther talte, hvor Goethe sang Der h\u00f8rer det Herlige hjemme! Gud signe den Sl\u00e6gt, som i Stort og Godt Vil fremad til Held og Lykke, I Th\u00fcringerskoven ligger et Slot, Derinde Hjerterne bygge!<\/p>\n

Det var mig, da jeg forlod Weimar, som om jeg tidligere havde levet i denne By, som var det et kj\u00e6rt Hjem, jeg nu skulde fra. Idet jeg kj\u00f8rte ud af Porten, hen over Vandm\u00f8llen og sidste Gang saae tilbage paa Byen og Slottet, greb en dyb Veemod min Sj\u00e6l, det var, som et smukt Afsnit i mit Liv her var sluttet; jeg syntes, ved at forlade Weimar, at Reisen ingen Blomst mere kunde bringe mig. Hvor tidt er ikke siden Brevduen fl\u00f8iet til dette Sted og endnu oftere Tanken. Fra Weimar, Digterbyen, er Solskin str\u00f8mmet ind i mit Digterliv.<\/p>\n

I Leipzig, hvorhen jeg kom, ventede mig en smuk, \u00e6gte poetisk Aften hos Robert Schumann; den geniale Componist havde Aaret forud overrasket mig med den H\u00e6der, at tilegne mig sin Musik til de fire af mine Digte, Chamisso havde oversat paa Tydsk; disse bleve her om Aftenen sungne af Fru Frege, hvis sj\u00e6lfulde Sang har gl\u00e6det og henrevet saa mange Tusinde; Clara Schumann accompagnerede, og kun Componist og Digter vare Tilh\u00f8rere; et lille festligt Maaltid og gjensidig Udvexling af Ideer gjorde, at Aftenen var alt for kort.<\/p>\n

I et Brev fra Robert Schumann, i April 1845, gjenkalder ogsaa han hiin for mig saa smukke Aften:<\/p>\n

\u00bb- Ein Zusammentreffen, wie das an dem Abend, wo Sie bei uns waren, \u2013 Dichter, S\u00e4ngerin, Spielerinn and Componist zusammen wird es sobald wieder kommen? Kennen Sie \u00bbdas Schifflein\u00ab von Uhland:<\/p>\n

\u00bb \u2013 wann treffen wir An einem Ort uns wieder -?\u00ab Jener Abend wird mir unvergesslich sein.\u00ab<\/p>\n

I Dresden fandt jeg gamle Venner med Ungdomssind; min geniale, halve Landsmand, Nordmanden Dahl, der forstaaer paa L\u00e6rredet at lade Fossen bruse og Birken voxe, som i Norges Dale. Vogel von Vogelstein, der h\u00e6drede mig med at tegne og optage mit Billede i den kongelige Samling af Portraiter. Theaterintendant L\u00fcttichau gav mig Plads hver Aften i Directions-Logen, og hos den h\u00f8ith\u00e6drede Fru Baronesse Decken, en af de \u00e6dleste Damer i Dresdens f\u00f8rste Kredse, blev jeg modtagen, som en S\u00f8n modtages af en Moder, og i denne Erkjendelse er jeg altid senere vendt tilbage til hendes Huus og hendes elskelige B\u00f8rnekreds. Hvor dog Verden er lys og smuk! hvor Menneskene ere gode! det er en Lyst at leve! Det f\u00f8lte og erkjendte jeg her. \u2013 Beaulieus yngre Broder Edmond, Officeer i Armeen, kom en Dag fra Tharand, hvor han tilbragte nogle Sommermaaneder; paa hans Indbydelse fulgte jeg med ham derud, og tilbragte lykkelige Dage i den milde Bjergnatur. Overalt knyttedes nye Bekjendtskaber, man saae kun mine gode Sider og holdt af mig. Hos den ber\u00f8mte geniale Tegner Retsch, der har givet de kj\u00e6kke Omrids til Goethe og Shakespeare, indf\u00f8rtes jeg ved Baronesse Decken. Ud mod Meissen, mellem de lave Viinbjerge, idyllisk smukt, har Retsch sit hyggelige, venlige Vaaningshuus. Hvert Aar bringer han sin Kone paa hendes F\u00f8dselsdag en ny Tegning, og altid en af hans bedste. Samlingen er i en R\u00e6kke af Aar voxet til et rigt Album, som hun, hvis han d\u00f8er f\u00f8r hende, skal give ud og have Indt\u00e6gt af. Mellem de mange herlige Ideer her, greb mig is\u00e6r een, det var Flugten til \u00c6gypten. Det var Nat, Alt sov paa dette Billede, Maria, Joseph, Traver og Buske, selv Asenet der har hende, kun Jesusbarnet, med det aabne, runde Ansigt, vaagede og lyste over det Hele. For et af mine Eventyr jeg fortalte ham, fik jeg en smuk Tegning; en ung Pige, der skjulte sig bag en gammel Qvindes Maske; saaledes skal den evig unge Sj\u00e6l med blomstrende Skj\u00f8nhed titte frem bag Eventyrets gamle Maske. Retschs Billeder ere alle Tanke-Figurer, f\u00f8dte af Skj\u00f8nhed og Genialitet.<\/p>\n

Hos Major Serre og hans elskv\u00e6rdige Kone n\u00f8d jeg det tydske Landliv i deres rige Eiendom i Maxen ved det sachsiske Schweiz; her er Steenbrud, Kalkovne, stor Drift og Virken, gjestfrit og godt; Faa i Verden kunde vise mere Gjestfrihed, end disse to hjertelige Mennesker, der altid samle om sig en Kreds af interessante aandfulde Personligheder; jeg blev her i over otte Dage, l\u00e6rte at kjende Kohl, der har skrevet de beskuelige, levende Reiser; ogsaa i Bes\u00f8g var her Forfatterinden, Grevinde Ida Hahn-Hahn, hvis Romaner og Reiser den Tid var meget l\u00e6ste, hun selv er siden, ved sin Overgang til Catholicismen og hendes: \u00bbVon Babylon nach Jerusalem\u00ab igjen kommen meget i Omtale; hendes Fader er bleven bekjendt, fort\u00e6lles der, ved sin ubegr\u00e6ndsede Kj\u00e6rlighed for Skuespiller-Selskab omkring; saa at han tilsidst n\u00e6sten altid var borte fra sine Godser og fulgte sit Skuespiller-Selskab omkring; hun giftede sig med rige Grev Hahn-Hahn, men der fulgte Skilsmisse, og fra den Tid optraadte hun med Digte, Romaner og Reiser; der er fremh\u00e6vet, dadlet og talt nok om det fremherskende aristocratiske Element i hendes Romaner, om den der fremtr\u00e6dende Fornemhed; man har beskyldt hendes Personlighed for det samme, men det Indtryk gjorde den aldeles ikke paa mig. I de Dage vi vare sammen i Maxen, aabenbarede sig for mig hos hende sand Qvindelighed, Gemytlighed og i det Hele en Natur, der indgj\u00f8d Tillid. Hun reiste og boede altid i Huus med Baron Bystram, en h\u00f8ist elskv\u00e6rdig Mand; Alle erkl\u00e6rede hoit og vare forvissede om, at de vare gifte, og saaledes bleve de optagne i alle og de allerh\u00f8iste Selskaber. Da jeg engang spurgte om Grunden, hvorfor dette Giftermaal skulde holdes skjult anf\u00f8rte man den Rimelighed, at naar hun giftede sig, vilde hun miste den store Pension, hun nu havde fra sin f\u00f8rste Mand, og uden denne Sum kunde hun ikke leve. \u2013 Hun er som Forfatterinde bleven haardt og spottende angreben, hendes Fremtr\u00e6den som skrivende Nonne, eller om man vil catholsk propagandavirkende Qvinde har meget Usandt og Usundt, men en \u00e6del Natur er hun, og en sj\u00e6lden begavet Qvinde, Skade, at de Evner hun fik fra Gud, ikke her paa Jorden alt have bragt de Blomster og Frugter, som de maaskee under andre Forhold kunde have bragt. Mig var hun deeltagende og god; det var gjennem det m\u00f8rke Glas i \u00bbKun en Spillemand\u00ab og Eventyr \u2013 Verdenen, hun betragtede mig som Digter, og det har hun udtalt i nedenstaaende Strophe, hun en Morgenstund skrev til mig.<\/p>\n

Andersen. Solch ein Gewimmel von Elfen und Feen, Blumen und Genien im fr\u00f6lichen Scherz, Aber dar\u00fcber viel \u2013 geistiges Wehen, Aber darunter \u2013 ein trauriges Herz. Ida Hahn-Hahn.<\/p>\n

Dresden, den 14ten Juli 1844.<\/p>\n

Hvor man optages vel, der bliver man gjerne; jeg f\u00f8lte mig usigelig lykkelig paa denne lille Reise i Tydskland, og jeg overtydedes om, at jeg der var ingen Fremmed; det var Hjertet og Natur-Sandheden i mine Skrifter, man skattede, og i hvor fortr\u00e6ffelig og anpriselig Form-Skj\u00f8nheden er, hvor imponerende Reflexions-Klogskab er i denne Verden, Hjerte og Natur blive dog gjennem Aar det, som mindst forandrer sig og bedst forstaaes af Alle.<\/p>\n

Hjemveien lagde jeg over Berlin, hvor jeg ikke i flere Aar havde v\u00e6ret; men den kj\u00e6ereste af Vennerne der, Chamisso, var d\u00f8d;<\/p>\n

\u00bbDen vilde Svane, som fl\u00f8i vidt om Jorden, Og lagde Hoved i den Vildes Skj\u00f8d,\u00ab<\/p>\n

var fl\u00f8ien til en herligere Verdensdeel. Jeg saae hans B\u00f8rn, der stode uden Fader og Moder. Det er paa Ungdommen om mig, jeg seer, at jeg selv \u00e6ldes, inden i mig f\u00f8ler jeg det ikke; Chamissos S\u00f8nner, dem jeg sidst saae som Drenge, barhalsede, legende i den lille Have, kom nu med Hjelm og Sabel, de vare Officerer i preussisk Tjeneste. Jeg f\u00f8lte et \u00d8ieblik, hvor Aarene rulle hen, hvor Alt forandrer og hvor man mister:<\/p>\n

– \u00bbDog det er ei saa tungt, som man har sagt At miste hvad man elsker her i Vrimlen, Hos Gud vi vinde Kj\u00e6re; der blev lagt Ved dem en Bro imellem os og Himlen.\u00ab<\/p>\n

En ny Familiekreds blev aabnet mig, det var hos Ministeren Savigny; her fandt jeg den hjerteligste Modtagelse og l\u00e6rte at kjende den geniale, eiendommeligt begavede Fru von Arnim, eller for at n\u00e6vne hendes mere kjendte Navn: Bettina, Goethes Bettina, hun og Fru Savigny ere S\u00f8stre til Clemens Brentano. Bettinas smukke aandfulde D\u00f8ttre, den yngste har skrevet det poetiske Eventyr \u00bbMondk\u00f6nigs Tochter\u00ab, gjorde jeg f\u00f8rst Bekjendtskab med, de f\u00f8rte i Salonen Moderen til mig: \u00bb nu, hvad siger Du om ham!\u00ab var deres Sp\u00f8rgen? Bettina betragtede mig, lod sin Haand glide over mit Ansigt: \u00bbpassable\u00ab sagde hun, gik snart bort, men kom igjen original og elskv\u00e6rdig tilbage; een Times Samtale med Bettina, hvor hun f\u00f8rte Ordet, var saa rig, saa interessant, at jeg blev stum ved at lytte til denne Veltalenhed, dette Fyrv\u00e6rkeri af Ideer.<\/p>\n

Da Selskabet om Aftenen br\u00f8d op, lod hun sin Vogn kj\u00f8re tom hjem, vi fulgtes ad \u00bbunter den Linden, Prindsen af W\u00fcrtemberg havde rakt hende Armen, jeg gik med de unge Piger; ved Meinhardts Hotel, hvor jeg boede, bleve vi staaende, Bettina stillede sig foran Trappen, satte paa militairviis Haanden til Panden og sagde: \u00bbGute Nacht, Kammerat! schlafen Sie wohl.\u00ab Da jeg et Par Dage efter bes\u00f8gte hende i hendes Hjem, aabenbarede hun sig anderledes, her ligesaa al ikke overfladisk sp\u00f8gende, dyb og hjertelig forekom hun mig.<\/p>\n

Hendes B\u00f8ger kjender Verden, men eet Talent af hende er mindre kjendt, det er hendes Genialitet i Tegning, det vil sige, det er atter Ideen her, som overrasker os; saaledes havde hun i en Skizze givet, hvad nylig var skeet, en ung Mand var dr\u00e6bt af Viinaand. Halv n\u00f8gen lod hun ham stige ned i Hv\u00e6lvingen, hvor rundtom Viinfadene laae, som Uhyrer; Bacchantes og Bacchantinder dandsede frem, greb Deres Offer, omslyngede og dr\u00e6bte det. Jeg veed, at Thorvaldsen, hvem hun viste engang alle sine Tegninger, var i h\u00f8iste Grad overrasket.<\/p>\n

\u00bbDa haben Sie mein letztes Buch, Lieber Andersen skrev hun foran i \u00bbBrentanos Fr\u00fchlingskranz\u00ab og gav mig med paa Reisen.<\/p>\n

Det gj\u00f8r saavel ude, naar man finder et Huus, man tr\u00e6der ind, \u00d8inene lyse som Festlamper, et Huus, hvor man seer ind i et stille, lykkeligt Familieliv, og et Huus fandt jeg hos Professor Weisz, hos hvem et Brev fra H. C. \u00d8rsted havde indf\u00f8rt mig; det var kj\u00e6re, hjertelige Mennesker; dog hvor mange maa jeg ikke n\u00e6vne af nye Bekjendtskaber, der sluttedes, af \u00e6ldre, der fornyedes: jeg traf igjcn Cornelius fra Rom, Schelling fra M\u00fcnchen, min norske Lands-mand Steffens, Tieck fra Dresden, ham, hvem jeg ikke havde seet siden min f\u00f8rste Udflugt til Tydskland; forandret var han bleven, men de kloge, milde \u00d8ine vare de samme, Haandtrykket var det samme, jeg f\u00f8lte, Han var mig kj\u00e6rlig og god. Jeg maatte s\u00f8ge ham ude i Postdam, hvor han boede smukt og rigt; ved Middagsbordet der l\u00e6rte jeg at kjende hans Broder, Billedhuggeren; jeg erfarede, hvor naadig og god Kongen og Dronningen af Preussen vare mig, at de havde l\u00e6st min Roman: \u00bbKun en Spillemand\u00ab, der ret havde tiltalt dem, og at de derfor havde spurgt Tieck om mig; Majest\u00e6terne vare i disse Dage afreiste; jeg var netop kommen til Berlin Aftenen f\u00f8r deres Afreise, da det afskyelige Attentat var \u00f8vet.<\/p>\n

I Afreisens sidste \u00d8ieblik klang som tydske Venners Hilsen til mig en Sang, en Digtning; det var fra den barnligsindede, \u00bbKun en Spillemand\u00ab, der ret havde tiltalt dem, og at de dermed at dedicere til mig anden Deel af \u00bbDeutsche M\u00e4rchen\u00ab, medens f\u00f8rste Deel var bragt Tieck; jeg gjemmer den givne Sang her som en Erindringsblomst fra Berlin.<\/p>\n

An H.C. Andersen. Dir haben liebliche Elfen zur Nacht Ihr sch\u00f6nstes Lied gesungen; Der Berg, der Strom und die Waldespracht Sind Dir in Lust erklungen. Wie schimmert die goldne M\u00e4rchenwelt! Pal\u00e4ste, marmorne, steigen Aus dunklem Grunde \u2013 am K\u00f6nigszelt Tanzen die Elfen den Reigen.<\/p>\n

Du bist der Zauberer, der sie ruft, Dir m\u00fcssen sie allen dienen; Du bist ihr K\u00f6nig, in Wald und Kluft, In Gold und Silberminen.<\/p>\n

Ich stehe von fern und lausche bang In die duftige Welt der Tr\u00e4ume, Kaum dass ein leiser Sehnsuchtklang Durchzittert die rauschenden B\u00e4ume.<\/p>\n

Und weht zu dir solch einsamer Klang, Mit den Bl\u00e4ttern, sturmgetreiben; So nimm es als ein deutscher Dank Von Herzen, die Dich lieben!<\/p>\n

Over Stettin gik det i et stormende Veir til Kj\u00f8benhavn. Livsglad saae jeg alle mine Kj\u00e6re og reiste atter nogle Dage efter til Grev Moltke-Hvitfeldt i Fyen, for paa det kj\u00e6re Glorup endnu at nyde nogle smukke Sommerdage, her fik jeg Brev fra Ministeren Rantzau-Breitenburg, der med Kong Christian den Ottende og Dronning Caroline Amalie var ved Badet paa F\u00f6hr \u2013 Han havde hos Majest\u00e6terne talt om mit lykkelige Ophold i Tydskland, om den h\u00f8ist naadige Modtagelse, jeg havde fundet ved Hoffet i Weimar, og da min Konge og Dronning vare mig venlige og gode, vilde de ogsaa forunde mig nogle lyse, afvexlende Dage i deres Omgivelse paa det eiendommelige F\u00f6hr; det var Rantzau overdraget at melde mig deres allernaadigste Indbydelse.<\/p>\n

Den fremmede Natur der og paa de lave Halliger, som Biernatzki saa beskueligt har skildret i sine Noveller, ligesom ogsaa Amrom med sine Sandklitter, har jeg s\u00f8gt at male i Romanen: \u00bbDe to Baronesser\u00ab, den Bog, hvis bedste og meest s\u00e6regne Naturskildringer saaledes skyldes min Konge og Dronnings Indbydelse. Jeg var meget lykkelig over den Naade, der vistes mig, og gl\u00e6dede mig til at v\u00e6re sammen igjen med den kj\u00e6re, humane Grev Rantzau-Breitenburg, det blev den sidste Gang, vi m\u00f8dtes.<\/p>\n

Det var netop fem og tyve Aar siden, at jeg som en Dreng, ene og hj\u00e6lpel\u00f8s reiste til Kj\u00f8benhavn, netop Dagen skulde saaledes feires, jeg skulde v\u00e6re hos min Konge og Dronning, hvem jeg trofast h\u00e6nger ved, og som jeg da fik Lejlighed til end mere at kjende, og just da da ret med hele min Sj\u00e6l at holde af. Den hele Omgivelse, Menneskene og Naturen, afspeilede sig uforglemmeligt i mig, jeg f\u00f8lte mig ligesom f\u00f8rt hen paa et H\u00f8idepunkt, hvorfra jeg end klarere kunde skue tilbage over de fem og tyve Aar, med al den Lykke og Gl\u00e6de, der i dem havde udfoldet sig for mig, og hvorledes Alt var skeet og gaaet frem til det Bedste. Virkeligheden overgaaer tidt de smukkeste Dr\u00f8mme.<\/p>\n

Jeg var fra Fyen reist til Flensborg, hvis Skove og Banker med den maleriske Fjord jeg f\u00f8rste Gang saae, jeg pr\u00f8vede den langsomme Fart paa Heden, hvor kun Skyerne have Flugt; eensformigt gik det i det dybe Sand, eensformigt peb en enkelt Fugl i Lyngen, det var til at sove ind ved; og dog blev det langsommeligere og besv\u00e6rligere endnu, ja n\u00e6sten halsbr\u00e6kkende, idet Heden slap, og det ved Regnen dyndbl\u00f8de Marskland tog fat. Det vedvarende Regnskyl havde forvandlet Enge og Kornmarker til store S\u00f8er; Digerne vare Mosegrund, Hestene sank dybt i, og paa flere Steder maatte den lette Vogn underst\u00f8ttes af B\u00f8nderne, for ikke at v\u00e6lte ned paa de lave Huse nedenfor Digerne; hver Miil tog et Par Timer, endelig naaede jeg Dageb\u00fcll, og foran laae Vesterhavet med dets \u00d8er langs Kysten her, denne er selv et Dige, kunstigt gjort, belagt milelangt med Halmfletninger, over hvilke B\u00f8lgerne brydes. Jeg indtraf til Flodtid, Vinden selv var gunstig, og neppe en Time var gaaet, for vi naaede F\u00f6hr, der efter den besv\u00e6rlige Reise syntes at v\u00e6re et heelt Feeland. Byen Wyck, den st\u00f8rste paa \u00d8en, hvor Badene findes, er ganske hollandsk bygget, alle Husene kun een Etage med Straatag og Gavlen udad, det Hele saaledes smaat og ringe kun, men de mange Fremmede her i Badetiden, det hele kongelige Hof med Alt hvad der sluttede sig hertil, gav en Livlighed, en S\u00f8ndags-Festlighed, der is\u00e6r pulserede i Hovedgaden. N\u00e6sten i hvert Huns vare Fremmede indqvarterede, fra alle Vinduer i Stuen og i Gavlen tittede bekjendte Ansigter; de danske Flag vaiede, Musiken klang; det var, som jeg kom midt under en Fest; Matroserne fra Skibet har mit T\u00f8i til Bade-Hotellet; ikke langt fra Landingsstedet, i N\u00e6rheden af den den Etages Bolig, hvor Kongeparret boede, saae vi i et stort Plankehuus ved de aabne Vinduer, Damer bev\u00e6ge sig, de saae ud og raabte: \u00bbAndersen! Velkommen! Velkommen! Matroserne b\u00f8iede sig dybt, tog Huerne af, jeg havde l\u00e6nge, v\u00e6ret dem en ubekjendt Gjest, de havde sluttet paa deres Viis om Stand og Vilkaar, nu blev jeg dem en Person af Betydning, thi de mig velkommen bydende Damer var de unge Prindsesser af Augustenborg og deres Moder Hertuginden. Jeg havde netop i Hotellet faaet min Plads ved Table d\u2019h\u00f4te, og var som ny Gjest Gjenstand for Nysgjerrigbeden, da en kongelig Laquai kom og kaldte mig til Taflet, der var begyndt, men Kongen og Dronningen havde h\u00f8rt om min Ankomst, og en Plads ventede mig. \u00bbNu blev jeg f\u00f8rst interessant!\u00ab sagde en Landsmand mig, som ogsaa var ved Bordet i Hotellet. Paa det kongelige Herskabs Befaling var der blevet s\u00f8rget for mig med Bop\u00e6l; Frokosttiden, Middag og Aften tilbragte jeg under hele Opholdet sammen med det h\u00f8ie Herskab og Rantzau-Breitenburg. Det var deilige, lyse digteriske Dage, som aldrig saaledes kunne komme igjen. \u2013 Det gj\u00f8r saa vel at see \u00e6dle Mennesker aabenbare sig der, hvor man ellers kun seer Kongekrone og Purpurkaabe. Faa Mennesker kunne i deres private Liv v\u00e6re elskeligere, end det da regjerende danske Kongepar; Gud unde dem Glade for det Solskin, de kastede i mit Hjerte!<\/p>\n

Om Aftenen l\u00e6ste jeg s\u00e6dvanligt et Par Eventyr; \u00bbNattergalen\u00ab og \u00bbSvinedrengen\u00ab syntes at v\u00e6re Kongen de to kj\u00e6reste og bleve derfor flere Aftener gjentagne; mit Talent til at improvisere kom frem ved, at en Aften en af Hofcavalererne i Sp\u00f8g sagde et Slags Tanke-Riim for de unge Prindsesser af Augustenborg; jeg stod derved, og tilf\u00f8iede i Sp\u00f8g: De siger ikke Deres Vers rigtigt, jeg kjender det bedre, De maa sige: og nu lavede jeg et Impromptu; man sp\u00f8gte og loe, det h\u00f8rtes ind i Stuen t\u00e6t ved, hvor Kongen sad ved Spillebordet, han spurgte, hvad det var, og jeg gjentog det Impromptu, jeg havde tillagt en Anden. Nu vilde de Alle improvisere, og jeg skulde hjelpe dem, jeg fors\u00f8gte det, eftersom jeg havde opfattet hver. \u2013 \u00bbOg har da jeg alene ikke gjort et Digt!\u00ab spurgte General Ewald, der spillede Kort med Kongen; \u00bbvil De ikke sige for mig set af mine bedste?\u00ab \u00bbEwalds Digte kjender Kongen og hele Landet!\u00ab sagde jeg og snoede mig derfra, da sagde Dronning Caroline Amalie, \u00bbhusker De Intet, jeg har t\u00e6nkt og f\u00f8lt!\u00ab \u2013 Jeg \u00f8nskede at sige nogle v\u00e6rdige Linier og svarede, \u00bbjo, Deres Majest\u00e6t! jeg har det opskrevet, gjemmer det og skal i Morgen brings Afskriften\u00ab. \u00bbDe erindrer det vist!\u00ab gjentog hun \u2013 man tr\u00e6ngte ind paa mig, og jeg improviserede efterf\u00f8lgende Strophe, der er aftrykt mellem Smaaversene i mine Digte:<\/p>\n

B\u00f8n. Han, som i Stormen er vor faste Borg, Hvis Sollys spreder dette Jordlivs Skygge, Han styrke Kongens Hjerte i hver Sorg, Han give altid Danmark Fred og Lykke! Han h\u00e6nge Seierskrandsen om vort Flag, Om Kj\u00e6rligheden, om hver \u00e6del Villie; Naar alle Riger d\u00f8mmes paa hiin Dag, Gid Danmark staae i Havet som en Lilie!<\/p>\n

Jeg gjorde i Kongens og Dronningens F\u00f8lge Touren med til den st\u00f8rste af Halligerne, disse Gr\u00e6sruner i Havet, der melde om et sjunket Land; de st\u00e6rke B\u00f8ger have forvandlet Fastlandet til \u00d8er, igjen s\u00f8nderrevet disse og begravet Mennesker og Byer; Aar for Aar rives Stykker bort, og vist er det, at om neppe halvtredsindstyve Aar er her kun Havet. Halligerne ere nu flade Holme med en m\u00e6nk, skarp Gr\u00f8nsv\u00e6r, hvor nogle Faarehjorder gr\u00e6sse; stiger Havet, da drives disse op paa Husets Loft, B\u00f8lgerne v\u00e6lte over det lille Land, der ligger milevidt fra Kysten.<\/p>\n

Biernatzki har i sine Fort\u00e6llinger fortr\u00e6ffeligt gjengivet denne Natur; her paa selve Stedet l\u00e6ste jeg hans Skildringer, de vare saa troe, saa sande, de syntes n\u00e6sten Stykker af mine egne Optegnelser her, af hvad jeg havde for \u00d8ie. Det vil ikke kunne gj\u00f8res bedre eller sandere; at jeg imidlertid i Romanen: \u00bbDe to Baronesser\u00ab har tegnet samme Sted og Natur, er at betragte som et Bilag kun, den samme Naturafspeiling hos en anden Digter.<\/p>\n

Oland, som vi bes\u00f8gte, har en lille By; Husene staae t\u00e6t op til hinanden, som ville ogsaa disse i N\u00f8den slutte sig sammen, de ere alle reiste paa et Bjelkelag, og have smaa Vinduer som Skibskahytter; her i den panelede, lille Stue sidder halvaarsviis ensomt ved deres Spinderok Konen og D\u00f8ttre; her er altid en lille Bogsamling, jeg fandt danske, tydske og frisiske B\u00f8ger; og medens de herinde l\u00e6se og arbeide, stiger tidt Havet rundt om Husene, der da ligge som henkastede Vrag; stundom, i Natten, driver et Skib herhen, st\u00f8der paa og strander. I Stormfloden 1825 bortskylledes Huse og Mennesker, halvn\u00f8gne sad de i N\u00e6tter og Dage paa Tagene, til disse sank; Ingen fra F\u00f6hr eller Fastlandet kunde bringe Hj\u00e6lp; Kirkegaarden er halv bortskyllet, Kister og Liig stikke nu i Br\u00e6ndingen, det er et rystende Syn, og dog elske Halligebeboerne Deres lille Hjem, kunne ikke udholde at blive paa Fastlandet, de drives derfra tilbage, lidende af Hjemvee.<\/p>\n

Med de kongelige Herskaber bes\u00f8gte jeg \u00d8en; Dampskibet, som f\u00f8rte os, blev liggende langt ude, kun et Par Baade var der at f\u00f8re os i Land; jeg havde beskedent holdt mig saa l\u00e6nge tilbage, at jeg n\u00e6r ikke selv var kommen med den sidste Baad, og naaede saaledes netop Oland, idet Kongen vendte tilbage. \u00bbF\u00f8rst nu kommer De? \u00ab sagde han venligt \u00bbmen iil ikke, see Dem ret omkring, lad Baaden kun vente! see den gamle Kirkegaard og, gaae ind i Huset der og see en smuk, ung Kone.\u00ab \u2013 Alle Beboerne vare netop da paa S\u00f8fart tit Gr\u00f8nland og Holland, ikkun Piger og Konen modtoge os; det eneste Mandfolk paa \u00d8en var nylig steget fra Sygeleiet. Foran Kirken havde reist en \u00c6resport af Blomster, hentede fra F\u00f6hr, men den var saa lille og lav, at man maatte gaae uden om den; men den gode Villie saae man. \u00d8ens eneste Tr\u00e6, en Rosenh\u00e6k, havde de skaaret at for at l\u00e6gge den over et sumpet Sted, hvor Dronningen skulde gaae; det r\u00f8rte den gode Dronning dybt. \u2013 Smukke ere Pigerne og halv orientalske kl\u00e6dte; de regne sig ogsaa i Sl\u00e6gt \u2013 linie fra Gr\u00e6kerne. Ansigterne ere n\u00e6sten halvt tilhyllede og under Linet b\u00e6re de en r\u00f8d gr\u00e6sk Fesz, om hvilken Haaret er lagt i Fletning.<\/p>\n

Jeg saae Kirkegaarden, saae den smukke Kone i sit Huus, og da jeg igjen naaede Dampskibet, gik vi til Taflet; da det var endt, og vor Seilads gik mellem et Archipelagus af \u00d8er, blev, ved den deilige Sol-Nedgang, Skibsd\u00e6kket ihast indrettet til Dandsesal. Gamle og Unge dandsede; Lakaierne bev\u00e6gede sig med Forfriskninger mellem de Dandsende, Matroser stode paa Hjulkassen og loddede, og raabte, i eensformigt Raab, hvor mange Fod dybt Vandet var; Maanen gik op saa rund og Stor, Sandklitterne paa Amrom syntes at l\u00f8fte sig som en sneebed\u00e6kt Alper\u00e6kke.<\/p>\n

Disse \u00f8de Sanddynger bes\u00f8gte jeg senere. Kongen tog derover paa Jagt efter Kaniner, der i tusindviis opfylde \u00d8ien, og det kun nogle Aaringer efter at denne Sl\u00e6gts Adam og Eva kom her, de to eneste fra et strandet Skib. -Prindsen af Noer var foruden mig den Eneste, som slet ikke tog Deel i Jagten, vi To vandrede om mellem Klitterne, ved hvis Udseende man kommen til at t\u00e6nke paa Vesuvs Asketop; ogsaa her synker man ved hvert Skridt; det stride Marehalm m\u00e6gter ikke at holde det l\u00f8se Lag sammen. Solen br\u00e6ndte mellem de hvide Banker, det var som en Vandring i Afrikas Sand, i Dalene mellem Klitterne voxte en egen Slags Rosen; Lyngen blomstrede; andre Steder vare aldeles uden Vegetation, og t\u00e6t ved i det vaade Sand havde B\u00f8lgerne efterladt Aftryk, Havet havde, ved sin Bortgang, skrevet selsomme Hieroglypher.<\/p>\n

Prindsen og jeg sad paa en af de h\u00f8ieste Klitter, det var i Ebbetiden; vi saae ud over Nords\u00f8en, den var i Ebben gaaet over en Miil l\u00e6ngere ud, og Skibene laae som d\u00f8de Fisk paa Sandet og ventede Floden; enkelte Matroser gik langt derude paa Sandbunden, bev\u00e6gelige sorte Punkter syntes de; hvor Havet selv endnu stille r\u00f8rte den hvide Sandflade, h\u00e6vede sig en Lang Banke, \u00bbden danske Lods\u00ab melder om den, vi \u00f8inede dens opreiste h\u00f8ie Bj\u00e6lketaarn, der giver den Strandede et Rum at v\u00e6re i, og gjemmer til ham en T\u00f8nde med Vand, en Kurv med Br\u00f8d og Br\u00e6ndeviin, saa at han dog i nogle Dage midt i den svulmende S\u00f8 kan friste Livet, til det bliver muligt at bringe ham Hjelp. -Ind mod Amrom og F\u00f6hr var nu ganske landfast, fra den ene \u00d8 til den anden kj\u00f8rte Folk over den vaade Sandbund, en heel R\u00e6kke Vogne saae vi, de fremtonede paa det hvide Sand og mod den blaa Horizons meer end dobbelt saa store; det var som om de gled gjennem Luften. \u2013 Men rundt om i Sandet viste sig, som Traadene i et Net, smalle Vandrevner, det var, som om de holdt fast paa Sandbunden, der tilh\u00f8rte Havet og snart skulde overskylles af dette.<\/p>\n

At vende fra en saadan Natur tilbage tit et kongeligt TaffeI, en smuk Hofconcert og Bade-Salonens smaa Baller, gaae i Maaneskinnet paa den med Badegjester opfyldte Promenade, en Boulevard i det Smaa, havde noget eventyrligt, selsomt afvexlende.<\/p>\n

Rantzau -Breilenburg vidste, hvilken Betydning den sjette September havde for mig, at just denne Dag, jeg oplevede her, var, som sagt, fem og tyve Aars-Dagen efter at jeg f\u00f8rste Gang kom til Kj\u00f8benhavn. Da jeg sad ved det kongelige Taffel om Middagen, rullede i mine Tanker hele mil Liv op for mig, jeg maatte samle al min Kraft, for ei at briste i Taarer; der ere \u00d8ieblikke fulde at Taknemlighed, i hvilke vi ligesom have Trang til at trykke Gud til vort Hjerte; hvor dybt f\u00f8lte jeg ikke mit Intet, at Alt, Alt var fra ham.<\/p>\n

Efter Taflet lyk\u00f8nskede Majest\u00e6terne mig \u2013 naadigt er for fattigt et Ord \u2013 saa hjerteligt saa deeltagende. \u2013 Kongen lyk\u00f8nskede mig til, hvad jeg havde overstaaet og vundet, spurgte mig om min f\u00f8rste Optr\u00e6den, og jeg fortalte ham et Par characteristiske Tr\u00e6k fra hiin Tid; i Samtalens L\u00f8b spurgte han mig, om jeg ikke havde noget Vist aarligt; jeg sagde ham denne Sum: 200 Species. \u00bbDet er ikke Meget! \u00ab udbr\u00f8d han. \u00bbMen jeg beh\u00f8ver heller ikke Meget! \u00ab svarede jeg, \u00bbog mine Skrifter forskaffe mig jo ogsaa Noget!\u00ab<\/p>\n

Kongen gik deeltagende ind i min Leven og Virken. \u00bbDe skulde nu have det lidt bedre end f\u00f8r!\u00ab var hans Ord, og han endte Samtalen med: \u00bbKan jeg nogen Tid v\u00e6re Dem til Gavn ved at fremme Deres literaire Virksomhed, saa kom til mig!\u00ab Om Aftenen ved Hofconcerten fortsatte Kongen denne Samtale, mit Hjerte var dybt bev\u00e6get.<\/p>\n

Siden var der et Par af dem, som havde h\u00f8rt Kongens Yttringer denne Dag til mig, som bebreidede mig, at jeg uklog ikke havde benyttet det mig gunstige \u00d8ieblik, \u00bbKongen lagde Dem jo lige i Munden\u00ab, sagde de, \u00bbat De skulde udbede Dem af ham noget Mere at leve af; han sagde jo selv tydeligt, at det var for Lidet, De havde, og at De nu skulde have det mere godt og beqvemt.\u00ab<\/p>\n

\u00bbHvor kunde jeg\u00ab, svarede jeg dem, \u00bbi det \u00d8ieblik, jeg her behandles, om jeg t\u00f8r bruge det Udtryk, som Gjest, i det \u00d8ieblik Kongen og Dronningen ere saa deeltagende, saa hjertelige mod mig, hvor kunde jeg da gribe et venligt sagt Ord og benytte mig deraf! det er maaskee ikke klogt, jeg b\u00e6rer mig ad, men jeg kan ikke handle anderledes! finder Kongen, at jeg beh\u00f8ver lidt mere, end jeg har, saa vil han ogsaa af sig selv give mig det! \u00ab<\/p>\n

Det var mig en Festdag den sjette September, og foruden min Konge var det de tydske Badegjester, der den Dag gav Beviis paa Deeltagelse. I Badesalen, ved Middagsbordet, medens jeg sad ved Kongens Taffel, udbragte de en Skaal for den danske Digter, hvis Skrifter de kjendte fra deres Hjem, men nu ogsaa selv havde l\u00e6rt at kjende; en af mine Landsm\u00e6nd reiste sig og takkede i mit Navn for Skaalen. Saa Meget kan let ford\u00e6rve et Menneske, gj\u00f8re ham forf\u00e6ngelig \u2013 men nei, man ford\u00e6rves ei derved, bliver ikke forf\u00e6ngelig, Sligt gj\u00f8r just god og bedre, det luttrer Tanken, og man f\u00f8ler Trang og Villie til at blive det v\u00e6rd.<\/p>\n

Ved Afskeds-Audiensen skj\u00e6nkede hendes Majest\u00e6t Dronningen mig, til en naadig Erindring om disse Dage paa F\u00f6hr en kostbar Ring, Kongen udtalte sig atter saa velvilligt, \u00e6delt og deeltagende. \u2013 Med hele mit Hjerte sluttede jeg mig til de oph\u00f8iede To.<\/p>\n

Hertuginden af Augustenborg, hvem jeg daglig saae og talte med i det kongelige Hjem, indb\u00f8d mig paa det Naadigste og Hjerteligste at l\u00e6gge min Vej hiem over Augustenborg og blive der nogle Dage. Selv Kongen og Dronningen gjentoge det for mig.<\/p>\n

Jeg reiste altsaa fra F\u00f6hr til Als, vist en af de smukkeste \u00d8er i \u00d8sters\u00f8en, det lille Land er som en blomstrende Have; de frodige Korn \u2013 og Kl\u00f8vermarker staae indhegnede med N\u00f8ddeh\u00e6kker og vilde Roser; ved Bonderhusene str\u00e6kke sig store \u00e6blehaver, Skov og Banker vexle; snart har man det aabne Hav med Angelens Skovh\u00f8ider, snart det smalle, en Flod lignende, lille Belt, og fra det smukke Slot str\u00e6kker sig Haven ned til den bugtede Fjord. Jeg fandt den hjerteligste Modtagelse, fandt et smukt Familieliv; der taltes kun Dansk og det med dansk Tunge, ikke en Tanke om de kommende onde, m\u00f8rke Tider, der skulde opgaae, vaktes hos mig. Hele fjorten Dage, under Afvexling af Kj\u00f8retoure og Vandringer i den rige Natur, blev jeg der og begyndte paa Romanen: \u00bbDe to Baronesser\u00ab. Hyggelige Aftener tilbragtes, de fleste ved Musik; Kellermann opholdt sig her i flere Dage og spillede sine bl\u00f8de, vuggende Phantasier, Romanesca og Alpemelodier. Hertugindens F\u00f8dselsdag feiredes, \u00bbLiedertafel\u00ab bragte under Fakkeltog deres Sang, paa Slottet var Bal og Festligheder; de augustenborgske V\u00e6ddel\u00f8b, der altid vare satte i Forbindelse hermed og varede tre Dage, havde samlet, i Slot og By, en M\u00e6ngde Mennesker; saa godt som hele den holsteenske Adel var her; ved Taflet reiste, Hertugen sig og udtalte den danske Literaturs Betydning for \u00d8ieblikket, den Dygtighed og Sundhed, som viste sig der ligeover for den nyere tydske, og tog derved Anledning til at udbringe min, den tilstedev\u00e6rende danske Digters Skaal. \u2013 Jeg saae da paa Augustenborg kun venlige, glade Mennesker, et lykkeligt Familieliv, fandt Alt saa dansk og syntes her hvilede en Fredens Aand over dette smukke Sted, og det var i H\u00f8sten 1844. \u2013 Hvor snart saae jeg ikke Alt anderledes!<\/p>\n

Kapitel<\/strong>:\u00a00<\/a>\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0\u00a02<\/a>\u00a0\u00a03<\/a>\u00a0\u00a04<\/a>\u00a0\u00a05<\/a>\u00a0\u00a06<\/a>\u00a0\u00a07<\/a>\u00a0\u00a08<\/a>\u00a0\u00a09<\/a>\u00a0\u00a010<\/a>\u00a0\u00a011<\/a>\u00a0\u00a012<\/a>\u00a0\u00a013<\/a>\u00a0\u00a014<\/a>\u00a0\u00a015<\/a>! \u00a016<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen: \u00bbMit livs eventyr\u00ab Kapitel 11 Hans Christian Andersen biography \u00bbThe Fairy Tale of my Life\u00ab 1855 \u00a0\u00a0Kapitel:\u00a00\u00a0\u00a01\u00a0\u00a02\u00a0\u00a03\u00a0\u00a04\u00a0\u00a05\u00a0\u00a06\u00a0\u00a07\u00a0\u00a08\u00a0\u00a09\u00a0\u00a010\u00a0\u00a011\u00a0\u00a012\u00a0\u00a013\u00a0\u00a014\u00a0\u00a015! \u00a016 Fra dette Tidspunkt knytter sig et Venskab af stor aandelig Betydning; tidligere har jeg alt omtalt enkelte Personer af offentlig Characteer, som have v\u00e6ret af Indvirkning paa mig som Digter. Ingen har i \u00e6dlere Betydning … L\u00e6s mere H.C. Andersen: \u201cMit Livs Eventyr\u201d Kapitel 11<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":27765,"menu_order":8,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-27788","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27788","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=27788"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27788\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":60345,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27788\/revisions\/60345"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27765"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=27788"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}