{"id":27786,"date":"2012-10-20T17:10:14","date_gmt":"2012-10-20T15:10:14","guid":{"rendered":"http:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=27786"},"modified":"2012-10-20T17:10:14","modified_gmt":"2012-10-20T15:10:14","slug":"h-c-andersen-mit-livs-eventyr-kapitel-10","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/?page_id=27786","title":{"rendered":"H.C. Andersen: \u201cMit Livs Eventyr\u201d Kapitel 10"},"content":{"rendered":"

H.C. Andersen: \u00bbMit livs eventyr\u00ab Kapitel 10<\/strong><\/p>\n

Hans Christian Andersen biography \u00bbThe Fairy Tale of my Life\u00ab 1855<\/strong><\/p>\n

\u00a0\u00a0Kapitel<\/strong>:\u00a00<\/a>\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0\u00a02<\/a>\u00a0\u00a03<\/a>\u00a0\u00a04<\/a>\u00a0\u00a05<\/a>\u00a0\u00a06<\/a>\u00a0\u00a07<\/a>\u00a0\u00a08<\/a>\u00a0\u00a09<\/a>\u00a0\u00a010<\/a>\u00a0\u00a011<\/a>\u00a0\u00a012<\/a>\u00a0\u00a013<\/a>\u00a0\u00a014<\/a>\u00a0\u00a015<\/a>! \u00a016<\/a><\/p>\n

I Sommeren 1842 gav jeg til de danske Sommerskuespil et lille Stykke: \u00bbFuglen i P\u00e6retr\u00e6et\u00ab, det blev der modtaget med saa meget Bifald, at Theaterdirectionen optog det i det kongelige Theaters Repertoire, ja Fru. Heiberg viste det lille Stykke den Interesse, at hun deri overtop Elskerindens Rolle. Man havde moret sig, fundet Valget af Melodierne fortr\u00e6ffeligt, jeg vidste Stykket havde udstaaet sin Pr\u00f8ve, da pludselig ved en af Vinterforestillingerne blev det udpebet. Nogle unge Mennesker, som dengang f\u00f8rte Ordet, pebe; de skulde selv have sagt til Andre, der spurgte dem om Grunden: \u00bbat den Bagatel gjorde for megen Lykke, og at Andersen fik for meget Mod!\u00ab \u2013 Jeg var ikke selv i Theatret den Aften, de peb, og havde ikke Anelse derom; Dagen efter kom jeg i en Familiekreds, jeg havde Hovedpine, saae noget alvorlig ud, og da Husets Frue var fuldkommen vis paa, at Udtrykket i mit Ansigt hidr\u00f8rte fra Aftenens Begivenhed, traadte hun mig im\u00f8de, tog deeltagende min Haand og sagde: \u00bber det at tape Dem det n\u00e6r! der var jo ikke uden to Piber, og hele Huset tog Deres Partie!\u00ab \u2013 \u00bbPiber! mit Partie!\u00ab raabte jeg. \u00bbEr jeg udpeben!\u00ab og nu blev der en stor Skr\u00e6k over, at hun var den F\u00f8rste, som bragte mig Efterretningen derom.<\/p>\n

Ved n\u00e6ste Forestilling blev jeg hjemme, og da Stykket var ude, havde jeg i min Stue en ganske morsom Scene med deeltagende Venner. \u2013 Den F\u00f8rste, som indfandt sig, forsikkrede, at den Pibning, der havde v\u00e6ret iaften, havde, som han udtrykkede sig, v\u00e6ret en sand Triumph for mig! Alle havde de jublet Bifald, og, der havde kun v\u00e6ret een eneste Pibe. Nu kom en anden Mand til, jeg spurgte ham om Pibernes Antal. \u00bbTo!\u00ab sagde han; den N\u00e6ste sagde: \u00bbTre, bestemt ikke flere!\u00ab da kom en af mine \u00e6rligste Venner, den dygtige, naive, pr\u00e6gtige Hartmann; han vidste slet ikke hvad de Andre havde sagt, og da jeg nu paa Samvittighed bad ham sige mig hvormange Piber, han, havde h\u00f8rt, lagde han Haanden paa Brystet og sagde: \u00bbI det allerh\u00f8ieste var der fem!\u00ab \u2013 \u00bbNei, nei!\u00ab udbr\u00f8d jeg, \u00bbnu sp\u00f8rger jeg ikke Flere, Antallet voxer jo ligesom hos Falstaf! her staaer En, der endogsaa paastaaer, at der kun var een eneste Pibe.\u00a0 For nu at gj\u00f8re Sit godt igjen, sagde Hartmann ganske pudsig i al -\u00c6rlighed: \u00bbJa det kan gjerne v\u00e6re, at der ogsaa kun var een \u2013 men det var een forbandet Pibe.\u00ab<\/p>\n

Balletmester Bournonville sendte mig Dagen efter et smukt Digt af ham selv, \u00bbDigterens Tr\u00e6\u00ab, der staaer aftrykt i Bilaget til hans Erindringer, Digtets Slutning lyder saaledes om mit Digtertr\u00e6:<\/p>\n

– I Somrens Hede l\u00e6dsked\u2019 dine P\u00e6rer, Nu kastes de, som overmodne, hen. Ad Aare maaskee Tr\u00e6et Druer b\u00e6rer, Og qv\u00e6ger ved sin Frugt os mildt igjen. Derfor lad Mismod ei dit Hjerte nage, Lad Sorgen ei aftvinge Dig et Ak! Hvormange troer Du, som Guds Gaver smage, Bet\u00e6nke sin Velgj\u00f8rer vel med Tak? V\u00e6r selv ei utaknemlig mod din Skaber! Du har modtaget Meget af hans Haand. For Digteren sig ingen ldr\u00e6t taber, Han kan ei d\u00f8e, thi alt hans V\u00e6rk er Aand!<\/p>\n

Riimbrev til min Ven H. C. Andersen fra hans hengivne og oprigtige<\/p>\n

August Bournonville. Kj\u00f8benhavn den 13de Novbr. 1842.<\/p>\n

I flere Blade blev \u00bbP\u00e6retr\u00e6et\u00ab latterliggjort, ogsaa \u00bben Digters Bazar\u00ab blev igjen draget frem for at spottes; ved denne Leilighed erindrer jeg, at Oehlenschl\u00e4ger da hjerteligt roste og h\u00e6vede begge. Heiberg derimod skrev i sine Intelligensblade om min dramatiske Bagatel.<\/p>\n

– Den h\u00f8rer til den Art af Smaakreaturer, hvis Indlemmelse i vort Theaterbuur det vilde v\u00e6re pedantisk at modsaette sig, thi man kan sige om den, at gj\u00f8r den ikke Godt, saa gj\u00f8r den heller ikke Ondt; dertil er den for Lille, for ubetydelig og for uskyldig. Som en Aftens Fyldekalk, hvortil et Theater ofte tr\u00e6nger, kan den maaskee more Mange, men visselig ikke forbittre Nogen. Ja, den er endog ikke aldeles blottet for enkelte \u00bbnaive og lyriske Skj\u00f8nheder.<\/p>\n

Uagtet Heiberg dengang ikke var en Ven hverken af mig eller mit Arbeide, kom der dog som hos hver Angriber, der er af Dygtighed, Noget han lod vederfares Ret, og det var: at jeg dog egentlig led kun ved Partiesag; han skrev i samme sin Anmeldelse: \u00bbFuglen i P\u00e6retr\u00e6et\u00ab, mod hvilken Fugl Publicum, dog forst ved tredie eller fjerde Forestilling, har viist en Haardhed, som havde v\u00e6ret retf\u00e6rdigere anvendt paa de af Herren seete Veie (som Herren n\u00e6ppe nedlader sig til at see), og paa den Medgift, som er given den ulykkelige Suzette, men \u00bbsom er saa fattig og saa plump, at den ikke kan skabe nogen Piges Lykke. Fuglen i P\u00e6retr\u00e6et er nemlig en saa uskyldig Lille Fugl, at den umulig kan bringe et nogenlunde sindigt og sagtmodigt Menneske i Harnisk, selv ikke Den, som forresten ikke finder Behag i dens Sang. Den voldsomme Hyssen og Piben, som under Gongongens Tordenslag gjorde Ende paa dette stakkels Dyrs svage Liv, en Opposition, saa voldsom, som om den gjaldt et Principsp\u00f8rgsmaal, maa derfor betragtes som et af Udbruddene af den danske, tamme Fanatisme.<\/p>\n

Ti Aar efter gav Heiberg, som Directeur for det kongelige Theater, hvis Eiendom det henlagte Stykke var, Casino Tilladelse til at opf\u00f8re det, jeg var da voxet ind i en mig velvilligere Sl\u00e6gt end f\u00f8r. Det Lille Arbeide blev optaget med stort og levende Bifald, og er siden tidt og ofte der blevet givet.<\/p>\n

Den ottende October 1842 d\u00f8de Weyse, han, min f\u00f8rste \u00e6dle Beskytter, vi m\u00f8dtes vel i tidlig Tid ofte hos Wulffs, arbeidede sammen paa \u00bbKenilworth\u00ab, men vi bleve dog ikke ret fortrolige Omgangsvenner; hans Liv var eensomt som mit, og dog saae man ham gjerne, som jeg for troe, Mange saae mig; men jeg bar Tr\u00e6kfuglenes Natur og flyver ud over Europa, hans l\u00e6ngste Udflugt var til Roeskilde, hvor han i en bestemt Familiekreds f\u00f8lte sig hjemme, hvor han paa Domkirkens Orgel kunde phantasere, ved Roeskilde er endnu hans Grav. Det at tage l\u00e6ngere bort kunde han slet ikke gaae ind paa, jeg husker hans Humor, da jeg efter min Hjemkomst fra Gr\u00e6kenland og Constantinopel bes\u00f8gte ham. \u00bbSee nu er De dog ikke l\u00e6nger end jeg!\u00ab sagde han. \u00bbDe er kommen til Kronprindsessegaden og seer ud over Kongenshave, det gj\u00f8r jeg ogsaa, og De har kastet de mange, mange Penge ud. Vil De reise, saa reis til Roeskilde, det er nok, vent til der reises til Maaner og Planeter!\u00ab \u2013 Fra den f\u00f8rste Tid at \u00bbKenilworth\u00ab blev opf\u00f8rt, har jeg endnu et characteristisk Brev fra ham, det begynder:<\/p>\n

\u00bbCarissime dontine poeta!\u00ab<\/p>\n

\u00bbDe tungnemme Kjobenhavnere kunne ikke forstaae, hvorledes det h\u00e6nger sammen med anden Acts Finale i vor Opera etc.\u00ab<\/p>\n

Til S\u00f8rgefest i Theatret blev bestemt, at \u00bbKenilworth\u00ab skulde gives; det var Weyses sidste og maaskee derfor kj\u00e6reste Arbeide, selv havde han jo valgt sig Sujettet, selv skrevet enkelte Stykker ind i Texten, jeg er forvisset om, at dersom hans ud\u00f8delige Sj\u00e6l endnu i en anden Verden havde sit Jordlivs Tanke som for for sine Compositioner, den vilde have f\u00f8lt meest Gl\u00e6de ved at see dette i hans Liv noget tilsidesatte V\u00e6rk bragt ham som H\u00e6dersblomst, men det blev opgivet, og man valgte Shakespeares Tragedie \u00bbMacbeth\u00ab, hvortil Weyse har leveret en Musik, der idetmindste forekommer mig ikke at v\u00e6re den meest characteristiske af hans Compositioner.<\/p>\n

Paa Begravelsesdagen var, forunderlig nok, Liget endnu ikke ganske koldt i Hjertekulen; da jeg med F\u00f8lget kom til S\u00f8rgehuset, h\u00f8rte jeg dette og bad L\u00e6gen for Himlens Skyld unders\u00f8ge og gj\u00f8re Alt til hans Gjenoplivelse, men man forsikkrede efter den n\u00f8ieste Unders\u00f8gelse, at han var og blev d\u00f8d; denne Slags Varme var intet Ualmindeligt, jeg bad dem da endelig hellere overskj\u00e6re hans Pulsaarer, f\u00f8r Kisten blev slaaet til; det skete ikke; Oehlenschl\u00e4ger h\u00f8rte derom og kom hen imod mig: \u00bbhvad er det, vil De have ham s\u00f8nderlemmet!. \u00ab sagde han med sin i enkelte Tilf\u00e6lde egne Heftighed. \u00bbJa, det er da bedre end at han skal vaagne i Graven, og det vil De vel ogsaa have, naar De d\u00f8er! \u00ab \u00bbJeg!\u00ab udbr\u00f8d Oehlenschl\u00e4ger og traadte tilbage. Desv\u00e6rre Weyse var d\u00f8d.<\/p>\n

Ved hans Grav L\u00f8d min Sang: Hans tr\u00e6tte St\u00f8v er bragt til Gravens Ro, Hans st\u00e6rke Aand i Kraft end meer oph\u00f8iet \u2013 Han stod i denne Verden eensom jo, Og eensom lukked han i D\u00f8den \u00d8iet. Alene var han; naar da Hjertet led Med Melodier Smerten han indlulled\u2019, I Toner staaer hans Ungdoms Kj\u00e6rlighed, Den lyder i: \u00bbde klare Bolger rulled!\u00ab<\/p>\n

Han sad ved Orglet, og en egen Magt Da loftede vor Tanke h\u00f8it fra Jorden; En Skat af Sange har han Folket bragt, I Toner udtalt Aandens Dyb i Norden. Hans Tale var et V\u00e6ld, saa Sundt og rigt, Hans Sj\u00e6l var ung; nu har han Himlens Gl\u00e6de! Ak, d\u00f8d er Weyse! Hvilket S\u00f8rgedigt Har Kraft som disse Ord! og dybt vi gr\u00e6de!<\/p>\n

Ved de sidste Arbeider og en fornuftig Oeconomie havde jeg samlet en Lille Sum, som jeg bestemte at anvende til en Reise til Paris; sidst i Januar 1843 forlod jeg da Kj\u00f8benhavn.<\/p>\n

For Aarstidens Skyld gik Veien over Fyen, gjennem Slesvig og Holsteen. Vinterreise, slette Landeveie og deres Poesie, som man saa meget beklager at have tabt ved de velsignede Jernbaner, fik jeg meer af, end jeg ynder; det var en tr\u00e6ttende besv\u00e6rlig Fart, f\u00f8r jeg naaede Itzehoe og derfra det kj\u00e6re Breitenburg. \u2013 Excellences Rantzau tog saa glad, saa kj\u00e6rlig mod mig, jeg tilbragte igjen nogle deilige Dage hos ham i det gamle Slot; Foraarsstormene ruskede, men Solen br\u00f8d frem med varme Straaler, L\u00e6rkerne sang over Marskens Gr\u00f8nne, jeg bes\u00f8gte alle mig bekjendte Steder i Omegnen. Middag og Aften gik som en Fest.<\/p>\n

Jeg, som altid levede uden at t\u00e6nke paa Politik og politiske Forhold, m\u00e6rkede nu f\u00f8rste Gang og det her hos Enkelte en Slags Sp\u00e6nding mellem Hertugd\u00f8mmerne og Kongeriget; jeg havde saa lidt t\u00e6nkt over disse Landes Forhold til hinanden, at Jeg uden videre i \u00bben Digters Bazar\u00ab skrev Dedicationen: \u00bbmin Landsmand Holsteneren Professor Ross\u00ab; men med dette Landsmandskab, m\u00e6rkede jeg nu, var det ikke, som jeg havde t\u00e6nkt mig. \u00bbUnsern Herzog\u00ab h\u00f8rte jeg en Dame sige, idet hun meente Kongen. \u00bbHvorfor kalder De ham ikke Konge!\u00ab spurgte jeg i politisk Uvidenhed. \u00bbHan er ikke vor Konge! men vor Hertug!\u00ab svarede hun; der kom smaa politiske Rivninger, Grev Rantzau, der elskede Kongen, Danmark og de Danske, dertil var den opm\u00e6rksomste Vert, gled sp\u00f8gende og venligt hen over hvad der blev sags. \u2013 \u00bbEs Sind n\u00e4rrische Leute!\u00ab hviskede han til mig, og jeg t\u00e6nkte, det var et Par Originaler, jeg var st\u00f8dt Paa og ikke den sig udbredende Stemning, jeg fornam.<\/p>\n

Ilden havde, som vi veed, rases i Hamborg, den hele Str\u00e6kning af Byen henimod Alsteren var brTndt ned til Grunden; enkelte nye Bygninger begyndte vel at reise sig, men det Meeste laae endnu i Gruus, med forkullede Bj\u00e6lker, Taarnene vare i Ruiner. Paa \u00bbJungfernstieg\u00ab og \u00bbEsplanaden\u00ab stod opf\u00f8rt Bakker af smaa murede Boutiker, hvor de mange Handlende, det var br\u00e6ndt for, nu havde deres Udsalg. \u2013 Det blev vanskeligt for Fremmede at komme under Tag. Jeg kom imidlertid just derved under det hyggeligste og bedste; Grev Holck, som var dansk Postmester, modtog mig i sin Familie som en kj\u00e6r Gjest.<\/p>\n

Jeg levede smukke Timer med den geniale Speckter. Til mine Eventyr begyndte han just paa Billeder saa ypperlige, saa geniale, saa fulde af Humor, de findes i en af de engelske Udgaver og i en mindre heldig af de tydske Overs\u00e6ttelser, hvor \u00bbgrimme \u00c6lling\u00ab er gjort til \u00bbgr\u00fcne Ente\u00ab og derfra spadseret over i fransk Overs\u00e6ttelse, som \u00bble petit Canard vert.\u00ab<\/p>\n

Der var endnu ingen Jernbanen over Lyneborg-Hede, Nat og Dag gik det, i den langsomme Postvogn, ad daarlige Veie fra Haarburg over Osnabr\u00fcck til D\u00fcsseldorf, hvor jeg netop kom den sidste Carnevals-Dag og saaledes saae i tydsk Skikkelse, hvad jeg for kun kjendte i romersk; imidlertid skal C\u00f6ln, blandt tydske Staeder, v\u00e6re den Stad, hvor man har de meest pragtfulde arrangerede Tog i Gaderne; i D\u00fcsseldorf blev Lystigheden, som det vilde hedde i Avis-Anmeldelsen, begunstiget af det skj\u00f8nneste Veir; jeg saae et morsomt Optog, et Cavalerie af Drenge, der paa deres egne Been f\u00f8rte Hesten, de syntes at ride paa; en komisk \u00bbNarhalle\u00ab, Mods\u00e6tning til \u00bbWalhalla\u00ab, der stod aaben for Bes\u00f8gende, man sagde, at Fest-Arrangementet var af Maleren Achenbach, hvem jeg ogsaa l\u00e6rte, at kjende og skatte; mellem den D\u00fcsseldorfske Skoles Mestre gjenkendte jeg flere gamle Bekjendte fra mit f\u00f8rste Ophold i Rom.<\/p>\n

Jeg traf en Landsmand, et Byesbarn fra Odense, det var v. Benzon; hjemme hos os, strax da han begyndte at male, havde han malet mit Portrait, der havde aldrig v\u00e6ret noget f\u00f8r, men dette f\u00f8rste var ganske skr\u00e6kkeligt, det saae ud som Skyggen af et Menneske st\u00e6rkt illumineret, eller En der Aar og Dag har ligget i Presse mellem Folianter, og nu mumiet\u00f8r er tagen ud og stillet op; Boghandler Reitzel afkj\u00f8bte ham det; her i D\u00fcsseldorf havde Benzon h\u00e6vet sig til Kunstner, og nylig fuldendt et smukt Billede, Knud den Hellige, der dr\u00e6btes i St. Albani Kirke i Odense; jeg savnede imidlertid deri een Figur, der characteristisk h\u00f8rer til og maa kunne give en malerisk Skygge, nemlig \u00bbfalske Blake\u00ab, forunderlig nok at han ikke kjendte den i selv det fyenske Sprog til Talemaade blevne Person, men nu var det for seent at anbringe ham.<\/p>\n

Over C\u00f6ln og L\u00fcttich, snart med Diligence, snart paa Jernbane, der kun stykkeviis var fuldendt, naaede jeg Br\u00fcssel, hvor jeg h\u00f8rte Alizard i Donizettis \u00bbLa favorita\u00ab, kjedede mig i Galleriet ved Rubens fede, blonde Fruentimmer med de simple Ansigter og afblegede Kl\u00e6der, f\u00f8lte mig s\u00f8ndagsstemt i de herlige, Kirker, og dv\u00e6lede i Skue og Erindringer foran det gamle Raadhuus, i hvis Skygge her paa Pladsen Egmont blev halshugget. \u2013 Taarnet l\u00f8fter sig med Snirkler og Spidser, en eventyrlig storartet Br\u00fcsler-Knipling.<\/p>\n

Paa Jernbanen herfra til Mons heldede jeg mig op til D\u00f8rvinduet for at see ud, D\u00f8ren var ikke lukket, den sprang op, og havde ikke min Nabo seet det og \u00f8ieblikkelig grebet mig og med al Kraft holdt fast, da var jeg styrtet paa Hovedet ud, nu slap jeg med Skr\u00e6kken; der var Foraar inde i Frankrig, Markerne gr\u00f8nne, Solen varm; jeg \u00f8inede St. Denis, kom forbi de nye Forskandsninger udenfor Paris, og snart sad jeg i min egen Stue i Hotel Valois i Rue Richelieu, ligeover for Bibliotheket.<\/p>\n

I \u00bbRevue de Paris\u00ab havde Marmier tidligere skrevet en Artikel om mig: \u00bbLa vie d\u2019un Po\u00e8te\u00ab; Martin havde oversat paa Fransk et Par af mine Digte, ja be\u00e6eret mig med et Digt, der stod trykt i ovenn\u00e6vnte Revue, mit Navn var altsaa, som en Klang gaaet forbi nogle af den literaiere Verdens \u00d8ren, og jeg fandt derfor dennegang i Paris hos disse en overraskende venlig Modtagelse. Hos Victor Hugo var jeg flere Gange og n\u00f8d Venlighed, den, Oehlenschl\u00e4ger i sit \u00bbLevnet\u00ab beklager sig over ikke at have fundet her, jeg maa altsaa v\u00e6re smigret; paa Victor Hugos Indbydelse og Billet saae jeg i Th\u00e9\u00e2tre fran\u00e7ais hans da nyeste og s\u00e6rdeles forfulgte Tragedie \u00bbLes Burgraves\u00ab, der hver Aften blev pebet og paa de mindre Theatre parodieret; hans Kone var meget smuk, havde dertil den franske Dames Elskv\u00e6rdighed, der er saa vel for den Fremmede; et lille Digt af mig, skrevet paa Dansk og oversat, jeg troer af Marmier, var dengang endnu det eneste, han kjendte af mig, som Digter.<\/p>\n

Til Digteren Victor Hugos Kone. En lille Flugt herfra, kun nogle Dage, Der ligger Danmark, B\u00f8gens, Kornets Land, Som Lod en Tycho Brahe fra sig jage, Som eier Thorvaldsen og \u2013 Skov og Strand; Det Lyren er for Skandinaviens Riger; \u2013 Der blev jeg f\u00f8dt, det danske Sprog er mit, Der sang jeg tidt for unge danske Piger, Der svang min Musa sig mod Himlen frit, Der kom som Gjest tidt i min lille Stue Din Victors Sange, \u00bbNotre Dame\u00ab jeg saae, Hernani, Angelo og \u00bbH\u00f8stens Svale\u00ab; *) Jeg elsker ham, han er mig stor og kj\u00e6r. Hans Musa kjender jeg paa Blik og Tale, Hun, som min egen, er mit Hjerte n\u00e6r. For Dig, hans Viv, hans unge Kj\u00e6rlighed, For Dig jeg l\u00e6gger Sang-Bouquetten ned, Igjennem den og Dig han smukt erfare, At han i Nord vandt mig \u2013 og vist en Skare!<\/p>\n

*)feuilles d\u2019automne.<\/p>\n

Hr. og Madame Ancelot aabnede mig deres Huus, hvor jeg traf ikke blot franske Kunstnere og Forfattere, saaledes Louis Blanc, men ogsaa fremmede, den tydske Forfatter og Critiker Rellstab, og Spanieren Martinez de la Rosas; med denne Sidste havde jeg l\u00e6nge talt uden at vide, hvem han var, hele hans Personlighed og det Indtryk, hans Conversation havde gjort paa mig, bragte mig til at sp\u00f8rge Madame Ancelot, hvem denne Herre var; \u00bbhar jeg ikke pr\u00e6senteret Dem for hinanden,\u00ab sagde hun, \u00bbdet er Statsmanden, Digteren Martinez de la Rosas!\u00ab hun f\u00f8rte os igjen sammen, sagde hvem jeg var, og han spurgte til gamle Grev Yoldi i Kj\u00f8benhavn og fortalte for Kredsen her, hvor smukt og deeltagende Kong Frederik den Sjette havde taget sig af Spanieren, da Denne havde bedet ham om Raad, til hvilket Partie hjemme han skulde slutte sig, og da det, han da holdt sig til, blev det tabende, fandt han Ans\u00e6ttelse og Hjem hos den danske Konge. Snart dreiede Samtalen sig ganske om Danmark, og da her just nu var en ung Diplomat, der havde v\u00e6ret hos os i \u00c6rinde ved Christian den Ottendes Kroning, fik vi en, for mig som Dansk, eiendommelig, men velmeent, begeistret Skildring af Frederiksborg og Festen der; han talte om de m\u00e6gtige Egeskove, det gamle gothiske Slot midt i Vandet, den lueforgyldte Kirke og \u2013 hvad der klang komisk, da det syntes, som om han antog det for daglig Skik og Brug \u2013 at alle h\u00f8ie Embedsm\u00e6nd gik i gule og hvide Silkekl\u00e6der, med Fjer i Baretten og med Lange sl\u00e6bende Fl\u00f8ielskaaber, dem, de i Gaderne maatte kaste over Armen. Han havde selv seet det! og jeg maatte tilstaae, at ved Kroningstiden var det Tilf\u00e6ldet.<\/p>\n

Lamartine forekom mig i sit Hjem og i hele sin personlige Fremtr\u00e6den, som Fyrsten blandt dem Alle; og da jeg undskyldte, at jeg talte hans Modersmaal saa daarligt, svarede han smukt og med fransk H\u00f8fliged: at han burde dadles, fordi han ikke forstod de nordiske Sprog, i hvilke der, som han havde l\u00e6rt, var en Literatur frisk og fremblomstrende, hvor den poetiske Jordbund var saa m\u00e6rkelig, at man kun beh\u00f8vede at b\u00f8ic sig ned, saa tog man et gammelt Guldhorn op. Han spurgte mig om \u00bbTrollh\u00e4tta-Canalen\u00ab, udtalte sin Lyst til, over Danmark, at bes\u00f8ge Stockholm; han erindrede sig vor da regjerende Konge, Christian den Ottende, hvem han havde gjort sin Opvartning i Castellamare; an viste i\u00f8vrigt et Navne-Bekjendtskab til Personer og St\u00e6der i Danmark, som hos en Franskmand overraskede mig. Hans Kone syntes en af disse hjertelige og dog bestemte Characterer, man snart og tillidsfuldt slutter sig til; der var noget trofast og klogt i hendes \u00f8ine. F\u00f8r min Afreise fra Paris skrev Lamartine til mig efterfolgende lille Digt.<\/p>\n

Cachez-vous quelquefois dans les pages d\u2019un livre une fleur du matin cueillee aux rameaux verts, quand vous rouvrez la page apres de longs hivers, aussi pur qu\u2019au printemps son parfum vous enivre, apres les jours bornes qu\u2019ici mon nom doit vivre qu\u2019un heureux souvenir sorte encore de ees vers!<\/p>\n

Paris, 3. Mai 1843. Lamartine.<\/p>\n

Den joviale Alexander Dumas fandt jeg s\u00e6dvanlig i Sengen, om det endogsaa var langt over Middag, her laae han med Middag, Pen og Bl\u00e6k og skrev paa sit nyeste Drama; een Dag fandt jeg ham saaledes, han nikkede venligt og sagde: \u00bbsid ned et Minut, jeg har just nu Visit af min Musa; hun gaaer strax!\u00ab han skrev og talte h\u00f8it; raabte derpaa viva, sprang ud af Sengen og sagde: \u00bbtredie Act er f\u00e6rdig!\u00ab Han boede i Hotel des Princes i Rue Richelieu, hans Kone var i Florents, S\u00f8nnen, den unge Dumas, der senere er traadt i Faderens literaire Fodspor, havde sin egen Leilighed i Byen. \u00bbJeg lever ganske som Gar\u00e7ons,\u00ab sagde Dumas, \u00bbsaaledes maa De tage, tiltakke med mig!\u00ab<\/p>\n

Een Aften f\u00f8rte han mig om paa forskjellige Theatre, for at jeg kunde see der Livet bag Coulisserne; vi vare i Palais Royal, talte med Dejazet og Anais, vandrede saa Arm i Arm ad den brogede Boulevard hen til Theatre St. Martin; \u00bbnu er de just i de korte Skj\u00f8rter!\u00ab sagde Dumas, \u00bbskal vi gaae derop!\u00ab<\/p>\n

det gjorde vi, og bag Coulisser og T\u00e6pper, skrede vi igjennem Havet i \u00bbmille et une nuits\u00ab; der var en Vrimmel af Mennesker, Maskinfolk, Choristinder og Dandserinder, Dumas f\u00f8rte mig midt ind i den surrende M\u00e6ngde. Paa Boulevarden, da vi gik hjem igjen, m\u00f8dte vi en ganske ung Mand, som standsede os, \u00bbdet er min S\u00f8n!\u00ab sagde Alexander Dumas, \u00bbham havde jeg alt da jeg var atten Aar, og han er nu i samme Alder og har ingen S\u00f8n!\u00ab Det var den senere noksom bekjendte \u00bbDumas fils\u00ab<\/p>\n

Alexander Dumas skyldte jeg mit Bekjendtskab med Rachel; eg havde endnu ikke seet hende spille, da han en Dag spurgte mig, om jeg havde Lyst til at gj\u00f8re hendes Bekjendtskab. Det var mit h\u00f8ieste \u00d8nske. En Aften, hun optraadte i \u00bbPh\u00e6dra\u00ab, f\u00f8rte han mig op paa Scenen i Th\u00e9\u00e2tre fran\u00e7ais. Paa de andre Theatre havde han uden videre strax taget mig med ind bag Coulisserne, her bad han mig vente lidt udenfor, og kom derpaa tilbage for at f\u00f8re mig til Scenens Dronning. Stykket var begyndt; han gik med mig frem til en af de f\u00f8rste Coulisser, bag hvilke var, ved et Skj\u00e6rmbr\u00e6t, indrettet ligesom et V\u00e6relse, hvor der stod et Bord med Forfriskninger og nogle Tabouretter, her sad den unge Pige, der, som en fransk Forfatter har sagt, veed at hugge levende Statuer ud af Ravines og Corneilles Marmorblokke; hun var s\u00e6rdeles mager, fiint bygget og saae meget ung ud; her, og senere i sit Hjem, forekom hun mig et Billede paa Sorgen, hun syntes en ung Pige, der netop har udgr\u00e6dt sin Smerte og nu lod Tanken stille hvile over det Forbigangne. Hun tiltalte os venligt; det var en dyb, mandig Stemme. I Samtalens L\u00f8b med Alexander Dumas glemte hun mig, det var, som om han f\u00f8lte det, og vendte sig mod mig, idet han sagde til hende: \u00bbdet er en sand Digter og en sand Beundrer af Dem! veed De, hvad han sagde til mig, da vi gik opad Trappen: \u00bbjeg er ved at faae ondt, saaledes banker mit Hjerte, ved at jeg nu skal tale med Den, som taler smukkest Fransk i Frankrig!\u00ab hun smilede, sagde nogle venlige Ord, og jeg tog Mod til at blande mig i Samtalen, jeg sagde, at jeg havde seet meget Interessant og Herligt i denne Verden, men at jeg ikke havde seet Rachel! og at det meget var for hendes Skyld, jeg havde foretaget Reisen her til Paris, den, jeg anvendte hele Indt\u00e6gten til af et af mine seneste Arbeider. Jeg undskyldte imidlertid mit daarlige franske Sprog \u2013 hun smilede og sagde: \u00bbnaar De siger en fransk Dame noget saa Galant, som det De der siger mig, saa finder hun altid, De taler vel!\u00ab Jeg fortalte hende, hvorledes hendes Navn l\u00f8d til Norden. \u00bbKommer jeg engang,\u00ab sagde hun, \u00bbtil Petersborg og Kj\u00f8benhavn, til Deres By, da maa De v\u00e6re min Beskytter, De er nu den Eneste, Jeg kjender der, dog for at vi mere kunne kjendes, og da De, som De siger, meget er kommen til Paris for min Skyld, saa maae vi oftere sees! De vil v\u00e6re velkommen hos mig! jeg seer altid mine Venner hver Torsdag! men \u2013 Pligten kalder!\u00ab udbr\u00f8d hun, rakte os Haanden, nikkede venligt og stod nu nogle Skridt fra os inde paa Scenen, st\u00f8rre, ganske anderledes, med et Udtryk, som den tragiske Musa selv. Det jublende Bifald for hende L\u00f8d op til os.<\/p>\n

Jeg kan, som Nordbo, ikke v\u00e6nne mig til den franske Maade at spille Tragedie paa; Rachel spiller ligesom de Andre der, men hos hende synes denne Maade at v\u00e6re, Natur, det er, som om de \u00d8vrige kun str\u00e6bte at efterligne hende! hun er den franske tragiske Musa selv, de Andre ere kun stakkels Mennesker. Naar man seer Rachel spille, troer man, at al Tragediespil maa v\u00e6re som hendes. Der er Sandhed, der er Natur, men i en anden Aabenbarelse, end vi oppe i Norden kjende den.<\/p>\n

I hendes Bolig fandt jeg Alt rigt og pr\u00e6gtigt, maaskee lidt for arrangeret; det forreste V\u00e6relse var blaagr\u00f8nt med matte Lamper og Statuetter af franske Skribenter; i den egentlige Salon var Purpuret det fremherskende i Betr\u00e6k, Gardiner og Bogskabe; selv var hun kl\u00e6dt i Sort, omtrent som paa hendes Billede i det bekjendte engelske Staalstik. Selskabet bestod af Herrer, meest Kunstnere og Videnskabsm\u00e6nd, ogsaa et Par Titler h\u00f8rte jeg; rigtkl\u00e6dte Tjenere opraabte de Fremmedes Navne. Der blev drukket Thee, givet Forfriskninger, mere paa tydsk end paa fransk Maade. Jeg h\u00f8rte hende ogsaa tale Tydsk; Victor Hugo havde sagt mig, at han havde h\u00f8rt hende tale det med Rothschild, jeg spurgte hende ad, og hun svarede paa Tydsk: \u00bbjeg kan l\u00e6se det! jeg er f\u00f8dt i Lothringen, jeg har tydske B\u00f8ger; see her!\u00ab og hun viste mig Grillparzers \u00bbSappho\u00ab, men fortsatte derpaa strax Samtalen paa Fransk. Hun yttrede Lyst til at spille Sapphos Rolle; talte derpaa om Schillers \u00bbMarie Stuart, hvilken Rolle hun havde udf\u00f8rt. Jeg saae hende deri og uforglemmelig er mig is\u00e6r den kongelige Storhed, hun n\u00e6sten blev h\u00f8iere og m\u00e6gtigere derved, idet hun i Scenen med Elisabeth sagde:<\/p>\n

\u00bbJe suis la reine! \u2013 tu es \u2013 tu es \u2013 Elisabeth!\u00ab den Haan, der laae i Betoningen af Ordet Elisabeth, var mere end Lange Vers og Ord kunne udmale. I\u00f8vrigt var det is\u00e6r hendes Fremstilling i sidste Act, som overraskede mig, hun gav denne med en Sandhed, en Ro, som en nordisk eller germanisk \u00e6gte Kunstnerinde vilde give den, men just i denne Act behagede hun mindre Franskm\u00e6ndene. \u00bbMine Landm\u00e6nd\u00ab sagde hun til mig, \u00bbere ikke vante til denne Maade, og dog kun paa den alene kan den gives; man kan ikke v\u00e6re en Rasende, idet Hjertet er ved at briste af Sorg, og man for evig tager Afsked med sine Venner!\u00ab<\/p>\n

Hendes Salon var meest decoreret med B\u00f8ger, og disse vare alle, pr\u00e6gtigt indbundne, opstillede i rige Glasskabe. Paa V\u00e6ggen hang et Maleri, der forestillede det Indre af Theatret i London, hvor hun stod forrest paa Scenen, og Blomster og Krandse blev hende tilkastede; under dette Maleri hang et smukt lille Bogskab med, hvad jeg kalder \u00bbden h\u00f8ie Adel blandt Digterne\u00ab, der var Goethe, Schiller, Calderon, Shakespeare etc. Hun gjorde mig mange Sp\u00f8rgsmaal om Tydskland og Danmark, om Kunst og Theater, og med et venligt Smiil omkring den alvorlige Mund og en hjertelig Nikken opmuntrede hun mig, naar jeg, i min Klattren i det franske Sprog, et \u00d8ieblik holdt op for at samle mig og finde Udtrykket. \u00bbBliv kun ved!\u00ab sagde hun. \u00bbDe taler ikke godt Fransk! jeg har h\u00f8rt Fremmede tale mit Sprog bedre, men det har tidt ikke interesseret mig saameget som her; jeg forstaaer hos Dem fuldkommen Sj\u00e6len, og den er Hovedsagen, den interesserer mig just hos Dem.\u00ab<\/p>\n

Da vi sidste Gang skiltes, skrev hun i mit Album: L\u2019art c\u2019est le vrai. J\u2019esp\u00e8re que cet aphorisme ne semblera pas paradoxal a un \u00e9crivain aussi distingu\u00e9 que Monsieur Andersen. Paris le 28 Avril 1843. Rachel.<\/p>\n

En elskelig Personlighed aabenbarede sig for mig i Alfred de Vigny; gift med en engelsk Dame, syntes i hans Hjem og hos ham alt det Bedste fra begge Nationer at aabenbare sig. Den sidste Aften, jeg var i Paris, kom n\u00e6sten ud mod Midnat han, der ved aandelig Rang og jordisk Formue bedst maatte paa den Tid v\u00e6re at s\u00f8ge i de rige Saloner, hen til mig, op ad de mange Trapper i Hotellet Valois, heelt op under Taget, selv b\u00e6rende under Armen alle sine V\u00e6rker, som han bragte mig til Afsked og Erindring. Der laae saa megen Inderlighed i hans Ord, lyste saa megen Hjertelighed ud af hans \u00d8ine, at jeg ved Skilsmissen kom i Taarer.<\/p>\n

Ogsaa Billedhuggeren David saae og talte jeg oftere med, der var Noget i hans Natur og Ligefremhed, der mindede mig om Thorvaldsen og Bissen. Det var i den sidste Tid, under mit dav\u00e6rende Ophold i Paris, at vi l\u00e6rte at kjende hinanden, han beklagede, at det var skeet saa seent, og spurgte, om jeg ikke kunde blive l\u00e6ngere, han vilde da modelere min Buste i Medaillon. \u00bbMen De kjender mig ikke som Digter, veed ikke, om jeg fortjener en saadan \u00c6re!\u00ab Han saae mig stift ind i Ansigtet, klappede mig paa Skulderen: \u00bbJeg har hest Dem selv, for jeg l\u00e6ste Deres B\u00f8ger!\u00ab sagde han smilende:\u00bbDe er en Digter!\u00ab<\/p>\n

Hos Grevinde Bocarm\u00e9, hvor jeg traf sammen med Balzac, saae jeg f\u00f8rste Gang en \u00e6ldre Dame, hvis Aasyn, om jeg kan kalde det sj\u00e6lelige Udtryk saa, tiltrak sig i h\u00f8i Grad min Opm\u00e6rksomhed; der var hos hende noget saa opvakt, saa hjerteligt, hendes Portrait, der den Saison var paa Udstillingen i Louvre, havde ogsaa v\u00e6ret mig paafaldende. Alle sluttede sig om hende, Grevinden pr\u00e6senterede os for hinanden, det var Madame Reybaud, Forfatterinden til \u00bbLes \u00e9paves\u00ab, den lille Fort\u00e6lling, jeg netop havde benyttet til mit Drama \u00bbMulatten\u00ab, jeg fortalte hende det, fortalte hende om, hvad Virkning Stykket havde gjort, det interesserede hende saameget, at hun fra den Aften blev min s\u00e6rdeles Beskytterinde. Vi gik en Aften sammen og udvexlede Ideer for hinanden, hun rettede mig i Fransk, lod mig gjentage, hvad der ikke klang hende correct, og var mig ganske moderlig god; hun er en h\u00f8it begavet Dame med et klart Blik for Verden.<\/p>\n

Balzac, hvem jeg, som sagt, samtidigen gjorde Bekjendtskab med, saae jeg i Grevinde Bocarm\u00e9s Salon, som elegant, fiinkl\u00e6dt Herre, de forreste T\u00e6nder skinnede hvide frem mellem de r\u00f8de L\u00e6ber, han syntes jovial, men kun lidet talende, i det mindste i denne Kreds; en Dame, der skrev Vers, hang sig fast ved ham og mig, drog os hen til en Sopha og satte sig imellem os, idet hun balancerende i Beskedenhed talte om, hvor lille hun blev mellem os To, jeg vendte Hovedet tilbage og m\u00f8dte nu bag hendes Ryg Balzacs satiriske, leende Ansigt, med halv aaben Mund, som han kunstigt fordrejede mod mig, det var egentligt vort f\u00f8rste M\u00f8de.<\/p>\n

En Dag gaaer jeg igjennem Louvre og modes her en Mand, der i Figur, Gang og Ansigtstr\u00e6k ganske er Balzac, men Manden er i aldeles daarlige, forslidte Kl\u00e6der, ja disse ere endogsaa ganske skidne, St\u00f8vlerne ub\u00f8rstede, Beenkl\u00e6derne med t\u00f8rt Gadesnavs neden om, og Hatten budet og slidt, jeg studsede, Manden smilede til mig, jeg gik forbi, men det var mig altfor utrolig en Lighed, jeg vendte om, l\u00f8b efter ham og sagde: \u00bbDe er dog ikke Hr. Balzac!\u00ab han loe, viste de hvide T\u00e6nder, og sagde blot: \u00bbimorgen reiser Monsieur Balzac til Petersborg!\u00ab han trykkede min Haand, hans var bl\u00f8d og fiin, han nikkede og gik. Det maatte v\u00e6re Balzac, maaskee havde han i denne Kl\u00e6dning v\u00e6ret paa Forfatter-Opdagelser i Paris\u2019s Mysterier, eller var Manden, jeg saae, en ganske ander, der, da han i saa h\u00f8i Grad lignede Balzac, oftere var bleven antagen for ham og nu morede sig ved denne Mystification for den Fremmede. Da jeg et Par Dage efter talte med Grevinde Bocarm\u00e9, bragte hun mig en Hilsen fra Balzac \u2013 han var reist til Petersborg.<\/p>\n

Med Heinrich Heine traf jeg igjen sammen, han var bleven gift her i Paris, siden jeg var her sidst; jeg fandt ham noget lidende, men saa fuld af Energi, og saa hjertelig mod mig, saa naturlig, at jeg denne Gang ikke f\u00f8lte Frygt for, hos ham, at v\u00e6re som jeg er. En Dag havde han fortalt paa Fransk, for sin Kone, mit Eventyr: \u00bbden standhaftige, Tindsoldat\u00ab, og ved at sige, at jeg var Forfatteren, f\u00f8rte han mig til hende.\u00bbUdgiver De Deres Reise hertil?\u00ab spurgte han f\u00f8rst, og da jeg sagde Nei, vedblev han, \u00bbja, saa skal jeg vise Dem min Kone!\u00ab hun var en livlig, net, ung Pariserinde; en B\u00f8rneflok, \u00bbvi have laant den hos Naboens, for vi have selv ingen!\u00ab sagde Heine, legede om hende i Stuen. Hun og jeg legede med, medens Heine i Sidev\u00e6relset skrev:<\/p>\n

in Lachen und Singen! Es blitzen und gaukeln Die Sonnenlichter. Die Wellen schaukeln Den lustigen Kahn. Ich sass darinn Mit lieben Freuden und leichtem Sinn.<\/p>\n

Der Kahn zerbrach in eitel Tr\u00fcmmer, Die Freunde waren schlechte Schwimmer, Sie gingen unter im Vaterland; Mich warf der Sturm an den Seinestrand.<\/p>\n

Ich hab\u2019 ein neues Schiff besteigen, Mit neuen Genossen; es wogen und wiegen Die fremden Fluthen mich bin und her \u2013 Wie fern die Heimath, mein Herz wie schwer.<\/p>\n

Und das ist wieder ein Singen und Lachen \u2013 Es pfeift der Wind, die Planken krachen Am Himmel erlischt der letzte Stern \u2013 Mein Herz wie schwer! die Heimath wie fern!<\/p>\n

Diese Verse die ich hier, in das Album meines lieben Freundes Andersen, schreibe, habe ich den 4ten Mai 1843 zu Paris gedichtet. Heinrich Heine.<\/p>\n

Ved de Mange, jeg her har n\u00e6vnet, og hvortil endnu en R\u00e6kke kunde f\u00f8ies, som Componisten Kalkbrenner og Gathy, Medudgiver af Gazette musicale, Amp\u00e8re, der har bereist Danmark, Norge og Sverrig, bleu Opholdet i Paris mig rigt og opmuntrende, jeg f\u00f8lte mig ikke der som en Fremmed; jeg fandt hos de St\u00f8rste og Bedste den venligste Modtagelse, det var som gav man en Forudbetaling paa V\u00e6rker af mig, man ventede paa, for i disse at see, at man ikke havde taget feil af mig. Hertil kom, at jeg, under dette Ophold, levede sammen med en Kreds af h\u00f8itbegavede, unge Landsm\u00e6nd, hvem jeg Alle forud kjendte, saaledes L\u00e6ss\u00f8e, (der siden faldt ved Idsted), Orla Lehmann, Krieger, Buntzen, Schiern, og een af de daglige kj\u00e6re Omgangs-Venner fra Hjemmet Th. Collin.<\/p>\n

Fra Tydskland, hvor allerede da flere af mine Skrifter vare oversatte og l\u00e6ste, modtog jeg ogsaa her i Paris et gl\u00e6deligt, opmuntrende Beviis paa Interesse for mig som Digter. En tydsk Familie, der h\u00f8rer til en af de meest dannede og elskv\u00e6rdigste, jeg har l\u00e6rt at kjende, havde med stor Gl\u00e6de l\u00e6st mine oversatte Skrifter, og dertil min korte Biographi foran i \u00bbnur ein Geiger, de fattede den hjerteligste Interesse for mig, hvem de personlig slet ikke kjendte, skrev mig til, udtalte deres Tak og Gl\u00e6de over mine Arbeider, og bad mig, som en kj\u00e6r Gjest, at l\u00e6gge Hjemreisen over deres By, og der en Tid finde et Hjem, dersom jeg fandt mig vel i det. Der var noget saa inderligt, saa naturligt i dette Brev, det f\u00f8rste, jeg paa denne Reise fik, og som i Paris, og strax ved min Ankomst naaede mig, og en m\u00e6rkelig Mods\u00e6tning er det til hiint Brev, jeg her modtog 1833, som det f\u00f8rste fra mit F\u00e6dreland. Hertil var ogsaa hentydet i Brevet, man kjendte Hjemmets f\u00f8rste Hilsen til mig dengang ude, og skrev, \u00bbdennegang haabe vi, at denne hjertelige og velmeente Skrivelse skal, fra tydsk Grund, bringe mig en gl\u00e6deligere Hilsen.\u00ab Jeg modtog Indbydelsen, og fandt saaledes ved mine Skrifter, i Tydskland, mig ligesom adopteret i et Huus, hvor jeg siden gjerne flyver hen, og hvor jeg veed, at det nu ikke blot er Digteren, men Mennesket, de have faaet kj\u00e6r.<\/p>\n

Hvor mange lignende Beviser har jeg ikke siden ude modtaget! Eet vil jeg fremh\u00e6ve formedelst dets Eiendommelighed: der lever i Sachsen en rig, velt\u00e6nkende Familie, Husets Frue l\u00e6ste min Roman: \u00bbnur ein Geiger\u00ab, og Indtrykket af denne Bog var, at hun lovede, at traf hun paa sin Livs-Vei et fattigt Barn med et stort musikalsk Anl\u00e6g, det skulde ikke gaae tilgrunde, som hos den stakkels Spillemand. Musikeren Wieck, Clara Schumanns Fader, havde h\u00f8rt hende sige det, og kort Tid efter bragte han hende, ikke een, men to fattige Drenge, der vare Br\u00f8dre, han udpegede deres Talenter, og erindrede hende om hendes L\u00f8fte, hun talte med sin Mand derom \u2013 og holdt sit Ord, begge Drengene kom i hendes Huus, fik en god Opdragelse, sendtes i Musikconservatoriet, den Yngste har spillet for mig, jeg har seet et glad, lykkeligt Ansigt. Jeg troer, at de nu ere i Theatrets Orchester i en af Tydsklands st\u00f8rste St\u00e6der. Man kan vel med Ret sige, at det samme vistnok var blevet gjort for disse to Born, og det af samme fortr\u00e6ffelige Dame, uden at min Bog beh\u00f8vede at have v\u00e6ret til, eller blive l\u00e6st af hende, men det er dog nu skeet, og saaledes et Factum, og altsaa et Led med i Kj\u00e6den af hvad der har voldt mig Gl\u00e6de.<\/p>\n

Paa Hjemreisen fra Paris gik jeg nedad Rhinen; jeg vidste, at i en af Byerne der boede Digteren Freiligrath, hvem Kongen af Preussen dengang havde givet en Pension. Det Malende i hans Digte havde levende tiltalt mig, jeg \u00f8nskede at tale med ham Ansigt til Ansigt; jeg standsede derfor ved et Par af Rhinbyerne og spurgte efter ham. I St. Goar viste man mig et Huus, hvor man sagde mig, at han boede. Jeg traadte derind, han sad ved sit Arbeidsbord og syntes at blive utilfreds ved at forstyrres af en Fremmed. Jeg sagde ikke mit Navn, sagde kun, at jeg kunde ikke tage forbi St. Goar, uden at have hilset paa Freiligrath. \u00bbDet er meget venligt af Dem!\u00ab sagde han i en noget kold Tone, spurgte, hvem jeg var, og da jeg svarede: \u00bbvi have begge een og samme Ven, Chamisso!\u00ab sprang han jublende i Veiret: \u00bbAndersen!\u00ab raabte han, \u00bbdet er Dem!\u00ab og han fl\u00f8i mig om Halsen, hans \u00e6rlige \u00d8ine lyste. \u00bbNu bliver De nogle Dage hos os!\u00ab sagde han; jeg fortalte, at jeg kun blev to Timer, idet jeg var i Selskab med Landsm\u00e6nd, som reiste videre. \u00bbDe har mange Venner i det Lille St. Goar!\u00ab sagde han, \u00bbjeg har nylig her for en stor Kreds l\u00e6st Deres \u00bbO. T.\u00ab; een af Vennerne maa jeg dog have herhen, og min Kone maa De see! ja, De veed nok ikke, at De har nogen Deel i vort Giftermaal!\u00ab og han fortalte nu, hvorledes min Roman \u00bbnur ein Geiger\u00ab havde bragt dem i Brevvexling, og hvorledes de tilsidst da virkelig vare blevne Mand og Kone. Han kaldte paa hende, n\u00e6vnede mit Navn, og jeg var som en gammel Ven hos dem; for vi skiltes, tog han frem et Manuskript; \u00bbdet var bestemt for Dem, f\u00f8r vi saae hinanden!\u00ab sagde han, \u00bbjeg h\u00f8rte dengang, De var paa Reise, og jeg vilde have sendt Dem det, men der kom Forhindringer, og Digtet lagdes hen!\u00ab nu skrev han deraf paa et Blad:<\/p>\n

(Erste Strophe eines unvollendeten Gedichtes an H. C. Andersen, als er am Ende 1840 seine Reise in der Orient antrat.)<\/p>\n

St. Goar, 18. Mai 1843. F. Freiligrath.<\/p>\n

Du bist gewiss die Storche nachgegangen; Dass Du sie liebst, ich wusst\u2019 es Lange schon. Sic schwirrten auf, sie sind davon geflogen; Auf und davon \u2013 dass ist ein luft\u2019ger Ton! Du sahst empor: die weissen Federn wallten; Sic blitzten flockig in der Sonne Strahl; Da stand es fest! \u00bbWas lass ich bier mich halten? Fort in den S\u00fcden wiederum einmal!\u00ab<\/p>\n

I Bonn, hvor jeg overnattede, bes\u00f8gte jeg n\u00e6ste Morgen den gamle Moritz Arndt, der senere blev os Danske \u00bbsaa gram\u00ab; jeg kjendte ham da kun som Digteren til den skj\u00f8nne kraftige Sang:<\/p>\n

\u00bbWas ist des Deutschen Vaterland!\u00ab<\/p>\n

Jeg traf en kraftig, r\u00f8dmusse Gubbe med s\u00f8lvhvidt Haar, han talte Svensk med mig, det svenske Sprog havde han l\u00e6rt, da han, som Flygtning for Napoleon, gjestede vort Naboland; der var Ungdom og Raskhed i Gubben; jeg var ham ikke ubekjendt, og det lod til, at det, at jeg var fra et af de skandinaviske Lande, gav ham st\u00f8rre Interesse for mig. Under Samtalens L\u00f8b blev en Fremmed meldt, Ingen af os h\u00f8rte ret Navnet; det var en ung, smuk Mand met et solbr\u00e6ndt, kj\u00e6kt Ansigt, han satte sag stille ned indenfor D\u00f8ren, og f\u00f8rst idet Arndt fulgte mig ud, og Manden reiste sig, udbr\u00f8d den Gamle forn\u00f8iet: Emanuel Geibel! \u2013 ja, det var ham, den unge Digter fra L\u00fcbech, hvis friske, deilige sange i kort Tid klang gjennem de tydske Lande, og hvem ogsaa Kongen af Preussen havde givet en Slags Pension ligesom Freiligrath; til ham, i St. Goar, vilde just Geibel, og der tilbringe flere Maaneder. Nu kom jeg ikke strax bort, det nye Digterbekjendtskab blev gjort. Geibel var saa smuk, kraftfuld og frisk; saaledes som han der stod, ved Siden af den kjernesunde Digtergubbe, saae jeg i de To, den unge og gamle lige friske Poesie. Rhinskviin blev hentet fra Kj\u00e6lderen, den gr\u00f8nne Bokar sv\u00f8mmede deri, det var \u00bbMaitrank\u00ab og til Mai, til Vaarens Priis, gav den gamle Skjald mig et Vers med paa Veien.<\/p>\n

Drum, mein Lenz, sollst Du nicht schweigen, Klinge, Mai, mit Freudenschall! Klingt mit Pfeifen, Fl\u00f6ten, Geigen, Kuckuk. Lerch und Nachtigall! Deutschlands Fr\u00fchling, er wird kommen! Fur die W\u00e4lschen klingt Schassab! Allen Guten, Tapfern, Frommen, Leg\u2019 ich diesen Wunsch auf\u2019s Grab. Mit diesem meinen letzten Vers grabe ich einem frommen, kindlichen, nordischen Mann meine Erinnerung ein. E. M. Arndt aus R\u00fcgen. Bonn, den 19. Mai 1843.<\/p>\n

\u00bbThe child of fortune\u00ab, har engang en engelsk Forfatter kaldt mig, og taknemlig maa jeg erkjende det meget Gl\u00e6delige, jeg har modtaget i mit Liv; det Held at m\u00f8des med og kjende til de \u00c6dleste og Bedste i min Tid; jeg fort\u00e6ller dette, som jeg tidligere har fortalt om det Fattige, det Ydmygende, det Trykkende, jeg har pr\u00f8vet; denne Meddelen om Gl\u00e6de og H\u00e6der have Nogle kaldt hos mig Hovmod, Forf\u00e6ngelighed, hvor aldeles urigtig er det at 1\u00e6gge det hen under disse Ben\u00e6vnelser.<\/p>\n

Det er udefra, at al den omtalte Erkjendelse og H\u00e6der er bragt mig, man vil maaskee sp\u00f8rge herhjemme, om jeg da aldrig blev angreben i Udlandet? Og jeg maa svare \u00bbNei!\u00ab egentligt Angreb havde jeg dengang endnu aldrig truffet paa, man havde herhjemme Intet viist mig, og saa maa der vist endnu Intet have v\u00e6ret, et eneste undtagen, vel givet i Tydskland, men f\u00f8dt i Danmark, netop f\u00f8dt, medens jeg dennegang var i Paris. En Tydsker, Hr. Boas, bereiste da Skandinavien og skrev en Bog derom, han gav i den en Slags Udsigt over dansk Literatur og lod samme ogsaa aftrykke i \u00bbGrenzboten\u00ab, deri er jeg som Digter og Menneske bleven, syntes det mig, temmelig haardt medtagen. Flere danske Forfattere, f. Ex. Christian Winther, havde ogsaa Ret til at beklage sig. Af Smaalivets Snik-Snak i Kj\u00f8benhavn havde Hr. Boas \u00f8st; hans Bog vakte Opm\u00e6rksomhed her, men Ingen vilde gj\u00e6lde for at have v\u00e6ret hans Meddeler; ja, Digteren H. P. Holst, med hvem man af hans Bog seer, at han har reist i Sverrig, og som i Kj\u00f8benhavn modtog ham, gav i denne Anledning i \u00bbF\u00e6drelandet\u00ab den Erkl\u00e6ring, at han ikke havde nogen Forbindelse med Hr. Boas. Denne unge Mand skal her i Kj\u00f8benhavn, er der sagt mig, have sluttet sig til nogle af de unge Mennesker, som dengang h\u00f8rte til en bestemt Clique, og hvad de i muntert Lag snakkede, L\u00f8st og Fast, om danske Digtere og deres Skrifter, har Hr. Boas gaaet hjem, skrevet op og fortalt i sin Bog; imidlertid er der dog nogen Sandhed heri, han giver et Udtryk af, om ikke alle, Danskes, saa dog M\u00e6ngdens Dom over mig dengang, den er noget ukj\u00e6rlig og haard, ikke blot over mig som Digter, men som Menneske. At det i Udlandet ogsaa var Landsm\u00e6nd, som f\u00f8rst gjorde mig opm\u00e6rksom paa det, Hr. Boas havde sagt, er jo ganske characteristisk; Tydske, mellem disse Ludwig Tieck, s\u00f8gte derimod at udviske den ilde Stemming, det Skrevne satte mig i: man forsikkrede, at jeg alt havde et stort Publicum i Tydskland, og at den opfattede god, Mening om mig ikke kunde lide, ved at Hr. Boas nedsatte mig med Attester fra Kj\u00f8benhavn. Jeg har i \u00bbdas M\u00e4rchen meines Lebens\u00ab udtalt mig herom og der tilf\u00f8iet, hvad jeg ogsaa her kan gjentage, at jeg er vis paa, var Hr. Boas kommen et Aar senere til Kj\u00f8benhavn, da vilde maaskee hans Dom om mig lydt anderledes. I et Aar vexler meget, just Aaret efter steg min B\u00f8lge, da udgav jeg \u00bbnye Eventyr\u00ab, der bragte en, indtil dette \u00d8ieblik, fast og h\u00e6drende Mening om mig i mit F\u00e6dreland, ja fra den Tid at regne, har jeg Intet s\u00e6rligt at beklage mig over, jeg har efterhaanden faaet og faaer al den Erkjendelse og Gunst, jeg kan fortjene, ja maaskee lidt Mere endda.<\/p>\n

Det er mine \u00bbEventyr\u00ab, der ubetinget i Danmark s\u00e6ttes \u00f8verst af Alt, hvad jeg har leveret. Jeg maa derfor dv\u00e6le lidt ved disse Digtninger, der ved deres f\u00f8rste Fremtr\u00e6delse slet ikke her blev opmuntrende modtaget, men f\u00f8rst siden, som sagt, erholdt deres store Erkjendelse.<\/p>\n

I \u00bbHarzreisen\u00ab finder egentlig mit f\u00f8rste \u00bbEventyr\u00ab under Afdelingen Braunschweig, hvor det fremtr\u00e6der ironiserende med Dramaet \u00bbdrei Tage aus dem Leben eines Spielers\u00ab i samme Bog sees ligeledes Elementerne til \u00bbden lille havfrue\u00ab; Beskrivelsen af \u00bbAlferne paa Lyneborghede\u00ab h\u00f8rer ganske til eventyrdigtningen, Noget, Anmelderen i \u00bbJahrb\u00fccher der Gegenwart 1846\u00ab alt bem\u00e6rker og fremh\u00e6ver.<\/p>\n

Kun et Par Maaneder efter at \u00bbImprovisatoren\u00ab 1835 udkom, fulgte det f\u00f8rste Hefte \u00bbEventyr\u00ab, der ikke blev stort anseet, ja, som sagt, man beklagede endogsaa, at en Forfatter, der nylig havde gjort endog et Slags Skridt fremad i \u00bbImprovisatoren\u00ab, strax igjen sank tilbage og kom med Noget saa barnagtigt som disse Eventyr. Her hvor jeg vistnok fortjente Roes, Erkjendelse og Opmuntring, idet min Productivitet br\u00f8d frem i en ny Retning, fik jeg kun Dadel; Flere af mine Venner, hvis Dom jeg satte Priis paa, raadede mig ogsaa aldeles fra at skrive Eventyr, man sagde almindeligt, at jeg ikke havde Talent derfor, og at det ikke var Noget for vor Tid, Andre meente, at vilde jeg fors\u00f8ge mig deri, burde jeg studere de franske Eventyr-M\u00f8nstre. \u00bbMaanedskrift for Litteratur\u00ab omtaler aldeles ikke mine Eventyr og har aldrig nogensinde gjort det, Tidsskriftet \u00bbDannora\u00ab, for Critik og Anticritik, redigeret og udgivet af Joh. Nik. H\u00f8st, var 1836 det eneste, som gav en Anmeldelse, der nu lyder ganske morsom, men dengang naturligviis bedr\u00f8vede mig; Anmelderen siger, \u00bbat disse Eventyr ville kunne more B\u00f8rn, men det er saa langt fra, at disse, deri ville kunne finde nogen Opbyggelse, at Anmelderen end ikke t\u00f8r indestaa for denne L\u00e6snings Uskadelighed. Idetmindste vil vist Ingen paastaae, at Barnets Tact for S\u00f8mmelighed sk\u00e6rpes, naar det l\u00e6ser om en Prindsesse, der sovende rider paa en Hunds Ryg hen til en Soldat, som kysser hende, hvorefter hun selv, lysvaagen, fort\u00e6ller denne smukke Tildragelse \u00bbsom \u2013 en underlig Dr\u00f8m; o. s. v.\u00ab Eventyret \u00bbPrindsessen paa \u00c6rten\u00ab finder Anmelderen savner Saltet og del forekommer ham, \u2013 \u00bbikke blot udelicat, men endog uforsvarligt, forsaavidt Barnet deraf kan indsuge den falske Forestilling, at \u00bbsaa h\u00f8i en Dame altid maa v\u00e6re forskr\u00e6kkelig \u00f8mskindet.\u00ab Anmelderen slutter med det \u00d8nske, at Forfatteren \u00bbikke fremdeles vil spilde sin Tid paa at skrive Eventyr for B\u00f8rn. Disse paatr\u00e6ngte sig mig imidlertid saa levende, at jeg ikke kunde opgive det. Jeg havde i det f\u00f8rst udkomne Hefte ligesom Mus\u00e6us, men paa min Maade, givet gamle Eventyr, hvilke jeg havde h\u00f8rt som Barn; den Tone, hvori de endnu klang for mig, var mig den naturligste, men jeg vidste nok, at den l\u00e6rde Critik vilde dadle dette Sprog; for altsaa at stille L\u00e6seren paa et Standpunkt, kaldte jeg dem \u00bbEventyr, fortalte for B\u00f8rn, uagtet min Mening var, at de skulde v\u00e6re baade for B\u00f8rn og \u00c6ldre; det f\u00f8rste Hefte sluttedes med eet originalt: \u00bblille Lises Blomster\u00ab, dette havde man mindst at uds\u00e6tte paa, uagtet det dog er temmelig besl\u00e6gtet med Hofmann, og har allerede ogsaa sin Rod i \u00bbFodreisen\u00ab.<\/p>\n

Min Lyst og Trang til at skrive Eventyr tog til, jeg kunde ikke lade del v\u00e6re; det lille Glimt Venlighed, Enkelte viste ovenn\u00e6vnte selvopfundne Eventyr, fik mig til at fors\u00f8ge mine Kr\u00e6fter i saaledes at digte flere; Aaret efter udkom et nyt lille Hefte og snart et tredie, hvori endnu var del st\u00f8rste af de opfundne, nemlig \u00bbden lille Havfrue\u00ab. Ved dette Eventyr is\u00e6r blev Opm\u00e6rksomheden vakt, denne tiltog ved de f\u00f8lgende Hefter, hver Juletid udkom eet, og snart h\u00f8rte det n\u00e6sten til, at paa et Juletr\u00e6 maatte mine Eventyr ikke savnes. Hr. Phister og Jomfru J\u00f8rgensen gjorde endogsaa Fors\u00f8g paa at fort\u00e6lle enkelte af Eventyrene fra Theatret, det var noget Nyt og en Afvexling for de til Overm\u00e6ttelse h\u00f8rte Declamationsnumere. Det tog sig ud, og blev is\u00e6r i den seneste Tid s\u00e6rdeles vel optaget, derimod ikke strax. En af Tydsklands betydeligste \u00c6sthetikere talte engang med mig om disse Fort\u00e6llinger fra Scenen og skattede det h\u00f8it, idet han derhos tilf\u00f8iede, at det danske Publicum maatte v\u00e6re et meget dannet, smagfuldt Publicum, som saaledes kunde nyde Kjernen uden al Glimmer-Skal, jeg kunde have svaret, men gjorde del ikke: det er neppe Eventyrene, man der giver Bifald, men den h\u00f8itskattede, Kunstner eller Kunstnerinde, der fort\u00e6ller dem.<\/p>\n

For at stille L\u00e6serne paa deres rette Sted havde jeg, som sagt, betitlet de f\u00f8rste Hefter: \u00bbEventyr, fortalte for B\u00f8rn\u00ab, jeg havde sat mine Smaafort\u00e6llinger paa Papiret ganske i det Sprog, med de Udtryk, i hvilke jeg selv mundtlig havde, fortalt dem, for de Smaa og var kommen til den Erkjendelse, at de meest forskjellige Aldere gik ind herpaa; B\u00f8rnene morede sig meest ved, hvad jeg vil kalde Staffagen, den \u00c6ldre interesserede sig derimod ved den dybere Idee. Eventyrene bleve en L\u00e6sning for B\u00f8rn og Voxne, hvilket jeg troer, i vor Tid, er Opgaven for Den, der vil skrive Eventyr. De begyndte at finde aabne D\u00f8re og aabne Hjerter; og nu udslettede jeg: \u00bbfortalte for B\u00f8rn\u00ab og lod f\u00f8lge tre Hefter \u00bbnye Eventyr\u00ab, hvilke jeg alle selv havde opfundet, og som bleve optagne herhjemme med al Erkjendelse, jeg kunde ikke \u00f8nske en st\u00f8rre, og f\u00f8lte ordenlig Angest derved, en Frygt for, ikke at kunne ved hvert nyt Hefte h\u00e6vde en saa opmuntrende Dom. Det var \u00bbF\u00e6drelandet\u00ab, der f\u00f8rst af alle danske Blade og Skrifter gav mig en h\u00e6drende, erkjendende Anmeldelse, da f\u00f8rste Hefte af nye Eventyr med \u00bbden grimme \u00c6lling\u00ab, \u00bbNattergalen\u00ab etc. udkom, det var \u00bbF\u00e6drelandet\u00ab, som senere omtalte Udlandets store Velvillie for disse mine Digtninger; saaledes meddeelte det 1846 \u2013 donske Blad, \u00bbThe Atheneum\u00ab, der er bekjendt for Upartiskheden af sine Critiker over engelske Skrifter, anmeldes overs\u00e6ttelsen af Andersens Eventyr paa f\u00f8lgende Maade: Skj\u00f8nt det vel vilde synes en Grille, kunne vi dog nok forsvare den Paastand, at den meest passende Form for en Anmelde af dette V\u00e6rk vilde v\u00e6re en Alfemelodi, saadan som Weber digtede for Havfruerne i hans Oberon, eller som Liszt improviserende kan hviske i en mild, begeistret Stemning. E almindelig Cheapside-Anmeldelse er for fiirkantet, for skarp for \u00bbugracieus, til at indbyde fiintf\u00f8lende L\u00e6sere til Blader der ere saa fulde af Fortryllelse, som disse. Kan Verden blive gammel, kan Digteren (som Nogle klage over) v\u00e6re udartet til et Maaneskinsv\u00e6sen, der spilder sin Tid med at rode i \u00bbForf\u00e6drenes Grave efter deres skjulte Rigdomme, naar Skatte, der ere saa uds\u00f8gte som disse, endnu fra Tid til anden komme \u00bbfrem for Dagens Lys.\u00ab c. s. v.<\/p>\n

Hvilken Mods\u00e6tning, mellem den f\u00f8rste Dom hjemme og den f\u00f8rste Dom ude! Det var den aandfulde P. L. Moller, som her i Danmark varmt og levende udtalte sig om Eventyrene, ja var saa godt som den Eneste, der paa den Tid vovede paa Tryk at udtale sig rosende over mig som Digter; i dansk Pantheon, hvortil han skrev de fleste Biographier, stillede han mig h\u00f8it og h\u00e6derlig; men hans Dom i det Hele, og over mig, var ikke dengang stort respecteret, man var ham imod, da han i mange Anskuelser slet ikke fulgte \u00d8jeblikkets Str\u00f8mning; imidlertid, det var en offentlig Stemme for og ikke imod, om mine \u00bbEventyr\u00ab taltes godt hjemme og ude, og derved efterhaanden vandt jeg Kraft til at modstaae de Kr\u00e6nkelser, der kunde komme, jeg havde faaet fast Fod. Der str\u00f8mmede et vederqv\u00e6gende Solskin ind i mit Hjerte; jeg f\u00f8lte Mod og Gl\u00e6de, opfyldtes af en levende Trang efter endnu mere at udvikle mig i denne Retning, tr\u00e6nge ind i Eventyrets Natur, end mere at l\u00e6gge M\u00e6rke til den rige Kilde i Naturen, jeg havde at \u00f8se af, og man vil vist, f\u00f8lger man den Orden, hvori mine Eventyr ere skrevne, f\u00f8ie en Fremadskriden, see en mere klar fremtr\u00e6dende Ides, en st\u00f8rre Maadehold i at benytte Midlerne, og om jeg t\u00f8r sige det, mere Sundhed og Natur-Friskhed.<\/p>\n

Som naar man Skridt for Skridt hugger sig en Vei opad en steil Klippe, havde jeg i Hjemmet fra en Side hugget mig fremad, og saae mig nu indr\u00f8mmet og erkjendt en bestemt, sikker Plads i mit F\u00e6drelands Literatur. Denne Erkjendelse og Mildhed hjemme udrettede mere hos mig end al haard skaansell\u00f8s Critik. Inden i mig selv blev det klar Dag, der kom en Ro, en Erkjendelse af, at Alt, selv det Bittre i Livet, havde v\u00e6ret n\u00f8dvendigt for mig til min Uddannelse og Lykke.<\/p>\n

Eventyrene gik over i de fleste europ\u00e6iske Sprog, flere Udgaver og Oplag paa Tydsk, ligesom ogsaa paa Engelsk og Fransk, fulgte og ere vedblevne indtil den sidste Tid; Overs\u00e6ttelser ere udkomne ogsaa paa Svensk, Flamsk, Hollandsk o. s. v. og det har saaledes viist sig, at jeg ved at gaae den mig af vor Herre viste Vei, er gaaet rigtigere end ad den Critiken anviste mig, \u00bbat studere franske M\u00f8nstre\u00ab; havde jeg fulgt disse, var jeg neppe bleven oversat paa Fransk og som Tilf\u00e6ldet er, i en af de franske Udgaver, stillet sammen med Lafontaine og mine Eventyr med hans \u00bbfables immortelles\u00ab; \u00bb \u2013 nouveau Lafontaine, il fait parler les b\u00eatel avec esprit, il s\u2019associe \u00e0 leurs peines, \u00e0 leurs plaisirs, semble devenir leur confident, leur interpr\u00e8te, et sait leur cr\u00e9er un langage si na\u00eff, si piquant et si naturel qu\u2019il ne semble que la reproduction fid\u00e8le de ce qu\u2019il a veritablernent entendu\u00bb; Heller ikke vilde jeg have opnaaet, i det mindste i een Retning, at \u00f8ve nogen Indflydelse paa mit F\u00e6drelands Literatur, hvilket jeg haaber at have gjort; Udlandet selv till\u00e6gger mine Digtninger et saadant V\u00e6rd for dets Literatur, jeg sigter her fornemlig til den dygtige Critiker Julian Schmidts: \u00bbGeschichte der deutschen Nationalliteratur, Leipzig 1853,\u00ab hvor han omtaler dette og s\u00e6rlig fremh\u00e6ver \u00bbEventyrene\u00ab og \u00bbBilledbog uden Billeder\u00ab. Ved den nyere Tids Str\u00e6ben efter \u2013 siger han \u2013 at gjengive den reelle Verden i bestemte og tiltr\u00e6kkende Omrids, var det naturligt, at Poesien kastede sig i den phantastiske Verden, for i den at finde en Natur, man kunde have Gl\u00e6de af, og fordybede sig i Detaillen, i Det, der var Smaat i Naturen og Menneskene.<\/p>\n

\u00bbDiese Freude am Detail, dieses sinnige und geistvolle Auge f\u00fcr das Kleinleben der Natur und der Seele ist es, was Andersen eine berechtigte und werthvolle Stellung in der Entwickelung der neueren Literatur giebt. In der Regel finden Dichter deren Virtuosit\u00e4t in\u2019s \u00bbKleine geht, bei einer fremden Nation schwer Eingang, weil in ihrem Detail eine Menge von Beziehungen vorkommen m\u00fcssen, die dem Fremden nicht verst\u00e4ndlich sind. Andersen aber hat in Deutschland so viel Wohlwollen gefunden dass er hier fast ebenso zu Hause ist, wie in seinem Vaterland Seine Poesie kam gerade zur rechten Zeit f\u00fcr Deutschland um zu zeigen, dass man noch Freude an den Gegenst\u00e4nden haben k\u00f6nne. Seine M\u00e4rchen sind mit Recht in alle Kreise des Volks eingedrungen. Ihre humoristisch \u2013 phantastische F\u00e4rbung ist ganz frei von aller Geziertheit, und nur sehr selten wird der Dichter sentimental, die Einf\u00e4lle sind \u00fcberall ebenso zierlich als \u00fcberraschend; seine zahlreichen, bunt ausgef\u00fchrsten \u00bbhaben ebensowenig von dem bittern Ernst des wirklichen Lebens, all von dem farblosen Idealismus eines aus Modejournalen copirten M\u00e4rchenbildes. Allerliebst ist es, wie Dichter mit dem Pantheismus einer gem\u00fcthvollen Kinderseele die ganze Welt humanisirt, von der Sonne und den Planeten bis herab zu einem Pantoffel und einer schmutzigen Gaslaterne. Es ist nicht die bequeme Manier, einem beliebigen, belebten oder unbelebten Gegenstand, Worte in den Mund zu legen und wohl oder \u00fcbel einen Dialog zwischen vernunftlosen Wesen hervorzuspinnen; wir werden ernstlich in die Seele der Tische St\u00fchle, Violinen, Elfen, Kobolde versetzt, wir f\u00fchlen des Dichters psychologischen Blick bis in die alte abgebrochene Stopfnadel hinein; wir empfinden lebhaft, wenn dieser Kater, dieser Contrabass, dieses Immergr\u00fcn Gedanken h\u00e4tte, so m\u00fcssten sie \u00bbso, und nicht anders denken. Selbst dem, alten Peter Schlemihl und seinem verloren gegangenen Schatten weiss Andersen eine neue humoristische Seite abzugewinnen. Andersen ist eine \u00e4chte Dichternatur, welche die verkehrte Welt der Romantik mit Anmuth und Grazie zu einem harmonischen Bilde umschafft.\u00ab o. s. v.<\/p>\n

Fra 1834 til 1852 fulgte \u00bbEventyr\u00ab i forskjellige Hefter og flere Oplag, da udkom de samlede i en illustreret Udgave, den senere nye R\u00e6kke er fremtraadt under Ben\u00e6vnelsen \u00bbHistorier\u00ab, et Navn, der ikke vilkaarligt er valgt, men herom, ligesom om \u00bbHistorier og \u00bbEventyr\u00ab, senere endnu nogle Ord.<\/p>\n

Forfatteren til \u00bbNeapel und die Neapolitaner\u00ab, Dr. C. A. Mayer har, allerede 1846, i en temmelig omfangsrig Anmeldelse i \u00bbJahrb\u00fccher der Gegenwart\u00ab, September og October Heftet, under Overskrift: \u00bbAndersen und seine Werke,\u00ab med stor Interesse udtalt sig om mine Eventyr; denne Afhandling, der i alle Tilf\u00e6lde er h\u00e6drende for dansk Literatur, synes ikke bem\u00e6rket eller kjendt herhjemme, den slutter med at stille mine Eventyr-Digtninger paa deres Plads i den tydske Literatur.<\/p>\n

\u00bbDas M\u00e4rchen Andersens in seiner vollsten Entfaltung f\u00fcllt \u00bbdie Kluft zwischen den Kunstm\u00e4rchen der Romantiker und den \u00bbVolksm\u00e4rchen, wie es die Br\u00fcder Grimm aufgezeichnet haben! \u00ab<\/p>\n

Den Plads, Anmelderen her saaledes indr\u00f8mmer mine Eventyr, er saa stor, saa h\u00e6drende, at jeg kunde \u00f8nske, at den i Tiden maatte h\u00e6vde sig som sand, dog det t\u00f8r jeg troe, man vil altid indr\u00f8mme, at der, hvor han peger hen, st\u00e6bte jeg efter.<\/p>\n

Kapitel<\/strong>:\u00a00<\/a>\u00a0\u00a01<\/a>\u00a0\u00a02<\/a>\u00a0\u00a03<\/a>\u00a0\u00a04<\/a>\u00a0\u00a05<\/a>\u00a0\u00a06<\/a>\u00a0\u00a07<\/a>\u00a0\u00a08<\/a>\u00a0\u00a09<\/a>\u00a0\u00a010<\/a>\u00a0\u00a011<\/a>\u00a0\u00a012<\/a>\u00a0\u00a013<\/a>\u00a0\u00a014<\/a>\u00a0\u00a015<\/a>! \u00a016<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H.C. Andersen: \u00bbMit livs eventyr\u00ab Kapitel 10 Hans Christian Andersen biography \u00bbThe Fairy Tale of my Life\u00ab 1855 \u00a0\u00a0Kapitel:\u00a00\u00a0\u00a01\u00a0\u00a02\u00a0\u00a03\u00a0\u00a04\u00a0\u00a05\u00a0\u00a06\u00a0\u00a07\u00a0\u00a08\u00a0\u00a09\u00a0\u00a010\u00a0\u00a011\u00a0\u00a012\u00a0\u00a013\u00a0\u00a014\u00a0\u00a015! \u00a016 I Sommeren 1842 gav jeg til de danske Sommerskuespil et lille Stykke: \u00bbFuglen i P\u00e6retr\u00e6et\u00ab, det blev der modtaget med saa meget Bifald, at Theaterdirectionen optog det i det kongelige Theaters Repertoire, ja Fru. Heiberg … L\u00e6s mere H.C. Andersen: \u201cMit Livs Eventyr\u201d Kapitel 10<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":27765,"menu_order":7,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":"","_links_to":"","_links_to_target":""},"class_list":["post-27786","page","type-page","status-publish","hentry"],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27786","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=27786"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27786\/revisions"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27765"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hcandersen-homepage.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=27786"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}